Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Forskning på embryonale stamceller)

2002/1 BTL 209Betænkning over lovforslagFolketinget19. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling,

diagnostik og forskning m.v.

(Forskning på embryonale stamceller)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. april 2003 og var til 1.

behandling den 10. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 18. marts 2003 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 505. Den 4. april 2003 sendte

indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom

til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Bente Holm Nielsen, Vanløse,

Læs alt

Dansk Kvindesamfund,

Dansk Laborant-Forening,

Komiteen Nej til Kloning og

Novo Nordisk A/S.

Indenrigs- og

sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Laborant-Forening og Komiteen Nej til

Kloning mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af

udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er

optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter forslaget om at

tillade forskning i embryonale stamceller hentet fra befrugtede æg, der er

blevet tilovers fra en IVF-behandling.

Forskning i stamceller fra kunstigt befrugtede æg er endnu kun i

sin vorden. Det er et område, hvis potentiale stadig er ukendt, og som der

stilles store forhåbninger til. Der er ingen tvivl om, at der er brug for

mere

forskning for at afdække de forhåbninger til fremtiden, der knytter sig til

et

ønske om at kunne behandle sygdomme, der i dag er invaliderende, livstruende,

og ubehandlelige.

Socialdemokratiet hæfter sig ved, at forslaget stiller særlige

krav om informeret samtykke fra de to mennesker, der har været involveret i

skabelsen af det befrugtede æg, nemlig kvinden og manden.

Socialdemokratiet hæfter sig også ved, at det heller ikke med

det foreliggende lovforslag skal være tilladt at befrugte æg med det ene

formål

at bruge det til forskningsbrug. Der er ene og alene tale om at tillade

forskning

i befrugtede æg, der bliver tilovers efter fertilitetsbehandlinger, og som

ellers ville være blevet destrueret og bortskaffet. Der er ikke tale om æg,

der, hvis man ikke tillod forskning i stamceller, ville få mulighed for at

udvikle sig til et barn.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark ikke skal

tillade alle former for forskning i den hellige videnskabs navn, men vi skal

heller ikke blive så teknologiforskrækkede, at dansk forskning sakker agterud

og svigter den forskning, der i fremtiden kan vise sig at være livsvigtig for

mange syge mennesker.

Dansk Folkepartis medlemmer at udvalget finder, at det i Danmark

bør være tilladt at forske i embryonale stamceller, som ikke bliver anvendt

af

par, som har gennemgået fertilitetsbehandling, og hvor de tiloversblevne

befrugtede æg ifølge gældende lovgivning kun må være nedfrosset i 2 år,

førend

de destrueres.

I dag er det lovligt at importere embryonale stamceller til brug

i forskningsøjemed fra udlandet. Derfor bør Danmark også åbne op for, at

forskerne får mulighed for at forske i disse stamceller, som kan være nøglen

til at helbrede alvorlige og invaliderende sygdomme, idet de kan regenere

syge

celler og væv.

Førend de embryonale stamceller anvendes til forskning, skal det

ske med samtykke fra de par, som har leveret de embryonale stamceller.

De videnskabsetiske komiteer skal som et led i forskningen

godkende forsøgene.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af SF stillede ændringsforslag.

SF’s medlemmer af udvalget har en kritisk holdning til forskning

i stamceller. SF står over for et etisk dilemma: på den ene side hensynet til

fosteret og risikoen for en tingsliggørelse og på den anden side muligheden

for

at opnå ny viden, som måske kan komme syge mennesker til gode om 10 – 20

år.

Alene diskussionen om stamcellers muligheder tænder et håb hos flere grupper

af

syge mennesker, men vi skal være varsomme med at bevæge os ud ad en

glidebane,

hvor befrugtede æg skal tjene andre formål end det, de er, nemlig befrugtede

æg.

SF finder forslaget for vidtgående i dets nuværende form. SF kan

acceptere, at der kan forskes i stamceller fra

»tiloversblevne

«

æg fra kunstig befrugtning, men ikke

fuldstændig frit. SF finder, at forskningen her i startfasen må have det

grundlæggende formål at få viden om stamcellerne, også i relation til voksne

stamceller, så der fortsat er incitamenter til at forske i de voksne

stamceller, som der ikke er etiske problemer med. SF har derfor stillet et

ændringsforslag, som præciserer, at der i første omgang kun kan forskes i

stamcellernes funktion og udviklingspotentiale, også i relation til voksne

stamceller, med henblik på på sigt at kunne forske i alvorlige sygdomme, hvor

der ikke findes andre behandlingsmuligheder.

