Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Forsvarsudvalget den 9. oktober 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale
sikringsstyrke i Irak
[af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2003 og var til
1. behandling den 8. oktober 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 207 spørgsmål til udenrigsministeren og
forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. Nogle af
udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå
er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF, KF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret
.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet har støttet FN’s bestræbelser på at få Irak og Saddam
Læs alt
Hussein-regimet til at efterleve FN’s resolutioner, om fornødent med
militær
magt. Socialdemokraternes forudsætning for anvendelse af militær magt var
opbakning i FN’s Sikkerhedsråd, men denne forelå ikke, da regeringen
støttet af
Dansk Folkeparti i marts 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i den
amerikansk/britisk-ledede
krig mod Irak.
Socialdemokraterne stemte imod Danmarks deltagelse i Irakkrigen.
Vores opfattelse var, at grundlaget for at gå i krig ikke var til stede, og
efterfølgende er vi blevet bekræftet i denne opfattelse, bl.a. er der endnu
ikke fundet bevis for, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben
– et
argument, der blev brugt som begrundelse for krigen.
Efter ophøret af de egentlige krigshandlinger er Danmark blevet
en del af besættelsesmagten, og i konsekvens af dette samt med henvisning til
FN-resolution 1483 af 22. maj 2003 finder Socialdemokraterne det rigtigt at
medvirke til sikring, stabilitet og genopbygning af Irak, hvorfor vi kan
medvirke til at forøge antallet af militære styrker, som foreslået.
Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig regeringens forslag. Der er
efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke nogen alternativer til en
fortsættelse
af det danske engagement, så det irakiske folk kan få forbedrede levevilkår,
efter at Saddam Husseins brutale og undertrykkende styre er væk.
For
Dansk Folkeparti er det afgørende, at Irak kan komme på fode igen, og at der
skabes vilkår, der sikrer, at de mange tusinde herboende irakiske flygtninge
kan vende tilbage. Mulighederne for denne tilbagevenden bør være tilstede i
takt med, at de sidste rester af det styre, som irakere flygtede fra, er væk.
Dansk
Folkeparti er således optaget af, at den danske regering gør alt, hvad den
kan,
for at aktivere de herboende flygtninge i genopbygningsarbejdet, så de og
andre
kan vende tilbage til Irak. Det hænger ikke sammen, hvis flygtninge, som er
flygtet fra et brutalt styre, der nu er væk, stadig ikke vender tilbage.
Fortsættelsen
og udbygningen af den danske indsats i Irak bør derfor følges af en nøje
gennemført hjemsendelsesplan for flygtninge.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV, EL og IA)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget henviser til, hvad Det
Radikale Venstre bemærkede i betænkning over beslutningsforslag nr. B 118 om
dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak (folketingsåret
2002-03):
»Det Radikale Venstre lægger særlig vægt på følgende:
Det ville have været rigtigt at give våbeninspektionen en kort
tidsfrist til at udføre sit arbejde. Det Radikale Venstre henviser i denne
forbindelse særlig til udtalelser af Hans Blix i Sikkerhedsrådet den 7. marts
2003 om, at der var behov for yderligere våbeninspektion »ikke i uger, ikke
år,
men måneder«. Den 19. marts 2003 beklagede Hans Blix i FN’s
Sikkerhedsråd, at
der ikke var mere tid til våbeninspektørernes arbejde. Referater fra den
efterfølgende debat i Sikkerhedsrådet fortæller, at kun 4 ud af 15 medlemmer
i
Sikkerhedsrådet var for en militær aktion på daværende tidspunkt.
En kort forlængelse af våbeninspektionen ville ikke udgøre en
fare i betragtning af det irakiske militærs øjeblikkelige tilstand, men kunne
bane vejen for, enten at der i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enighed om
et
FN-mandat til afvæbning af Irak med militære magtmidler af en bred koalition,
eller for at militær aktion ville blive overflødig som følge af reelle
fremskridt med afvæbningen af Irak.
Det folkeretlige grundlag er ikke tilfredsstillende og alle
spørgsmål endnu ikke fuldt belyst på tidspunktet for afgivelse af denne
betænkning. Det Radikale Venstre finder, at det ikke er rigtigt, når
regeringens notat bygger på den politiske vurdering, at våbeninspektion har
været forgæves, og at yderligere inspektion ville være udsigtsløs.
Danmarks udenrigspolitiske placering er ud fra en samlet
vurdering forkert i forbindelse med Irakaktionen. Sammen med UK er Danmark
det
eneste EU-land, der yder et egentligt militært bidrag. Det er ganske vist
ikke
et militært betydningsfuldt bidrag, men er et vigtigt politisk symbol.
Danmark
har en klar udenrigspolitisk interesse i at have både et atlantisk og et
europæisk fundament. Det er en vigtig opgave for Danmark at bidrage til, at
EU
udvikler en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, også for at modvirke et
amerikansk monopol i udenrigspolitikken. Den danske statsminister har med sin
underskrift den 30. januar 2003 på en støtteerklæring til præsident Bush
sammen
med fire andre EU-ledere bidraget til den europæiske splittelse.
Det Radikale Venstre beklager, at den danske regering ikke
aktivt har bidraget til at skabe bred tilslutning til Irakpolitikken, hverken
nationalt eller internationalt.«
Det Radikale Venstre anerkender, at FN-resolution 1483 af 22.
maj 2003 udgør et fremskridt, men finder fortsat ikke, at Danmarks engagement
hviler på et tilstrækkelig stærkt folkeretligt grundlag. FN’s rolle i
Irak er
utilstrækkelig. FN’s rolle må, med FN’s generalsekretær Kofi Annans
ord, være
»indispensable«, og det er et væsentligt argument for Det Radikale Venstre
til
at være imod forøgelsen af den danske styrke. Det Radikale Venstre ønsker, at
der på basis af en central rolle for FN bliver en bredere koalition. Når vi
ønsker det, er det ikke af formelle og juridiske grunde alene, men fordi en
bred koalition med FN-mandat har langt bedre muligheder for at løse opgaven
–
en opgave, som har vist sig at være vanskeligere end forventet.
Iraks masseødelæggelsesvåben var den væsentligste begrundelse
for interventionen i Irak. Ingen masseødelæggelsesvåben er hidtil fundet.
Senest har CIA rapporteret herom til den amerikanske kongres. Den danske
regering fører strudsepolitik i denne sag. Det havde klædt regeringen i
bemærkningerne
til beslutningsforslaget at redegøre for sit syn på de ikke fundne
masseødelæggelsesvåben. Det er påfaldende, at debatten i USA og
Storbritannien
overhovedet ikke er reflekteret i fremlæggelsen af forslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte udsendelsen af
yderligere tropper til den danske besættelsesstyrke i Irak. Enhedslisten tror
ikke på flere tropper i den strategiske sammenhæng, den amerikanske
besættelse
udgør, og som de danske styrker indgår i. Enhedslisten ved godt, at
regeringen
helst ikke vil bruge ordet »besættelsesstyrker« om de danske tropper. Det er
forbeholdt de amerikanske og engelske styrker. Men realiteten er, at de
danske
tropper bliver underlagt den engelske regionale kommando og i sidste ende den
amerikanske centralkommando i Bagdad.
Enhedslisten synes, at man igen har forsømt muligheden for at få
en diskussion af, i hvilke situationer Danmark sender tropper af sted til
Irak.
Logikken er: jo flere våben og tropper, jo mere sikkerhed og genopbygning. Og
hvis dette ikke hjælper, så sender Danmark bare flere, som der står i
bemærkningerne
til beslutningsforslaget. Regeringen forbeholder sig muligheden af at kunne
både forlænge eller udbygge den danske styrke i 2004. Denne logik er uden
ende.
Enhedslisten har kort sagt ikke hørt troværdige argumenter, der kunne
overbevise os om, at det er den rigtige beslutning.
Regeringen brugte som begrundelse for at gå med i de »villiges
koalition« faren for, at Irak under Saddam Hussein ville bruge
masseødelæggelsesvåben – en påstand, som USA og England fremførte. Det
var
begrundelsen for at lægge sig op ad USA og gå med i »koalitionen« – en
beslutning, der kom efter, at USA havde opgivet at få deres påtænkte militære
invasion af Irak igennem FN’s Sikkerhedsråd.
Nu har det vist sig, at det ikke er muligt at finde de påståede
masseødelæggelsesvåben. Det har samtidig vist sig, bl.a. via afhøringer i
England af den engelske premierminister, forsvarsminister og højtplacerede
sikkerhedsrådgivere og diverse spindoktorer, at der er foregået en
systematisk
forvridning eller tilpasning af »kendsgerningerne«. Sigtet har været at skabe
opbakning til en militær invasion, som helt åbenlyst har været forberedt i
lang
tid af den amerikanske regering. Medie- og offentlighedsarbejdet har gået på
at
finde de begrundelser, som lød mest troværdige.
Nu kan Enhedslisten imidlertid konstatere, at den amerikanske
våbeninspektionsgruppe på 1.400 personer under ledelse af David Kaye har
arbejdet i Irak i 4 måneder. Det er ikke lykkedes dem at finde
masseødelæggelsesvåben. Men både præsident Bush og Kaye siger, at arbejdet
vil
blive fortsat, og Bush har rundhåndet bevilget 600 millioner dollars til
dette
fortsatte spild af arbejde og penge. Andre er for længst nået til den
konklusion, at Saddam Hussein sandsynligvis destruerede de tilbageværende
våben
allerede efter nederlaget i Golfkrigen i 1991. Samtidig kan man i den
tidligere
engelske udenrigsminister Robin Cooks dagbøger læse, at Tony Blair mindst 2
uger før, krigen gik i gang, vidste, at Irak ikke havde nogen form for
masseødelæggelsesvåben.
Det er meget beklageligt, at den danske regering gik med i de
udvalgtes brigade til opbakning af USA’s militære planer for at fremme
egne
interesser i Mellemøsten. Samtidig må man konstatere, at regeringen ikke har
mod til at tage den politiske diskussion af problemerne med det fundament,
der
er blevet bygget op for at begrunde den militære aktion. Der skal f.eks. ikke
være en høring, og statsministeren undgår systematisk at forholde sig til det
danske militære engagement i Irak. Samtidig vil regeringen ikke forholde sig
til den økonomiske og politiske sammenhæng, som de danske besættelsestropper
og
kommende danske investeringer kommer til at indgå i.
En ting er de forsvundne masseødelæggelsesvåben. En anden er den
nykolonisering, som USA dikterer Irak. Den amerikanske besættelsesmagt afgør,
hvem der skal sidde i det irakiske regeringsråd og i den regering, som er
nedsat. USA henter udvalgte eksil--irakere hjem til at sidde i den politiske
ledelse, til at være ministre og til at indtage ledende positioner i
administrationen, i den irakiske olieindustri m.v. Den amerikanske regering
presser f.eks. regeringsrådet til at indlede en privatisering af de 200
vigtigste irakiske virksomheder. Disse skal åbnes 100 pct. for udenlandske
investeringer og dermed også i princippet for opkøb. Den eneste væsentlige
undtagelse i første omgang er olieindustrien.
