Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 13. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational
sikringsstyrke i Irak
[af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. maj 2003 og var til 1.
behandling den 8. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 50 spørgsmål til forsvarsministeren og
udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og
udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark,
med et flertal i Folketinget bag sig, har deltaget militært i krigen i Irak
på
USA’s og Englands side. Det var uden et direkte mandat fra FN og ikke
med
Læs alt
socialdemokratiske stemmer.
Når Danmark på denne måde har deltaget, er landet, efter at de
egentlige kamphandlinger er ophørt, ifølge den humanitære folkeret en del af
en
besættelsesmagt. Besættelsesmagten er således ansvarlig for befolkningens
velfærd i det besatte område. Der henvises til Udenrigsministeriets notits af
8. april 2003 fra Folkeretskontoret og udenrigsministerens svar på spørgsmål
24.
Det ville herefter være oplagt, at FN efter beslutning i
Sikkerhedsrådet vedtog en resolution, således at et FN-mandat ville danne
grundlaget for den videre indsats med genopbygning af Irak, men et mandat
foreligger ikke, og i konsekvens heraf finder Socialdemokraterne det vigtigt
at
medvirke, også med et militært/humanitært bidrag i denne fase af Irakkrisen,
for hurtigst muligt at skabe fred, stabilitet og tålelige forhold for det
irakiske folk.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der
i beslutningsforslaget anvendes en term, der hedder »det internationale
samfund«. Betænker man beslutningsforslagets optagethed af det internationale
samfund, står det i stærk kontrast til FN’s rolle, idet det jo klart er
erkendt
i beslutningsforslaget, at FN er koblet fra. At de 16 deltagende lande skulle
repræsentere verdenssamfundet kan undre.
Om krigen var rimelig, retfærdig, legitim eller ej, handler også
om den efterfølgende fase. Styrkerne sendes ned i en situation, der også i
beslutningsforslaget betegnes som spændt, og forslaget omfatter 380 mand. Med
forslaget bevæger vi os fra at være en krigsførende magt til at være en
besættelsesmagt.
Der er ingen tvivl om, at det store flertal i den irakiske
befolkning er oprigtig glad for, at de er sluppet af med Saddam Hussein. Men
SF
er ikke i tvivl om, at den irakiske befolkning heller ikke ønsker en
besættelse
udefra. Det tyder langt de fleste tilkendegivelser da også på, selv fra
shiamuslimerne, hvis støtte man ellers havde regnet med. Der er ingen tvivl
om,
at den største tilfredshed findes i den kurdiske befolkningsgruppe. Billedet
er
således ikke entydigt. Det er derfor et i mere end én forstand konfliktfyldt
område, som danske styrker skal udsendes til.
Netop fordi situationen er så kompleks og indeholder så mange
modsætninger og farlige elementer, som den gør, er det afgørende, at FN
placeres i den centrale rolle i forhold til Iraks fremtid. SF er helt enig i,
at det er nødvendigt med en militær tilstedeværelse i den nuværende situation
–
alt andet ville være et fatalt svigt. Men det er ganske afgørende, at FN er i
den centrale position også i forhold til det, der skal ske militært.
Det er værd at bemærke, at fremtrædende medlemmer af den amerikanske
regering konsekvent har modarbejdet FN-sporet. Med Rumsfeld og Cheney i
spidsen
er der blevet gjort store anstrengelser for at forhindre, at FN kom til at
spille nogen som helst afgørende rolle. Det samme har i øvrigt den danske
statsminister.
Det finder SF kortsigtet og i modstrid med ønsket om et
internationalt forpligtende samarbejde inden for rammen af
»verdenssamfundet«.
For dette gælder ikke kun i den militære del af indsatsen – det gælder i
langt
højere grad i forhold til de øvrige opgaver, der forestår: håndhævelse af lov
og orden, beskyttelse af befolkningen, udstikning af rammerne for landets
genopbygning og den politiske overgangsproces samt afklaring af, hvem der
skal
have adgang til de irakiske rigdomme. Hvis projektet er en demokratisering af
Irak, er løsningen ikke en besættelse fra koalitionslandenes side med brug af
f.eks. det forhadte irakiske politi, der i årevis har håndhævet
undertrykkelsen.
Det er nu besættelsesmagterne, der med forskellige motiver skal
stå for opgaverne. Det bør være en legitim magt, som netop repræsenterer
verdenssamfundet – en magt, som ikke er behæftet med den modvilje og
modstand
fra lokalbefolkningen, som vil være en besættelsesmagts vilkår.
Ét er at vinde en krig, noget andet er at vinde den svære fred.
Det viser begivenhedsforløbet indtil nu kun alt for tydeligt.
Vi sender danske soldater ud på en farefuld mission med farer
for miner og specielt for ueksploderet ammunition, uranarmeret ammunition,
ueksploderede klyngebomber etc. Også faren for terrorspionage og andre former
for trusler vurderes som høje.
SF støtter gerne en genopbygning af Irak, og ikke kun gerne – SF
mener, det er vores pligt. SF anerkender som sagt også nødvendigheden af
militær tilstedeværelse i Irak i den nuværende situation, men for SF er det
helt afgørende, at FN placeres i den centrale rolle. Det sker som bekendt
ikke,
og derfor kan SF ikke støtte forslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Danmark med
udsendelsen af dansk militær til Irak bakker utvetydigt op bag USA og England
som besættelsesmagter i Irak. Danmark indgår nu som et militært led i
besættelsen af Irak og bliver en brik i besættelsesmagtens administration og
kontrol af Iraks økonomiske ressourcer og den politiske forvaltning af
landet.
Danmark bliver medansvarlig for de afgørelser, som de amerikanske embedsmænd
og
militærfolk som de hovedansvarlige træffer i Irak.
