Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen

2005/1 BSF 95Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. marts 2006 af

Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af

skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag,

der fjerner de væsentligste dele af skattebegunstigelsen af

forældrekøbsordningen ved

a)

at indføre krav om, at

virksomhedsordningen ikke kan anvendes til udlejning af boligejendomme til

familiemedlemmer, og

b)

at ophæve bestemmelsen

i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og

passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning om, at boliger kan

overdrages

til 15 pct. under vurderingssummen, så der i stedet anvendes den faktiske

markedsværdi.

Provenuet ved at fjerne skattebegunstigelsen gennem virksomhedsordningen

skal anvendes på at øge boligbyggeriet – herunder af ungdomsboliger

– i de

større byer.

Bemærkninger til forslaget

Forældrekøbsordningen bliver stadig mere udbredt i de store

byer. Ordningen indebærer, at forældre gennem virksomhedsordningen lejer en

bolig ud til deres børn. Forældrene kan fradrage underskud ved udlejningen i

deres personlige indkomst, der typisk beskattes med topskattesatsen. Barnet

kan

til gengæld modtage boligsikring. Og når ordningen ophører, kan lejligheden

Læs alt

videresælges til barnet til favørpris – 15 pct. under den offentlige

vurdering.

Dermed minimeres forældrenes skattebetaling, og barnet får ved videresalg en

meget stor skattefri gave af forældrene.

SF har ikke det fjerneste imod, at folk køber en bolig til

deres børn. Det er fuldt forståeligt, at det mindretal af befolkningen, der

har

mulighed for det, gør, hvad de kan, for at sikre deres børn de bedst mulige

boligforhold.

Men SF er modstander af at give tilskud over skattesystemet til

dem, der benytter ordningen. Det forvrider boligmarkedet og presser

boligpriserne endnu højere op, så det bliver endnu sværere for unge familier

at

komme ind på boligmarkedet. Og ydermere er det en ordning, der kun kan

benyttes

af den mest velstillede del af befolkningen, men som betales af alle

skatteydere.

Kassedamen og den fattige folkepensionist er altså med til at betale for

skattefordele for direktøren, der lejer bolig ud til sine børn.

Når forældrekøbsordningen har så uheldig en effekt, og når den

samtidig ikke betyder, at der kommer én eneste ekstra bolig på markedet, er

det

efter SF’s opfattelse uforsvarligt at opretholde et skattetilskud på

efter alt

at dømme flere hundrede millioner kroner om året. De penge vil være langt,

langt bedre brugt på at bygge flere boliger i de store byer.

Udbredelsen af ordningen

Ejendomsmæglere vurderer, at langt over halvdelen af de

lejligheder, der handles i disse år, er forældrekøbslejligheder. Hos

ejendomsmæglerkæden EDC skønner man, at 70.000 ejerlejligheder i København og

Århus er omfattet af forældrekøbsordningen (jf. Industriens dagblad iDag den

7.

marts 2006).

Daglig leder af Nybolig i Århus, Johan Nairn, vurderer i samme

dagblad, at 95 pct. af alle forældrekøbte lejligheder videresælges til

børnene

med den særlig fordelagtige 15-procents-regel. Det underbygges af tal fra

Skatteministeriet, der viser, at en meget stor del af de ejerlejligheder, der

handles i de store byer, handles inden for familien – 8 pct. af alle

handler i

København og over 13 pct. af samtlige handler i Århus (jf. skatteministerens

svar på § 20-spørgsmål nr. S 3086, folketingsåret 2004-05, 2. samling).

Forældrekøbsordningen har de senere år tilmed fået selskab af

en børnekøbsordning, hvor børn køber en bolig, der udlejes til forældrene med

præcis de samme skattebegunstigelser.

Provenutab på skattebegunstigelsen af

forældrekøbsordningen

Provenutabet ved, at forældrekøbte lejligheder er omfattet af

virksomhedsordningen, er med betydelig usikkerhed i størrelsesordenen 200

mio.

kr. (jf. skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål 113, alm. del,

folketingsåret 2004-05, 2. samling).

Dertil kommer et stort provenutab på 15-procents-reglen. Et

forsigtigt skøn baseret på forskellene mellem vurderingspriserne og de

faktiske

handelspriser i Københavns, Frederiksberg og Århus Kommuner (jf.

skatteministerens

svar på § 20-spørgsmål S 2852, folketingsåret 2004-05, 2. samling) viser, at

der allerede for et år siden i gennemsnit var omkring 500.000 kr. i forskel.

Der må antages at være væsentligt større forskelle nu.

Det betyder et stort tabt provenu på ejendomsavanceskatten.

Antager man meget beskedent, at 12.000 lejligheder handles på denne måde, er

det 6 mia. kr., der ikke kommer til beskatning på grund af fidusen. Bruger

man

derimod tallene fra ejendomsmæglerne, er det astronomiske 33 mia. kr.

Det er naturligvis ikke hele dette beløb, der er relevant i

denne sammenhæng. Det afhænger af udviklingen i salgspriserne og af, i

hvilket

omfang det i fremtiden lykkes at skabe bedre overensstemmelse mellem

vurderingspriser

og faktiske handelspriser. Men under alle omstændigheder er det et meget

stort

beløb man med de nuværende regler kan forhindre kommer til beskatning.

Disse mange penge ser SF hellere brugt på at bygge nye boliger

i storbyerne end på at opretholde skattefordelene ved forældrekøbsordningen,

der jo ikke giver så meget som én ekstra bolig.

SF foreslår således ikke, at forældrekøb forbydes eller

afskaffes. Det foreslås alene at afskaffe den kraftige skattebegunstigelse,

der

i dag er i ordningen. Vil man købe en lejlighed til sine børn, må man selv

betale regningen.

Bemærkninger til forslagets enkelte delforslag

Til litra a

Selv om problemerne med forældrelejligheder er komplekse

(herunder fastsættelse af lejen og værdiansættelsen ved overdragelse fra

forældre til børn), er store dele af fordelen forbundet med

virksomhedsordningen.

Forælderen køber lejligheden og betaler renter af lån og

modtager leje fra lejeren (barnet). Forælderen vælger typisk

virksomhedsordningen, da størstedelen af udgifterne er renteudgifter. Der

opnås

hermed fradrag for underskud i personlig indkomst og dermed sparet topskat,

hvis forælderen er topskatteyder, hvilket man typisk vil være, hvis man har

råd

til at investere i en ekstra bolig til sine børn.

Er forælderen selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. en tandlæge

og lign., så modregnes underskuddet fra lejligheden i overskuddet fra

virksomheden, når der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af

indtjeningen.

Problemet kan løses ved at indføre regler om, at

virksomhedsordningen ikke kan anvendes til udlejning af boligejendom til

familiemedlemmer, da formålet med denne investering ikke er at opnå et

erhvervsmæssigt afkast, men at skaffe bolig til familiemedlemmet.

Til litra b

Når lejligheden skal sælges, udløser det beskatning af

gevinsten efter ejendomsavancebeskatningsloven. Avancen kan dog holdes nede,

hvis lejligheden overdrages til barnet – brugeren – efter de

gunstige værdiansættelsesregler

i 1982-gave/arveafgiftscirkulæret.

Her siges det ellers, at boligen skal »ansættes til værdien i

handel og vandel«. Men i realiteten er der voldsomme forskelle på vurderings-

og handelspriserne for ejerlejligheder i Århus og København. Her er

forskellen

mellem de nugældende 2004-vurderinger og handelspriserne astronomiske,

hvorfor

man let kan få skattefri gevinster på flere millioner kroner. Cirkulærets

regler betyder, at forældrenes avanceskat minimeres, og at barnet således får

en stor skattefri gevinst.

Men selv hvis det lykkedes at skabe vurderinger, der – i hele

vurderingsperioden – svarer til handelsværdien, vil 15-procents-reglen

betyde

en stor skatterabat til en gruppe borgere, der typisk er ganske velstillede.

Det er penge, der skal betales af alle andre hårdtarbejdende, men lavere

lønnede skatteydere. Det er ikke rimeligt. Derfor bør cirkulærets

bestemmelser ændres,

så det er den faktiske markedspris, der ligger til grund.

Det vil således være i overensstemmelse med

armslængdeprincippet, som det fremgår af ligningslovens § 2, og som det i

øvrigt også anvendes i alle øvrige sammenhænge, hvor der sker overdragelse

mellem interesseforbundne parter (jf. cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 om

værdiansættelse

af aktier og anparter).

Skriftlig fremsættelse

Morten Homann

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

afskaffelse af skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen.

(Beslutningsforslag nr. B 95).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter