Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på landbrugets kvælstoftab og CO2-afgift på salg af kunstgødning

2000/1 BSF 186Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Keld Albrechtsen

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afgift på landbrugets kvælstoftab og

CO2-afgift på salg af kunstgødning

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en

afgift på kvælstoftab med udgangspunkt i nedennævnte model

og til at indføre en særlig CO2-afgift på

kunstgødning.

En afgift på landbrugets kvælstoftab kan tage

udgangspunkt i en model efter følgende retningslinjer:

1. For alle landbrugsbedrifter skal udarbejdes et

kvælstofregnskab.

2. Kvælstofregnskabet udarbejdes af planteavlskonsulenten

på basis af bedriftens driftsregnskab, hvoraf tilførsel og

fraførsel af kvælstof beregnes.

3. Planteavlskonsulenten udregner kvælstoftabet og en hertil

knyttet afgift og underskriver kvælstofregnskabet.

4. Afgiften indbetales til en kvælstoffond, som administrerer og

finansierer ordningen, og hvor provenuet udloddes til landmænd, der vil

foretage bedriftsændringer, hvis sigte er et faldende

kvælstoftab.

5. Der kan ydes støtte til ombygninger og til udstyr, som

betyder en reduktion i kvælstoftabet på mindst 10 pct.

6. Støtten skal primært gå til omstilling til

økologisk landbrug.

7. Mellem 5 og 10 pct. af provenuet skal anvendes til forskning, der

fremmer omstillingen til økologisk landbrug.

8. Kvælstoffonden administreres af

Læs alt

Fødevareministeriet.

9. Kvælstoffondens dispositioner varetages af

Kvælstofrådet, der sammensættes med følgende 10

personers bestyrelse :

En repræsentant udpeget af Landsforeningen Økologisk

Jordbrug.

En repræsentant udpeget af Det Økologiske Råd.

En repræsentant udpeget af Danmarks Naturfredningsforening.

En repræsentant udpeget af Specialarbejderforbundet i

Danmark.

En repræsentant udpeget af Landbrugets

Rådgivningscenter.

En repræsentant udpeget af Danmarks Jordbrugsforskning.

En repræsentant udpeget af Dansk Familielandbrug.

En repræsentant udpeget af De Danske Landboforeninger.

En repræsentant udpeget af Miljøstyrelsen.

En repræsentant udpeget af Landbrugsraadet.

10. Regnskabet indsendes årligt til Fødevareministeriet,

der fører statistik, laver stikprøvekontrol på

regnskaberne og fører kontrol med afgiftens indbetaling og

anvendelse.

11. I beregningsgrundlaget for kvælstoftabet indgår

totalkvælstofindholdet fra tilførsel via foder, tilførsel

via gødning (såvel natur- som kunstgødning),

tilførsel via såsæd, tilførsel via luften,

fjernelse via mælk, kød og korn, fjernelse via andre produkter,

herunder husdyrgrødning, som leveres til anden side.

12. Kvælstoftabet udgør differencen mellem tilført

og fjernet kvælstof. Dette punkt bør eventuelt udmøntes

detaljeret i et tilhørende cirkulære.

13. Der fastsættes et afgiftsfrit minimumskvælstoftab.

14. Kvælstofafgiften fastsættes ved ordningens

ikrafttræden til et beløb pr. kg kvælstoftab ud over

minimumskvælstoftabet.

15. Kvælstofafgiften pristalsreguleres.

16. Kvælstofregnskabet udarbejdes i form af en status for et

driftsår.

17. Der kan foretages overførsel af op til 20 pct. af

årets tilførsel henholdsvis fjernelse af kvælstof til det

efterfølgende regnskabsår.

18. Det første regnskabsår efter ordningens

ikrafttræden betales der ikke afgift. I det andet regnskabsår

betales 50 pct. af afgiften (overgangsordning).

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag indgik i en

række beslutningsforslag i tidligere folketingsår, senest

folketingsåret 1995-96. Beslutningsforslaget er således med nogle

justeringer og tilføjelser en genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 79 fra folketingsåret 1994-95, se

Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 3552 og 5899 og tillæg A

s. 2305, og beslutningsforslag nr. B 88 fra folketingsåret 1995-96, se

Folketingstidende 1995-96, forhandlingerne s. 3725 og 4856 og tillæg A

s. 4168.

Beslutningsforslaget skal ses som en vigtig brik i

omstillingen fra økologisk niche- til hovedproduktion. Baggrunden er,

at vandmiljøplanerne har spillet fallit. Trods investeringer på

tocifrede milliardbeløb og bureaukratiske kontrolordninger kan man

ikke registrere en signifikant nedsat tilledning af kvælstof til

de indre farvande fra landbruget, jf. Vandmiljø 2000: Tilstand og

udvikling - faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr. 337 (MPU, alm.

del bilag 357). Heller ikke iltforholdene i de indre farvande er

forbedrede. Af samme publikation fremgår, at det høje indhold af

nitrat i de øverste grundvandslag er uændret. I Vandmiljø

2000: Status og perspektiver for et renere vandmiljø.

Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 7, fremgår det videre,

at hverken andelen af vandløb eller søer, der opfylder deres

målsætning med hensyn til vandkvalitet og dyreliv, er blevet

større i de sidste 10 år.

Hovedproblemet med vandmiljøplanerne er påbud

om detailregulering, hvilket nødvendigvis må ske ud fra

gennemsnitsbetragtninger. Dette risikerer at lede den faglige energi godt

landmandskab over i en undgåelse af de snærende reguleringer.

Staten vil notorisk være bagud med hensyn til at stramme reglerne,

fordi ressourcerne skal anvendes til at

»lukke huller «. Man bevæger sig ind i en usund

spiral.

Enhedslisten foreslår indført en

økonomisk motivationsfaktor, som gør det attraktivt for den

enkelte landmand at planlægge kvælstofmæssigt optimalt ud

fra de konkrete forhold på den enkelte bedrift. Dette indebærer

mindre kontrol selvfølgelig under forudsætning af, at den

økonomiske motivationsfaktor bliver tilstrækkelig stor til, at

den ønskede miljømæssige effekt opnås. En

række kontrolforanstaltninger og en række detailreguleringer

påregnes at kunne bortfalde, f.eks. gødningsnormer, regler om

andel af efterafgrøder og muligvis også normer for

dyretæthed.

På denne baggrund foreslår Enhedslisten

indført en toleddet kvælstofafgift, hvor hovedelementerne er en

afgift på kvælstoftab samt en særlig CO2-afgift

på salg af kunstgødning.

Afgift på kvælstoftab er blevet anbefalet af

de økonomiske vismænd i den seneste vismandsrapport

»Dansk Økonomi, efterår

2000 «, hvoraf fremgår, at

»En kvælstofafgift kan være mest

omkostningseffektiv. I

Hansen (1991), foreslås en afgift på kvælstoftabet i

landbruget som en omkostningseffektiv måde at mindske

kvælstofudledningen. Kvælstoftabet er forskellen på den

mængde kvælstof, der kommer ind i landbrugets produktionsproces,

og den mængde kvælstof, der er bundet i de endelige produkter,

f.eks. korn. Det er vanskeligt at opgøre kvælstoftabet, fordi

det kræver måling af kvælstofindholdet i al det input,

landbruget anvender til produktionen. En del af måleproblemet kan dog

løses med eksisterende teknikker, f.eks. bliver proteinindholdet i

mælk målt ved landmandens afregning med mejeriet.

Kvælstofindholdet kan derefter opgøres fra proteinindholdet.

Ligeledes kan proteinindholdet i kød og korn måles og danne

grundlag for en vurdering af kvælstofindholdet. Kvælstofindholdet

i kunstgødninger er ligeledes måleligt, så en afgift

på den enkelte landmands udledning af kvælstof er ikke et

urealistisk bud på en omkostningseffektiv reguleringsform«.

I rapporten

»Konsekvenser af kvælstofafgifter i

landbruget (1998)«,

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, vurderes en

række konkrete modeller for afgift på kvælstoftab samt

nedsættelsen af landbrugets kvælstoftab ved en afgift på

henholdsvis 2, 4 eller 6 kr. pr. kg kvælstof. Forskellene i modellerne

drejer sig bl.a. om, hvor i handelssystemet afgiften skal opkræves.

Holland har i 1998 indført en afgift på

kvælstoftab og på fosfortab og ligeledes indført et

afgiftsfrit bundfradrag. Man er startet med et meget højt bundfradrag,

og derfor lader virkningen vente på sig. Der er udarbejdet en plan med

terminer for, hvornår bundfradraget skal sænkes. Det

væsentlige er, at det kan konkluderes, at selve opgørelsen af de

enkelte gårdes kvælstoftab ikke har voldt problemer i

praksis.

Kvælstoftab

Et landbrugs kvælstoftab er forskellen mellem

indført kvælstof i gødning og foder og fraført

kvælstof med gårdens animalske og vegetabilske produkter.

Kvælstoftabet tilledes naturen. Der er ingen tvivl om, at en

sænkning af landbrugets kvælstoftab også vil føre

til et fald i udvaskningen af nitrat og i fordampningen af ammoniak. Det er

ikke muligt at sige hvor meget, da noget af det tabte kvælstof

omsættes til uskadelige kvælstofforbindelser som frit

kvælstof. Derfor skal evaluering af afgiftens virkning foregå

ved konkret at vurdere, om natur og grundvand har fået det bedre.

På landsplan er tilførslen af kvælstof

til landbruget i 1998-99 opgjort til 575.000 tons pr. år og

kvælstoftabet opgjort til 385.000 tons pr. år.

2/3 af det af landbruget tilførte kvælstof

blev således tabt til naturen.

Afgift på kvælstoftab

Beslutningsforslaget indeholder en model for afgiften, men

kan kort beskrives som en afgift, hvis størrelse er afhængig af

den mængde kvælstof, der tabes fra den enkelte bedrift. Der

indføres et afgiftsfrit bundfradrag, fordi miljørigtig

opførsel principielt ikke bør afgiftsbelægges. Naturen

kan håndtere et vist kvælstoftab fra landbrugsdrift.

Hvis der anlægges en gennemsnitsbetragtning for hele

landet, var kvælstoftabet for hver hektar landbrugsjord i 1999 151 kg.

Kvælstoftabet er større ved husdyravl end ved planteavl.

Enhedslistens forslag er umiddelbart, at et tab på 50 kg kvælstof

pr. hektar landbrugsjord gøres afgiftsfrit. Det kan overvejes,

hvorvidt der skal være et højere afgiftsfrit bundfradrag for de

produktionsformer, der har et stort tab. Det kan dreje sig om husdyrbrug,

hvor der tabes kvælstof både fra stalden og fra marken med

foderproduktion samt nogle typer af planteavl. Formålet skulle i

så fald være at sikre mod overførsel af kapital fra

husdyravl til planteavl. Man kan tænke sig et afgiftsniveau på

5-10 kr. pr. kg kvælstof.

I praksis medfører afgiften, at muligheden for at

slippe for afgiften er en motivationsfaktor, som løbende vil styrke

interessen for en miljørigtig omstilling. Ved at knytte en direkte

forbindelse mellem økonomi og kvælstoftab sikrer man, at

landmanden foretager en række fagligt begrundede valg for at nedbringe

kvælstoftabet. Derved undgås, at dyrkningsmetoder generaliseres

ud fra overordnede betragtninger. De driftsmæssige beslutninger

overlades til landmanden, hvor de hører hjemme.

Ved en omlægning til økologisk drift er det

muligt næsten umiddelbart at halvere kvælstoftabet i

kvægbesætningen. Det fremgår af rapport nr. 710 fra Foulum

Forsøgscenter (maj 1992), som på basis af en analyse af 14

økologiske og 16 konventionelle landbrug når frem til

følgende resultat:

»

N-overskud

blev på de konventionelle gårde beregnet til at variere fra

156-387 kg N/ha/år (i gns. 240 kg) og på de økologiske

gårde fra 88-158 kg N/ha/år (gns. 124 kg)« og: »Korrigeret til samme belægningsgrad (1,28

DE/ha) var N-overskuddet 217 ± 9 kg/ha/år . . . på de

konventionelle helårsforsøgsbrug. På de økologiske

helårsforsøgsbrug var N-overskud 132 ± 13 kg/ha/år . .

.«.

Som det fremgår, er der også blandt

økologiske brug stor forskel på kvælstoftabet fra brug til

brug. En afgift på kvælstoftabet vil derfor også fremme en

økologisk kappestrid mellem landmænd for at reducere tabet mest

muligt. Hvis afgiften samtidig anvendes målrettet til støtte for

økologisk drift og omlægning hertil, vil det have dobbelt

effekt.

Afgiften på kvælstoftab vil med tiden kunne

nedsættes, når omstillingen fra økologisk niche- til

hovedproduktion er gennemført.

CO2-afgift på salg af kunstgødning

Den anden del af den toleddede kvælstofafgift er en

særlig CO2-afgift, som pålægges

kunstgødning ved salg heraf.

En afgift på handelsgødning vil gøre

det mere attraktivt at omlægge til økologisk drift, idet

afgiften vil øge driftsudgifterne pr. hektar i konventionel drift.

Hvis afgiften samtidig anvendes målrettet til støtte for

økologisk drift og omlægning hertil, vil det have dobbelt

effekt.

Kunstgødning er overflødig i

økologisk landbrug og energikrævende at producere.

Ifølge Enhedslistens egne beregninger svarer

energiforbruget til produktion af den i Danmark anvendte kunstgødning

til 10 pct. af det samlede danske elforbrug. Der foreslås derfor en

særlig CO2 -afgift på salg af kunstgødning til

forbrug i Danmark for at udfase anvendelsen heraf.

I størrelsesordenen 60 pct. af forbruget er

importeret, hvorfor afgiften foreslås pålagt i salgsleddet.

Afgiftens størrelse skal svare til den energiafgift, som ville

være pålagt produktionen, såfremt denne var underlagt samme

energiafgift som danske husholdninger. Afgiften opkræves i engros-

eller detailleddet.

Omlægning

Midlerne fra afgifterne foreslås administreret helt

eller delvist via en

»kvælstoffond«, som også skal finansiere omlægningen til

økologisk drift. Omlægningen til økologiske produkter og

bæredygtige produktionsmetoder skal sikre sunde fødevarer, sundt

arbejdsmiljø, bedre husdyrvelfærd og en øget

biodiversitet. En sådan omstillìing er ikke alene

nødvendig af miljøhensyn, men også for at sikre en

økonomisk bæredygtig drift, såfremt samfundet ikke skal

anvende stadigt stigende ressourcer til miljøoprydning.

Der er i den seneste tid opstået en betydelig

større bevidsthed blandt såvel danske forbrugere som forbrugere

på de internationale eksportmarkeder til fordel for den

økologiske produktionsmetode. Dansk landbrug er derfor også af

leverancehensyn nødt til at opprioritere økologisk

landbrug.

Økologiske produkter er i dag dyrere end

traditionelt fremstillede produkter. Alligevel er der en kraftig vækst

i efterspørgslen såvel nationalt som internationalt. Forbrugerne

vil gerne betale mere for varer, som er produceret ud fra økologiske

principper.

Imidlertid vil et skift fra nicheproduktion til

hovedproduktion af økologiske varer medføre de samme

stordriftsfordele, som det traditionelle landbrug i dag nyder godt af.

Men også en betydelig større udbredelse af

økologisk landbrug vil i sig selv optimere produktionsmetoderne inden

for den økologiske driftsform. Tilsammen betyder dette, at

udsalgsprisen kan sænkes med tiden.

Eksporten af landbrugsvarer vil ligeledes kunne sikres,

idet resultatet af omstillingen bliver økologiske højprisvarer

som en nicheproduktion på verdensmarkedet.

Hertil kommer, at borgerne ved en omstilling til

økologisk landbrug kollektivt vil kunne opnå skattelettelser som

følge af færre udgifter til oprydning efter det traditionelle

landbrugs miljøskader.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på

landbrugets kvælstoftab og CO2-afgift på salg af

kunstgødning.

(Beslutningsforslag nr. B 186).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter