Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af grundtakstmodellen på det sociale område

2003/1 BSF 18Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2003 af

Villy Søvndal (SF),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afvikling af grundtakstmodellen på det sociale område

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om

afvikling af finansieringsreformen (grundtakstfinansiering) på det sociale

område inden den 1. januar 2004.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 180 fra folketingsåret 2002-03, jf. Folketingets

forhandlinger, tillæg A, side 7081 og 7083.

Trods mange advarende røster vedtog Folketinget i foråret

2001 grundtakstmodellen på det sociale område. Den afløste på de fleste

sociale

serviceområder som f.eks. anbringelse af børn uden for hjemmet, døgntilbud

til

psykisk syge og botilbud til udviklingshæmmede den hidtidige, delte

finansiering, som betød, at udgifterne ved sociale tilbud blev dækket af amt

og

kommune med halvdelen hver. Grundtakstmodellen betyder blandt andet

indførelse

af et grundtakstbeløb, der er forskelligt fra område til område. Tilbud, hvor

prisen er under det fastsatte grundtakstbeløb, betales af kommunen. Hvis

udgiften er over grundtakstbeløbet, kan kommunen ved en særlig

visitationsprocedure aftale med amtet, at amtet dækker udgiften over

grundtaksten.

Grundtakstmodellen trådte i kraft den 1. januar 2002. De

sidste par måneder har kommuner og amter haft travlt med at evaluere

modellen.

Læs alt

Evalueringerne viser blandt andet, at det er lykkedes at

etablere et større bureaukratisk cirkus. Sagerne sendes frem og tilbage

mellem

de kommunale og de amtslige sagsbehandlere med det resultat, at ventetiden

for

den enkelte borger, der har brug for støtte, er blevet drastisk forlænget. Et

konkret eksempel på den omfattende meradministration stammer fra Ringkjøbing

Amt.

Her brugte man før indførelsen af grundtakstmodellen 0,1 årsværk til arbejdet

med at refundere udgifterne på det sociale område til kommunerne. Nu bruger

man

8 årsværk på administrationen! Ekstra udgifter, der på ingen måde kommer

brugerne på det sociale område til gavn – tværtimod.

Den konkrete udformning af grundtakstmodellen har betydet,

at amter nærmest har fået mulighed for at melde sig ud af Danmark på dele af

det sociale område. Det har indtil videre kun Ribe Amt benyttet sig af, men

til

gengæld så konsekvent, at samtlige kommuner i amtet tilkendegiver, at

samarbejdet er problematisk. Det regionale udviklingsråd i Ribe Amt, som skal

følge udviklingen på det grundtakstbelagte område, konkluderer i sin rapport

til socialministeren, at

»r

eformen har

betydet, at viften og variationen i de sociale tilbud til borgeren er

indsnævret

«.

Det er ikke kun i Ribe Amt, der er problemer. Fra

Københavns Amt fremgår det for eksempel, at otte ud af ti kommuner mener, at

der er problemer med visitationsproceduren, fire ud af ti kommuner mener, at

det faglige samarbejde med amtet er forringet, idet samarbejdet i den enkelte

sag nu indledes med en økonomisk diskussion i stedet for en faglig, hver

tredje

kommune mener, at de socialpolitiske løsninger i forhold til borgerne er

blevet

dårligere på grund af grundtakstmodellen. Udviklingsrådet i Københavns Amt

konkluderer i sin redegørelse til socialministeren, at

»d

et mest markante og gennemgående træk i kommunernes vurdering

er manglen på positive konsekvenser af reformen for det kommunale system

«.

Oven i det hele kommer, at det også mange steder har været

vanskeligt at indsamle data. Der har ikke været tid til at indsamle materiale

på grund af det administrative merarbejde, som grundtakstmodellen har

medført.

Som udviklingsrådet i Viborg Amt siger:

»Det

er for tidligt at drage håndfaste konklusioner om effekten af

finansieringsreformen efter et år adskillige kommuners administration er så

arbejdsbelastet, at de ikke har indsendt fyldestgørende redegørelser for det

første år. De har rigeligt med blot at søge at behandle de enkelte sager og

har

ikke ressourcer til at analysere på helheden.

«

Grundtakstmodellen har medført forøget bureaukrati,

forlængede sagsbehandlingstider, indskrænkninger i tilbudsviften på det

sociale

område, ufrugtbare uenigheder mellem amter og kommuner, forringet

retssikkerhed

for den enkelte borger, forringede valgmuligheder for den enkelte borger og

meget andet.

Tiden er nu inde til at besinde sig og erindre følgende

vise ord:

»Vi arbejdede

hårdt, men hver gang vi begyndte at fungere, blev nye planer om

omorganisering

iværksat. Jeg lærte senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde enhver

ny

situation gennem omorganisering. Og jeg lærte også, hvilken vidunderlig

metode

dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden

forårsager

kaos, ineffektivisering, demoralisering

«

.

Cajus Petronius,

romersk embedsmand under kejser Nero, død år 66 e.Kr.

Borgernes retssikkerhed svækkes, ikke mindst når børn

flyttes hid og did for at opnå det billigste tilbud.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afvikling af grundtakstmodellen på det sociale

område.

(Beslutningsforslag nr. B 18).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter