Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.) »Forslag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 29. marts 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
(Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af
gødningsregnskaber m.v.)
[Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og Socialistisk
Folkepartis
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2005 og var til 1.
behandling den 17. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 11 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og fødevareministeren sendte den 5. juli 2005 dette udkast til
udvalget, jf. FLF alm. del – bilag 266 (folketingsåret 2004- 05, 2.
samling).
Den 9. november 2005 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 57 spørgsmål til fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
10 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af fødevareministeren under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Flertallet
stemmer imod de af SF stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af SF stillede ændringsforslag. Mindretallet
stemmer imod det af fødevareministeren stillede ændringsforslag. Såfremt de
af
SF stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet
stemme
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er meget positive over for ny miljøteknologi og ønsker generelt at
fremme miljøteknologi, der kan løse eller mindske eksisterende eller
fremtidige
miljøproblemer i Danmark og globalt. Ofte vil dette også samtidig føre til
skabelsen
af arbejdspladser i det danske erhvervsliv til gavn for det danske samfund og
herunder især de danske lønmodtagere.
Ud fra dette generelle udgangspunkt støtter disse partier, at
der lovgivningsmæssigt etableres hjemmel til introduktion af en ny type
teknologi, nemlig afbrænding af fraktioner af husdyrgødning. Partierne er
også
af den generelle opfattelse, at introduktion af en sådan type miljøteknologi
selvfølgelig skal resultere i en gevinst for miljøet, samtidig med at der
skal
være incitamenter for det pågældende erhverv (i dette tilfælde landbruget)
til
at fremme udbredelsen af teknologien.
Det kunne have været tilfældet med nærværende lovforslag, hvis
regeringen havde udformet lovforslaget i tråd med bemærkningerne fra sin egen
arbejdsgruppe, der i rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af
fraktioner
af husdyrgødning« bl.a. konkluderer, at afbrænding af fiberfraktionen til
energiproduktion med en uændret husdyrproduktion vil kunne medføre positive
effekter for miljøet.
Desværre har regeringen
med lovforslaget valgt at åbne op for anvendelse af den nye teknologi på en
meget uhensigtsmæssig måde. Med lovforslaget er vejen banet for, at denne nye
type miljøteknologi introduceres, uden at det medfører gevinster for miljøet,
og
på en sådan måde at landmanden får mulighed for at øge sin produktion.
Regeringen har med dette lovforslag alene taget udgangspunkt i erhvervets
interesse i en forøget produktion og hverken i samfundets interesse i en
lavere
miljøbelastning eller i naturens tålegrænser.
S, RV og SF vil derimod sikre, at ny miljøteknologi –
herunder afbrænding af husdyrgødning – kan give anledning til gevinster
for
både miljø og erhverv.
Efter partiernes opfattelse risikerer ministeren hermed at
spænde ben for yderligere forsøg på at nedbringe landbrugets miljøbelastning.
Dette bør selvfølgelig blandt andet ske gennem udnyttelse af (ny)
miljøteknologi.
Dertil kommer, at lovforslaget giver ministeren hjemmel til at
tillade afbrænding af ubehandlet husdyrgødning. På nuværende tidspunkt og med
det nuværende vidensgrundlag ønsker partierne alene, at lovforslaget skal
give
mulighed for afbrænding af forarbejdet husdyrgødning. På denne måde udnyttes
gødningsværdien fortsat, og dermed undgås ekstra anvendelse af
handelsgødning,
og samtidig fremmes udbredelsen af biogas- og gylleseparationsanlæg.
S og RV støtter derfor de af SF stillede ændringsforslag,
idet disse efter S’s og RV’s opfattelse løser to meget vigtige
problemer ved
det foreliggende lovforslag: For det første sikres det, at det kun er
forarbejdet husdyrgødning, der kan afbrændes. For det andet sikres det, at
lovforslaget
ikke i sig selv er anledning til produktionsudvidelser. Det sidstnævnte
støtter
S og RV, indtil der foreligger en afklaring af, hvorledes gevinsten ved at
introducere denne nye teknologi skal fordeles mellem henholdsvis miljøet og
erhvervet. S’s og RV’s støtte til dette ændringsforslag skal
således ses som et
værn imod den situation, hvor afbrænding af husdyrgødning ikke giver nogen
miljøgevinst overhovedet, men alene resulterer i en forøget husdyrproduktion.
Spørgsmålet om, hvordan der udarbejdes en hensigtsmæssig balance i
fordelingen
af gevinsten mellem henholdsvis erhverv og miljø, er partierne selvsagt
indstillet på at drøfte med ministeren, men sådanne drøftelser har ministeren
desværre ikke taget initiativ til.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet
stemmer imod det af fødevareministeren stillede ændringsforslag
og for de af SF stillede ændringsforslag.
Enhedslisten præciserer, at ifølge nærværende lovforslag vil
afbrænding af husdyrgødning lovliggøres, og det vil blive muligt at tillade
landmændene at holde flere dyr – svarende til den afbrændte gødning.
Fødevareministerens svar på L 62 – spørgsmål 40 viser, at ministeren
bifalder
brugen af denne bemyndigelse.