SF har desuden nogle betænkeligheder i forbindelse med det

samtykke, som et par skal give, hvis det ønsker at donere æg til

forskningsformål. SF har forstået ministerens svar på spørgsmål 5 således, at

alle forskningsprojekter, hvori der indgår stamceller og stamcellelinjer,

skal

godkendes i det videnskabsetiske komitésystem. Samtykkereglerne i forbindelse

med disse projekter ligger i lovgivningen om det videnskabsetiske

komitésystem.

SF’s betænkeligheder går på, at parret i forbindelse med samtykke til at

donere

æg til forskningsformål samtidig skal give samtykke til, at der kan dannes

stamcellelinjer. Det bliver derved ikke muligt for parret at give et

informeret

samtykke til brugen af stamcellelinjer, da parret ikke på tidspunktet, hvor

samtykket gives, har mulighed for at få information om, hvilke

forskningsprojekter det kan dreje sig om.

Et

andet mindretal

i udvalget (EL og KRF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.

Der er så mange etiske betænkeligheder ved forskning i embryonale stamceller,

at det er noget, der skal begrænses mest muligt. Ud over hvad det kan betyde

for opfattelsen af, hvad et menneske er, ser Enhedslisten også en risiko for,

at nogle kvinder kan føle sig presset til at producere flere æg, end de selv

skal bruge, for at kunne tilfredsstille forskernes behov, ligesom der kan

være

en risiko for handel.

Enhedslisten mener, at man hellere skal prioritere

forskningsressourcerne i de stamceller, hvor der ikke er de etiske problemer,

og i høj grad også prioritere forskningsressourcer til det forebyggende

arbejde

og til at finde ud af, hvad årsagerne er til, at folk får alvorlige sygdomme,

hvad årsagerne er til, at folk bliver barnløse, og hvad der kan gøres for at

forebygge og forhindre, at folk får alvorlige sygdomme.

Eller det kan være forskning i, hvordan der udvikles andre

former for behandling, som ikke behøver at være dyr, højteknologisk

behandling,

men som på anden måde kan hjælpe mange mennesker med mange sygdomme.

Enhedslisten mener, at vi skal se samlet samfundsmæssigt på hele

problemstillingen og ikke lade os styre af, at der er nogle få forskere, der

gerne vil være med i forreste række i den internationale forskning og synes,

at

det er et stort problem, at de ikke kan få lov til det, som nogle enkelte af

deres kolleger i udlandet kan.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte

lovforslaget vedrørende brug af overskydende befrugtede æg/fosteranlæg til

forskning.

Kristeligt Folkeparti mener, at fosteranlæg er menneskeligt liv,

og at liv også på et tidligt stadium skal vises den respekt, som tilkommer

menneskeligt liv. Kristeligt Folkeparti mener, at det som et minimum må

betyde,

at disse levende menneskelige liv ikke udsættes for det overgreb, det er at

blive anset som råstof for en produktion af lægemidler eller som objekt for

medicinalindustriens forskningsforsøg.

Det Etiske Råd har i sit høringssvar desuden peget på en række

andre kritikpunkter og spørgsmål, som ikke er besvaret i lovforslaget.

Det drejer sig først om det antal dage, hvor der må forskes på

fosteranlæggene. Hidtil har man talt om 6 dage, men regeringens forslag

lægger

op til en grænse på 14 dage! Også Kristeligt Folkeparti undrer sig over denne

ændring.

I lovforslaget står der tillige, at formålet med forsøgene skal

være behandling af

»sygdom hos

mennesker

« .

Hidtil har det været forudsat, at det drejede sig om

»meget alvorlige sygdomme

«

. Hvorfor har regeringen slækket på det

krav? Og skal forsøgene også kunne tillades, når formålet er at behandle

sygdomme, som allerede kan behandles effektivt på andre måder? Det giver

lovforslaget heller ikke svar på. Skal forsøgene også kunne tillades, hvis

det

ikke er sandsynliggjort, at den ønskede viden om sygdomsbehandlingen ikke kan

opnås på andre måder?

