Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af et fleksibelt trafiktilskud

2003/1 BSF 28Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. oktober 2003 af

Morten Homann (SF),

Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af et

fleksibelt trafiktilskud

For at få mest muligt ud af de offentlige tilskud til

persontransport, nedbringe miljøgener og ulykker i trafikken, forbedre

befolkningens kollektive trafikbetjening samt på lang sigt at reducere den

tid,

befolkningen bruger til pendling, samtidig med at arbejdsstyrkens geografiske

mobilitet fastholdes, opfordrer Folketinget regeringen til senest den 1. maj

2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige

ændringer

i administrative forskrifter, der

1)

fjerner

befordringsfradraget,

2)

fører provenuet

herfra over til amtskommunerne henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråd med

henblik på anvendelse til trafikformål, herunder investeringer i og tilskud

til

kollektiv trafik,

3)

giver amtskommunerne

henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråd mulighed for at yde tilskud til

enkeltpersoner til bolig-arbejdssted-transport og

4)

eventuelt giver

Læs alt

fortsat mulighed for befordringsfradrag til enkelte, særlige og klart

afgrænsede grupper.

Bemærkninger til forslaget

Befordringsfradraget kan i dag opnås af alle, der har langt

til arbejde, uanset hvilket transportmiddel de bruger. De fleste vælger at

køre

i egen bil. Det er rimeligt at støtte dette i de tyndtbefolkede dele af

landet,

hvor det ofte er vanskeligt at sikre en ordentlig kollektiv trafik. Men det

er

helt urimeligt, at skatteyderne skal støtte privat bilkørsel i områder, der

er

godt dækket af kollektiv trafik, bl.a. hovedstadsområdet.

Derfor ønsker SF at fjerne befordringsfradraget fra

skattesystemet og dele pengene ud til amterne og HUR. De kan så vælge at

bruge

dem enten til at forbedre den kollektive trafik eller på et direkte tilskud

til

transport mellem bolig og arbejdssted eller til en kombination heraf.

Den samfundsmæssige baggrund

Siden 1980 er personbiltrafikken steget med ca. 60 pct.,

ikke mindst i de store byområder. Fortsætter den udvikling, bliver det

umuligt

at leve op til målsætningerne om reduktion af CO

2

-udslippet. Det vil

belaste lokalområderne med NOx-, partikel- og støjforurening med alvorlige

sundhedsskader til følge. Det vil skabe trafikpropper i og omkring flere og

flere byer. Og det vil betyde endnu flere trafikulykker – kurven er som

bekendt

allerede knækket den gale vej, når det gælder trafikulykker.

En af grundene til den stigende biltrafik er, at

benzinprisen siden 1980 er faldet i forhold til den almindelige inflation,

mens

billetter og kort til bus og tog siden 1980 er steget ud over den almindelige

inflation.

Regeringens politik betyder, at det bliver endnu værre:

Regeringen har fastlagt en historisk snæver vækstramme for de amtslige

udgifter

– især uden for sygehusområdet – og har samtidig sammen med Dansk

Folkeparti

fået vedtaget, at de statslige taksttilskud til busser og tog skal bortfalde

i

2004. Tilsammen har det udløst – gennemførte og planlagte –

takststigninger på

15-20 pct. ud over inflationen. Der er udsigt til en katastrofe for den

kollektive trafik.

Udviklingen skal vendes. Biltrafikken skal optimeres, så

den mindskes i de tætbefolkede egne til fordel for et bedre og billigere

udbud

af kollektiv trafik, og den skal gøres mere miljøvenlig i de tyndtbefolkede

dele

af landet.

Selv om vi har fået hurtigere transportmidler i de seneste

100 år, stiger den tid, vi bruger på transport, herunder pendling. Det

skyldes

dels, at vi får længere fra hjem til arbejde, dels, at trafikpropper gør, at

vores hurtigere transportmidler ikke kan komme frem. I København bevæger

busserne sig f.eks. ikke hurtigere end tidligere tiders hestesporvogne.

