Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.) »Forslag

2005/1 BTL 62Betænkning over lovforslagFolketinget6. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 29. marts 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække

(Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af

gødningsregnskaber m.v.)

[Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og Socialistisk

Folkepartis

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2005 og var til 1.

behandling den 17. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 11 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 5. juli 2005 dette udkast til

udvalget, jf. FLF alm. del – bilag 266 (folketingsåret 2004- 05, 2.

samling).

Den 9. november 2005 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et

notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 57 spørgsmål til fødevareministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

10 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af fødevareministeren under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Flertallet

stemmer imod de af SF stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af SF stillede ændringsforslag. Mindretallet

stemmer imod det af fødevareministeren stillede ændringsforslag. Såfremt de

af

SF stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet

stemme

imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti er meget positive over for ny miljøteknologi og ønsker generelt at

fremme miljøteknologi, der kan løse eller mindske eksisterende eller

fremtidige

miljøproblemer i Danmark og globalt. Ofte vil dette også samtidig føre til

skabelsen

af arbejdspladser i det danske erhvervsliv til gavn for det danske samfund og

herunder især de danske lønmodtagere.

Ud fra dette generelle udgangspunkt støtter disse partier, at

der lovgivningsmæssigt etableres hjemmel til introduktion af en ny type

teknologi, nemlig afbrænding af fraktioner af husdyrgødning. Partierne er

også

af den generelle opfattelse, at introduktion af en sådan type miljøteknologi

selvfølgelig skal resultere i en gevinst for miljøet, samtidig med at der

skal

være incitamenter for det pågældende erhverv (i dette tilfælde landbruget)

til

at fremme udbredelsen af teknologien.

Det kunne have været tilfældet med nærværende lovforslag, hvis

regeringen havde udformet lovforslaget i tråd med bemærkningerne fra sin egen

arbejdsgruppe, der i rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af

fraktioner

af husdyrgødning« bl.a. konkluderer, at afbrænding af fiberfraktionen til

energiproduktion med en uændret husdyrproduktion vil kunne medføre positive

effekter for miljøet.

Desværre har regeringen

med lovforslaget valgt at åbne op for anvendelse af den nye teknologi på en

meget uhensigtsmæssig måde. Med lovforslaget er vejen banet for, at denne nye

type miljøteknologi introduceres, uden at det medfører gevinster for miljøet,

og

på en sådan måde at landmanden får mulighed for at øge sin produktion.

Regeringen har med dette lovforslag alene taget udgangspunkt i erhvervets

interesse i en forøget produktion og hverken i samfundets interesse i en

lavere

miljøbelastning eller i naturens tålegrænser.

S, RV og SF vil derimod sikre, at ny miljøteknologi –

herunder afbrænding af husdyrgødning – kan give anledning til gevinster

for

både miljø og erhverv.

Efter partiernes opfattelse risikerer ministeren hermed at

spænde ben for yderligere forsøg på at nedbringe landbrugets miljøbelastning.

Dette bør selvfølgelig blandt andet ske gennem udnyttelse af (ny)

miljøteknologi.

Dertil kommer, at lovforslaget giver ministeren hjemmel til at

tillade afbrænding af ubehandlet husdyrgødning. På nuværende tidspunkt og med

det nuværende vidensgrundlag ønsker partierne alene, at lovforslaget skal

give

mulighed for afbrænding af forarbejdet husdyrgødning. På denne måde udnyttes

gødningsværdien fortsat, og dermed undgås ekstra anvendelse af

handelsgødning,

og samtidig fremmes udbredelsen af biogas- og gylleseparationsanlæg.

S og RV støtter derfor de af SF stillede ændringsforslag,

idet disse efter S’s og RV’s opfattelse løser to meget vigtige

problemer ved

det foreliggende lovforslag: For det første sikres det, at det kun er

forarbejdet husdyrgødning, der kan afbrændes. For det andet sikres det, at

lovforslaget

ikke i sig selv er anledning til produktionsudvidelser. Det sidstnævnte

støtter

S og RV, indtil der foreligger en afklaring af, hvorledes gevinsten ved at

introducere denne nye teknologi skal fordeles mellem henholdsvis miljøet og

erhvervet. S’s og RV’s støtte til dette ændringsforslag skal

således ses som et

værn imod den situation, hvor afbrænding af husdyrgødning ikke giver nogen

miljøgevinst overhovedet, men alene resulterer i en forøget husdyrproduktion.

Spørgsmålet om, hvordan der udarbejdes en hensigtsmæssig balance i

fordelingen

af gevinsten mellem henholdsvis erhverv og miljø, er partierne selvsagt

indstillet på at drøfte med ministeren, men sådanne drøftelser har ministeren

desværre ikke taget initiativ til.

Et

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet

stemmer imod det af fødevareministeren stillede ændringsforslag

og for de af SF stillede ændringsforslag.

Enhedslisten præciserer, at ifølge nærværende lovforslag vil

afbrænding af husdyrgødning lovliggøres, og det vil blive muligt at tillade

landmændene at holde flere dyr – svarende til den afbrændte gødning.

Fødevareministerens svar på L 62 – spørgsmål 40 viser, at ministeren

bifalder

brugen af denne bemyndigelse.

Lovforslaget tillader i princippet både afbrænding af

fiberfraktionen fra den separerede gylle og afbrænding af ubehandlet

husdyrgødning, selv om det kun er afbrænding af fiberfraktionen, der har

været

efterspurgt. Eneste krav til forbrændingen er, at den foregår på et

miljøgodkendt forbrændingsanlæg, og at forbrændingsdirektivets grænseværdier

for skadelige stoffer i røgen overholdes.

Gødning er en ressource – ikke affald

Husdyrgødning er en ressource. Den bringer ikke bare

næringsstoffer til planterne, den bidrager også med organisk stof, der

fungerer

som livsgrundlag for en varieret flora og fauna i dyrkningsjorden, som igen

kan

bidrage til, at der opnås en positiv effekt på sygdomsangreb på planter,

hvilket

Danmarks Jordbrugsforskning redegør for

i svaret på L 62 – spørgsmål 45.

Overgangen til gyllestalde, der ikke kan drives med brug af

strøhalm, har allerede frarøvet husdyrene deres velfærd og jorden en stor del

af det organiske stof. Tilladelsen til at afbrænde gyllen og erstatte den med

kunstgødning og/eller flere husdyr, giver denne udvikling endnu et skub i den

forkerte retning.

Regeringen henviser til, at der med tilladelsen til afbrænding

af gylle er tale om indførsel af en miljøvenlig teknologi. Dette er ikke

tilfældet.

Rapport om afbrænding misbruges

Rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning«, jf. L 62 − bilag 2, behandler afbrænding af

fiberfraktionen fra svinegylle. Den konkluderer udelukkende ud fra den

forudsætning, at der ikke følger en ret til at holde flere husdyr i

forbindelse

med gylleafbrænding. Nærværende lovforslag er som nævnt i indledningen mere

vidtgående end forudsætningerne i rapporten »Om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning«. Alligevel tager regeringen denne rapport til indtægt for, at

lovforslaget

vil føre til miljøgevinster.

Ikke en miljøteknologi

Derudover giver rapporten »Om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning« et systematisk skønmalet billede af, om det vil være en

miljøgevinst at fjerne gyllen ved at brænde den af. Det sker f.eks., når

gylleafbrænding sættes i forhold til den nuværende udbredte landbrugspraksis,

hvor der tabes store mængder næringsstoffer, fordi gødningen betragtes som

affald. Man burde i stedet have valgt at måle effekten af afbrænding af gylle

set

i forhold til andre udviklingsmuligheder for landbruget, som Folketinget også

kunne

vælge at prioritere.

Enhedslisten har i mange år foreslået en udviklingsmodel, der

fremmer et landbrug, som holder hus med næringsstofferne. Således bygger

blandt

andet beslutningsforslag nr. B 186 fra folketingsåret 2000-01 om afgift på

landbrugets kvælstoftab og CO2

-afgift

på salg af kunstgødning og beslutningsforslag nr. B 66 fra folketingsåret

2003-2004

om afgift på landbrugsbedrifters kvælstoftab samt CO2

-afgift på kvælstofgødning på

at give landmændene et økonomisk incitament til at udnytte gødningsstofferne

bedst muligt og med de mindste tab. Det kan gøres ved at lægge afgift på

kvælstoftab, hvor tabet opgøres som forskellen mellem kvælstofmængden i

indkøbt

gødning og foder i forhold til kvælstoffet i de producerede produkter og

husdyrgødning. Tillades det at brænde gødning af, vil landbruget blive mere

ligeglad med at holde hus med gødningen, og det vil i sig selv have en meget

afgørende virkning på, hvor meget der tabes til naturen.

I rapporten »Om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning« sammenlignes

kvælstofudvaskning fra marker gødet med kunstgødning, som erstatter afbrændt

gylle (sættes til at udvaske 30 pct. af kvælstoffet) med gyllegødede marker

(sættes

til at udvaske 40 pct. af kvælstoffet). Man kunne også have valgt at

sammenligne med kvælstofudvaskning hos økologer, som generelt vil være langt

mindre,

fordi de har stort incitament til at holde på kvælstoffet i husdyrgødningen

Dertil kommer, at rapporten »Om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning« ikke inddrager miljøproblemer, som man ikke er i stand til at

sætte

tal på.

Det drejer sig først og fremmest om tabet af organisk materiale

i dyrkningsjorden og den deraf følgende nedbrydning af muldlaget, som dog

erkendes.

Energiforbruget til at erstatte husdyrgødning med

kunstgødningskvælstof og til transport af gyllen samt de derfra kommende

drivhusgasser indregnes ikke.

Rapporten »Om afbrænding om afbrænding af husdyrgødning« slår

sig til tåls med, at Danmark kan producere mere NOx

og samtidig overholde det NEC-direktiv, Danmark har

forpligtet sig til, som om det er anbefalelsesværdigt bare at fylde op med

forurening til denne grænse.

De økonomiske beregninger inddrager i øvrigt ikke udgifter til

røgrensningsforanstaltninger.

Af svaret på L 62 – spørgsmål 13 kan det udregnes, at det kun er

en lille del (omkring 5 pct.) af kvælstoffet i den gødning, der er afbrændt,

som må komme ud af skorstenen som det forurenende NOx-N, når

forbrændingsdirektivet skal overholdes. Det vil sandsynligvis være teknisk

set

meget svært og dyrt, og det vil lægge et stort pres på forbrændingsanlæggene

at

finde veje til at

overholde ånden i

forbrændingsdirektivet. Derfor er der udsigt til et slagsmål mellem

forbrændingsanlæg og miljømyndigheder om luftforurening, der falder ned som

sur

regn og gødning til naturen, når gyllen brændes af. Enhedslisten afviser

altså,

at der er tale om brug af en miljøvenlig teknologi. De større svinefabrikker

vil betyde mindre opmærksomhed på det enkelte svin, og flere svin vil få et

dårligt liv.

Folketinget burde koncentrere kræfterne om at nedsætte forureningen

fra husdyrproduktionen, fordi naturens bæreevne allerede nu er langt

overskredet de fleste steder i landet. Danmark skal heldigvis overholde

vandrammedirektivet

om få år, men det vil så føre til, at staten skal udbetale erstatninger til

husdyrproducenter, hvis tilladelser skal eksproprieres. Dyrevelfærden i

staldene og under transport er under al kritik, og det kan kun blive

tilsvarende værre af, at der gives tilladelser til at udvide

husdyrproduktionen

under de nuværende forhold.

Regeringen er endvidere på vej med ændringslovforslag til lov om

landbrugsejendomme (landbrugsloven), jf. FLF alm. del – bilag 206, der

ligeledes vil give nye muligheder for at udvide husdyrproduktionen.

Endelig skal nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at

skatteministeren har bebudet at ville fremsætte et lovforslag, der skal sænke

afgiften på forbrænding af affald, når det drejer sig om gødning, som

nærværende lovforslag altså gør til affald.

Enhedslisten kan i forlængelse af ovenstående ikke støtte

lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, RV og EL):

Til titlen

1)

Titlen affattes

således:

»

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, lov

om landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse

(Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af

gødningsregnskaber m.v.)«.

[Konsekvens som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

2)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 11, stk. 4,

2. pkt.,

indsættes efter

»kvælstof i«: »forarbejdet«.

[Kun kvælstof

i forarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet]

3)

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 11, stk. 7,

udgår to

steder:

»

husdyrgødning og

«.

[Kun

kvælstof i forarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i

gødningsregnskabet]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

4)

Efter nr. 3

indsættes som nye numre:

»01.

§ 22, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Virksomheden skal hvert

år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en

underskrevet kopi heraf til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«

02.

I

§ 22, stk. 2,

udgår »senest den følgende

15. oktober«.

03.

§ 22, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i

gødningsregnskabet.«

04.

I

§ 22, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren fastsætter regler om frister for indberetning af de i

stk. 1-3 nævnte oplysninger.««

[Administrativ fastsættelse af frist for indberetning og hjemmel

til fastsættelse af frister for indberetning af oplysninger]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, RV og EL):

Nye paragraffer

5)

Efter § 1 indsættes

som nye paragraffer:

»§ 01

I lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme, som ændret

ved § 31 i lov nr. 535 af 24. juni 2005 og § 32 i lov nr. 542 af 24. juni

2005,

foretages følgende ændring:

1. Efter

§ 11

indsættes:

»§ 11 a.

I sager om udvidelse af produktionen på landbrugsejendomme og bedrifter kan

oplysninger om mængder af forarbejdet husdyrgødning afbrændt i et

miljøgodkendt

anlæg, der forbrænder affald, ikke indgå i myndighedernes vurdering af

sagen.«

§ 02

I lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.

572

af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 12 indsættes:

»

§ 12 a.

Ved

udvidelse af produktionen på husdyrbrug skal husdyrgødning afbrændt i et

miljøgodkendt

anlæg, der forbrænder affald, behandles på samme måde som husdyrgødning, der

udspredes.

««

[Godskrivelsen af afbrændt husdyrgødning kan ikke medføre

udvidelse af produktionen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som

følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget sikres det, at kun

kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan

fratrækkes

i gødningsregnskabet.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget sikres det, at

kun

kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der forbrændes i et miljøgodkendt

anlæg,

kan fratrækkes i gødningsregnskabet.

Til nr. 4

Ad nr. 01-03

Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 22, stk. 1, 2

og 3, bliver det muligt administrativt at fastsætte tidspunktet for

indsendelse

af gødningsregnskabet samt for indberetning af oplysninger om

husdyrbesætning.

