Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning (Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed)

2003/1 BTL 50Betænkning over lovforslagFolketinget16. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 3. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning

(Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg,

forsyningssikkerhed)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt

Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 14. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget henvist til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

To udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 16. september og den 17.

oktober 2003 disse udkast til udvalget, jf. (2002-03) alm. del – bilag

551 og

alm. del – bilag 14. Den 5. november 2003 sendte økonomi- og

erhvervsministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Læs alt

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet

i et samråd med udvalget den 3. december 2003. Ministeren har efterfølgende

sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Flertallet vil dog stemme for de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget vender sig mod

gennemførelsen af dette lovforslag af to grunde.

For det første er det et helt forkert signal at afbryde

produktionsstøtten til nye industrielle kraft-varme-anlæg. Industriel

kraft-varme har været en væsentlig del af en fremsynet dansk energipolitik i

25

år baseret på energieffektivitet og vedvarende energi. De decentrale

kraft-varme-værker – herunder industrielle kraft-varme-anlæg – har

medført en

ikke ubetydelig brændselsbesparelse. Samtidig er der sket en væsentlig

teknologiudvikling. På hele kraft-varme-området er Danmark et pionerland, og

skiftende regeringer har agiteret for udbredelse af kraft-varme i andre

lande.

At afbryde for produktionstilskud til nye anlæg i Danmark nu vil være

indholdsmæssigt forkert og som nævnt et uklogt signal.

For det andet er lovforslaget et åbenbart brud på

energireformaftalerne. Ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 – som er en del

af

energireformen – blev tilskuddet til industriel kraft-varme-produktion

på

vedvarende energi og biobrændsler ophævet. Samtidig fremgik det af

bemærkningerne til lovforslaget (nr. L 236 i folketingsåret 1998-99), at

tilskud til elproduktion fra naturgasbaseret decentral og industriel

kraft-varme fortsatte uændret med de hidtidige satser. Det vil sige, at

energireformpartierne – som havde forhandlet lovforslagene i

energireformen

detaljeret – tilsluttede sig en uændret videreførelse af tilskuddene til

elproduktion fra industrielle kraft-varme-anlæg. Der blev ikke – som

f.eks. ved

»lex NESA«, der også blev videreført i lovgivningen – taget forbehold af

Venstre og Det Konservative Folkeparti. Derfor er tilskuddene uden tvivl

omfattet af de indgåede aftaler og kan kun ændres efter forudgående

forhandling

og aftale mellem partierne. S, SF, RV og KD mener derfor, at der nu er tale

om

et åbenbart forligsbrud.

I de generelle bemærkninger til lovforslag nr. L 236 står der

bl.a.: »Et flertal af Folketingets partier indgik den 3. marts 1999 en aftale

om en lovreform for elsektoren «, og videre: »Aftalen om en lovreform for

elsektoren indebærer, at der skal foretages visse ændringer i lov om tilskud

til elproduktion.«. Videre hedder det dog: »Tilskud til elproduktion fra

naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarme samt affaldsbaseret

kraftvarmeproduktion fortsætter uændret med de satser og principper for

ydelsen, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997 om

tilskud

til elproduktion«.

De fire partier kan ikke medvirke til lovforslaget og skal

kraftigt henstille til økonomi- og erhvervsministeren, at regeringen

overholder

indgåede aftaler og trækker lovforslaget tilbage. Det politiske arbejde med

energireformen

vil blive særdeles vanskeligt, hvis aftaler ikke overholdes og man ikke kan

stole på hinandens ord. Partierne imødeser derfor, at ministeren trækker

lovforslaget tilbage, og er naturligvis herefter åbne over for at forhandle

fremtidige betingelser for støtte til industriel kraft-varme.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at

regeringen med dette lovforslag mindsker det statstilskud til elproduktion,

der

ydes over finansloven.

Men samtidig finder Dansk Folkeparti det stærkt problematisk, at

de politisk bestemte forbrugerbetalte tilskud til miljøvenlig elproduktion

under den siddende regering er blevet øget med cirka 1 mia. kr.

Dansk Folkeparti finder, at forsyningssikkerheden med dette

lovforslag øges i og med, at den systemansvarlige kan kræve, at

elproduktionsanlæg holdes driftsklare. Ministeren har oplyst, at

omkostningerne

ved at holde disse anlæg driftsklare bliver meget begrænsede, afhængigt af

blandt andet elprisen på markedet og vejrliget. På den baggrund har det ikke

været muligt at opgøre de forbrugerbetalte merudgifter, jf. ministerens svar

på

spørgsmål 8 og 10.

Med hensyn til muligheden for dispensation efter ændringsforslag

nr. 1 skal det bemærkes, at der fra idriftsættelsesdatoen den 1. januar 2004

kun kan gives dispensation, hvis et industrielt kraft-varme-værk har indgået

bindende kontrakt og er i god tro før lovforslagets fremsættelse. Det er

blevet

oplyst, at dispensationsmuligheden kun vil blive benyttet i meget få

tilfælde,

jf. ministerens svar på spørgsmål 14 og 15.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget

og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag

med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Efter nr. 4 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 2 a

indsættes efter stk. 6, der bliver

stk. 7, som

stk. 8:

»Stk. 8.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om

idriftsættelsestidspunktet

i stk. 2 og 3.««

[Indførelse af dispensationsmulighed]

Til § 2

2)

Nr.

1

udgår.

[Nummer udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede § 2 a, stk. 8, følger, at ministeren i

særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om idriftsættelsestidspunktet i

stk.

2 og 3.

Bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 2, (lovforslagets § 1,

nr. 1) fastslår, at der alene ydes tilskud til industriel

kraft-varme-produktion til nye værker, der er idriftsat inden den 1. januar

2004.

Med bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 3, (lovforslagets

§ 1, nr. 2) fastslås, at der ikke længere ydes et tilskud på 2 øre pr. kWh

ved

udskiftning af eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg, herunder de 7 øre

pr. kWh, som elproducenten kan opnå for udvidelsesdelen af det faktiske

varmegrundlag.

Tilskud ydes alene til industrielle anlæg, der inden 1. januar

2004 har fået idriftsat dette anlæg med en registreret produktion af

elektricitet i overensstemmelse med den almindelige registreringsregel i

lovens

§ 3 d.

Som bestemmelsen er formuleret, kan adgangen til dispensation i

begge situationer alene ske i særlige tilfælde og ud fra en konkret

vurdering.

Et sådant tilfælde kan være, at et industrielt kraftvarme-værk har indgået en

bindende kontrakt før lovforslagets fremsættelse, hvor idriftsættelse ikke

kan

ske før den 1. januar 2004. Årsagen for dispensationsadgangen er, at

industrielle værker, der i god tro og med en berettiget forventning om

tilskud

til udskiftning eller etablering af nyt værk, ikke skal rammes af

lovforslaget.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, som bringer lovforslaget

i overensstemmelse med intentionerne. Som det fremgår af bemærkningerne til

det

foreslåede § 27 b, stk. 3, i elforsyningsloven (lovforslagets § 2, nr. 2),

skal

meromkostninger til at holde et elproduktionsanlæg driftsklart betales af den

systemansvarlige virksomhed. Heri ligger, at det er hensigten, at disse

omkostninger skal inddækkes efter de almindelige regler om indregning af

omkostninger i elpriserne, jf. lovens § 9, stk. 2, hvorved omkostningerne

skal

betales af de brugere, som modtager den systemansvarlige virksomheds ydelser,

og opkræves gennem den systemansvarlige virksomheds nettariffer. Det

foreslåede

nr. 1, hvorefter omkostningerne fordeles efter § 9, stk. 1, på alle

elforbrugere i det sammenhængende elforsyningssystem, udgår derfor.

Kim Andersen (V)

Ulrik Kragh (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Helga Moos (V)

Bodil Kornbek (KD)

Aase D. Madsen (DF)

fmd.

Uno Larsson (DF)

Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF)

Arne Toft (S)

Erik Mortensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Svend Auken (S)

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

nfmd.

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag

vedrørende L 50

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme som

værende uden for forligspartiernes aftaleområde, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang forligs/aftalepartierne er

blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, til økonomi- og

erhvervsministeren

4

Spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om

utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, til økomomi- og

erhvervsministeren

Spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den

industrielle kraftvarme, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Spm. 5, om det er alle former for decentrale og centrale

kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27 b, stk. 3,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også indebærer

betaling til nødstrømanlæg, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når systemansvaret får

kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til elproduktionsanlæg,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold til

vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om lovforslagets økonomiske

konsekvensberegninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om betænkelighed ved at overføre yderligere

kompetence til Energitilsynet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil være løst

pr. 1/1-04, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om dispensationsmulighed for virksomheder, der

har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets fremsættelse, til økonomi-

og erhvervsministeren

Spm. 14 om økonomiske konsekvenser og administrative

problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på det

merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra ministeren og

høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, til økonomi- og erhvervsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme

som værende uden for forligspartiernes aftaleområde, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang

forligs/aftalepartierne er blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af

lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

9

Svar på spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om

utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, fra økomomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den

industrielle kraftvarme, fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Svar på spm. 5, om det er alle former for decentrale og

centrale kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27

b, stk. 3, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, fra økonomi-

og erhvervsministeren

Svar på spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også

indebærer betaling til nødstrømanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når

systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til

elproduktionsanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold

til vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om lovforslagets økonomiske

konsekvensberegninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om betænkelighed ved at overføre

yderligere kompetence til Energitilsynet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil

være løst pr. 1/1-04, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om dispensationsmulighed for

virksomheder, der har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets

fremsættelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om økonomiske konsekvenser og

administrative problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på

det merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra

ministeren og høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, fra økonomi- og

erhvervsministeren

11

Spm. 18 om forhandling mellem energireformpartierne, til

økonomi- og erhvervsministeren

12

Svar på spm. 18 om forhandling mellem

energireformpartierne, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen af, at

vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af de

forligsaftaler, der er indgået, til økonomi- og erhvervsministeren

14

2. udkast til betænkning

15

Talepapir for samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen

af, at vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af

de forligsaftaler, der er indgået, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 18 og ministerens svar er optrykt efter ønske

fra V og KF.

Spørgsmål 8, 10, 14 og 15 og ministerens svar er optrykt efter

ønske fra DF.

Spørgsmål 1:

Anser ministeren industriel kraftvarme som værende uden for

forligspartiernes aftaleområde – henset til at industriel kraftvarme

løbende

har været reguleret sammen med andre områder?

Svar:

Efter regeringens opfattelse er statstilskuddet til industriel

kraftvarme ikke omfattet af aftaler mellem regeringspartierne og de øvrige

partier i Folketinget.

Regeringen indgik den 20. februar 2002 en aftale om forbedring

af decentrale kraftvarmeværkers rammevilkår med S, SF, RV og KrF. I aftalen

blev der peget på, at et mindre antal værker fortsat havde behov for hjælp.

Der

indgik derfor i aftalen en omlægning af kraftvarmebeskatningen og en

bevilling

til gældsreduktion af barmarksværker og andre små decentrale

kraftvarmeværker.

Parterne var frit stillede i forhold til finansieringen heraf. I aftalen var

tilskuddet til elproduktion ikke nævnt.

I lovforslaget om omlægningen af kraftvarmebeskatningen for

decentral kraftvarme blev elproduktionstilskuddet til hovedparten af de

decentrale kraftvarmeværker reduceret, og tilskuddet til nye decentrale

værker

og eksisterende decentrale værker over 25 MW blev stoppet fra 1. juli 2002.

Samlet ville hovedparten af værkerne kunne sænke varmepriserne, dog mest de

små. Der skete ingen ændringer i elproduktionstilskuddet til nye industrielle

kraftvarmeanlæg, dog blev tilskuddet til udskiftning af eksisterende anlæg

reduceret fra 7 øre til 2 øre pr. kWh.

Elproduktionstilskud til industrielle værker har heller ikke

indgået i tidligere politiske forlig. Det kan i den sammenhæng nævnes, at

tilskuddet ved sin oprindelige indførelse i 1991 blev vedtaget af S, SF og RV

uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev desuden

videreført

som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev gennemført af regeringen

(S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En nedsættelse af tilskuddet blev

gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra SF, EL og CD.

Spørgsmål 8:

Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for elforbrugeren, når

systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at betale

elproduktionsanlæg for ikke at tage deres produktion ud eller for at

igangsætte

produktionen?.

Svar:

Lovforslaget vedrører selve dette at holde en produktionsenhed

driftsklar. De omkostninger, som følger af lovforslaget, er meromkostningerne

(løn, vedligeholdelse o.l.) i forhold til, hvis enheden var taget ud af drift

i

en kortere periode. Lovforslaget vedrører ikke adgangen til at sætte en

produktion

i gang og betalingen herfor. Dette er allerede reguleret i lovens § 27 c,

stk.

4.

Omkostningerne ved at holde en produktionsenhed driftsklar

vurderes at blive meget begrænsede og varierende fra år til år. Det er ikke

muligt at opgøre disse omkostninger med nogen sikkerhed, da de vil afhænge

af,

hvor hyppigt og i hvilket omfang der vil være behov for at beordre

produktionsenheder

driftsklare. Det afhænger blandt andet af elprisen i markedet, herunder af

vejrliget. Stor tilstrømning af vand til de norske og svenske vandkraftværker

kan betyde – særligt om sommeren – at danske producenter vælger at

tage enheder

ud af drift for en kortere periode. Det vurderes dog, at producenterne kun i

sjældne tilfælde vil tage så mange enheder ud, at der bliver behov for at

anvende

bestemmelsen.

Spørgsmål 10:

Hvorfor fremgår de udgifter, der vil være forbundet med at holde

elproduktionsanlæggene driftsklare samt eventuelt at undlade at tage

produktionen ud af drift, ikke af lovforslagets økonomiske

konsekvensberegninger?

Svar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger om de økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet, at denne del af lovforslaget

vil

have positive økonomiske konsekvenser i form af større forsyningssikkerhed i

det sammenhængende elforsyningsnet. Det er imidlertid ikke muligt at

fastsætte

den eksakte værdi heraf, jf. i øvrigt mit svar på spørgsmål nr. 8.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes beskrive de økonomiske konsekvenser og de

administrative problemer som følge af den dispensationsmulighed i forbindelse

med de indgåede bindende kontrakter, som købere af vindmøller fik mulighed

for

at benytte sig af i en overgangsperiode, da et stort forbrugerbetalt

pristilskud

blev nedsat efter en bestemt skæringsdag – i henhold til en aftale

mellem de

daværende elreformpartier.

Svar:

En sammenligning med afgrænsning af begrebet eksisterende

vindmøller, som var et led i elreformaftalen fra 1999 (jf. § 10 i

vindmøllebekendtgørelsen), er ikke relevant i denne sammenhæng. Ved

elreformaftalen blev der indført en overgangsperiode på knap 10 måneder fra

aftalens indgåelse til at indgå endelig, ubetinget kontrakt og opnå fornødne

myndighedstilladelser til de igangværende vindmølleprojekter. Disse

bestemmelser fik betydning for et betydeligt antal igangværende projekter.

Såfremt der vedtages en dispensationsadgang til skæringsdatoen

for ophør at tilskud til nye industrielle kraftvarmeanlæg er det

forventningen,

at der vil være tale om en enkelt eller meget få dispensationer, jævnfør

svaret

til spørgsmål 15.

Spørgsmål 15:

Hvor mange industrielle anlægsejere, forventer ministeren, har

handlet i god tro og indgået kontrakter inden den 1. januar 2004, og hvad

mener

ministeren med, at »planlægningen har været langt fremme«?

Svar:

Energistyrelsen har over for mig oplyst, at styrelsen på

nuværende tidspunkt kun er bekendt med en eneste industriel

kraftvarmeproducent, der inden fremsættelsen af lovforslaget har indgået en

bindende kontrakt om udskiftning af en eksisterende motor. Energistyrelsen

har

holdt møde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker og leverandøren i den

pågældende sag, hvor der er indgået en bindende kontrakt. Både Foreningen

Danske Kraftvarmeværker og leverandøren oplyste på mødet, at der ifølge deres

oplysninger ikke er andre tilfælde, hvor der er indgået bindende kontrakter.

Det kan dog ikke afvises, at der kan komme tilsvarende sager, men i så fald

er

det Energistyrelsens forventning, at der vil være tale om meget få sager.

Til sidste del af spørgsmålet kan oplyses, at der kan alene

blive tale om dispensation til industrielle krafvarmeværker, der har indgået

en

bindende kontrakt om køb af nyt anlæg i god tro, og som derfor rammes

utilsigtet af lovforslaget.

Spørgsmål 18:

Hvor mange gange har industriel kraftvarme været genstand for

forhandling mellem energireformpartierne, og vil ministeren fremsende citater

af relevante dele af energireformaftaler fra 1999 og fremefter, som vedrører

industriel kraftvarme?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 (L 50 – bilag 8) blev tilskud

til industriel kraftvarme ved sin oprindelige indførelse i 1991 vedtaget af

S,

SF og RV uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev

desuden videreført som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev

gennemført af regeringen (S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En

nedsættelse

af tilskuddet blev gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra

SF,

EL og CD.

I elreformaftalen af 3. marts 1999 mellem regeringen, Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne

skete der en omlægning af de statslige tilskud til VE-elproduktion til

såkaldte

pristillæg, der finansieres over elprisen. Men statstilskud til elproduktion

fra naturgasbaseret industriel og decentral kraftvarme samt affaldsbaseret

kraftvarme var ikke omfattet af aftalen. Disse tilskud fortsatte derfor som

statstilskud.

Det fremgik af elreformaftalens afsnit 5, at »Decentrale- og

industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er ejet af elværkerne, fortsætter

indtil

videre med nuværende afregningsregler.« Værkerne fortsatte således med

afregning

efter treleds-tariffen.

I aftalen om reform-opfølgning af 22. marts 2000 mellem

regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne og Kristendemokraterne, er parterne under afsnit 5 enige

om, at: »principperne for egenproducenternes betaling til prioriteret strøm

bør

indrettes således, at man viderefører det såkaldte nettoprincip, som

tidligere

har været gældende. Det er afgørende, at de forskellige incitamenter i form

af

afgifter, CO

2

-kvoteregulering og afregningsregler for prioriteret

strøm fremmer de miljømæssigt bedste løsninger. Parterne er derfor enige om,

at

anvendelsen af nettoprincippet for betaling til prioriteret strøm ikke må

føre

til en øget miljøbelastning f.eks. ved, at eksisterende naturgasbaserede

kraftvarmeanlæg omstilles til kulfyring. Parterne er derfor enige om at

gennemføre eventuelle justeringer, hvis anvendelsen af nettoprincippet fører

til øget brug af olie eller kul til elproduktion.«

Det statslige elproduktionstilskud til de industrielle

kraft-varme-værker har således efter regeringens opfattelse ikke på noget

tidspunkt været omfattet af de forligsaftaler, der er indgået mellem de

nuværende regeringspartier og de øvrige partier i Folketinget.

Lignende dokumenter