Forslag til folketingsbeslutning om afgift på landbrugsbedrifters kvælstoftab samt CO2-afgift på kunstgødning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. november 2003 af
Keld Albrechtsen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afgift på landbrugsbedrifters kvælstoftab samt
CO
2
-afgift på kunstgødning
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag
om indførelse af en afgift på landbrugets kvælstoftab med et afgiftsfrit
bundfradrag og om indførelse af en særlig CO
2
-afgift på salg af
kunstgødning.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er i princippet en redigeret
genfremsættelse af tre tidligere beslutningsforslag: beslutningsforslag nr. B
186 fra folketingsåret 2000-01 (se Folketingstidende 2000-01, forhandlingerne
s. 8313 og tillæg A s. 6944 og 6948), beslutningsforslag nr. B 88 fra
folketingsåret 1995-96 (se Folketingstidende 1995-96, forhandlingerne s. 3725
og 4856 og tillæg A s. 4168) samt beslutningsforslag nr. B 79 fra
folketingsåret 1994-95 (se Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 3552
og 5899 og tillæg A s. 2305).
Tanken er, at det kvælstof, som landbrugsbedrifterne
anvender, uden at det bliver indbygget i produkterne, men derimod tabes til
miljøet, bør afgiftsbelægges for at give den enkelte landmand et økonomisk
incitament til at opnå den bedste udnyttelse af kvælstoffet. Kunstgødning vil
kunne undværes i landbruget, når kvælstofudnyttelsen er blevet optimeret og
potentialet i de humane affaldsstoffer (urin) og kvælstoffikserende planter
bliver udnyttet. Produktion af kunstgødning er meget energikrævende og
bidrager
Læs alt
derfor væsentligt til CO
2
-produktionen. Det vil øge incitamentet til
at anvende husdyrgødning, der er tilovers i husdyrproduktionen i
planteavlsbrug, hvis kunstgødningen bliver forholdsmæssigt dyrere.
Kvælstof er et stort miljøproblem
En tredjedel af landbrugets kvælstoftab er fjernet siden
1990, hvor niveauet toppede. Det kan umiddelbart syne som en stor succes, men
der er dog ingen grund til at tro, at Danmark er ved at være nede på et
bæredygtigt niveau. Det fortæller årlige iltsvind mange steder i de indre
farvande, næringsrige, uklare søer, nitratbelastede åer, nitratkoncentreret
vand på vej ned mod grundvandet og naturarealer, der belastes langt over
deres
tålegrænse med ammoniaknedfald.
Faktum er da også, at den oprindelige Vandmiljøplan I, som
blev vedtaget i Folketinget i 1986, indeholdt en målsætning om, at både byer
og
landbrug skulle halvere udledningen af kvælstof. Den målsætning opfyldte
byerne
ved at investere i rensningsanlæg, inden tidshorisonten på 3 år for
målsætningen udløb. Landbruget har derimod – her 17 år senere –
efter to
vandmiljøplaner og store samfundsmæssige udgifter endnu ikke opfyldt
målsætningen om halvering af kvælstofudledningen.
Udviklingen i næringsstofbelastningen af vandmiljøet bliver
fulgt af Danmarks Miljøundersøgelser og offentliggjort hvert år, senest i
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling. Faglig sammenfatning. Heri kan læses:
Iltsvind
»Der er ingen generelle tendenser for udvikling i
iltsvindshyppigheden fra starten af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i
1989
til 2001« (side 44, 2. spalte øverst).
Fjorde og indre farvande
»Amterne har fastsat målene for fjorde og kystnære områder.
Efter amternes vurdering er målsætningerne kun opfyldt i nogle ganske få
kystvande med lille vanddybde og gode opblandingsforhold, der kan mindske
virkningen af det forhøjede næringssaltindhold i vandet« (side 45, 2.
spalte).
Kvælstof i vandløb
»Koncentrationen af kvælstof i vandløb, som løber i dyrkede
oplande eller er udsat for væsentlige udledninger fra punktkilder, var i 2001
gennemsnitsligt 4-5 gange så høj som baggrundsniveauet målt i naturvandløb«
(side 35, 2. spalte nederst). »Kvælstofkoncentrationen er generelt faldende i
vandløb i dyrkede oplande med eller uden spildevandstilførsel
kvælstofniveauet er faldet fra knap 9 mg N/l omkring 1990 til godt 6 mg N/l i
2001« (side 36, 1. spalte nederst).
Grundvand
»For GRUMO (grundvandsovervågning) områderne kan der
generelt ikke eftervises nogen samlet effekt på grundvandets indhold af
nitrat
som følge af vandmiljøplantiltag. Det ville heller ikke være at forvente,
fordi
grundvandet i langt den største del af GRUMO indtagene er dannet før 1990.
Der
ses dog heller ikke nogen tydelig tendens i 10 indtag med grundvand dannet
efter 1989« (side 33, 1. spalte øverst).
Stort potentiale for at nedbringe kvælstoftab
Der er stadig meget store potentialer for at mindske
kvælstoftabet – potentialer, der ikke udnyttes på bedrifterne, fordi det
ikke
er økonomisk fordelagtigt. Vandmiljøplanerne er derimod kendetegnet ved en
lang
række firkantede regler vedrørende dyrkningen af jorden, som i betydelig grad
ansporer landmænd til at afsøge mulighederne for omgåelse. Med en effektiv
afgift på kvælstoftab kan en lang række regler afskaffes til fordel for
landmanden, og det vil i stedet være landmandens faglige vurderinger, der
udnyttes.
Hvis det bliver dyrt at tabe kvælsstof, vil landmændene
automatisk tildele afgrøderne mindre kvælstof, de vil så græsudlæg, der får
lov
at stå vinteren over, og de vil tilføre jorden mere organisk materiale, bl.a.
i
form af halm, for at næringsstofferne bedre kan binde sig til jorden. Sådanne
tiltag bliver først økonomisk fordelagtige, hvis der indføres en afgift på
kvælstoftab med et bundfradrag for et rimeligt, bæredygtigt tab.
Forbruget af kunstgødning svarer stort set til
kvælstoftabet, og når andre kilder som kvælstoffikserende planter og urin fra
mennesker benyttes, vil kunstgødning helt kunne undværes. Det vil samtidig
løse
problemerne med de giftige slambjerge fra rensningsanlæggene, som tårner sig
op
i kommunerne i stigende grad, hvis man mange steder går over til at indsamle
den menneskelige urin ved kilden.
CO
2
-afgift på kunstgødning
Beregninger udført af Enhedslisten viser, at anvendelsen af
elektricitet til fremstillingen af den kunstgødning, der anvendes i Danmark,
svarer til 12 pct. af det danske forbrug. Det er oplagt at pålægge
kunstgødning
en CO
2
-afgift.
En afgift på kunstgødning er ikke fremmed for Folketingets
partier, da Folketinget allerede den 19. februar 1987 vedtog en dagsorden med
blandt andet denne ordlyd: »På denne baggrund opfordrer Folketinget
regeringen
til, såfremt forbruget (af kunstgødning) i 1989 og 1990 ikke er faldet til
henholdsvis 300.000 tons N og 250.000 tons N, at indføre et miljøgebyr i
størrelsesordenen 3 kr. i 1990 og 6 kr. i 1991 pr. kg N. Indtægten
tilbageføres
til landbruget, bl.a. til
fremme af miljøvenlige produktionsformer.«
Først i 2000 kom landbruget ned under et forbrug af
kunstgødning på 250.000 tons N årligt. Samtidig er tilførslen af kvælstof med
foder til dansk landbrug øget med 64.000 tons mellem 1985 og 2000. Det ses af
publikationen »Mark- og staldbalancer« fra DJF, december 2000. Trods et
uændret
frasalg af korn- og frøafgrøder blev tilførslen af kvælstof i kraftfoder øget
fra 262.000 tons kvælstof årligt i 1986 til 326.000 tons kvælstof i 1999,
altså
en stigning på 64.000 tons kvælstof. Om kvælstof tilføres dansk landbrug som
foder eller kunstgødning, kan i virkeligheden være lige meget, når man
interesserer sig for kvælstoftabet til miljøet. Alligevel blev
kunstgødningafgiften aldrig aktiveret.
Beslutningsforslaget vil fremme økologisk
jordbrug
Økologiske landbrug er langt mere effektive i deres
udnyttelse af næringsstofferne og taber mindre kvælstof pr. hektar end
konventionelle landbrug. Derfor vil en afgift på kvælstoftab være en
forholdsmæssig fordel for økologiske landbrug og også blandt dem fremskynde
til
bedre udnyttelse af næringsstofferne. Dette faktum kan dokumenteres på mange
måder, og her kan henvises til de tidligere fremsatte udgaver af dette
beslutningsforslag. Derudover kan henvises til Plantedirektoratet.
Gødningsregnskaber. Statistik 2000/2001, oktober 2003. Ved sammenligning af
tabel 5 a, »Kvælstoftildeling og kvælstofkvote«, med tabel 17,
»Kvælstoftildeling og kvælstofkvote, økologiske bedrifter«, ses, at
konventionelle bedrifter i gennemsnit tilføres 120 kg N pr. hektar (ud af en
kvote på 134 kg N/hektar), mens økologiske bedrifter kun i gennemsnit
tilføres
51 kg. N pr. hektar (ud af en kvote på 137 kg N/hektar). Det er en forskel,
der
kun i ringe grad kompenseres af det større udbytte og dermed en større mængde
fraført kvælstof pr. hektar i konventionelle landbrug. Det skal også
tilføjes,
at økologiske brug anvender en større andel marker med kvælstoffikserende
afgrøder, primært kløvergræs. Kløvergræsmarker er et positivt indslag i
landskabet, for biodiversiteten og for opbygning af jordens muldlag og
kvælstofbindingsevne.
Beregning af kvælstoftabet
Kvælstoftabet beregnes ved, at landmændene overfører tal
til regneark, der udvikles af Landbrugets Rådgivningscenter. Det er tal, der
allerede i dag skal opgives til myndighederne om gødningsproduktion, samt få
nye tal, der dog allerede opgøres i momsregnskabet, om salg af animalske og
vegetabilske produkter samt indkøb af gødning og foder. Herved kan følgende
regnestykke udregnes. Kvælstof i indkøbt gødning og foder minus kvælstof i
solgt gødning, animalske produkter og vegetabilske produkter er lig med
kvælstoftab. Kvælstoftabet udregnes pr. hektar. Der indføres et bundfradrag,
som der ikke betales afgift af, i erkendelse af, at et vist tab, f.eks. på 50
kg N pr. hektar, er rimeligt. Der kan indføres højere bundfradrag for nogle
produktionsformer end andre i erkendelse af, at der ellers vil blive overført
store midler fra husdyrbrug til plantebrug, fordi husdyrbrug alt andet lige
har
et større kvælstoftab.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om afgift på landbrugets kvælstoftab og CO2-afgift på salg af kunstgødning Retsinformation · 6. april 2001
- 1995 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFGIFT PÅ KVÆLSTOFOVERSKUD OG CO2-AFGIFT PÅ SALG AF KUNSTGØDNING Retsinformation · 8. februar 1996
- Skriftlig fremsættelse (25. november 2003) - B 66, B 67, B 68, B 69, B 70 og B 71 Retsinformation · 25. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.) »Forslag Retsinformation · 6. april 2006
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 7. november 2002
- 1997 BSF 18 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING I ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESMIDLER PÅ IKKEDYRKEDE AREALER Retsinformation · 23. oktober 1997