Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Forskning på embryonale stamceller)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling,
diagnostik og forskning m.v.
(Forskning på embryonale stamceller)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. april 2003 og var til 1.
behandling den 10. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 18. marts 2003 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 505. Den 4. april 2003 sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bente Holm Nielsen, Vanløse,
Læs alt
Dansk Kvindesamfund,
Dansk Laborant-Forening,
Komiteen Nej til Kloning og
Novo Nordisk A/S.
Indenrigs- og
sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Dansk Laborant-Forening og Komiteen Nej til
Kloning mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af
udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er
optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter forslaget om at
tillade forskning i embryonale stamceller hentet fra befrugtede æg, der er
blevet tilovers fra en IVF-behandling.
Forskning i stamceller fra kunstigt befrugtede æg er endnu kun i
sin vorden. Det er et område, hvis potentiale stadig er ukendt, og som der
stilles store forhåbninger til. Der er ingen tvivl om, at der er brug for
mere
forskning for at afdække de forhåbninger til fremtiden, der knytter sig til
et
ønske om at kunne behandle sygdomme, der i dag er invaliderende, livstruende,
og ubehandlelige.
Socialdemokratiet hæfter sig ved, at forslaget stiller særlige
krav om informeret samtykke fra de to mennesker, der har været involveret i
skabelsen af det befrugtede æg, nemlig kvinden og manden.
Socialdemokratiet hæfter sig også ved, at det heller ikke med
det foreliggende lovforslag skal være tilladt at befrugte æg med det ene
formål
at bruge det til forskningsbrug. Der er ene og alene tale om at tillade
forskning
i befrugtede æg, der bliver tilovers efter fertilitetsbehandlinger, og som
ellers ville være blevet destrueret og bortskaffet. Der er ikke tale om æg,
der, hvis man ikke tillod forskning i stamceller, ville få mulighed for at
udvikle sig til et barn.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark ikke skal
tillade alle former for forskning i den hellige videnskabs navn, men vi skal
heller ikke blive så teknologiforskrækkede, at dansk forskning sakker agterud
og svigter den forskning, der i fremtiden kan vise sig at være livsvigtig for
mange syge mennesker.
Dansk Folkepartis medlemmer at udvalget finder, at det i Danmark
bør være tilladt at forske i embryonale stamceller, som ikke bliver anvendt
af
par, som har gennemgået fertilitetsbehandling, og hvor de tiloversblevne
befrugtede æg ifølge gældende lovgivning kun må være nedfrosset i 2 år,
førend
de destrueres.
I dag er det lovligt at importere embryonale stamceller til brug
i forskningsøjemed fra udlandet. Derfor bør Danmark også åbne op for, at
forskerne får mulighed for at forske i disse stamceller, som kan være nøglen
til at helbrede alvorlige og invaliderende sygdomme, idet de kan regenere
syge
celler og væv.
Førend de embryonale stamceller anvendes til forskning, skal det
ske med samtykke fra de par, som har leveret de embryonale stamceller.
De videnskabsetiske komiteer skal som et led i forskningen
godkende forsøgene.
Et
mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af SF stillede ændringsforslag.
SF’s medlemmer af udvalget har en kritisk holdning til forskning
i stamceller. SF står over for et etisk dilemma: på den ene side hensynet til
fosteret og risikoen for en tingsliggørelse og på den anden side muligheden
for
at opnå ny viden, som måske kan komme syge mennesker til gode om 10 – 20
år.
Alene diskussionen om stamcellers muligheder tænder et håb hos flere grupper
af
syge mennesker, men vi skal være varsomme med at bevæge os ud ad en
glidebane,
hvor befrugtede æg skal tjene andre formål end det, de er, nemlig befrugtede
æg.
SF finder forslaget for vidtgående i dets nuværende form. SF kan
acceptere, at der kan forskes i stamceller fra
»tiloversblevne
«
æg fra kunstig befrugtning, men ikke
fuldstændig frit. SF finder, at forskningen her i startfasen må have det
grundlæggende formål at få viden om stamcellerne, også i relation til voksne
stamceller, så der fortsat er incitamenter til at forske i de voksne
stamceller, som der ikke er etiske problemer med. SF har derfor stillet et
ændringsforslag, som præciserer, at der i første omgang kun kan forskes i
stamcellernes funktion og udviklingspotentiale, også i relation til voksne
stamceller, med henblik på på sigt at kunne forske i alvorlige sygdomme, hvor
der ikke findes andre behandlingsmuligheder.
SF har desuden nogle betænkeligheder i forbindelse med det
samtykke, som et par skal give, hvis det ønsker at donere æg til
forskningsformål. SF har forstået ministerens svar på spørgsmål 5 således, at
alle forskningsprojekter, hvori der indgår stamceller og stamcellelinjer,
skal
godkendes i det videnskabsetiske komitésystem. Samtykkereglerne i forbindelse
med disse projekter ligger i lovgivningen om det videnskabsetiske
komitésystem.
SF’s betænkeligheder går på, at parret i forbindelse med samtykke til at
donere
æg til forskningsformål samtidig skal give samtykke til, at der kan dannes
stamcellelinjer. Det bliver derved ikke muligt for parret at give et
informeret
samtykke til brugen af stamcellelinjer, da parret ikke på tidspunktet, hvor
samtykket gives, har mulighed for at få information om, hvilke
forskningsprojekter det kan dreje sig om.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og KRF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.
Der er så mange etiske betænkeligheder ved forskning i embryonale stamceller,
at det er noget, der skal begrænses mest muligt. Ud over hvad det kan betyde
for opfattelsen af, hvad et menneske er, ser Enhedslisten også en risiko for,
at nogle kvinder kan føle sig presset til at producere flere æg, end de selv
skal bruge, for at kunne tilfredsstille forskernes behov, ligesom der kan
være
en risiko for handel.
Enhedslisten mener, at man hellere skal prioritere
forskningsressourcerne i de stamceller, hvor der ikke er de etiske problemer,
og i høj grad også prioritere forskningsressourcer til det forebyggende
arbejde
og til at finde ud af, hvad årsagerne er til, at folk får alvorlige sygdomme,
hvad årsagerne er til, at folk bliver barnløse, og hvad der kan gøres for at
forebygge og forhindre, at folk får alvorlige sygdomme.
Eller det kan være forskning i, hvordan der udvikles andre
former for behandling, som ikke behøver at være dyr, højteknologisk
behandling,
men som på anden måde kan hjælpe mange mennesker med mange sygdomme.
Enhedslisten mener, at vi skal se samlet samfundsmæssigt på hele
problemstillingen og ikke lade os styre af, at der er nogle få forskere, der
gerne vil være med i forreste række i den internationale forskning og synes,
at
det er et stort problem, at de ikke kan få lov til det, som nogle enkelte af
deres kolleger i udlandet kan.
Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget vedrørende brug af overskydende befrugtede æg/fosteranlæg til
forskning.
Kristeligt Folkeparti mener, at fosteranlæg er menneskeligt liv,
og at liv også på et tidligt stadium skal vises den respekt, som tilkommer
menneskeligt liv. Kristeligt Folkeparti mener, at det som et minimum må
betyde,
at disse levende menneskelige liv ikke udsættes for det overgreb, det er at
blive anset som råstof for en produktion af lægemidler eller som objekt for
medicinalindustriens forskningsforsøg.
Det Etiske Råd har i sit høringssvar desuden peget på en række
andre kritikpunkter og spørgsmål, som ikke er besvaret i lovforslaget.
Det drejer sig først om det antal dage, hvor der må forskes på
fosteranlæggene. Hidtil har man talt om 6 dage, men regeringens forslag
lægger
op til en grænse på 14 dage! Også Kristeligt Folkeparti undrer sig over denne
ændring.
I lovforslaget står der tillige, at formålet med forsøgene skal
være behandling af
»sygdom hos
mennesker
« .
Hidtil har det været forudsat, at det drejede sig om
»meget alvorlige sygdomme
«
. Hvorfor har regeringen slækket på det
krav? Og skal forsøgene også kunne tillades, når formålet er at behandle
sygdomme, som allerede kan behandles effektivt på andre måder? Det giver
lovforslaget heller ikke svar på. Skal forsøgene også kunne tillades, hvis
det
ikke er sandsynliggjort, at den ønskede viden om sygdomsbehandlingen ikke kan
opnås på andre måder?
Det Etiske Råd har desuden peget på, at alle forskningsprojekter
om embryonale stamceller bør underkastes etisk bedømmelse, inden forskningen
sættes i værk. Dette er ikke sikret med det forslag, som nu foreligger –
og
heller ikke med det nye lovforslag vedrørende videnskabsetiske komiteer.
