Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2.
december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om Energinet Danmark
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1.
behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 11. oktober 2004 dette
udkast til udvalget tillige med et notat om fordele og ulemper ved etablering
af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, jf. alm. del – bilag 12
og 13.
Den 4. november 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Keld Albrechtsen (EL),
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
de af Folketinget valgte statsrevisorer,
Forbrugerrådet og
medarbejderne i Gastra A/S.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Fjernvarme og Forbrugerrådet mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet
i
et samråd med udvalget den 2. december 2004. Ministeren har efterfølgende
sendt
udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 62 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra økonomi- og
erhvervsministeren
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Der har fra Eltras og Elkrafts side været udtrykt bekymring for
risikoen for, at Energinet Danmarks kreditværdighed reduceres, og at
eksisterende lån kan kræves førtidsindfriet som følge af, at der ikke kræves
bevilling til Energinet Danmarks elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor
er,
at bevillingssystemet giver sikkerhed for, at en elforsyningsvirksomhed har
bevilling til at drive sin virksomhed inden for et nærmere afgrænset område i
en periode på mindst 20 år, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 2.
Med lov om Energinet Danmark er det Energinet Danmark, som
udøver systemansvarlig virksomhed samt ejer, driver og udbygger den
overordnede
infrastruktur på elområdet i Danmark. Bevilling hertil vil således ikke i
medfør af elforsyningsloven blive givet til andre virksomheder.
På tilsvarende vis vil der ikke blive givet bevilling til andre
virksomheder til regional transmissionsvirksomhed inden for de nærmere
afgrænsede områder, hvor den regionale eltransmission fuldt ud er overgået
til
Energinet Danmark i medfør af elforsyningslovens § 35.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslaget
og de stillede ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget ser oprettelsen af et uafhængigt
nonprofittransmissionsselskab for fremføring af både el og naturgas som et
meget stort fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen,
vedligeholdelsen og udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved
sikres lige adgang til et velfungerende marked, gode muligheder for
indpasning
af de stigende mængder kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad
af forsyningssikkerhed. Selskabet råder over vigtige kompetencer inden for
drift og planlægning samt forskning og udvikling. Partierne tillægger det
stor
vægt, at disse kompetencer anvendes i det løbende arbejde med at sikre en
helhedsorienteret og langsigtet energiplanlægning. Det forhold, at selskabet
ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin statslige ejer, tillægger
partierne stor vægt.
Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren
over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed
over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse
er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har
selvsagt
et overordnet ansvar, og ministeren skal tiltræde udbygningsplaner med hensyn
til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen er ikke underlagt ministerens
instruktionsbeføjelse i henseende til selskabets drift. Ministeren vil i
øvrigt
sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet
om
selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne
til forskning og udvikling.
Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en
central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det
rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig
positivt
over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i
lovforslaget,
og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage repræsentanter
for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det
nye
forum.
Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv
investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere
større
projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige
stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen,
som
skal komme til marts 2005.
Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse
til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig
selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil herudover gerne
understrege, at en reel uafhængighed for det nye selskab i relation til
minister og ministerium er en helt afgørende del af den indgåede aftale.
Socialdemokratiet
vil derfor ved udvalgsarbejdet mellem 2. og 3. behandling søge at finde
sådanne
håndfaste formuleringer med de øvrige partier og ministeren, at der ikke
efterfølgende kan opstå tvivl om uafhængigheden set i relation til
ministerens
overordnede ansvar. Lovforslaget skaber en helt uafhængig offentlig
virksomhed – ikke en ny styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Socialdemokratiet er endelig tilfreds med, at selskabets hovedsæde bliver i
Trekantområdet,
og at der er enighed med ministeren og regeringspartierne om, at det betyder,
at direktion og øvrig ledelse bliver hjemmehørende dér. Socialdemokratiet kan
ikke anerkende noget særligt »geografisk armslængdeprincip« for jyder og kan
derfor
ikke godtage en tanke om, at produktionsvirksomheder skal være adskilt fra
den
kommende nationale transmissionsvirksomhed ved en eller anden politisk
fastsat kilometergrænse. Socialdemokratiet har i øvrigt fuld tillid til, at
bestyrelsen vil udvikle Energinet Danmark som en samlet virksomhed med
skyldigt
hensyn til de spidskompetencer, som hver af de hidtidige tre
transmissionsselskaber besidder.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at forløbet
omkring placeringen af Energinet Danmark har været stærkt kritisabelt og mere
præget af snævre lokalpolitiske hensyn end overordnede samfundsmæssige
hensyn.
SF har i spørgsmålet om placering lagt vægt på at sikre størst mulig
fastholdelse af kompetencerne i alle tre selskaber og at sikre den fornødne
armslængde til den kommercielle del af energisektoren. SF har i den
forbindelse
peget på, at en placering »midtvejs«, f.eks. omkring Korsør eller Nyborg,
kunne
være en god løsning. En sådan placering ville også være i overensstemmelse
med
Folketingets gentagne beslutninger om at placere statslige arbejdspladser i
områder med lav beskæftigelse. Dette er ikke tilfældet med Trekantsområdet,
der
ikke på noget tidspunkt er blevet betegnet som et »yderområde«.
SF finder det meget positivt, at økonomi- og erhvervsministeren
nu sikrer, at der vil være medarbejderrepræsentanter fra alle tre fusionerede
selskaber, og opfordrer bestyrelsen til at sikre en fusioneringsproces, som
bliver tilfredsstillende for alle medarbejdere, og hvor det bliver klart, at
der ikke er tale om, at ét selskab overtager de to andre. SF vil i den
forbindelse bl.a. pege på henvendelserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og
fra Forbrugerrådet og på høringssvaret fra Energitilsynet.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger vægt på, at
bestyrelsen nu får det fulde ansvar for at tilrettelægge det konkrete
arbejde,
herunder den endelige placering og inddeling af selskabets funktioner efter
følgende overordnede principper:
–
Ved etablering af det
strategiske hovedsæde skal der opnås størst mulig synergieffekt ved
sammenlægningen af de tre selskaber, så en samlet og fremtidsrettet
planlægning
af Danmarks energiforsyning bliver mulig.
–
Der skal samtidig
sikres en fuldstændig og effektiv adskillelse af driften af gasnettet og
elnettet, så sammenblanding af interesser ikke er mulig.
–
Der skal også i
fremtiden sikres en klar adskillelse af ansvaret for henholdsvis net for og
produktion af el og gas i Danmark.
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
ser aftalen om oprettelse af et uafhængigt nonprofitselskab med system- og
transmissionsansvar for fremføring af både el og naturgas som et meget stort
fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen, vedligeholdelsen og
udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved sikres lige adgang
til
et velfungerende marked, gode muligheder for indpasning af de stigende
mængder
kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af
forsyningssikkerhed.
Det forhold, at selskabet ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin
statslige ejer, tillægger partierne stor vægt.
Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren
over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed
over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse
er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har
selvsagt et overordnet ansvar, og ministeren skal bl.a. tiltræde
udbygningsplaner med hensyn til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen
er
sammen med direktionen ansvarlig for den daglige drift. I tilfælde af, at
ministeren som ejer træffer beslutninger om virksomhedens forhold, skal dette
skriftligt meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggøres.
Ministeren vil i øvrigt sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg
løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt
om
anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling.
Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en
central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det
rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig
positivt over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i
lovforslaget, og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage
repræsentanter for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd i det nye forum.
Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv
investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere
større
projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige
stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen,
som
skal komme til marts 2005.
Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse
til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig
selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer med
tilfredshed, at der med Energinet Danmark bliver etableret et statsselskab,
der
overtager den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. Dermed sikres,
at
nettene bliver uafhængige af kommercielle interesser. Herudover skal
forsyningssikkerheden
og systemansvaret varetages af selskabet. Dansk Folkeparti lægger stor vægt
på,
at statsselskabet Energinet Danmark ikke får tillagt yderligere opgaver ud
over
dem, som selskaberne Eltra,
Elkraft og
Gastra hidtil har varetaget.
Energinet Danmark bliver fuldt og helt finansieret af
forbrugerne over el- og gasregningerne. Derfor skal det sikres, at det ikke
bliver muligt politisk at pålægge selskabet opgaver eller aktiviteter ud over
dem, som er helt nødvendige for at varetage de hidtidige kerneområder.
Tillige
skal der fokuseres på selskabets effektivitet og omkostningsbevidsthed.
Energinet Danmark bliver et magtfuldt statsselskab, der med
økonomi- og erhvervsministeren som eneejer, regelsætter og udøvende myndighed
bliver tillagt omfattende beføjelser. Det er derfor påkrævet, at Folketinget
inddrages i udmøntningen af de nødvendige regelsæt. Ligeledes finder Dansk
Folkeparti, at Energitilsynet i vidt omfang skal inddrages, da lovforslaget
er
af væsentlig betydning for Energitilsynets opgaver fremover på en lang række
områder. Dansk Folkeparti lægger samtidig stor vægt på, at bestyrelsens
integritet
ikke anfægtes.
Dansk Folkeparti er positivt over for forskning i og udvikling
af elproduktionsteknologier. Men Dansk Folkeparti anser det for at være en
rent
statslig opgave at yde støtte til energiforskning og udvikling.
PSO-støttemidlerne skal derfor ikke indgå som en merbetaling, der kan
opkræves
hos forbrugerne over el- og gasregningerne.
Dansk Folkeparti kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra
SF om den geografiske placering af Energinet Danmark.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at oprettelsen af
Energinet Danmark er en konsekvens af en række af love og EF-direktiver, der
gør energiproduktion og -forsyning til en vare, og som liberaliserer
energisektoren. Det er ulykkeligt for samfundet, for miljøet og for
forbrugerne. At man opretter et statsligt netselskab, er en sikring mod den
største fare ved liberaliseringen: dannelsen af private monopoler. Det er
nødvendigt, fordi offentligt ejede energiselskaber i stigende omfang sættes
til
salg, og fordi store private selskaber står på spring for at overtage dem.
Energinet Danmark skal i Enhedslistens optik gerne være det
selskab, der fremover overtager også de lokale net, hvis det offentlige eller
forbrugerejede selskab ikke længere vil eje netselskabet. Enhedslisten ser
gerne et selskab, der kan virke aktivt for at udvikle
transmissionsbetingelser
for den vedvarende energi-sektor, og hvor ressourcerne bliver lagt i lokal
forsyningssikkerhed og i at styrke miljømæssigt fornuftig transmission.
Enhedslisten er glad for ministerens tilkendegivelser om at lade
interessentforummet
mødes ofte, så det kan blive er reel faktor.
Energinet Danmark er en fusion af system- og
transmissionsselskaberne fra den østlige og den vestlige del af landet og af
gastransmissionsselskabet Gastra. I lovforslaget hedder det i bemærkningerne,
at Energinet Danmark A/S køber aktierne i Gastra A/S af staten til værdien af
selskabet. Det er imidlertid ikke oplyst, hvor stort et beløb aktieposten
udgør; dog vurderes det i lovforslaget, at en konsekvens heraf vil være
indtægter fra Energinet Danmark til staten.
Enhedslisten finder det væsentligt, at gaskunderne ikke kommer
til at betale, fordi Folketinget beslutter at danne et samlet, uafhængigt
netselskab. Det nævnes i en henvendelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
at
det kan dreje sig om 1,2 mia. kr., og det er tillige antydet i
Energitilsynets
høringssvar, at overdragelsen af Gastra kan føre til stigende priser for
netydelsen til gaskunderne. Enhedslisten har derfor i et brev til
finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren bedt om en garanti for, at
oprettelsen af Energinet Danmark og herunder overdragelsen af Gastra A/S til
selskabet ikke vil betyde højere priser for transport af gas på grund af
disse
finansielle omposteringer. Enhedslisten har på tidspunktet for afgivelse af
betænkning ikke fået ministerens endelige svar.
På den baggrund vil Enhedslisten redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 2. behandling, eller når svaret fra finansministeren og
økonomi- og erhvervsministeren foreligger.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 6
1)
I
stk.
6
ændres
», og han kan til
enhver tid afsætte de af ham« til: »og kan til
enhver tid afsætte de af ministeren«.
[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]
Til § 10
2)
I
stk.
2, 2.
pkt.,
ændres
»han«
til:
»denne«.
[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]
Til § 11
3)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Energinet Danmarks årsrapport revideres af
rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.«
[Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen]
4)
Stk.
4
udgår.
[Ændring af revisionsbestemmelse, hvorefter rigsrevisor er enerevisor]
Til § 23
5)
Ordet
»,
revisor« udgår.
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede
affattelse af § 11]
Til § 24
6)
Ordet
», revisorer« udgår.
[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede
affattelse af § 11]
Til § 30
7)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 8, stk. 5
og
6,
indsættes efter
»tariffer«: », jf. dog stk. 7«.«
[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]
8)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 8, stk. 7,
ændres
»alle elforbrugerne i de
respektive områder«
til:
»de brugere i de respektive områder, der
modtager virksomhedens ydelser«.
[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]
9)
Efter nr. 12 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 21, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt.,
ændres »3 eller 4« til: »2«.«
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13]
10)
Nr.
37
affattes således:
»37.
I
§ 77, stk. 2,
udgår »til bevillingshavere«.«
[Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som
Energinet Danmark omfattes af bestemmelsen]
11)
Efter nr. 40 indsættes som nyt
nummer:
»02.
Efter §
92 indsættes før kapitel 15:
»Kapitel
14 a
Særlig økonomisk regulering m.v. af visse
virksomheder
§ 92 a.
Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1.
marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden
ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom
indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med
virkning fra den 1. januar 2005.
Stk.
2.
Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som
nævnt i stk. 1, fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som
skyldes underdækning opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31.
december 2003. Det gælder dog ikke underdækning, som kan afvikles efter
reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.
Stk.
3.
Bestemmelserne i §§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om
elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af
lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
(Sikring
af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber,
privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for
virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk.
1.
§ 92 b.
Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse
for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i
§
92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i.
§ 92 c.
Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes
under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi,
lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved
fastsættelsen
af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at
virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 92 k, stk. 3,
eller
for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den 30.
december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge
af
vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige
afskrivninger
og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel
indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af
forrentning
efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
om
regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om
virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne
skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i
overensstemmelse
med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 92 d.
Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i
overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes
med
henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger ved en effektiv drift
af
virksomheden.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle
berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte
rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de
berørte
virksomheder.
Stk. 3.
Energitilsynet kan give
dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt
for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen,
i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 4.
Enhver form for indtægt
i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c, stk. 1.
Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og
ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses
for
ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen
heraf.
Stk. 5.
Kommuner og
amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter
bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
§ 92 e.
V
irksomheden skal til Energitilsynet
anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne
grundlag
for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1, kan
indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en
eventuel indskudskapital.
Stk. 2.
På grundlag af den i
stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til
virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital,
som
danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning,
samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i
§§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne disponere over
kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999
gældende elforsyningslov frit kunne disponere over.
§ 92 f.
Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde
opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e.
Stk.
2.
Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.
§ 92 g.
Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar
2000
efter regler fastsat af
økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte
henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende
elforsyningslov,
over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige
kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der
udformes efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren, og som vil
skulle
danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i
dette
kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en
af tilsynet fastsat frist.
Stk. 2.
Virksomhederne skal inden en af
Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke
anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999
gældende
elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999
samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede
åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.
Stk. 3.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og
åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere
afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan
danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.
Stk. 4.
Såfremt
en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for
den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og
åbningsbalancen.
§ 92 h.
En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå
sine ejerandele i en elproduktions-virksomhed til
1)
en virksomhed, hvori
netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele,
2)
en virksomhed, som
direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, eller
3)
en virksomhed, som
direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der
tillige
direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 92 i.
Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse
virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke
1)
eje mere end 15 pct.
af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller
2)
besidde en
bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan
virksomheds
ledende organer.
Stk. 2.
Aftaler om
overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om
tildeling
af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.
§ 92 j.
Det er
en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte
eller
indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder
og
forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af
netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder
ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne
direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for
meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i
disse
virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i
overensstemmelse med 1. pkt.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige
hensyn tilsiger det.
§ 92 k.
En
virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder,
herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen
alene
disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed
til
fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af
netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser,
som
elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af
anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999.««
[Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for
visse virksomheder]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der bør anvendes
kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen.
Til nr. 3 og 4
Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget
om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som
enerevisor
både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om revisionen af
statens regnskaber m.m.
Samtidig etableres en aftale
mellem økonomi- og erhvervsministeren og rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens
§ 9,
som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne
revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer
virksomhedens datterselskaber.
Der udføres såvel finansiel revision som forvaltningsrevision.
Rigsrevisor kan rapportere om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning
fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som revisor i Energinet
Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at
rapportere
til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til
beretning, som tillige forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde
skal
der tages stilling til spørgsmål om fortrolighed af oplysninger, f.eks. om
forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning til
statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse.
Statsrevisorernes
beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister.
Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds
formål og samlede opgaver, herunder aflæggelse af koncernregnskab for moder-
og
dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige forhold i øvrigt, er det
forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af §
9
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan
rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et
nærmere
fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision.
Det forudsættes tillige, at den interne
revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer
virksomhedens datterselskaber. Udpegning af den statsautoriserede revisor må
således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks
bestyrelse og ministeren. Rigsrevisionens revision af regnskaber med intern
revision omfatter dels Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et
samarbejde og tilsyn med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og
tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i
hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den
interne revisions arbejde.
For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber,
har rigsrevisor adgang til at indhente og foretage gennemgang af disse
selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i moderselskabet. Ved
en
sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende
revision, at vilkårene for indskud m.v. i datterselskaberne er opfyldt, at
midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i
øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Til nr. 5 og 6
Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede
ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet
Danmark.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne
formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 30, nr. 13, hvoraf det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3,
ophæves.
Til nr. 10
I det fremsatte lovforslag er produktionsvirksomheder udgået af
bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet. Ved at fjerne ordene »til
bevillingshavere« sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet
Danmark er omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 11
Gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004
med Elfor om kapitalforhold i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni
2004 samt udmøntes i dette lovforslag.
I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 er
der oparbejdet en underdækning i virksomheder, hvis indtægter har været
lavere
end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i 2004, idet
den
gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor.
Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke
virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning,
da
virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det er
imidlertid
en forudsætning for gennemførelsen af lovændringen, at net- og
transmissionsvirksomheder
ikke både kan få rådighed over den tidligere
bundne kapital og samtidig rejse krav over for forbrugerne om indbetaling af
fuld underdækning fra tidligere perioder.
Virksomhederne må derfor vælge
ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille krav om
opkrævning
af underdækning opstået i det gamle regime.
Forudsætningen om, at
virksomheder ikke både kan beholde fordelene fra det gamle system og samtidig
få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret over for virksomhederne
i
forbindelse med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger
den
nye prisregulering, som sikrer, at indtægtsloftet ikke brydes. På baggrund af
aftalen med Elfor af 29. marts 2004 og høringen forventes det ikke, at der er
virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og
få
opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den
foreslåede lovændring sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske
dette,
kan vælge at forblive under den økonomiske regulering, hvorigennem kravet er
opstået. Fremsender virksomhederne ikke en meddelelse herom inden den 1.
marts
2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således
forbrugerne
mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere
rejser
økonomiske krav mod forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i
perioden 2000-2003.
Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et
særligt kapitel
14 a
i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i
elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller
ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494 af 9. juni 2004.
Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske
regulering
med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og krav til ejerstruktur
m.v.
for at kunne opkræve underdækning fra perioden 2000-2003, vil være underlagt
bestemmelserne i kapitel
14 a.
Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser, der i dag sikrer
den
gældende økonomiske regulering af virksomhederne.
Bestemmelsen i den foreslåede §
92 a
betyder, at virksomhederne inden
den 1. marts 2005 kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at
være omfattet af bestemmelserne i kapitel
14
a, og dermed i store træk at forblive under den gældende
økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2005.
Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven under den hidtidige
regulering, vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og
fremover.
Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net- og
transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at virksomheder, der
ikke fremsætter en sådan anmodning, i forbindelse med den nye regulering
samtidig mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003,
medmindre denne kan opkræves efter regler i bekendtgørelse om indtægtsrammer
for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af
elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2005.
Meddelelsen
skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om
at være omfattet af bestemmelserne i kapitel
14 a
og dermed forblive under de
centrale dele af den hidtidige regulering vil gælde indtil videre, men
retstilstanden vil eventuelt kunne ændres via en lovændring. Beslutningen vil
således også gælde, hvis virksomheden fusionerer med andre virksomheder eller
på anden måde skifter ejer.
I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning
på en del af underdækningsproblemet. Løsningen er generelt accepteret af
branchen, samtidig med at den opfylder lovens krav om, at tarifferne som
gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004 i faste
priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år
kan
afvikle den i årsrapporterne opgjorte underdækning, såfremt der er plads
hertil
inden for indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag. Er
der
ikke plads hertil inden for 6 år, bortfalder underdækningskravet.
Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke
vælger at være omfattet af dette kapitel, og dermed omfattes af den nye
regulering.
Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser
modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel
mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for
at
fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder,
herunder
at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden
underdækningen kan opkræves. Det vil endvidere være nødvendigt at fastsætte
særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med eventuel
fusion
mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket
ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2.
Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele
af den hidtidige regulering, ikke mister krav på underdækning fra 2000-2003,
har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser heraf.
Bestemmelsen i §
92 a,
stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder
ændringer
vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004, ikke vil gælde for virksomheder,
der
fremsender en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer
efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye
økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden
kapital.
Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder
anvendelse for virksomheder, der har fremsendt meddelelse, jf. §
92 a, stk. 1, om, at de ønsker fortsat
at være underlagt den hidtidige regulering. En undtagelse herfra er dog § 92
i,
der retter sig mod elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse
virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 pct. af kapitalen
i
virksomheder omfattet af kapitel
14 a.
Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69.
Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70.
Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74.
Forslag til ny §
92 f
er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76.
Forslag til ny §
92 g
er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100.
Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36.
Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38.
Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens
gældende § 97.
Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens
gældende § 46.
Kim Andersen (V)
Ulrik Kragh (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Helga Moos (V)
Inger Støjberg (V)
Aase D. Madsen (DF)
fmd.
Uno Larsson (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Arne Toft (S)
Erik Mortensen (S)
Jan Trøjborg (S)
Svend Auken (S)
Torben Hansen (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
nfmd.
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 82
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og
erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 10/11-04 fra de af Folketinget valgte statsrevisorer
4
Henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet
5
Bilaget tilbagetaget
6
Henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S
7
Henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
8
1. udkast til betænkning
9
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
10
Henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL)
11
2. udkast til betænkning
12
Bidrag til betænkningen fra økonomi- og
erhvervsministeren
13
3. udkast til betænkning
14
Notat om medarbejderrepræsentanter i Energinet Danmarks
bestyrelse, fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-04 fra de af
Folketinget valgte statsrevisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-04 fra
Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spørgsmålet tilbagetaget
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra
medarbejderne i Gastra A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm., om de parter, der har indsendt høringssvar, er
blevet orienteret om ministerens høringsnotat, og om ministeriet har modtaget
kommentarer til notatet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorfor Rigsrevisionen ikke er på høringslisten,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan udvalget bliver inddraget i forbindelse
med udarbejdelsen af Energinet Danmarks vedtægter, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om præcisering i lovforslaget af, at det er
bestyrelsen, der har det fulde ansvar for Energinet Danmark i henhold til
loven, og at det er ministeren, der udøver den helt overordnede
tilsynsfunktion, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om principperne for markedsovervågningen for el og
gas, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvilke former for omkostninger der er og kan
være forbundet med en udbygning af nettene, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om stikledningsproblematikken, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilke vilkår og afgrænsninger der bliver gældende
i forbindelse med de F+U-aktiviteter, systemansvaret yder tilskud til på
området for demonstrationsprojekter, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om gaslagerydelsernes vilkår og tariffer, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om betaling af planlægning og udbygning af
infrastruktur, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilke hæftelser Gastra A/S har, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om automatisk reducering af forbrugernes tariffer,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om omfanget af de opgaver, der fremover skal
varetages uden for Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om beskrivelse af, hvilke gas- henholdsvis
elaktiviteter den enkelte virksomhed må udøve, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at præcisere aktiviteter, der kan iværksættes,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilke omkostninger til etablering, anlæg og
drift m.m. af Energinet Danmark der ikke bliver finansieret af forbrugerne,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om datterselskaber med begrænset ansvar, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om sektorlovgivningens hjemmel til en minister, for
så vidt angår Energinet Danmarks opgaver, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
24
Spm. om imødekommelse af høringssvarenes indvendinger imod
§ 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om Energitilsynets kompetencer, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan Energinet Danmarks køb af de af
finansministeren ejede aktier i Gastra A/S påvirker forbrugernes priser, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om synergieffekten og effektiviteten i Energinet
Danmark-selskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om anvendelse af et eventuelt overskud til
konsolidering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om Energinet Danmarks rolle, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om at fastlægge en præcis ramme for udviklingen i
Energinet Danmarks omkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm., om der i forbindelse med ministerens tilsyns- og
myndighedsforpligtelser over for Energinet Danmark bliver ændret i de
kompetencer, som Energistyrelsen hidtil har haft over for Eltra og Elkraft,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om den kommende bekendtgørelse om Energinet
Danmarks prissætning giver anledning til forøgede priser, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om Energitilsynets synspunkt om prisgrundlag, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om skærpede krav til Energitilsynets rolle og
uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, således
at virksomheder af samme type reguleres på samme måde, uanset om de er ejet
af statsselskabet Energinet Danmark eller ej, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om det forudsættes i lovforslaget, at Energinet Danmark
overtager Eltras og Elkraft Systems økonomiske forpligtelser over for
Elmuseet i Tange, eller om dette efterfølgende skal indføjes i lovforslaget,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om de skattemæssige forhold forbundet med
etableringen af Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
38
Spm., om provenu til staten kan føres tilbage til
forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om de skattemæssige forhold mellem datterselskaber
og moderselskab i Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
40
Spm. om skattemæssige konsekvenser af, at system- og
transmissionsselskaberne går fra et »hvile i sig selv«-princip til beskatning
efter almindelige principper, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
41
Spm. om skattemæssig betaling, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der fastlægger, at Energinet Danmarks hovedsæde skal
etableres efter den såkaldt smalle model, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
43
Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der
gør det muligt at få en ekstra medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for
Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
44
Spm., om der er taget højde for ulemper ved etablering af
Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
45
Spm. om imødekommelse af opfordring i høringssvar fra
Organisationen for Vedvarende Energi om bredde i udpegningen af
bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
46
Spm. om, hvor begrebet »et smalt hovedsæde« er taget ud
af bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
47
Spm. om kriterier, der anvendes ved vurderingen af
placeringen af Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvordan Energinet Danmarks uafhængighed kan
opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om lovforslagets § 31, nr. 10, om ændring af
prisbestemmelserne i lov om naturgasforsyning, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-04 fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
51
Spm. om overtagelsen af Gastra, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om udpegningen af repræsentanter i Energinet
Danmarks interessentforum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
53
Spm., om ministeren vil sikre, at Energinet Danmarks
interessentforum mødes 3-4 gange årligt og ikke kun 1 gang, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm., om søledninger, som i dag ejes af DONG-koncernen,
bliver tilbudt Energinet Danmark til overtagelse, hvis DONG privatiseres mere
end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm., om forkøbsretten til distributionsnet, som i dag
ejes af DONG-koncernen, vil blive udvidet til også at gælde for HNG og
Naturgas Midt-Nord, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvorledes armslængdeprincippet vil blive
håndhævet ved en fysisk placering af Energinet Danmarks hovedsæde i
Trekantområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den pris,
Energinet Danmark skal betale for at overtage Gastra, bliver så lav, at
Energinet Danmarks tariffer for transport af gas ikke stiger, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om antallet af medarbejderrepræsentanter i
bestyrelsen for Energinet Danmark og bestyrelserne for dettes
datterselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
59
Spm. om det forventede antal medarbejdere og disses
funktioner i henholdsvis hovedsædet og afdelingerne, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-04 fra Keld
Albrechtsen (EL), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
61
Spm. om redegørelse for den britiske tilsyns- og
reguleringsmyndighed på el- og gasområdet (Ofgem), til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, der er behov for,
at Energitilsynet og dets arbejde styrkes, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
63
Spm., om ministeren i videre omfang end hidtil vil
inddrage Energitilsynet ved udmøntningen af lovforslagets rammebetingelser,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 82
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslaget og de
besvarede spørgsmål med henblik på udvalgets afgivelse af betænkning, til
økonomi- og erhvervsministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark Retsinformation · 21. januar 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Ophævelse af krav om tilslutningsredegørelse) Retsinformation · 12. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion (Fastsættelse af CO2-kvote for 2004 og ændret anvendelse af afgiftsprovenu) Retsinformation · 10. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter Retsinformation · 28. maj 2004