Det Etiske Råd har desuden peget på, at alle forskningsprojekter

om embryonale stamceller bør underkastes etisk bedømmelse, inden forskningen

sættes i værk. Dette er ikke sikret med det forslag, som nu foreligger –

og

heller ikke med det nye lovforslag vedrørende videnskabsetiske komiteer.

Dermed

er der ingen sikkerhed for, hvad cellelinjer fra de embryonale stamceller

senere kan blive brugt til.

Endelig har Det Etiske Råd gjort opmærksom på lovforslagets

bemærkninger om produktion af fosteranlæg ved terapeutisk kloning. Denne

produktion ville for Kristeligt Folkeparti være et skrækscenarium!

Kristeligt Folkeparti mener heller ikke, at der er fremlagt

overbevisende dokumentation for, at det skulle være nødvendigt for

sygdomsbekæmpelse eller for lægemiddelindustrien at foretage det uetiske

skridt, som Kristeligt Folkeparti mener det er at tillade destruerende forsøg

med menneskelige fosteranlæg. Tværtimod kunne det tænkes, at de samme

resultater ville kunne opnås med stamceller fra allerede fødte mennesker.

Danmark ville kunne få og bevare førertrøjen vedrørende forskning på voksne

stamceller, som der slet ikke er de samme etiske problemer med. Og dermed

kunne

Danmark være en del af det gode selskab i Europa med de lande, som har sagt

nej

til forskning på embryonale stamceller. Det er lande som Spanien, Italien,

Tyskland, Island og Norge.

Kristeligt Folkeparti mener sluttelig, at dette lovforslag burde

være behandlet i sammenhæng med revisionen af loven om kunstig befrugtning i

næste folketingsår. Dette er bl.a. Danske Bioanalytikere og Dansk

Jordemoderforening enige i.

Kristeligt Folkeparti tager kraftigt afstand fra dette

lovforslag og beklager dybt, at vi i Danmark nu vil være med på den

»vogn

«

,

som stille og roligt lader synet på menneskeligt liv glide ned ad

glidebanen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF):

Til § 1

1)

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 25, stk.

1, nr. 3,

affattes således:

3)

Hvis forsøgene ved

anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra har til formål at opnå ny

viden om stamceller, såvel embryonale som voksne, så man senere kan vurdere,

om

denne viden bør anvendes i behandling af alvorlige sygdomme hos mennesker,

hvor

der ikke findes andre behandlingsmuligheder.

«

[Begrænsning af, hvad der kan forskes i]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som lovteksten er formuleret, er der ingen begrænsninger af,

hvad der kan forskes i. Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at

præcisere, at der i første omgang kun kan forskes i stamcellernes funktion og

udviklingspotentiale, også i relation til voksne stamceller, med henblik på

på

sigt at kunne forske i alvorlige sygdomme, hvor der ikke findes andre

behandlingsmuligheder.

Hans Andersen (V)

Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

Jørgen Winther (V)

nfmd.

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF)

Line Barfod (EL)

Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 209

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Henvendelse af 4/4-03 fra Komiteen Nej til Kloning

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

Komiteen Nej til Kloning, til indenrigs- og sundhedsministeren

5

Henvendelse af 9/4-03 fra Novo Nordisk A/S

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra Novo

Nordisk A/S, til indenrigs- og sundhedsministeren

7

Spm. 3 om forskning i befrugtede æg, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 4 om at sikre, at æg udtaget på private

fertilitetsklinikker ikke udsættes for

»salg

«

, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

Notat: Europa-Parlamentet stemmer for forbud mod

forskning i stamceller fra embryoner

9

Spm. 5 om regler for samtykke ved dannelse af

stamcellelinjer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvilken type forskning der skal udføres på de

embryonale stamceller, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 7 om, hvorfor kernetransplantation er nævnt i

lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

11

Henvendelse af 22/4-03 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

12

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 22/4-03 fra Bente

Holm Nielsen, Vanløse, til indenrigs- og sundhedsministeren

13

Spm. 9 om ministerens kommentar til notat fra

Europa-Parlamentet om brug af stamceller fra befrugtede æg, til indenrigs- og

sundhedsministeren

14

Henvendelse af 24/4-03 fra Dansk Kvindesamfund

15

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra Dansk

Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren

16

Henvendelse af 30/4-03 fra Dansk Laborant-Forening

17

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 30/4-03 fra Dansk

Laborant-Forening, til indenrigs- og sundhedsministeren

18

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

Komiteen Nej til Kloning, fra indenrigs- og sundhedsministeren

19

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/4-03 fra

Novo Nordisk A/S, fra indenrigs- og sundhedsministeren

20

Svar på spm. 3 om forskning i befrugtede æg, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om at sikre, at æg udtaget på private

fertilitetsklinikker ikke udsættes for

»salg

«

, fra indenrigs- og sundhedsministeren

21

Spm. 12 om, hvorvidt forskere skal kunne tage celler fra

et fosteranlæg inden implantation, til indenrigs- og sundhedsministeren

22

Svar på spm. 5 om regler for samtykke ved dannelse af

stamcellelinjer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilken type forskning der skal

udføres på de embryonale stamceller, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om, hvorfor kernetransplantation er nævnt

i lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

23

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 22/4-03

fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra indenrigs- og sundhedsministeren

24

Svar på spm. 9 om ministerens kommentar til notat fra

Europa-Parlamentet om brug af stamceller fra befrugtede æg, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

25

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 24/4-03

fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26

Svar på spørgsmål S 2512 vedrørende udviklingen i

antallet af overskydende befrugtede æg stillet af Tove Videbæk (KRF), fra

indenrigs- og sundhedsministeren

27

Svar på spørgsmål S 2513 vedrørende initiativer til at

nedbringe antallet af overskydende æg stillet af Tove Videbæk (KRF), fra

indenrigs- og sundhedsministeren

28

1. udkast til betænkning

29

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 30/4-03

fra Dansk Laborant-Forening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30

Svar på spm. 12 om, hvorvidt forskere skal kunne tage

celler fra et fosteranlæg inden implantation, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

31

Spm. 13 om vurdering af forskningsprojekter, til

indenrigs- og sundhedsministeren

32

Henvendelse af 8/5-03 fra Dansk Kvindesamfund

33

Spm. 14 om kommentar til henvendelse af 8/5-03 fra Dansk

Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren

34

2. udkast til betænkning

35

Svar på spm. 13 om vurdering af forskningsprojekter, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

36

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 8/5-03

fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra V, S og SF.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt forstået, at

når der bliver dannet stamcellelinjer, så cellerne ikke mere er i stand til

at

udvikle sig til et individ, skal der ikke længere gives samtykke fra det par,

der har doneret æggene, og at forskningsprojekter i stamcellelinjer heller

ikke

skal godkendes i det etiske komitésystem.

Svar:

Hvis et par vælger at donere et befrugtet æg til forskning, skal

dette ske på grundlag af information om projektet og om de forskningsformål,

der er tilladt på dette område. Skal ægget danne grundlag for dannelse af en

stamcellelinje, skal parret også oplyses om, at dette er tilfældet, og at der

ikke senere vil blive indhentet fornyet samtykke i forbindelse med

forskningsprojekter, der vedrører den pågældende stamcellelinje.

Det betyder dog ikke, at senere forskningsmæssig anvendelse af

stamcellelinjer er unddraget kontrol, idet der for så vidt angår godkendelse

af

forskningsprojekter ikke sker ændringer i den gældende retstilstand. Alle

forskningsprojekter, hvori indgår embryonale stamceller, skal fortsat

godkendes

i det videnskabsetiske komitésystem, således at komiteen blandt andet kan

påse,

at projekterne har det tilladte formål, jf. § 27, stk. 2, i lov om kunstig

befrugtning.

Spørgsmål 13:

Vil ministeren sikre, at de etiske komiteer ved vurdering af

forskningsprojekter baseret på stamceller kan lade sygdommens alvorlighed

indgå

i bedømmelsen.

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 5 og 6 (L 209 –

bilag 9).

I henhold til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om et videnskabsetisk

komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 med senere ændringer, skal

komiteen

blandt andet påse, at et projekt efter sit formål og med hensyn til sin

metodik

repræsenterer god videnskabelig standard, samt at der er tilstrækkelig grund

til at gennemføre projektet.

Jeg vil i forbindelse med orientering om den nye lovgivning til

blandt andet det videnskabsetiske komitésystem sikre, at komiteerne modtager

oplysninger om, at regeringen har forventninger til, at der gennem embryonal

stamcelleforskning skabes muligheder for behandling af alvorlige sygdomme.

Jeg har tillid til, at det videnskabsetiske komitésystem i sine

vurderinger af forskningsprojekter baseret på embryonale stamceller også

lader

dette hensyn indgå.

Lignende dokumenter