Dermed
er der ingen sikkerhed for, hvad cellelinjer fra de embryonale stamceller
senere kan blive brugt til.
Endelig har Det Etiske Råd gjort opmærksom på lovforslagets
bemærkninger om produktion af fosteranlæg ved terapeutisk kloning. Denne
produktion ville for Kristeligt Folkeparti være et skrækscenarium!
Kristeligt Folkeparti mener heller ikke, at der er fremlagt
overbevisende dokumentation for, at det skulle være nødvendigt for
sygdomsbekæmpelse eller for lægemiddelindustrien at foretage det uetiske
skridt, som Kristeligt Folkeparti mener det er at tillade destruerende forsøg
med menneskelige fosteranlæg. Tværtimod kunne det tænkes, at de samme
resultater ville kunne opnås med stamceller fra allerede fødte mennesker.
Danmark ville kunne få og bevare førertrøjen vedrørende forskning på voksne
stamceller, som der slet ikke er de samme etiske problemer med. Og dermed
kunne
Danmark være en del af det gode selskab i Europa med de lande, som har sagt
nej
til forskning på embryonale stamceller. Det er lande som Spanien, Italien,
Tyskland, Island og Norge.
Kristeligt Folkeparti mener sluttelig, at dette lovforslag burde
være behandlet i sammenhæng med revisionen af loven om kunstig befrugtning i
næste folketingsår. Dette er bl.a. Danske Bioanalytikere og Dansk
Jordemoderforening enige i.
Kristeligt Folkeparti tager kraftigt afstand fra dette
lovforslag og beklager dybt, at vi i Danmark nu vil være med på den
»vogn
«
,
som stille og roligt lader synet på menneskeligt liv glide ned ad
glidebanen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF):
Til § 1
1)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 25, stk.
1, nr. 3,
affattes således:
3)
Hvis forsøgene ved
anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra har til formål at opnå ny
viden om stamceller, såvel embryonale som voksne, så man senere kan vurdere,
om
denne viden bør anvendes i behandling af alvorlige sygdomme hos mennesker,
hvor
der ikke findes andre behandlingsmuligheder.
«
[Begrænsning af, hvad der kan forskes i]
Bemærkninger
Til nr. 1
Som lovteksten er formuleret, er der ingen begrænsninger af,
hvad der kan forskes i. Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at
præcisere, at der i første omgang kun kan forskes i stamcellernes funktion og
udviklingspotentiale, også i relation til voksne stamceller, med henblik på
på
sigt at kunne forske i alvorlige sygdomme, hvor der ikke findes andre
behandlingsmuligheder.
Hans Andersen (V)
Ester Larsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jørgen Winther (V)
nfmd.
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF)
Line Barfod (EL)
Naser Khader (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 209
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3
Henvendelse af 4/4-03 fra Komiteen Nej til Kloning
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra
Komiteen Nej til Kloning, til indenrigs- og sundhedsministeren
5
Henvendelse af 9/4-03 fra Novo Nordisk A/S
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Novo
Nordisk A/S, til indenrigs- og sundhedsministeren
7
Spm. 3 om forskning i befrugtede æg, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 4 om at sikre, at æg udtaget på private
fertilitetsklinikker ikke udsættes for
»salg
«
, til indenrigs- og sundhedsministeren
8
Notat: Europa-Parlamentet stemmer for forbud mod
forskning i stamceller fra embryoner
9
Spm. 5 om regler for samtykke ved dannelse af
stamcellelinjer, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 6 om, hvilken type forskning der skal udføres på de
embryonale stamceller, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 7 om, hvorfor kernetransplantation er nævnt i
lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren
10
Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
11
Henvendelse af 22/4-03 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse
12
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 22/4-03 fra Bente
Holm Nielsen, Vanløse, til indenrigs- og sundhedsministeren
13
Spm. 9 om ministerens kommentar til notat fra
Europa-Parlamentet om brug af stamceller fra befrugtede æg, til indenrigs- og
sundhedsministeren
14
Henvendelse af 24/4-03 fra Dansk Kvindesamfund
15
Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra Dansk
Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren
16
Henvendelse af 30/4-03 fra Dansk Laborant-Forening
17
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 30/4-03 fra Dansk
Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren
18
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra
Komiteen Nej til Kloning, fra indenrigs- og sundhedsministeren
19
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra
Novo Nordisk A/S, fra indenrigs- og sundhedsministeren
20
Svar på spm. 3 om forskning i befrugtede æg, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om at sikre, at æg udtaget på private
fertilitetsklinikker ikke udsættes for
»salg
«
, fra indenrigs- og sundhedsministeren
21
Spm. 12 om, hvorvidt forskere skal kunne tage celler fra
et fosteranlæg inden implantation, til indenrigs- og sundhedsministeren
22
Svar på spm. 5 om regler for samtykke ved dannelse af
stamcellelinjer, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om, hvilken type forskning der skal
udføres på de embryonale stamceller, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om, hvorfor kernetransplantation er nævnt
i lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren
23
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 22/4-03
fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra indenrigs- og sundhedsministeren
24
Svar på spm. 9 om ministerens kommentar til notat fra
Europa-Parlamentet om brug af stamceller fra befrugtede æg, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
25
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 24/4-03
fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren
26
Svar på spørgsmål S 2512 vedrørende udviklingen i
antallet af overskydende befrugtede æg stillet af Tove Videbæk (KRF), fra
indenrigs- og sundhedsministeren
27
Svar på spørgsmål S 2513 vedrørende initiativer til at
nedbringe antallet af overskydende æg stillet af Tove Videbæk (KRF), fra
indenrigs- og sundhedsministeren
28
1. udkast til betænkning
29
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 30/4-03
fra Dansk Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren
30
Svar på spm. 12 om, hvorvidt forskere skal kunne tage
celler fra et fosteranlæg inden implantation, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
31
Spm. 13 om vurdering af forskningsprojekter, til
indenrigs- og sundhedsministeren
32
Henvendelse af 8/5-03 fra Dansk Kvindesamfund
33
Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 8/5-03 fra Dansk
Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren
34
2. udkast til betænkning
35
Svar på spm. 13 om vurdering af forskningsprojekter, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
36
Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 8/5-03
fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra V, S og SF.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt forstået, at
når der bliver dannet stamcellelinjer, så cellerne ikke mere er i stand til
at
udvikle sig til et individ, skal der ikke længere gives samtykke fra det par,
der har doneret æggene, og at forskningsprojekter i stamcellelinjer heller
ikke
skal godkendes i det etiske komitésystem.
Svar:
Hvis et par vælger at donere et befrugtet æg til forskning, skal
dette ske på grundlag af information om projektet og om de forskningsformål,
der er tilladt på dette område. Skal ægget danne grundlag for dannelse af en
stamcellelinje, skal parret også oplyses om, at dette er tilfældet, og at der
ikke senere vil blive indhentet fornyet samtykke i forbindelse med
forskningsprojekter, der vedrører den pågældende stamcellelinje.
Det betyder dog ikke, at senere forskningsmæssig anvendelse af
stamcellelinjer er unddraget kontrol, idet der for så vidt angår godkendelse
af
forskningsprojekter ikke sker ændringer i den gældende retstilstand. Alle
forskningsprojekter, hvori indgår embryonale stamceller, skal fortsat
godkendes
i det videnskabsetiske komitésystem, således at komiteen blandt andet kan
påse,
at projekterne har det tilladte formål, jf. § 27, stk. 2, i lov om kunstig
befrugtning.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren sikre, at de etiske komiteer ved vurdering af
forskningsprojekter baseret på stamceller kan lade sygdommens alvorlighed
indgå
i bedømmelsen.
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 5 og 6 (L 209 –
bilag 9).
I henhold til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om et videnskabsetisk
komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 med senere ændringer, skal
komiteen
blandt andet påse, at et projekt efter sit formål og med hensyn til sin
metodik
repræsenterer god videnskabelig standard, samt at der er tilstrækkelig grund
til at gennemføre projektet.
Jeg vil i forbindelse med orientering om den nye lovgivning til
blandt andet det videnskabsetiske komitésystem sikre, at komiteerne modtager
oplysninger om, at regeringen har forventninger til, at der gennem embryonal
stamcelleforskning skabes muligheder for behandling af alvorlige sygdomme.
Jeg har tillid til, at det videnskabsetiske komitésystem i sine
vurderinger af forskningsprojekter baseret på embryonale stamceller også
lader
dette hensyn indgå.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Retsinformation · 28. maj 2003
- Skriftlig fremsættelse (2. april 2003) - L 209 Retsinformation · 2. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Konkret anvendelse af præimplantationsdiagnostik) Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om patienters retsstilling (Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling) Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 13. juli 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt sundhedsloven (Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen og justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning m.v.) Retsinformation · 11. december 2010