Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om patienters retsstilling (Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 31. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om patienters retsstilling
(Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i
forbindelse med behandling)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 6 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2003 og var til 1.
behandling den 27. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 23. juli 2003 dette
udkast til udvalget, jf. 2002-03, alm. del – bilag 780. Den 19. november
2003
sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
skriftlige henvendelser fra:
Inge Balling, København,
Dansk Kvindesamfund og
StemCare ApS.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
SF’s medlemmer af udvalget finder det glædeligt, at der kommer
regler, der sikrer patienter selvbestemmelsesret over eget biologisk
materiale,
der afgives i forbindelse med behandling. Det er ligeledes glædeligt, at der
sikres øgede muligheder for at lave sundhedsvidenskabelig forskning med
baggrund i biologisk materiale.
Patienter får nu en ret til at »sige fra« over for andres
anvendelse af vævet ved at lade sig registrere i et Vævsanvendelsesregister.
Derfor er informationen om denne mulighed af afgørende betydning for
patientens
retssikkerhed. SF havde gerne set, at andres brug af vævet var blevet tilladt
med en samtykkeløsning, men må konstatere, at lovforslaget i stedet taler om
en
»sige fra-ordning«, og at der skal informeres om ordningen på tre niveauer:
generel information fra centrale sundhedsmyndigheder, almindelig information
på
behandlingsstederne og konkret information til patienten i
udtagningssituationen,
i det omfang sundhedspersonen skønner, at patienten har behov herfor.
Med forslaget får patienter en ret til at få udleveret eller
destrueret eget væv. Men SF konstaterer, at dette ikke er en umiddelbar ret,
idet patientens ønske må vige, hvis væsentlige offentlige eller private
interesser
tale herfor. Af svaret på spørgsmål nr. 3 fremgår, at der er tale om en
snæver
undtagelsesbestemmelse, og at der skal være afgørende hensyn til offentlige
eller private interesser, for at destruktions- og udleveringsretten
tilsidesættes. Yderligere mulighed for at indskrænke den enkeltes ret er til
stede i og med, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaringen, kan
afslå
anmodningen om udlevering eller destruktion. Dermed får lægen en betydelig
rolle i den enkeltes beslutning ved at skulle gøre patienten klart, hvilke
ulemper udlevering eller destruktion kan medføre for patienten. Desuden er
retten til at få udleveret vævet betinget af, at patienten kan godtgøre en
særlig interesse herfor.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. EL vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at det er positivt, at
der nu kommer en lovregulering af biobanker, men det er et stort problem, at
lovforslaget ikke er ordentligt gennemarbejdet, så vi sikrer os, at vi kommer
hele vejen rundt om problemet.
Lovforslaget forholder sig ikke til det afgørende spørgsmål:
Hvem har ret til at bestemme over dele af vores krop? For selv om der i
undertitlen til lovforslaget står »Selvbestemmelse over biologisk materiale«,
så fremgår det af lovforslaget, at det i en vis udstrækning er lægerne, der
bestemmer. Der bliver godt nok en mulighed for at sige helt fra med hensyn
til,
at ens væv kan anvendes til noget som helst, men så drastisk vil de fleste
nok
ikke ønske at være. Og der bliver en mulighed for at få udleveret eller
destrueret sit væv, hvis lægerne tillader det. Enhedslisten havde langt
hellere
set, at loven byggede på informeret samtykke, som Danmark også har forpligtet
sig til i Amsterdamdeklarationen, således at borgeren i hvert enkelt konkret
tilfælde kunne tage stilling til, om man ønskede sit væv anvendt, eller kunne
give et generelt samtykke, hvis man ønskede det.
Indtil nu har retstilstanden været uafklaret. Der har ikke været
lovregulering, og det er ikke blevet prøvet ved domstolene, hvem der egentlig
har ejendomsret, brugsret og bestemmelsesret over dele af vores krop. Men med
vedtagelsen af dette lovforslag vil rammerne blive lagt. Selv om lovforslaget
omhyggeligt
undgår at tage stilling til spørgsmålet, så fremgår det jo, at det er
lægerne,
der har det sidste ord, og dermed fastslås det, at når væv er taget fra
kroppen, kan borgeren ikke længere selv fuldt ud bestemme over det.
I Enhedslisten er vi nervøse for, om vi risikerer, at
befolkningens tillid til det offentlige system daler, hvis de opdager, at
deres
væv eller deres børns væv bliver gemt og brugt til en række forskellige
formål,
uden at de selv ved det. Problemet med at antage et »stiltiende samtykke«,
som
lovforslaget lægger op til, er jo, at mange borgere ikke vil være klar over,
at
vævet ikke bliver smidt væk, så snart det er brugt til sit umiddelbare
formål,
men at f.eks. blodprøver fra nyfødte gemmes på Seruminstituttet. Vi er
overbeviste om, at langt de fleste vil sige ja til opbevaring og brug, hvis
de
bliver spurgt, men det afgørende er, at man får muligheden for at overveje
det,
får det frie valg.
Det, at de private biobanker nu med ændringsforslagene også
bliver lovreguleret, er positivt, men det viser tydeligt, at forarbejdet ikke
har været godt nok. Og vi er ret betænkelige ved, at de private biobanker nu
kommer med via diverse ændringsforslag i lov om patienters retsstilling. Vi
havde helst set, at man havde taget sig den fornødne tid til at udarbejde en
samlet lov om biobanker. F.eks. er vi usikre på, hvor omfattende
bestemmelserne
om de private biobanker er. Hvad er konsekvensen, hvis en privat biobank
bruger
væv til noget helt andet end det oprindelige formål? Må en privat biobank
sælge
væv uden samtykke fra patienten? Osv. osv. Ifølge bemærkningerne til
ændringsforslagene
ser det ud til, at kun stamcellebiobanker og produktionsbiobanker er
omfattet.
Men der kunne måske også være andre former for private biobanker, som det vil
være godt at få en samlet regulering af.
Enhedslisten vil undlade at stemme til ændringsforslagene, da vi
mener, det er en forbedring at få en regulering, men at det ikke er
ordentligt
gennemarbejdet og den foreslåede regulering derfor risikerer at skabe en
række
nye problemer.
Enhedslisten vil stemme imod den samlede lov på trods af, at vi
mener det er en forbedring at få en lovregulering, men er klart imod, at det
bliver lægerne, der i sidste instans får tillagt retten til at bestemme over
borgernes væv. Vi mener, det må være det enkelte menneske, der har retten til
at bestemme over sin egen krop, og at et stiltiende samtykke aldrig vil være
nok for den brede del af befolkningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
flertal
(V, S, DF og KF), tiltrådt af et
mindretal
(SF, RV og KD):
Til § 1
1)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter
»lovgivningen«: », jf. dog stk. 2«.
02.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Lovens kapitel
3 b, § 33 og § 34, stk. 4, gælder for personer, der til private virksomheder
afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,
og
for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale.««
[Udvidet anvendelsesområde]
2)
I
nr. 1
indsættes efter det foreslåede kapitel 3 a som nyt kapitel:
»Kapitel 3 b
Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder med
henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.
Forholdet til anden lovgivning
§ 18 h.
Medmindre andet følger af anden lovgivning,
gælder reglerne i § 18 i.
Skriftlig aftale
§ 18 i.
En
privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på
opbevaring
eller lægemiddelproduktion m.v., skal sikre, at der foreligger en skriftlig
aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale, og
virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter.
Stk. 2.
Aftalen som
nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:
1)
Formål med indsamling
og opbevaring af det biologiske materiale.
2)
Hvorledes det
biologiske materiale vil blive opbevaret, og længden af opbevaringstiden m.v.
3)
De betalingsmæssige
forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse
af
aftalen m.v.
4)
Hvorledes der skal
forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden
ophører,
herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares.
5)
Den private
virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.
Stk. 3.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke yderligere
oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde.«
[Aftale om biologisk materiale, der afgives til private
virksomheder]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§
34
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Den, der
tilsidesætter bestemmelserne i § 18 i, eller bestemmelser fastsat med hjemmel
heri, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke, hvis bestemmelserne er
tilsidesat af afgiveren af biologisk materiale eller den, der handler på
dennes
vegne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
[Straf]
Til § 2
4)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Dog træder § 2, stk. 2, §§ 18 h og 18 i, og § 34, stk. 4, som
indsat ved henholdsvis § 1, nr. 02, 1 og 2, i kraft dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.«
[Ikrafttræden]
5)
I
stk. 2
indsættes i
1. pkt.
efter »ikrafttræden«: », jf. dog stk. 3«.
[Ikrafttræden]
6)
Efter stk. 2 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
§ 2, stk. 2, §§ 18 h og 18 i, og § 34, stk. 4,
som indsat ved henholdsvis § 1, nr. 02, 1 og 2, har virkning for aftaler, der
er indgået efter disse bestemmelsers ikrafttræden.«
[Ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lov om patienters retsstilling gælder for patienter, der inden
for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig
virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner.
Da afgivelse og indsamling af biologisk materiale til opbevaring
eller lægemiddelproduktion m.v. falder uden for dette anvendelsesområde, må
der
tilføjes en supplerende bestemmelse, der udvider anvendelsesområdet.
Til nr. 2
Kapitel 3 b har overskriften »Aftale om biologisk materiale, der
afgives til private virksomheder med henblik på opbevaring eller
lægemiddelproduktion
m.v.« Private virksomheder, der modtager biologisk materiale med henblik på
opbevaring eller lægemiddelproduktion, er private biobanker, der har andre
sundhedsformål end aktuel behandling eller aktuel biomedicinsk forskning,
dvs.
stamcellebiobanker og produktionsbiobanker. Ved produktionsbiobanker forstås
biobanker, der er oprettet med det formål at indsamle biologisk materiale,
der
skal indgå i fremstilling af lægemidler eller medicinsk udstyr.
Det danske sundhedsvæsen er karakteriseret ved lige og
vederlagsfri adgang til de sundhedsydelser, hvor der foreligger tilstrækkelig
faglig dokumentation og behov herfor.
For så vidt angår
opbevaring
af stamceller fra navlesnorsblod i biobanker
, er det Sundhedsstyrelsens
vurdering, at med det nuværende kendskab til mulige behandlingsmæssige
anvendelser hos det barn, hvorfra navlesnorsblodet stammer, samt henset til
hjælpemulighederne som følge af det internationale samarbejde omkring
donorregistre og navlesnorsbanker er der ikke tilstrækkeligt grundlag for, at
det offentlige foranstalter indsamling og opbevaring af navlesnorsblod fra
alle
nyfødte med henblik på egenanvendelse. Det vil således være op til den
enkelte
familie at beslutte, om man ud fra eget skøn over alle eventualiteter og i
tillid til en mulig fremtidig udvikling på området for sit vedkommende og for
egen regning vil rekvirere en sådan ydelse i privat regi.
Private biobanker er reguleret af lov om behandling af
personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer bl.a., at lovens § 48 om
anmeldelsespligt for private dataansvarlige, behandlingsreglerne i afsnit II
og
reglerne om registreredes rettigheder i afsnit III m.v. finder anvendelse
samt
de vilkår, Datatilsynet eventuelt måtte stille i forbindelse med tilladelse
til
at iværksætte anmeldelsespligtige behandlinger af personoplysninger, jf.
lovens
§ 50.
En regulering af biologisk materiale, hvad enten dette opbevares
i private eller offentlige biobanker, bliver endvidere virksom, hvis det
biologiske materiale overvejes anvendt til biomedicinsk forskning. I så fald
er
det biologiske materiale omfattet af lov om et videnskabsetisk komitésystem
og
behandling af biomedicinske forskningsprojekter (komitéloven) og dermed af
komitélovens individbeskyttelsesregler.
Ud over den retlige regulering, der gælder for de private
biobanker, jf. ovenfor, må de problemer, der måtte være i forbindelse med
opbevaring af biologisk materiale i privat regi, løses på baggrund af
privatretlige regler som f.eks. aftaleloven, da der er tale om et privat
kontraktforhold.
Formålet med bestemmelserne i det her foreslåede kapitel 3 b er
at sikre – som et supplement til persondatalovens regler – at der
indgås en
skriftlig aftale mellem den person, der afgiver biologisk materiale
(vævsafgiveren), og den private virksomhed (vævsmodtageren), der indeholder
de
nødvendige oplysninger til parternes forståelse af aftalen m.v.
For biobanker med stamceller fra navlesnorsblod er det
forældremyndighedens indehaver, der på barnets vegne giver samtykke til
indsamling og opbevaring m.v. af det biologiske materiale og indgår aftale
med
den private virksomhed. Forholdet mellem barnet og forældremyndighedens
indehaver
reguleres af de almindelige regler i lov om forældremyndighed og samvær.
Er den vævsafgivende person under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, er det
værgen, der på vævsafgiverens vegne giver samtykke til indsamling og
opbevaring
m.v. af det biologiske materiale og indgår aftale med den private virksomhed.
Hvor lovforslaget og lovforslagets bemærkninger omtaler en
person, der afgiver biologisk materiale (vævsafgiveren), skal dette forstås i
lyset af lovgivningens almindelige regler om repræsentation (lov om
forældremyndighed og samvær, værgemålsloven m.v.).
Ad § 18 h
Efter bestemmelsen får de
særlige regler om biologisk materiale, som måtte være fastsat i anden
lovgivning, forrang for den foreslåede regel i § 18 i.
Ved regler om biologisk materiale tænkes først og fremmest på de
regler, der regulerer de eksisterende donorordninger, dvs. lov om ligsyn,
obduktion og transplantation, lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om fremskaffelse og
anvendelse
af blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. Endvidere tænkes på den
kontrollovgivning, der er etableret i forskellige sammenhænge med henblik på
at
imødegå misbrug af rusmidler, dopingmidler m.v. Endelig tænkes på de regler,
hvor menneskeligt biologisk materiale må anvendes som bevismateriale i
straffesager
m.v.
Den lovgivning, der regulerer helt specifikke områder af
håndtering af biologisk materiale, går således forud for § 18 i.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor, er
private biobanker reguleret af persondataloven. Forholdet er nærmere uddybet
i
bemærkningerne til § 18 i.
Ad § 18 i
I relation til private biobanker er der tale om direkte kontakt
mellem den person, der afgiver biologisk materiale (vævsafgiveren), og den
private virksomhed (vævsmodtageren). Situationen adskiller sig således fra de
tilfælde, hvor sygehusvæsenet i forbindelse med en behandling af en patient
fortsat opbevarer det biologiske materiale til yderligere kontrol og
dokumentation for den videre behandling eller opbevarer materialet til
eventuel
senere forskning m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 3 a om selvbestemmelse
over
biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling.
Private biobanker er reguleret af persondataloven, dvs. at der
skal foreligge et udtrykkeligt samtykke fra vævsafgiveren til indsamlingen af
vævet, ligesom øvrig håndtering af vævet (behandling af personoplysninger)
vil
skulle ske inden for rammerne af persondataloven.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der – som supplement
til persondataloven – indgås en skriftlig aftale mellem den person, der
afgiver
det biologiske materiale, og den private virksomhed,
som indeholder de nødvendige oplysninger til
parternes forståelse af aftalen m.v. Aftalen præciserer og klargør
retsstillingen mellem parterne, og ansvaret for, at aftale indgås, pålægges
vævsmodtageren. Ansvaret er strafsanktioneret efter § 34, stk. 4.
I s
tk. 2
er opregnet
de grundlæggende oplysninger, som en skriftlig aftale som minimum skal
indeholde.
Nedskrivning af oplysningerne i en skriftlig aftale vil gælde for indsamling
af
biologisk materiale såvel til stamcellebiobanker (opbevaring) som til
kommercielle biobanker (lægemiddelproduktion m.v.). Det forudsættes dog, at
oplysningerne punkt for punkt tilpasses den type aftale, der er tale om. En
aftale vedrørende opbevaring af biologisk materiale i en stamcellebiobank vil
således indeholde andre typer oplysninger end en aftale om afgivelse af
biologisk materiale til en biobank, hvor materialet
skal anvendes til produktionsformål (lægemidler
og medicinsk udstyr).
I tilfælde, hvor en privat virksomhed samarbejder med en
offentlig myndighed, f.eks. et sygehus, om opgaver efter loven, forudsættes
det
klart at fremgå af aftalen, hvad den person, der afgiver biologisk materiale,
selv eller den private virksomhed skal betale, og hvad der er omfattet af den
vederlagsfri sygehusbehandling.
Det bemærkes, at persondatalovens regler om oplysningspligt, jf.
lovens kapitel 8, gælder ved siden af forpligtelsen efter stk. 2.
I de tilfælde, hvor en privat biobank, f.eks. en stamcellebiobank,
opbevarer biologisk materiale, kan spørgsmålet opstå, om der kan forskes i
det
biologiske materiale. I den forbindelse bemærkes, at alle biomedicinske
forskningsprojekter, hvor biologisk materiale er involveret, er omfattet af
komitéloven
(§ 7, nr. 1, jf. § 8, stk. 3). Dette medfører, at alle biomedicinske
forskningsprojekter, hvor biologisk materiale er involveret, skal anmeldes
til
komitésystemet og skal have opnået komitésystemets tilladelse, inden
projektet
kan iværksættes (§§ 8 og 9).
De nævnte regler i komitéloven er præceptive. Parterne –
vævsafgiver og vævsmodtager – kan derfor ikke aftale nogen fravigelse af
disse
regler. F.eks. kan det ikke aftales forlods, at der kan forskes i det
biologiske materiale til et bestemt formål, med den virkning, at
vævsafgiveren
er forpligtet til at give sit samtykke til forskningsprojektet, når det
konkrete projekt er udarbejdet og vævsafgiverens samtykke til deltagelse skal
indhentes. Vævsafgiveren skal stå frit med hensyn til afgivelse af sit
samtykke, når det konkrete projekt foreligger. Forsøgspersoner kan i øvrigt
altid efter komitéloven trække deres samtykke til deltagelse i et
forskningsprojekt tilbage.
Efter stk. 3
gives
indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere
bestemmelser
om, hvilke yderligere oplysninger i forhold til opregningen i stk. 2 aftalen
skal indeholde.
Klager over, at en privat virksomhed ikke har indgået en
skriftlig aftale efter § 18 i – og spørgsmål om, hvorvidt en konkret
aftale
lever op til lovens krav – kan indbringes for Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn. Dette følger af, at § 18 i foreslås indføjet i lov om
patienters retsstilling, og af, at det af lovens § 33 følger, at klager over
forhold omfattet af patientretsstillingsloven kan indbringes for
Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn. Klageadgangen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
afskærer
ikke parterne fra at indbringe aftalen for domstolene, idet Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn alene kan give udtryk for sin opfattelse af aftaleforholdet
og
ikke kan sanktionere retsforholdet på anden måde.
Til nr. 3
Overtrædelse af bestemmelserne i § 18 i eller bestemmelser, der
er fastsat med hjemmel heri, foreslås straffet med bøde. Det er alene
modtageren af det biologiske materiale, der kan straffes for overtrædelse af
§
18 i.
Til nr. 4-6
Da flere private stamcellebiobanker er under etablering, er det
fundet mest hensigtsmæssigt, at de regler, der foreslås i lovens kapitel 3 b,
træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og tillægges
virkning for aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Hans Andersen (V)
Ester Larsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jørgen Winther (V)
nfmd.
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Line Barfod (EL)
Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF)
Kamal Qureshi (SF)
Naser Khader (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 89
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Spm. 1 om den information, der skal gives til de enkelte
patienter i forbindelse med anvendelse af biologisk materiale, er en
minimumsløsning,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om, hvordan man sikrer, at patienterne er
opmærksomme på eksistensen af Vævsanvendelsesregisteret, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 3 om, hvorvidt patienter reelt har ret til at få
destrueret eller udleveret vævet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om kommentar til høringssvar fra Det Etiske Råd
om, at det bør overvejes, at udleveringsbestemmelserne også skal gælde for
befrugtede
æg, menneskelige kønsceller og stamceller, til indenrigs- og
sundhedsministeren
3
Orientering om teknisk gennemgang af lovforslaget
17/12-03
4
Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget
5
Spm. 5 om, hvilke begrænsninger der er for private
firmaers adgang til og kommercielle brug af oplysningerne, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 6 om regulering af biobanker, der er etableret uden
for sundhedsvæsenet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 7 om sammenhængen mellem et kommende EF-direktiv og
det foreliggende forslag, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 8 om regler vedrørende udlevering af væv, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 9 om udlevering til tredjelande, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 10 om regler for Færøerne og Grønland, til
indenrigs- og sundhedsministeren
6
Spm. 11 om, hvad det vil koste, hvis lægerne skal give
individuel information til patienterne pr. gang, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 12 om, hvad det vil koste, hvis de praktiserende
læger skal give information til patienterne én gang for alle, til indenrigs-
og sundhedsministeren
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Spm. 13 om, hvad »sigefra-ordningen« koster, til
indenrigs- og sundhedsministeren
9
Spm. 14, om det væv, der allerede er opbevaret, kommer
fra prøver taget hos praktiserende læger eller udelukkende fra prøver taget
på hospitalet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 15, om forsikringsselskaber kan stille krav om
screening af væv, inden der eksempelvis tegnes en livsforsikring, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 16 om, hvilken retlig forskel der er på, at kvinder
får udleveret deres moderkage efter en fødsel, og at
de får udleveret en nyre efter
transplantation, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 17 om, hvem der bør have det afgørende ord, når det
skal besluttes, hvad der skal ske med væv m.v. udtaget af kroppe, til
indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 18 om redegørelse for
Amsterdamdeklarationen og informeret
samtykke, til indenrigs- og
sundhedsministeren
10
Henvendelse af 10/12-03 fra Inge Balling, København
11
Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra Inge
Balling, København, til indenrigs- og sundhedsministeren
12
Henvendelse af 16/12-03 fra Dansk Kvindesamfund
13
Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 16/12-03 fra
Dansk Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren
14
Svar på spm. 1, om den information, der skal gives til de
enkelte patienter i forbindelse med anvendelse af biologisk materiale, er en
minimumsløsning, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om, hvordan man sikrer, at patienterne er
opmærksomme på eksistensen af Vævsanvendelsesregisteret, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om, hvorvidt patienter reelt har ret til
at få destrueret eller udleveret vævet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om kommentar til høringssvar fra Det
Etiske Råd om, at det bør overvejes, at udleveringsbestemmelserne også skal
gælde for befrugtede æg, menneskelige kønsceller og stamceller, fra
indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke begrænsninger der er for
private firmaers adgang til og kommercielle brug af oplysningerne, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om regulering af biobanker, der er
etableret uden for sundhedsvæsenet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om sammenhængen mellem et kommende
EF-direktiv og det foreliggende forslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om regler vedrørende udlevering af væv,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 9 om udlevering til tredjelande, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 10 om regler for Færøerne og Grønland, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
15
Spm. 21 om, hvilke krav der stilles til opbevaring af
biologisk materiale i henholdsvis private og offentlige biobanker, til
indenrigs- og sundhedsministeren
16
Spm. 22 om kommentar til artikel i Politiken 23/1-04:
»Lov søges, private biobanker kræver regulering«, til indenrigs- og
sundhedsministeren
17
Henvendelse af 25/1-04 fra StemCare ApS
18
Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 25/1-04 fra
StemCare ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren
19
Spm. 24 om oplysninger om det islandske projekt med
kortlægning af gener, DeCode, til indenrigs- og sundhedsministeren
20
Publikation: »Lagstiftning om bioteknologi i Norden - en
översikt«
21
Svar på spm. 11 om, hvad det vil koste, hvis lægerne skal
give individuel information til patienterne pr. gang, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 12 om, hvad det vil koste, hvis de
praktiserende læger skal give information til patienterne én gang for alle,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 13 om, hvad »sigefra-ordningen« koster, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 14, om det væv, der allerede er opbevaret,
kommer fra prøver taget hos praktiserende læger eller udelukkende fra prøver
taget på hospitalet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 15, om forsikringsselskaber kan stille krav
om screening af væv, inden der eksempelvis tegnes en livsforsikring, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 16 om, hvilken retlig forskel der er på, at
kvinder får udleveret deres moderkage efter en fødsel, og at de får udleveret
en nyre efter transplantation, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 17 om, hvem der bør have det afgørende ord,
når det skal besluttes, hvad der skal ske med væv m.v. udtaget af kroppe, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 18 om redegørelse for Amsterdamdeklarationen
og informeret samtykke, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 10/12-03
fra Inge Balling, København, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 16/12-03
fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren
22
1. udkast til betænkning
23
Svar på spm. 21 om, hvilke krav der stilles til
opbevaring af biologisk materiale i henholdsvis private og offentlige
biobanker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 22 om kommentar til artikel i Politiken
23/1-04: »Lov søges, private biobanker kræver regulering«, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 25/1-04
fra StemCare ApS, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 24 om oplysninger om det islandske projekt
med kortlægning af gener, DeCode, fra indenrigs- og sundhedsministeren
24
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (19. november 2003) - L 89 Retsinformation · 19. november 2003
- 1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter (Videre adgang til udførelse af kliniske forsøg med lægemidler på inhabile forsøgspersoner m.v.) Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg) Retsinformation · 14. december 2024
- Betænkning over Forslag til lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Retsinformation · 30. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og sundhedsloven (Frit sygehusvalg til RCT i København) Retsinformation · 3. januar 2006