Lovforslaget tillader i princippet både afbrænding af
fiberfraktionen fra den separerede gylle og afbrænding af ubehandlet
husdyrgødning, selv om det kun er afbrænding af fiberfraktionen, der har
været
efterspurgt. Eneste krav til forbrændingen er, at den foregår på et
miljøgodkendt forbrændingsanlæg, og at forbrændingsdirektivets grænseværdier
for skadelige stoffer i røgen overholdes.
Gødning er en ressource – ikke affald
Husdyrgødning er en ressource. Den bringer ikke bare
næringsstoffer til planterne, den bidrager også med organisk stof, der
fungerer
som livsgrundlag for en varieret flora og fauna i dyrkningsjorden, som igen
kan
bidrage til, at der opnås en positiv effekt på sygdomsangreb på planter,
hvilket
Danmarks Jordbrugsforskning redegør for
i svaret på L 62 – spørgsmål 45.
Overgangen til gyllestalde, der ikke kan drives med brug af
strøhalm, har allerede frarøvet husdyrene deres velfærd og jorden en stor del
af det organiske stof. Tilladelsen til at afbrænde gyllen og erstatte den med
kunstgødning og/eller flere husdyr, giver denne udvikling endnu et skub i den
forkerte retning.
Regeringen henviser til, at der med tilladelsen til afbrænding
af gylle er tale om indførsel af en miljøvenlig teknologi. Dette er ikke
tilfældet.
Rapport om afbrænding misbruges
Rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning«, jf. L 62 − bilag 2, behandler afbrænding af
fiberfraktionen fra svinegylle. Den konkluderer udelukkende ud fra den
forudsætning, at der ikke følger en ret til at holde flere husdyr i
forbindelse
med gylleafbrænding. Nærværende lovforslag er som nævnt i indledningen mere
vidtgående end forudsætningerne i rapporten »Om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning«. Alligevel tager regeringen denne rapport til indtægt for, at
lovforslaget
vil føre til miljøgevinster.
Ikke en miljøteknologi
Derudover giver rapporten »Om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning« et systematisk skønmalet billede af, om det vil være en
miljøgevinst at fjerne gyllen ved at brænde den af. Det sker f.eks., når
gylleafbrænding sættes i forhold til den nuværende udbredte landbrugspraksis,
hvor der tabes store mængder næringsstoffer, fordi gødningen betragtes som
affald. Man burde i stedet have valgt at måle effekten af afbrænding af gylle
set
i forhold til andre udviklingsmuligheder for landbruget, som Folketinget også
kunne
vælge at prioritere.
Enhedslisten har i mange år foreslået en udviklingsmodel, der
fremmer et landbrug, som holder hus med næringsstofferne. Således bygger
blandt
andet beslutningsforslag nr. B 186 fra folketingsåret 2000-01 om afgift på
landbrugets kvælstoftab og CO2
-afgift
på salg af kunstgødning og beslutningsforslag nr. B 66 fra folketingsåret
2003-2004
om afgift på landbrugsbedrifters kvælstoftab samt CO2
-afgift på kvælstofgødning på
at give landmændene et økonomisk incitament til at udnytte gødningsstofferne
bedst muligt og med de mindste tab. Det kan gøres ved at lægge afgift på
kvælstoftab, hvor tabet opgøres som forskellen mellem kvælstofmængden i
indkøbt
gødning og foder i forhold til kvælstoffet i de producerede produkter og
husdyrgødning. Tillades det at brænde gødning af, vil landbruget blive mere
ligeglad med at holde hus med gødningen, og det vil i sig selv have en meget
afgørende virkning på, hvor meget der tabes til naturen.
I rapporten »Om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning« sammenlignes
kvælstofudvaskning fra marker gødet med kunstgødning, som erstatter afbrændt
gylle (sættes til at udvaske 30 pct. af kvælstoffet) med gyllegødede marker
(sættes
til at udvaske 40 pct. af kvælstoffet). Man kunne også have valgt at
sammenligne med kvælstofudvaskning hos økologer, som generelt vil være langt
mindre,
fordi de har stort incitament til at holde på kvælstoffet i husdyrgødningen
Dertil kommer, at rapporten »Om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning« ikke inddrager miljøproblemer, som man ikke er i stand til at
sætte
tal på.
Det drejer sig først og fremmest om tabet af organisk materiale
i dyrkningsjorden og den deraf følgende nedbrydning af muldlaget, som dog
erkendes.
Energiforbruget til at erstatte husdyrgødning med
kunstgødningskvælstof og til transport af gyllen samt de derfra kommende
drivhusgasser indregnes ikke.
Rapporten »Om afbrænding om afbrænding af husdyrgødning« slår
sig til tåls med, at Danmark kan producere mere NOx
og samtidig overholde det NEC-direktiv, Danmark har
forpligtet sig til, som om det er anbefalelsesværdigt bare at fylde op med
forurening til denne grænse.
De økonomiske beregninger inddrager i øvrigt ikke udgifter til
røgrensningsforanstaltninger.
Af svaret på L 62 – spørgsmål 13 kan det udregnes, at det kun er
en lille del (omkring 5 pct.) af kvælstoffet i den gødning, der er afbrændt,
som må komme ud af skorstenen som det forurenende NOx-N, når
forbrændingsdirektivet skal overholdes. Det vil sandsynligvis være teknisk
set
meget svært og dyrt, og det vil lægge et stort pres på forbrændingsanlæggene
at
finde veje til at
overholde ånden i
forbrændingsdirektivet. Derfor er der udsigt til et slagsmål mellem
forbrændingsanlæg og miljømyndigheder om luftforurening, der falder ned som
sur
regn og gødning til naturen, når gyllen brændes af. Enhedslisten afviser
altså,
at der er tale om brug af en miljøvenlig teknologi. De større svinefabrikker
vil betyde mindre opmærksomhed på det enkelte svin, og flere svin vil få et
dårligt liv.
Folketinget burde koncentrere kræfterne om at nedsætte forureningen
fra husdyrproduktionen, fordi naturens bæreevne allerede nu er langt
overskredet de fleste steder i landet. Danmark skal heldigvis overholde
vandrammedirektivet
om få år, men det vil så føre til, at staten skal udbetale erstatninger til
husdyrproducenter, hvis tilladelser skal eksproprieres. Dyrevelfærden i
staldene og under transport er under al kritik, og det kan kun blive
tilsvarende værre af, at der gives tilladelser til at udvide
husdyrproduktionen
under de nuværende forhold.
Regeringen er endvidere på vej med ændringslovforslag til lov om
landbrugsejendomme (landbrugsloven), jf. FLF alm. del – bilag 206, der
ligeledes vil give nye muligheder for at udvide husdyrproduktionen.
Endelig skal nærværende lovforslag ses i sammenhæng med, at
skatteministeren har bebudet at ville fremsætte et lovforslag, der skal sænke
afgiften på forbrænding af affald, når det drejer sig om gødning, som
nærværende lovforslag altså gør til affald.
Enhedslisten kan i forlængelse af ovenstående ikke støtte
lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, RV og EL):
Til titlen
1)
Titlen affattes
således:
»
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, lov
om landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse
(Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af
gødningsregnskaber m.v.)«.
[Konsekvens som følge af ændringsforslag nr. 4]
Til § 1
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 11, stk. 4,
2. pkt.,
indsættes efter
»kvælstof i«: »forarbejdet«.
[Kun kvælstof
i forarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet]
3)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 11, stk. 7,
udgår to
steder:
»
husdyrgødning og
«.
[Kun
kvælstof i forarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i
gødningsregnskabet]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
4)
Efter nr. 3
indsættes som nye numre:
»01.
§ 22, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Virksomheden skal hvert
år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en
underskrevet kopi heraf til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«
02.
I
§ 22, stk. 2,
udgår »senest den følgende
15. oktober«.
03.
§ 22, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i
gødningsregnskabet.«
04.
I
§ 22, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren fastsætter regler om frister for indberetning af de i
stk. 1-3 nævnte oplysninger.««
[Administrativ fastsættelse af frist for indberetning og hjemmel
til fastsættelse af frister for indberetning af oplysninger]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, RV og EL):
Nye paragraffer
5)
Efter § 1 indsættes
som nye paragraffer:
»§ 01
I lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme, som ændret
ved § 31 i lov nr. 535 af 24. juni 2005 og § 32 i lov nr. 542 af 24. juni
2005,
foretages følgende ændring:
1. Efter
§ 11
indsættes:
»§ 11 a.
I sager om udvidelse af produktionen på landbrugsejendomme og bedrifter kan
oplysninger om mængder af forarbejdet husdyrgødning afbrændt i et
miljøgodkendt
anlæg, der forbrænder affald, ikke indgå i myndighedernes vurdering af
sagen.«
§ 02
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr.
572
af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 indsættes:
»
§ 12 a.
Ved
udvidelse af produktionen på husdyrbrug skal husdyrgødning afbrændt i et
miljøgodkendt
anlæg, der forbrænder affald, behandles på samme måde som husdyrgødning, der
udspredes.
««
[Godskrivelsen af afbrændt husdyrgødning kan ikke medføre
udvidelse af produktionen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af ændringsforslag nr. 5.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget sikres det, at kun
kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan
fratrækkes
i gødningsregnskabet.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget sikres det, at
kun
kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der forbrændes i et miljøgodkendt
anlæg,
kan fratrækkes i gødningsregnskabet.
Til nr. 4
Ad nr. 01-03
Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 22, stk. 1, 2
og 3, bliver det muligt administrativt at fastsætte tidspunktet for
indsendelse
af gødningsregnskabet samt for indberetning af oplysninger om
husdyrbesætning.
Ved at erstatte de lovbestemte frister med administrativt
fastsatte indberetningsfrister på bekendtgørelsesniveau opnås mulighed for,
at
indberetningsfristerne løbende tilpasses den tekniske udvikling til gavn for
erhvervets planlægning og mulighed for fleksibel indberetning samt under
hensyntagen
til myndighedernes mulighed for målrettet kontrol.
Efter den gældende lov skal en jordbrugsvirksomhed udarbejde og
indsende gødningsregnskab for den afsluttede planperiode til
fødevareministeren
senest den følgende 31. marts. Samtidig hermed skal virksomheden indberette
størrelsen af slutlager. Oplysninger om husdyrbesætning skal indberettes
senest
den følgende 15. oktober.
Ad nr. 04
Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 5, bemyndiges
fødevareministeren til at fastsætte frister for indberetning af så vel
gødningsregnskab, herunder oplysning om slutlagre, som oplysninger om
husdyrbesætninger på bekendtgørelsesniveau.
Der opnås herved mulighed for, at indberetningsfristerne løbende
kan tilpasses den tekniske udvikling til gavn for erhvervets muligheder for
fleksibel indberetning samt under hensyntagen til myndighedernes mulighed for
målrettet kontrol og offentliggørelse af gødningsregnskaber.
Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen af § 22, stk. 1, 2 og
3, og sikrer, at der fortsat kan fastsættes frist for indberetning af
gødningsregnskab, herunder slutlagre og oplysninger om husdyrbesætninger.
Relevante organisationer og andre interessenter vil blive hørt
forud for enhver fastsættelse af frister på bekendtgørelsesniveau.
Til nr. 5
Ad § 01
Hjemlen til at fastsætte regler om husdyrhold og arealkrav
fremgår af den tidligere landbrugslovs § 7, stk. 3. Denne hjemmel er i medfør
af § 52, stk. 2, i den gældende lov videreført.
Med forslaget til §
11 a
fastslås det, at muligheden for, at en jordbruger i sit gødningsregnskab kan
fratrække kvælstofindholdet i husdyrgødning, der afbrændes, ikke indebærer,
at
det kan indgå i myndighedernes vurdering af produktionsudvidelser i relation
til opfyldelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav, der er fastsat i
bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav.
Ad § 02
Med forslaget til §
12 a
fastslås det, at v
ed udvidelse af produktionen på husdyrbrug
skal husdyrgødning afbrændt i et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald i
henhold
til reglerne i miljøbeskyttelsesloven, behandles på samme måde som
husdyrgødning, der udspredes. Dermed sikres det, at afbrænding af
husdyrgødning
ikke i sig selv giver mulighed for udvidelse af husdyrproduktionen
.
Jens Kirk (V)
Karsten Nonbo (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Jørgen Winther (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Mia
Falkenberg (DF)
Allan Niebuhr (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jens Peter Vernersen (S)
Lene Hansen (S)
Karen Hækkerup (S)
Bjarne Laustsen (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 62
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra fødeministeren
2
Rapporten fra arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner
af husdyrgødning.
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
Udkast til revideret tidsplan for behandling af
lovforslaget
7
Revideret tidsplan for behandling af lovforslaget
8
2. udkast til betænkning
9
3. udkast til betænkning
10
Ændringsforslag fra fødevareministeren
11
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 62
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om præciseringer i rapporten »Om afbrænding af
fraktioner af husdyrgødning« m.v., til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om en konkret kildehenvisning til forskning, der
viser gyllefiberfraktionens indhold af skadelige tungmetaller m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange tons kvælstof den gyllerøg, der
falder ned på jorden, vil svare til i bidrag til den danske natur, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor i Danmark naturen vil have gavn af
kvælstofbidraget fra gyllerøgen fra afbrænding af gyllefibre m.v., til
fødeministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor mange tons kvælstof det vil svare til i
bidrag til den danske natur m.v., hvis 50 pct. af kvælstoffet i gyllerøgen
falder ned på jorden, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilken betydning det vil have for den danske
natur, hvis 50 pct. af kvælstoffet fra afbrænding af gyllefibre fra 90 pct.
af de danske svin bliver til kvælstofforbindelser, der falder ned i naturen,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en ny driftsøkonomisk analyse som supplement til
rapporten »Om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning« m.v., til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvad det er for en katalysatorteknologi, der kan
anvendes til at afbrænde gyllefibre m.v., til fødeministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm., om der er monteret kvælstoffilter og katalysator på
skorstenen til forbrændingsenheden på Maabjergværket m.v., til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om påstanden øverst på side 57 i rapporten »Om
afbrænding af fraktioner af husdyrgødning«, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
11
Spm., om ministeren er enig i, at en del af formålet med
afgiften på affaldsforbrænding er at fremme genbrug af ressourcer frem for
afbrænding,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om, hvordan ministeren vil forklare, at han vil
nedsætte affaldsforbrændingsafgiften på ressourcen husdyrgødning, som har en
lang række gavnlige effekter på jordens muldopbygning og biodiversitet, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om ministeren vil perspektivere den maksimale mængde
kvælstofgødning (NOx), der i værste fald kan komme ud med gyllerøg inden for
emissionskravene i EU’s forbrændingsdirektiv m.v., til
fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvorfor landbruget skal have en ringere
retsstilling end den, der fremgår af persondataloven, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvad der menes med bemærkningerne om, at »det
foreslåede offentliggørelsesomfang udtrykker en generel politisk afvejning af
de anførte miljøhensyn over for hensynet til de registrerede personer«, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om ministeren mener, at miljøhensyn går forud for
borgernes retsstilling, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om oversendelse af kommissoriet for den
arbejdsgruppe, der bl.a. arbejder med at bedømme fordele ved afbrænding af
andre former for husdyrgødning end forarbejdet husdyrgødning, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om oversendelse af rapporten fra den arbejdsgruppe,
der bl.a. arbejder med at bedømme fordele ved afbrænding af andre former for
husdyrgødning end forarbejdet husdyrgødning, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
19
Spm. om under hvilke betingelser ministeren vil udnytte
sin bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet
husdyrgødning
kan fratrækkes i gødningsregnskabet, til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
20
Spm. om ministeren så vil udnytte sin bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes
i gødningsregnskabet, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om introduktion af ny miljøteknologi, nærmere
bestemt afbrænding af fraktioner af husdyrgødning m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om baggrunden for, at ministeren under
førstebehandlingen af lovforslaget alene begrundede lovforslaget med hensynet
til at skaffe rammer og vækst for udvikling af landbruget m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om man efter ministerens opfattelse kan betegne
afbrænding af fraktioner af husdyrgødning som miljøteknologi m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, at enhver introduktion af og betegnelse af noget
som værende miljøteknologi skal være betinget af en reduceret miljøbelastning
m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at kunne fratrække næringsstofindholdet i den
afbrændte husdyrgødning i sit gødningsregnskab m.v., til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om årsagen til, at lovforslaget åbner op for
afbrænding af ubehandlet husdyrgødning, når det ikke anbefales i
arbejdsgruppens rapport, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren vil arbejde for, at der stilles krav
om anvendelse af biogas- og gyllesepareringsanlæg m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om fordele og ulemper ved afbrænding af øvrige dele
af tørstofholdigt husdyrgødning, f.eks. fjerkrægødning m.v., til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
29
Spm. om sammenhængen mellem dette lovforslag og
miljøministerens forhandlinger om en ny miljøregulering af dansk landbrug, og
hvorledes disse to processer koordineres, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
30
Spm. om baggrunden for, at lovforslaget åbner op for både
eksport og import af husdyrgødning til forbrænding, til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en nyttiggørelse af
askefrak-tionen på længere sigt, til fødevareministeren, og ministerens svar
herpå
32
Spm., om det vil resultere i en forøget anvendelse af
handelsgødning, hvis afbrændingen resulterer i, at næringsværdien i gødningen
ikke udnyttes, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorvidt lovforslaget på nogen måde vil påvirke
lugtgenerne fra staldene, jf. rapporten fra arbejdsgruppen »Om afbrænding af
fraktioner af husdyrgødning m.v.«, til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
34
Spm. om, hvilke forholdsregler ministeren påtænker at tage
for at sikre, at der ikke ved eksport og import af husdyrgødning til
forbrænding
henholdsvis eksporteres eller importeres smitsomme sygdomme, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om der vil blive stillet krav om egenkontrol i
forhold til så vel fiberfraktion som vådfraktion, der køres til
forbrændingsanlæg, så der er bedre overblik over indholdet af bortført N og
P, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om regeringen påtænker at ændre affaldsafgiften og
i bekræftende fald, om ministeren så vil beskrive den påtænkte ændring, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
37
Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor det er
problematisk at offentliggøre sager, hvori der er faldet dom, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvorfor der i forhold til offentliggørelse er forskel
på sager, hvor der er faldet dom, og sager, hvor der er modtaget
administrative bødeforlæg, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm., om regeringen påtænker en tilsvarende ændring af
Miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse således, at der sker en
samordning
med harmonireglerne, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om kvælstof i forarbejdet husdyrgødning forbrændes
og fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab m.v., til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
41
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvordan nyttiggørelse af restprodukterne fra
forbrænding af fiberfraktionen reguleres i dag m.v., til fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvad energiindholdet i 90 pct. af gyllefibrene
fra de danske svin er, og hvor stor NOx-fortrængningen, SO2
-fortrængningen og
CO2
-fortrængningen
er, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om afbrænding af gylle, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
45
Spm. om gødskning med organisk gødning påvirker
dyrkningsjordens sygdoms- og skadedyrshæmmende egenskaber, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
46
Spm., om der er nogen automatisk sammenhæng mellem, at
afbrænding af gylle kan fortrænge afbrænding af halm, og at halmen nedmuldes,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om energiudbyttet ved afbrænding af gylle m.v., til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvor stort energiudbyttet er ved afbrænding af
den ubehandlede husdyrgødning, til fødevareministeren, og ministerens svar
herpå
49
Spm. om den energi, der skal til for at producere
kunstgødning til at erstatte kvælstofindholdet i den afbrændte gylle, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om redegørelse for, hvorledes der føres kontrol med,
at større forbrændingsanlæg overholder EU's emissionsdirektiv, til
fødevareministeren,
og ministerens svar herpå
51
Spm. om rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe om
generel afbrænding af husdyrgødning, til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
52
Spm. om konsekvenser for lovforslaget, hvis
betænkningsafgivelsen udskydes, til rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe
om generel afbrænding af husdyrgødning foreligger, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
53
Spm. om bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at
kvælstof i uforarbejdet husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvilke planer regeringen har for, gennem
kombinationen af denne lov samt eventuelle efterfølgende ændringer i
relevante bekendtgørelser, at give mulighed for udvidelser af
husdyrproduktionen,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om garanti for, at eventuelle efterfølgende
ændringer i bekendtgørelser ikke medfører, at hele den potentielle
miljøgevinst ved indførelse af denne nye teknologi »spises« op af tilladelser
til produk-tionsudvidelser, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om beskrivelse af scenarier, der belyser
miljøeffekterne, hvis der (eksempelvis som en konsekvens af ændringer i
bekendtgørelser) sker en forøget husdyrproduktion, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
57
Spm., om ministeren vil belyse sammenhængen mellem det
foreliggende lovforslag og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af
13. januar 2006 om ændring af landbrugslovene, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra S
Spørgsmål 6:
Hvilken betydning vil det have for den danske natur hvis 50 pct.
af kvælstoffet fra afbrænding af gyllefiber fra 90 pct. af de danske svin
bliver til kvælstofforbindelser, der falder ned i naturen?
Svar:
Det bemærkes, at rapporten »Om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning« ikke indeholder en anbefaling om at afbrænde 90 pct. af
gyllefiberen fra danske svin, men at der i et notat fra Danmarks
JordbrugsForskning (rapportens bilag A.4) er anført et regneeksempel, hvor
potentialet for reduktion af drivhusgasser er estimeret, hvis 90 pct. af
svinegyllen separeres og afbrændes.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er forbundet med
stor usikkerhed at vurdere omfanget af en fremtidig anvendelse af
afbrændingsteknikken. Der er for øjeblikket ikke noget der tyder på, at vi
står
overfor et teknologisk tigerspring, der vil give grundlag for, at 90 pct. af
svinegødningen fremover med fordel afbrændes. Besvarelsen af spørgsmålet skal
ses i det lys.
Danmarks JordbrugsForskning har om spørgsmålet oplyst følgende,
hvortil jeg skal henholde mig:
»Under forudsætning af, at 50 pct. af NOX
udslippene
afsættes på Danmarks landareal, vil den gennemsnitlige belastning forøges med
2,2 kg
kvælstof pr. ha og år, og der
vil kunne være tale om en ret betydelig påvirkning af naturen. Det skal dog
bemærkes, at en så stor lokal afsætning næppe er realistisk i praksis.«
Forudsætningen om, at 50 pct. af NOX
-udslippene
afsættes på Danmarks landareal, som indgår i det stillede spørgsmål, skal ses
i
sammenhæng med besvarelsen af spørgsmål 4.«
Opmærksomheden henledes på, at reglerne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen
om emissioner vil gælde for afbrændingsanlæg for gyllefiber. Endvidere
henvises
til besvarelse af spørgsmål 10.
Spørgsmål 12:
Hvordan forklarer ministeren, at han vil nedsætte
affaldsforbrændingsafgiften på ressourcen husdyrgødning, som har en lang
række
gavnlige effekter på jordens muldopbygning og biodiversitet?
Svar:
Affaldsafgiften henhører under Skatteministeriet.
Skatteministeriet har givet følgende svar, hvortil jeg skal henholde mig:
»Regeringen nedsatte ultimo marts 2005 en tværministeriel
arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, som i sin rapport af 1. juni 2005
har
afdækket de eksisterende barrierer for at anvendelse af fiberfraktionen af
husdyrgødning som brændsel til energiproduktion.
Rapporten indeholder en udredning af de lovgivningsmæssige
barrierer for anvendelsen af fiberfraktionen og analyser af miljømæssige og
økonomiske fordele og ulemper ved at separere og anvende fiberfraktionen af
husdyrgødning som brændsel til energiproduktion.
Analyserne viste, at der under visse forudsætninger (bl.a.
harmonikravet og håndtering af fraktionerne) er miljømæssige gevinster
forbundet med at afbrænde fiberfraktionen fra husdyrgødning i de egne af
landet, der har en meget stor husdyrtæthed. Ved afbrændingen koncentreres
gødningens fosforindhold i asken, og overskuddet af fosfor kan lettere
transporteres til et område med underskud af fosfor, og dér erstatte fosfor
indkøbt i form af handelsgødning. Ved afbrænding af fiberfraktionen vil en
del
af kvælstoffet i husdyrgødningen afbrændes, og det giver mulighed for en
reduktion
af kvælstofudvaskningen. Hermed kan husdyrproduktionen i disse egne
opretholdes
med mindsket miljøbelastning eller eventuelt udbygges inden for rammerne af
harmonikravet.
Hovedkonklusionen fra arbejdsgruppens rapport var, at afbrænding
af fiberfraktionen efter separering er lønsom såvel ud fra driftsøkonomiske
som
samfundsøkonomiske kriterier. Det gælder i forhold til en reference, hvor
fiberfraktionen transporteres uden for området og anvendes til
gødningsformål,
men i høj grad også, hvis referencen er reduktion af husdyrhold. En
afbrændingsmulighed for fiberfraktionen vil antagelig bidrage til at fremme
udbygningen med biogasanlæg, hvorved der fås en CO2 neutral energiproduktion
samtidig med at væsentlige problemer ved gødningshåndteringen bliver løst.
Afbrænding vil især være aktuel i husdyrtætte områder og i miljøfølsomme
områder, hvor der er behov for at reducere fosforoverskud og
kvælstofudvaskning
af hensyn til beskyttelse af især sårbare vandområder. Med det nuværende
afgiftsniveau betyder affaldsafgiften imidlertid, at der ikke etableres
anlæg,
hvor husdyrgødning anvendes som brændsel til energiproduktion.
Arbejdsgruppen konkluderer endvidere, at afbrænding af
fiberfraktionen til energiproduktion, med uændret husdyrproduktion:
·
Vil kunne bidrage til en begrænsning af potentialet for
udledning af fosfor og reduktion af udledning af kvælstof i de områder, der
leverer husdyrgødning til separerings- og afbrændingsprocessen.
·
Ved fortrængning af fossilt brændstof vil have en positiv
virkning for bestræbelserne på at reducere emission af drivhusgasser.
·
Vil kunne bidrage til en betydelig reduktion af lugtgener
ved lagring og udbringning i marken af husdyrgødning.
Afbrænding af fiberfraktioner af husdyrgødning betyder dog
samtidig, at dyrkningsjorden unddrages for det bidrag af organisk stof
(humus),
der tilføres med ubehandlet husdyrgødning. Den reducerede tilførsel af
organisk
stof kan medføre et fald i udbyttepotentialet, som er vanskelig at
kvantificere.
På ovenstående baggrund undersøger Skatteministeriet for
øjeblikket mulighederne for at gennemføre en lempelse i affaldsafgiften for
afbrænding af husdyrgødning.«
Spørgsmål 19:
Under hvilke betingelser, vil ministeren udnytte sin
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof i uforarbejdet
husdyrgødning kan fratrækkes i gødningsregnskabet?
Svar:
Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til ministerens
planer med at udnytte den i lovforslaget foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler om fradrag i gødningsregnskabet af kvælstof fra uforarbejdet
husdyrgødning
afbrændt i et forbrændingsanlæg.
Sigtet med at åbne for, at uforarbejdet husdyrgødning kan
afbrændes til energiformål er at fjerne én af barriererne for anvendelse af
nye
miljøteknologier.
Mit udgangspunkt
er, at fastsættelsen
af de nærmere regler for, hvornår og under hvilke betingelser man skal kunne
fratrække afbrændt kvælstof i gødningsregnskabet, skal have til formål at
sikre
miljøet.
Spørgsmål
32:
Hvis afbrænding resulterer i, at næringsværdi i gødningen ikke
udnyttes, vil dette så ikke resulterer i en forøget anvendelse af
handelsgødning?
Svar:
Danmarks
JordbrugsForskning har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:
»Hvis afbrændingen gennemføres under de forudsætninger, som er lagt til
grund i rapporten af 1. juni 2005 om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning,
i form af at fjerne et overskud af fosfor og dermed sikre, at der kun
tilføres
den fosformængde, som planterne har behov for, kan der blive behov for at
tilføre mere kvælstof med handelsgødning. Denne mængde svarer til ca. 20 pct.
af husdyrgødningens kvælstofindhold, som er den andel, der indgår i
fiberfraktionen. Muligheden for, at denne mertilførsel af handelsgødning vil
finde sted, er naturligvis betinget af, at dette kan ske uden at overskride
bedriftens kvælstofkvote.«
Spørgsmål
33:
Ministeren bedes forklare, hvorvidt lovforslaget på nogen
måde vil påvirke lugtgenerne fra staldene, jf. rapporten fra arbejdsgruppen
om
afbrænding af fraktioner af husdyrgødning, hvoraf det på side 11 fremgår:
»Endelig
vil afbrænding af fiberfraktionen have en positiv effekt på
ammoniakfordampningen
og reducere lugtgenerne for omgivelserne, med mindre afbrændingen giver
mulighed for at øge produktionen svarende til den mængde kvælstof, der
fjernes
med fiberfraktionen«?
Svar:
Afbrænding af husdyrgødning vil ikke påvirke emissionerne,
og dermed lugtgener, fra staldanlæg. Afbrænding af husdyrgødning kan
imidlertid
reducere tabet fra lagre og udbringning. Ved en evt. udvidelse af
produktionen
vil der naturligvis kunne forekomme en øget emission fra staldanlæg, hvis der
ikke træffes særlige foranstaltninger i selve staldanlæggene.
Spørgsmål 39:
Påtænker regeringen en tilsvarende ændring af Miljøministeriets
husdyrgødningsbekendtgørelse således, at der sker en samordning med
harmonireglerne?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
»Regeringen besluttede i juni 2005, at afbrænding af
fiberfraktionen skal gøres lovlig. Miljøministeren vil som følge heraf ændre
husdyrgødningsbekendtgørelsen, således at afbrænding af fiberfraktionen fra
husdyrgødning tillades på vilkår fastsat i bekendtgørelsen. Stillingtagen til
om det skal tillades at afbrænde andre former for husdyrgødning, afventer
resultatet af den iværksatte analyse af fordele og ulemper ved afbrænding af
øvrige dele af tørstofholdig husdyrgødning.
Det er regeringens holdning, at gevinsten forbundet med
anvendelse af ny teknologi skal tilfalde både erhvervet og miljøet. Når
resultatet af arbejdsgruppens seneste analyse foreligger, vil der blive taget
stilling til konkrete ændringer, der skal foretages af
husdyrgødningsbekendtgørelsen.«
Spørgsmål 40:
Hvis kvælstof i forarbejdet husdyrgødning forbrændes og
fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab vil det så medføre, at
jordbrugsvirksomheden kan udvide produktionen svarende til reduktionen i
gødningsregnskabet, eller vil reduktionen i gødningsregnskabet udelukkende
komme miljøet til gode?
Svar:
Ved beregning af kvælstofforbruget på en registreret virksomhed
er det efter den gældende lov muligt at fratrække kvælstof i husdyrgødning og
forarbejdet husdyrgødning, der er afsat til en anden registreret
jordbrugsvirksomhed, til et biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg. Det
er også muligt at fratrække kvælstof, der afsættes til ikke registrerede
jordbrugsvirksomheder, når den afsatte mængde er anmeldt og deklareret efter
reglerne i gødningsloven, og der betales kvælstofafgift.
Lovforslaget vedrører alene regler for opgørelse af
kvælstofforbruget i gødningsregnskabet, mens spørgsmålet om evt. udvidelse af
produktionen på den enkelte ejendom og bedrift i særlig grad reguleres af
regler
i medfør af Planloven, Miljøbeskyttelsesloven samt i et vist omfang
Landbrugsloven.
Spørgsmål 55:
Vil ministeren garantere, at eventuelle efterfølgende ændringer
i bekendtgørelser ikke medfører, at hele den potentielle miljøgevinst ved
indførelse af denne nye teknolgi, »spises« op af tilladelser til
produktionsudvidelser?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt miljøministeriet, som oplyser
følgende:
»Der henvises til principaftalen af 17. juni 2005 for
udrednings- og det lovforberedende arbejde i forbindelse med den nye
husdyrlov,
hvoraf det bl.a. fremgår, at udgangspunktet er, at den opnåede forbedring
skal
komme såvel miljøet som produktionen til gode.«
Spørgsmål 56:
Arbejdsgruppens rapport om afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning taler om miljøeffekter under forudsætning af uændret
husdyrproduktion. Vil ministeren beskrive scenarier, der belyser
miljøeffekterne, hvis der (eksempelvis som en konsekvens af ændringer i
bekendtgørelser) sker en forøget husdyrproduktion?
Svar:
Den positive miljøeffekt af afbrænding af fraktioner af
husdyrgødning til energiformål under forudsætning af uændret husdyrproduktion
er
hovedsagelig knyttet til den reduktion, der potentielt kan opnås mht.
reduktion
af fosforophobningen og kvælstoftab fra dyrkningsjorden, medens der ikke er
nogen ændring af ammoniakfordampning og lugtgener fra staldanlæg.
Der foregår i øjeblikket en lang række af faglige udredninger,
der belyser mulighederne for anvendelse af ny teknologi i forbindelse med
husdyrproduktion og konsekvenserne heraf. F.eks strategi for bæredygtig
udvikling samt udredningsarbejde i forbindelse med miljøministerens
landbrugsudspil.
Jeg finder derfor ikke, at der er behov for at igangsætte et nyt
selvstændigt analysearbejde.
Jeg henviser i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 29,
33 og 40.
Spørgsmål 57:
Vil ministeren belyse sammenhængen mellem det foreliggende
lovforslag og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 13. januar
2006
om ændring af landbrugsloven?
Svar:
For så vidt angår sammenhængen mellem det
foreliggende lovforslag og det kommende forslag til ændring af
landbrugsloven,
er det hensigten, at der i medfør af landbrugsloven fremover også skal kunne
gives mulighed for at få et reduceret arealkrav, svarende til hvad der gælder
for gyllesepareringsanlæg, ved andre former for teknisk behandling eller
alternativ udnyttelse af husdyrgødningen. Forudsætningen herfor vil
imidlertid
være, at behandlingen af gyllen anses for at være hensigtsmæssig ud fra en
miljømæssig og samfundsmæssig betragtning.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.) Retsinformation · 3. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Forenkling af gødningsplanlægning) Retsinformation · 7. marts 2003
- Landsrettens dom stadfæstes Domsdatabasen · 4. juni 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af regler om plantedække og efterafgrøder m.v.) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.) Retsinformation · 12. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Retsinformation · 15. oktober 1998