Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark

2004/1 BTL 82Betænkning over lovforslagFolketinget21. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2.

december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om Energinet Danmark

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1.

behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 11. oktober 2004 dette

udkast til udvalget tillige med et notat om fordele og ulemper ved etablering

af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, jf. alm. del – bilag 12

og 13.

Den 4. november 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Keld Albrechtsen (EL),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

de af Folketinget valgte statsrevisorer,

Forbrugerrådet og

medarbejderne i Gastra A/S.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Fjernvarme og Forbrugerrådet mundtligt over

for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet

i

et samråd med udvalget den 2. december 2004. Ministeren har efterfølgende

sendt

udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 62 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra økonomi- og

erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

Der har fra Eltras og Elkrafts side været udtrykt bekymring for

risikoen for, at Energinet Danmarks kreditværdighed reduceres, og at

eksisterende lån kan kræves førtidsindfriet som følge af, at der ikke kræves

bevilling til Energinet Danmarks elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor

er,

at bevillingssystemet giver sikkerhed for, at en elforsyningsvirksomhed har

bevilling til at drive sin virksomhed inden for et nærmere afgrænset område i

en periode på mindst 20 år, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 2.

Med lov om Energinet Danmark er det Energinet Danmark, som

udøver systemansvarlig virksomhed samt ejer, driver og udbygger den

overordnede

infrastruktur på elområdet i Danmark. Bevilling hertil vil således ikke i

medfør af elforsyningsloven blive givet til andre virksomheder.

På tilsvarende vis vil der ikke blive givet bevilling til andre

virksomheder til regional transmissionsvirksomhed inden for de nærmere

afgrænsede områder, hvor den regionale eltransmission fuldt ud er overgået

til

Energinet Danmark i medfør af elforsyningslovens § 35.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til

lovforslaget

og de stillede ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og

Det Radikale Venstre

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget ser oprettelsen af et uafhængigt

nonprofittransmissionsselskab for fremføring af både el og naturgas som et

meget stort fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen,

vedligeholdelsen og udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved

sikres lige adgang til et velfungerende marked, gode muligheder for

indpasning

af de stigende mængder kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad

af forsyningssikkerhed. Selskabet råder over vigtige kompetencer inden for

drift og planlægning samt forskning og udvikling. Partierne tillægger det

stor

vægt, at disse kompetencer anvendes i det løbende arbejde med at sikre en

helhedsorienteret og langsigtet energiplanlægning. Det forhold, at selskabet

ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin statslige ejer, tillægger

partierne stor vægt.

Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren

over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed

over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse

er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har

selvsagt

et overordnet ansvar, og ministeren skal tiltræde udbygningsplaner med hensyn

til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen er ikke underlagt ministerens

instruktionsbeføjelse i henseende til selskabets drift. Ministeren vil i

øvrigt

sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet

om

selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne

til forskning og udvikling.

Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en

central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det

rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig

positivt

over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i

lovforslaget,

og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage repræsentanter

for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det

nye

forum.

Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv

investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere

større

projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige

stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen,

som

skal komme til marts 2005.

Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse

til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig

selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil herudover gerne

understrege, at en reel uafhængighed for det nye selskab i relation til

minister og ministerium er en helt afgørende del af den indgåede aftale.

Socialdemokratiet

vil derfor ved udvalgsarbejdet mellem 2. og 3. behandling søge at finde

sådanne

håndfaste formuleringer med de øvrige partier og ministeren, at der ikke

efterfølgende kan opstå tvivl om uafhængigheden set i relation til

ministerens

overordnede ansvar. Lovforslaget skaber en helt uafhængig offentlig

virksomhed – ikke en ny styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Socialdemokratiet er endelig tilfreds med, at selskabets hovedsæde bliver i

Trekantområdet,

og at der er enighed med ministeren og regeringspartierne om, at det betyder,

at direktion og øvrig ledelse bliver hjemmehørende dér. Socialdemokratiet kan

ikke anerkende noget særligt »geografisk armslængdeprincip« for jyder og kan

derfor

ikke godtage en tanke om, at produktionsvirksomheder skal være adskilt fra

den

kommende nationale transmissionsvirksomhed ved en eller anden politisk

fastsat kilometergrænse. Socialdemokratiet har i øvrigt fuld tillid til, at

bestyrelsen vil udvikle Energinet Danmark som en samlet virksomhed med

skyldigt

hensyn til de spidskompetencer, som hver af de hidtidige tre

transmissionsselskaber besidder.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at forløbet

omkring placeringen af Energinet Danmark har været stærkt kritisabelt og mere

præget af snævre lokalpolitiske hensyn end overordnede samfundsmæssige

hensyn.

SF har i spørgsmålet om placering lagt vægt på at sikre størst mulig

fastholdelse af kompetencerne i alle tre selskaber og at sikre den fornødne

armslængde til den kommercielle del af energisektoren. SF har i den

forbindelse

peget på, at en placering »midtvejs«, f.eks. omkring Korsør eller Nyborg,

kunne

være en god løsning. En sådan placering ville også være i overensstemmelse

med

Folketingets gentagne beslutninger om at placere statslige arbejdspladser i

områder med lav beskæftigelse. Dette er ikke tilfældet med Trekantsområdet,

der

ikke på noget tidspunkt er blevet betegnet som et »yderområde«.

SF finder det meget positivt, at økonomi- og erhvervsministeren

nu sikrer, at der vil være medarbejderrepræsentanter fra alle tre fusionerede

selskaber, og opfordrer bestyrelsen til at sikre en fusioneringsproces, som

bliver tilfredsstillende for alle medarbejdere, og hvor det bliver klart, at

der ikke er tale om, at ét selskab overtager de to andre. SF vil i den

forbindelse bl.a. pege på henvendelserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

og

fra Forbrugerrådet og på høringssvaret fra Energitilsynet.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger vægt på, at

bestyrelsen nu får det fulde ansvar for at tilrettelægge det konkrete

arbejde,

herunder den endelige placering og inddeling af selskabets funktioner efter

følgende overordnede principper:

–

Ved etablering af det

strategiske hovedsæde skal der opnås størst mulig synergieffekt ved

sammenlægningen af de tre selskaber, så en samlet og fremtidsrettet

planlægning

af Danmarks energiforsyning bliver mulig.

–

Der skal samtidig

sikres en fuldstændig og effektiv adskillelse af driften af gasnettet og

elnettet, så sammenblanding af interesser ikke er mulig.

–

Der skal også i

fremtiden sikres en klar adskillelse af ansvaret for henholdsvis net for og

produktion af el og gas i Danmark.

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

ser aftalen om oprettelse af et uafhængigt nonprofitselskab med system- og

transmissionsansvar for fremføring af både el og naturgas som et meget stort

fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen, vedligeholdelsen og

udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved sikres lige adgang

til

et velfungerende marked, gode muligheder for indpasning af de stigende

mængder

kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af

forsyningssikkerhed.

Det forhold, at selskabet ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin

statslige ejer, tillægger partierne stor vægt.

Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren

over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed

over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse

er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har

selvsagt et overordnet ansvar, og ministeren skal bl.a. tiltræde

udbygningsplaner med hensyn til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen

er

sammen med direktionen ansvarlig for den daglige drift. I tilfælde af, at

ministeren som ejer træffer beslutninger om virksomhedens forhold, skal dette

skriftligt meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggøres.

Ministeren vil i øvrigt sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg

løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt

om

anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling.

Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en

central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det

rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig

positivt over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i

lovforslaget, og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage

repræsentanter for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd i det nye forum.

Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv

investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere

større

projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige

stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen,

som

skal komme til marts 2005.

Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse

til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig

selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer med

tilfredshed, at der med Energinet Danmark bliver etableret et statsselskab,

der

overtager den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. Dermed sikres,

at

nettene bliver uafhængige af kommercielle interesser. Herudover skal

forsyningssikkerheden

og systemansvaret varetages af selskabet. Dansk Folkeparti lægger stor vægt

på,

at statsselskabet Energinet Danmark ikke får tillagt yderligere opgaver ud

over

dem, som selskaberne Eltra,

Elkraft og

Gastra hidtil har varetaget.

Energinet Danmark bliver fuldt og helt finansieret af

forbrugerne over el- og gasregningerne. Derfor skal det sikres, at det ikke

bliver muligt politisk at pålægge selskabet opgaver eller aktiviteter ud over

dem, som er helt nødvendige for at varetage de hidtidige kerneområder.

Tillige

skal der fokuseres på selskabets effektivitet og omkostningsbevidsthed.

Energinet Danmark bliver et magtfuldt statsselskab, der med

økonomi- og erhvervsministeren som eneejer, regelsætter og udøvende myndighed

bliver tillagt omfattende beføjelser. Det er derfor påkrævet, at Folketinget

inddrages i udmøntningen af de nødvendige regelsæt. Ligeledes finder Dansk

Folkeparti, at Energitilsynet i vidt omfang skal inddrages, da lovforslaget

er

af væsentlig betydning for Energitilsynets opgaver fremover på en lang række

områder. Dansk Folkeparti lægger samtidig stor vægt på, at bestyrelsens

integritet

ikke anfægtes.

Dansk Folkeparti er positivt over for forskning i og udvikling

af elproduktionsteknologier. Men Dansk Folkeparti anser det for at være en

rent

statslig opgave at yde støtte til energiforskning og udvikling.

PSO-støttemidlerne skal derfor ikke indgå som en merbetaling, der kan

opkræves

hos forbrugerne over el- og gasregningerne.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra

SF om den geografiske placering af Energinet Danmark.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at oprettelsen af

Energinet Danmark er en konsekvens af en række af love og EF-direktiver, der

gør energiproduktion og -forsyning til en vare, og som liberaliserer

energisektoren. Det er ulykkeligt for samfundet, for miljøet og for

forbrugerne. At man opretter et statsligt netselskab, er en sikring mod den

største fare ved liberaliseringen: dannelsen af private monopoler. Det er

nødvendigt, fordi offentligt ejede energiselskaber i stigende omfang sættes

til

salg, og fordi store private selskaber står på spring for at overtage dem.

Energinet Danmark skal i Enhedslistens optik gerne være det

selskab, der fremover overtager også de lokale net, hvis det offentlige eller

forbrugerejede selskab ikke længere vil eje netselskabet. Enhedslisten ser

gerne et selskab, der kan virke aktivt for at udvikle

transmissionsbetingelser

for den vedvarende energi-sektor, og hvor ressourcerne bliver lagt i lokal

forsyningssikkerhed og i at styrke miljømæssigt fornuftig transmission.

Enhedslisten er glad for ministerens tilkendegivelser om at lade

interessentforummet

mødes ofte, så det kan blive er reel faktor.

Energinet Danmark er en fusion af system- og

transmissionsselskaberne fra den østlige og den vestlige del af landet og af

gastransmissionsselskabet Gastra. I lovforslaget hedder det i bemærkningerne,

at Energinet Danmark A/S køber aktierne i Gastra A/S af staten til værdien af

selskabet. Det er imidlertid ikke oplyst, hvor stort et beløb aktieposten

udgør; dog vurderes det i lovforslaget, at en konsekvens heraf vil være

indtægter fra Energinet Danmark til staten.

Enhedslisten finder det væsentligt, at gaskunderne ikke kommer

til at betale, fordi Folketinget beslutter at danne et samlet, uafhængigt

netselskab. Det nævnes i en henvendelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

at

det kan dreje sig om 1,2 mia. kr., og det er tillige antydet i

Energitilsynets

høringssvar, at overdragelsen af Gastra kan føre til stigende priser for

netydelsen til gaskunderne. Enhedslisten har derfor i et brev til

finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren bedt om en garanti for, at

oprettelsen af Energinet Danmark og herunder overdragelsen af Gastra A/S til

selskabet ikke vil betyde højere priser for transport af gas på grund af

disse

finansielle omposteringer. Enhedslisten har på tidspunktet for afgivelse af

betænkning ikke fået ministerens endelige svar.

På den baggrund vil Enhedslisten redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 2. behandling, eller når svaret fra finansministeren og

økonomi- og erhvervsministeren foreligger.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 6

1)

I

stk.

6

ændres

», og han kan til

enhver tid afsætte de af ham« til: »og kan til

enhver tid afsætte de af ministeren«.

[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]

Til § 10

2)

I

stk.

2, 2.

pkt.,

ændres

»han«

til:

»denne«.

[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]

Til § 11

3)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Energinet Danmarks årsrapport revideres af

rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens

regnskaber m.m.«

[Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen]

4)

Stk.

4

udgår.

[Ændring af revisionsbestemmelse, hvorefter rigsrevisor er enerevisor]

Til § 23

5)

Ordet

»,

revisor« udgår.

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede

affattelse af § 11]

Til § 24

6)

Ordet

», revisorer« udgår.

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede

affattelse af § 11]

Til § 30

7)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 8, stk. 5

og

6,

indsættes efter

»tariffer«: », jf. dog stk. 7«.«

[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]

8)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 8, stk. 7,

ændres

»alle elforbrugerne i de

respektive områder«

til:

»de brugere i de respektive områder, der

modtager virksomhedens ydelser«.

[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]

9)

Efter nr. 12 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt.,

ændres »3 eller 4« til: »2«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13]

10)

Nr.

37

affattes således:

»37.

I

§ 77, stk. 2,

udgår »til bevillingshavere«.«

[Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som

Energinet Danmark omfattes af bestemmelsen]

11)

Efter nr. 40 indsættes som nyt

nummer:

»02.

Efter §

92 indsættes før kapitel 15:

»Kapitel

14 a

Særlig økonomisk regulering m.v. af visse

virksomheder

§ 92 a.

Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1.

marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden

ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom

indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med

virkning fra den 1. januar 2005.

Stk.

2.

Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som

nævnt i stk. 1, fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som

skyldes underdækning opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31.

december 2003. Det gælder dog ikke underdækning, som kan afvikles efter

reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.

Stk.

3.

Bestemmelserne i §§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om

elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af

lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

(Sikring

af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber,

privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for

virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk.

1.

§ 92 b.

Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse

for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i

§

92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i.

§ 92 c.

Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes

under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi,

lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre

driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved

fastsættelsen

af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at

virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 92 k, stk. 3,

eller

for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den 30.

december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge

af

vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige

afskrivninger

og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel

indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af

forrentning

efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler

om

regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om

virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne

skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i

overensstemmelse

med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 92 d.

Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i

overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes

med

henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger ved en effektiv drift

af

virksomheden.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle

berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte

rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de

berørte

virksomheder.

Stk. 3.

Energitilsynet kan give

dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt

for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen,

i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 4.

Enhver form for indtægt

i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c, stk. 1.

Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og

ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses

for

ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen

heraf.

Stk. 5.

Kommuner og

amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter

bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

§ 92 e.

V

irksomheden skal til Energitilsynet

anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne

grundlag

for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1, kan

indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en

eventuel indskudskapital.

Stk. 2.

På grundlag af den i

stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til

virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital,

som

danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning,

samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i

§§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne disponere over

kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999

gældende elforsyningslov frit kunne disponere over.

§ 92 f.

Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde

opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e.

Stk.

2.

Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

§ 92 g.

Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar

2000

efter regler fastsat af

økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte

henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende

elforsyningslov,

over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige

kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der

udformes efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren, og som vil

skulle

danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i

dette

kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en

af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2.

Virksomhederne skal inden en af

Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke

anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999

gældende

elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999

samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede

åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.

Stk. 3.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og

åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere

afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan

danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.

Stk. 4.

Såfremt

en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for

den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og

åbningsbalancen.

§ 92 h.

En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå

sine ejerandele i en elproduktions-virksomhed til

1)

en virksomhed, hvori

netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele,

2)

en virksomhed, som

direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, eller

3)

en virksomhed, som

direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der

tillige

direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 92 i.

Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse

virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1)

eje mere end 15 pct.

af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller

2)

besidde en

bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan

virksomheds

ledende organer.

Stk. 2.

Aftaler om

overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om

tildeling

af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.

§ 92 j.

Det er

en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte

eller

indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder

og

forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af

netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder

ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne

direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for

meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i

disse

virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i

overensstemmelse med 1. pkt.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige

hensyn tilsiger det.

§ 92 k.

En

virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,

herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen

alene

disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed

til

fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af

netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser,

som

elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af

anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999.««

[Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for

visse virksomheder]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der bør anvendes

kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen.

Til nr. 3 og 4

Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget

om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som

enerevisor

både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om revisionen af

statens regnskaber m.m.

Samtidig etableres en aftale

mellem økonomi- og erhvervsministeren og rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens

§ 9,

som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne

revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer

virksomhedens datterselskaber.

Der udføres såvel finansiel revision som forvaltningsrevision.

Rigsrevisor kan rapportere om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning

fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som revisor i Energinet

Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at

rapportere

til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til

beretning, som tillige forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde

skal

der tages stilling til spørgsmål om fortrolighed af oplysninger, f.eks. om

forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning til

statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse.

Statsrevisorernes

beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister.

Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds

formål og samlede opgaver, herunder aflæggelse af koncernregnskab for moder-

og

dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige forhold i øvrigt, er det

forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af §

9

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan

rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et

nærmere

fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.

Det forudsættes tillige, at den interne

revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer

virksomhedens datterselskaber. Udpegning af den statsautoriserede revisor må

således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks

bestyrelse og ministeren. Rigsrevisionens revision af regnskaber med intern

revision omfatter dels Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et

samarbejde og tilsyn med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og

tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i

hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den

interne revisions arbejde.

For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber,

har rigsrevisor adgang til at indhente og foretage gennemgang af disse

selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i moderselskabet. Ved

en

sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende

revision, at vilkårene for indskud m.v. i datterselskaberne er opfyldt, at

midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i

øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Til nr. 5 og 6

Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede

ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet

Danmark.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne

formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af

lovforslagets § 30, nr. 13, hvoraf det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3,

ophæves.

Til nr. 10

I det fremsatte lovforslag er produktionsvirksomheder udgået af

bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet. Ved at fjerne ordene »til

bevillingshavere« sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet

Danmark er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 11

Gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004

med Elfor om kapitalforhold i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni

2004 samt udmøntes i dette lovforslag.

I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 er

der oparbejdet en underdækning i virksomheder, hvis indtægter har været

lavere

end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i 2004, idet

den

gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor.

Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke

virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning,

da

virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det er

imidlertid

en forudsætning for gennemførelsen af lovændringen, at net- og

transmissionsvirksomheder

ikke både kan få rådighed over den tidligere

bundne kapital og samtidig rejse krav over for forbrugerne om indbetaling af

fuld underdækning fra tidligere perioder.

Virksomhederne må derfor vælge

ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille krav om

opkrævning

af underdækning opstået i det gamle regime.

Forudsætningen om, at

virksomheder ikke både kan beholde fordelene fra det gamle system og samtidig

få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret over for virksomhederne

i

forbindelse med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger

den

nye prisregulering, som sikrer, at indtægtsloftet ikke brydes. På baggrund af

aftalen med Elfor af 29. marts 2004 og høringen forventes det ikke, at der er

virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og

få

opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den

foreslåede lovændring sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske

dette,

kan vælge at forblive under den økonomiske regulering, hvorigennem kravet er

opstået. Fremsender virksomhederne ikke en meddelelse herom inden den 1.

marts

2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således

forbrugerne

mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere

rejser

økonomiske krav mod forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i

perioden 2000-2003.

Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et

særligt kapitel

14 a

i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i

elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller

ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494 af 9. juni 2004.

Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske

regulering

med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og krav til ejerstruktur

m.v.

for at kunne opkræve underdækning fra perioden 2000-2003, vil være underlagt

bestemmelserne i kapitel

14 a.

Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser, der i dag sikrer

den

gældende økonomiske regulering af virksomhederne.

Bestemmelsen i den foreslåede §

92 a

betyder, at virksomhederne inden

den 1. marts 2005 kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at

være omfattet af bestemmelserne i kapitel

14

a, og dermed i store træk at forblive under den gældende

økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2005.

Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven under den hidtidige

regulering, vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og

fremover.

Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net- og

transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at virksomheder, der

ikke fremsætter en sådan anmodning, i forbindelse med den nye regulering

samtidig mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003,

medmindre denne kan opkræves efter regler i bekendtgørelse om indtægtsrammer

for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af

elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2005.

Meddelelsen

skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om

at være omfattet af bestemmelserne i kapitel

14 a

og dermed forblive under de

centrale dele af den hidtidige regulering vil gælde indtil videre, men

retstilstanden vil eventuelt kunne ændres via en lovændring. Beslutningen vil

således også gælde, hvis virksomheden fusionerer med andre virksomheder eller

på anden måde skifter ejer.

I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning

på en del af underdækningsproblemet. Løsningen er generelt accepteret af

branchen, samtidig med at den opfylder lovens krav om, at tarifferne som

gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004 i faste

priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år

kan

afvikle den i årsrapporterne opgjorte underdækning, såfremt der er plads

hertil

inden for indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag. Er

der

ikke plads hertil inden for 6 år, bortfalder underdækningskravet.

Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke

vælger at være omfattet af dette kapitel, og dermed omfattes af den nye

regulering.

Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser

modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel

mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for

at

fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder,

herunder

at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden

underdækningen kan opkræves. Det vil endvidere være nødvendigt at fastsætte

særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med eventuel

fusion

mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket

ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2.

Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele

af den hidtidige regulering, ikke mister krav på underdækning fra 2000-2003,

har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser heraf.

Bestemmelsen i §

92 a,

stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder

ændringer

vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004, ikke vil gælde for virksomheder,

der

fremsender en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer

efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye

økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden

kapital.

Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder

anvendelse for virksomheder, der har fremsendt meddelelse, jf. §

92 a, stk. 1, om, at de ønsker fortsat

at være underlagt den hidtidige regulering. En undtagelse herfra er dog § 92

i,

der retter sig mod elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse

virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 pct. af kapitalen

i

virksomheder omfattet af kapitel

14 a.

Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69.

Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70.

Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74.

Forslag til ny §

92 f

er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76.

Forslag til ny §

92 g

er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100.

Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36.

Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38.

Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens

gældende § 97.

Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens

gældende § 46.

Kim Andersen (V)

Ulrik Kragh (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Helga Moos (V)

Inger Støjberg (V)

Aase D. Madsen (DF)

fmd.

Uno Larsson (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Arne Toft (S)

Erik Mortensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Svend Auken (S)

Torben Hansen (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

nfmd.

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 82

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 10/11-04 fra de af Folketinget valgte statsrevisorer

4

Henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet

5

Bilaget tilbagetaget

6

Henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S

7

Henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL)

11

2. udkast til betænkning

12

Bidrag til betænkningen fra økonomi- og

erhvervsministeren

13

3. udkast til betænkning

14

Notat om medarbejderrepræsentanter i Energinet Danmarks

bestyrelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-04 fra de af

Folketinget valgte statsrevisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-04 fra

Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spørgsmålet tilbagetaget

4

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra

medarbejderne i Gastra A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm., om de parter, der har indsendt høringssvar, er

blevet orienteret om ministerens høringsnotat, og om ministeriet har modtaget

kommentarer til notatet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor Rigsrevisionen ikke er på høringslisten,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan udvalget bliver inddraget i forbindelse

med udarbejdelsen af Energinet Danmarks vedtægter, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om præcisering i lovforslaget af, at det er

bestyrelsen, der har det fulde ansvar for Energinet Danmark i henhold til

loven, og at det er ministeren, der udøver den helt overordnede

tilsynsfunktion, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm. om principperne for markedsovervågningen for el og

gas, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilke former for omkostninger der er og kan

være forbundet med en udbygning af nettene, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om stikledningsproblematikken, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke vilkår og afgrænsninger der bliver gældende

i forbindelse med de F+U-aktiviteter, systemansvaret yder tilskud til på

området for demonstrationsprojekter, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om gaslagerydelsernes vilkår og tariffer, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om betaling af planlægning og udbygning af

infrastruktur, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvilke hæftelser Gastra A/S har, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om automatisk reducering af forbrugernes tariffer,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om omfanget af de opgaver, der fremover skal

varetages uden for Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om beskrivelse af, hvilke gas- henholdsvis

elaktiviteter den enkelte virksomhed må udøve, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at præcisere aktiviteter, der kan iværksættes,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvilke omkostninger til etablering, anlæg og

drift m.m. af Energinet Danmark der ikke bliver finansieret af forbrugerne,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om datterselskaber med begrænset ansvar, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om sektorlovgivningens hjemmel til en minister, for

så vidt angår Energinet Danmarks opgaver, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

24

Spm. om imødekommelse af høringssvarenes indvendinger imod

§ 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om Energitilsynets kompetencer, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvordan Energinet Danmarks køb af de af

finansministeren ejede aktier i Gastra A/S påvirker forbrugernes priser, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om synergieffekten og effektiviteten i Energinet

Danmark-selskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om anvendelse af et eventuelt overskud til

konsolidering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om Energinet Danmarks rolle, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at fastlægge en præcis ramme for udviklingen i

Energinet Danmarks omkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm., om der i forbindelse med ministerens tilsyns- og

myndighedsforpligtelser over for Energinet Danmark bliver ændret i de

kompetencer, som Energistyrelsen hidtil har haft over for Eltra og Elkraft,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om den kommende bekendtgørelse om Energinet

Danmarks prissætning giver anledning til forøgede priser, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om Energitilsynets synspunkt om prisgrundlag, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om skærpede krav til Energitilsynets rolle og

uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, således

at virksomheder af samme type reguleres på samme måde, uanset om de er ejet

af statsselskabet Energinet Danmark eller ej, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om det forudsættes i lovforslaget, at Energinet Danmark

overtager Eltras og Elkraft Systems økonomiske forpligtelser over for

Elmuseet i Tange, eller om dette efterfølgende skal indføjes i lovforslaget,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om de skattemæssige forhold forbundet med

etableringen af Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

38

Spm., om provenu til staten kan føres tilbage til

forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om de skattemæssige forhold mellem datterselskaber

og moderselskab i Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

40

Spm. om skattemæssige konsekvenser af, at system- og

transmissionsselskaberne går fra et »hvile i sig selv«-princip til beskatning

efter almindelige principper, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

41

Spm. om skattemæssig betaling, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der fastlægger, at Energinet Danmarks hovedsæde skal

etableres efter den såkaldt smalle model, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

43

Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der

gør det muligt at få en ekstra medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for

Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

44

Spm., om der er taget højde for ulemper ved etablering af

Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

45

Spm. om imødekommelse af opfordring i høringssvar fra

Organisationen for Vedvarende Energi om bredde i udpegningen af

bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

46

Spm. om, hvor begrebet »et smalt hovedsæde« er taget ud

af bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

47

Spm. om kriterier, der anvendes ved vurderingen af

placeringen af Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvordan Energinet Danmarks uafhængighed kan

opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om lovforslagets § 31, nr. 10, om ændring af

prisbestemmelserne i lov om naturgasforsyning, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-04 fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

51

Spm. om overtagelsen af Gastra, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om udpegningen af repræsentanter i Energinet

Danmarks interessentforum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

53

Spm., om ministeren vil sikre, at Energinet Danmarks

interessentforum mødes 3-4 gange årligt og ikke kun 1 gang, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om søledninger, som i dag ejes af DONG-koncernen,

bliver tilbudt Energinet Danmark til overtagelse, hvis DONG privatiseres mere

end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om forkøbsretten til distributionsnet, som i dag

ejes af DONG-koncernen, vil blive udvidet til også at gælde for HNG og

Naturgas Midt-Nord, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvorledes armslængdeprincippet vil blive

håndhævet ved en fysisk placering af Energinet Danmarks hovedsæde i

Trekantområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den pris,

Energinet Danmark skal betale for at overtage Gastra, bliver så lav, at

Energinet Danmarks tariffer for transport af gas ikke stiger, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om antallet af medarbejderrepræsentanter i

bestyrelsen for Energinet Danmark og bestyrelserne for dettes

datterselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

59

Spm. om det forventede antal medarbejdere og disses

funktioner i henholdsvis hovedsædet og afdelingerne, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-04 fra Keld

Albrechtsen (EL), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

61

Spm. om redegørelse for den britiske tilsyns- og

reguleringsmyndighed på el- og gasområdet (Ofgem), til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, der er behov for,

at Energitilsynet og dets arbejde styrkes, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

63

Spm., om ministeren i videre omfang end hidtil vil

inddrage Energitilsynet ved udmøntningen af lovforslagets rammebetingelser,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 82

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslaget og de

besvarede spørgsmål med henblik på udvalgets afgivelse af betænkning, til

økonomi- og erhvervsministeren

Lignende dokumenter