Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak

2003/1 BTB 1Betænkning over beslutningsforslagFolketinget19. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Forsvarsudvalget den 9. oktober 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale

sikringsstyrke i Irak

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2003 og var til

1. behandling den 8. oktober 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 207 spørgsmål til udenrigsministeren og

forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. Nogle af

udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå

er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF, KF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret

.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiet har støttet FN’s bestræbelser på at få Irak og Saddam

Læs alt

Hussein-regimet til at efterleve FN’s resolutioner, om fornødent med

militær

magt. Socialdemokraternes forudsætning for anvendelse af militær magt var

opbakning i FN’s Sikkerhedsråd, men denne forelå ikke, da regeringen

støttet af

Dansk Folkeparti i marts 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i den

amerikansk/britisk-ledede

krig mod Irak.

Socialdemokraterne stemte imod Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

Vores opfattelse var, at grundlaget for at gå i krig ikke var til stede, og

efterfølgende er vi blevet bekræftet i denne opfattelse, bl.a. er der endnu

ikke fundet bevis for, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben

– et

argument, der blev brugt som begrundelse for krigen.

Efter ophøret af de egentlige krigshandlinger er Danmark blevet

en del af besættelsesmagten, og i konsekvens af dette samt med henvisning til

FN-resolution 1483 af 22. maj 2003 finder Socialdemokraterne det rigtigt at

medvirke til sikring, stabilitet og genopbygning af Irak, hvorfor vi kan

medvirke til at forøge antallet af militære styrker, som foreslået.

Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig regeringens forslag. Der er

efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke nogen alternativer til en

fortsættelse

af det danske engagement, så det irakiske folk kan få forbedrede levevilkår,

efter at Saddam Husseins brutale og undertrykkende styre er væk.

For

Dansk Folkeparti er det afgørende, at Irak kan komme på fode igen, og at der

skabes vilkår, der sikrer, at de mange tusinde herboende irakiske flygtninge

kan vende tilbage. Mulighederne for denne tilbagevenden bør være tilstede i

takt med, at de sidste rester af det styre, som irakere flygtede fra, er væk.

Dansk

Folkeparti er således optaget af, at den danske regering gør alt, hvad den

kan,

for at aktivere de herboende flygtninge i genopbygningsarbejdet, så de og

andre

kan vende tilbage til Irak. Det hænger ikke sammen, hvis flygtninge, som er

flygtet fra et brutalt styre, der nu er væk, stadig ikke vender tilbage.

Fortsættelsen

og udbygningen af den danske indsats i Irak bør derfor følges af en nøje

gennemført hjemsendelsesplan for flygtninge.

Et

mindretal

i udvalget (SF, RV, EL og IA)

indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget henviser til, hvad Det

Radikale Venstre bemærkede i betænkning over beslutningsforslag nr. B 118 om

dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak (folketingsåret

2002-03):

»Det Radikale Venstre lægger særlig vægt på følgende:

Det ville have været rigtigt at give våbeninspektionen en kort

tidsfrist til at udføre sit arbejde. Det Radikale Venstre henviser i denne

forbindelse særlig til udtalelser af Hans Blix i Sikkerhedsrådet den 7. marts

2003 om, at der var behov for yderligere våbeninspektion »ikke i uger, ikke

år,

men måneder«. Den 19. marts 2003 beklagede Hans Blix i FN’s

Sikkerhedsråd, at

der ikke var mere tid til våbeninspektørernes arbejde. Referater fra den

efterfølgende debat i Sikkerhedsrådet fortæller, at kun 4 ud af 15 medlemmer

i

Sikkerhedsrådet var for en militær aktion på daværende tidspunkt.

En kort forlængelse af våbeninspektionen ville ikke udgøre en

fare i betragtning af det irakiske militærs øjeblikkelige tilstand, men kunne

bane vejen for, enten at der i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enighed om

et

FN-mandat til afvæbning af Irak med militære magtmidler af en bred koalition,

eller for at militær aktion ville blive overflødig som følge af reelle

fremskridt med afvæbningen af Irak.

Det folkeretlige grundlag er ikke tilfredsstillende og alle

spørgsmål endnu ikke fuldt belyst på tidspunktet for afgivelse af denne

betænkning. Det Radikale Venstre finder, at det ikke er rigtigt, når

regeringens notat bygger på den politiske vurdering, at våbeninspektion har

været forgæves, og at yderligere inspektion ville være udsigtsløs.

Danmarks udenrigspolitiske placering er ud fra en samlet

vurdering forkert i forbindelse med Irakaktionen. Sammen med UK er Danmark

det

eneste EU-land, der yder et egentligt militært bidrag. Det er ganske vist

ikke

et militært betydningsfuldt bidrag, men er et vigtigt politisk symbol.

Danmark

har en klar udenrigspolitisk interesse i at have både et atlantisk og et

europæisk fundament. Det er en vigtig opgave for Danmark at bidrage til, at

EU

udvikler en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, også for at modvirke et

amerikansk monopol i udenrigspolitikken. Den danske statsminister har med sin

underskrift den 30. januar 2003 på en støtteerklæring til præsident Bush

sammen

med fire andre EU-ledere bidraget til den europæiske splittelse.

Det Radikale Venstre beklager, at den danske regering ikke

aktivt har bidraget til at skabe bred tilslutning til Irakpolitikken, hverken

nationalt eller internationalt.«

Det Radikale Venstre anerkender, at FN-resolution 1483 af 22.

maj 2003 udgør et fremskridt, men finder fortsat ikke, at Danmarks engagement

hviler på et tilstrækkelig stærkt folkeretligt grundlag. FN’s rolle i

Irak er

utilstrækkelig. FN’s rolle må, med FN’s generalsekretær Kofi Annans

ord, være

»indispensable«, og det er et væsentligt argument for Det Radikale Venstre

til

at være imod forøgelsen af den danske styrke. Det Radikale Venstre ønsker, at

der på basis af en central rolle for FN bliver en bredere koalition. Når vi

ønsker det, er det ikke af formelle og juridiske grunde alene, men fordi en

bred koalition med FN-mandat har langt bedre muligheder for at løse opgaven

–

en opgave, som har vist sig at være vanskeligere end forventet.

Iraks masseødelæggelsesvåben var den væsentligste begrundelse

for interventionen i Irak. Ingen masseødelæggelsesvåben er hidtil fundet.

Senest har CIA rapporteret herom til den amerikanske kongres. Den danske

regering fører strudsepolitik i denne sag. Det havde klædt regeringen i

bemærkningerne

til beslutningsforslaget at redegøre for sit syn på de ikke fundne

masseødelæggelsesvåben. Det er påfaldende, at debatten i USA og

Storbritannien

overhovedet ikke er reflekteret i fremlæggelsen af forslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte udsendelsen af

yderligere tropper til den danske besættelsesstyrke i Irak. Enhedslisten tror

ikke på flere tropper i den strategiske sammenhæng, den amerikanske

besættelse

udgør, og som de danske styrker indgår i. Enhedslisten ved godt, at

regeringen

helst ikke vil bruge ordet »besættelsesstyrker« om de danske tropper. Det er

forbeholdt de amerikanske og engelske styrker. Men realiteten er, at de

danske

tropper bliver underlagt den engelske regionale kommando og i sidste ende den

amerikanske centralkommando i Bagdad.

Enhedslisten synes, at man igen har forsømt muligheden for at få

en diskussion af, i hvilke situationer Danmark sender tropper af sted til

Irak.

Logikken er: jo flere våben og tropper, jo mere sikkerhed og genopbygning. Og

hvis dette ikke hjælper, så sender Danmark bare flere, som der står i

bemærkningerne

til beslutningsforslaget. Regeringen forbeholder sig muligheden af at kunne

både forlænge eller udbygge den danske styrke i 2004. Denne logik er uden

ende.

Enhedslisten har kort sagt ikke hørt troværdige argumenter, der kunne

overbevise os om, at det er den rigtige beslutning.

Regeringen brugte som begrundelse for at gå med i de »villiges

koalition« faren for, at Irak under Saddam Hussein ville bruge

masseødelæggelsesvåben – en påstand, som USA og England fremførte. Det

var

begrundelsen for at lægge sig op ad USA og gå med i »koalitionen« – en

beslutning, der kom efter, at USA havde opgivet at få deres påtænkte militære

invasion af Irak igennem FN’s Sikkerhedsråd.

Nu har det vist sig, at det ikke er muligt at finde de påståede

masseødelæggelsesvåben. Det har samtidig vist sig, bl.a. via afhøringer i

England af den engelske premierminister, forsvarsminister og højtplacerede

sikkerhedsrådgivere og diverse spindoktorer, at der er foregået en

systematisk

forvridning eller tilpasning af »kendsgerningerne«. Sigtet har været at skabe

opbakning til en militær invasion, som helt åbenlyst har været forberedt i

lang

tid af den amerikanske regering. Medie- og offentlighedsarbejdet har gået på

at

finde de begrundelser, som lød mest troværdige.

Nu kan Enhedslisten imidlertid konstatere, at den amerikanske

våbeninspektionsgruppe på 1.400 personer under ledelse af David Kaye har

arbejdet i Irak i 4 måneder. Det er ikke lykkedes dem at finde

masseødelæggelsesvåben. Men både præsident Bush og Kaye siger, at arbejdet

vil

blive fortsat, og Bush har rundhåndet bevilget 600 millioner dollars til

dette

fortsatte spild af arbejde og penge. Andre er for længst nået til den

konklusion, at Saddam Hussein sandsynligvis destruerede de tilbageværende

våben

allerede efter nederlaget i Golfkrigen i 1991. Samtidig kan man i den

tidligere

engelske udenrigsminister Robin Cooks dagbøger læse, at Tony Blair mindst 2

uger før, krigen gik i gang, vidste, at Irak ikke havde nogen form for

masseødelæggelsesvåben.

Det er meget beklageligt, at den danske regering gik med i de

udvalgtes brigade til opbakning af USA’s militære planer for at fremme

egne

interesser i Mellemøsten. Samtidig må man konstatere, at regeringen ikke har

mod til at tage den politiske diskussion af problemerne med det fundament,

der

er blevet bygget op for at begrunde den militære aktion. Der skal f.eks. ikke

være en høring, og statsministeren undgår systematisk at forholde sig til det

danske militære engagement i Irak. Samtidig vil regeringen ikke forholde sig

til den økonomiske og politiske sammenhæng, som de danske besættelsestropper

og

kommende danske investeringer kommer til at indgå i.

En ting er de forsvundne masseødelæggelsesvåben. En anden er den

nykolonisering, som USA dikterer Irak. Den amerikanske besættelsesmagt afgør,

hvem der skal sidde i det irakiske regeringsråd og i den regering, som er

nedsat. USA henter udvalgte eksil--irakere hjem til at sidde i den politiske

ledelse, til at være ministre og til at indtage ledende positioner i

administrationen, i den irakiske olieindustri m.v. Den amerikanske regering

presser f.eks. regeringsrådet til at indlede en privatisering af de 200

vigtigste irakiske virksomheder. Disse skal åbnes 100 pct. for udenlandske

investeringer og dermed også i princippet for opkøb. Den eneste væsentlige

undtagelse i første omgang er olieindustrien.

Samtidig ser man i USA, at der gives lukrative ordrer til

virksomheder, som i mange tilfælde har kendte republikanske politikere i

deres

bestyrelse, eller som har støttet præsident Bushs valgkamp økonomisk. Det

sker

helt åbenlyst, og man kan undre sig over, at der ikke er nogen ansvarlig

regering

eller statschef fra de »villiges koalition«, der bare spagfærdigt prøver at

sige, at det ikke er en god ide. Ikke af hensyn til, at det pågældende land

eventuelt forfordeles i forhold til kontrakter til Irak, men ud fra den

hæderlige opfattelse, at man ikke udnytter situationen med et Irak, der ikke

er

kommet på fode efter Saddam Hussein, til at opnå økonomisk profit.

Man må forvente af virksomheder, at de tænker på at opnå størst

mulig profit. Derfor kan det ikke undre, når en parthaver i et nyt amerikansk

firma, New Bridge Strategies, siger til Information den 3. oktober 2003, at:

»Det ville være en guldmine at få distributionsrettigheder til Procter &

Gamble. En enkelt 7-Eleven kunne lukke 30 irakiske butikker. Wal-Mart

(verdens

største varehuskæde) kan overtage hele Irak«. Ja, det er sikkert rigtigt, men

er det den vej, det skal gå i Irak? Den irakiske befolkning bliver ikke

spurgt,

om de er enige i, at den erhvervsøkonomiske struktur på den måde laves om af

USA! Og det er ikke særlig heldigt at lukke en masse magtfulde vestlige

virksomheder ind, som kan byde på en masse, men som også vil sætte det lokale

erhvervsliv ud af kraft. Bare tænk på, hvad det kan medføre af social

utilfredshed og voldsomme reaktioner imod den besættelsesmagt, som »sætter en

fra arbejdet«.

Når Enhedslisten spørger regeringen, får man at vide, at den har

ingen » kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner

i

Irak«. På spørgsmål om det ikke er udtryk for imperialisme, at den

amerikanske

besættelsesadministration får igennem, at 200 irakiske selskaber skal

privatiseres, og at udenlandske firmaer kan eje 100 pct. af irakiske

selskaber,

er svaret, at: »Regeringen finder, at den private sektor og private

investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske

genopbygning af Irak«! Men hvem, hvordan og til hvis fordel?

Regeringens »svar« blæser i vinden. Eller rettere: Den giver et

indirekte svar om, at det har den enten ikke noget imod, eller også tør den

ikke give udtryk for dette over for den amerikanske besættelsesmagt. Hvad med

at spille ud, så det er til at høre og forstå? Statsministeren sagde i

åbningstalen,

at vi skulle væk fra »værdislaphed til værdifasthed«. Hvad med at mande sig

op

til at mene noget om konsekvenserne af den danske støttepolitik over for USA?

Hvad med enten at sige noget om, at det er forkert i den grad at udnytte

Irak,

eller sige, at det er der ikke noget at gøre ved, for sådan har USA bestemt

det.

I stedet prøver regeringen og det danske erhvervsliv at redde

sig en bid af kagen. Derfor har regeringen nu sendt et aktstykke til

Folketingets finansudvalg om en eksportgaranti på en milliard kroner til

danske

virksomheder, som kan få ordrer i Irak. Disse virksomheder vil ikke have

nogen

risiko selv, men de vil godt score kassen. Det danske erhvervsliv kan ikke få

en forsikring på det private forsikringsmarked, og Eksportkredit Fonden kan

ifølge sine regler ikke bevilge denne garanti. Så nu træder staten til og

garanterer,

at de under alle omstændigheder får pengene, hvis det skulle gå galt i Irak.

Regeringen har ikke kunnet eller villet svare på, om det vil

give stor utilfredshed i den irakiske befolkning, når den oplever, at den

hjemlige industri eller småerhverv i mange tilfælde forbigås til fordel for

udenlandske kontrakter. Der er områder, hvor der ikke findes den nødvendige

ekspertise i Irak, og hvor der er behov for import osv. Men de mange klager,

der kommer fra irakere, som er blevet forbigået, selv om de kan levere varen,

vækker stor harme og utilfredshed. For den irakiske befolkning ser det

imidlertid ud til at trække ud, før de får mulighed for at gøre deres

indflydelse gældende over for egne valgte politikere. Besættelsesmagten

lægger

med sin politik op til, at der kan komme yderligere konflikter. Denne gang

med

den del af befolkningen, som ikke har været med i en aktiv modstand mod

besættelsesmagten, i hvert fald ikke af militær art.

Det er også en farlig beslutning, at USA er villig til at

acceptere mindst 10.000 tyrkiske tropper i Irak. Ganske vist er det ikke

meningen, at de skal stationeres i de kurdiske områder mod nord, men i de

sunnimuslimske områder nord for Bagdad. Det vækker modstand i befolkningen og

i

det irakiske regeringsråd. Men dette råds problem er, at det på en og samme

tid

ikke kan ændre USA’s beslutning, men heller ikke ønsker at blive set på

som en

dikkende lammehale til USA. Så nu går snakken om, hvordan »indpakningen« af

de

tyrkiske tropper skal se ud, for USA vil have afløst/styrket sine tropper i

området.

Denne beslutning hen over hovedet på det irakiske regeringsråd

får følelserne til at koge over. I Information den 9. oktober 2003 udtaler

det

kurdiske medlem af regeringsrådet, Mahmoud Othman, at: »Regeringsrådet har

ikke

megen magt, og hvis du ikke har nogen autoritet, har du heller ingen

troværdighed. Irakerne vil opfatte os som amerikanske marionetter«. Som

eksempel på, hvordan USA prioriterer penge og ressourcer, siger han, at

besættelsesregeringen har besluttet at sende 30.000 irakiske politibetjente i

træningslejr i Jordan for et beløb på 1,3 mia. dollar, stik imod rådets

ønsker:

»Vi var imod det. Vi kunne træne dem for en tredjedel af beløbet. USA ønsker

at

gøre Jordan en tjeneste på vores bekostning. Under alle omstændigheder er

jordanerne generelt pro-Saddam«. Han forsætter: »Den amerikanske kongres

bevilger efter sigende 20 mia. dollars til Irak, men irakerne har ingen

indflydelse på, hvordan de bliver brugt«.

Enhedslisten kunne godt forstå, hvis den danske regering nu, hvor

Saddam Hussein er væltet og der er mulighed for en positiv udvikling for den

irakiske befolkning, var kommet med et forslag om mere hjælp, mandskab osv.

Men

det er ikke det, som er på regeringens dagsorden. Den har ikke taget ved lære

af forhistorien, den vil ikke diskutere de planer som besættelsesmagten

lægger

frem – og gennemfører – for det irakiske samfund, og den vil ikke

tage

udgangspunkt i, hvordan man her og nu skaber mulighederne for, at irakerne

selv

får mulighed for at beslutte, hvordan deres samfund skal indrettes. I stedet

bliver den danske regering en dikkende lammehale til det forkromede

amerikansk-kapitalistiske

design for, hvordan et samfund i Mellemøsten skal se ud.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Søren Gade (V)

nfmd.

Ulrik Kragh (V)

Jens Hald Madsen (V)

Peter Skaarup (DF)

Bent Bøgsted (DF)

Helge Adam Møller (KF)

fmd.

Kaj Ikast (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Bjarne Laustsen (S)

Per Kaalund (S)

Poul Andersen (S)

Poul Qvist Jørgensen (S)

Villy Søvndal (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 1

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber mulighed for,

at irakiske flygtninge kan vende hjem, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for en bedre

anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af samarbejdet

med nødhjælpsorganisationerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

3

Spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på plads og

indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

4

Spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende landes

bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke deres

bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har ydet

bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede danske

bidrag og FN´s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være

besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien

(the »Authority«), til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for at

afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de

danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere

udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig, der er

behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak påvirker

forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre fredsoperationer,

særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret med

vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til umiddelbar

udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede bidrag på

ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med

DIB’en, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller indkøb af

civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15 mio. kr.,

forventes at blive, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 15, om der vil indgå MIFRESTA-midler i

finansieringen og i givet fald, hvor stort et beløb, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

5

Spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det

irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på

irakisk jord, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse over

irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 18, om ministeren er enig med USA’s udenrigsminister

i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som

påskud for at starte en krig mod Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 19 om, hvad årsagen er til, at de allerede udsendte

danske soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men

allerede nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen mener, at der

skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at vælge deres egen

regering,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den

gallupundersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som statsministeren

omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over, hvad hver

enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager med, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i

bemærkningerne til B 1:»Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til

sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde

sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet

forværret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om, at »der

endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på kort

sigt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i Irak

primært er en militær eller en politisk opgave, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i henhold

til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk ejendom i

Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE vurderer

trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for »middel«

eller »meget højt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der allerede er

afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved danske

repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 31 om, inden for hvilke mandskabsmæssige og

materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til

sikringsstyrken løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder

sikkerhedssituationen«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 32 om regeringen vil garantere, at der ikke vil

blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været forelagt

Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at der »i

mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak end det

nuværende operationsområde, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af

trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 35, om ministeren kan garantere, at de udsendte

soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra første dag,

soldaterne ankommer til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 36 om betydning af, at det samlede danske

styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december

2003, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks. pr.