Samtidig ser man i USA, at der gives lukrative ordrer til
virksomheder, som i mange tilfælde har kendte republikanske politikere i
deres
bestyrelse, eller som har støttet præsident Bushs valgkamp økonomisk. Det
sker
helt åbenlyst, og man kan undre sig over, at der ikke er nogen ansvarlig
regering
eller statschef fra de »villiges koalition«, der bare spagfærdigt prøver at
sige, at det ikke er en god ide. Ikke af hensyn til, at det pågældende land
eventuelt forfordeles i forhold til kontrakter til Irak, men ud fra den
hæderlige opfattelse, at man ikke udnytter situationen med et Irak, der ikke
er
kommet på fode efter Saddam Hussein, til at opnå økonomisk profit.
Man må forvente af virksomheder, at de tænker på at opnå størst
mulig profit. Derfor kan det ikke undre, når en parthaver i et nyt amerikansk
firma, New Bridge Strategies, siger til Information den 3. oktober 2003, at:
»Det ville være en guldmine at få distributionsrettigheder til Procter &
Gamble. En enkelt 7-Eleven kunne lukke 30 irakiske butikker. Wal-Mart
(verdens
største varehuskæde) kan overtage hele Irak«. Ja, det er sikkert rigtigt, men
er det den vej, det skal gå i Irak? Den irakiske befolkning bliver ikke
spurgt,
om de er enige i, at den erhvervsøkonomiske struktur på den måde laves om af
USA! Og det er ikke særlig heldigt at lukke en masse magtfulde vestlige
virksomheder ind, som kan byde på en masse, men som også vil sætte det lokale
erhvervsliv ud af kraft. Bare tænk på, hvad det kan medføre af social
utilfredshed og voldsomme reaktioner imod den besættelsesmagt, som »sætter en
fra arbejdet«.
Når Enhedslisten spørger regeringen, får man at vide, at den har
ingen » kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner
i
Irak«. På spørgsmål om det ikke er udtryk for imperialisme, at den
amerikanske
besættelsesadministration får igennem, at 200 irakiske selskaber skal
privatiseres, og at udenlandske firmaer kan eje 100 pct. af irakiske
selskaber,
er svaret, at: »Regeringen finder, at den private sektor og private
investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske
genopbygning af Irak«! Men hvem, hvordan og til hvis fordel?
Regeringens »svar« blæser i vinden. Eller rettere: Den giver et
indirekte svar om, at det har den enten ikke noget imod, eller også tør den
ikke give udtryk for dette over for den amerikanske besættelsesmagt. Hvad med
at spille ud, så det er til at høre og forstå? Statsministeren sagde i
åbningstalen,
at vi skulle væk fra »værdislaphed til værdifasthed«. Hvad med at mande sig
op
til at mene noget om konsekvenserne af den danske støttepolitik over for USA?
Hvad med enten at sige noget om, at det er forkert i den grad at udnytte
Irak,
eller sige, at det er der ikke noget at gøre ved, for sådan har USA bestemt
det.
I stedet prøver regeringen og det danske erhvervsliv at redde
sig en bid af kagen. Derfor har regeringen nu sendt et aktstykke til
Folketingets finansudvalg om en eksportgaranti på en milliard kroner til
danske
virksomheder, som kan få ordrer i Irak. Disse virksomheder vil ikke have
nogen
risiko selv, men de vil godt score kassen. Det danske erhvervsliv kan ikke få
en forsikring på det private forsikringsmarked, og Eksportkredit Fonden kan
ifølge sine regler ikke bevilge denne garanti. Så nu træder staten til og
garanterer,
at de under alle omstændigheder får pengene, hvis det skulle gå galt i Irak.
Regeringen har ikke kunnet eller villet svare på, om det vil
give stor utilfredshed i den irakiske befolkning, når den oplever, at den
hjemlige industri eller småerhverv i mange tilfælde forbigås til fordel for
udenlandske kontrakter. Der er områder, hvor der ikke findes den nødvendige
ekspertise i Irak, og hvor der er behov for import osv. Men de mange klager,
der kommer fra irakere, som er blevet forbigået, selv om de kan levere varen,
vækker stor harme og utilfredshed. For den irakiske befolkning ser det
imidlertid ud til at trække ud, før de får mulighed for at gøre deres
indflydelse gældende over for egne valgte politikere. Besættelsesmagten
lægger
med sin politik op til, at der kan komme yderligere konflikter. Denne gang
med
den del af befolkningen, som ikke har været med i en aktiv modstand mod
besættelsesmagten, i hvert fald ikke af militær art.
Det er også en farlig beslutning, at USA er villig til at
acceptere mindst 10.000 tyrkiske tropper i Irak. Ganske vist er det ikke
meningen, at de skal stationeres i de kurdiske områder mod nord, men i de
sunnimuslimske områder nord for Bagdad. Det vækker modstand i befolkningen og
i
det irakiske regeringsråd. Men dette råds problem er, at det på en og samme
tid
ikke kan ændre USA’s beslutning, men heller ikke ønsker at blive set på
som en
dikkende lammehale til USA. Så nu går snakken om, hvordan »indpakningen« af
de
tyrkiske tropper skal se ud, for USA vil have afløst/styrket sine tropper i
området.
Denne beslutning hen over hovedet på det irakiske regeringsråd
får følelserne til at koge over. I Information den 9. oktober 2003 udtaler
det
kurdiske medlem af regeringsrådet, Mahmoud Othman, at: »Regeringsrådet har
ikke
megen magt, og hvis du ikke har nogen autoritet, har du heller ingen
troværdighed. Irakerne vil opfatte os som amerikanske marionetter«. Som
eksempel på, hvordan USA prioriterer penge og ressourcer, siger han, at
besættelsesregeringen har besluttet at sende 30.000 irakiske politibetjente i
træningslejr i Jordan for et beløb på 1,3 mia. dollar, stik imod rådets
ønsker:
»Vi var imod det. Vi kunne træne dem for en tredjedel af beløbet. USA ønsker
at
gøre Jordan en tjeneste på vores bekostning. Under alle omstændigheder er
jordanerne generelt pro-Saddam«. Han forsætter: »Den amerikanske kongres
bevilger efter sigende 20 mia. dollars til Irak, men irakerne har ingen
indflydelse på, hvordan de bliver brugt«.
Enhedslisten kunne godt forstå, hvis den danske regering nu, hvor
Saddam Hussein er væltet og der er mulighed for en positiv udvikling for den
irakiske befolkning, var kommet med et forslag om mere hjælp, mandskab osv.
Men
det er ikke det, som er på regeringens dagsorden. Den har ikke taget ved lære
af forhistorien, den vil ikke diskutere de planer som besættelsesmagten
lægger
frem – og gennemfører – for det irakiske samfund, og den vil ikke
tage
udgangspunkt i, hvordan man her og nu skaber mulighederne for, at irakerne
selv
får mulighed for at beslutte, hvordan deres samfund skal indrettes. I stedet
bliver den danske regering en dikkende lammehale til det forkromede
amerikansk-kapitalistiske
design for, hvordan et samfund i Mellemøsten skal se ud.
Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser
i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Søren Gade (V)
nfmd.
Ulrik Kragh (V)
Jens Hald Madsen (V)
Peter Skaarup (DF)
Bent Bøgsted (DF)
Helge Adam Møller (KF)
fmd.
Kaj Ikast (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Bjarne Laustsen (S)
Per Kaalund (S)
Poul Andersen (S)
Poul Qvist Jørgensen (S)
Villy Søvndal (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 1
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
2
Spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber mulighed for,
at irakiske flygtninge kan vende hjem, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for en bedre
anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af samarbejdet
med nødhjælpsorganisationerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
3
Spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på plads og
indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
4
Spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende landes
bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke deres
bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har ydet
bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede danske
bidrag og FN´s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være
besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien
(the »Authority«), til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for at
afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de
danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere
udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig, der er
behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak påvirker
forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre fredsoperationer,
særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret med
vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til umiddelbar
udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede bidrag på
ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med
DIB’en, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller indkøb af
civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15 mio. kr.,
forventes at blive, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 15, om der vil indgå MIFRESTA-midler i
finansieringen og i givet fald, hvor stort et beløb, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
5
Spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det
irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på
irakisk jord, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse over
irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 18, om ministeren er enig med USA’s udenrigsminister
i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som
påskud for at starte en krig mod Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 19 om, hvad årsagen er til, at de allerede udsendte
danske soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men
allerede nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen mener, at der
skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at vælge deres egen
regering,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den
gallupundersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som statsministeren
omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over, hvad hver
enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager med, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i
bemærkningerne til B 1:»Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til
sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde
sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet
forværret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om, at »der
endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på kort
sigt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i Irak
primært er en militær eller en politisk opgave, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i henhold
til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk ejendom i
Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE vurderer
trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for »middel«
eller »meget højt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der allerede er
afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved danske
repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 31 om, inden for hvilke mandskabsmæssige og
materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til
sikringsstyrken løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder
sikkerhedssituationen«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 32 om regeringen vil garantere, at der ikke vil
blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været forelagt
Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at der »i
mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak end det
nuværende operationsområde, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af
trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 35, om ministeren kan garantere, at de udsendte
soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra første dag,
soldaterne ankommer til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 36 om betydning af, at det samlede danske
styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december
2003, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks. pr.
