Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om patienters retsstilling (Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling)

2003/1 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget25. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 31. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om patienters retsstilling

(Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i

forbindelse med behandling)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 6 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2003 og var til 1.

behandling den 27. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 23. juli 2003 dette

udkast til udvalget, jf. 2002-03, alm. del – bilag 780. Den 19. november

2003

sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

skriftlige henvendelser fra:

Inge Balling, København,

Dansk Kvindesamfund og

StemCare ApS.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

SF’s medlemmer af udvalget finder det glædeligt, at der kommer

regler, der sikrer patienter selvbestemmelsesret over eget biologisk

materiale,

der afgives i forbindelse med behandling. Det er ligeledes glædeligt, at der

sikres øgede muligheder for at lave sundhedsvidenskabelig forskning med

baggrund i biologisk materiale.

Patienter får nu en ret til at »sige fra« over for andres

anvendelse af vævet ved at lade sig registrere i et Vævsanvendelsesregister.

Derfor er informationen om denne mulighed af afgørende betydning for

patientens

retssikkerhed. SF havde gerne set, at andres brug af vævet var blevet tilladt

med en samtykkeløsning, men må konstatere, at lovforslaget i stedet taler om

en

»sige fra-ordning«, og at der skal informeres om ordningen på tre niveauer:

generel information fra centrale sundhedsmyndigheder, almindelig information

på

behandlingsstederne og konkret information til patienten i

udtagningssituationen,

i det omfang sundhedspersonen skønner, at patienten har behov herfor.

Med forslaget får patienter en ret til at få udleveret eller

destrueret eget væv. Men SF konstaterer, at dette ikke er en umiddelbar ret,

idet patientens ønske må vige, hvis væsentlige offentlige eller private

interesser

tale herfor. Af svaret på spørgsmål nr. 3 fremgår, at der er tale om en

snæver

undtagelsesbestemmelse, og at der skal være afgørende hensyn til offentlige

eller private interesser, for at destruktions- og udleveringsretten

tilsidesættes. Yderligere mulighed for at indskrænke den enkeltes ret er til

stede i og med, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaringen, kan

afslå

anmodningen om udlevering eller destruktion. Dermed får lægen en betydelig

rolle i den enkeltes beslutning ved at skulle gøre patienten klart, hvilke

ulemper udlevering eller destruktion kan medføre for patienten. Desuden er

retten til at få udleveret vævet betinget af, at patienten kan godtgøre en

særlig interesse herfor.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. EL vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at det er positivt, at

der nu kommer en lovregulering af biobanker, men det er et stort problem, at

lovforslaget ikke er ordentligt gennemarbejdet, så vi sikrer os, at vi kommer

hele vejen rundt om problemet.

Lovforslaget forholder sig ikke til det afgørende spørgsmål:

Hvem har ret til at bestemme over dele af vores krop? For selv om der i

undertitlen til lovforslaget står »Selvbestemmelse over biologisk materiale«,

så fremgår det af lovforslaget, at det i en vis udstrækning er lægerne, der

bestemmer. Der bliver godt nok en mulighed for at sige helt fra med hensyn

til,

at ens væv kan anvendes til noget som helst, men så drastisk vil de fleste

nok

ikke ønske at være. Og der bliver en mulighed for at få udleveret eller

destrueret sit væv, hvis lægerne tillader det. Enhedslisten havde langt

hellere

set, at loven byggede på informeret samtykke, som Danmark også har forpligtet

sig til i Amsterdamdeklarationen, således at borgeren i hvert enkelt konkret

tilfælde kunne tage stilling til, om man ønskede sit væv anvendt, eller kunne

give et generelt samtykke, hvis man ønskede det.

Indtil nu har retstilstanden været uafklaret. Der har ikke været

lovregulering, og det er ikke blevet prøvet ved domstolene, hvem der egentlig

har ejendomsret, brugsret og bestemmelsesret over dele af vores krop. Men med

vedtagelsen af dette lovforslag vil rammerne blive lagt. Selv om lovforslaget

omhyggeligt

undgår at tage stilling til spørgsmålet, så fremgår det jo, at det er

lægerne,

der har det sidste ord, og dermed fastslås det, at når væv er taget fra

kroppen, kan borgeren ikke længere selv fuldt ud bestemme over det.