1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til deltagelse i

krigen og besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile irakere danske

soldater har dræbt eller såret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de

episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark udbetaler

penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med træfninger med

dansk soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om brug af

masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater, som nu

påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat for

angreb med masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker, der blev

dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet, såfremt der

havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse

for alle årsager hertil, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

6

Spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere

forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere

bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for at sikre

FN en mere central placering i Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans synspunkter, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet ikke

omtales i B 1, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil fremlægge et

udkast til en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 51 om, hvor længe den danske regering skønner, at

der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 52 om regeringens holdning til tyrkisk militær

tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere central rolle

i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, til forsvarsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der yder

modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i forhold

til, hvilke grupperinger i Irak som de danske styrker kan arbejde aktivt

sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket overvejer at

sende styrker til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak skal

styrkes, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater løber i

forhold til landminer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger regeringen

har måttet trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod Irak, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til Al

Qaida, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale

terrortrussel, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser

til terrorister og muligvis stadig har det, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske

udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en

krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 65, om det er tilstrækkelig begrundelse for at gå i

krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

7

Spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem andre

storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år, og

ansvaret overlades til den irakiske hær, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 67 om baggrunden for ministrene i den irakiske

regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 68 om de eksiliralere, der er indsat på vigtige

poster, har et troværdighedsproblem, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem for den

amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale civile

irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i olieindustrien, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 70, om det er spild af penge, at der gives midler

til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske,

som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse fra et

demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et billede

af spild og forgyldelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 72 om ministerens kommentar til den tidligere

officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel: »The United States and

Nation-building:

Path to Democracy or Hegemony«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer til

genopbygning af Irak sker til republikanske venner og

forretningsforbindelser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 74, om den amerikanske besættelsesadministration

presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at

forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre og

kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak forberedes

til demokrati og selvstyre, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination af

politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver

Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i

Basraprovinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder sig i den irakiske

befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og andre

steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration

aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale irakiske

sikkerhedsstyrker,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den danske

regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en

FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 81 om ministerens holdning til, at den tyrkiske

beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det irakiske

regeringsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 82 om ministerens holdning til den handel, som

udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 83, om ministeren er betænkelig ved, at den danske

besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker

fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro

og orden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 84, om ministeren mener, det er uheldigt, at de

danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet og kompetence

til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse om

bevæbningen af mænd fra den shiamuslimske bevægelse SCIRI, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over perspektivet

i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 87 om overladelse af magt til lokale høvdinge,

stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i ordrer til

Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har behov for,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 89 om ministerens holdning til, at den danske

forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af veluddannede

mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej hjem, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning at

afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde sig i

at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over for en

amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 92 om det retlige grundlag, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

8

Spm. 93 om CIA’s seneste rapport om masseødelæggelsevåben

i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske

atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på det

irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i marts,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 96 om, hvilket belæg der var for det synspunkt, at

Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske rapporter der

underbygger ministerens udtalelser om irakiske masseødelæggelsesvåben, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne, såfremt

der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for krigen,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i brevet fra

en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af, at Irak på

daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 101 om, hvilke brud på nedrustningsforpligtelser,

der førte regeringen til deltagelse i krigen mod Irak, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det Internationale

Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske atomvåbenprogram, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 103, om Irak var en trussel mod verdensfreden før

krigen til, forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 104, om Irak støttede international terrorisme,

herunder hvilke terrorgrupper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske rapporter der

blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske

masseødelæggelsevåben,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 106 om, hvilke ingredienser der er nødvendige til

fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden op mod krigen

ønskede

at producere butolinumtoksin, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere

våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af

kemiske og biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 108 om, at med destruktion af anlægget Al Hakam blev

også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og pølseforgiftning

ødelagt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 109, om ministeren er enig i, at forudsætningen for

at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i stand til at

kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at ministeren i

forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse omtalte

eksistensen

af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 111, om det har nogen indvirkning på det

folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes

masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på

investeringsområdet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 113, om organisationer med repræsentation i Det

Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt at

træffe beslutninger på det økonomiske område, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at sikre de

danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder i Irak,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering af

statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske

oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 117, om det vil være i strid med folkeretten, hvis

en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at

disponere over sine naturressourcer, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til

genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5 mia. kr.

til danske selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 120 om status for genopbygning af vandforsyningen og

energiforsyningen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen for den

almindelige iraker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s

Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen af

forarmet uran under krigen mod Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 124 om Det Styrende Råds udtalelser vedrørende

forhandlingerne om en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 125 om, hvilke initiativer besættelsesmagterne i

Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil koste

110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 127 om olieproduktionen i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 128 om hjemmel til at starte en krig mod Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør sættes en dato

for ophør af besættelsen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af Irak

medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

9

Svar på spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på

plads og indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende

landes bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak

påvirker forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre

fredsoperationer, særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret

med vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til

umiddelbar udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede

bidrag på ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med

DIB’en, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller

indkøb af civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15. mio.

kr., forventes at blive, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 15, om der vil indgå Mifresta-midler i

finansieringen, og i givet fald hvor stort et beløb, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om årsagen til, at de udsendte danske

soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men allerede

nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over,

hvad hver enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager

med, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde

sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet

forværret, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om,

at »der endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på

kort sigt«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE

vurderer trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for

»middel« eller »meget højt«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der

allerede er afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved

danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 31 om, indenfor hvilke mandskabsmæssige og

materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til

sikringsstyrken

løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder sikkerhedssituationen«",

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at

der »i mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak

end det nuværende operationsområde, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af

trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 35, om ministeren kan garantere, at de

udsendte soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra

første dag, soldaterne ankommer til Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks.

pr. 1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til

deltagelse i krigen og besættelsen af Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile

irakere, danske soldater har dræbt eller såret, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de

episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark

udbetaler penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med

træfninger med danske soldater, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om

brug af masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater,

som nu påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat

for angreb med masseødelæggelsesvåben, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker,

der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet,

såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en

redegørelse for alle årsager hertil, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere

bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der

yder modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i

forhold til, hvilke grupperinger i Irak de danske styrker kan arbejde aktivt

sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater

løber i forhold til landminer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til

Al Qaida, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 83, om ministeren ikke er betænkelig ved, at

den danske besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske

militsstyrker

fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro

og orden, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 84, om ministeren ikke mener, det er

uheldigt, at de danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet

og kompetence til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse

fra premierløjtnant Lars Andreasen om bevæbningen af mænd fra den

shiamuslimske

bevægelse SCIRI, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over

perspektivet i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 106 om, hvilke ingredienser der er

nødvendige til fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden

op mod krigen ønskede at producere butolinum toksin, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen

af forarmet uran under krigen mod Irak, fra forsvarsministeren

10

Svar på spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber

mulighed for, at irakiske flygtninge kan vende hjem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for

en bedre anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af

samarbejdet

med nødhjælpsorganisationerne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke

deres bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har

ydet bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være

besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien

(the »Authority«), fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for

at afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de

danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere

udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig,

der er behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse

over irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen finder

det acceptabelt, der skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at

vælge deres egen regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i

bemærkningerne til B 1: »Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til

sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i

Irak primært er en militær eller en politisk opgave, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i

henhold til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk

ejendom i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 32, om regeringen vil garantere, at der ikke

vil blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været

forelagt Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om betydningen af, at det samlede danske

styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december

2003, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for

at sikre FN en mere central placering i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans

bemærkninger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet

ikke omtales i B 1, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil

fremlægge et udkast til en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 51 om, hvor længe den danske regering

skønner, at der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket

overvejer at sende styrker til Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger

regeringen har måtte trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale

terrortrussel, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 65, om det er en tilstrækkelig begrundelse

for at gå i krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem

andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år,

og ansvaret overlades til den irakiske hær, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene i den

irakiske regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 68 om de eksilirakere, der er indsat på

vigtige poster, har et troværdighedsproblem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem

for den amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale

civile irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i

olieindustrien,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 70, om det er spild af penge, at der gives

midler til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale

irakiske, som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, fra

udenrigsministeren

11

Revideret tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B

1

12

Spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag til styrken

og størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske

bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige forpligtelser

og mindre ansvar end USA og Storbritannien, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 133, om regeringen har haft direkte kontakt til

præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår Iraks

fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i, at FN’s

rolle i Irak skal være »indispensable«, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 135, om ministeren vil anerkende, at spørgsmålet om

masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i Irak, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 136, om henholdsvis statsministeren og

udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 137, om den debat der pågår i USA og Storbritannien

vedrørende grundlaget for koalitionens engagement i Irak, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i USA og

Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens engagement

i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe nogen

risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

13

Spm. 140, om engagementet i Irak svækker mulighederne

for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, til forsvarsministeren

Spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille med ca.

90 soldater til en FN-fredsoperation, til forsvarsministeren

Spm. 142, om regeringen finder det betryggende, at

anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring fra

tidligere udsendelse, til forsvarsministeren

14

Spm. 143, om ministeren mener, at det er i modstrid med

den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets ledelse til

den irakiske befolkning, til udenrigsministeren

Spm. 144, om ministeren mener, at besættelsesmagten burde

være meget tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og

politisk, for den irakiske befolkning, til udenrigsministeren

Spm. 145, om det ville være at foretrække, at den

amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske

firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., til udenrigsministeren

15

Spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI udnytter den

nye magt og autoritet tildelt besættelsesmagten, til forsvarsministeren

16

Spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil falde

tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man ændrer

sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det giver et

troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt politisk

magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig

at være et blålys, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i

Information den 9/10-03, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske

regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil give

problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske

regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i

Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

17

Svar på spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede

danske bidrag og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det

irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på

irakisk jord, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 18, om ministeren er enig med USA’s

udenrigsminister i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at

den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den

Gallup- undersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som

statsministeren

omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere

forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 52 om regeringes holdning til tyrkisk

militær tilstedeværelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere

central rolle i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak

skal styrkes, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse

forbindelser til terrorister og muligvis stadig har det, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske

udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en

krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse

fra et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et

billede af spild og forgyldelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 72 om ministerens kommentar til den

tidligere officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel:»The United States

and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer

til genopbygning af Irak sker til republikanske venner og

forretningsforbindelser,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 74, om den amerikanske

besættelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye

irakiske regering til at forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal

privatiseres, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre

og kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak

forberedes til demokrati og selvstyre, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination

af politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver

Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i

Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse, som breder sig i den

irakiske

befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og

andre steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske

besættelsesadministration aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale

irakiske sikkerhedsstyrker, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den

danske regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en

FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 81 om ministerens holdning til, at den

tyrkiske beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det

irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 82 om ministerens holdning til den handel,

som udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 87 om overladelse af magt til lokale

høvdinge, stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i

ordrer til Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har

behov for, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 89 om ministerens holdning til, at den

danske forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af

veluddannede mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej

hjem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning

at afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde

sig i at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over

for en amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 92 om det retlige grundlag, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 93 om CIA’s seneste rapport om

masseødelæggelsevåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske

atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på

det irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i

marts, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 96 om, hvilket belæg der var for det

synspunkt, at Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske

rapporter der underbygger ministerens udtalelser om irakiske

masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne,

såfremt der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for

krigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i

brevet fra en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af,

at Irak på daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 101 om, hvilke brud på

nedrustningsforpligtelser der førte regeringen til deltagelse i krigen mod

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det

Internationale Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske

atomvåbenprogram, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 103, om Irak var en trussel mod

verdensfreden før krigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 104, om Irak støttede international

terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske

rapporter der blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske

masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere

våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af

kemiske og biologiske våben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 108 om, at med destruktionen af anlægget Al

Hakam blev også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og

pølseforgiftning

ødelagt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 109, om ministeren er enig i, at

forudsætningen for at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i

stand til at kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at

ministeren i forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse

omtalte eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 111, om det har nogen indvirkning på det

folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes

masseødelæggelsesvåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på

investeringsområdet, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 113, om organisationer med repræsentation i

Det Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt

at træffe beslutninger på det økonomiske område, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at

sikre de danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder

i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering

af statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, fra

udenrigsministeren

Supplerende svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene

i den irakiske regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske

oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 117, om det vil være i strid med

folkeretten, hvis en besættelsemagt bidrager til at begrænse et lands

mulighed for at disponere over sine naturressourcer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til

genopbygning af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5

mia. kr. til danske selskaber, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 120 om status for genopbygning af

vandforsyningen og energiforsyningen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen

for den almindelige iraker, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s

Sikkerhedråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 124 om Det Styrende Råd’s udtalelser

vedrørende forhandlingerne om en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 125 om, hvilke initiativer

besættelsesmagterne i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse

til irakerne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil

koste 110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 127 om olieproduktionen i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 128 om hjemmel til at starte en krig om

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør

sættes en dato for ophør af besættelsen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af

Irak medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, fra udenrigsministeren

18

Spm. 152 om en eventuel udstationering af tyrkiske

tropper i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 153, om ministeren er enig i, at med Tyrkiets

interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 154, om den danske regering har taget konkrete

beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i fredsbevarende

indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 155, om ministerens kan bekræfte, at 1.500 soldater

er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske soldater,

uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes efter

eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne end

tidligere udsendte kontingenter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 157, om de nye danske troppers opgaver adskiller sig

fra de nuværende opgaver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af biologiske

og kemiske kampstoffer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 159, om det er ministerens vurdering, at radikale

shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og

den civile irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet uran,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 161 om oversendelse af en rapport om anvendelsen af

forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende skadevirkninger på

miljø og mennesker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor danske

styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker og

SCIRI,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende Råd i

Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive udstationeret

i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 164, om ministeren finder det vigtigt, hvor mange

civile irakere der er blevet dræbt, i forbindelse med en vurdering af den

samlede militære indsats, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen og evnen

til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, til

forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 166, om ministeren er enig i, at en decideret

FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have større

legitimitet internationalt og i Irak end en overgangsproces, der styres af

besættelsesmagterne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 167, om regeringen er enig i, at krigen mod Irak

aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at

genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske

selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 169 om oversendelse af en vurdering af

sikkerhedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 170, om ministerens vurdering af, om forslaget om

tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne skabe større

stabilitet i de pågældende byer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at arbejde

for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 172 om resultatet af undersøgelse af skudepisoden,

hvor en dansk soldat dræbte en iraker, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

19

Supplerende svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt

den iraker, der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været

reddet,

såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp, fra forsvarsministeren

20

1. udkast til betænkning over B 1

21

Spm. 173 om verificeringen af citat i Colin Powells brev,

til udenrigsministeren

Spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et falsum,

til udenrigsministeren

Spm. 175, om undersøgelse lever op til videnskabelig

standard, til udenrigsministeren

Spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber, til

udenrigsministeren

Spm. 177 om præcisering af formulering i svar på spm. 79,

til udenrigsministeren

Spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser, til

udenrigsministeren

Spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals aktiviteter, til

udenrigsministeren

Spm. 180 om dokumentation for kategorisering af

international terrorisme, til udenrigsministeren

22

Supplerende svar på spm. 44 om udenrigsministeren vil

kommentere forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra

udenrigsministeren

Supplerende svar på spm. 60 om offentlig høring om

Irakkrigen, fra udenrigsministeren

23

Spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de danske

repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren

Spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske soldater uden

rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, til forsvarsministeren

Spm. 183 om nye troppers opgaver, til forsvarsministeren

Spm. 184 om udbetaling af erstatning, til

forsvarsministeren

Spm. 185 om skriftlige retningslinjer for vurdering af

kulancemæssig godtgørelse, til forsvarsministeren

Spm. 186 om vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben

mod danske soldater, til forsvarsministeren

Spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende elementer

af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske kampstoffer, til

forsvarsministeren

Spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv ifølge

auditørundersøgelse ikke kunne have været reddet, forsvarsministeren

Spm. 189, om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i

Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, til

forsvarsministeren

Spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens udtalelse, til

forsvarsministeren

24

Spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte USA’s

udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441 som

grundlag for en krig mod Irak, til udenrigsministeren

Spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt angår

stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, til udenrigsministeren

Spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå

kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører

under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, til

udenrigsministeren

Spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra enhver kritik

af administrationen og genopbygningen af Irak, til udenrigsministeren

Spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102 skal

forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse af

oplysninger fra USA, til udenrigsministeren

Spm. 196, om det skal forstås således, at ingen af de

oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har relevans i

dag, til udenrigsministeren

Spm. 197, om ministeren lægger op til, at det ikke skal

være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at undersøge,

hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af

det irakiske regeringsråd, til udenrigsministeren

25

Spm. 198, om ministeren kan oplyse, hvad der menes med

»international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, til

forsvarsministeren

26

Spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken

indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske

spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge at sikre sig, at

tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

27

Spm. 201 om gallupundersøgelse, til udenrigsministeren

Spm. 202 om, at de danske tropper i stigende grad skal

være med til at sikre genopbygningen i Irak, til udenrigsministeren

Spm. 203 om rekruttering af tidligere, brutale irakiske

sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden, til

udenrigsministeren

Spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i

Irak-genopbygningen på USA’s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte

den

nuværende amerikanske politik og administration i Irak, til

udenrigsministeren

Spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til

Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, til udenrigsministeren

Spm. 206 om de amerikanske myndigheders kommercielle

dispositioner, til udenrigsministeren

28

Spm. 207, om ministeren kan bekræfte, at hvis regeringen

forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med et halvt

år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og således ikke

behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

29

Svar på spm. 140, om engagementet i Irak svækker

mulighederne for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille

med ca. 90 soldater til en FN-fredsoperation, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 142, om regeringen finder det betryggende,

at anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring

fra tidligere udsendelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI

udnytter den nye magt og autoritet tildelt af besættelsesmagten, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 155, om ministeren kan bekræfte, at 1.500

soldater er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske

soldater, uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes

efter eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne

end tidligere udsendte kontingenter, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 157, om de nye danske troppers opgaver

adskiller sig fra de nuværende opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af

biologiske og kemiske kampstoffer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 159, om det er ministerens vurdering, at

radikale shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker

i Irak og den civile irakiske befolkning, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet

uran, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 161 om oversendelse af en rapport om

anvendelsen af forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende

skadevirkninger på miljø og mennesker, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor

danske styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker

og SCIRI, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 169 om oversendelse af en vurdering af

sikkerhedssituationen i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 172 om resultatet af undersøgelse af

skudepisoden, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske

soldater uden rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 183 om nye troppers opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 184 om udbetaling af erstatning, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 185 om skriftlige retningslinjer for

vurdering af kulancemæssig godtgørelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 186 om vurdering af truslen om brug af

masseødelæggelsesvåben mod danske soldater, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende

elementer af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske

kampstoffer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv

ifølge auditørundersøgelse ikke kunne være reddet, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens

udtalelse, fra forsvarsministeren

30

Svar på spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag og

størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske

bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige

forpligtelser og mindre ansvar end USA og Storbritannien, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 133 om regeringen har haft direkte kontakt

til præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår

Iraks fremtid, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i,

at FN’s rolle i Irak skal være »indispensable«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 135, om ministeren vil anerkende, at

spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 136, om henholdsvis statsministeren og

udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 137 om den debat, der pågår i USA og

Storbritannien om grundlaget for koalitionens engagement i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i

USA og Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens

engagement i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i

Irak,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe

nogen risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 143, om ministeren mener, at det er i

modstrid med den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets

ledelse til den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 144, om ministeren mener, at

besættelsesmagten burde være meget tilbageholdende med at fastlægge en

struktur, både økonomisk og politisk, for den irakiske befolkning, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 145, om det ville være at foretrække, at den

amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske

firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., fra udenrigsministeren

Svar på spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil

falde tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man

ændrer

sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det

giver et troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt

politisk

magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig

at være et blålys, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i

Information den 9/10-03, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske

regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil

give problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske

regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 152 om eventuel udstationering af tyrkiske

tropper i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 153, om ministeren er enig i, at med

Tyrkiets interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 154, om den danske regering har taget

konkrete beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i

fredsbevarende indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende

Råd i Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive

udstationeret

i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 164, om ministeren ikke finder det vigtigt,

når den samlede militære indsats skal vurderes, at kunne vurdere, hvor mange

civile irakere, der er blevet dræbt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen

og evnen til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 166, om ministeren er enig i, at en

decideret FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have

større legitimitet internationalt og i Irak, end en overgangsproces, der

styres af besættelsesmagterne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 167, om regeringen er enig i, krigen mod

Irak aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at

genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske

selskaber, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 170 om ministerens vurdering af, om

forslaget om tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne

skabe større stabilitet i de pågældende byer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at

arbejde for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 173 om verificeringen af citat i Colin

Powells brev, til udenrigsministeren

Svar på spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et

falsum, til udenrigsministeren

Svar på spm. 175, om undersøgelse lever op til

videnskabelig standard, til udenrigsministeren

Svar på spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber,

til udenrigsministeren

Svar på spm. 177 om præcisering af formulering i svar på

spørgsmål 79, til udenrigsministeren

Svar på spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser,

til udenrigsministeren

Svar på spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals

aktiviteter, til udenrigsministeren

Svar på spm. 180 om dokumentation for kategorisering af

international terrorisme, til udenrigsministeren

Svar på spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de

danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 189 om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd

i Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte

USA’s udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441

som

grundlag for en krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt

angår stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå

kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører

under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra

enhver kritik af administrationen og genopbygningen af Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102

skal forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse

af oplysninger fra USA, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 196, om det skal forstås således, at ingen

af de oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har

relevans i dag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 197, om ministeren lægger op til, at det

ikke skal være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at

undersøge,

hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af

det irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 198, om ministerene kan oplyse, hvad der

menes med »international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken

indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske

spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge og sikre

sig at tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 201, om gallupundersøgelse, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 202, om at de danske tropper i stigende grad

skal være med til at sikre genopbygningen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 203 om rekruttering af tidligere brutale

irakiske sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i

Irak-genopbygningen på USA,s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte den

nuværende amerikanske politik og administration i Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til

Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 206 om de amerikanske myndigheders

kommercielle dispositioner, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 207 om ministeren kan bekræfte, at hvis

regeringen forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med

et halvt år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og

således ikke behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, fra

udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens

og forsvarsministerens svar herpå

Spørgsmål 1 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra DF.

Spørgsmål 18, 49, 60, 66-79, 81-83, 86, 91-93, 102, 104, 110,

117, 125, 143-145, 147, 149-151, 193, 194, 201 og 206 og udenrigsministeren

svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 39, 43, 83, 86, 146, 158, 159, 172 og 188 og

forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål nr. 1:

I hvilken udstrækning vurderer regeringen, at en øget

sikkerhed

i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge vender hjem?

Svar:

Fra integrationsministeren er modtaget følgende svar:

Integrationsministeren har oplyst, at de ændrede forhold i Irak

allerede på nuværende tidspunkt har medført, at 107 asylansøgere fra Irak pr.

1. oktober 2003 er vendt frivilligt tilbage til Irak. Udlændingestyrelsen

arbejder pt. på at hjælpe yderligere 141, der

pr. 1. oktober 2003 har tilkendegivet ønske om at vende frivilligt tilbage

til Irak.

Med hensyn til spørgsmålet om mulig inddragelse eller afslag på

forlængelse af allerede meddelte asyltilladelser til irakiske statsborgere og

med hensyn til den videre behandling af asylansøgninger fra irakere, der

endnu

ikke er færdigbehandlet, har integrationsministeren henvist til, at det ved

ændringen

af udlændingeloven i sommeren 2002 i bemærkningerne til lovforslaget blev

præciseret, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til løbende at undersøge, om

grundlaget for meddelte asyltilladelser fortsat er til stede.

Udlændingestyrelsen skal således undersøge, om der er grundlag

for at inddrage tidsbegrænsede asyltilladelser både i tilfælde, hvor konkrete

forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig, og i tilfælde, hvor

de

generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i hjemlandet har ændret

sig

på en sådan måde, at der ikke længere er risiko for forfølgelse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hver

enkelt sag, og der er klageadgang i sagerne til Flygtningenævnet. Såfremt

Flygtningenævnet ikke er enig i, at forholdene på det givne tidspunkt har

ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer

forfølgelse,

er det forudsat i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen skal følge

udviklingen i det pågældende land tæt med henblik på at overveje forelæggelse

af nye såkaldte prøvesager for Flygtningenævnet på et senere tidspunkt.

Udlændingestyrelsen fremsendte i løbet af sensommeren 2002 en

række prøvesager til Flygtningenævnet vedrørende nægtelse af forlængelse af

asyltilladelser til irakiske statsborgere, idet styrelsen fandt, at der var

sket sådanne ændringer i Irak, at de forhold, der havde begrundet

asyltilladelserne,

ikke længere var til stede.

I en række afgørelser ultimo 2002 tilkendegav Flygtningenævnet,

at nævnet ikke var enig i styrelsens vurdering heraf. For så vidt angår Irak

vurderede nævnet, at ændringerne på daværende tidspunkt var af begrænset

rækkevidde i forhold til situationen som helhed i Irak, idet der ikke var

sket

nogen ændring af magtforholdene og den generelle menneskerettighedssituation

i

landet.

På baggrund af udviklingen vedrørende Irak henstillede UNHCR den

11. marts 2003, at ingen irakiske asylsøgere/flygtninge blev tvangsmæssigt

udsendt

til Irak.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet besluttede den 20. marts

2003 at berosætte behandlingen af irakiske asylsager som følge af

koalitionens

intervention i Irak. Sagsbehandlingen er fortsat berosat i

Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet f.s.v.a. nye asylansøgninger. Asyltilladelser til irakere

forlænges fortsat af styrelsen.

Den 1. august 2003 udsendte UNHCR en henstilling vedrørende

behandlingen af irakiske asylsager. UNHCR anbefaler i henstillingen, at der

fortsat meddeles midlertidig beskyttelse til irakiske asylansøgere –

også til

nyankomne – på grund af sikkerhedssituationen i Irak. Såfremt der er

lande, der

på trods af UNHCRs anbefaling ønsker at genoptage asylsagsbehandlingen,

henleder UNHCR opmærksomheden på, at der er risiko for forfølgelse fra andre

end myndighederne (non-state agents) i Irak. Endvidere bør alvorlig

forfølgelse

udøvet af det tidligere regime indgå i vurderingen. UNHCR-kontorerne i

regionen

vil fortsat ikke påbegynde behandlingen af asylansøgninger fra irakere og

henstiller, at ingen irakere returneres tvangsmæssigt til Irak eller til

lande

i regionen.

Udlændingestyrelsen følger løbende udviklingen i Irak med

henblik på at vurdere, hvornår behandlingen af irakiske asylsager kan

genoptages. Styrelsen indhenter i den forbindelse oplysninger fra en lang

række

kilder, herunder andre landes udlændingemyndigheder samt UNHCR.

Udlændingestyrelsen foretog endvidere en fact finding mission i

juli 2003 til to af Iraks nabolande (Jordan og Syrien). Missionen resulterede

i

fact finding rapport om Irak »Joint British-Danish Fact Finding Mission to

Damascus, Amman and Geneva on Conditions in Iraq«, der blev publiceret den

18.

august 2003, og som indeholder en beskrivelse af forholdene i Irak som

opfattet

af en række kilder i nabolandene og af UNHCR i Geneve.

Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at indhente

asylrelevante oplysninger i selve Irak. Af den grund indeholder rapporten

ikke

oplysninger og vurderinger fra blandt andre Coalition Provisional Authority

(CPA)-medarbejdere og andet internationalt personale, der arbejder med

genopbygningen

af Irak, og fra lokale politikere, embedsmænd, politifolk m.v.

Det har af hensyn til sikkerhedssituationen heller ikke

efterfølgende været muligt at gennemføre en planlagt fact finding mission til

selve Irak. Udlændingestyrelsen arbejder imidlertid fortsat på at gennemføre

en

fact-finding mission til Irak. Udlændingestyrelsen finder på denne baggrund

endnu ikke, at der foreligger de nødvendige oplysninger til at genoptage

behandlingen af irakiske asylsager. Flygtningenævnet har tilsvarende på et

møde

i nævnets Koordinationsudvalg den 27. august 2003 besluttet fortsat at

berostille behandlingen af irakiske asylsager.

Hvad angår spørgsmålet om nægtelse af forlængelse af

asyltilladelser til irakere bemærkes, at det på baggrund af Flygtningenævnets

ovenfor nævnte afgørelser fra ultimo 2002, kræves, at situationen i

flygtningenes hjemland ikke alene skal være ændret, men at der skal være tale

om en afgørende (fundamental) ændring, der skal være varig, stabil, samt

effektiv. Denne situation foreligger efter Udlændingestyrelsens opfattelse

endnu ikke vedrørende Irak.

Spørgsmål nr. 18:

Er ministeren enig med USA’s udenrigsminister, Colin Powell, når

denne i et brev til den syriske udenrigsminister skrev, at »der ikke er noget

i

resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en

krig

mod Irak«.

Svar:

Regeringen har ikke kunnet verificere det pågældende citat, der

stammer fra syriske medier.

Spørgsmål nr. 39:

Ministeren bedes oversende en kommenteret oversigt over alle de

episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under deres foreløbige ophold

i

Irak?

Svar:

6. juni 2003:

En

patrulje afgav 3 varselsskud og efterfølgende 1 sigtet skud. En iraker død.

10. juli 2003:

En

patrulje afgav tre skud mod en iraker. Ingen sårede.

En

eskorte afgav varselsskud og sigtet skud. Ingen sårede.

Der

blev afgivet varselsskud mod demonstration. Ingen sårede.

13. juli 2003:

En

konvoj blev beskudt. Ingen skader på personel eller materiel.

En

patrulje blev beskudt. Ingen sårede.

16. juli 2003:

En

patrulje blev beskudt. Patruljen afgav varselsskud og herefter sigtet

skydning.

Patruljen blev herefter beskudt fra flere sider. En iraker blev såret.

18. juli 2003:

Personel

ved en kontrolpost afgav varselsskud og herefter 1 sigtet skud. Ingen sårede.

Et

mistænkeligt køretøj blev forsøgt standset. Der blev afgivet 3 sigtede skud.

En

iraker blev såret.

23. juli 2003:

En

patrulje blev beskudt fra omkringliggende huse. Patruljen besvarede ikke

ilden,

fordi der var kvinder og børn i området. Ingen sårede.

25. juli 2003:

En

patrulje blev kraftigt beskudt fra en landsby under en anholdelse. Patruljen

besvarede ilden. Efterfølgende blev patruljen beskudt fra en bro. Ingen

sårede.

28. juli 2003:

En

patrulje blev beskudt af en mindre gruppe. Patruljen afgav varselsskud og

trak

sig tilbage. Ingen sårede.

29. juli 2003:

Den

danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.

30. juli 2003:

Den

danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.

En

patrulje afgav 3-5 varselsskud. Ingen sårede.

31. juli 2003:

En

patrulje affyrede lysammunition for at gøre opmærksom på sig selv. Herefter

blev der rettet ild mod patruljen. Patruljen besvarede ilden fra køretøjet.

Det

er uvist, om irakere blev ramt under træfningen.

1. august 2003:

Den

danske styrke afgav varselsskud i forbindelse med en demonstration. Ingen

sårede.

8. august 2003:

En

patrulje anvendte lysammunition for at tilkendegive, at der var tale om

koalitionsstyrker. Der blev åbnet ild mod patruljen. Patruljen besvarede

ilden.

Ingen sårede.

10. august 2003:

Vagterne

på taget af det såkaldte »CIMIC HOUSE« blev beskudt fra et andet hustag under

en demonstration. Vagterne besvarede ilden. Ingen sårede.

11. august 2003:

En

patrulje blev beskudt. Patruljen besvarede ikke ilden. Ingen sårede.

12. august 2003:

En

patrulje blev beskudt med 10-12 skud. Patruljen trak sig tilbage. Ingen

sårede.

13. august 2003:

En

patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.

15. august 2003:

En

patrulje blev beskudt med ild fra bl.a. et let maskingevær. Patruljen gik i

dækning og blev forstærket af en patrulje yderligere. Ingen sårede.

16. august 2003:

I

forbindelse med en patrulje kom det til ildafgivelse. 1 dansker og 2 irakere

døde, herudover blev en iraker såret.

21. august 2003:

En

militærpolitipatrulje afgav et sigtet skud. En iraker såret.

29. august 2003:

en

person affyrede panserværnsraket mod CIMIC house. Ingen sårede.

En

patrulje anvendte lysammunition, skød varselsskud og herefter et sigtet skud

og

ramte en iraker i brystet. Patruljen gav førstehjælp til den sårede iraker,

der

senere døde af skuddet.

30. august 2003:

En

patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.

8. september 2003:

En

patrulje afgav to varselsskud. Ingen sårede.

»CIMIC

HOUSE« beskudt af formodentlig et let maskingevær og en panserværnsraket.

Ingen

sårede.

10. september 2003:

En

patrulje afgav ét varselsskud. Ingen sårede.

Lokale

irakere angreb »CIMIC HOUSE« med tre til fire panserværnsraketter og ild fra

let maskingevær. Ingen sårede.

25. september 2003:

En

patrulje afgav 3 varselsskud. Ingen sårede.

Spørgsmål nr. 43:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt den iraker der blev

dræbt den 6. juni 2003 af en dansk soldat kunne være reddet, såfremt der

havde

været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse for alle

årsager hertil?