1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til deltagelse i
krigen og besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile irakere danske
soldater har dræbt eller såret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de
episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark udbetaler
penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med træfninger med
dansk soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om brug af
masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater, som nu
påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat for
angreb med masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker, der blev
dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet, såfremt der
havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse
for alle årsager hertil, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
6
Spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere
forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere
bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for at sikre
FN en mere central placering i Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans synspunkter, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet ikke
omtales i B 1, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil fremlægge et
udkast til en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 51 om, hvor længe den danske regering skønner, at
der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 52 om regeringens holdning til tyrkisk militær
tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere central rolle
i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, til forsvarsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der yder
modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i forhold
til, hvilke grupperinger i Irak som de danske styrker kan arbejde aktivt
sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket overvejer at
sende styrker til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak skal
styrkes, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater løber i
forhold til landminer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger regeringen
har måttet trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod Irak, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til Al
Qaida, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale
terrortrussel, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser
til terrorister og muligvis stadig har det, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske
udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en
krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 65, om det er tilstrækkelig begrundelse for at gå i
krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
7
Spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem andre
storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år, og
ansvaret overlades til den irakiske hær, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 67 om baggrunden for ministrene i den irakiske
regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 68 om de eksiliralere, der er indsat på vigtige
poster, har et troværdighedsproblem, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem for den
amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale civile
irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i olieindustrien, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 70, om det er spild af penge, at der gives midler
til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske,
som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse fra et
demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et billede
af spild og forgyldelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 72 om ministerens kommentar til den tidligere
officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel: »The United States and
Nation-building:
Path to Democracy or Hegemony«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer til
genopbygning af Irak sker til republikanske venner og
forretningsforbindelser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 74, om den amerikanske besættelsesadministration
presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at
forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre og
kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak forberedes
til demokrati og selvstyre, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination af
politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver
Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i
Basraprovinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder sig i den irakiske
befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og andre
steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration
aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale irakiske
sikkerhedsstyrker,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den danske
regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en
FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 81 om ministerens holdning til, at den tyrkiske
beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det irakiske
regeringsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 82 om ministerens holdning til den handel, som
udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 83, om ministeren er betænkelig ved, at den danske
besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker
fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro
og orden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 84, om ministeren mener, det er uheldigt, at de
danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet og kompetence
til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse om
bevæbningen af mænd fra den shiamuslimske bevægelse SCIRI, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over perspektivet
i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 87 om overladelse af magt til lokale høvdinge,
stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i ordrer til
Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har behov for,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 89 om ministerens holdning til, at den danske
forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af veluddannede
mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej hjem, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning at
afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde sig i
at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over for en
amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 92 om det retlige grundlag, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
8
Spm. 93 om CIA’s seneste rapport om masseødelæggelsevåben
i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske
atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på det
irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i marts,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 96 om, hvilket belæg der var for det synspunkt, at
Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske rapporter der
underbygger ministerens udtalelser om irakiske masseødelæggelsesvåben, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne, såfremt
der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for krigen,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i brevet fra
en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af, at Irak på
daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 101 om, hvilke brud på nedrustningsforpligtelser,
der førte regeringen til deltagelse i krigen mod Irak, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det Internationale
Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske atomvåbenprogram, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 103, om Irak var en trussel mod verdensfreden før
krigen til, forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 104, om Irak støttede international terrorisme,
herunder hvilke terrorgrupper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske rapporter der
blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske
masseødelæggelsevåben,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 106 om, hvilke ingredienser der er nødvendige til
fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden op mod krigen
ønskede
at producere butolinumtoksin, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere
våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af
kemiske og biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 108 om, at med destruktion af anlægget Al Hakam blev
også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og pølseforgiftning
ødelagt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 109, om ministeren er enig i, at forudsætningen for
at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i stand til at
kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at ministeren i
forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse omtalte
eksistensen
af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 111, om det har nogen indvirkning på det
folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes
masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på
investeringsområdet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 113, om organisationer med repræsentation i Det
Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt at
træffe beslutninger på det økonomiske område, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at sikre de
danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder i Irak,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering af
statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske
oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 117, om det vil være i strid med folkeretten, hvis
en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at
disponere over sine naturressourcer, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til
genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5 mia. kr.
til danske selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 120 om status for genopbygning af vandforsyningen og
energiforsyningen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen for den
almindelige iraker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s
Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen af
forarmet uran under krigen mod Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 124 om Det Styrende Råds udtalelser vedrørende
forhandlingerne om en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 125 om, hvilke initiativer besættelsesmagterne i
Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil koste
110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 127 om olieproduktionen i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 128 om hjemmel til at starte en krig mod Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør sættes en dato
for ophør af besættelsen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af Irak
medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
9
Svar på spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på
plads og indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende
landes bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak
påvirker forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre
fredsoperationer, særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret
med vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til
umiddelbar udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede
bidrag på ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med
DIB’en, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller
indkøb af civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15. mio.
kr., forventes at blive, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 15, om der vil indgå Mifresta-midler i
finansieringen, og i givet fald hvor stort et beløb, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om årsagen til, at de udsendte danske
soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men allerede
nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over,
hvad hver enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager
med, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde
sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet
forværret, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om,
at »der endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på
kort sigt«, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE
vurderer trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for
»middel« eller »meget højt«, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der
allerede er afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved
danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 31 om, indenfor hvilke mandskabsmæssige og
materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til
sikringsstyrken
løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder sikkerhedssituationen«",
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at
der »i mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak
end det nuværende operationsområde, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af
trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 35, om ministeren kan garantere, at de
udsendte soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra
første dag, soldaterne ankommer til Irak, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks.
pr. 1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til
deltagelse i krigen og besættelsen af Irak, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile
irakere, danske soldater har dræbt eller såret, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de
episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark
udbetaler penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med
træfninger med danske soldater, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om
brug af masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater,
som nu påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat
for angreb med masseødelæggelsesvåben, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker,
der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet,
såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en
redegørelse for alle årsager hertil, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere
bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der
yder modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i
forhold til, hvilke grupperinger i Irak de danske styrker kan arbejde aktivt
sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater
løber i forhold til landminer, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til
Al Qaida, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 83, om ministeren ikke er betænkelig ved, at
den danske besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske
militsstyrker
fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro
og orden, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 84, om ministeren ikke mener, det er
uheldigt, at de danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet
og kompetence til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse
fra premierløjtnant Lars Andreasen om bevæbningen af mænd fra den
shiamuslimske
bevægelse SCIRI, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over
perspektivet i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 106 om, hvilke ingredienser der er
nødvendige til fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden
op mod krigen ønskede at producere butolinum toksin, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen
af forarmet uran under krigen mod Irak, fra forsvarsministeren
10
Svar på spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber
mulighed for, at irakiske flygtninge kan vende hjem, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for
en bedre anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af
samarbejdet
med nødhjælpsorganisationerne, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke
deres bidrag, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har
ydet bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være
besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien
(the »Authority«), fra udenrigsministeren
Svar på spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for
at afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de
danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere
udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig,
der er behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse
over irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen finder
det acceptabelt, der skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at
vælge deres egen regering, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i
bemærkningerne til B 1: »Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til
sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i
Irak primært er en militær eller en politisk opgave, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i
henhold til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk
ejendom i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 32, om regeringen vil garantere, at der ikke
vil blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været
forelagt Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 36 om betydningen af, at det samlede danske
styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december
2003, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for
at sikre FN en mere central placering i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans
bemærkninger, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet
ikke omtales i B 1, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil
fremlægge et udkast til en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 51 om, hvor længe den danske regering
skønner, at der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket
overvejer at sende styrker til Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger
regeringen har måtte trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale
terrortrussel, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 65, om det er en tilstrækkelig begrundelse
for at gå i krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem
andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år,
og ansvaret overlades til den irakiske hær, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene i den
irakiske regering, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 68 om de eksilirakere, der er indsat på
vigtige poster, har et troværdighedsproblem, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem
for den amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale
civile irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i
olieindustrien,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 70, om det er spild af penge, at der gives
midler til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale
irakiske, som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, fra
udenrigsministeren
11
Revideret tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B
1
12
Spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag til styrken
og størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske
bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige forpligtelser
og mindre ansvar end USA og Storbritannien, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 133, om regeringen har haft direkte kontakt til
præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår Iraks
fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i, at FN’s
rolle i Irak skal være »indispensable«, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 135, om ministeren vil anerkende, at spørgsmålet om
masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i Irak, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 136, om henholdsvis statsministeren og
udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 137, om den debat der pågår i USA og Storbritannien
vedrørende grundlaget for koalitionens engagement i Irak, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i USA og
Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens engagement
i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe nogen
risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
13
Spm. 140, om engagementet i Irak svækker mulighederne
for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, til forsvarsministeren
Spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille med ca.
90 soldater til en FN-fredsoperation, til forsvarsministeren
Spm. 142, om regeringen finder det betryggende, at
anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring fra
tidligere udsendelse, til forsvarsministeren
14
Spm. 143, om ministeren mener, at det er i modstrid med
den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets ledelse til
den irakiske befolkning, til udenrigsministeren
Spm. 144, om ministeren mener, at besættelsesmagten burde
være meget tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og
politisk, for den irakiske befolkning, til udenrigsministeren
Spm. 145, om det ville være at foretrække, at den
amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske
firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., til udenrigsministeren
15
Spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI udnytter den
nye magt og autoritet tildelt besættelsesmagten, til forsvarsministeren
16
Spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil falde
tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man ændrer
sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det giver et
troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt politisk
magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig
at være et blålys, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i
Information den 9/10-03, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske
regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil give
problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske
regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i
Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
17
Svar på spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede
danske bidrag og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det
irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på
irakisk jord, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 18, om ministeren er enig med USA’s
udenrigsminister i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at
den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den
Gallup- undersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som
statsministeren
omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere
forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 52 om regeringes holdning til tyrkisk
militær tilstedeværelse i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere
central rolle i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak
skal styrkes, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse
forbindelser til terrorister og muligvis stadig har det, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske
udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en
krig mod Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse
fra et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et
billede af spild og forgyldelse i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 72 om ministerens kommentar til den
tidligere officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel:»The United States
and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony«, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer
til genopbygning af Irak sker til republikanske venner og
forretningsforbindelser,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 74, om den amerikanske
besættelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye
irakiske regering til at forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal
privatiseres, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre
og kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak
forberedes til demokrati og selvstyre, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination
af politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver
Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i
Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse, som breder sig i den
irakiske
befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og
andre steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske
besættelsesadministration aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale
irakiske sikkerhedsstyrker, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den
danske regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en
FN-resolution, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 81 om ministerens holdning til, at den
tyrkiske beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det
irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 82 om ministerens holdning til den handel,
som udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 87 om overladelse af magt til lokale
høvdinge, stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i
ordrer til Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har
behov for, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 89 om ministerens holdning til, at den
danske forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af
veluddannede mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej
hjem, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning
at afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde
sig i at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over
for en amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 92 om det retlige grundlag, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 93 om CIA’s seneste rapport om
masseødelæggelsevåben i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske
atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på
det irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i
marts, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 96 om, hvilket belæg der var for det
synspunkt, at Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske
rapporter der underbygger ministerens udtalelser om irakiske
masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne,
såfremt der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for
krigen, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i
brevet fra en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af,
at Irak på daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 101 om, hvilke brud på
nedrustningsforpligtelser der førte regeringen til deltagelse i krigen mod
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det
Internationale Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske
atomvåbenprogram, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 103, om Irak var en trussel mod
verdensfreden før krigen, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 104, om Irak støttede international
terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske
rapporter der blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske
masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere
våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af
kemiske og biologiske våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 108 om, at med destruktionen af anlægget Al
Hakam blev også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og
pølseforgiftning
ødelagt, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 109, om ministeren er enig i, at
forudsætningen for at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i
stand til at kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at
ministeren i forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse
omtalte eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 111, om det har nogen indvirkning på det
folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes
masseødelæggelsesvåben i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på
investeringsområdet, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 113, om organisationer med repræsentation i
Det Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt
at træffe beslutninger på det økonomiske område, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at
sikre de danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder
i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering
af statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, fra
udenrigsministeren
Supplerende svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene
i den irakiske regering, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske
oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 117, om det vil være i strid med
folkeretten, hvis en besættelsemagt bidrager til at begrænse et lands
mulighed for at disponere over sine naturressourcer, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til
genopbygning af Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5
mia. kr. til danske selskaber, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 120 om status for genopbygning af
vandforsyningen og energiforsyningen i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen
for den almindelige iraker, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s
Sikkerhedråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 124 om Det Styrende Råd’s udtalelser
vedrørende forhandlingerne om en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 125 om, hvilke initiativer
besættelsesmagterne i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse
til irakerne, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil
koste 110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 127 om olieproduktionen i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 128 om hjemmel til at starte en krig om
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør
sættes en dato for ophør af besættelsen i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af
Irak medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, fra udenrigsministeren
18
Spm. 152 om en eventuel udstationering af tyrkiske
tropper i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 153, om ministeren er enig i, at med Tyrkiets
interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 154, om den danske regering har taget konkrete
beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i fredsbevarende
indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 155, om ministerens kan bekræfte, at 1.500 soldater
er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske soldater,
uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes efter
eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne end
tidligere udsendte kontingenter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 157, om de nye danske troppers opgaver adskiller sig
fra de nuværende opgaver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af biologiske
og kemiske kampstoffer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 159, om det er ministerens vurdering, at radikale
shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og
den civile irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet uran,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 161 om oversendelse af en rapport om anvendelsen af
forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende skadevirkninger på
miljø og mennesker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor danske
styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker og
SCIRI,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende Råd i
Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive udstationeret
i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 164, om ministeren finder det vigtigt, hvor mange
civile irakere der er blevet dræbt, i forbindelse med en vurdering af den
samlede militære indsats, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen og evnen
til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, til
forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 166, om ministeren er enig i, at en decideret
FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have større
legitimitet internationalt og i Irak end en overgangsproces, der styres af
besættelsesmagterne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 167, om regeringen er enig i, at krigen mod Irak
aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at
genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske
selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 169 om oversendelse af en vurdering af
sikkerhedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 170, om ministerens vurdering af, om forslaget om
tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne skabe større
stabilitet i de pågældende byer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at arbejde
for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 172 om resultatet af undersøgelse af skudepisoden,
hvor en dansk soldat dræbte en iraker, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
19
Supplerende svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt
den iraker, der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været
reddet,
såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp, fra forsvarsministeren
20
1. udkast til betænkning over B 1
21
Spm. 173 om verificeringen af citat i Colin Powells brev,
til udenrigsministeren
Spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et falsum,
til udenrigsministeren
Spm. 175, om undersøgelse lever op til videnskabelig
standard, til udenrigsministeren
Spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber, til
udenrigsministeren
Spm. 177 om præcisering af formulering i svar på spm. 79,
til udenrigsministeren
Spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser, til
udenrigsministeren
Spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals aktiviteter, til
udenrigsministeren
Spm. 180 om dokumentation for kategorisering af
international terrorisme, til udenrigsministeren
22
Supplerende svar på spm. 44 om udenrigsministeren vil
kommentere forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra
udenrigsministeren
Supplerende svar på spm. 60 om offentlig høring om
Irakkrigen, fra udenrigsministeren
23
Spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de danske
repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren
Spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske soldater uden
rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, til forsvarsministeren
Spm. 183 om nye troppers opgaver, til forsvarsministeren
Spm. 184 om udbetaling af erstatning, til
forsvarsministeren
Spm. 185 om skriftlige retningslinjer for vurdering af
kulancemæssig godtgørelse, til forsvarsministeren
Spm. 186 om vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben
mod danske soldater, til forsvarsministeren
Spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende elementer
af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske kampstoffer, til
forsvarsministeren
Spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv ifølge
auditørundersøgelse ikke kunne have været reddet, forsvarsministeren
Spm. 189, om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i
Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, til
forsvarsministeren
Spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens udtalelse, til
forsvarsministeren
24
Spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte USA’s
udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441 som
grundlag for en krig mod Irak, til udenrigsministeren
Spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt angår
stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, til udenrigsministeren
Spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå
kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører
under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, til
udenrigsministeren
Spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra enhver kritik
af administrationen og genopbygningen af Irak, til udenrigsministeren
Spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102 skal
forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse af
oplysninger fra USA, til udenrigsministeren
Spm. 196, om det skal forstås således, at ingen af de
oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har relevans i
dag, til udenrigsministeren
Spm. 197, om ministeren lægger op til, at det ikke skal
være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at undersøge,
hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af
det irakiske regeringsråd, til udenrigsministeren
25
Spm. 198, om ministeren kan oplyse, hvad der menes med
»international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, til
forsvarsministeren
26
Spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken
indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske
spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge at sikre sig, at
tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
27
Spm. 201 om gallupundersøgelse, til udenrigsministeren
Spm. 202 om, at de danske tropper i stigende grad skal
være med til at sikre genopbygningen i Irak, til udenrigsministeren
Spm. 203 om rekruttering af tidligere, brutale irakiske
sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden, til
udenrigsministeren
Spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i
Irak-genopbygningen på USA’s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte
den
nuværende amerikanske politik og administration i Irak, til
udenrigsministeren
Spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til
Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, til udenrigsministeren
Spm. 206 om de amerikanske myndigheders kommercielle
dispositioner, til udenrigsministeren
28
Spm. 207, om ministeren kan bekræfte, at hvis regeringen
forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med et halvt
år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og således ikke
behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
29
Svar på spm. 140, om engagementet i Irak svækker
mulighederne for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille
med ca. 90 soldater til en FN-fredsoperation, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 142, om regeringen finder det betryggende,
at anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring
fra tidligere udsendelse, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI
udnytter den nye magt og autoritet tildelt af besættelsesmagten, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 155, om ministeren kan bekræfte, at 1.500
soldater er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske
soldater, uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes
efter eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne
end tidligere udsendte kontingenter, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 157, om de nye danske troppers opgaver
adskiller sig fra de nuværende opgaver, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af
biologiske og kemiske kampstoffer, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 159, om det er ministerens vurdering, at
radikale shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker
i Irak og den civile irakiske befolkning, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet
uran, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 161 om oversendelse af en rapport om
anvendelsen af forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende
skadevirkninger på miljø og mennesker, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor
danske styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker
og SCIRI, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 169 om oversendelse af en vurdering af
sikkerhedssituationen i Irak, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 172 om resultatet af undersøgelse af
skudepisoden, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske
soldater uden rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 183 om nye troppers opgaver, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 184 om udbetaling af erstatning, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 185 om skriftlige retningslinjer for
vurdering af kulancemæssig godtgørelse, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 186 om vurdering af truslen om brug af
masseødelæggelsesvåben mod danske soldater, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende
elementer af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske
kampstoffer, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv
ifølge auditørundersøgelse ikke kunne være reddet, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens
udtalelse, fra forsvarsministeren
30
Svar på spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag og
størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske
bidrag, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige
forpligtelser og mindre ansvar end USA og Storbritannien, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 133 om regeringen har haft direkte kontakt
til præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår
Iraks fremtid, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i,
at FN’s rolle i Irak skal være »indispensable«, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 135, om ministeren vil anerkende, at
spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 136, om henholdsvis statsministeren og
udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 137 om den debat, der pågår i USA og
Storbritannien om grundlaget for koalitionens engagement i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i
USA og Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens
engagement i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i
Irak,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe
nogen risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 143, om ministeren mener, at det er i
modstrid med den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets
ledelse til den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 144, om ministeren mener, at
besættelsesmagten burde være meget tilbageholdende med at fastlægge en
struktur, både økonomisk og politisk, for den irakiske befolkning, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 145, om det ville være at foretrække, at den
amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske
firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., fra udenrigsministeren
Svar på spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil
falde tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man
ændrer
sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det
giver et troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt
politisk
magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig
at være et blålys, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i
Information den 9/10-03, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske
regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil
give problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske
regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 152 om eventuel udstationering af tyrkiske
tropper i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 153, om ministeren er enig i, at med
Tyrkiets interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 154, om den danske regering har taget
konkrete beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i
fredsbevarende indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende
Råd i Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive
udstationeret
i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 164, om ministeren ikke finder det vigtigt,
når den samlede militære indsats skal vurderes, at kunne vurdere, hvor mange
civile irakere, der er blevet dræbt, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen
og evnen til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 166, om ministeren er enig i, at en
decideret FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have
større legitimitet internationalt og i Irak, end en overgangsproces, der
styres af besættelsesmagterne, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 167, om regeringen er enig i, krigen mod
Irak aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at
genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske
selskaber, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 170 om ministerens vurdering af, om
forslaget om tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne
skabe større stabilitet i de pågældende byer, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at
arbejde for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 173 om verificeringen af citat i Colin
Powells brev, til udenrigsministeren
Svar på spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et
falsum, til udenrigsministeren
Svar på spm. 175, om undersøgelse lever op til
videnskabelig standard, til udenrigsministeren
Svar på spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber,
til udenrigsministeren
Svar på spm. 177 om præcisering af formulering i svar på
spørgsmål 79, til udenrigsministeren
Svar på spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser,
til udenrigsministeren
Svar på spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals
aktiviteter, til udenrigsministeren
Svar på spm. 180 om dokumentation for kategorisering af
international terrorisme, til udenrigsministeren
Svar på spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de
danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 189 om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd
i Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte
USA’s udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441
som
grundlag for en krig mod Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt
angår stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå
kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører
under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra
enhver kritik af administrationen og genopbygningen af Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102
skal forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse
af oplysninger fra USA, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 196, om det skal forstås således, at ingen
af de oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har
relevans i dag, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 197, om ministeren lægger op til, at det
ikke skal være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at
undersøge,
hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af
det irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 198, om ministerene kan oplyse, hvad der
menes med »international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken
indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske
spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge og sikre
sig at tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 201, om gallupundersøgelse, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 202, om at de danske tropper i stigende grad
skal være med til at sikre genopbygningen i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 203 om rekruttering af tidligere brutale
irakiske sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i
Irak-genopbygningen på USA,s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte den
nuværende amerikanske politik og administration i Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til
Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 206 om de amerikanske myndigheders
kommercielle dispositioner, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 207 om ministeren kan bekræfte, at hvis
regeringen forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med
et halvt år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og
således ikke behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, fra
udenrigsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens
og forsvarsministerens svar herpå
Spørgsmål 1 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 18, 49, 60, 66-79, 81-83, 86, 91-93, 102, 104, 110,
117, 125, 143-145, 147, 149-151, 193, 194, 201 og 206 og udenrigsministeren
svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 39, 43, 83, 86, 146, 158, 159, 172 og 188 og
forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål nr. 1:
I hvilken udstrækning vurderer regeringen, at en øget
sikkerhed
i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge vender hjem?
Svar:
Fra integrationsministeren er modtaget følgende svar:
Integrationsministeren har oplyst, at de ændrede forhold i Irak
allerede på nuværende tidspunkt har medført, at 107 asylansøgere fra Irak pr.
1. oktober 2003 er vendt frivilligt tilbage til Irak. Udlændingestyrelsen
arbejder pt. på at hjælpe yderligere 141, der
pr. 1. oktober 2003 har tilkendegivet ønske om at vende frivilligt tilbage
til Irak.
Med hensyn til spørgsmålet om mulig inddragelse eller afslag på
forlængelse af allerede meddelte asyltilladelser til irakiske statsborgere og
med hensyn til den videre behandling af asylansøgninger fra irakere, der
endnu
ikke er færdigbehandlet, har integrationsministeren henvist til, at det ved
ændringen
af udlændingeloven i sommeren 2002 i bemærkningerne til lovforslaget blev
præciseret, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til løbende at undersøge, om
grundlaget for meddelte asyltilladelser fortsat er til stede.
Udlændingestyrelsen skal således undersøge, om der er grundlag
for at inddrage tidsbegrænsede asyltilladelser både i tilfælde, hvor konkrete
forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig, og i tilfælde, hvor
de
generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i hjemlandet har ændret
sig
på en sådan måde, at der ikke længere er risiko for forfølgelse.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hver
enkelt sag, og der er klageadgang i sagerne til Flygtningenævnet. Såfremt
Flygtningenævnet ikke er enig i, at forholdene på det givne tidspunkt har
ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse,
er det forudsat i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen skal følge
udviklingen i det pågældende land tæt med henblik på at overveje forelæggelse
af nye såkaldte prøvesager for Flygtningenævnet på et senere tidspunkt.
Udlændingestyrelsen fremsendte i løbet af sensommeren 2002 en
række prøvesager til Flygtningenævnet vedrørende nægtelse af forlængelse af
asyltilladelser til irakiske statsborgere, idet styrelsen fandt, at der var
sket sådanne ændringer i Irak, at de forhold, der havde begrundet
asyltilladelserne,
ikke længere var til stede.
I en række afgørelser ultimo 2002 tilkendegav Flygtningenævnet,
at nævnet ikke var enig i styrelsens vurdering heraf. For så vidt angår Irak
vurderede nævnet, at ændringerne på daværende tidspunkt var af begrænset
rækkevidde i forhold til situationen som helhed i Irak, idet der ikke var
sket
nogen ændring af magtforholdene og den generelle menneskerettighedssituation
i
landet.
På baggrund af udviklingen vedrørende Irak henstillede UNHCR den
11. marts 2003, at ingen irakiske asylsøgere/flygtninge blev tvangsmæssigt
udsendt
til Irak.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet besluttede den 20. marts
2003 at berosætte behandlingen af irakiske asylsager som følge af
koalitionens
intervention i Irak. Sagsbehandlingen er fortsat berosat i
Udlændingestyrelsen
og Flygtningenævnet f.s.v.a. nye asylansøgninger. Asyltilladelser til irakere
forlænges fortsat af styrelsen.
Den 1. august 2003 udsendte UNHCR en henstilling vedrørende
behandlingen af irakiske asylsager. UNHCR anbefaler i henstillingen, at der
fortsat meddeles midlertidig beskyttelse til irakiske asylansøgere –
også til
nyankomne – på grund af sikkerhedssituationen i Irak. Såfremt der er
lande, der
på trods af UNHCRs anbefaling ønsker at genoptage asylsagsbehandlingen,
henleder UNHCR opmærksomheden på, at der er risiko for forfølgelse fra andre
end myndighederne (non-state agents) i Irak. Endvidere bør alvorlig
forfølgelse
udøvet af det tidligere regime indgå i vurderingen. UNHCR-kontorerne i
regionen
vil fortsat ikke påbegynde behandlingen af asylansøgninger fra irakere og
henstiller, at ingen irakere returneres tvangsmæssigt til Irak eller til
lande
i regionen.
Udlændingestyrelsen følger løbende udviklingen i Irak med
henblik på at vurdere, hvornår behandlingen af irakiske asylsager kan
genoptages. Styrelsen indhenter i den forbindelse oplysninger fra en lang
række
kilder, herunder andre landes udlændingemyndigheder samt UNHCR.
Udlændingestyrelsen foretog endvidere en fact finding mission i
juli 2003 til to af Iraks nabolande (Jordan og Syrien). Missionen resulterede
i
fact finding rapport om Irak »Joint British-Danish Fact Finding Mission to
Damascus, Amman and Geneva on Conditions in Iraq«, der blev publiceret den
18.
august 2003, og som indeholder en beskrivelse af forholdene i Irak som
opfattet
af en række kilder i nabolandene og af UNHCR i Geneve.
Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at indhente
asylrelevante oplysninger i selve Irak. Af den grund indeholder rapporten
ikke
oplysninger og vurderinger fra blandt andre Coalition Provisional Authority
(CPA)-medarbejdere og andet internationalt personale, der arbejder med
genopbygningen
af Irak, og fra lokale politikere, embedsmænd, politifolk m.v.
Det har af hensyn til sikkerhedssituationen heller ikke
efterfølgende været muligt at gennemføre en planlagt fact finding mission til
selve Irak. Udlændingestyrelsen arbejder imidlertid fortsat på at gennemføre
en
fact-finding mission til Irak. Udlændingestyrelsen finder på denne baggrund
endnu ikke, at der foreligger de nødvendige oplysninger til at genoptage
behandlingen af irakiske asylsager. Flygtningenævnet har tilsvarende på et
møde
i nævnets Koordinationsudvalg den 27. august 2003 besluttet fortsat at
berostille behandlingen af irakiske asylsager.
Hvad angår spørgsmålet om nægtelse af forlængelse af
asyltilladelser til irakere bemærkes, at det på baggrund af Flygtningenævnets
ovenfor nævnte afgørelser fra ultimo 2002, kræves, at situationen i
flygtningenes hjemland ikke alene skal være ændret, men at der skal være tale
om en afgørende (fundamental) ændring, der skal være varig, stabil, samt
effektiv. Denne situation foreligger efter Udlændingestyrelsens opfattelse
endnu ikke vedrørende Irak.
Spørgsmål nr. 18:
Er ministeren enig med USA’s udenrigsminister, Colin Powell, når
denne i et brev til den syriske udenrigsminister skrev, at »der ikke er noget
i
resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en
krig
mod Irak«.
Svar:
Regeringen har ikke kunnet verificere det pågældende citat, der
stammer fra syriske medier.
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes oversende en kommenteret oversigt over alle de
episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under deres foreløbige ophold
i
Irak?
Svar:
6. juni 2003:
En
patrulje afgav 3 varselsskud og efterfølgende 1 sigtet skud. En iraker død.
10. juli 2003:
En
patrulje afgav tre skud mod en iraker. Ingen sårede.
En
eskorte afgav varselsskud og sigtet skud. Ingen sårede.
Der
blev afgivet varselsskud mod demonstration. Ingen sårede.
13. juli 2003:
En
konvoj blev beskudt. Ingen skader på personel eller materiel.
En
patrulje blev beskudt. Ingen sårede.
16. juli 2003:
En
patrulje blev beskudt. Patruljen afgav varselsskud og herefter sigtet
skydning.
Patruljen blev herefter beskudt fra flere sider. En iraker blev såret.
18. juli 2003:
Personel
ved en kontrolpost afgav varselsskud og herefter 1 sigtet skud. Ingen sårede.
Et
mistænkeligt køretøj blev forsøgt standset. Der blev afgivet 3 sigtede skud.
En
iraker blev såret.
23. juli 2003:
En
patrulje blev beskudt fra omkringliggende huse. Patruljen besvarede ikke
ilden,
fordi der var kvinder og børn i området. Ingen sårede.
25. juli 2003:
En
patrulje blev kraftigt beskudt fra en landsby under en anholdelse. Patruljen
besvarede ilden. Efterfølgende blev patruljen beskudt fra en bro. Ingen
sårede.
28. juli 2003:
En
patrulje blev beskudt af en mindre gruppe. Patruljen afgav varselsskud og
trak
sig tilbage. Ingen sårede.
29. juli 2003:
Den
danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.
30. juli 2003:
Den
danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.
En
patrulje afgav 3-5 varselsskud. Ingen sårede.
31. juli 2003:
En
patrulje affyrede lysammunition for at gøre opmærksom på sig selv. Herefter
blev der rettet ild mod patruljen. Patruljen besvarede ilden fra køretøjet.
Det
er uvist, om irakere blev ramt under træfningen.
1. august 2003:
Den
danske styrke afgav varselsskud i forbindelse med en demonstration. Ingen
sårede.
8. august 2003:
En
patrulje anvendte lysammunition for at tilkendegive, at der var tale om
koalitionsstyrker. Der blev åbnet ild mod patruljen. Patruljen besvarede
ilden.
Ingen sårede.
10. august 2003:
Vagterne
på taget af det såkaldte »CIMIC HOUSE« blev beskudt fra et andet hustag under
en demonstration. Vagterne besvarede ilden. Ingen sårede.
11. august 2003:
En
patrulje blev beskudt. Patruljen besvarede ikke ilden. Ingen sårede.
12. august 2003:
En
patrulje blev beskudt med 10-12 skud. Patruljen trak sig tilbage. Ingen
sårede.
13. august 2003:
En
patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.
15. august 2003:
En
patrulje blev beskudt med ild fra bl.a. et let maskingevær. Patruljen gik i
dækning og blev forstærket af en patrulje yderligere. Ingen sårede.
16. august 2003:
I
forbindelse med en patrulje kom det til ildafgivelse. 1 dansker og 2 irakere
døde, herudover blev en iraker såret.
21. august 2003:
En
militærpolitipatrulje afgav et sigtet skud. En iraker såret.
29. august 2003:
en
person affyrede panserværnsraket mod CIMIC house. Ingen sårede.
En
patrulje anvendte lysammunition, skød varselsskud og herefter et sigtet skud
og
ramte en iraker i brystet. Patruljen gav førstehjælp til den sårede iraker,
der
senere døde af skuddet.
30. august 2003:
En
patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.
8. september 2003:
En
patrulje afgav to varselsskud. Ingen sårede.
»CIMIC
HOUSE« beskudt af formodentlig et let maskingevær og en panserværnsraket.
Ingen
sårede.
10. september 2003:
En
patrulje afgav ét varselsskud. Ingen sårede.
Lokale
irakere angreb »CIMIC HOUSE« med tre til fire panserværnsraketter og ild fra
let maskingevær. Ingen sårede.
25. september 2003:
En
patrulje afgav 3 varselsskud. Ingen sårede.
Spørgsmål nr. 43:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt den iraker der blev
dræbt den 6. juni 2003 af en dansk soldat kunne være reddet, såfremt der
havde
været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse for alle
årsager hertil?
Svar:
Jævnfør auditørundersøgelsen – der tidligere er oversendt til
Folketingets Forsvarsudvalg – blev den civile iraker skudt af en
dansk
soldat den 6. juni 2003 kl. ca. 2120. Patruljens sanitetsmand ydede straks
førstehjælp, og den hårdt sårede blev kørt til den danske lejr, hvor lægen
kl.
2205 konstaterede, at døden var indtrådt.
Jeg har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt den afdøde iraker
kunne have været reddet, såfremt der umiddelbart havde været en læge til
stede.
Supplerende svar på spørgsmål 43:
I forlængelse af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag
5) er jeg blevet opmærksom på, at spørgsmålet kan være affødt af, at
Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8. september 2003 med pålæg om
tavshedspligt
har haft lejlighed til at gennemlæse det materiale, som har indgået i
auditørens undersøgelse af den omhandlede skudepisode den 6. juni 2003 og
dermed har været lagt til grund for auditørens afgørelse.
Det fremgår blandt andet af dette materiale, at lægen ved det
danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har oplyst, at hvis han havde
været til stede, da afdøde blev skudt, ville han ikke have kunnet redde
afdøde
dels på grund af skaderne, men også fordi lægens udstyr stadig befandt sig i
containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede således på dette tidspunkt
kun
over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt svarer til en civil
lægeambulance.
Når containerne, der indeholdt lægens udstyr ikke var pakket ud,
skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var ankommet materiel eller
udstyr
til lejrens infirmeri. Dette var under klargøring til transport i Kuwait med
henblik på efterfølgende forskydning til lejrområdet ved Al Qurnah.
Spørgsmål nr. 49:
Hvorfor omtales masseødelæggelsesvåben slet ikke i B1. Er
årsagen, at den danske regering har erkendt, at argumentet om
masseødelæggelsesvåben i Irak ikke længere virker sandsynligt?
Svar:
Regeringen søger med beslutningsforslag B1 tilslutning til en
styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.
Sikringsstyrken har bl.a. til opgave at skabe sikre rammer for genopbygningen
af Irak, den humanitære indsats i landet og den irakiske befolknings
bestræbelser
på at gennemføre en politisk overgangsproces. Spørgsmålet om evt. eksistens
af
masseødelæggelsesvåben i Irak har ingen direkte forbindelse til denne
styrkelse
og er derfor ikke omtalt i bemærkningerne til beslutningsforslaget.
Det samme er tilfældet i beslutningsforslag 165 om dansk militær
deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, vedtaget den 15. maj
2003.
Spørgsmål nr. 53:
Er det den danske regerings opfattelse, at dele af den modstand
mod besættelsen, der i dag er i Irak, ville blive formindsket, hvis FN blev
tildelt en mere central rolle i Irak?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at en international samling
omkring FN og genopbygningsindsatsen i Irak vil medvirke til at stabilisere
situationen i landet.
Spørgsmål nr. 60:
Vil regeringen kommentere, hvorfor regeringen ikke tør deltage i
en offentlig høring om Irak-krigen?
Svar:
Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militære
indsats i Irak er udførligt beskrevet i bemærkningerne til beslutningsforslag
B
118. Beslutningen baserede sig, som det fremgår af beslutningsforslaget (B
118), på oplysninger fra åbne kilder. Regeringen har i forbindelse med
Folketingets behandling af beslutningsforslagene om dansk deltagelse i den
militære indsats i Irak (B 118, B 165 og B1) foreløbig besvaret ca. 350
spørgsmål om sagen fra medlemmer af Forsvarsudvalget. Hertil kommer et meget
betydeligt antal spørgsmål stillet af medlemmer af Folketinget i medfør af §
20
i Folketingets forretningsorden.
På denne baggrund finder regeringen, at spørgsmålet om
grundlaget for den danske deltagelse i den militære indsats i Irak foreligger
fuldt oplyst.
Spørgsmål nr. 66:
Er ministeren enig med den nye irakiske minister for elektricitet,
Ayham al-Samarrai, som til BBC udtalte at koalitionsstyrkerne i Baghdad og
fem
andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år
og
ansvaret overlades til den irakiske hær?
Svar:
Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende
indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner
i
Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det
irakiske
regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige
skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske
befolkning.
Konkret har chefen for koalitionsmyndigheden, ambassadør Paul
Bremer, udviklet en 7-punkts plan for hurtigst mulig overgang til irakisk
styre: 1) indsættelse af et midlertidig irakisk styre, hvilket skete med
indsættelsen af Regeringsrådet i juli i år;
2) beslutning om udarbejdelse af en forfatning; 3) udnævnelse af irakere
til at styre landet, hvilket er sket med Regeringsrådets udnævnelse af 25
ministre; 4) udarbejdelse af en forfatning, hvortil en redaktionskomite er
blevet nedsat; 5) godkendelse af forfatningen, som efterfølgende vil blive
sendt til afstemning; 6) valg af regering; og endelig 7) afvikling af
koalitionsmyndigheden.
Dette program er efter regeringens opfattelse den mest
realistiske foreliggende plan for overgang til civilt og demokratisk styre i
Irak.
Spørgsmål nr. 67:
Mener ministeren ikke det er et problem at den nye irakiske
regering, som er udpeget af det amerikansk-sammensatte regeringsråd, består
af
25 ministre, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte for
offentligheden, og hvor disse ministre, ifølge deres biografiske data, for
det
meste er uddannet på universiteter i England og USA, eller har arbejdet for
vestlige selskaber, som Politiken skriver den 3. september 2003?
Svar:
Det bredt sammensatte Regeringsråd er et skridt på vejen mod
irakisk styre men er ingen erstatning for en folkevalgt regering. Som nævnt i
besvarelsen af spørgsmål 66 arbejder Koalitionsmyndigheden hen mod etablering
af en demokratisk valgt irakisk regering.
Spørgsmål nr. 68:
Mener ministeren ikke at der er skabt et troværdighedsproblem
for de eksil-irakere som USA har hentet tilbage til Irak og indsat på vigtige
poster, idet deres udtalelser og påstande om Saddam Husseins
masseødelæggelsesvåben
og den fare som disse udgjorde, har vist sig at være grundløse.
Svar:
Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 67.
Spørgsmål nr. 69:
Finder ministeren ikke at det skaber et troværdighedsproblem for
den amerikanske besættelsesadministration at den gentagne gange – ifølge
Berlingske Tidende den 2. oktober 2003 – henter folk udefra til at gøre
et
stykke arbejde f.eks. reparationer i olieindustrien, i stedet for at ansætte
lokale civile irakere som kan gøre arbejdet?
Svar:
Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende
indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner
i
Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det
irakiske
regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige
skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske
befolkning.
Spørgsmål nr. 70:
Mener ministeren ikke at det er spild af penge at der gives
massevis af penge til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der
findes
lokale irakiske som kan udføre det samme arbejde for 10 pct. af pengene, som
det fremføres i en artikel i Berlingske Tidende den 2. oktober 2003?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål 69.
Spørgsmål nr. 71:
Hvad er ministerens kommentar til en udtalelse fra det
demokratiske medlem af repræsentanternes hus om, at der tegner sig et billede
af »spild og forgyldelse« i Irak, med berigelse af firmaer som
olieselskaberne
Bechtel og Halliburtin, hvis tidligere direktør er George W. Bush’s
vicepræsident Dick Cheney?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.
Spørgsmål nr. 72:
Hvad er ministerens kommentar til den tidligere officer og
US-ambassadør Robert Barry’s paper: »The United States and
Nation-building:
Path to Democracy or Hegemony?«, offentliggjort den 5. september 2003 –
hvor
han siger at den amerikanske administrator Paul Bremer, efter det første
angreb
på FN-bygningen i Baghdad, opfordrede det irakiske regeringsråd til at træde
frem og vise en mere offentlig profil, men hvor de fleste nægtede dette, med
det argument at som udnævnt af USA manglede de autoritet og legitimitet?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål 67. I øvrigt har det
irakiske regeringsråd en offentlig profil. Bl.a. deltog repræsentanter fra
regeringsrådet i åbningen af FN’s Generalforsamling.
Spørgsmål nr. 73:
Hvad er ministerens kommentar til Informations artikel fra den
3. oktober 2003, hvor det oplyses at ordrer til genopbygningen af Irak sker
til
republikanske venner og forretningsforbindelser, og at to koncerner alene
–
Bechtel og den anden Kellog Brown & Co., som begge har nære kontakter til
det hvide hus – har fået bevilget kontrakter til en milliard dollars?
Svar:
Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders
kommercielle dispositioner i Irak.
Spørgsmål nr. 74:
Mener ministeren ikke det er udtryk for god gammeldags
imperialisme at den amerikanske besættelsesadministration presser det
irakiske
regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde at 200 irakiske
selskaber snart skal privatiseres, samtidig med – Martin Burcharth
skriver i
Information, » – dekreterede besættelsesmyndigheden, at udenlandske
firmaer kan
eje 100 pct. af irakiske selskaber«?
Svar:
Regeringen finder, at den private sektor og private
investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske
genopbygning
af Irak.
Spørgsmål nr. 75:
Mener ministeren ikke at de talrige økonomiske transaktioner, de
amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien,
er uforenelige med at der kan tales om at Irak forberedes til demokrati og
selvstyre?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73 og 74.
Spørgsmål nr. 76:
Mener ministeren ikke at der er tale om en mildest talt uheldig
kombination af politik og økonomiske interesser, at den republikanske
politiske
rådgiver Charles Black, som i 1990’erne rådgav den irakiske
oppositionsgruppe
INC, nu sammen med sit firma BKSH&Associates planlægger selv at starte
virksomheder i Irak?
Svar:
Jeg har ingen kommentarer til spørgsmålet.
Spørgsmål nr. 77:
Mener ministeren ikke at der er tale om en uheldig
sammenblanding af økonomi og politik at den tidligere chef for den
amerikanske
forbundsregerings nødhjælpsagentur, Joe Allbaugh, nu med et nyt
konsulentfirma
»New Bridge Strategies«, har specialiseret sig i at vinde kontrakter i Irak
og
hos Bush-regeringen, for som en anonym partner i »New Bridge Stretegies«, den
3. oktober 2003 siger til Information, så »ville det være en guldmine at få
distributionsrettigheder til Procter & Gamble. En enkelt 7-eleven kunne
lukke
30 irakiske butikker. Wall-Mart kan overtage hele Irak«?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.
Spørgsmål nr. 78:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den danske militære
tilstedeværelse i Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder
sig i den irakiske befolkning om at USA og dets allierede er der for egen
vindings skyld, altså at de danske besættelsesstyrker ikke er et isoleret
kontingent, men opfattes på linje med det engelske og amerikanske militær i
Irak?
Svar:
Den danske militære tilstedeværelse er en del af det
internationale samfunds omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere
Irak. I øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 66.
Spørgsmål nr. 79:
Kan ministeren bekræfte forlydender bl.a. i Guardian den
27.9.2003 om at sikkerhedssituationen i Bagdad og andre steder i Irak nu er
så
dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration nu aktivt rekrutterer
folk
fra de selv samme brutale irakiske sikkerhedsstyrker, som Saddam Hussein
brugte
til at undertrykke sin egen befolkning for at holde sig ved magten?
Svar:
I forbindelse med koalitionsmyndighedens indsats for at opbygge
en ny og troværdig irakisk politistyrke undgås så vidt muligt rekruttering af
personer, der er belastet af handlinger under det tidligere regime.
Spørgsmål nr. 81:
Hvad er ministerens holdning til at den tyrkiske beslutning -
varmt støttet og søgt af USA - om at sende 10.000 soldater til Irak,
fordømmes
af medlemmer af det amerikansk indsatte irakiske regeringsråd, som ikke vil
have soldater fra nabolandene udstationeret i Irak?
Svar:
Med resolution 1483 af 22. maj 2003 bød FNs Sikkerhedsråd FNs
medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og
sikkerhed i Irak velkommen. Også Tyrkiet har nu truffet beslutning om at
tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.
Antallet
af tyrkiske tropper, deployeringszone og andre spørgsmål søges afklaret i
samarbejde med Koalitionsmyndigheden.
Det må forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for
tyrkiske troppers tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter,
som det irakiske Regeringsråd måtte have.
Spørgsmål nr. 82:
Hvad er ministerens holdning til den handel som udsendelsen af
de tyrkiske tropper er udtryk for, bl.a. refereret i Information den 8.
oktober
2003, hvor det fremgår, at den amerikanske antiterrorchef Cofer Black i
sidste
uge lovede Tyrkiet at det amerikanske militær vil hjælp Tyrkiet at
»eliminere«
den trussel som PKK’s træningslejre i det nordlige Irak udgør for
Tyrkiet?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 81.
Spørgsmål nr. 83:
Er ministeren ikke betænkelig ved at de danske
besættelsesstyrker indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker
fra
den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro og
orden?
Svar:
Styrkebidragets opgave er at skabe sikkerhed, så genopbygningen
og demokratiseringsprocessen kan komme i gang. Derfor arbejder den danske
styrke sammen med de aktører i ansvarsområdet, der viser vilje til at skabe
fremgang i regionen.
Det Øverste Islamiske revolutionsråd i Irak (SCIRI) er det
første politiske parti, som det danske styrkebidrag har indledt et samarbejde
med, da det er det p.t. bedst organiserede. Samarbejde med øvrige partier
iværksættes, når de er rede hertil. Styrkebidraget samarbejder også med de
lokale sheiker, der repræsenterer stammestrukturerne, og de lokale præster,
der
også har stor indflydelse i området. SCIRI bestræber sig ligesom alle andre
aktører på at bringe sig i position til de kommende valg i Irak. Der er ikke
på
nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har en skjult dagsorden, men
hvis
det skulle vise sig at være tilfældet, foreligger der en ny situation. Indtil
videre har SCIRI siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde
med
koalitionen.
Jeg har i øvrigt tillid til, at chefen for det danske
styrkebidrag er i stand til at vurdere, hvilke lokale samarbejdsrelationer
der
tjener opgaveløsningen og formålet med operationen bedst.
Spørgsmål nr. 86:
Er ministeren ikke bekymret over perspektivet i at SCIRI-styrker
får større magt og kontrol i Basra-området – med dansk accept - når
samme
bevægelses militante gren, Badr Brigaden, andre steder i Irak udøver sin
militære magt og kontrol, og ifølge Ritzau den 25. september 2003, bliver
stadig sværere at kontrollere for besættelsesmagten, og at de engelske
sikkerhedsstyrkers ordrer til Badr Brigaden i den hellige by Najaf om at
nedlægge våbnene, ikke er blevet efterkommet, og derfor nu er uden for
kontrol?
Svar:
Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i Irak (SCIRI) får ikke
overladt magt og kontrol i den danske bataljons område men bidrager til at
løse
sikkerhedsmæssige opgaver.
SCIRI-folk udgør en stor del af medlemmerne i de lokale byråd,
som der er et godt og frugtbart samarbejde med. Derudover har SCIRI samt
andre
partier fået lov til at patruljere i området sammen med det irakiske politi
for
at styrke sikkerheden og politiets legitimitet, da SCIRI har langt større
opbakning i befolkningen end politiet.
Situationen i Najaf er helt speciel. Den er præget af bombningen
af en muslimsk helligdom og drabet på Hakim, SCIRI´s religiøse leder. Denne
situation kan ikke umiddelbart overføres til det danske område.
Det er nødvendigt at operere i den irakiske virkelighed, og her
er SCIRI en af de samarbejdsvillige aktører, der er til stede. Hvis de skulle
ignoreres, ville en stor del af irakerne i det danske område blive sat uden
for
indflydelse, hvilket virker uholdbart på længere sigt.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 83.
Spørgsmål nr. 91:
Mener ministeren ikke, at hvis medlemmer af de »villiges
koalition«, herunder Danmark, ikke siger fra overfor en amerikansk økonomisk
og
politisk udnyttelse af en besættelses-situation, så må finde sig i at blive
slået i hartkorn med besættelsesmagten, i dette tilfælde, USA?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål 78.
Spørgsmål nr. 92:
Mener ministeren ikke at der er en modsætning mellem ministerens
svar på udvalgsspørgsmål nr. 181 – B 118, bilag 37, hvor ministerens
skriver at
»det er regeringens opfattelse, at den midlertidige suspension ved resolution
1441 af de forudgående resolutioner må anses for ophørt, når det kan
konstateres, at Sikkerhedsrådets overvejelser (»considerations«) under
resolution 1441 er brudt sammen. Suspensionen anses for ophørt, når der rent
faktisk konstateres et sammenbrud i Rådets overvejelser, fordi
våbeninspektørernes arbejde må anses for udsigtsløst« - og så det brev som
udenrigsministeriet har modtaget den 8. november 2002 – frigivet via
Ekstrabladets anmodning om aktindsigt og optrykt i Ekstrabladet den 5.
oktober
2003 – hvori der refereres til et brev fra den amerikanske
udenrigsminister
Colin Powell til den syriske udenrigsminister og hvor der står at »there is
nothing in the resolution (der tales her om res. 1441) to allow it to be used
as a pretext to launch a war on Iraq and that if the US administration had
any
intention of resorting to military action this resolution wouldn’t have
taken
seven weeks«?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18.
Spørgsmål nr. 93:
Ministeren bedes kommentere CIA’s seneste rapport om
masseødelæggelsesvåben i Irak.
Svar:
Den foreløbige fremskridtsrapport, som chefen for de
amerikanske, britiske og australske våbeneksperter har afgivet, er ikke
offentlig tilgængelig. Af en redegørelse fra formanden, David Kay, fremgår
bl.a., at våbeneksperterne indtil nu ikke har fundet illegale våben, men at
de
har fundet tegn på eksistensen af skjult infrastruktur (forskere og
aktiviteter), der ville kunne anvendes til fremstilling af kemiske og
biologiske
våben. Eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben i Irak fortsætter, fordi,
som David Kay anfører på side 1 i sin foreløbige redegørelse: »It is far too
early to reach any definitive conclusions«.
Spørgsmål nr. 102:
Ministeren bedes oplyse, med hvilke indvendinger USA har
anfægtet IAEA’s konklusion om det irakiske atomvåbenprogram fra marts
2003, og
i den forbindelse vurdere om USA’s indvendinger stadig er relevante.
Svar:
USA præciserede ikke under debatten herom i Sikkerhedsrådet
dette spørgsmål. Da eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben fortsætter
ved
amerikanske, britiske og australske eksperter, antager regeringen, at den
endelige rapport fra disse eksperter til sin tid vil belyse spørgsmålet.
Spørgsmål nr. 104:
Vil ministeren oplyse, hvorledes Irak støttede international
terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, der er ansvarlige for
international
terrorisme, regeringen mener modtog støtte fra Husseins regime?
Svar:
Det fremgår af åbne kilder, at der var forbindelse mellem det
tidligere Bagdad-regime og terrororganisationer. To terrororganisationer, MKO
og Ansar-al-Islam, har opereret på irakisk territorium. Den palæstinensiske
terrorist Abu Nidal blev fundet skudt i sin lejlighed i Bagdad i august
sidste
år. Endvidere har Saddam Hussein givet incitamenter til terrorhandlinger ved
at
udbetale store pengepræmier til familierne til palæstinensiske
selvmordsbombere.
Spørgsmål nr. 110:
Kan ministeren bekræfte, at ministeren i forbindelse med
forespørgselsdebatten om dansk krigsdeltagelse i Folketinget i marts d.å.
gennem udtalelser som »Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben« omtalte
eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum?
Svar:
At Irak har haft programmer til udvikling af
masseødelæggelsesvåben er et etableret faktum. Jeg har gentagne gange under
folketingsdebatterne peget på, at Irak ikke ville gøre tilfredsstillende rede
for, hvad der var blevet af en lang række af disse våben. Iraks ulyst til at
samarbejde fuldt og helt med FN’s våbeninspektører og manglende vilje
til at
bidrage til en klarlæggelse af dette spørgsmål gav grund til at antage, at
våbnene stadig eksisterede. Om dette er tilfældet, er stadig ikke endeligt
fastslået.
Spørgsmål nr. 117:
Er ministeren enig i, at det vil være i strid med Folkeretten,
hvis en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at
disponere over sine naturressourcer, ikke mindst efter besættelsens ophør?
Svar:
Regeringen er enig i, at Iraks nationale ressourcer, herunder
landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler om
beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen heraf
skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til
gavn
for den irakiske befolkning. Efter besættelsens ophør vil det være op til den
til enhver tid værende irakiske regering at disponere over Iraks
naturressourcer.
Spørgsmål nr. 125:
Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer besættelsesmagterne
i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne.
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål 66.
Spørgsmål nr. 143:
I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66,
bedes ministeren oplyse, om han ikke finder, at det er i modstrid med at
overdrage landets ledelse til den irakiske befolkning, når den amerikanske
chefadministrator for Irak, Paul Bremer, er ved at udfærdige en helt ny
økonomisk struktur for Irak, at der er planlagt en privatisering af alle
væsentlige irakiske virksomheder, på nær olieindustrien, før den irakiske
befolkning overhovedet får mulighed for, via deres egne valgte
repræsentanter,
at tage stilling til hvilken samfundsmodel de ønsker skal efterfølge Saddam
Hussein-styret?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at Koalitionsmyndigheden
koordinerer tæt med det irakiske regeringsråd, herunder ikke mindst i
væsentlige økonomiske spørgsmål.
Spørgsmål nr. 144:
Ministeren finder i svaret på spørgsmål nr. 67 at det nuværende
irakiske regeringsråd ikke kan være en »erstatning for en folkevalgt
regering«,
er ministeren da ikke enig i, at besættelsesmagten burde være meget
tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og politisk for
den irakiske befolkning, så denne ikke på et senere tidspunkt bare må tage
til
efterretning hvad besættelsesmagten har lagt af rammer for deres liv?
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål 143.
Spørgsmål nr. 145:
Finder ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 69 og
70, at det ville være at foretrække at den amerikanske
besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske firmaer og
arbejdskraft
til reparationer mv. , end hele tiden gå ud og hyre meget dyrere amerikansk
eller anden udenlandsk arbejdskraft, og at dette ville blive opfattet som et
reelt skridt på vejen til irakisk selvstyre og selvudvikling, end den måde
som
det irakiske samfund nu begynder at blive kørt på af besættelsesmagten?
Svar:
Overgangen til irakisk styre og til brug af irakisk arbejdskraft
bør efter regeringens opfattelse ske så hurtigt så muligt, hvilket netop er
sigtet med Bremers syvpunktsplan. Irakisk arbejdskraft og irakiske
virksomheder
inddrages allerede i betydeligt omfang i genopbygningsarbejdet.
Spørgsmål nr. 146:
Er ministen enig i – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 83
– at den eventuelt nye situation der opstår, hvis SCIRI udnytter den nye
magt
og autoritet som de har fået tildelt af besættelsesmagten, vil være en
situation, hvor den danske styrke enten bare må acceptere den fait
accompli-situation som er opstået, eller at den danske styrke skal til at
bruge
magt for at fravriste SCIRI-militsen den magt som de har fået og formodentlig
vil bruge til at udbygge deres positioner fremover, og at denne situation vil
medføre voldsomme og blodige sammenstød med den milits som den danske styrke
selv har tildelt magt og autoritet?
Svar:
Der er ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har
en skjult dagsorden, men hvis det skulle vise sig at være tilfældet,
foreligger
der en ny situation. Indtil videre har SCIRI i det danske styrkebidrags
ansvarsområde siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde med
koalitionen.
SCIRI samt andre partier har fået lov til at patruljere i
området sammen med det irakiske politi for at styrke sikkerheden og politiets
legitimitet. De vil således ikke blive opbygget som en selvstændig
magtstruktur. Som anført i svar på spørgsmål nr. 83 (B1 – bilag 7), vil
SCIR
I
ikke være den eneste gruppering, der
vil blive inddraget i den kollektive sikkerhedsopgave. Inddragelsen af de
lokale sheiker, de lokale præster, samt i takt med udviklingen øvrige
politiske
grupperinger vurderes at balancere SCIRI indflydelse.
Det bør herudover erindres, at der er tale om en
koalitionsindsats for at inddrage de lokale grupperinger. Inddragelsen af de
lokale grupperinger vurderes endvidere at være en grundlæggende forudsætning
for
den trinvise retablering af irakisk autonomi.
Endelig må det ikke glemmes, at medinddragelse af lokale
grupperinger forpligter disse grupper til aktivt at støtte en fredelig og
positiv udvikling.
Spørgsmål nr.147:
Er ministeren enig i at det vil falde tilbage på
besættelsesmagten USA og dens »villige koalition«, hvis man ikke ændrer sin
opfattelse og brug af eksil-irakere på ledende stillinger, når der foreligger
og hele tiden kommer flere udtalelser fra såkaldt almindelige irakere om at
de
ikke kender disse eksil-irakere, ikke vil vide af dem, bl.a. fordi de er
indsat
af og håndplukket af USA?
Svar:
Det irakiske Regeringsråd er meget bredt sammensat, med
deltagelse af repræsentanter for en række etniske og religiøse grupperinger i
Irak.
Spørgsmål nr. 149:
Hvad er ministerens kommentar til artiklen i Information i dag
den 9. oktober 2003, hvor en højtstående leder af det irakiske regeringsråd
ligeud siger at: »Regeringsrådet har ikke megen magt, og hvis du ikke har
nogen
autoritet, har du heller ingen troværdighed. Irakerne vil opfatte os som
marionetter«?
Svar:
Det er vigtigt at overdrage så meget kompetence som muligt og så
tidligt som muligt til irakerne, hvilket netop er sigtet med ambassadør
Bremers
7-punktsplan.
Spørgsmål nr. 150:
Hvad er ministerens kommentar til at medlem af det irakiske
regeringsråd Mahmoud Othman, til Information den 9. oktober 2003 siger at
»Den
amerikanske kongres bevilger efter sigende 20 milliarder dollar til Irak, men
irakerne har ingen indflydelse på, hvordan de bliver brugt«?
Svar:
Efter udnævnelsen af irakiske ministre for en lang række
ministerier er det i praksis irakerne selv, der i samråd med
Koalitionsmyndigheden forvalter en voksende del af landets økonomiske midler
Spørgsmål nr. 151:
Er ministeren ikke enig i, at det vil give problemer både for
den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske regeringsråd som er
udpeget
af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i Irak, når det irakiske
regeringsråd er modstander af det, samtidig med at Tyrkiet har ytret ønske om
–
ifølge Information den 9. oktober 2003 – at en overordnet tyrkisk
embedsmand
får sæde i den regering som er udpeget af besættelsesmagten?
Svar:
Efter det oplyste har visse medlemmer af det irakiske
regeringsråd – ikke uventet – udtrykt betænkelighed ved Tyrkiets
beslutning om
at tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Det
må
forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for de tyrkiske troppers
evt.
tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter, som det irakiske
regeringsråd måtte have.
Der henvises i øvrigt til udenrigsministerens besvarelse af
spørgsmål 81.
Spørgsmål nr. 158:
På hvilken baggrund vurderes truslen om anvendelse af biologiske
eller kemiske kampstoffer fra resterende elementer af det tidligere regime
som
middel?
Svar:
Som det fremgår af David Kays redegørelse, kan det hverken
udelukkes eller bekræftes, at der findes lagre af biologiske og kemiske
kampstoffer i Irak, som rester af det tidligere regime kan få rådighed over.
Jeg kan i sagens natur ikke komme nærmere ind på baggrunden for
denne vurdering, idet den bygger på oplysninger af fortrolig karakter.
Spørgsmål nr. 159:
Er det ministerens vurdering, at radikale shiamuslimske grupper
ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og den civile irakiske
befolkning?
Svar:
Det shiamuslimske samfund er et segmenteret samfund bestående af
en række forskellige både moderate og radikale undergrupper med hver deres
dagsorden. Et fælles træk for en række radikale shiamuslimske grupper i Irak
er
imidlertid, at de ønsker koalitionen ud af Irak, samt at der etableres et
strengt islamisk styre. Der eksisterer en risiko for, at flere af disse
grupper
vil kunne anvende våbenmagt for at forfølge disse mål.
Spørgsmål nr. 172:
Kan ministeren bekræfte, at ministeren i juni udtalte til
pressen om en skudepisode, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, at ikke
alene
Søren Søndergaard ,»men også Folketinget og offentligheden vil få resultatet
af
undersøgelsen«?, og vil ministeren i den forbindelse oplyse om han har holdt
ord?
Svar:
Den 24. juli 2003 modtog jeg resultatet af auditørens
undersøgelse af skudepisoden i Irak den 6. juni 2003. Samme dag ved
middagstid
oversendte jeg auditørens resultat af undersøgelsen til Folketingets
Forsvarsudvalg. Senere samme dag blev resultatet af undersøgelsen
offentliggjort ved telegram udsendt af Ritzau, ligesom undersøgelsens
resultat
efterfølgende er blevet omtalt i flere medier.
Spørgsmål nr. 188:
I forlængelse af svaret på spørgsmål 43 bedes ministeren oplyse
alle de grunde, der fremgår af auditørundersøgelsen, til, at den anskudte
irakers liv ikke kunne være reddet.
Svar:
Der henvises til den supplerende besvarelse af spørgsmål 43 (B1
– bilag 5), som jeg har oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg den 9.
oktober 2003. Det fremgår heraf, at jeg i
forlængelse
af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag 5) blev opmærksom på,
at
spørgsmålet kunne være affødt af, at Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8.
september 2003 med pålæg om tavshedspligt havde haft lejlighed til at
gennemlæse
det materiale, som indgik i auditørens undersøgelse af den omhandlede
skudepisode den 6. juni 2003 og dermed var lagt til grund for auditørens
afgørelse.
Det fremgår blandt andet af dette
materiale, at lægen ved det danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har
oplyst, at hvis han havde været til stede, da afdøde blev skudt, ville han
ikke
have kunnet redde afdøde dels på grund af skaderne, men også fordi lægens
udstyr stadig befandt sig i containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede
således på dette tidspunkt kun over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt
svarer til en civil lægeambulance.
Når containerne, der indeholdt lægens
udstyr ikke var pakket ud, skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var
ankommet materiel eller udstyr til lejrens infirmeri. Dette var under
klargøring til transport i Kuwait med henblik på efterfølgende forskydning
til
lejrområdet ved Al Qurnah.
Spørgsmål nr. 193:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 71, 73, 75, 77,
88 og 91 finder ministeren da, at måden, hvorpå kontrakter uddeles og
administreres under genopbygningen af Irak, henhører under »amerikanske
myndigheders kommercielle dispositioner«, og at det således ikke vedrører
andre
lande med et engagement i Irak?
Svar:
Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders
kommercielle dispositioner i Irak.
Spørgsmål nr. 194:
Vil regeringen, i opfølgning på spørgsmål 71, 73, 75, 77, 88 og
91 afholde sig fra enhver kritik af administrationen af genopbygningen, under
henvisning til at det henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle
dispositioner«?
Svar:
Regeringen har en løbende dialog med de amerikanske myndigheder
om genopbygningen af Irak.
Spørgsmål nr. 201:
Kan ministeren bekræfte – i forlængelse af svaret på spørgsmål
nr. 21 – at i den opinionsun-dersøgelse statsministeren brugte i
åbningsdebatten, sagde 29 pct. af Baghdads indbyggere at de havde et positivt
syn på USA, mens 44 pct. havde et negativt syn på USA, mens omvendt der var
55
pct. som havde et positivt syn på Frankrig, og at den Gallup-undersøgelse som
brugte til at dokumentere at der var opbakning bag USA ikke kan bruges på den
måde som statsministeren gjorde i åbningsdebatten, og at f.eks. avisen
Financial Times den 11. september 2003 viderebragte undersøgelsens resultater
under overskriften: »Opinion poll underlines Iraqi distrust of America«?
Svar:
Regeringen har ikke noget at tilføje til svaret på spørgsmål 21.
Spørgsmål nr. 206:
Når ministeren, ifølge svarene på spørgsmål nr. 73, 74, 75, 76
og 77, ikke mener, at det tilkommer den danske regering at kommentere
amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner, er det så fordi man ikke
mener det vil have nogen konsekvens genopbygningen af Irak, eller om
amerikanske
firmaers investeringer og de privatiseringer som Paul Bremer vil igansætte,
er
uden konsekvens for »at Irak forberedes til demokrati og selvstyre«, eller
for
den holdning som almindelige irakiske borgere og erhvervsdrivende vil have
til
den amerikanske besættelsesmagt og dens økonomiske og politiske
dispositioner?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 193.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. Retsinformation · 31. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 3. juni 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. og til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN's bistandsmission til Irak (UNAMI) Retsinformation · 30. maj 2006