I Enhedslisten er vi nervøse for, om vi risikerer, at

befolkningens tillid til det offentlige system daler, hvis de opdager, at

deres

væv eller deres børns væv bliver gemt og brugt til en række forskellige

formål,

uden at de selv ved det. Problemet med at antage et »stiltiende samtykke«,

som

lovforslaget lægger op til, er jo, at mange borgere ikke vil være klar over,

at

vævet ikke bliver smidt væk, så snart det er brugt til sit umiddelbare

formål,

men at f.eks. blodprøver fra nyfødte gemmes på Seruminstituttet. Vi er

overbeviste om, at langt de fleste vil sige ja til opbevaring og brug, hvis

de

bliver spurgt, men det afgørende er, at man får muligheden for at overveje

det,

får det frie valg.

Det, at de private biobanker nu med ændringsforslagene også

bliver lovreguleret, er positivt, men det viser tydeligt, at forarbejdet ikke

har været godt nok. Og vi er ret betænkelige ved, at de private biobanker nu

kommer med via diverse ændringsforslag i lov om patienters retsstilling. Vi

havde helst set, at man havde taget sig den fornødne tid til at udarbejde en

samlet lov om biobanker. F.eks. er vi usikre på, hvor omfattende

bestemmelserne

om de private biobanker er. Hvad er konsekvensen, hvis en privat biobank

bruger

væv til noget helt andet end det oprindelige formål? Må en privat biobank

sælge

væv uden samtykke fra patienten? Osv. osv. Ifølge bemærkningerne til

ændringsforslagene

ser det ud til, at kun stamcellebiobanker og produktionsbiobanker er

omfattet.

Men der kunne måske også være andre former for private biobanker, som det vil

være godt at få en samlet regulering af.

Enhedslisten vil undlade at stemme til ændringsforslagene, da vi

mener, det er en forbedring at få en regulering, men at det ikke er

ordentligt

gennemarbejdet og den foreslåede regulering derfor risikerer at skabe en

række

nye problemer.

Enhedslisten vil stemme imod den samlede lov på trods af, at vi

mener det er en forbedring at få en lovregulering, men er klart imod, at det

bliver lægerne, der i sidste instans får tillagt retten til at bestemme over

borgernes væv. Vi mener, det må være det enkelte menneske, der har retten til

at bestemme over sin egen krop, og at et stiltiende samtykke aldrig vil være

nok for den brede del af befolkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

flertal

(V, S, DF og KF), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og KD):

Til § 1

1)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter

»lovgivningen«: », jf. dog stk. 2«.

02.

I

§ 2

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lovens kapitel

3 b, § 33 og § 34, stk. 4, gælder for personer, der til private virksomheder

afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,

og

for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale.««

[Udvidet anvendelsesområde]

2)

I

nr. 1

indsættes efter det foreslåede kapitel 3 a som nyt kapitel:

»Kapitel 3 b

Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder med

henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.

Forholdet til anden lovgivning

§ 18 h.

Medmindre andet følger af anden lovgivning,

gælder reglerne i § 18 i.

Skriftlig aftale

§ 18 i.

En

privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på

opbevaring

eller lægemiddelproduktion m.v., skal sikre, at der foreligger en skriftlig

aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale, og

virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter.

Stk. 2.

Aftalen som

nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1)

Formål med indsamling

og opbevaring af det biologiske materiale.

2)

Hvorledes det

biologiske materiale vil blive opbevaret, og længden af opbevaringstiden m.v.

3)

De betalingsmæssige

forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse

af

aftalen m.v.

4)

Hvorledes der skal

forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden

ophører,

herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares.

5)

Den private

virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.

Stk. 3.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke yderligere

oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde.«

[Aftale om biologisk materiale, der afgives til private

virksomheder]

3)

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§

34

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Den, der

tilsidesætter bestemmelserne i § 18 i, eller bestemmelser fastsat med hjemmel

heri, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke, hvis bestemmelserne er

tilsidesat af afgiveren af biologisk materiale eller den, der handler på

dennes

vegne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

[Straf]

Til § 2

4)

I

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Dog træder § 2, stk. 2, §§ 18 h og 18 i, og § 34, stk. 4, som

indsat ved henholdsvis § 1, nr. 02, 1 og 2, i kraft dagen efter

bekendtgørelsen

i Lovtidende.«

[Ikrafttræden]

5)

I

stk. 2

indsættes i

1. pkt.

efter »ikrafttræden«: », jf. dog stk. 3«.

