Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold

1999/1 BTB 156Betænkning over beslutningsforslagFolketinget5. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den

15. august 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold

[af Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kirsten Jacobsen (FRI)

og Frank Dahlgaard (UP)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et par

møder.

Herefter indstiller et

flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

forslaget til forkastelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller ligeledes forslaget til forkastelse og udtaler i

den forbindelse:

De fire forbehold er samlet udtryk for, at Danmark skal

holdes ude af den statsdannelse, som Maastrichttraktaten var udtryk for, og

for et EU i flere rum med mulighed for et dynamisk samvirke mellem Europas

lande. De fire forbehold rammer lige præcis de opgaver, som gør,

at man laver en europæisk stat, hvis man tilslutter sig dem. Det, der

blev givet tilslutning til ved afstemningen den 18. maj 1993, var, at Danmark

fortsat var med i EU, men uden at skulle overdrage beføjelser, der er

afgørende for Danmark som nation og stat.

Derfor kunne man sige, at det ville være logisk og

rigtigt at stemme om alle fire forbehold på en gang så den

danske befolkning kunne stemme om, om man afgørende vil fortynde

Danmark som nation og overdrage væsentlige statsbeføjelser til

Læs alt

et EU i en udvikling mod Europas Forenede Stater. SF ønsker imidlertid

ikke, at nogen af forbeholdene fjernes, og ser derfor heller ikke nogen grund

til at sende dem alle til folkeafstemning.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller forslaget til forkastelse.

Selv om Dansk Folkeparti ikke som situationen foreligger

på nuværende tidspunkt kan støtte nærværende

forslag til folketingsbeslutning, har Dansk Folkeparti stor sympati for

tankegangen i forslaget. Dette skyldes flere forhold:

I 1992 stemte befolkningen som bekendt nej til

Maastrichttraktaten. Året efter fik Danmark og danskerne i stedet

serveret en pakkeløsning, det såkaldt nationale kompromis, hvor

et flertal af de politiske partier sagde til vælgerne: Nu stemmer I

lige om igen om Maastrichttraktaten gennem Edinburghafgørelsen, men

til gengæld lover vi jer som vælgere, at Danmark står uden

for på de områder, vi har defineret som værende vigtige i

forbindelse med, at vi ikke vil være med i den politiske

unionsopbygning. Men nu ønsker man stille og roligt, at

Edinburghafgørelsens fire forbehold afskaffes efter salamimetoden, og

det har man vel egentlig haft planer om længe.

I beslutningsforslaget spørges der, om, om man i

virkeligheden ikke burde stemme om at afskaffe undtagelserne på

én gang, når man nu lavede den pakkeløsning til

befolkningen - hvis forbeholdene altså overhovedet skal afskaffes. Den

tankegang har Dansk Folkeparti meget stor sympati for, og vi kan godt

forstå de hensigter, der ligger til grund for dette

beslutningsforslag.

Men Dansk Folkeparti tror, at der under alle

omstændigheder - uanset om forslaget bliver vedtaget eller ej - vil

blive en diskussion op til den 28. september, også om de generelle

politiske konsekvenser af EU-udviklingen, og derfor er Dansk Folkeparti

tilbøjelig til at mene, at der ikke er behov for en

gennemførelse af beslutningsforslaget for at få den politiske

debat.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at eurodebatten i

højere grad drejer sig om politik og i mindre grad om økonomi,

hvilket de seneste tendenser i debatten da også klart bekræfter.

Dette kan hovedsagelig henføres til de økonomiske

vismænds rapport fra foråret 2000, hvor følgende

konkluderes: »Samlet set vurderer Det

Økonomiske Råds formandskab, at de snævert

økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre«.

Samlet har Dansk Folkeparti således meget stor

sympati for tankegangen i forslaget, men kan ikke støtte forslagets

vedtagelse, da der ikke antages at være behov for en

gennemførelse af beslutningsforslaget for at få den politiske

debat om en eventuel afskaffelse af de fire danske forbehold.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod

beslutningsforslaget.

Carsten Koch (S)

Klaus Hækkerup (S) Per Kaalund (S)

Claus Larsen-Jensen (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S) Anne Baastrup (SF)

Mimi Jakobsen (CD) Elisabeth Arnold (RV) nfmd.

Keld Albrechtsen (EL) Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V) Svend Erik Hovmand (V)

Jens Kirk (V) Lene Espersen (KF)

Henning Grove (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Henriette Kjær (KF)

Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 havde ikke medlemmer

i udvalget.

Lignende dokumenter