Svar:

Jævnfør auditørundersøgelsen – der tidligere er oversendt til

Folketingets Forsvarsudvalg – blev den civile iraker skudt af en

dansk

soldat den 6. juni 2003 kl. ca. 2120. Patruljens sanitetsmand ydede straks

førstehjælp, og den hårdt sårede blev kørt til den danske lejr, hvor lægen

kl.

2205 konstaterede, at døden var indtrådt.

Jeg har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt den afdøde iraker

kunne have været reddet, såfremt der umiddelbart havde været en læge til

stede.

Supplerende svar på spørgsmål 43:

I forlængelse af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag

5) er jeg blevet opmærksom på, at spørgsmålet kan være affødt af, at

Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8. september 2003 med pålæg om

tavshedspligt

har haft lejlighed til at gennemlæse det materiale, som har indgået i

auditørens undersøgelse af den omhandlede skudepisode den 6. juni 2003 og

dermed har været lagt til grund for auditørens afgørelse.

Det fremgår blandt andet af dette materiale, at lægen ved det

danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har oplyst, at hvis han havde

været til stede, da afdøde blev skudt, ville han ikke have kunnet redde

afdøde

dels på grund af skaderne, men også fordi lægens udstyr stadig befandt sig i

containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede således på dette tidspunkt

kun

over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt svarer til en civil

lægeambulance.

Når containerne, der indeholdt lægens udstyr ikke var pakket ud,

skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var ankommet materiel eller

udstyr

til lejrens infirmeri. Dette var under klargøring til transport i Kuwait med

henblik på efterfølgende forskydning til lejrområdet ved Al Qurnah.

Spørgsmål nr. 49:

Hvorfor omtales masseødelæggelsesvåben slet ikke i B1. Er

årsagen, at den danske regering har erkendt, at argumentet om

masseødelæggelsesvåben i Irak ikke længere virker sandsynligt?

Svar:

Regeringen søger med beslutningsforslag B1 tilslutning til en

styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.

Sikringsstyrken har bl.a. til opgave at skabe sikre rammer for genopbygningen

af Irak, den humanitære indsats i landet og den irakiske befolknings

bestræbelser

på at gennemføre en politisk overgangsproces. Spørgsmålet om evt. eksistens

af

masseødelæggelsesvåben i Irak har ingen direkte forbindelse til denne

styrkelse

og er derfor ikke omtalt i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Det samme er tilfældet i beslutningsforslag 165 om dansk militær

deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, vedtaget den 15. maj

2003.

Spørgsmål nr. 53:

Er det den danske regerings opfattelse, at dele af den modstand

mod besættelsen, der i dag er i Irak, ville blive formindsket, hvis FN blev

tildelt en mere central rolle i Irak?

Svar:

Det er regeringens opfattelse, at en international samling

omkring FN og genopbygningsindsatsen i Irak vil medvirke til at stabilisere

situationen i landet.

Spørgsmål nr. 60:

Vil regeringen kommentere, hvorfor regeringen ikke tør deltage i

en offentlig høring om Irak-krigen?

Svar:

Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militære

indsats i Irak er udførligt beskrevet i bemærkningerne til beslutningsforslag

B

118. Beslutningen baserede sig, som det fremgår af beslutningsforslaget (B

118), på oplysninger fra åbne kilder. Regeringen har i forbindelse med

Folketingets behandling af beslutningsforslagene om dansk deltagelse i den

militære indsats i Irak (B 118, B 165 og B1) foreløbig besvaret ca. 350

spørgsmål om sagen fra medlemmer af Forsvarsudvalget. Hertil kommer et meget

betydeligt antal spørgsmål stillet af medlemmer af Folketinget i medfør af §

20

i Folketingets forretningsorden.

På denne baggrund finder regeringen, at spørgsmålet om

grundlaget for den danske deltagelse i den militære indsats i Irak foreligger

fuldt oplyst.

Spørgsmål nr. 66:

Er ministeren enig med den nye irakiske minister for elektricitet,

Ayham al-Samarrai, som til BBC udtalte at koalitionsstyrkerne i Baghdad og

fem

andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år

og

ansvaret overlades til den irakiske hær?

Svar:

Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende

indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner

i

Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det

irakiske

regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige

skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske

befolkning.

Konkret har chefen for koalitionsmyndigheden, ambassadør Paul

Bremer, udviklet en 7-punkts plan for hurtigst mulig overgang til irakisk

styre: 1) indsættelse af et midlertidig irakisk styre, hvilket skete med

indsættelsen af Regeringsrådet i juli i år;

2) beslutning om udarbejdelse af en forfatning; 3) udnævnelse af irakere

til at styre landet, hvilket er sket med Regeringsrådets udnævnelse af 25

ministre; 4) udarbejdelse af en forfatning, hvortil en redaktionskomite er

blevet nedsat; 5) godkendelse af forfatningen, som efterfølgende vil blive

sendt til afstemning; 6) valg af regering; og endelig 7) afvikling af

koalitionsmyndigheden.

Dette program er efter regeringens opfattelse den mest

realistiske foreliggende plan for overgang til civilt og demokratisk styre i

Irak.

Spørgsmål nr. 67:

Mener ministeren ikke det er et problem at den nye irakiske

regering, som er udpeget af det amerikansk-sammensatte regeringsråd, består

af

25 ministre, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte for

offentligheden, og hvor disse ministre, ifølge deres biografiske data, for

det

meste er uddannet på universiteter i England og USA, eller har arbejdet for

vestlige selskaber, som Politiken skriver den 3. september 2003?

Svar:

Det bredt sammensatte Regeringsråd er et skridt på vejen mod

irakisk styre men er ingen erstatning for en folkevalgt regering. Som nævnt i

besvarelsen af spørgsmål 66 arbejder Koalitionsmyndigheden hen mod etablering

af en demokratisk valgt irakisk regering.

Spørgsmål nr. 68:

Mener ministeren ikke at der er skabt et troværdighedsproblem

for de eksil-irakere som USA har hentet tilbage til Irak og indsat på vigtige

poster, idet deres udtalelser og påstande om Saddam Husseins

masseødelæggelsesvåben

og den fare som disse udgjorde, har vist sig at være grundløse.

Svar:

Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 67.

Spørgsmål nr. 69:

Finder ministeren ikke at det skaber et troværdighedsproblem for

den amerikanske besættelsesadministration at den gentagne gange – ifølge

Berlingske Tidende den 2. oktober 2003 – henter folk udefra til at gøre

et

stykke arbejde f.eks. reparationer i olieindustrien, i stedet for at ansætte

lokale civile irakere som kan gøre arbejdet?

Svar:

Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende

indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner

i

Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det

irakiske

regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige

skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske

befolkning.

Spørgsmål nr. 70:

Mener ministeren ikke at det er spild af penge at der gives

massevis af penge til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der

findes

lokale irakiske som kan udføre det samme arbejde for 10 pct. af pengene, som

det fremføres i en artikel i Berlingske Tidende den 2. oktober 2003?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 69.

Spørgsmål nr. 71:

Hvad er ministerens kommentar til en udtalelse fra det

demokratiske medlem af repræsentanternes hus om, at der tegner sig et billede

af »spild og forgyldelse« i Irak, med berigelse af firmaer som

olieselskaberne

Bechtel og Halliburtin, hvis tidligere direktør er George W. Bush’s

vicepræsident Dick Cheney?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.

Spørgsmål nr. 72:

Hvad er ministerens kommentar til den tidligere officer og

US-ambassadør Robert Barry’s paper: »The United States and

Nation-building:

Path to Democracy or Hegemony?«, offentliggjort den 5. september 2003 –

hvor

han siger at den amerikanske administrator Paul Bremer, efter det første

angreb

på FN-bygningen i Baghdad, opfordrede det irakiske regeringsråd til at træde

frem og vise en mere offentlig profil, men hvor de fleste nægtede dette, med

det argument at som udnævnt af USA manglede de autoritet og legitimitet?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 67. I øvrigt har det

irakiske regeringsråd en offentlig profil. Bl.a. deltog repræsentanter fra

regeringsrådet i åbningen af FN’s Generalforsamling.

Spørgsmål nr. 73:

Hvad er ministerens kommentar til Informations artikel fra den

3. oktober 2003, hvor det oplyses at ordrer til genopbygningen af Irak sker

til

republikanske venner og forretningsforbindelser, og at to koncerner alene

–

Bechtel og den anden Kellog Brown & Co., som begge har nære kontakter til

det hvide hus – har fået bevilget kontrakter til en milliard dollars?

Svar:

Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders

kommercielle dispositioner i Irak.

Spørgsmål nr. 74:

Mener ministeren ikke det er udtryk for god gammeldags

imperialisme at den amerikanske besættelsesadministration presser det

irakiske

regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde at 200 irakiske

selskaber snart skal privatiseres, samtidig med – Martin Burcharth

skriver i

Information, » – dekreterede besættelsesmyndigheden, at udenlandske

firmaer kan

eje 100 pct. af irakiske selskaber«?

Svar:

Regeringen finder, at den private sektor og private

investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske

genopbygning

af Irak.

Spørgsmål nr. 75:

Mener ministeren ikke at de talrige økonomiske transaktioner, de

amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien,

er uforenelige med at der kan tales om at Irak forberedes til demokrati og

selvstyre?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73 og 74.

Spørgsmål nr. 76:

Mener ministeren ikke at der er tale om en mildest talt uheldig

kombination af politik og økonomiske interesser, at den republikanske

politiske

rådgiver Charles Black, som i 1990’erne rådgav den irakiske

oppositionsgruppe

INC, nu sammen med sit firma BKSH&Associates planlægger selv at starte

virksomheder i Irak?

Svar:

Jeg har ingen kommentarer til spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 77:

Mener ministeren ikke at der er tale om en uheldig

sammenblanding af økonomi og politik at den tidligere chef for den

amerikanske

forbundsregerings nødhjælpsagentur, Joe Allbaugh, nu med et nyt

konsulentfirma

»New Bridge Strategies«, har specialiseret sig i at vinde kontrakter i Irak

og

hos Bush-regeringen, for som en anonym partner i »New Bridge Stretegies«, den

3. oktober 2003 siger til Information, så »ville det være en guldmine at få

distributionsrettigheder til Procter & Gamble. En enkelt 7-eleven kunne

lukke

30 irakiske butikker. Wall-Mart kan overtage hele Irak«?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.

Spørgsmål nr. 78:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den danske militære

tilstedeværelse i Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder

sig i den irakiske befolkning om at USA og dets allierede er der for egen

vindings skyld, altså at de danske besættelsesstyrker ikke er et isoleret

kontingent, men opfattes på linje med det engelske og amerikanske militær i

Irak?

Svar:

Den danske militære tilstedeværelse er en del af det

internationale samfunds omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere

Irak. I øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 66.

Spørgsmål nr. 79:

Kan ministeren bekræfte forlydender bl.a. i Guardian den

27.9.2003 om at sikkerhedssituationen i Bagdad og andre steder i Irak nu er

så

dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration nu aktivt rekrutterer

folk

fra de selv samme brutale irakiske sikkerhedsstyrker, som Saddam Hussein

brugte

til at undertrykke sin egen befolkning for at holde sig ved magten?

Svar:

I forbindelse med koalitionsmyndighedens indsats for at opbygge

en ny og troværdig irakisk politistyrke undgås så vidt muligt rekruttering af

personer, der er belastet af handlinger under det tidligere regime.

Spørgsmål nr. 81:

Hvad er ministerens holdning til at den tyrkiske beslutning -

varmt støttet og søgt af USA - om at sende 10.000 soldater til Irak,

fordømmes

af medlemmer af det amerikansk indsatte irakiske regeringsråd, som ikke vil

have soldater fra nabolandene udstationeret i Irak?

Svar:

Med resolution 1483 af 22. maj 2003 bød FNs Sikkerhedsråd FNs

medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og

sikkerhed i Irak velkommen. Også Tyrkiet har nu truffet beslutning om at

tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.

Antallet

af tyrkiske tropper, deployeringszone og andre spørgsmål søges afklaret i

samarbejde med Koalitionsmyndigheden.

Det må forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for

tyrkiske troppers tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter,

som det irakiske Regeringsråd måtte have.

Spørgsmål nr. 82:

Hvad er ministerens holdning til den handel som udsendelsen af

de tyrkiske tropper er udtryk for, bl.a. refereret i Information den 8.

oktober

2003, hvor det fremgår, at den amerikanske antiterrorchef Cofer Black i

sidste

uge lovede Tyrkiet at det amerikanske militær vil hjælp Tyrkiet at

»eliminere«

den trussel som PKK’s træningslejre i det nordlige Irak udgør for

Tyrkiet?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 81.

Spørgsmål nr. 83:

Er ministeren ikke betænkelig ved at de danske

besættelsesstyrker indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker

fra

den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro og

orden?

Svar:

Styrkebidragets opgave er at skabe sikkerhed, så genopbygningen

og demokratiseringsprocessen kan komme i gang. Derfor arbejder den danske

styrke sammen med de aktører i ansvarsområdet, der viser vilje til at skabe

fremgang i regionen.

Det Øverste Islamiske revolutionsråd i Irak (SCIRI) er det

første politiske parti, som det danske styrkebidrag har indledt et samarbejde

med, da det er det p.t. bedst organiserede. Samarbejde med øvrige partier

iværksættes, når de er rede hertil. Styrkebidraget samarbejder også med de

lokale sheiker, der repræsenterer stammestrukturerne, og de lokale præster,

der

også har stor indflydelse i området. SCIRI bestræber sig ligesom alle andre

aktører på at bringe sig i position til de kommende valg i Irak. Der er ikke

på

nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har en skjult dagsorden, men

hvis

det skulle vise sig at være tilfældet, foreligger der en ny situation. Indtil

videre har SCIRI siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde

med

koalitionen.

Jeg har i øvrigt tillid til, at chefen for det danske

styrkebidrag er i stand til at vurdere, hvilke lokale samarbejdsrelationer

der

tjener opgaveløsningen og formålet med operationen bedst.

Spørgsmål nr. 86:

Er ministeren ikke bekymret over perspektivet i at SCIRI-styrker

får større magt og kontrol i Basra-området – med dansk accept - når

samme

bevægelses militante gren, Badr Brigaden, andre steder i Irak udøver sin

militære magt og kontrol, og ifølge Ritzau den 25. september 2003, bliver

stadig sværere at kontrollere for besættelsesmagten, og at de engelske

sikkerhedsstyrkers ordrer til Badr Brigaden i den hellige by Najaf om at

nedlægge våbnene, ikke er blevet efterkommet, og derfor nu er uden for

kontrol?

Svar:

Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i Irak (SCIRI) får ikke

overladt magt og kontrol i den danske bataljons område men bidrager til at

løse

sikkerhedsmæssige opgaver.

SCIRI-folk udgør en stor del af medlemmerne i de lokale byråd,

som der er et godt og frugtbart samarbejde med. Derudover har SCIRI samt

andre

partier fået lov til at patruljere i området sammen med det irakiske politi

for

at styrke sikkerheden og politiets legitimitet, da SCIRI har langt større

opbakning i befolkningen end politiet.

Situationen i Najaf er helt speciel. Den er præget af bombningen

af en muslimsk helligdom og drabet på Hakim, SCIRI´s religiøse leder. Denne

situation kan ikke umiddelbart overføres til det danske område.

Det er nødvendigt at operere i den irakiske virkelighed, og her

er SCIRI en af de samarbejdsvillige aktører, der er til stede. Hvis de skulle

ignoreres, ville en stor del af irakerne i det danske område blive sat uden

for

indflydelse, hvilket virker uholdbart på længere sigt.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 83.

Spørgsmål nr. 91:

Mener ministeren ikke, at hvis medlemmer af de »villiges

koalition«, herunder Danmark, ikke siger fra overfor en amerikansk økonomisk

og

politisk udnyttelse af en besættelses-situation, så må finde sig i at blive

slået i hartkorn med besættelsesmagten, i dette tilfælde, USA?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 78.

Spørgsmål nr. 92:

Mener ministeren ikke at der er en modsætning mellem ministerens

svar på udvalgsspørgsmål nr. 181 – B 118, bilag 37, hvor ministerens

skriver at

»det er regeringens opfattelse, at den midlertidige suspension ved resolution

1441 af de forudgående resolutioner må anses for ophørt, når det kan

konstateres, at Sikkerhedsrådets overvejelser (»considerations«) under

resolution 1441 er brudt sammen. Suspensionen anses for ophørt, når der rent

faktisk konstateres et sammenbrud i Rådets overvejelser, fordi

våbeninspektørernes arbejde må anses for udsigtsløst« - og så det brev som

udenrigsministeriet har modtaget den 8. november 2002 – frigivet via

Ekstrabladets anmodning om aktindsigt og optrykt i Ekstrabladet den 5.

oktober

2003 – hvori der refereres til et brev fra den amerikanske

udenrigsminister

Colin Powell til den syriske udenrigsminister og hvor der står at »there is

nothing in the resolution (der tales her om res. 1441) to allow it to be used

as a pretext to launch a war on Iraq and that if the US administration had

any

intention of resorting to military action this resolution wouldn’t have

taken

seven weeks«?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18.

Spørgsmål nr. 93:

Ministeren bedes kommentere CIA’s seneste rapport om

masseødelæggelsesvåben i Irak.

Svar:

Den foreløbige fremskridtsrapport, som chefen for de

amerikanske, britiske og australske våbeneksperter har afgivet, er ikke

offentlig tilgængelig. Af en redegørelse fra formanden, David Kay, fremgår

bl.a., at våbeneksperterne indtil nu ikke har fundet illegale våben, men at

de

har fundet tegn på eksistensen af skjult infrastruktur (forskere og

aktiviteter), der ville kunne anvendes til fremstilling af kemiske og

biologiske

våben. Eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben i Irak fortsætter, fordi,

som David Kay anfører på side 1 i sin foreløbige redegørelse: »It is far too

early to reach any definitive conclusions«.

Spørgsmål nr. 102:

Ministeren bedes oplyse, med hvilke indvendinger USA har

anfægtet IAEA’s konklusion om det irakiske atomvåbenprogram fra marts

2003, og

i den forbindelse vurdere om USA’s indvendinger stadig er relevante.

Svar:

USA præciserede ikke under debatten herom i Sikkerhedsrådet

dette spørgsmål. Da eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben fortsætter

ved

amerikanske, britiske og australske eksperter, antager regeringen, at den

endelige rapport fra disse eksperter til sin tid vil belyse spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 104:

Vil ministeren oplyse, hvorledes Irak støttede international

terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, der er ansvarlige for

international

terrorisme, regeringen mener modtog støtte fra Husseins regime?

Svar:

Det fremgår af åbne kilder, at der var forbindelse mellem det

tidligere Bagdad-regime og terrororganisationer. To terrororganisationer, MKO

og Ansar-al-Islam, har opereret på irakisk territorium. Den palæstinensiske

terrorist Abu Nidal blev fundet skudt i sin lejlighed i Bagdad i august

sidste

år. Endvidere har Saddam Hussein givet incitamenter til terrorhandlinger ved

at

udbetale store pengepræmier til familierne til palæstinensiske

selvmordsbombere.

Spørgsmål nr. 110:

Kan ministeren bekræfte, at ministeren i forbindelse med

forespørgselsdebatten om dansk krigsdeltagelse i Folketinget i marts d.å.

gennem udtalelser som »Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben« omtalte

eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum?

Svar:

At Irak har haft programmer til udvikling af

masseødelæggelsesvåben er et etableret faktum. Jeg har gentagne gange under

folketingsdebatterne peget på, at Irak ikke ville gøre tilfredsstillende rede

for, hvad der var blevet af en lang række af disse våben. Iraks ulyst til at

samarbejde fuldt og helt med FN’s våbeninspektører og manglende vilje

til at

bidrage til en klarlæggelse af dette spørgsmål gav grund til at antage, at

våbnene stadig eksisterede. Om dette er tilfældet, er stadig ikke endeligt

fastslået.

Spørgsmål nr. 117:

Er ministeren enig i, at det vil være i strid med Folkeretten,

hvis en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at

disponere over sine naturressourcer, ikke mindst efter besættelsens ophør?

Svar:

Regeringen er enig i, at Iraks nationale ressourcer, herunder

landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler om

beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen heraf

skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til

gavn

for den irakiske befolkning. Efter besættelsens ophør vil det være op til den

til enhver tid værende irakiske regering at disponere over Iraks

naturressourcer.

Spørgsmål nr. 125:

Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer besættelsesmagterne

i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne.

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 66.

Spørgsmål nr. 143:

I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66,

bedes ministeren oplyse, om han ikke finder, at det er i modstrid med at

overdrage landets ledelse til den irakiske befolkning, når den amerikanske

chefadministrator for Irak, Paul Bremer, er ved at udfærdige en helt ny

økonomisk struktur for Irak, at der er planlagt en privatisering af alle

væsentlige irakiske virksomheder, på nær olieindustrien, før den irakiske

befolkning overhovedet får mulighed for, via deres egne valgte

repræsentanter,

at tage stilling til hvilken samfundsmodel de ønsker skal efterfølge Saddam

Hussein-styret?

Svar:

Det er regeringens opfattelse, at Koalitionsmyndigheden

koordinerer tæt med det irakiske regeringsråd, herunder ikke mindst i

væsentlige økonomiske spørgsmål.

Spørgsmål nr. 144:

Ministeren finder i svaret på spørgsmål nr. 67 at det nuværende

irakiske regeringsråd ikke kan være en »erstatning for en folkevalgt

regering«,

er ministeren da ikke enig i, at besættelsesmagten burde være meget

tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og politisk for

den irakiske befolkning, så denne ikke på et senere tidspunkt bare må tage

til

efterretning hvad besættelsesmagten har lagt af rammer for deres liv?

Svar:

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 143.

Spørgsmål nr. 145:

Finder ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 69 og

70, at det ville være at foretrække at den amerikanske

besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske firmaer og

arbejdskraft

til reparationer mv. , end hele tiden gå ud og hyre meget dyrere amerikansk

eller anden udenlandsk arbejdskraft, og at dette ville blive opfattet som et

reelt skridt på vejen til irakisk selvstyre og selvudvikling, end den måde

som

det irakiske samfund nu begynder at blive kørt på af besættelsesmagten?

Svar:

Overgangen til irakisk styre og til brug af irakisk arbejdskraft

bør efter regeringens opfattelse ske så hurtigt så muligt, hvilket netop er

sigtet med Bremers syvpunktsplan. Irakisk arbejdskraft og irakiske

virksomheder

inddrages allerede i betydeligt omfang i genopbygningsarbejdet.

Spørgsmål nr. 146:

Er ministen enig i – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 83

– at den eventuelt nye situation der opstår, hvis SCIRI udnytter den nye

magt

og autoritet som de har fået tildelt af besættelsesmagten, vil være en

situation, hvor den danske styrke enten bare må acceptere den fait

accompli-situation som er opstået, eller at den danske styrke skal til at

bruge

magt for at fravriste SCIRI-militsen den magt som de har fået og formodentlig

vil bruge til at udbygge deres positioner fremover, og at denne situation vil

medføre voldsomme og blodige sammenstød med den milits som den danske styrke

selv har tildelt magt og autoritet?

Svar:

Der er ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har

en skjult dagsorden, men hvis det skulle vise sig at være tilfældet,

foreligger

der en ny situation. Indtil videre har SCIRI i det danske styrkebidrags

ansvarsområde siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde med

koalitionen.

SCIRI samt andre partier har fået lov til at patruljere i

området sammen med det irakiske politi for at styrke sikkerheden og politiets

legitimitet. De vil således ikke blive opbygget som en selvstændig

magtstruktur. Som anført i svar på spørgsmål nr. 83 (B1 – bilag 7), vil

SCIR

I

ikke være den eneste gruppering, der

vil blive inddraget i den kollektive sikkerhedsopgave. Inddragelsen af de

lokale sheiker, de lokale præster, samt i takt med udviklingen øvrige

politiske

grupperinger vurderes at balancere SCIRI indflydelse.

Det bør herudover erindres, at der er tale om en

koalitionsindsats for at inddrage de lokale grupperinger. Inddragelsen af de

lokale grupperinger vurderes endvidere at være en grundlæggende forudsætning

for

den trinvise retablering af irakisk autonomi.

Endelig må det ikke glemmes, at medinddragelse af lokale

grupperinger forpligter disse grupper til aktivt at støtte en fredelig og

positiv udvikling.

Spørgsmål nr.147:

Er ministeren enig i at det vil falde tilbage på

besættelsesmagten USA og dens »villige koalition«, hvis man ikke ændrer sin

opfattelse og brug af eksil-irakere på ledende stillinger, når der foreligger

og hele tiden kommer flere udtalelser fra såkaldt almindelige irakere om at

de

ikke kender disse eksil-irakere, ikke vil vide af dem, bl.a. fordi de er

indsat

af og håndplukket af USA?

Svar:

Det irakiske Regeringsråd er meget bredt sammensat, med

deltagelse af repræsentanter for en række etniske og religiøse grupperinger i

Irak.

Spørgsmål nr. 149:

Hvad er ministerens kommentar til artiklen i Information i dag

den 9. oktober 2003, hvor en højtstående leder af det irakiske regeringsråd

ligeud siger at: »Regeringsrådet har ikke megen magt, og hvis du ikke har

nogen

autoritet, har du heller ingen troværdighed. Irakerne vil opfatte os som

marionetter«?

Svar:

Det er vigtigt at overdrage så meget kompetence som muligt og så

tidligt som muligt til irakerne, hvilket netop er sigtet med ambassadør

Bremers

7-punktsplan.

Spørgsmål nr. 150:

Hvad er ministerens kommentar til at medlem af det irakiske

regeringsråd Mahmoud Othman, til Information den 9. oktober 2003 siger at

»Den

amerikanske kongres bevilger efter sigende 20 milliarder dollar til Irak, men

irakerne har ingen indflydelse på, hvordan de bliver brugt«?

Svar:

Efter udnævnelsen af irakiske ministre for en lang række

ministerier er det i praksis irakerne selv, der i samråd med

Koalitionsmyndigheden forvalter en voksende del af landets økonomiske midler

Spørgsmål nr. 151:

Er ministeren ikke enig i, at det vil give problemer både for

den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske regeringsråd som er

udpeget

af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i Irak, når det irakiske

regeringsråd er modstander af det, samtidig med at Tyrkiet har ytret ønske om

–

ifølge Information den 9. oktober 2003 – at en overordnet tyrkisk

embedsmand

får sæde i den regering som er udpeget af besættelsesmagten?

Svar:

Efter det oplyste har visse medlemmer af det irakiske

regeringsråd – ikke uventet – udtrykt betænkelighed ved Tyrkiets

beslutning om

at tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Det

må

forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for de tyrkiske troppers

evt.

tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter, som det irakiske

regeringsråd måtte have.

Der henvises i øvrigt til udenrigsministerens besvarelse af

spørgsmål 81.

Spørgsmål nr. 158:

På hvilken baggrund vurderes truslen om anvendelse af biologiske

eller kemiske kampstoffer fra resterende elementer af det tidligere regime

som

middel?

Svar:

Som det fremgår af David Kays redegørelse, kan det hverken

udelukkes eller bekræftes, at der findes lagre af biologiske og kemiske

kampstoffer i Irak, som rester af det tidligere regime kan få rådighed over.

Jeg kan i sagens natur ikke komme nærmere ind på baggrunden for

denne vurdering, idet den bygger på oplysninger af fortrolig karakter.

Spørgsmål nr. 159:

Er det ministerens vurdering, at radikale shiamuslimske grupper

ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og den civile irakiske

befolkning?

Svar:

Det shiamuslimske samfund er et segmenteret samfund bestående af

en række forskellige både moderate og radikale undergrupper med hver deres

dagsorden. Et fælles træk for en række radikale shiamuslimske grupper i Irak

er

imidlertid, at de ønsker koalitionen ud af Irak, samt at der etableres et

strengt islamisk styre. Der eksisterer en risiko for, at flere af disse

grupper

vil kunne anvende våbenmagt for at forfølge disse mål.

Spørgsmål nr. 172:

Kan ministeren bekræfte, at ministeren i juni udtalte til

pressen om en skudepisode, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, at ikke

alene

Søren Søndergaard ,»men også Folketinget og offentligheden vil få resultatet

af

undersøgelsen«?, og vil ministeren i den forbindelse oplyse om han har holdt

ord?

Svar:

Den 24. juli 2003 modtog jeg resultatet af auditørens

undersøgelse af skudepisoden i Irak den 6. juni 2003. Samme dag ved

middagstid

oversendte jeg auditørens resultat af undersøgelsen til Folketingets

Forsvarsudvalg. Senere samme dag blev resultatet af undersøgelsen

offentliggjort ved telegram udsendt af Ritzau, ligesom undersøgelsens

resultat

efterfølgende er blevet omtalt i flere medier.

Spørgsmål nr. 188:

I forlængelse af svaret på spørgsmål 43 bedes ministeren oplyse

alle de grunde, der fremgår af auditørundersøgelsen, til, at den anskudte

irakers liv ikke kunne være reddet.

Svar:

Der henvises til den supplerende besvarelse af spørgsmål 43 (B1

– bilag 5), som jeg har oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg den 9.

oktober 2003. Det fremgår heraf, at jeg i

forlængelse

af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag 5) blev opmærksom på,

at

spørgsmålet kunne være affødt af, at Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8.

september 2003 med pålæg om tavshedspligt havde haft lejlighed til at

gennemlæse

det materiale, som indgik i auditørens undersøgelse af den omhandlede

skudepisode den 6. juni 2003 og dermed var lagt til grund for auditørens

afgørelse.

Det fremgår blandt andet af dette

materiale, at lægen ved det danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har

oplyst, at hvis han havde været til stede, da afdøde blev skudt, ville han

ikke

have kunnet redde afdøde dels på grund af skaderne, men også fordi lægens

udstyr stadig befandt sig i containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede

således på dette tidspunkt kun over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt

svarer til en civil lægeambulance.

Når containerne, der indeholdt lægens

udstyr ikke var pakket ud, skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var

ankommet materiel eller udstyr til lejrens infirmeri. Dette var under

klargøring til transport i Kuwait med henblik på efterfølgende forskydning

til

lejrområdet ved Al Qurnah.

Spørgsmål nr. 193:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 71, 73, 75, 77,

88 og 91 finder ministeren da, at måden, hvorpå kontrakter uddeles og

administreres under genopbygningen af Irak, henhører under »amerikanske

myndigheders kommercielle dispositioner«, og at det således ikke vedrører

andre

lande med et engagement i Irak?

Svar:

Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders

kommercielle dispositioner i Irak.

Spørgsmål nr. 194:

Vil regeringen, i opfølgning på spørgsmål 71, 73, 75, 77, 88 og

91 afholde sig fra enhver kritik af administrationen af genopbygningen, under

henvisning til at det henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle

dispositioner«?

Svar:

Regeringen har en løbende dialog med de amerikanske myndigheder

om genopbygningen af Irak.

Spørgsmål nr. 201:

Kan ministeren bekræfte – i forlængelse af svaret på spørgsmål

nr. 21 – at i den opinionsun-dersøgelse statsministeren brugte i

åbningsdebatten, sagde 29 pct. af Baghdads indbyggere at de havde et positivt

syn på USA, mens 44 pct. havde et negativt syn på USA, mens omvendt der var

55

pct. som havde et positivt syn på Frankrig, og at den Gallup-undersøgelse som

brugte til at dokumentere at der var opbakning bag USA ikke kan bruges på den

måde som statsministeren gjorde i åbningsdebatten, og at f.eks. avisen

Financial Times den 11. september 2003 viderebragte undersøgelsens resultater

under overskriften: »Opinion poll underlines Iraqi distrust of America«?

Svar:

Regeringen har ikke noget at tilføje til svaret på spørgsmål 21.

Spørgsmål nr. 206:

Når ministeren, ifølge svarene på spørgsmål nr. 73, 74, 75, 76

og 77, ikke mener, at det tilkommer den danske regering at kommentere

amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner, er det så fordi man ikke

mener det vil have nogen konsekvens genopbygningen af Irak, eller om

amerikanske

firmaers investeringer og de privatiseringer som Paul Bremer vil igansætte,

er

uden konsekvens for »at Irak forberedes til demokrati og selvstyre«, eller

for

den holdning som almindelige irakiske borgere og erhvervsdrivende vil have

til

den amerikanske besættelsesmagt og dens økonomiske og politiske

dispositioner?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 193.

Lignende dokumenter