[Ikrafttræden]

6)

Efter stk. 2 indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

§ 2, stk. 2, §§ 18 h og 18 i, og § 34, stk. 4,

som indsat ved henholdsvis § 1, nr. 02, 1 og 2, har virkning for aftaler, der

er indgået efter disse bestemmelsers ikrafttræden.«

[Ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lov om patienters retsstilling gælder for patienter, der inden

for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner.

Da afgivelse og indsamling af biologisk materiale til opbevaring

eller lægemiddelproduktion m.v. falder uden for dette anvendelsesområde, må

der

tilføjes en supplerende bestemmelse, der udvider anvendelsesområdet.

Til nr. 2

Kapitel 3 b har overskriften »Aftale om biologisk materiale, der

afgives til private virksomheder med henblik på opbevaring eller

lægemiddelproduktion

m.v.« Private virksomheder, der modtager biologisk materiale med henblik på

opbevaring eller lægemiddelproduktion, er private biobanker, der har andre

sundhedsformål end aktuel behandling eller aktuel biomedicinsk forskning,

dvs.

stamcellebiobanker og produktionsbiobanker. Ved produktionsbiobanker forstås

biobanker, der er oprettet med det formål at indsamle biologisk materiale,

der

skal indgå i fremstilling af lægemidler eller medicinsk udstyr.

Det danske sundhedsvæsen er karakteriseret ved lige og

vederlagsfri adgang til de sundhedsydelser, hvor der foreligger tilstrækkelig

faglig dokumentation og behov herfor.

For så vidt angår

opbevaring

af stamceller fra navlesnorsblod i biobanker

, er det Sundhedsstyrelsens

vurdering, at med det nuværende kendskab til mulige behandlingsmæssige

anvendelser hos det barn, hvorfra navlesnorsblodet stammer, samt henset til

hjælpemulighederne som følge af det internationale samarbejde omkring

donorregistre og navlesnorsbanker er der ikke tilstrækkeligt grundlag for, at

det offentlige foranstalter indsamling og opbevaring af navlesnorsblod fra

alle

nyfødte med henblik på egenanvendelse. Det vil således være op til den

enkelte

familie at beslutte, om man ud fra eget skøn over alle eventualiteter og i

tillid til en mulig fremtidig udvikling på området for sit vedkommende og for

egen regning vil rekvirere en sådan ydelse i privat regi.

Private biobanker er reguleret af lov om behandling af

personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer bl.a., at lovens § 48 om

anmeldelsespligt for private dataansvarlige, behandlingsreglerne i afsnit II

og

reglerne om registreredes rettigheder i afsnit III m.v. finder anvendelse

samt

de vilkår, Datatilsynet eventuelt måtte stille i forbindelse med tilladelse

til

at iværksætte anmeldelsespligtige behandlinger af personoplysninger, jf.

lovens

§ 50.

En regulering af biologisk materiale, hvad enten dette opbevares

i private eller offentlige biobanker, bliver endvidere virksom, hvis det

biologiske materiale overvejes anvendt til biomedicinsk forskning. I så fald

er

det biologiske materiale omfattet af lov om et videnskabsetisk komitésystem

og

behandling af biomedicinske forskningsprojekter (komitéloven) og dermed af

komitélovens individbeskyttelsesregler.

Ud over den retlige regulering, der gælder for de private

biobanker, jf. ovenfor, må de problemer, der måtte være i forbindelse med

opbevaring af biologisk materiale i privat regi, løses på baggrund af

privatretlige regler som f.eks. aftaleloven, da der er tale om et privat

kontraktforhold.

Formålet med bestemmelserne i det her foreslåede kapitel 3 b er

at sikre – som et supplement til persondatalovens regler – at der

indgås en

skriftlig aftale mellem den person, der afgiver biologisk materiale

(vævsafgiveren), og den private virksomhed (vævsmodtageren), der indeholder

de

nødvendige oplysninger til parternes forståelse af aftalen m.v.

For biobanker med stamceller fra navlesnorsblod er det

forældremyndighedens indehaver, der på barnets vegne giver samtykke til

indsamling og opbevaring m.v. af det biologiske materiale og indgår aftale

med

den private virksomhed. Forholdet mellem barnet og forældremyndighedens

indehaver

reguleres af de almindelige regler i lov om forældremyndighed og samvær.

Er den vævsafgivende person under værgemål, der omfatter

personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, er det

værgen, der på vævsafgiverens vegne giver samtykke til indsamling og

opbevaring

m.v. af det biologiske materiale og indgår aftale med den private virksomhed.

Hvor lovforslaget og lovforslagets bemærkninger omtaler en

person, der afgiver biologisk materiale (vævsafgiveren), skal dette forstås i

lyset af lovgivningens almindelige regler om repræsentation (lov om

forældremyndighed og samvær, værgemålsloven m.v.).

Ad § 18 h

Efter bestemmelsen får de

særlige regler om biologisk materiale, som måtte være fastsat i anden

lovgivning, forrang for den foreslåede regel i § 18 i.

Ved regler om biologisk materiale tænkes først og fremmest på de

regler, der regulerer de eksisterende donorordninger, dvs. lov om ligsyn,

obduktion og transplantation, lov om kunstig befrugtning i forbindelse med

lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om fremskaffelse og

anvendelse

af blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. Endvidere tænkes på den

kontrollovgivning, der er etableret i forskellige sammenhænge med henblik på

at

imødegå misbrug af rusmidler, dopingmidler m.v. Endelig tænkes på de regler,

hvor menneskeligt biologisk materiale må anvendes som bevismateriale i

straffesager

m.v.

Den lovgivning, der regulerer helt specifikke områder af

håndtering af biologisk materiale, går således forud for § 18 i.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor, er

private biobanker reguleret af persondataloven. Forholdet er nærmere uddybet

i

bemærkningerne til § 18 i.

Ad § 18 i

I relation til private biobanker er der tale om direkte kontakt

mellem den person, der afgiver biologisk materiale (vævsafgiveren), og den

private virksomhed (vævsmodtageren). Situationen adskiller sig således fra de

tilfælde, hvor sygehusvæsenet i forbindelse med en behandling af en patient

fortsat opbevarer det biologiske materiale til yderligere kontrol og

dokumentation for den videre behandling eller opbevarer materialet til

eventuel

senere forskning m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 3 a om selvbestemmelse

over

biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling.

Private biobanker er reguleret af persondataloven, dvs. at der

skal foreligge et udtrykkeligt samtykke fra vævsafgiveren til indsamlingen af

vævet, ligesom øvrig håndtering af vævet (behandling af personoplysninger)

vil

skulle ske inden for rammerne af persondataloven.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der – som supplement

til persondataloven – indgås en skriftlig aftale mellem den person, der

afgiver

det biologiske materiale, og den private virksomhed,

som indeholder de nødvendige oplysninger til

parternes forståelse af aftalen m.v. Aftalen præciserer og klargør

retsstillingen mellem parterne, og ansvaret for, at aftale indgås, pålægges

vævsmodtageren. Ansvaret er strafsanktioneret efter § 34, stk. 4.

I s

tk. 2

er opregnet

de grundlæggende oplysninger, som en skriftlig aftale som minimum skal

indeholde.

Nedskrivning af oplysningerne i en skriftlig aftale vil gælde for indsamling

af

biologisk materiale såvel til stamcellebiobanker (opbevaring) som til

kommercielle biobanker (lægemiddelproduktion m.v.). Det forudsættes dog, at

oplysningerne punkt for punkt tilpasses den type aftale, der er tale om. En

aftale vedrørende opbevaring af biologisk materiale i en stamcellebiobank vil

således indeholde andre typer oplysninger end en aftale om afgivelse af

biologisk materiale til en biobank, hvor materialet

skal anvendes til produktionsformål (lægemidler

og medicinsk udstyr).

I tilfælde, hvor en privat virksomhed samarbejder med en

offentlig myndighed, f.eks. et sygehus, om opgaver efter loven, forudsættes

det

klart at fremgå af aftalen, hvad den person, der afgiver biologisk materiale,

selv eller den private virksomhed skal betale, og hvad der er omfattet af den

vederlagsfri sygehusbehandling.

Det bemærkes, at persondatalovens regler om oplysningspligt, jf.

lovens kapitel 8, gælder ved siden af forpligtelsen efter stk. 2.

I de tilfælde, hvor en privat biobank, f.eks. en stamcellebiobank,

opbevarer biologisk materiale, kan spørgsmålet opstå, om der kan forskes i

det

biologiske materiale. I den forbindelse bemærkes, at alle biomedicinske

forskningsprojekter, hvor biologisk materiale er involveret, er omfattet af

komitéloven

(§ 7, nr. 1, jf. § 8, stk. 3). Dette medfører, at alle biomedicinske

forskningsprojekter, hvor biologisk materiale er involveret, skal anmeldes

til

komitésystemet og skal have opnået komitésystemets tilladelse, inden

projektet

kan iværksættes (§§ 8 og 9).

De nævnte regler i komitéloven er præceptive. Parterne –

vævsafgiver og vævsmodtager – kan derfor ikke aftale nogen fravigelse af

disse

regler. F.eks. kan det ikke aftales forlods, at der kan forskes i det

biologiske materiale til et bestemt formål, med den virkning, at

vævsafgiveren

er forpligtet til at give sit samtykke til forskningsprojektet, når det

konkrete projekt er udarbejdet og vævsafgiverens samtykke til deltagelse skal

indhentes. Vævsafgiveren skal stå frit med hensyn til afgivelse af sit

samtykke, når det konkrete projekt foreligger. Forsøgspersoner kan i øvrigt

altid efter komitéloven trække deres samtykke til deltagelse i et

forskningsprojekt tilbage.

Efter stk. 3

gives

indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

bestemmelser

om, hvilke yderligere oplysninger i forhold til opregningen i stk. 2 aftalen

skal indeholde.

Klager over, at en privat virksomhed ikke har indgået en

skriftlig aftale efter § 18 i – og spørgsmål om, hvorvidt en konkret

aftale

lever op til lovens krav – kan indbringes for Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn. Dette følger af, at § 18 i foreslås indføjet i lov om

patienters retsstilling, og af, at det af lovens § 33 følger, at klager over

forhold omfattet af patientretsstillingsloven kan indbringes for

Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn. Klageadgangen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

afskærer

ikke parterne fra at indbringe aftalen for domstolene, idet Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn alene kan give udtryk for sin opfattelse af aftaleforholdet

og

ikke kan sanktionere retsforholdet på anden måde.

Til nr. 3

Overtrædelse af bestemmelserne i § 18 i eller bestemmelser, der

er fastsat med hjemmel heri, foreslås straffet med bøde. Det er alene

modtageren af det biologiske materiale, der kan straffes for overtrædelse af

§

18 i.

Til nr. 4-6

Da flere private stamcellebiobanker er under etablering, er det

fundet mest hensigtsmæssigt, at de regler, der foreslås i lovens kapitel 3 b,

træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og tillægges

virkning for aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Hans Andersen (V)

Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

Jørgen Winther (V)

nfmd.

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KD)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Line Barfod (EL)

Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF)

Kamal Qureshi (SF)

Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Spm. 1 om den information, der skal gives til de enkelte

patienter i forbindelse med anvendelse af biologisk materiale, er en

minimumsløsning,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om, hvordan man sikrer, at patienterne er

opmærksomme på eksistensen af Vævsanvendelsesregisteret, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvorvidt patienter reelt har ret til at få

destrueret eller udleveret vævet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om kommentar til høringssvar fra Det Etiske Råd

om, at det bør overvejes, at udleveringsbestemmelserne også skal gælde for

befrugtede

æg, menneskelige kønsceller og stamceller, til indenrigs- og

sundhedsministeren

3

Orientering om teknisk gennemgang af lovforslaget

17/12-03

4

Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget

5

Spm. 5 om, hvilke begrænsninger der er for private

firmaers adgang til og kommercielle brug af oplysningerne, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 6 om regulering af biobanker, der er etableret uden

for sundhedsvæsenet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 7 om sammenhængen mellem et kommende EF-direktiv og

det foreliggende forslag, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 8 om regler vedrørende udlevering af væv, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om udlevering til tredjelande, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 10 om regler for Færøerne og Grønland, til

indenrigs- og sundhedsministeren

6

Spm. 11 om, hvad det vil koste, hvis lægerne skal give

individuel information til patienterne pr. gang, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 12 om, hvad det vil koste, hvis de praktiserende

læger skal give information til patienterne én gang for alle, til indenrigs-

og sundhedsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 13 om, hvad »sigefra-ordningen« koster, til

indenrigs- og sundhedsministeren

9

Spm. 14, om det væv, der allerede er opbevaret, kommer

fra prøver taget hos praktiserende læger eller udelukkende fra prøver taget

på hospitalet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 15, om forsikringsselskaber kan stille krav om

screening af væv, inden der eksempelvis tegnes en livsforsikring, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om, hvilken retlig forskel der er på, at kvinder

får udleveret deres moderkage efter en fødsel, og at

de får udleveret en nyre efter

transplantation, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 17 om, hvem der bør have det afgørende ord, når det

skal besluttes, hvad der skal ske med væv m.v. udtaget af kroppe, til

indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 18 om redegørelse for

Amsterdamdeklarationen og informeret

samtykke, til indenrigs- og

sundhedsministeren

10

Henvendelse af 10/12-03 fra Inge Balling, København

11

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra Inge

Balling, København, til indenrigs- og sundhedsministeren

12

Henvendelse af 16/12-03 fra Dansk Kvindesamfund

13

Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 16/12-03 fra

Dansk Kvindesamfund, til indenrigs- og sundhedsministeren

14

Svar på spm. 1, om den information, der skal gives til de

enkelte patienter i forbindelse med anvendelse af biologisk materiale, er en

minimumsløsning, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om, hvordan man sikrer, at patienterne er

opmærksomme på eksistensen af Vævsanvendelsesregisteret, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 3 om, hvorvidt patienter reelt har ret til

at få destrueret eller udleveret vævet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om kommentar til høringssvar fra Det

Etiske Råd om, at det bør overvejes, at udleveringsbestemmelserne også skal

gælde for befrugtede æg, menneskelige kønsceller og stamceller, fra

indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke begrænsninger der er for

private firmaers adgang til og kommercielle brug af oplysningerne, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om regulering af biobanker, der er

etableret uden for sundhedsvæsenet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om sammenhængen mellem et kommende

EF-direktiv og det foreliggende forslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om regler vedrørende udlevering af væv,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om udlevering til tredjelande, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om regler for Færøerne og Grønland, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

15

Spm. 21 om, hvilke krav der stilles til opbevaring af

biologisk materiale i henholdsvis private og offentlige biobanker, til

indenrigs- og sundhedsministeren

16

Spm. 22 om kommentar til artikel i Politiken 23/1-04:

»Lov søges, private biobanker kræver regulering«, til indenrigs- og

sundhedsministeren

17

Henvendelse af 25/1-04 fra StemCare ApS

18

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 25/1-04 fra

StemCare ApS, til indenrigs- og sundhedsministeren

19

Spm. 24 om oplysninger om det islandske projekt med

kortlægning af gener, DeCode, til indenrigs- og sundhedsministeren

20

Publikation: »Lagstiftning om bioteknologi i Norden - en

översikt«

21

Svar på spm. 11 om, hvad det vil koste, hvis lægerne skal

give individuel information til patienterne pr. gang, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om, hvad det vil koste, hvis de

praktiserende læger skal give information til patienterne én gang for alle,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 13 om, hvad »sigefra-ordningen« koster, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 14, om det væv, der allerede er opbevaret,

kommer fra prøver taget hos praktiserende læger eller udelukkende fra prøver

taget på hospitalet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 15, om forsikringsselskaber kan stille krav

om screening af væv, inden der eksempelvis tegnes en livsforsikring, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om, hvilken retlig forskel der er på, at

kvinder får udleveret deres moderkage efter en fødsel, og at de får udleveret

en nyre efter transplantation, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om, hvem der bør have det afgørende ord,

når det skal besluttes, hvad der skal ske med væv m.v. udtaget af kroppe, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 18 om redegørelse for Amsterdamdeklarationen

og informeret samtykke, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 10/12-03

fra Inge Balling, København, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 16/12-03

fra Dansk Kvindesamfund, fra indenrigs- og sundhedsministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Svar på spm. 21 om, hvilke krav der stilles til

opbevaring af biologisk materiale i henholdsvis private og offentlige

biobanker, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til artikel i Politiken

23/1-04: »Lov søges, private biobanker kræver regulering«, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 25/1-04

fra StemCare ApS, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 24 om oplysninger om det islandske projekt

med kortlægning af gener, DeCode, fra indenrigs- og sundhedsministeren

24

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter