Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. marts 2006 af
Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af
skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag,
der fjerner de væsentligste dele af skattebegunstigelsen af
forældrekøbsordningen ved
a)
at indføre krav om, at
virksomhedsordningen ikke kan anvendes til udlejning af boligejendomme til
familiemedlemmer, og
b)
at ophæve bestemmelsen
i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og
passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning om, at boliger kan
overdrages
til 15 pct. under vurderingssummen, så der i stedet anvendes den faktiske
markedsværdi.
Provenuet ved at fjerne skattebegunstigelsen gennem virksomhedsordningen
skal anvendes på at øge boligbyggeriet – herunder af ungdomsboliger
– i de
større byer.
Bemærkninger til forslaget
Forældrekøbsordningen bliver stadig mere udbredt i de store
byer. Ordningen indebærer, at forældre gennem virksomhedsordningen lejer en
bolig ud til deres børn. Forældrene kan fradrage underskud ved udlejningen i
deres personlige indkomst, der typisk beskattes med topskattesatsen. Barnet
kan
til gengæld modtage boligsikring. Og når ordningen ophører, kan lejligheden
Læs alt
videresælges til barnet til favørpris – 15 pct. under den offentlige
vurdering.
Dermed minimeres forældrenes skattebetaling, og barnet får ved videresalg en
meget stor skattefri gave af forældrene.
SF har ikke det fjerneste imod, at folk køber en bolig til
deres børn. Det er fuldt forståeligt, at det mindretal af befolkningen, der
har
mulighed for det, gør, hvad de kan, for at sikre deres børn de bedst mulige
boligforhold.
Men SF er modstander af at give tilskud over skattesystemet til
dem, der benytter ordningen. Det forvrider boligmarkedet og presser
boligpriserne endnu højere op, så det bliver endnu sværere for unge familier
at
komme ind på boligmarkedet. Og ydermere er det en ordning, der kun kan
benyttes
af den mest velstillede del af befolkningen, men som betales af alle
skatteydere.
Kassedamen og den fattige folkepensionist er altså med til at betale for
skattefordele for direktøren, der lejer bolig ud til sine børn.
Når forældrekøbsordningen har så uheldig en effekt, og når den
samtidig ikke betyder, at der kommer én eneste ekstra bolig på markedet, er
det
efter SF’s opfattelse uforsvarligt at opretholde et skattetilskud på
efter alt
at dømme flere hundrede millioner kroner om året. De penge vil være langt,
langt bedre brugt på at bygge flere boliger i de store byer.
Udbredelsen af ordningen
Ejendomsmæglere vurderer, at langt over halvdelen af de
lejligheder, der handles i disse år, er forældrekøbslejligheder. Hos
ejendomsmæglerkæden EDC skønner man, at 70.000 ejerlejligheder i København og
Århus er omfattet af forældrekøbsordningen (jf. Industriens dagblad iDag den
7.
marts 2006).
Daglig leder af Nybolig i Århus, Johan Nairn, vurderer i samme
dagblad, at 95 pct. af alle forældrekøbte lejligheder videresælges til
børnene
med den særlig fordelagtige 15-procents-regel. Det underbygges af tal fra
Skatteministeriet, der viser, at en meget stor del af de ejerlejligheder, der
handles i de store byer, handles inden for familien – 8 pct. af alle
handler i
København og over 13 pct. af samtlige handler i Århus (jf. skatteministerens
svar på § 20-spørgsmål nr. S 3086, folketingsåret 2004-05, 2. samling).
Forældrekøbsordningen har de senere år tilmed fået selskab af
en børnekøbsordning, hvor børn køber en bolig, der udlejes til forældrene med
præcis de samme skattebegunstigelser.
Provenutab på skattebegunstigelsen af
forældrekøbsordningen
Provenutabet ved, at forældrekøbte lejligheder er omfattet af
virksomhedsordningen, er med betydelig usikkerhed i størrelsesordenen 200
mio.
kr. (jf. skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål 113, alm. del,
folketingsåret 2004-05, 2. samling).
Dertil kommer et stort provenutab på 15-procents-reglen. Et
forsigtigt skøn baseret på forskellene mellem vurderingspriserne og de
faktiske
handelspriser i Københavns, Frederiksberg og Århus Kommuner (jf.
skatteministerens
svar på § 20-spørgsmål S 2852, folketingsåret 2004-05, 2. samling) viser, at
der allerede for et år siden i gennemsnit var omkring 500.000 kr. i forskel.
Der må antages at være væsentligt større forskelle nu.
Det betyder et stort tabt provenu på ejendomsavanceskatten.
Antager man meget beskedent, at 12.000 lejligheder handles på denne måde, er
det 6 mia. kr., der ikke kommer til beskatning på grund af fidusen. Bruger
man
derimod tallene fra ejendomsmæglerne, er det astronomiske 33 mia. kr.
Det er naturligvis ikke hele dette beløb, der er relevant i
denne sammenhæng. Det afhænger af udviklingen i salgspriserne og af, i
hvilket
omfang det i fremtiden lykkes at skabe bedre overensstemmelse mellem
vurderingspriser
og faktiske handelspriser. Men under alle omstændigheder er det et meget
stort
beløb man med de nuværende regler kan forhindre kommer til beskatning.
Disse mange penge ser SF hellere brugt på at bygge nye boliger
i storbyerne end på at opretholde skattefordelene ved forældrekøbsordningen,
der jo ikke giver så meget som én ekstra bolig.
SF foreslår således ikke, at forældrekøb forbydes eller
afskaffes. Det foreslås alene at afskaffe den kraftige skattebegunstigelse,
der
i dag er i ordningen. Vil man købe en lejlighed til sine børn, må man selv
betale regningen.
Bemærkninger til forslagets enkelte delforslag
Til litra a
Selv om problemerne med forældrelejligheder er komplekse
(herunder fastsættelse af lejen og værdiansættelsen ved overdragelse fra
forældre til børn), er store dele af fordelen forbundet med
virksomhedsordningen.
Forælderen køber lejligheden og betaler renter af lån og
modtager leje fra lejeren (barnet). Forælderen vælger typisk
virksomhedsordningen, da størstedelen af udgifterne er renteudgifter. Der
opnås
hermed fradrag for underskud i personlig indkomst og dermed sparet topskat,
hvis forælderen er topskatteyder, hvilket man typisk vil være, hvis man har
råd
til at investere i en ekstra bolig til sine børn.
Er forælderen selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. en tandlæge
og lign., så modregnes underskuddet fra lejligheden i overskuddet fra
virksomheden, når der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af
indtjeningen.
Problemet kan løses ved at indføre regler om, at
virksomhedsordningen ikke kan anvendes til udlejning af boligejendom til
familiemedlemmer, da formålet med denne investering ikke er at opnå et
erhvervsmæssigt afkast, men at skaffe bolig til familiemedlemmet.
Til litra b
Når lejligheden skal sælges, udløser det beskatning af
gevinsten efter ejendomsavancebeskatningsloven. Avancen kan dog holdes nede,
hvis lejligheden overdrages til barnet – brugeren – efter de
gunstige værdiansættelsesregler
i 1982-gave/arveafgiftscirkulæret.
Her siges det ellers, at boligen skal »ansættes til værdien i
handel og vandel«. Men i realiteten er der voldsomme forskelle på vurderings-
og handelspriserne for ejerlejligheder i Århus og København. Her er
forskellen
mellem de nugældende 2004-vurderinger og handelspriserne astronomiske,
hvorfor
man let kan få skattefri gevinster på flere millioner kroner. Cirkulærets
regler betyder, at forældrenes avanceskat minimeres, og at barnet således får
en stor skattefri gevinst.
Men selv hvis det lykkedes at skabe vurderinger, der – i hele
vurderingsperioden – svarer til handelsværdien, vil 15-procents-reglen
betyde
en stor skatterabat til en gruppe borgere, der typisk er ganske velstillede.
Det er penge, der skal betales af alle andre hårdtarbejdende, men lavere
lønnede skatteydere. Det er ikke rimeligt. Derfor bør cirkulærets
bestemmelser ændres,
så det er den faktiske markedspris, der ligger til grund.
Det vil således være i overensstemmelse med
armslængdeprincippet, som det fremgår af ligningslovens § 2, og som det i
øvrigt også anvendes i alle øvrige sammenhænge, hvor der sker overdragelse
mellem interesseforbundne parter (jf. cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000 om
værdiansættelse
af aktier og anparter).
Skriftlig fremsættelse
Morten Homann
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af skattebegunstigelsen af forældrekøbsordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat) Retsinformation · 12. oktober 2006
- Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen Domsdatabasen · 23. juni 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 5. april 2005
- 96-139.030 - Værdi- og afskrivningsprincipper (20. oktober 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning Retsinformation · 8. februar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i virksomhed mellem familiemedlemmer Retsinformation · 28. marts 2013