Det er klart, at en del af dette pendlingsmønster skyldes

ændrede familiemønstre: flere parfamilier, hvor begge voksne arbejder. Men

det

bliver også kunstigt understøttet af befordringsfradraget, der betyder, at de

økonomiske omkostninger ved pendling over lange afstande i vid udstrækning

bæres af de andre skatteydere. Samfundet tilskynder til pendling.

Trafikminister Flemming Hansen har for nylig glædet sig

over den stigende pendling. Det har han fået galt i halsen. Det er godt nok,

at

en person, der bor i by A, pendler for at besætte et ledigt job i by B, men

det

ville unægtelig være bedre, hvis det i højere grad var sådan, at det ledige

job

befandt sig i samme by som den person, der skulle have jobbet. Pendling er og

bliver den næstbedste løsning på det problem og en løsning, der skaber mange

problemer.

Dyrt og uprioriteret

Befordringsfradraget er en dyr og meget lidt målrettet brug

af skatteydernes penge. Det koster hvert år ca. 2,5 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Befordringsfradragets skatteværdi m.v.

1992

1996

2003

Fradrag, mia. kr.

5,36

6,3

7,5

Skatteprocent

52 %

43 %

33,6 %

Provenutab, mia.

kr.

2,8

2,7

2,5

Antal personer

768.000

695.000

ca. 750.000

Gevinst pr.

person, kr.

ca. 3.600

ca. 3.900

ca. 3.300

Kilde: Transportrådet, Skatteministeriet samt egne skøn og

beregninger. Skatteprocenten er fastlagt med en forhøjelse på 5 pct.,

svarende

til muligheden for, at lavtlønnede kan få forhøjet befordringsfradraget.

Pendlere, der bruger kollektiv trafik, har også ret til

fradraget, men i praksis går størstedelen af fradraget til pendlere, der

kører

i egen bil. Samfundet har ikke råd til at bruge 2,5 mia. kr. til et

transporttilskud, der ikke bidrager til at dreje trafikudviklingen i den

retning, der er nødvendig.

Når samfundet bruger så

mange penge uden en grundig prioriteringsdiskussion, hænger det sammen med,

at

beløbet ikke optræder i de offentlige budgetter og regnskaber, men er skjult

i

skattesystemet som en såkaldt skatteudgift. I Danmark er der ellers tradition

for grundige diskussioner om langt mindre beløb, og der er f.eks. betydelig

mere debat om amternes tilskud til busdriften, som »kun« udgør ca. 1,7 mia.

kr.

(inkl. HUR), se tabel 2.

Tabel 2. Kollektiv trafik

1)

1992 og befordringsfradrag 1996.

Mia. kr.

HUR

Provinsen

Hele landet

Udgift

2,0

1,9

3,8

Billet og kort

1,0

1,0

2,0

Offentligt

tilskud

2)

0,8

0,9

1,7

Provenutab ved

befordringsfradrag

3)

0,9

1,8

2,7

1.

Ekskl. DSB og

privatbaner, dog inkl. S-tog.

2.

Udgifterne

overstiger indtægter fra »billet og kort« og »offentligt tilskud«. Der er

også

andre indtægter, vel især reklame.

3.

Befordringsfradrag

er fordelt på HUR og provinsen på baggrund af 1992-tal fra Transportrådet.

Kilde: Som tabel

1 samt Amtsrådsforeningen.

Tallene viser klart, at hvis f.eks. halvdelen af de penge,

der bruges til befordringsfradraget, blev brugt til den kollektive trafik,

ville kvaliteten kunne forbedres voldsomt og/eller prisen sænkes

betragteligt.

Det ville næsten svare til en

fordobling

af de amtskommunale tilskud.

Åben, decentral prioritering

Ved at flytte de 2,5 mia. kr. fra skattesystemets skygge

til fuld synlighed i amtskommunernes budgetter opnår man, at der kommer en

åben

prioriteringsdiskussion: Hvordan bruges disse trafikpenge bedst? Det vil

indgå

i den årlige budgetprocedure i amtskommunerne.

En anden fordel er, at mens de nuværende regler er

landsdækkende, vil SF’s forslag give mulighed for forskellige løsninger

fra amt

til amt. For problemstillingen er forskellig fra amt til amt og løses bedst

lokalt – dér, hvor forholdene er kendt.

Amterne kan så bruge pengene på den måde, som de anser for

bedst:

I tætbefolkede

områder som hovedstaden vil det naturlige valg være at bruge de fleste penge

på

at forbedre og billiggøre den kollektive trafik og kun give direkte tilskud

til

folk, der har særlig vanskeligt ved at komme på arbejde. Der kan være grund

til

særligt at satse på bedre kollektiv trafik i hovedstadens

yderområder

og på at sætte prisen på de dyreste netkort ned.

I tyndtbefolkede

amter som f.eks. Ringkjøbing Amt kan man vælge at yde et tilskud, der svarer

til befordringsfradragets skatteværdi.

Andre amter vil måske vælge mellemløsninger eller helt nye

løsninger. Det kan f.eks. tænkes, at nogle vil eksperimentere med tilskud til

de pendlere, der sørger for at fylde bilen op.

De tyndest befolkede områder af Danmark vil have fordel af

omlægningen. Det er nemlig ikke dér, befordringsfradraget bruges mest.

Tværtimod er det Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner, der er

storforbrugere

af befordringsfradraget, på trods af at det er områder med gode muligheder

for

at lave en virkelig god kollektiv trafikbetjening.

Faktisk bruges en meget stor del af befordringsfradraget

til folk, der skal ind til København for at arbejde. Men netop her er der

meget

at hente på en forbedring af den kollektive trafik – i visse tilfælde

kombineret med en kort biltur i bopælsenden af rejsen.

Større geografisk mobilitet

Det er vigtigt, at folk kan komme hurtigt og rimelig

billigt på arbejde. Hvis man afskaffer befordringsfradraget

uden at foretage sig andet,

vil folk

være mindre tilbøjelige til at tage arbejde langt fra hjemmet.

SF foreslår, at man samtidig forbedrer den kollektive

trafikbetjening. Det vil

forøge

arbejdskraftens

geografiske mobilitet, fordi mange

skal

bruge bus og tog for at komme på arbejde, fordi de ikke har adgang til bil:

En tredjedel af alle

husstande har ikke rådighed over en bil;

hver sjette arbejder-

eller funktionærhusstand har ikke bil;

omkring halvdelen af

alle enlige med eller uden børn har ikke adgang til bil.

Oplysningerne stammer fra transportvaneundersøgelsen 2001

fra Danmarks Transportforskning.

Men også af dem, der

har

adgang til bil, er der mange, der enten ikke kan eller ikke vil benytte den

til arbejdsstedtransport.

Disse tal gælder for hele landet. Men der vil være områder

i landet, hvor forholdsvis mange fortsat vil være mere eller mindre nødt til

at

bruge bil for at komme på arbejde. Derfor åbner SF’s forslag mulighed

for at

yde et transporttilskud til de berørte, så deres mobilitet bevares.

Samlet vil SF’s forslag betyde, at den geografiske

mobilitet

øges

for en betydelig del

af arbejdsstyrken, og er

uændret

for

langt størstedelen af resten af arbejdsstyrken. Kun for få personer vil

mobiliteten blive mindsket. Det er unuanceret og forkert at påstå, at kun

befordringsfradraget kan sikre den fornødne mobilitet.

Hvem bruger fradraget?

Et yderligere problem ved befordringsfradraget er, at det i

høj grad fungerer som et tilskud til de velbjærgede. Sammenhængen er klar: jo

højere indkomst, jo større fradrag. SF’s forslag vil flytte penge fra

direktør

Didriksen fra Nordsjælland, der kører sin benzinsluger ind ad

Helsingørmotorvejen hver morgen, til fabriksarbejder Frederiksen, der bander

over den forsinkede og overfyldte bus, mens hun tænker, at det ellers var

dyrt

nok at købe månedskortet!