Regeringen skriver i svar til Forsvarsudvalget på spørgsmål 34,
at »Det vil derfor være rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter
for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer. Danmark
kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det irakiske territorium og
kan allerede af den grund efter regeringens opfattelse ikke anses som
besættelsesmagt«.
Samtidig konstaterer regeringen, at »Ved indsættelsen af et
dansk bidrag til en sikringsstyrke vil Danmark kunne bidrage til
besættelsesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens –
udøvelse af sine
rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret«.
På spørgsmål 33 om, hvordan regeringen vil opfatte voldelige
reaktioner, som kommer til udtryk fra den irakiske befolknings side over for
besættelsesmagtens militære, økonomiske og politiske diktater, skriver
regeringen i sit svar, at: »Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og
civilt personel, samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt
bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige
retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag
udsendes
med et klart mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at
løse sine opgaver«.
Enhedslisten kan konstatere, at den danske militære delegation i
sidste ende er underlagt den centrale amerikanske kommando i Bagdad.
Enhedslisten kan konstatere, at den danske delegation i den provins, hvor den
skal fungere, er underlagt britisk regional kommando. Dermed er det åbenbart,
at den danske militære delegation vil fungere som besættelsesmagtens
forlængede
arm. For den irakiske befolkning vil der ikke være nogen principiel forskel
på
det amerikanske, engelske og danske militær.
Enhedslisten vil gøre opmærksom på, at regeringen i sit notat af
28. april 2003 om »Irak og besættelsesmagtens forpligtelser over for
civilbefolkningen« konstaterer, at ifølge den humanitære folkeret er en
besættelsesmagt de facto- , ikke de jure-myndighed i det besatte område: »Det
betyder bl.a., at der ikke er en pligt i international ret for
civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger.
Besættelsesmagten er ansvarlig for det besatte områdes befolknings velfærd«.
Enhedslisten konstaterer samtidig, at regeringen i sit svar på
spørgsmål 32 om Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. ikke er en del af
det,
som man i folkeretten kan betegne som befolkningens liv, ejendom og velfærd,
skriver, at: »Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer,
herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler
om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen
heraf
skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til
gavn
for den irakiske befolkning«.
Det er klar tale. Men Enhedslisten kan samtidig konstatere, at
den amerikanske administration, dels i Washington, dels i Irak, allerede er
begyndt at disponere over de irakiske olieressourcer og deres administration
og
har aftalt kontrakter med amerikanske firmaer om olie samt om adskillige
andre
projekter.
Det forekommer ikke usandsynligt, at der vil komme reaktioner
imod disse amerikanske beslutninger, når konsekvenserne af dem går op for den
irakiske befolkning. Derfor har Enhedslisten bl.a. stillet spørgsmål om,
hvordan regeringen vil opfatte reaktioner, herunder voldelige, på disse
konkrete beslutninger. Her vælger regeringen desværre at svare med
besættelsesmagtens
sprog om, at »lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges«.
Man
må spørge, om det ikke er i modstrid med den holdning som regeringen
fremlægger
i sit notat fra den 28. april 2003, hvori det konstateres, at der ikke er en
pligt for civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger?
Enhedslisten har ikke tillid til, at den amerikanske
»løsningsmodel« for Irak, som Enhedslistenhar set den fremstillet og
foreløbig
realiseret, vil fremme demokratiet i Irak og øge stabiliteten i området.
Tværtimod er det slående, at USA har brugt utrolig mange kræfter på at få den
militære sejr over Saddam Hussein, men tilsyneladende ikke har brugt mange
kræfter på at overveje den civile situation i Irak efter Saddam Hussein. Det
seneste bevis på denne mangel på interesse for eller viden om, hvad der sker
i
Irak og hvordan dette samfund er skruet sammen, ser Enhedslisten af
beslutningen om at udskifte de to politiske hovedfigurer, som USA indsatte
for
få uger siden,
amerikanerne Jay Garner
og Barbara Bodine, de facto-borgmester i Bagdad. Til Politiken den 12. maj
2003
siger Barbara Bodine efter at have fået tre dage til at pakke og forsvinde
fra
Bagdad, at »Vi planlagde og planlagde og tænkte og tænkte, men da det kom til
stykket, vidste vi ikke, hvad vi gik ind til. Der har været en konstant
revurdering«.
Før selve krigen gik i gang, affærdigede den amerikanske og den
engelske regering, at olien skulle spille en rolle i deres overvejelser om
Irak. Det samme gjorde den danske regering, som sagde, at det drejede sig om
at
få afskaffet de masseødelæggelsesvåben, som Saddam Hussein havde. Men det er
symptomatisk, at da USA rykkede ind i Bagdad, var olieministeriet en af de få
offentlige bygninger, som man sørgede for, at der ikke skete angreb på eller
plyndringer af, mens det samme ikke gjaldt for hospitaler og lignende.
Desuden kan Enhedslisten konstatere, at f.eks. det amerikanske
firma Halliburton og dets underafdeling Kellogg Brown and Root har fået
lukrative kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium i forhold til
den
irakiske olieindustris infrastruktur. Kellogg Brown and Root har fået tildelt
en kontrakt på dette område, som oven i købet blev holdt hemmelig i fem uger.
Det pudsige er, at netop Halliburton er det firma, som den nuværende
vicepræsident, Dick Cheney, spillede en ledende rolle i, før han blev
vicepræsident. Han er åbenbart så vigtig for firmaet, at han, ifølge
selskabets
egne oplysninger, får tildelt årlige betalinger på op til 1 mio. USD for sine
tjenester for Halliburton.
Samtidig løber der hele tiden andre oplysninger ind om, hvad de
forskellige amerikanske ministerier har tildelt af kontrakter til amerikanske
firmaer. Det kan man følge med i ved at abonnere på State Departments
nyheds-mailservice, som er gratis.
Her kan man få at vide, at USA og Australien er gået sammen om
en omstrukturering af den irakiske landbrugssektor. Her oplyses det, at det
amerikanske økonomiministerium har sat en task force til at komme med en plan
for en rekonstruktion af de økonomiske nøgleinstitutioner i Irak, og at dette
vil komme til at inkludere »væsentlige reformer«.
Der tegner sig et billede af en amerikansk de facto-overtagelse
af kontrollen med Irak. Da den danske udviklingskommissær i EU, Poul Nielson,
i
sidste uge beskyldte USA for det samme, udtrykte han i realiteten bare det,
som
mange tænker. Og med den danske militære delegation kommer Danmark til at
indgå
som en faktor, der underbygger og legitimerer denne udvikling, hvad enten vi
kan lide det eller ej.
Enhedslisten har foreslået, at det i stedet bliver FN, som
kommer ind i billedet. Det er FN, som har de forskellige eksperter i forhold
til genopbygning, i forhold til nødhjælp, i forhold til, hvordan man sørger
for
at igangsætte det nødvendige lokale arbejde osv. Det er FN, som mange gange
før
har været den organisation, som skulle ind for at rydde op, efter at
stormagterne har sluppet deres militære isenkram løs. Så når USA nu
insisterer
på, at FN kun skal have en rådgivende rolle og være underlagt, hvad den
amerikanske administration i sidste ende beslutter, er der for Enhedslisten
tale om en økonomisk og politisk udnyttelse af den humanitære situation, som
man som besættelsesmagt selv har skabt.
Dette har allerede fået konsekvenser for Blairs regering i
England. Her er den engelske udviklingsminister, Claire Short, trådt tilbage
den 12. maj 2003. Hun giver som begrundelse, at hun havde fået garanti fra
Blair for, at FN efter Irakkrigen ville komme til at spille en central rolle
i
genopbygningen af Irak. Med det udspil til FN-resolution, som er lagt på
bordet, må man konstatere, at Blair – hvis han ellers mente det han
lovede
Short og offentligheden, igen er kommet til kort over for Bushregeringen.
Den fejl begår vores egen statsminister ikke. Man må konstatere,
at Danmark, med statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelser i forbindelse
med hans besøg i USA, entydigt har anbragt sig på USA’s side – det
er et
dårligt valg. Enhedslisten går ind for, at FN kommer ind i Irak og i
samarbejde
med og med accept fra den irakiske befolkning og dens organisationer begynder
arbejdet med at genopbygge landet. Enhedslisten har ingen tillid til den
nuværende »koalitions« mål og midler – for at sige det lige ud.
Samtidig må man sige, at det spørgsmål, som oprindelig
igangsatte det hele, og som har domineret Irakkonflikten i årevis:
spørgsmålet
om masseødelæggelsesvåben, efterhånden har nået det absurde niveau. Den
danske
regering var med til at godkende, at USA og England gik i gang med krigen mod
Irak, fordi USA ikke ville give FN’s våbeninspektører mere tid til at
lave
deres arbejde færdigt. Det ville USA ikke, og nu må man konstatere, at det
hverken under krigen eller i den periode, som er gået siden, er lykkedes for
den specialgruppe, som USA sendte til Irak, at finde nogen
masseødelæggelsesvåben.
I Politiken den 12. maj 2003 siger oberst Richard McPhee fra denne gruppe, at
»Det var ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på.
Hvis
Irak overvejede at bruge de våben, må der have været noget at anvende. Og vi
har ikke fundet det«.
I samme artikel konstaterer flere af specialgruppens medlemmer,
at de har undersøgt snesevis af steder for de flere hundrede tons biologiske
og
kemiske stoffer, missiler og raketter, hvis eksistens udenrigsminister Colin
Powell beskrev for FN’s Sikkerhedsråd, og at de efter mange missioner
uden
resultater har mistet troen på, at de finder noget.
For Enhedslisten kan sådanne oplysninger ikke tolkes som andet,
end at USA simpelthen systematisk har vildledt FN’s Sikkerhedsråd og
verdensoffentligheden for derigennem at skabe opbakning til en militær
invasion, som USA under alle omstændigheder ville have uanset
masseødelæggelsesvåben eller ej.
Enhedslisten er godt klar over, at man i USA har besluttet at
udsende en ny Irak-overvågningsgruppe, som skal bestå af 1.000
våbeneksperter,
hvilket regeringen redegør for i svar på spørgsmål 44. Enhedslisten har også
læst artikler i den amerikanske presse om, at man i den amerikanske regering
overvejer at udvide denne gruppe til 2.000 eksperter under indtryk af
opgavens
karakter.
Men Enhedslisten opfatter det som ødelæggende for troværdigheden
af dette arbejde, at USA selv vil afgøre, hvem der skal af sted, om det skal
være dem, som USA håndplukker til dette arbejde, eller FN. Den danske
regering
burde støtte – ja kræve – at FN’s våbeninspektører på ny får
adgang til Irak
for at fortsætte deres arbejde. Under Saddam Hussein var det ham, som lagde
hindringer i vejen og besværliggjorde deres arbejde. Nu burde det jo ikke
være
nogen sag at komme rundt til mistænkelige steder og tjekke dem. Det
amerikanske
og det engelske militær kontrollerer jo området. Så der er alle muligheder
for
endelig at få afgjort denne sag.
Samtidig burde det også være en vigtig principiel sag for den
danske regering, at det skal være FN’s våbeninspektører, som afklarer
denne
sag. FN’s våbeninspektører har erfaringen efter at have måttet kæmpe og
diskutere med det irakiske styres topfolk om adgang til og indsigt i de
forskellige steder. Endelig er FN og dets eksperter jo neutrale og upartiske,
i
modsætning til hvis dette arbejde skal gøres af eksperter fra
besættelsesmagtens lande underlagt den amerikanske administration.
En del af regeringens svar på spørgsmål 47 er, at »Det er
regeringens holdning, at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når
situationen igen tillader det«. Jamen det gør den jo netop nu. Der er ikke
nogen Saddam Hussein til at forhindre arbejdet. Det er USA, som ikke vil
tillade det. Men det tør regeringen åbenbart ikke mene, eller også er
regeringen helt enig med USA i, at det bør være USA’s egne eksperter,
som skal
ind. Hvad enten forklaringen er den ene eller den anden, er den ynkelig.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2.
behandling.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (KRF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2.
behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Søren Gade (V)
nfmd.
Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V)
Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
fmd.
Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF)
Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S)
Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S)
Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Keld
Albrechtsen (EL) Anne Grete Holmsgaard (SF)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 165
Bilagsnr.
Titel
1
Forslag til tidsplan for behandling af
beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at terrortruslen vurderes som høj, herunder
redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen
kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at subversionstruslen vurderes som høj,
herunder redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor
truslen kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 4 om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt,
før sikringsstyrken forlader Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 5 om redegørelse for drøftelser blandt de deltagende
lande i sikringsstyrken om Genèvekonventionen, særligt om der er enighed om,
at denne konvention skal overholdes og at brud på konventionen skal have
konsekvenser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 6 om vurdering af risikoen for, at danske soldater
udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet
uran, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 7 om, hvilke forholdsregler, der er truffet for at
beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af miner,
herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer
behovet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak ud over
Baathpartiet der ikke har været inviteret til møder med USA’s
administrator
Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en
foreløbig irakisk regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige irakiske
regering (Iraqi Interim Government) ventes at få, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal bidrage
til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplysning om, om
der også hermed henvises insats for at geninddrive de dele, der gik tabt
under plyndringen af museer i Bagdad, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 12 om, hvordan den danske regering har arbejdet for,
at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 13 om kommandostrukturen for sikringsstyrken,
herunder en beskrivelse af den kompetence, CENTCOM får over danske tropper,
samt i hvilket omfang der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på højt
niveau, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN’s
våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
3
Spm. 15 om finansiering af det danske militærbidrag til
sikringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare
henholdsvis 12 og 18 måneder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
4
Spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse
over for den amerikanske udenrigsminister om, at udsendelsen af en
stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 17, om den polske udenrigsminister har sagt, at der
er behov for en FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal finansiere
beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske reserver er,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 20 om, den såkaldte Mifresta-ramme på nogen måde
berøres økonomisk af beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde
undervandsbåden »Sælen« og korvetten »Olfert Fischer«, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i
FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 23 om redegørelse for, hvilke konsekvenser
styrkegenereringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003,
har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesområde, opgaveløsning og
sammensætning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
5
Spm. 24 om USA’s ansvar vedrørende sikring af sundhed og
velfærd i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede medlemmer af
Baath-partiet som ministre m.v., til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 26 om tildeling af genopbygningsopgaver til
amerikanske selskaber uden om den irakiske befolkning, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 27 om Richard Perles foredrag for investorer før
krigen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 28 om den amerikanske regerings task force til
opbygning af Iraks økonomiske og finansielle system, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 29 om ministerens kommentar til, at det amerikanske
firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang med
olieudvinding og ikke kun bekæmper oliebrandene, som de var lejet til, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 30 om ministerens kommentar til, at Kellogg Brown
and Root har fået en kontrakt om olieudvinding, uden at andre firmaer var
involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og vicepræsident
Dick Cheneys rolle i dette, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 31 om, hvordan den danske militære styrke skal
forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens
anvisninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 32, om Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. er
en del af befolkningens liv, ejendom og velfærd, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den irakiske
befolknings reaktion på den måde, besættelsesmagten ønsker at strukturere det
irakiske samfund, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 34, om danske styrker vil blive opfattet på linje
med engelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 35, om ministerens enighed i, at hovedparten af de
udtalelser, der er kommet fra irakere, siger, at de er glade for at slippe af
med Saddam Hussein, men gerne selv vil bestemme over landets fremtid, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 36 om, at hovedargumenterne, som USA og England
brugte før invasionen, nu er forsvundet fra dagsordenen, nu da man ikke har
fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 37, om ministeren er enig med Jack Straw, som sagde,
at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville være
forbløffet, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak eller kvanta af
kemiske eller biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 39, om ministeren finder det pinligt, at det ikke er
lykkedes at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at begrunde
en invasion af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
6
Svar på spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at terrortruslen vurderes som høj, herunder
redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen
kommer fra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i
bemærkningerne til forslaget om, at subversionstruslen vurderes som høj,
herunder redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor
truslen kommer fra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 6, om vurdering af risikoen for, at danske
soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med
forarmet uran, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 7 om, hvilke forholdsregler der er truffet
for at beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af
miner, herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten
modsvarer behovet, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 13 om kommandostrukturen for
sikringsstyrken, herunder beskrivelse af den kompetence, CENTCOM får over
danske tropper, samt i hvilket omfang der vil være dansk deltagelse i
beslutningerne på højt niveau, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 15 om finansiering af det danske
militærbidrag til sikringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer
til
at vare henholdsvis 12 og 18 måneder, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal
finansiere beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske
reserver er, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 20, om den såkaldte Mifresta-ramme på nogen
måde berøres økonomisk af beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde
undervandsbåden »Sælen« og korvetten »Olfert Fischer«, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 23 om redegørelse for, hvilke konsekvenser
styrkegenereringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003,
har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesområde, opgaveløsning og
sammensætning, fra forsvarsministeren
7
Svar på spm. 4 om, hvilke forudsætninger der skal være
opfyldt, før sikringsstyrken forlader Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 5, om redegørelse for drøftelser blandt de
deltagende lande i sikringsstyrken om Genèvekonventionen, særligt om der er
enighed om, at denne konvention skal overholdes og at brud på konventionen
skal have konsekvenser, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak
ud over Baath-partiet der ikke har været inviteret til møder med USA’s
administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af
dannelsen af en foreløbig irakisk regering, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige
irakiske regering (Iraqi Interim Government) ventes at få, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal
bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder
oplysning om, om der også hermed henvises til indsats for at geninddrive de
dele, der gik tabt under plyndringen af museer i Bagdad, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 12 om, hvordan den danske regering har
arbejdet for, at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak,
fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få
FN’s våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 16 om den polske udenrigsministers
tilkendegivelse over for den amerikanske udenrigsminister om, at udsendelsen
af en stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 17, om den polske udenrigsminister har sagt,
at der er behov for en FN-resolution, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 22 om redegørelse for de aktuelle
overvejelser i FN’s Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 24 om USA’s ansvar vedrørende sikring af
sundhed og velfærd i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede
medlemmer af Baathpartiet som ministre m.v., fra udenrigsministeren
Svar på spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til
amerikanske selskaber uden om den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 27 om Richard Perles foredrag for investorer
før krigen, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 28 om den amerikanske regerings task force
til opbygning af Iraks økonomiske og finansielle system, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 29, om ministerens kommentar til, at det
amerikanske firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i
gang med olieudvinding og ikke kun bekæmper oliebrandene, som de var lejet
til, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 30, om ministerens kommentar til, at Kellogg
Brown and Root har fået en kontrakt om olieudvinding, uden at andre firmaer
var involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og
vicepræsident Dick Cheneys rolle i dette, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 31 om, hvordan den danske militære styrke
skal forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens
anvisninger, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 32, om Iraks nationale ressourcer, økonomi
m.v. er en del af befolkningens liv, ejendom og velfærd, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den
irakiske befolknings reaktion på den måde, besættelsesmagten ønsker at
strukturere det irakiske samfund, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 34, om danske styrker vil blive opfattet på
linje med engelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 35 om ministerens enighed i, at hovedparten
af de udtalelser, der er kommet fra irakere, siger, at de er glade for at
slippe af med Saddam Hussein, men gerne selv vil bestemme over landets
fremtid, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 36 om, at hovedargumenterne, som USA og
England brugte før invasionen, nu er forsvundet fra dagsordenen, nu da man
ikke har fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 37, om ministeren er enig med Jack Straw,
som sagde, at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville
være forbløffet, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak eller kvanta af
kemiske eller biologiske våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 39, om ministeren finder det pinligt, at det
ikke er lykkedes at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at
begrunde en invasion af Irak, fra udenrigsministeren
8
Spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med
Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til
Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 41, om de danske politifolk skal arbejde under
militær kommando og være underlagt den militære strafferet, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra politiet
der er planer om at udsende til Irak, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 43 om udskiftning af en række af de ledene
diplomater og embedsmænd på centrale poster i kontoret for genopbygning, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 44, om den amerikanske specialgruppe, som USA sendte
til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe sine
aktiviteter uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af
ulovlige våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard
McPhee om manglende fund af våben, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 46 om arten af de oplysninger, som den amerikanske
udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksistensen af
flere
hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 47 om at sende FN’s trænede og erfarne
våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs.
undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den
tid, som er nødvendig til dette, til forsvarministeren og udenrigsministeren
Spm. 48, om FN’s våbeninspektører skal gøre arbejdet om
eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt og ikke specialister fra
besættelsesmagtens lande, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 49 om, at når den danske militære delegation bliver
underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære
delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens magtudøvelse, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 50 om, at regeringens argumentation for, at krigen
mod Irak var forankret i FN, byggede på eksistensen af
masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
9
Svar på spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med
Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 41, om de danske politifolk skal arbejde
under militær kommando og være underlagt den militære strafferet, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra
politiet der er planer om at udsende til Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 43 om udskiftning af en række af de ledene
diplomater og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for genopbygning, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 44, om den amerikanske specialgruppe, som
USA sendte til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at
nedtrappe sine aktiviteter uden at have fundet beviser på eksistensen af
hemmelige lagre af ulovlige våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst
Richard McPhee om manglende fund af våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 46 om arten af de oplysninger, som den
amerikanske udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om
eksistensen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og
raketter, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 47 om at sende FN’s trænede og erfarne
våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs.
undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den
tid, som er nødvendig til dette, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 48, om FN’s våbeninspektører skal gøre
arbejdet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt og ikke
specialister fra besættelsesmagtens lande, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 49 om, at når den danske militære delegation
bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske
militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens
magtudøvelse,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 50 om, at regeringens argumentation for, at
krigen mod Irak var forankret i FN, byggede på eksistensen af
masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren
og udenrigsministeren og disses svar herpå
Spørgsmål 24 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S og SF.
Spørgsmål 5, 6, 9, 12, 14, 29, 33 og 36 og ministrenes svar
herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 13, 28, 31, 32, 34, 44, 45, 47, 48 og 49 og
ministrenes svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for drøftelser blandt de deltagende
lande i sikringsstyrken om Genéve-konventionen, særligt om der er enighed om,
at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have
konsekvenser?
Svar:
Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken været
afholdt egentlige formelle drøftelser om Genéve-konventionernes indhold og
anvendelse, men der er i koalitionen enighed om, at koalitionsparterne er
forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser
at overholde den humanitære folkeret. Der er ligeledes enighed om, at de
ansvarlige for eventuelle brud på bestemmelserne i den humanitære folkeret
skal
retsforfølges.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater
udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet
uran.
Svar:
Det kan ikke udelukkes, at der har været anvendt ammunition med
forarmet uran i Irak.
Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at øge disses
muligheder for gennemtrængning i f.eks. kampvogne.
DU tillægges en »lav radioaktiv virkning«, og sammenlignet med
den i naturen forekommende baggrundsstråling er strålingen fra DU mindre.
DU støv vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed af mål, som er
blevet ramt med DU projektiler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at
imødegå, at danske soldater kommer i kontakt med DU, og det pointeres her:
–
Alle ødelagte
køretøjer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde
en
afstand på mindst 50 meter til sådanne køretøjer.
–
Er man tæt på et
køretøj, der brænder, skal man så vidt muligt holde sig på en afstand af
mindst
50 meter.
–
Finder man et
projektil, som kan mistænkes at indeholde DU, skal det lades urørt, og fundet
meldes til foresat.
–
Man skal undlade at
spise lokalt dyrkede grøntsager.
En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske
soldater ikke kommer i kontakt med en evt. forekommende DU-forurening. I
tilfælde, hvor en kontakt er nødvendig, f.eks. i forbindelse med fjernelse af
ammunition, vil der blive anvendt særligt beskyttelsesudstyr.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske
grupperinger i Irak udover Baath-partiet, der ikke har været inviteret til
møder med USA’s administrator Jay Garner med henblik på diskussion af
Iraks
fremtid samt af dannelsen af en foreløbig irakisk regering?
Svar:
Ifølge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige
indenlandske og eksilirakiske grupper blevet opfordret til at deltage i
forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herunder bl.a. i de
seneste
konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har
imidlertid valgt ikke at deltage i de to nævnte konferencer.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har
arbejdet for, at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak.
Svar:
Fra dansk side har man både inden for EU og over for
koalitionspartnerne gjort sig til talsmand for, af FN’s
våbeninspektører, så
snart sikkerhedssituationen måtte tillade det, får mulighed for at vende
tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere
eventuelle masseødelæggelsesvåben.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe kommandostrukturen for sikringsstyrken,
herunder beskrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i
hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på højt
niveau.
Svar:
Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil
videre placeret i den amerikanske centralkommando (CENTCOM). Sikringsstyrken
forventes at etablere hovedkvarter i Bagdad ledet af en amerikansk chef.
Under
hovedkvarteret forventes etableret fire militære regioner ledet af
divisionshovedkvarterer.
Storbritannien forventes at lede den sydlige region i Irak, hvorunder det
danske bidrag ventes placeret.
Danmark forventer at afgive det danske bidrag under operativ
kontrol af de britiske styrker under CENTCOM. Dette giver CENTCOM ret til via
de britiske styrker at delegere opgaver til det danske bidrag i
overensstemmelse med sikringsstyrkens formål og inden for specifikke rammer.
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over
danske styrker. Det betyder, at ansvaret for administrative forhold m.v.
vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt anliggende, ligesom
der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over
personellet til en britisk chef.
Forsvaret forventer at stille en officer til rådighed for
sikringsstyrkens hovedkvarter i Bagdad samt 1-2 officerer til rådighed for
det
britiske divisionshovedkvarter i Basra.
Spørgsmål 14:
Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN’s
våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet.
Svar:
Spørgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN’s våbeninspektører
drøftes fortsat i FN’s Sikkerhedsråd. I overvejelserne indgår, ud over
hensynet
til deres sikkerhed og rolle i relation til koalitionens egne eksperter, mere
generelt spørgsmålet om FN’s rolle i overgangsfasen, ophævelse af
sanktionerne
og »olie-for-mad«-programmets fremtid. Det er regeringens håb, at det vil
lykkes at skabe mulighed for, at våbeninspektørerne kan genoptage deres
arbejde.
Spørgsmål 24:
Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj
2003, som konstaterer, at USA nu er besættelsesmagten i Irak, og at det
påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den irakiske befolkning,
samt at dette hidtil har ladet meget tilbage at ønske?
Svar:
Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som
besættelsesmagt indtræder eller ophører. Artikel 42 i den 4. Haager
konvention
fra 1907 indskrænker sig til at fastslå, at et territorium må anses for
besat,
når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebærer, at
såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået
til
modparten.
Så længe kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt
set næppe anses for besat, selvom fremmede styrker måtte have den militære
kontrol
over dele af territoriet. I den situation gælder art. 23 i den 4.
Genéve-konvention, hvorefter »Enhver af De Høje Kontraherende Parter er
forpligtet til at tillade fri passage for alle forsendelser bestående af
sanitært udstyr og medicinalvarer eller af genstande, der er nødvendige til
religiøse formål, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile,
der
tilhører en anden af De Høje Kontraherende Parter, selvom denne er den
førstnævnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle
forsendelser bestående af fornødne levnedsmidler, beklædning og styrkende
midler bestemt for børn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter.
En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri
passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at
der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte
at
forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted,
at
kontrollen eventuelt ikke er effektiv,
at
anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer, der ellers
skulle tilvejebringes eller fremstilles af fjenden, eller frigørelsen af
materiel, tjenesteydelser eller indretninger, som ellers ville have været
fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar fordel for
fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.
Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels
første stykke angivne forsendelser, kan gøre en sådan tilladelse afhængig af,
at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, på stedet overvåges
af
beskyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt,
og
den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte
forskrifter
for den tekniske gennemførelse af passagen.«
Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuværende tidspunkt
vurderes at være tilendebragt, og der er meget, der tyder på, at
betingelserne
for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den militære samt den
administrative kontrol synes effektivt at være overgået til modparten. Den
humanitære folkeret indeholder ikke klare regler for, hvilken stat, der kan
betegnes som besættelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand, i en situation
som den foreliggende, hvor den militære aktion er udført af en koalition af
stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under
aktionen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gældende for
den eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et
geografisk
område. Det forekommer derfor rigtigst at betragte USA (og UK) som
besættelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer.
Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er
forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser
at overholde den humanitære folkeret. USA (og UK) vil bl.a. være forpligtet
til
at overholde reglerne i afsnittet om besatte områder i den 4.
Genéve-konvention
om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad særligt angår
forpligtelserne vedrørende sundhed og velfærd overfor den irakiske befolkning
bemærkes, at der i dette afsnit er fastsat en række begrænsninger og
forpligtelser for besættelsesmagten, der tager sigte på at beskytte
civilbefolkningen. Ifølge konventionens artikel 55 har besættelsesmagten
»pligt
til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med
levnedsmidler og medicinalvarer, i særdeleshed skal den, såfremt det besatte
områdes hjælpekilder er utilstrækkelige, tilføre dette de fornødne
levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer«. Ifølge artikel 56 har
besættelsesmagten »pligt til med alle til rådighed ståede midler og i samråd
med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sanitets- og
hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en
offentlig sundhedstjeneste i de besatte områder «.
Regeringen nærer fuld tillid til, at USA (og UK) udøver de
rettigheder og efterlever de forpligtelser, der i henhold til den humanitære
folkeret gælder for en besættelsesmagt.
Spørgsmål 28:
Hvad er ministeren holdning til om det er demokratisk og med
respekt for Iraks nationale selvstændighed, at den amerikanske regering har
nedsat en Task Force som skal finde frem til hvordan Irak skal opbygge en
helt
ny økonomisk og finansielt system og økonomiske institutioner som USA mener
de
skal se ud?
Svar:
Genopbygningen af et nyt og demokratisk ledet Irak efter det
langvarige diktaturs fald er såvel regeringens som koalitionens mål. Denne
proces er lige begyndt. I tiden frem til indsættelsen af en demokratisk valgt
regering har Irak brug for al mulig bistand til opbygning af nye
institutioner
og arbejdsformer, som passer til et åbent og frit samfund. Danmark deltager
også i denne proces, som er et vigtigt element i genopbygningen af landet. De
konkrete initiativer og indsatser vil blive drøftet med den irakiske
interimsadministration, som forudses etableret inden for en overskuelig
fremtid.
Spørgsmål 29:
Hvad er ministerens kommentar til at det amerikansk firma
Halliburton’s underafdeling, Kellogg Brown and Root, ifølge den engelske
avis
The Guardian den 8. maj 2003, allerede er i gang med olieudvinding i Irak, og
ikke kun, som tidligere oplyst, var lejet til at bekæmpe evt. oliebrande
under
selve krigen?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter.
Spørgsmål 31:
Hvordan skal den danske militære styrke forholde sig, hvis den
irakiske civilbefolkning ikke har tænkt sig at »efterleve besættelsesmagtens
anvisninger« som beskrevet i udenrigsministeriets notat af 28. april 2003?
Svar:
Hovedsigtet med udsendelse af styrken er ikke at udøve de
beføjelser og forpligtelser, der efter den humanitære folkeret tilkommer en
besættelsesmagt, men derimod at varetage opgaven som sikringsstyrke med
henblik
på at skabe rammerne for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det
fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken
således efter regeringens opfattelse være nødvendig for at understøtte og
sikre
det internationale nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning
for, at genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også
bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at
give
den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer.
Sikringsstyrken
vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og
stabilt
Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende
flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes
bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.
Folkeretten indeholder ingen forpligtelse for civilbefolkningen
til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger. Besættelsesmagten har
imidlertid ret til at gennemtvinge efterlevelse af sine ordrer så længe dette
sker inden for rammerne af den 4. Genève-konvention fra 1949, samt
Haager-konventionen fra 1907. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34
vil det være rigtigst ikke at anse Danmark som besættelsesmagt. Der henvises
i
øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål og til besvarelsen af spørgsmål 33.
Spørgsmål 32:
Er ministeren enig i, at Iraks nationale ressourcer, økonomi
m.v. er en del af det som man i folkeretten kan betegne som befolkningens
liv,
ejendom og velfærd?
Svar:
Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer,
herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler
om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen
heraf
skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til
gavn
for den irakiske befolkning.
Spørgsmål 33:
Hvordan vil ministeren opfatte reaktioner – også voldelige – som
kommer til udtryk fra den irakiske befolkning over for besættelsesmagtens
militære, økonomiske og politiske diktater vedrørende Iraks nationale
økonomi,
ressourcer, og den måde som besættelsesmagten strukturerer det irakiske
samfund
på?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at den irakiske befolkning i
arbejdet frem mod etableringen af en ny demokratisk retsstat i landet skal
inddrages i videst muligt omfang og have mulighed for at fremkomme med
meningstilkendegivelser i fuld respekt for den irakiske befolknings nyvundne
mulighed for at udøve til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.
Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og civilt personel,
samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt bringes til
ophør,
således at lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges. I den
forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag udsendes med et klart mandat
til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver.
Spørgsmål 34:
Er ministeren enig i, at den danske militære styrke vil blive
opfattet på linje med den engelske og amerikanske styrke og deres besættelse
af
Irak?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 24 er det
regeringens opfattelse, at det forekommer rigtigst at fortolke den humanitære
folkerets regler om besatte områder som gældende alene for den eller de
stater,
hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det vil
derfor være rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter for de dele
af
Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer.
Danmark kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det
irakiske territorium og kan allerede af den grund efter regeringens
opfattelse
ikke anses som besættelsesmagt. Ved indsættelsen af et dansk bidrag til en
sikringsstyrke vil Danmark kunne bidrage til besættelsesmagtens – i det
konkrete tilfælde Storbritanniens – udøvelse af sine rettigheder og
forpligtelser efter den humanitære folkeret. Så længe det danske styrkebidrag
i
realiteten ikke selv får den effektive militære og administrative kontrol med
et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretlig belæg for, at
Danmark selvstændigt udøver de beføjelser, der tilkommer en besættelsesmagt.
Dette er heller ikke hensigten med udsendelse af det danske militære bidrag
til
en multinational sikringsstyrke i Irak (jf. svar på spørgsmål 31). Det er
regeringens indtryk, at såvel USA som Storbritannien er enig i denne
opfattelse.
I udførelsen af sine opgaver er de danske styrker selvsagt
forpligtet til at respektere den humanitære folkerets regler om beskyttelse
af
befolkningens liv, ejendom og velfærd i overensstemmelse med det irakiske
folks
interesser.
Spørgsmål 36:
Finder ministeren det ikke lidt absurd, at hovedargumentet som
USA og England brugte i månederne op til invasionen af Irak, at der er
nødvendigt af hensyn til at ødelægge Saddam Husseins muligheder for at bruge
kemisk/bakteriologiske våben mod USA og andre vestlige lande, nu er helt
forsvundet fra dagsordenen, da det til dato ikke er lykkedes USA at bevise
eller finde nogen som helst biologiske eller kemiske våben?
Svar:
Regeringen deler ikke den opfattelse, at de irakiske
masseødelæggelsesvåben er »forsvundet fra dagsordenen«. I takt med, at
sikkerhedssituationen i Irak forbedres, intensiveres arbejdet med at
lokalisere
disse våben eller skaffe dokumentation for, hvad der er sket med dem. Da der
især hvad angår kemiske eller bakteriologiske våben er tale om relativt små
installationer og lagre, består der fortsat en mulighed for, at de er
destrueret på et sent tidspunkt, ført til andre lande eller simpelt hen gemt
godt af vejen, f.eks. ved nedgravning. Der ville heller ikke være nogen grund
til at gå ind for, at våbeninspektørerne vender tilbage, hvis der ikke
formodes
at være noget at vende tilbage efter – eller få skabt klarhed over.
Spørgsmål 44:
Hvad er
ministerens kommentar til at den amerikanske specialgruppe som USA sendte til
Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres
aktiviteter,
uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af ulovlige
våben?
Svar:
Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har den omtalte
specialgruppe bestået af et militært kontingent fra 75th Exploitation Task
Force. Dele af denne militære task force vil blive trukket hjem eller
overført
til andre opgaver i Irak. I stedet er en særlig Irak Overvågning Gruppe, som
skal bestå af omkring 1000 våbeneksperter, herunder mange civile, under
opbygning. Der er således ikke tale om, at eftersøgningen efter
masseødelæggelsesvåben nedtrappes
Spørgsmål 45:
Hvad er ministerens kommentar til udtalelsen fra oberst Richard
McPhee – der skal stå for afviklingen af den amerikanske specialgruppes
arbejde
– ifølge Politiken den 12. maj 2003 siger, at »Det var ikke for
ingenting, at
vi gav vores folk beskyttelsesdragter på hvis Irak overvejede at bruge de
våben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det«?
Svar:
Det har hele tiden stået klart, at eftersøgningen efter irakiske
masseødelæggelsesvåben kunne blive en langvarig og besværlig proces. Det
forhold, at der endnu ikke er fundet lagre af sådanne våben er ikke bevis
for,
at de ikke eksisterer eller har eksisteret. Jeg henviser i øvrigt til svaret
på
spørgsmål 44.
Spørgsmål 47:
Er ministeren enig i – med baggrund i de hidtil resultatløse
undersøgelser af den amerikanske specialgruppe – at for at man kan
konstatere
hvordan situationen reelt er i Irak m.h.t. eksistensen af
masseødelæggelsesvåben, vil det være det eneste rigtige at sende FN’s
trænede
og erfarne våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt,
dvs.
undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den
tid, som er nødvendig til dette?
Svar:
FN’s våbeninspektører i UNMOVIC og IAEA blev i sin tid udsendt
på baggrund af resolution 1441 fra FN’s Sikkerhedsråd. Denne resolution
er ikke
ophævet af Sikkerhedsrådet, selvom FN’s generalsekretær på egen hånd
suspenderede våbeninspektionerne i lyset af sikkerhedssituationen for
inspektørerne i forbindelse med iværksættelsen af den militære aktion. Det er
regeringens holdning, at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når
situationen igen tillader det.
Spørgsmål 48:
Er ministeren ikke enig i, at det ud fra et neutralt og
troværdigt synspunkt, må være FN’s våbeninspektører der skal gøre
arbejdet om
eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt, og ikke specialister fra
besættelsesmagtens lande?
Svar:
FN’s våbeninspektører har deres veldefinerede opgave, som
beskrevet i de relevante sikkerhedsrådsresolutioner.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 47.
Spørgsmål 49:
Er ministeren ikke enig i, at når den danske militære delegation
bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske
militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens
magtudøvelse?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 31, er hovedsigtet
med udsendelsen af styrken ikke at udøve de beføjelser og forpligtelser, der
efter den humanitære folkeret tilkommer en besættelsesmagt, men derimod at
varetage opgaven som sikringsstyrke med henblik på at skabe rammerne for
opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det fremgår af bemærkningerne til
beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken således efter regeringens
opfattelse være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale
nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at
genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også bidrage til
opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den
vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken
vil
således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt
Irak
til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende
flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes
bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.
Det forekommer efter regeringens opfattelse rigtigst, jf.
besvarelsen af spørgsmål 24, at fortolke den humanitære folkerets regler om
besatte områder som gældende alene for den eller de stater, hvis styrker
militært og administrativt effektivt kontrollerer et geografisk område.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil Danmark ved
indsættelsen af et dansk bidrag til en sikringsstyrke kunne bidrage til
besættelsesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens –
udøvelse af sine
rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret. Så længe det
danske
styrkebidrag i realiteten ikke selv får den effektive militære og
administrative
kontrol med et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretligt
belæg
for, at Danmark selvstændigt udøver de beføjelser, der tilkommer en
besættelsesmagt.
Den omstændighed, at et dansk bidrag til sikringsstyrken bliver
underlagt en central amerikansk overkommando, ændrer ikke i sig selv det
danske
bidrags status i henhold til den humanitære folkeret.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. Retsinformation · 31. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 3. juni 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. november 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. og til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN's bistandsmission til Irak (UNAMI) Retsinformation · 30. maj 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Retsinformation · 21. juni 2004