Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning (Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 3. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning
(Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg,
forsyningssikkerhed)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt
Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.
behandling den 14. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Udvalget ønsker lovforslaget henvist til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
To udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 16. september og den 17.
oktober 2003 disse udkast til udvalget, jf. (2002-03) alm. del – bilag
551 og
alm. del – bilag 14. Den 5. november 2003 sendte økonomi- og
erhvervsministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Læs alt
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet
i et samråd med udvalget den 3. december 2003. Ministeren har efterfølgende
sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af
udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Flertallet vil dog stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget vender sig mod
gennemførelsen af dette lovforslag af to grunde.
For det første er det et helt forkert signal at afbryde
produktionsstøtten til nye industrielle kraft-varme-anlæg. Industriel
kraft-varme har været en væsentlig del af en fremsynet dansk energipolitik i
25
år baseret på energieffektivitet og vedvarende energi. De decentrale
kraft-varme-værker – herunder industrielle kraft-varme-anlæg – har
medført en
ikke ubetydelig brændselsbesparelse. Samtidig er der sket en væsentlig
teknologiudvikling. På hele kraft-varme-området er Danmark et pionerland, og
skiftende regeringer har agiteret for udbredelse af kraft-varme i andre
lande.
At afbryde for produktionstilskud til nye anlæg i Danmark nu vil være
indholdsmæssigt forkert og som nævnt et uklogt signal.
For det andet er lovforslaget et åbenbart brud på
energireformaftalerne. Ved lov nr. 377 af 2. juni 1999 – som er en del
af
energireformen – blev tilskuddet til industriel kraft-varme-produktion
på
vedvarende energi og biobrændsler ophævet. Samtidig fremgik det af
bemærkningerne til lovforslaget (nr. L 236 i folketingsåret 1998-99), at
tilskud til elproduktion fra naturgasbaseret decentral og industriel
kraft-varme fortsatte uændret med de hidtidige satser. Det vil sige, at
energireformpartierne – som havde forhandlet lovforslagene i
energireformen
detaljeret – tilsluttede sig en uændret videreførelse af tilskuddene til
elproduktion fra industrielle kraft-varme-anlæg. Der blev ikke – som
f.eks. ved
»lex NESA«, der også blev videreført i lovgivningen – taget forbehold af
Venstre og Det Konservative Folkeparti. Derfor er tilskuddene uden tvivl
omfattet af de indgåede aftaler og kan kun ændres efter forudgående
forhandling
og aftale mellem partierne. S, SF, RV og KD mener derfor, at der nu er tale
om
et åbenbart forligsbrud.
I de generelle bemærkninger til lovforslag nr. L 236 står der
bl.a.: »Et flertal af Folketingets partier indgik den 3. marts 1999 en aftale
om en lovreform for elsektoren «, og videre: »Aftalen om en lovreform for
elsektoren indebærer, at der skal foretages visse ændringer i lov om tilskud
til elproduktion.«. Videre hedder det dog: »Tilskud til elproduktion fra
naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarme samt affaldsbaseret
kraftvarmeproduktion fortsætter uændret med de satser og principper for
ydelsen, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997 om
tilskud
til elproduktion«.
De fire partier kan ikke medvirke til lovforslaget og skal
kraftigt henstille til økonomi- og erhvervsministeren, at regeringen
overholder
indgåede aftaler og trækker lovforslaget tilbage. Det politiske arbejde med
energireformen
vil blive særdeles vanskeligt, hvis aftaler ikke overholdes og man ikke kan
stole på hinandens ord. Partierne imødeser derfor, at ministeren trækker
lovforslaget tilbage, og er naturligvis herefter åbne over for at forhandle
fremtidige betingelser for støtte til industriel kraft-varme.
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at
regeringen med dette lovforslag mindsker det statstilskud til elproduktion,
der
ydes over finansloven.
Men samtidig finder Dansk Folkeparti det stærkt problematisk, at
de politisk bestemte forbrugerbetalte tilskud til miljøvenlig elproduktion
under den siddende regering er blevet øget med cirka 1 mia. kr.
Dansk Folkeparti finder, at forsyningssikkerheden med dette
lovforslag øges i og med, at den systemansvarlige kan kræve, at
elproduktionsanlæg holdes driftsklare. Ministeren har oplyst, at
omkostningerne
ved at holde disse anlæg driftsklare bliver meget begrænsede, afhængigt af
blandt andet elprisen på markedet og vejrliget. På den baggrund har det ikke
været muligt at opgøre de forbrugerbetalte merudgifter, jf. ministerens svar
på
spørgsmål 8 og 10.
Med hensyn til muligheden for dispensation efter ændringsforslag
nr. 1 skal det bemærkes, at der fra idriftsættelsesdatoen den 1. januar 2004
kun kan gives dispensation, hvis et industrielt kraft-varme-værk har indgået
bindende kontrakt og er i god tro før lovforslagets fremsættelse. Det er
blevet
oplyst, at dispensationsmuligheden kun vil blive benyttet i meget få
tilfælde,
jf. ministerens svar på spørgsmål 14 og 15.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget
og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag
med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Efter nr. 4 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 2 a
indsættes efter stk. 6, der bliver
stk. 7, som
stk. 8:
»Stk. 8.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om
idriftsættelsestidspunktet
i stk. 2 og 3.««
[Indførelse af dispensationsmulighed]
Til § 2
2)
Nr.
1
udgår.
[Nummer udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter den foreslåede § 2 a, stk. 8, følger, at ministeren i
særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om idriftsættelsestidspunktet i
stk.
2 og 3.
Bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 2, (lovforslagets § 1,
nr. 1) fastslår, at der alene ydes tilskud til industriel
kraft-varme-produktion til nye værker, der er idriftsat inden den 1. januar
2004.
Med bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 3, (lovforslagets
§ 1, nr. 2) fastslås, at der ikke længere ydes et tilskud på 2 øre pr. kWh
ved
udskiftning af eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg, herunder de 7 øre
pr. kWh, som elproducenten kan opnå for udvidelsesdelen af det faktiske
varmegrundlag.
Tilskud ydes alene til industrielle anlæg, der inden 1. januar
2004 har fået idriftsat dette anlæg med en registreret produktion af
elektricitet i overensstemmelse med den almindelige registreringsregel i
lovens
§ 3 d.
Som bestemmelsen er formuleret, kan adgangen til dispensation i
begge situationer alene ske i særlige tilfælde og ud fra en konkret
vurdering.
Et sådant tilfælde kan være, at et industrielt kraftvarme-værk har indgået en
bindende kontrakt før lovforslagets fremsættelse, hvor idriftsættelse ikke
kan
ske før den 1. januar 2004. Årsagen for dispensationsadgangen er, at
industrielle værker, der i god tro og med en berettiget forventning om
tilskud
til udskiftning eller etablering af nyt værk, ikke skal rammes af
lovforslaget.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring, som bringer lovforslaget
i overensstemmelse med intentionerne. Som det fremgår af bemærkningerne til
det
foreslåede § 27 b, stk. 3, i elforsyningsloven (lovforslagets § 2, nr. 2),
skal
meromkostninger til at holde et elproduktionsanlæg driftsklart betales af den
systemansvarlige virksomhed. Heri ligger, at det er hensigten, at disse
omkostninger skal inddækkes efter de almindelige regler om indregning af
omkostninger i elpriserne, jf. lovens § 9, stk. 2, hvorved omkostningerne
skal
betales af de brugere, som modtager den systemansvarlige virksomheds ydelser,
og opkræves gennem den systemansvarlige virksomheds nettariffer. Det
foreslåede
nr. 1, hvorefter omkostningerne fordeles efter § 9, stk. 1, på alle
elforbrugere i det sammenhængende elforsyningssystem, udgår derfor.
Kim Andersen (V)
Ulrik Kragh (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Helga Moos (V)
Bodil Kornbek (KD)
Aase D. Madsen (DF)
fmd.
Uno Larsson (DF)
Helle Sjelle (KF)
Lars Barfoed (KF)
Arne Toft (S)
Erik Mortensen (S)
Jan Trøjborg (S)
Svend Auken (S)
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 50
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og
erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme som
værende uden for forligspartiernes aftaleområde, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 2 om, i hvilket omfang forligs/aftalepartierne er
blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, til økonomi- og
erhvervsministeren
4
Spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om
utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, til økomomi- og
erhvervsministeren
Spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den
industrielle kraftvarme, til økonomi- og erhvervsministeren
5
Spm. 5, om det er alle former for decentrale og centrale
kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27 b, stk. 3,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også indebærer
betaling til nødstrømanlæg, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når systemansvaret får
kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til elproduktionsanlæg,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold til
vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 10 om lovforslagets økonomiske
konsekvensberegninger, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 11 om betænkelighed ved at overføre yderligere
kompetence til Energitilsynet, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil være løst
pr. 1/1-04, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 13 om dispensationsmulighed for virksomheder, der
har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets fremsættelse, til økonomi-
og erhvervsministeren
Spm. 14 om økonomiske konsekvenser og administrative
problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på det
merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra ministeren og
høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, til økonomi- og erhvervsministeren
6
1. udkast til betænkning
7
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
8
Svar på spm. 1, om ministeren anser industriel kraftvarme
som værende uden for forligspartiernes aftaleområde, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang
forligs/aftalepartierne er blevet hørt i forbindelse med fremsættelsen af
lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
9
Svar på spm. 3 om udsagn i Energitilsynets høringssvar om
utilsigtede prisstigninger for varmeforbrugere, fra økomomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om miljømæssige fordele og ulemper ved den
industrielle kraftvarme, fra økonomi- og erhvervsministeren
10
Svar på spm. 5, om det er alle former for decentrale og
centrale kraft-varme-værker, der bliver omfattet af elforsyningslovens § 27
b, stk. 3, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om det nye stk. 3 i § 27 b, fra økonomi-
og erhvervsministeren
Svar på spm. 7, om systemansvarets nye kompetencer også
indebærer betaling til nødstrømanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 8 om økonomiske konsekvenser, når
systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at yde betaling til
elproduktionsanlæg, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 9 om systemansvarets kompetence i forhold
til vindmøller og om de økonomiske konsekvenser heraf for elforbrugeren, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 10 om lovforslagets økonomiske
konsekvensberegninger, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 11 om betænkelighed ved at overføre
yderligere kompetence til Energitilsynet, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 12, om Energitilsynets vanskeligheder vil
være løst pr. 1/1-04, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 13 om dispensationsmulighed for
virksomheder, der har indgået bindende kontrakt inden lovforslagets
fremsættelse, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 14 om økonomiske konsekvenser og
administrative problemer som følge af en tidligere dispensationsmulighed, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 15 om god tro hos industrielle anlægsejere,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 16 om, hvordan dispensationer vil virke på
det merprovenu, som er indregnet i finansloven for 2004, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 17 om divergens mellem udtalelse fra
ministeren og høringssvar fra Danske Kraftvarmeværker, fra økonomi- og
erhvervsministeren
11
Spm. 18 om forhandling mellem energireformpartierne, til
økonomi- og erhvervsministeren
12
Svar på spm. 18 om forhandling mellem
energireformpartierne, fra økonomi- og erhvervsministeren
13
Samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen af, at
vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af de
forligsaftaler, der er indgået, til økonomi- og erhvervsministeren
14
2. udkast til betænkning
15
Talepapir for samrådsspm. A om grundlaget for opfattelsen
af, at vilkårene for de industrielle kraft-varme-værker ikke er omfattet af
de forligsaftaler, der er indgået, fra økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og 18 og ministerens svar er optrykt efter ønske
fra V og KF.
Spørgsmål 8, 10, 14 og 15 og ministerens svar er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 1:
Anser ministeren industriel kraftvarme som værende uden for
forligspartiernes aftaleområde – henset til at industriel kraftvarme
løbende
har været reguleret sammen med andre områder?
Svar:
Efter regeringens opfattelse er statstilskuddet til industriel
kraftvarme ikke omfattet af aftaler mellem regeringspartierne og de øvrige
partier i Folketinget.
Regeringen indgik den 20. februar 2002 en aftale om forbedring
af decentrale kraftvarmeværkers rammevilkår med S, SF, RV og KrF. I aftalen
blev der peget på, at et mindre antal værker fortsat havde behov for hjælp.
Der
indgik derfor i aftalen en omlægning af kraftvarmebeskatningen og en
bevilling
til gældsreduktion af barmarksværker og andre små decentrale
kraftvarmeværker.
Parterne var frit stillede i forhold til finansieringen heraf. I aftalen var
tilskuddet til elproduktion ikke nævnt.
I lovforslaget om omlægningen af kraftvarmebeskatningen for
decentral kraftvarme blev elproduktionstilskuddet til hovedparten af de
decentrale kraftvarmeværker reduceret, og tilskuddet til nye decentrale
værker
og eksisterende decentrale værker over 25 MW blev stoppet fra 1. juli 2002.
Samlet ville hovedparten af værkerne kunne sænke varmepriserne, dog mest de
små. Der skete ingen ændringer i elproduktionstilskuddet til nye industrielle
kraftvarmeanlæg, dog blev tilskuddet til udskiftning af eksisterende anlæg
reduceret fra 7 øre til 2 øre pr. kWh.
Elproduktionstilskud til industrielle værker har heller ikke
indgået i tidligere politiske forlig. Det kan i den sammenhæng nævnes, at
tilskuddet ved sin oprindelige indførelse i 1991 blev vedtaget af S, SF og RV
uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev desuden
videreført
som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev gennemført af regeringen
(S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En nedsættelse af tilskuddet blev
gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra SF, EL og CD.
Spørgsmål 8:
Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for elforbrugeren, når
systemansvaret får kompetence til i »kortere perioder« at betale
elproduktionsanlæg for ikke at tage deres produktion ud eller for at
igangsætte
produktionen?.
Svar:
Lovforslaget vedrører selve dette at holde en produktionsenhed
driftsklar. De omkostninger, som følger af lovforslaget, er meromkostningerne
(løn, vedligeholdelse o.l.) i forhold til, hvis enheden var taget ud af drift
i
en kortere periode. Lovforslaget vedrører ikke adgangen til at sætte en
produktion
i gang og betalingen herfor. Dette er allerede reguleret i lovens § 27 c,
stk.
4.
Omkostningerne ved at holde en produktionsenhed driftsklar
vurderes at blive meget begrænsede og varierende fra år til år. Det er ikke
muligt at opgøre disse omkostninger med nogen sikkerhed, da de vil afhænge
af,
hvor hyppigt og i hvilket omfang der vil være behov for at beordre
produktionsenheder
driftsklare. Det afhænger blandt andet af elprisen i markedet, herunder af
vejrliget. Stor tilstrømning af vand til de norske og svenske vandkraftværker
kan betyde – særligt om sommeren – at danske producenter vælger at
tage enheder
ud af drift for en kortere periode. Det vurderes dog, at producenterne kun i
sjældne tilfælde vil tage så mange enheder ud, at der bliver behov for at
anvende
bestemmelsen.
Spørgsmål 10:
Hvorfor fremgår de udgifter, der vil være forbundet med at holde
elproduktionsanlæggene driftsklare samt eventuelt at undlade at tage
produktionen ud af drift, ikke af lovforslagets økonomiske
konsekvensberegninger?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger om de økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet, at denne del af lovforslaget
vil
have positive økonomiske konsekvenser i form af større forsyningssikkerhed i
det sammenhængende elforsyningsnet. Det er imidlertid ikke muligt at
fastsætte
den eksakte værdi heraf, jf. i øvrigt mit svar på spørgsmål nr. 8.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes beskrive de økonomiske konsekvenser og de
administrative problemer som følge af den dispensationsmulighed i forbindelse
med de indgåede bindende kontrakter, som købere af vindmøller fik mulighed
for
at benytte sig af i en overgangsperiode, da et stort forbrugerbetalt
pristilskud
blev nedsat efter en bestemt skæringsdag – i henhold til en aftale
mellem de
daværende elreformpartier.
Svar:
En sammenligning med afgrænsning af begrebet eksisterende
vindmøller, som var et led i elreformaftalen fra 1999 (jf. § 10 i
vindmøllebekendtgørelsen), er ikke relevant i denne sammenhæng. Ved
elreformaftalen blev der indført en overgangsperiode på knap 10 måneder fra
aftalens indgåelse til at indgå endelig, ubetinget kontrakt og opnå fornødne
myndighedstilladelser til de igangværende vindmølleprojekter. Disse
bestemmelser fik betydning for et betydeligt antal igangværende projekter.
Såfremt der vedtages en dispensationsadgang til skæringsdatoen
for ophør at tilskud til nye industrielle kraftvarmeanlæg er det
forventningen,
at der vil være tale om en enkelt eller meget få dispensationer, jævnfør
svaret
til spørgsmål 15.
Spørgsmål 15:
Hvor mange industrielle anlægsejere, forventer ministeren, har
handlet i god tro og indgået kontrakter inden den 1. januar 2004, og hvad
mener
ministeren med, at »planlægningen har været langt fremme«?
Svar:
Energistyrelsen har over for mig oplyst, at styrelsen på
nuværende tidspunkt kun er bekendt med en eneste industriel
kraftvarmeproducent, der inden fremsættelsen af lovforslaget har indgået en
bindende kontrakt om udskiftning af en eksisterende motor. Energistyrelsen
har
holdt møde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker og leverandøren i den
pågældende sag, hvor der er indgået en bindende kontrakt. Både Foreningen
Danske Kraftvarmeværker og leverandøren oplyste på mødet, at der ifølge deres
oplysninger ikke er andre tilfælde, hvor der er indgået bindende kontrakter.
Det kan dog ikke afvises, at der kan komme tilsvarende sager, men i så fald
er
det Energistyrelsens forventning, at der vil være tale om meget få sager.
Til sidste del af spørgsmålet kan oplyses, at der kan alene
blive tale om dispensation til industrielle krafvarmeværker, der har indgået
en
bindende kontrakt om køb af nyt anlæg i god tro, og som derfor rammes
utilsigtet af lovforslaget.
Spørgsmål 18:
Hvor mange gange har industriel kraftvarme været genstand for
forhandling mellem energireformpartierne, og vil ministeren fremsende citater
af relevante dele af energireformaftaler fra 1999 og fremefter, som vedrører
industriel kraftvarme?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 (L 50 – bilag 8) blev tilskud
til industriel kraftvarme ved sin oprindelige indførelse i 1991 vedtaget af
S,
SF og RV uden om den daværende VK-regering. Elproduktionstilskuddet blev
desuden videreført som led i den grønne afgiftspakke fra 1995, der blev
gennemført af regeringen (S, RV og CD) med støtte fra SF og EL. En
nedsættelse
af tilskuddet blev gennemført i 1996 af regeringen (S og RV) med støtte fra
SF,
EL og CD.
I elreformaftalen af 3. marts 1999 mellem regeringen, Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne
skete der en omlægning af de statslige tilskud til VE-elproduktion til
såkaldte
pristillæg, der finansieres over elprisen. Men statstilskud til elproduktion
fra naturgasbaseret industriel og decentral kraftvarme samt affaldsbaseret
kraftvarme var ikke omfattet af aftalen. Disse tilskud fortsatte derfor som
statstilskud.
Det fremgik af elreformaftalens afsnit 5, at »Decentrale- og
industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er ejet af elværkerne, fortsætter
indtil
videre med nuværende afregningsregler.« Værkerne fortsatte således med
afregning
efter treleds-tariffen.
I aftalen om reform-opfølgning af 22. marts 2000 mellem
regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne og Kristendemokraterne, er parterne under afsnit 5 enige
om, at: »principperne for egenproducenternes betaling til prioriteret strøm
bør
indrettes således, at man viderefører det såkaldte nettoprincip, som
tidligere
har været gældende. Det er afgørende, at de forskellige incitamenter i form
af
afgifter, CO
2
-kvoteregulering og afregningsregler for prioriteret
strøm fremmer de miljømæssigt bedste løsninger. Parterne er derfor enige om,
at
anvendelsen af nettoprincippet for betaling til prioriteret strøm ikke må
føre
til en øget miljøbelastning f.eks. ved, at eksisterende naturgasbaserede
kraftvarmeanlæg omstilles til kulfyring. Parterne er derfor enige om at
gennemføre eventuelle justeringer, hvis anvendelsen af nettoprincippet fører
til øget brug af olie eller kul til elproduktion.«
Det statslige elproduktionstilskud til de industrielle
kraft-varme-værker har således efter regeringens opfattelse ikke på noget
tidspunkt været omfattet af de forligsaftaler, der er indgået mellem de
nuværende regeringspartier og de øvrige partier i Folketinget.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning (Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed) Retsinformation · 21. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, privat ankenævn på energiforsyningsområdet, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.) Retsinformation · 7. juli 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 20. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove (Eloverløb, indregning af kapacitetsomkostninger, overtagelse af vindmøller, elsikkerhed, Retsinformation · 3. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark Retsinformation · 21. januar 2005