Administration

I dag bruger skatteforvaltningerne meget tid på at

administrere befordringsfradraget – selv om der er mange andre poster,

der

beløbsmæssigt er mere interessante.

Ved en omlægning til amtskommunale trafiktilskud, og i det

omfang pengene bruges til kollektiv trafik, undgås administration i de amter.

Det alene må antages at reducere administrationsomkostningerne med 50 pct.

eller mere.

Amter, der anvender pengene til individuelle

transporttilskud, skal bruge ressourcer på at administrere ordningen, men med

en modgående besparelse i de kommunale skatteforvaltninger. Som en

ekstragevinst vil disse amter være motiverede til at fastsætte regler, der er

letforståelige og simple at administrere, fordi de selv skal afholde

omkostningerne, hvis de gør det modsatte! Selve udbetalingen af

transporttilskuddet kan koordineres med skattebetalingen, så et særskilt

system

undgås.

Samlet vil administrationsomkostningerne blive væsentligt

mindre end i dag.

Andre lande

I Storbritannien, Irland, Portugal, Spanien og Grækenland

er der ingen skattemæssige fradrag for pendling. Det er der derimod i

Belgien,

Østrig, Schweiz, Tyskland, Norge, Sverige, Luxembourg og Frankrig, men i en

del

af disse lande favoriseres pendling med kollektive transportmidler.

I Holland er man gået over til kun at give fradrag for

pendling med kollektiv trafik, og fradraget svarer simpelthen til et årskort

med disse.

Bemærkninger til forslagets enkelte numre

Til nr. 1 og 4.

Det »almindelige« befordringsfradrag i ligningsloven § 9 c

skal ophæves. Herudover behandler ligningsloven en række andre tilfælde med

skiftende arbejdspladser og indeholder også regler for skattefri,

arbejdsgiverbetalt transport. Hovedreglen skal være, at disse bestemmelser

ophæves, medmindre særlige grunde taler for det modsatte. Hensigten med punkt

4

er at give mulighed for at bevare sådanne regler i skattelovgivningen, hvor

det

anses for nødvendigt eller stærkt hensigtsmæssigt.

Til nr. 2.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Ophæves

det, tilfalder lidt over halvdelen af provenuet primærkommunerne, lidt over

en

fjerdedel amtskommunerne (samt Københavns og Frederiksberg Kommuner) og ca.

en

femtedel staten. De penge, der tilfalder primærkommunerne og staten, skal

overføres til amtskommunerne via bloktilskuddet. I HUR-området skal provenuet

overføres fra amtskommunerne (herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner)

til HUR.

Dette vil påvirke fordelingen mellem primærkommunerne

indbyrdes og mellem amtskommunerne indbyrdes. Samtidig får amtskommunerne en

ny

opgave af ganske stort omfang – skatteværdien af befordringsfradraget

svarer

til 5-6 pct. af de samlede amtskommunale driftsudgifter.

Derfor bør omlægningen ske i forbindelse med den planlagte

(men udskudte) reform af det kommunale udligningssystem. Hovedstaden er et

sammenhængende trafikområde, og her skal pengene administreres af HUR.

Til nr. 3.

Amtskommunerne og HUR kan i dag ikke yde tilskud til

enkeltpersoners transport mellem hjem og arbejdsplads. De skal have en sådan

hjemmel. Det skal fremgå, at tilskuddet skal ydes uden vilkårlig

forskelsbehandling.

Det kan overvejes, om der er behov for fra statens side at

fastsætte maksimumsgrænser for tilskuddet – f.eks. svarende til

skatteværdien

af det nuværende befordringstilskud – eller måske en minimumsregel for,

hvor

kort transport der kan ydes tilskud til, f.eks. svarende til de nuværende 24

km

pr. dag.

Skriftlig fremsættelse

Morten Homann

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af

et

fleksibelt trafiktilskud.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter