Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af et fleksibelt trafiktilskud
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. oktober 2003 af
Morten Homann (SF),
Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af et
fleksibelt trafiktilskud
For at få mest muligt ud af de offentlige tilskud til
persontransport, nedbringe miljøgener og ulykker i trafikken, forbedre
befolkningens kollektive trafikbetjening samt på lang sigt at reducere den
tid,
befolkningen bruger til pendling, samtidig med at arbejdsstyrkens geografiske
mobilitet fastholdes, opfordrer Folketinget regeringen til senest den 1. maj
2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige
ændringer
i administrative forskrifter, der
1)
fjerner
befordringsfradraget,
2)
fører provenuet
herfra over til amtskommunerne henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråd med
henblik på anvendelse til trafikformål, herunder investeringer i og tilskud
til
kollektiv trafik,
3)
giver amtskommunerne
henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråd mulighed for at yde tilskud til
enkeltpersoner til bolig-arbejdssted-transport og
4)
eventuelt giver
Læs alt
fortsat mulighed for befordringsfradrag til enkelte, særlige og klart
afgrænsede grupper.
Bemærkninger til forslaget
Befordringsfradraget kan i dag opnås af alle, der har langt
til arbejde, uanset hvilket transportmiddel de bruger. De fleste vælger at
køre
i egen bil. Det er rimeligt at støtte dette i de tyndtbefolkede dele af
landet,
hvor det ofte er vanskeligt at sikre en ordentlig kollektiv trafik. Men det
er
helt urimeligt, at skatteyderne skal støtte privat bilkørsel i områder, der
er
godt dækket af kollektiv trafik, bl.a. hovedstadsområdet.
Derfor ønsker SF at fjerne befordringsfradraget fra
skattesystemet og dele pengene ud til amterne og HUR. De kan så vælge at
bruge
dem enten til at forbedre den kollektive trafik eller på et direkte tilskud
til
transport mellem bolig og arbejdssted eller til en kombination heraf.
Den samfundsmæssige baggrund
Siden 1980 er personbiltrafikken steget med ca. 60 pct.,
ikke mindst i de store byområder. Fortsætter den udvikling, bliver det
umuligt
at leve op til målsætningerne om reduktion af CO
2
-udslippet. Det vil
belaste lokalområderne med NOx-, partikel- og støjforurening med alvorlige
sundhedsskader til følge. Det vil skabe trafikpropper i og omkring flere og
flere byer. Og det vil betyde endnu flere trafikulykker – kurven er som
bekendt
allerede knækket den gale vej, når det gælder trafikulykker.
En af grundene til den stigende biltrafik er, at
benzinprisen siden 1980 er faldet i forhold til den almindelige inflation,
mens
billetter og kort til bus og tog siden 1980 er steget ud over den almindelige
inflation.
Regeringens politik betyder, at det bliver endnu værre:
Regeringen har fastlagt en historisk snæver vækstramme for de amtslige
udgifter
– især uden for sygehusområdet – og har samtidig sammen med Dansk
Folkeparti
fået vedtaget, at de statslige taksttilskud til busser og tog skal bortfalde
i
2004. Tilsammen har det udløst – gennemførte og planlagte –
takststigninger på
15-20 pct. ud over inflationen. Der er udsigt til en katastrofe for den
kollektive trafik.
Udviklingen skal vendes. Biltrafikken skal optimeres, så
den mindskes i de tætbefolkede egne til fordel for et bedre og billigere
udbud
af kollektiv trafik, og den skal gøres mere miljøvenlig i de tyndtbefolkede
dele
af landet.
Selv om vi har fået hurtigere transportmidler i de seneste
100 år, stiger den tid, vi bruger på transport, herunder pendling. Det
skyldes
dels, at vi får længere fra hjem til arbejde, dels, at trafikpropper gør, at
vores hurtigere transportmidler ikke kan komme frem. I København bevæger
busserne sig f.eks. ikke hurtigere end tidligere tiders hestesporvogne.
Det er klart, at en del af dette pendlingsmønster skyldes
ændrede familiemønstre: flere parfamilier, hvor begge voksne arbejder. Men
det
bliver også kunstigt understøttet af befordringsfradraget, der betyder, at de
økonomiske omkostninger ved pendling over lange afstande i vid udstrækning
bæres af de andre skatteydere. Samfundet tilskynder til pendling.
Trafikminister Flemming Hansen har for nylig glædet sig
over den stigende pendling. Det har han fået galt i halsen. Det er godt nok,
at
en person, der bor i by A, pendler for at besætte et ledigt job i by B, men
det
ville unægtelig være bedre, hvis det i højere grad var sådan, at det ledige
job
befandt sig i samme by som den person, der skulle have jobbet. Pendling er og
bliver den næstbedste løsning på det problem og en løsning, der skaber mange
problemer.
Dyrt og uprioriteret
Befordringsfradraget er en dyr og meget lidt målrettet brug
af skatteydernes penge. Det koster hvert år ca. 2,5 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Befordringsfradragets skatteværdi m.v.
1992
1996
2003
Fradrag, mia. kr.
5,36
6,3
7,5
Skatteprocent
52 %
43 %
33,6 %
Provenutab, mia.
kr.
2,8
2,7
2,5
Antal personer
768.000
695.000
ca. 750.000
Gevinst pr.
person, kr.
ca. 3.600
ca. 3.900
ca. 3.300
Kilde: Transportrådet, Skatteministeriet samt egne skøn og
beregninger. Skatteprocenten er fastlagt med en forhøjelse på 5 pct.,
svarende
til muligheden for, at lavtlønnede kan få forhøjet befordringsfradraget.
Pendlere, der bruger kollektiv trafik, har også ret til
fradraget, men i praksis går størstedelen af fradraget til pendlere, der
kører
i egen bil. Samfundet har ikke råd til at bruge 2,5 mia. kr. til et
transporttilskud, der ikke bidrager til at dreje trafikudviklingen i den
retning, der er nødvendig.
Når samfundet bruger så
mange penge uden en grundig prioriteringsdiskussion, hænger det sammen med,
at
beløbet ikke optræder i de offentlige budgetter og regnskaber, men er skjult
i
skattesystemet som en såkaldt skatteudgift. I Danmark er der ellers tradition
for grundige diskussioner om langt mindre beløb, og der er f.eks. betydelig
mere debat om amternes tilskud til busdriften, som »kun« udgør ca. 1,7 mia.
kr.
(inkl. HUR), se tabel 2.
Tabel 2. Kollektiv trafik
1)
1992 og befordringsfradrag 1996.
Mia. kr.
HUR
Provinsen
Hele landet
Udgift
2,0
1,9
3,8
Billet og kort
1,0
1,0
2,0
Offentligt
tilskud
2)
0,8
0,9
1,7
Provenutab ved
befordringsfradrag
3)
0,9
1,8
2,7
1.
Ekskl. DSB og
privatbaner, dog inkl. S-tog.
2.
Udgifterne
overstiger indtægter fra »billet og kort« og »offentligt tilskud«. Der er
også
andre indtægter, vel især reklame.
3.
Befordringsfradrag
er fordelt på HUR og provinsen på baggrund af 1992-tal fra Transportrådet.
Kilde: Som tabel
1 samt Amtsrådsforeningen.
Tallene viser klart, at hvis f.eks. halvdelen af de penge,
der bruges til befordringsfradraget, blev brugt til den kollektive trafik,
ville kvaliteten kunne forbedres voldsomt og/eller prisen sænkes
betragteligt.
Det ville næsten svare til en
fordobling
af de amtskommunale tilskud.
Åben, decentral prioritering
Ved at flytte de 2,5 mia. kr. fra skattesystemets skygge
til fuld synlighed i amtskommunernes budgetter opnår man, at der kommer en
åben
prioriteringsdiskussion: Hvordan bruges disse trafikpenge bedst? Det vil
indgå
i den årlige budgetprocedure i amtskommunerne.
En anden fordel er, at mens de nuværende regler er
landsdækkende, vil SF’s forslag give mulighed for forskellige løsninger
fra amt
til amt. For problemstillingen er forskellig fra amt til amt og løses bedst
lokalt – dér, hvor forholdene er kendt.
Amterne kan så bruge pengene på den måde, som de anser for
bedst:
I tætbefolkede
områder som hovedstaden vil det naturlige valg være at bruge de fleste penge
på
at forbedre og billiggøre den kollektive trafik og kun give direkte tilskud
til
folk, der har særlig vanskeligt ved at komme på arbejde. Der kan være grund
til
særligt at satse på bedre kollektiv trafik i hovedstadens
yderområder
og på at sætte prisen på de dyreste netkort ned.
I tyndtbefolkede
amter som f.eks. Ringkjøbing Amt kan man vælge at yde et tilskud, der svarer
til befordringsfradragets skatteværdi.
Andre amter vil måske vælge mellemløsninger eller helt nye
løsninger. Det kan f.eks. tænkes, at nogle vil eksperimentere med tilskud til
de pendlere, der sørger for at fylde bilen op.
De tyndest befolkede områder af Danmark vil have fordel af
omlægningen. Det er nemlig ikke dér, befordringsfradraget bruges mest.
Tværtimod er det Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner, der er
storforbrugere
af befordringsfradraget, på trods af at det er områder med gode muligheder
for
at lave en virkelig god kollektiv trafikbetjening.
Faktisk bruges en meget stor del af befordringsfradraget
til folk, der skal ind til København for at arbejde. Men netop her er der
meget
at hente på en forbedring af den kollektive trafik – i visse tilfælde
kombineret med en kort biltur i bopælsenden af rejsen.
Større geografisk mobilitet
Det er vigtigt, at folk kan komme hurtigt og rimelig
billigt på arbejde. Hvis man afskaffer befordringsfradraget
uden at foretage sig andet,
vil folk
være mindre tilbøjelige til at tage arbejde langt fra hjemmet.
SF foreslår, at man samtidig forbedrer den kollektive
trafikbetjening. Det vil
forøge
arbejdskraftens
geografiske mobilitet, fordi mange
skal
bruge bus og tog for at komme på arbejde, fordi de ikke har adgang til bil:
En tredjedel af alle
husstande har ikke rådighed over en bil;
hver sjette arbejder-
eller funktionærhusstand har ikke bil;
omkring halvdelen af
alle enlige med eller uden børn har ikke adgang til bil.
Oplysningerne stammer fra transportvaneundersøgelsen 2001
fra Danmarks Transportforskning.
Men også af dem, der
har
adgang til bil, er der mange, der enten ikke kan eller ikke vil benytte den
til arbejdsstedtransport.
Disse tal gælder for hele landet. Men der vil være områder
i landet, hvor forholdsvis mange fortsat vil være mere eller mindre nødt til
at
bruge bil for at komme på arbejde. Derfor åbner SF’s forslag mulighed
for at
yde et transporttilskud til de berørte, så deres mobilitet bevares.
Samlet vil SF’s forslag betyde, at den geografiske
mobilitet
øges
for en betydelig del
af arbejdsstyrken, og er
uændret
for
langt størstedelen af resten af arbejdsstyrken. Kun for få personer vil
mobiliteten blive mindsket. Det er unuanceret og forkert at påstå, at kun
befordringsfradraget kan sikre den fornødne mobilitet.
Hvem bruger fradraget?
Et yderligere problem ved befordringsfradraget er, at det i
høj grad fungerer som et tilskud til de velbjærgede. Sammenhængen er klar: jo
højere indkomst, jo større fradrag. SF’s forslag vil flytte penge fra
direktør
Didriksen fra Nordsjælland, der kører sin benzinsluger ind ad
Helsingørmotorvejen hver morgen, til fabriksarbejder Frederiksen, der bander
over den forsinkede og overfyldte bus, mens hun tænker, at det ellers var
dyrt
nok at købe månedskortet!
Administration
I dag bruger skatteforvaltningerne meget tid på at
administrere befordringsfradraget – selv om der er mange andre poster,
der
beløbsmæssigt er mere interessante.
Ved en omlægning til amtskommunale trafiktilskud, og i det
omfang pengene bruges til kollektiv trafik, undgås administration i de amter.
Det alene må antages at reducere administrationsomkostningerne med 50 pct.
eller mere.
Amter, der anvender pengene til individuelle
transporttilskud, skal bruge ressourcer på at administrere ordningen, men med
en modgående besparelse i de kommunale skatteforvaltninger. Som en
ekstragevinst vil disse amter være motiverede til at fastsætte regler, der er
letforståelige og simple at administrere, fordi de selv skal afholde
omkostningerne, hvis de gør det modsatte! Selve udbetalingen af
transporttilskuddet kan koordineres med skattebetalingen, så et særskilt
system
undgås.
Samlet vil administrationsomkostningerne blive væsentligt
mindre end i dag.
Andre lande
I Storbritannien, Irland, Portugal, Spanien og Grækenland
er der ingen skattemæssige fradrag for pendling. Det er der derimod i
Belgien,
Østrig, Schweiz, Tyskland, Norge, Sverige, Luxembourg og Frankrig, men i en
del
af disse lande favoriseres pendling med kollektive transportmidler.
I Holland er man gået over til kun at give fradrag for
pendling med kollektiv trafik, og fradraget svarer simpelthen til et årskort
med disse.
Bemærkninger til forslagets enkelte numre
Til nr. 1 og 4.
Det »almindelige« befordringsfradrag i ligningsloven § 9 c
skal ophæves. Herudover behandler ligningsloven en række andre tilfælde med
skiftende arbejdspladser og indeholder også regler for skattefri,
arbejdsgiverbetalt transport. Hovedreglen skal være, at disse bestemmelser
ophæves, medmindre særlige grunde taler for det modsatte. Hensigten med punkt
4
er at give mulighed for at bevare sådanne regler i skattelovgivningen, hvor
det
anses for nødvendigt eller stærkt hensigtsmæssigt.
Til nr. 2.
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Ophæves
det, tilfalder lidt over halvdelen af provenuet primærkommunerne, lidt over
en
fjerdedel amtskommunerne (samt Københavns og Frederiksberg Kommuner) og ca.
en
femtedel staten. De penge, der tilfalder primærkommunerne og staten, skal
overføres til amtskommunerne via bloktilskuddet. I HUR-området skal provenuet
overføres fra amtskommunerne (herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner)
til HUR.
Dette vil påvirke fordelingen mellem primærkommunerne
indbyrdes og mellem amtskommunerne indbyrdes. Samtidig får amtskommunerne en
ny
opgave af ganske stort omfang – skatteværdien af befordringsfradraget
svarer
til 5-6 pct. af de samlede amtskommunale driftsudgifter.
Derfor bør omlægningen ske i forbindelse med den planlagte
(men udskudte) reform af det kommunale udligningssystem. Hovedstaden er et
sammenhængende trafikområde, og her skal pengene administreres af HUR.
Til nr. 3.
Amtskommunerne og HUR kan i dag ikke yde tilskud til
enkeltpersoners transport mellem hjem og arbejdsplads. De skal have en sådan
hjemmel. Det skal fremgå, at tilskuddet skal ydes uden vilkårlig
forskelsbehandling.
Det kan overvejes, om der er behov for fra statens side at
fastsætte maksimumsgrænser for tilskuddet – f.eks. svarende til
skatteværdien
af det nuværende befordringstilskud – eller måske en minimumsregel for,
hvor
kort transport der kan ydes tilskud til, f.eks. svarende til de nuværende 24
km
pr. dag.
Skriftlig fremsættelse
Morten Homann
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afskaffelse af befordringsfradraget og etablering af
et
fleksibelt trafiktilskud.
(Beslutningsforslag nr. B 28).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF BEFORDRINGSFRADRAGET (NEDBRINGELSE AF TRAFIKBELASTNINGEN OG FORBEDRING AF MOBILITETEN) Retsinformation · 7. februar 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.) Retsinformation · 1. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen Retsinformation · 27. maj 2003
- 1995 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR MOTORVEJENE I VENDSYSSEL Retsinformation · 31. oktober 1995
- Vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) Retsinformation · 29. marts 2019
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen Retsinformation · 22. marts 2006