Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi

1999/1 BTL 8Betænkning over lovforslagFolketinget22. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den

17. november 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig

betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens

økonomi

(Ajourføring af bestemmelser vedrørende

værgemål, tidsfrister og brevstemmer på institutioner samt

bestemmelser vedrørende medlemmer af Skt. Petri tyske menighed)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne

har besvaret skriftligt. Spørgsmålene og kirkeministerens svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Hanne Andersen (S) nfmd.

Poul Qvist Jørgensen (S)

Anna-Marie Hansen (S) Karen J. Klint (S)

Frode Sørensen (S) Margrete Auken (SF)

Kaj Stillinger (SF) Henrik Svane (RV)

Keld Albrechtsen (EL) Bodil Thrane (V)

Birthe Rønn Hornbech (V) fmd.

Christian Mejdahl (V) Else Winther Andersen (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Kaj Ikast (KF)

Poul Nødgaard (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Centrum-Demokraterne og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i

udvalget.

Læs alt

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Er der - bortset fra døvemenighederne - andre

eksempler på tilhørsforhold til to menigheder?

Spørgsmål 2:

Hvilke beregninger ligger bag antagelsen om, at det

årlige driftsunderskud vedrørende Skt. Petri modsvares af

medlemmernes kirkeskat?

Spørgsmål 3:

Forventes det årlige driftsunderskud at stige eller

falde i de kommende år?

Spørgsmål 4:

Er det hensigten, at tilsynet med kirken, efter de

planlagte restaureringer, fortsat skal varetages af Slots- og

Ejendomsstyrelsen?

Spørgsmål 5:

Er det under overvejelse at lade bygningstilsynet

overgå til de folkekirkelige tilsynsmyndigheder i København?

Spørgsmål 6:

Hvilke konsekvenser - ud over de økonomiske - vil

det få for menighederne i Storkøbenhavn, at Skt. Petri tyske

menigheds status ændres?

Spørgsmål 7:

Har man i forbindelse med ændringen af menighedens

status haft overvejelser i relation til de igangværende forhandlinger

om reduktion af antallet af menigheder i Storkøbenhavn?

Svar ad 1:

Der findes ikke andre end de særlige menigheder for

døve, der har en status som den ved lovforslaget foreslåede.

Svar ad 2:

Der er ikke foretaget eksakte beregninger, men alene et

skønsmæssigt overslag med udgangspunkt i, at de

kirkeskattepligtige medlemmer af Skt. Petri tyske menighed forventes at

skulle betale mellem 800 og 1200 kr. i kirkeskat årlig. Der er ca. 450

medlemmer af menigheden, hvoraf de 40 er børn.

På baggrund heraf skønnes Skt. Petri tyske

menigheds medlemmer at skulle betale ca. 400.000 kr. (400 x 1000 kr.) i

kirkeskat årlig, hvis lovforslaget vedtages.

Svar ad 3:

Ministeriet forventer ikke, at det årlige

driftsunderskud stiger ud over, hvad den årlige fremskrivning tilsiger.

Svar ad 4:

Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Skt. Petri Kirke, der i 1985 blev bygningsfredet, er undergivet tilsyn af

Slots- og Ejendomsstyrelsen, som med virkning fra den 1. januar 1994 har

overtaget det bygningsmæssige ansvar for Skt. Petri Kirke.

Svar ad 5:

Der er ikke sådanne overvejelser, idet der henvises

til mit svar ad spm. 4.

Svar ad 6:

Ud over at medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed

får ret til kirkelig betjening i bopælssognet samt er valgbare og

har valgret til menighedsråd i bopælssognet, har lovforslaget

ingen konsekvenser for menighederne i Storkøbenhavn.

Svar ad 7:

Jeg kan oplyse, at spørgsmålet har

været behandlet af biskoppen over Københavns Stift og

Københavns Stifts landemode. Det er imidlertid biskoppens og

landemodets opfattelse, at Skt. Petri Kirke ikke bør inddrages under

den kirkelige ligning i København på et tidspunkt, hvor

spørgsmålet om lukning af kirker i København stadig

hyppigere dukker op.

Lignende dokumenter