Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (13. november 2003) - L 84

2003/1 SF. L 84Skriftlig fremsættelse af lovforslagUndervisningsministeriet13. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (13. november 2003)

Undervisningsministeren

(Ulla Tørnæs):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov

om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov

om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler. (Fornyelse af

vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.v.)

(Lovforslag nr. L 84).

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det

Radikale Venstre om

Finansieringsomlægning

i forlængelse af udmøntning af aftalen om bedre uddannelser (Fase II), 5.

november 2003.

Udmøntningen af aftalen indeholder følgende tre elementer:

1)

Opfølgning på aftalen

”Bedre Uddannelser” indgået mellem regeringen (Venstre og Det

konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i forbindelse med

finanslov 2003 om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i

stedet for skolepraktik (fase II).

2)

Finansieringsomlægning,

der indebærer en ændret rollefordeling mellem arbejdsgivernes og statens

finansieringsansvar for udgifter til skolepraktik og finansiering af

Læs alt

godtgørelse m.v. til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

3)

Bortfald af

besparelsen på produktionsskoleydelsen samt muligheden for, at der sker

fradrag

i produktionsskoleydelsen ved fravær uden lovlig grund eller lignende.

Bedre uddannelser

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende ændringer

vedrørende fornyelse af vekseluddannelsesprincippet:

1)

Den nuværende

”uddannelsesgaranti” suppleres med en ny mulighed for, at elever

med 1. trin i

en trindelt erhvervsuddannelse kan vende tilbage til skolen for at opnå 2.

trin

uden uddannelsesaftale (praktikplads). Den nye mulighed benævnes

erhvervsuddannelse plus ( eud+). Eud+ oprettes som et supplement til den

gældende mulighed for at fortsætte fra trin 1 med en uddannelsesaftale i

trindelte uddannelser, og gælder uanset om disse udbydes med skolepraktik

eller

ej. Med indførelsen af eud+ tilføres uddannelsesgarantien et element ud over

skolepraktik.

Eleverne kan oppebære

VEU-godtgørelse efter forslaget om ændring af loven herom.

2)

Undervisningsministeren

får en forstærket beføjelse til at bruge ad hoc-udvalg til at varetage de

opgaver og funktioner, som ellers varetages af faglige udvalg, såfremt disse

udvalg ikke viser tilstrækkelig handlekraft på prioriterede områder. Herved

forbedres mulighederne for at etablere korterevarende erhvervsuddannelser på

områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

3)

Andre ændringer vil

bidrage til, at eleverne er bedre kvalificerede i forhold til virksomhedernes

behov, når eleverne skal i praktik eller vil give øgede muligheder for en

fleksibel tilrettelæggelse i forhold til virksomhedernes behov og skolernes

muligheder.

4)

Skolepraktikordningen

omlægges på en række områder idet: Kravene til elevernes faglige og

geografiske

mobilitet skærpes, men med bedre muligheder for mobilitetsfremmende

AER-tilskud

til bl.a. rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med praktikpladssøgning.

Desuden bliver løngodtgørelsen til elever i skolepraktik reduceret til

et niveau svarende til niveauet for

skoleydelse til produktionsskoleelever. Adgangen til skolepraktik begrænses

på

visse uddannelser.

5)

Gennemsigtigheden på

praktikpladsmarkedet øges, så elever og virksomheder enkelt og ubureaukratisk

kan finde hinanden ved hjælp af ny teknologi.

Praktikpladstaxameteret til skoler pr. indgået

uddannelsesaftale forhøjes fra 1.000 kr. pr. elev til 3.150 kr. pr. elev.

Beløbet fastsættes fremover på de årlige finanslove.

Finansieringsomlægning

Finansieringsomlægningen indebærer en ændret rollefordeling

mellem arbejdsgivernes og statens finansieringsansvar for henholdsvis

udgifter

til skolepraktik og finansieringen af erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse. Finansieringen af skolepraktik overføres til staten, mens

arbejdsgiverne bidrager til finansieringen af VEU-godtgørelsen gennem et

kollektivt arbejdsgiverbidrag.

Finansieringsomlægningen medfører en mere logisk

rollefordeling i uddannelsessystemet, hvor staten finansierer driftstilskud

til

uddannelserne samt godtgørelse til unge og voksne uden uddannelsesaftale,

mens

arbejdsgiverne finansierer godtgørelse til unge beskæftigede

og bidrager til finansieringen af godtgørelse til voksne beskæftigede.

Omlægningen træder i kraft den 1. januar 2004.

Arbejdsgiverbidraget til AER opkræves fortsat som ét bidrag,

der fastsættes til 1.480 kr. årligt pr. ansat i AER-loven. Bidraget fordeles

med et fast bidrag på 530 kr. til hel eller delvis finansiering af

VEU-godtgørelse, befordringsudgifter m.v., medens den resterende del anvendes

til lønrefusion m.v. Der påføres ikke arbejdsgiverne merudgifter ved

omlægningen.

Der tilvejebringes hjemmel til at indføre supplerende

styringsredskaber til regulering af, hvornår VEU-godtgørelse mv. udbetales.

Lov om produktionsskoler

Herudover ændres produktionsskoleloven således, at det

bliver en pligt for skolerne at reducere produktionsskoleydelsen i tilfælde

af

fravær uden lovlig grund og lignende.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2004.

Lovforslaget er sendt til høring i forbindelse med

fremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med

bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og

velvillig

behandling i det høje Ting.

Lignende dokumenter