Ved at erstatte de lovbestemte frister med administrativt

fastsatte indberetningsfrister på bekendtgørelsesniveau opnås mulighed for,

at

indberetningsfristerne løbende tilpasses den tekniske udvikling til gavn for

erhvervets planlægning og mulighed for fleksibel indberetning samt under

hensyntagen

til myndighedernes mulighed for målrettet kontrol.

Efter den gældende lov skal en jordbrugsvirksomhed udarbejde og

indsende gødningsregnskab for den afsluttede planperiode til

fødevareministeren

senest den følgende 31. marts. Samtidig hermed skal virksomheden indberette

størrelsen af slutlager. Oplysninger om husdyrbesætning skal indberettes

senest

den følgende 15. oktober.

Ad nr. 04

Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 5, bemyndiges

fødevareministeren til at fastsætte frister for indberetning af så vel

gødningsregnskab, herunder oplysning om slutlagre, som oplysninger om

husdyrbesætninger på bekendtgørelsesniveau.

Der opnås herved mulighed for, at indberetningsfristerne løbende

kan tilpasses den tekniske udvikling til gavn for erhvervets muligheder for

fleksibel indberetning samt under hensyntagen til myndighedernes mulighed for

målrettet kontrol og offentliggørelse af gødningsregnskaber.

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen af § 22, stk. 1, 2 og

3, og sikrer, at der fortsat kan fastsættes frist for indberetning af

gødningsregnskab, herunder slutlagre og oplysninger om husdyrbesætninger.

Relevante organisationer og andre interessenter vil blive hørt

forud for enhver fastsættelse af frister på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 5

Ad § 01

Hjemlen til at fastsætte regler om husdyrhold og arealkrav

fremgår af den tidligere landbrugslovs § 7, stk. 3. Denne hjemmel er i medfør

af § 52, stk. 2, i den gældende lov videreført.

Med forslaget til §

11 a

fastslås det, at muligheden for, at en jordbruger i sit gødningsregnskab kan

fratrække kvælstofindholdet i husdyrgødning, der afbrændes, ikke indebærer,

at

det kan indgå i myndighedernes vurdering af produktionsudvidelser i relation

til opfyldelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav, der er fastsat i

bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav.

Ad § 02

Med forslaget til §

12 a

fastslås det, at v

ed udvidelse af produktionen på husdyrbrug

skal husdyrgødning afbrændt i et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald i

henhold

til reglerne i miljøbeskyttelsesloven, behandles på samme måde som

husdyrgødning, der udspredes. Dermed sikres det, at afbrænding af

husdyrgødning

ikke i sig selv giver mulighed for udvidelse af husdyrproduktionen

.

Jens Kirk (V)

Karsten Nonbo (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Jørgen Winther (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Mia

Falkenberg (DF)

Allan Niebuhr (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Karen Hækkerup (S)

Bjarne Laustsen (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 62

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra fødeministeren

2

Rapporten fra arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner

af husdyrgødning.

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

Udkast til revideret tidsplan for behandling af

lovforslaget

7

Revideret tidsplan for behandling af lovforslaget

8

2. udkast til betænkning

9

3. udkast til betænkning

10

Ændringsforslag fra fødevareministeren

11

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 62

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om præciseringer i rapporten »Om afbrænding af

fraktioner af husdyrgødning« m.v., til fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om en konkret kildehenvisning til forskning, der

viser gyllefiberfraktionens indhold af skadelige tungmetaller m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor mange tons kvælstof den gyllerøg, der

falder ned på jorden, vil svare til i bidrag til den danske natur, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor i Danmark naturen vil have gavn af

kvælstofbidraget fra gyllerøgen fra afbrænding af gyllefibre m.v., til

fødeministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor mange tons kvælstof det vil svare til i

bidrag til den danske natur m.v., hvis 50 pct. af kvælstoffet i gyllerøgen

falder ned på jorden, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilken betydning det vil have for den danske

natur, hvis 50 pct. af kvælstoffet fra afbrænding af gyllefibre fra 90 pct.

af de danske svin bliver til kvælstofforbindelser, der falder ned i naturen,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en ny driftsøkonomisk analyse som supplement til

rapporten »Om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning« m.v., til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvad det er for en katalysatorteknologi, der kan

anvendes til at afbrænde gyllefibre m.v., til fødeministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm., om der er monteret kvælstoffilter og katalysator på

skorstenen til forbrændingsenheden på Maabjergværket m.v., til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om påstanden øverst på side 57 i rapporten »Om

afbrænding af fraktioner af husdyrgødning«, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

11

Spm., om ministeren er enig i, at en del af formålet med

afgiften på affaldsforbrænding er at fremme genbrug af ressourcer frem for

afbrænding,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om, hvordan ministeren vil forklare, at han vil

nedsætte affaldsforbrændingsafgiften på ressourcen husdyrgødning, som har en

lang række gavnlige effekter på jordens muldopbygning og biodiversitet, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om ministeren vil perspektivere den maksimale mængde

kvælstofgødning (NOx), der i værste fald kan komme ud med gyllerøg inden for

emissionskravene i EU’s forbrændingsdirektiv m.v., til

fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorfor landbruget skal have en ringere

retsstilling end den, der fremgår af persondataloven, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvad der menes med bemærkningerne om, at »det

foreslåede offentliggørelsesomfang udtrykker en generel politisk afvejning af

de anførte miljøhensyn over for hensynet til de registrerede personer«, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren mener, at miljøhensyn går forud for

borgernes retsstilling, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om oversendelse af kommissoriet for den

arbejdsgruppe, der bl.a. arbejder med at bedømme fordele ved afbrænding af

andre former for husdyrgødning end forarbejdet husdyrgødning, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om oversendelse af rapporten fra den arbejdsgruppe,

der bl.a. arbejder med at bedømme fordele ved afbrænding af andre former for

husdyrgødning end forarbejdet husdyrgødning, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

19

Spm. om under hvilke betingelser ministeren vil udnytte

sin bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet

husdyrgødning

kan fratrækkes i gødningsregnskabet, til fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

20

Spm. om ministeren så vil udnytte sin bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes

i gødningsregnskabet, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om introduktion af ny miljøteknologi, nærmere

bestemt afbrænding af fraktioner af husdyrgødning m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om baggrunden for, at ministeren under

førstebehandlingen af lovforslaget alene begrundede lovforslaget med hensynet

til at skaffe rammer og vækst for udvikling af landbruget m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om man efter ministerens opfattelse kan betegne

afbrænding af fraktioner af husdyrgødning som miljøteknologi m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, at enhver introduktion af og betegnelse af noget

som værende miljøteknologi skal være betinget af en reduceret miljøbelastning

m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at kunne fratrække næringsstofindholdet i den

afbrændte husdyrgødning i sit gødningsregnskab m.v., til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

26

Spm. om årsagen til, at lovforslaget åbner op for

afbrænding af ubehandlet husdyrgødning, når det ikke anbefales i

arbejdsgruppens rapport, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om ministeren vil arbejde for, at der stilles krav

om anvendelse af biogas- og gyllesepareringsanlæg m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om fordele og ulemper ved afbrænding af øvrige dele

af tørstofholdigt husdyrgødning, f.eks. fjerkrægødning m.v., til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

29

Spm. om sammenhængen mellem dette lovforslag og

miljøministerens forhandlinger om en ny miljøregulering af dansk landbrug, og

hvorledes disse to processer koordineres, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

30

Spm. om baggrunden for, at lovforslaget åbner op for både

eksport og import af husdyrgødning til forbrænding, til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en nyttiggørelse af

askefrak-tionen på længere sigt, til fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

32

Spm., om det vil resultere i en forøget anvendelse af

handelsgødning, hvis afbrændingen resulterer i, at næringsværdien i gødningen

ikke udnyttes, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvorvidt lovforslaget på nogen måde vil påvirke

lugtgenerne fra staldene, jf. rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af

fraktioner af husdyrgødning m.v.«, til fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

34

Spm. om, hvilke forholdsregler ministeren påtænker at tage

for at sikre, at der ikke ved eksport og import af husdyrgødning til

forbrænding

henholdsvis eksporteres eller importeres smitsomme sygdomme, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om der vil blive stillet krav om egenkontrol i

forhold til så vel fiberfraktion som vådfraktion, der køres til

forbrændingsanlæg, så der er bedre overblik over indholdet af bortført N og

P, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om regeringen påtænker at ændre affaldsafgiften og

i bekræftende fald, om ministeren så vil beskrive den påtænkte ændring, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

37

Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor det er

problematisk at offentliggøre sager, hvori der er faldet dom, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvorfor der i forhold til offentliggørelse er forskel

på sager, hvor der er faldet dom, og sager, hvor der er modtaget

administrative bødeforlæg, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om regeringen påtænker en tilsvarende ændring af

Miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse således, at der sker en

samordning

med harmonireglerne, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om kvælstof i forarbejdet husdyrgødning forbrændes

og fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab m.v., til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

41

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvordan nyttiggørelse af restprodukterne fra

forbrænding af fiberfraktionen reguleres i dag m.v., til fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvad energiindholdet i 90 pct. af gyllefibrene

fra de danske svin er, og hvor stor NOx-fortrængningen, SO2

-fortrængningen og

CO2

-fortrængningen

er, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om afbrænding af gylle, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

45

Spm. om gødskning med organisk gødning påvirker

dyrkningsjordens sygdoms- og skadedyrshæmmende egenskaber, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

46

Spm., om der er nogen automatisk sammenhæng mellem, at

afbrænding af gylle kan fortrænge afbrænding af halm, og at halmen nedmuldes,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om energiudbyttet ved afbrænding af gylle m.v., til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvor stort energiudbyttet er ved afbrænding af

den ubehandlede husdyrgødning, til fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

49

Spm. om den energi, der skal til for at producere

kunstgødning til at erstatte kvælstofindholdet i den afbrændte gylle, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om redegørelse for, hvorledes der føres kontrol med,

at større forbrændingsanlæg overholder EU's emissionsdirektiv, til

fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

51

Spm. om rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe om

generel afbrænding af husdyrgødning, til fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

52

Spm. om konsekvenser for lovforslaget, hvis

betænkningsafgivelsen udskydes, til rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe

om generel afbrænding af husdyrgødning foreligger, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

53

Spm. om bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at

kvælstof i uforarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvilke planer regeringen har for, gennem

kombinationen af denne lov samt eventuelle efterfølgende ændringer i

relevante bekendtgørelser, at give mulighed for udvidelser af

husdyrproduktionen,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om garanti for, at eventuelle efterfølgende

ændringer i bekendtgørelser ikke medfører, at hele den potentielle

miljøgevinst ved indførelse af denne nye teknologi »spises« op af tilladelser

til produk-tionsudvidelser, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om beskrivelse af scenarier, der belyser

miljøeffekterne, hvis der (eksempelvis som en konsekvens af ændringer i

bekendtgørelser) sker en forøget husdyrproduktion, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

57

Spm., om ministeren vil belyse sammenhængen mellem det

foreliggende lovforslag og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af

13. januar 2006 om ændring af landbrugslovene, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske

fra S

Spørgsmål 6:

Hvilken betydning vil det have for den danske natur hvis 50 pct.

af kvælstoffet fra afbrænding af gyllefiber fra 90 pct. af de danske svin

bliver til kvælstofforbindelser, der falder ned i naturen?

Svar:

Det bemærkes, at rapporten »Om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning« ikke indeholder en anbefaling om at afbrænde 90 pct. af

gyllefiberen fra danske svin, men at der i et notat fra Danmarks

JordbrugsForskning (rapportens bilag A.4) er anført et regneeksempel, hvor

potentialet for reduktion af drivhusgasser er estimeret, hvis 90 pct. af

svinegyllen separeres og afbrændes.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er forbundet med

stor usikkerhed at vurdere omfanget af en fremtidig anvendelse af

afbrændingsteknikken. Der er for øjeblikket ikke noget der tyder på, at vi

står

overfor et teknologisk tigerspring, der vil give grundlag for, at 90 pct. af

svinegødningen fremover med fordel afbrændes. Besvarelsen af spørgsmålet skal

ses i det lys.

Danmarks JordbrugsForskning har om spørgsmålet oplyst følgende,

hvortil jeg skal henholde mig:

»Under forudsætning af, at 50 pct. af NOX

udslippene

afsættes på Danmarks landareal, vil den gennemsnitlige belastning forøges med

2,2 kg

kvælstof pr. ha og år, og der

vil kunne være tale om en ret betydelig påvirkning af naturen. Det skal dog

bemærkes, at en så stor lokal afsætning næppe er realistisk i praksis.«

Forudsætningen om, at 50 pct. af NOX

-udslippene

afsættes på Danmarks landareal, som indgår i det stillede spørgsmål, skal ses

i

sammenhæng med besvarelsen af spørgsmål 4.«

Opmærksomheden henledes på, at reglerne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen

om emissioner vil gælde for afbrændingsanlæg for gyllefiber. Endvidere

henvises

til besvarelse af spørgsmål 10.

Spørgsmål 12:

Hvordan forklarer ministeren, at han vil nedsætte

affaldsforbrændingsafgiften på ressourcen husdyrgødning, som har en lang

række

gavnlige effekter på jordens muldopbygning og biodiversitet?

Svar:

Affaldsafgiften henhører under Skatteministeriet.

Skatteministeriet har givet følgende svar, hvortil jeg skal henholde mig:

»Regeringen nedsatte ultimo marts 2005 en tværministeriel

arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, som i sin rapport af 1. juni 2005

har

afdækket de eksisterende barrierer for at anvendelse af fiberfraktionen af

husdyrgødning som brændsel til energiproduktion.

Rapporten indeholder en udredning af de lovgivningsmæssige

barrierer for anvendelsen af fiberfraktionen og analyser af miljømæssige og

økonomiske fordele og ulemper ved at separere og anvende fiberfraktionen af

husdyrgødning som brændsel til energiproduktion.

Analyserne viste, at der under visse forudsætninger (bl.a.

harmonikravet og håndtering af fraktionerne) er miljømæssige gevinster

forbundet med at afbrænde fiberfraktionen fra husdyrgødning i de egne af

landet, der har en meget stor husdyrtæthed. Ved afbrændingen koncentreres

gødningens fosforindhold i asken, og overskuddet af fosfor kan lettere

transporteres til et område med underskud af fosfor, og dér erstatte fosfor

indkøbt i form af handelsgødning. Ved afbrænding af fiberfraktionen vil en

del

af kvælstoffet i husdyrgødningen afbrændes, og det giver mulighed for en

reduktion

af kvælstofudvaskningen. Hermed kan husdyrproduktionen i disse egne

opretholdes

med mindsket miljøbelastning eller eventuelt udbygges inden for rammerne af

harmonikravet.

Hovedkonklusionen fra arbejdsgruppens rapport var, at afbrænding

af fiberfraktionen efter separering er lønsom såvel ud fra driftsøkonomiske

som

samfundsøkonomiske kriterier. Det gælder i forhold til en reference, hvor

fiberfraktionen transporteres uden for området og anvendes til

gødningsformål,

men i høj grad også, hvis referencen er reduktion af husdyrhold. En

afbrændingsmulighed for fiberfraktionen vil antagelig bidrage til at fremme

udbygningen med biogasanlæg, hvorved der fås en CO2 neutral energiproduktion

samtidig med at væsentlige problemer ved gødningshåndteringen bliver løst.

Afbrænding vil især være aktuel i husdyrtætte områder og i miljøfølsomme

områder, hvor der er behov for at reducere fosforoverskud og

kvælstofudvaskning

af hensyn til beskyttelse af især sårbare vandområder. Med det nuværende

afgiftsniveau betyder affaldsafgiften imidlertid, at der ikke etableres

anlæg,

hvor husdyrgødning anvendes som brændsel til energiproduktion.

Arbejdsgruppen konkluderer endvidere, at afbrænding af

fiberfraktionen til energiproduktion, med uændret husdyrproduktion:

·

Vil kunne bidrage til en begrænsning af potentialet for

udledning af fosfor og reduktion af udledning af kvælstof i de områder, der

leverer husdyrgødning til separerings- og afbrændingsprocessen.

·

Ved fortrængning af fossilt brændstof vil have en positiv

virkning for bestræbelserne på at reducere emission af drivhusgasser.

·

Vil kunne bidrage til en betydelig reduktion af lugtgener

ved lagring og udbringning i marken af husdyrgødning.

Afbrænding af fiberfraktioner af husdyrgødning betyder dog

samtidig, at dyrkningsjorden unddrages for det bidrag af organisk stof

(humus),

der tilføres med ubehandlet husdyrgødning. Den reducerede tilførsel af

organisk

stof kan medføre et fald i udbyttepotentialet, som er vanskelig at

kvantificere.

På ovenstående baggrund undersøger Skatteministeriet for

øjeblikket mulighederne for at gennemføre en lempelse i affaldsafgiften for

afbrænding af husdyrgødning.«

Spørgsmål 19:

Under hvilke betingelser, vil ministeren udnytte sin

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet

husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet?

Svar:

Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til ministerens

planer med at udnytte den i lovforslaget foreslåede bemyndigelse til at

fastsætte regler om fradrag i gødningsregnskabet af kvælstof fra uforarbejdet

husdyrgødning

afbrændt i et forbrændingsanlæg.

Sigtet med at åbne for, at uforarbejdet husdyrgødning kan

afbrændes til energiformål er at fjerne én af barriererne for anvendelse af

nye

miljøteknologier.

Mit udgangspunkt

er, at fastsættelsen

af de nærmere regler for, hvornår og under hvilke betingelser man skal kunne

fratrække afbrændt kvælstof i gødningsregnskabet, skal have til formål at

sikre

miljøet.

Spørgsmål

32:

Hvis afbrænding resulterer i, at næringsværdi i gødningen ikke

udnyttes, vil dette så ikke resulterer i en forøget anvendelse af

handelsgødning?

Svar:

Danmarks

JordbrugsForskning har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:

»Hvis afbrændingen gennemføres under de forudsætninger, som er lagt til

grund i rapporten af 1. juni 2005 om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning,

i form af at fjerne et overskud af fosfor og dermed sikre, at der kun

tilføres

den fosformængde, som planterne har behov for, kan der blive behov for at

tilføre mere kvælstof med handelsgødning. Denne mængde svarer til ca. 20 pct.

af husdyrgødningens kvælstofindhold, som er den andel, der indgår i

fiberfraktionen. Muligheden for, at denne mertilførsel af handelsgødning vil

finde sted, er naturligvis betinget af, at dette kan ske uden at overskride

bedriftens kvælstofkvote.«

Spørgsmål

33:

Ministeren bedes forklare, hvorvidt lovforslaget på nogen

måde vil påvirke lugtgenerne fra staldene, jf. rapporten fra arbejdsgruppen

om

afbrænding af fraktioner af husdyrgødning, hvoraf det på side 11 fremgår:

»Endelig

vil afbrænding af fiberfraktionen have en positiv effekt på

ammoniakfordampningen

og reducere lugtgenerne for omgivelserne, med mindre afbrændingen giver

mulighed for at øge produktionen svarende til den mængde kvælstof, der

fjernes

med fiberfraktionen«?

Svar:

Afbrænding af husdyrgødning vil ikke påvirke emissionerne,

og dermed lugtgener, fra staldanlæg. Afbrænding af husdyrgødning kan

imidlertid

reducere tabet fra lagre og udbringning. Ved en evt. udvidelse af

produktionen

vil der naturligvis kunne forekomme en øget emission fra staldanlæg, hvis der

ikke træffes særlige foranstaltninger i selve staldanlæggene.

Spørgsmål 39:

Påtænker regeringen en tilsvarende ændring af Miljøministeriets

husdyrgødningsbekendtgørelse således, at der sker en samordning med

harmonireglerne?

Svar:

Miljøministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde

mig:

»Regeringen besluttede i juni 2005, at afbrænding af

fiberfraktionen skal gøres lovlig. Miljøministeren vil som følge heraf ændre

husdyrgødningsbekendtgørelsen, således at afbrænding af fiberfraktionen fra

husdyrgødning tillades på vilkår fastsat i bekendtgørelsen. Stillingtagen til

om det skal tillades at afbrænde andre former for husdyrgødning, afventer

resultatet af den iværksatte analyse af fordele og ulemper ved afbrænding af

øvrige dele af tørstofholdig husdyrgødning.

Det er regeringens holdning, at gevinsten forbundet med

anvendelse af ny teknologi skal tilfalde både erhvervet og miljøet. Når

resultatet af arbejdsgruppens seneste analyse foreligger, vil der blive taget

stilling til konkrete ændringer, der skal foretages af

husdyrgødningsbekendtgørelsen.«

Spørgsmål 40:

Hvis kvælstof i forarbejdet husdyrgødning forbrændes og

fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab vil det så medføre, at

jordbrugsvirksomheden kan udvide produktionen svarende til reduktionen i

gødningsregnskabet, eller vil reduktionen i gødningsregnskabet udelukkende

komme miljøet til gode?

Svar:

Ved beregning af kvælstofforbruget på en registreret virksomhed

er det efter den gældende lov muligt at fratrække kvælstof i husdyrgødning og

forarbejdet husdyrgødning, der er afsat til en anden registreret

jordbrugsvirksomhed, til et biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg. Det

er også muligt at fratrække kvælstof, der afsættes til ikke registrerede

jordbrugsvirksomheder, når den afsatte mængde er anmeldt og deklareret efter

reglerne i gødningsloven, og der betales kvælstofafgift.

Lovforslaget vedrører alene regler for opgørelse af

kvælstofforbruget i gødningsregnskabet, mens spørgsmålet om evt. udvidelse af

produktionen på den enkelte ejendom og bedrift i særlig grad reguleres af

regler

i medfør af Planloven, Miljøbeskyttelsesloven samt i et vist omfang

Landbrugsloven.

Spørgsmål 55:

Vil ministeren garantere, at eventuelle efterfølgende ændringer

i bekendtgørelser ikke medfører, at hele den potentielle miljøgevinst ved

indførelse af denne nye teknolgi, »spises« op af tilladelser til

produktionsudvidelser?

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt miljøministeriet, som oplyser

følgende:

»Der henvises til principaftalen af 17. juni 2005 for

udrednings- og det lovforberedende arbejde i forbindelse med den nye

husdyrlov,

hvoraf det bl.a. fremgår, at udgangspunktet er, at den opnåede forbedring

skal

komme såvel miljøet som produktionen til gode.«

Spørgsmål 56:

Arbejdsgruppens rapport om afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning taler om miljøeffekter under forudsætning af uændret

husdyrproduktion. Vil ministeren beskrive scenarier, der belyser

miljøeffekterne, hvis der (eksempelvis som en konsekvens af ændringer i

bekendtgørelser) sker en forøget husdyrproduktion?

Svar:

Den positive miljøeffekt af afbrænding af fraktioner af

husdyrgødning til energiformål under forudsætning af uændret husdyrproduktion

er

hovedsagelig knyttet til den reduktion, der potentielt kan opnås mht.

reduktion

af fosforophobningen og kvælstoftab fra dyrkningsjorden, medens der ikke er

nogen ændring af ammoniakfordampning og lugtgener fra staldanlæg.

Der foregår i øjeblikket en lang række af faglige udredninger,

der belyser mulighederne for anvendelse af ny teknologi i forbindelse med

husdyrproduktion og konsekvenserne heraf. F.eks strategi for bæredygtig

udvikling samt udredningsarbejde i forbindelse med miljøministerens

landbrugsudspil.

Jeg finder derfor ikke, at der er behov for at igangsætte et nyt

selvstændigt analysearbejde.

Jeg henviser i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 29,

33 og 40.

Spørgsmål 57:

Vil ministeren belyse sammenhængen mellem det foreliggende

lovforslag og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 13. januar

2006

om ændring af landbrugsloven?

Svar:

For så vidt angår sammenhængen mellem det

foreliggende lovforslag og det kommende forslag til ændring af

landbrugsloven,

er det hensigten, at der i medfør af landbrugsloven fremover også skal kunne

gives mulighed for at få et reduceret arealkrav, svarende til hvad der gælder

for gyllesepareringsanlæg, ved andre former for teknisk behandling eller

alternativ udnyttelse af husdyrgødningen. Forudsætningen herfor vil

imidlertid

være, at behandlingen af gyllen anses for at være hensigtsmæssig ud fra en

miljømæssig og samfundsmæssig betragtning.

Lignende dokumenter