Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak

2002/1 BTB 165Betænkning over beslutningsforslagFolketinget3. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 13. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational

sikringsstyrke i Irak

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. maj 2003 og var til 1.

behandling den 8. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 50 spørgsmål til forsvarsministeren og

udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og

udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark,

med et flertal i Folketinget bag sig, har deltaget militært i krigen i Irak

på

USA’s og Englands side. Det var uden et direkte mandat fra FN og ikke

med

Læs alt

socialdemokratiske stemmer.

Når Danmark på denne måde har deltaget, er landet, efter at de

egentlige kamphandlinger er ophørt, ifølge den humanitære folkeret en del af

en

besættelsesmagt. Besættelsesmagten er således ansvarlig for befolkningens

velfærd i det besatte område. Der henvises til Udenrigsministeriets notits af

8. april 2003 fra Folkeretskontoret og udenrigsministerens svar på spørgsmål

24.

Det ville herefter være oplagt, at FN efter beslutning i

Sikkerhedsrådet vedtog en resolution, således at et FN-mandat ville danne

grundlaget for den videre indsats med genopbygning af Irak, men et mandat

foreligger ikke, og i konsekvens heraf finder Socialdemokraterne det vigtigt

at

medvirke, også med et militært/humanitært bidrag i denne fase af Irakkrisen,

for hurtigst muligt at skabe fred, stabilitet og tålelige forhold for det

irakiske folk.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der

i beslutningsforslaget anvendes en term, der hedder »det internationale

samfund«. Betænker man beslutningsforslagets optagethed af det internationale

samfund, står det i stærk kontrast til FN’s rolle, idet det jo klart er

erkendt

i beslutningsforslaget, at FN er koblet fra. At de 16 deltagende lande skulle

repræsentere verdenssamfundet kan undre.

Om krigen var rimelig, retfærdig, legitim eller ej, handler også

om den efterfølgende fase. Styrkerne sendes ned i en situation, der også i

beslutningsforslaget betegnes som spændt, og forslaget omfatter 380 mand. Med

forslaget bevæger vi os fra at være en krigsførende magt til at være en

besættelsesmagt.

Der er ingen tvivl om, at det store flertal i den irakiske

befolkning er oprigtig glad for, at de er sluppet af med Saddam Hussein. Men

SF

er ikke i tvivl om, at den irakiske befolkning heller ikke ønsker en

besættelse

udefra. Det tyder langt de fleste tilkendegivelser da også på, selv fra

shiamuslimerne, hvis støtte man ellers havde regnet med. Der er ingen tvivl

om,

at den største tilfredshed findes i den kurdiske befolkningsgruppe. Billedet

er

således ikke entydigt. Det er derfor et i mere end én forstand konfliktfyldt

område, som danske styrker skal udsendes til.

Netop fordi situationen er så kompleks og indeholder så mange

modsætninger og farlige elementer, som den gør, er det afgørende, at FN

placeres i den centrale rolle i forhold til Iraks fremtid. SF er helt enig i,

at det er nødvendigt med en militær tilstedeværelse i den nuværende situation

–

alt andet ville være et fatalt svigt. Men det er ganske afgørende, at FN er i

den centrale position også i forhold til det, der skal ske militært.

Det er værd at bemærke, at fremtrædende medlemmer af den amerikanske

regering konsekvent har modarbejdet FN-sporet. Med Rumsfeld og Cheney i

spidsen

er der blevet gjort store anstrengelser for at forhindre, at FN kom til at

spille nogen som helst afgørende rolle. Det samme har i øvrigt den danske

statsminister.

Det finder SF kortsigtet og i modstrid med ønsket om et

internationalt forpligtende samarbejde inden for rammen af

»verdenssamfundet«.

For dette gælder ikke kun i den militære del af indsatsen – det gælder i

langt

højere grad i forhold til de øvrige opgaver, der forestår: håndhævelse af lov

og orden, beskyttelse af befolkningen, udstikning af rammerne for landets

genopbygning og den politiske overgangsproces samt afklaring af, hvem der

skal

have adgang til de irakiske rigdomme. Hvis projektet er en demokratisering af

Irak, er løsningen ikke en besættelse fra koalitionslandenes side med brug af

f.eks. det forhadte irakiske politi, der i årevis har håndhævet

undertrykkelsen.

Det er nu besættelsesmagterne, der med forskellige motiver skal

stå for opgaverne. Det bør være en legitim magt, som netop repræsenterer

verdenssamfundet – en magt, som ikke er behæftet med den modvilje og

modstand

fra lokalbefolkningen, som vil være en besættelsesmagts vilkår.

Ét er at vinde en krig, noget andet er at vinde den svære fred.

Det viser begivenhedsforløbet indtil nu kun alt for tydeligt.

Vi sender danske soldater ud på en farefuld mission med farer

for miner og specielt for ueksploderet ammunition, uranarmeret ammunition,

ueksploderede klyngebomber etc. Også faren for terrorspionage og andre former

for trusler vurderes som høje.

SF støtter gerne en genopbygning af Irak, og ikke kun gerne – SF

mener, det er vores pligt. SF anerkender som sagt også nødvendigheden af

militær tilstedeværelse i Irak i den nuværende situation, men for SF er det

helt afgørende, at FN placeres i den centrale rolle. Det sker som bekendt

ikke,

og derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Danmark med

udsendelsen af dansk militær til Irak bakker utvetydigt op bag USA og England

som besættelsesmagter i Irak. Danmark indgår nu som et militært led i

besættelsen af Irak og bliver en brik i besættelsesmagtens administration og

kontrol af Iraks økonomiske ressourcer og den politiske forvaltning af

landet.

Danmark bliver medansvarlig for de afgørelser, som de amerikanske embedsmænd

og

militærfolk som de hovedansvarlige træffer i Irak.

Regeringen skriver i svar til Forsvarsudvalget på spørgsmål 34,

at »Det vil derfor være rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter

for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer. Danmark

kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det irakiske territorium og

kan allerede af den grund efter regeringens opfattelse ikke anses som

besættelsesmagt«.

Samtidig konstaterer regeringen, at »Ved indsættelsen af et

dansk bidrag til en sikringsstyrke vil Danmark kunne bidrage til

besættelsesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens –

udøvelse af sine

rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret«.

På spørgsmål 33 om, hvordan regeringen vil opfatte voldelige

reaktioner, som kommer til udtryk fra den irakiske befolknings side over for

besættelsesmagtens militære, økonomiske og politiske diktater, skriver

regeringen i sit svar, at: »Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og

civilt personel, samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt

bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige

retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag

udsendes

med et klart mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at

løse sine opgaver«.

Enhedslisten kan konstatere, at den danske militære delegation i

sidste ende er underlagt den centrale amerikanske kommando i Bagdad.

Enhedslisten kan konstatere, at den danske delegation i den provins, hvor den

skal fungere, er underlagt britisk regional kommando. Dermed er det åbenbart,

at den danske militære delegation vil fungere som besættelsesmagtens

forlængede

arm. For den irakiske befolkning vil der ikke være nogen principiel forskel

på

det amerikanske, engelske og danske militær.

Enhedslisten vil gøre opmærksom på, at regeringen i sit notat af

28. april 2003 om »Irak og besættelsesmagtens forpligtelser over for

civilbefolkningen« konstaterer, at ifølge den humanitære folkeret er en

besættelsesmagt de facto- , ikke de jure-myndighed i det besatte område: »Det

betyder bl.a., at der ikke er en pligt i international ret for

civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger.

Besættelsesmagten er ansvarlig for det besatte områdes befolknings velfærd«.

Enhedslisten konstaterer samtidig, at regeringen i sit svar på

spørgsmål 32 om Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. ikke er en del af

det,

som man i folkeretten kan betegne som befolkningens liv, ejendom og velfærd,

skriver, at: »Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer,

herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler

om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen

heraf

skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til

gavn

for den irakiske befolkning«.

Det er klar tale. Men Enhedslisten kan samtidig konstatere, at

den amerikanske administration, dels i Washington, dels i Irak, allerede er

begyndt at disponere over de irakiske olieressourcer og deres administration

og

har aftalt kontrakter med amerikanske firmaer om olie samt om adskillige

andre

projekter.

Det forekommer ikke usandsynligt, at der vil komme reaktioner

imod disse amerikanske beslutninger, når konsekvenserne af dem går op for den

irakiske befolkning. Derfor har Enhedslisten bl.a. stillet spørgsmål om,

hvordan regeringen vil opfatte reaktioner, herunder voldelige, på disse

konkrete beslutninger. Her vælger regeringen desværre at svare med

besættelsesmagtens

sprog om, at »lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges«.

Man

må spørge, om det ikke er i modstrid med den holdning som regeringen

fremlægger

i sit notat fra den 28. april 2003, hvori det konstateres, at der ikke er en

pligt for civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger?

Enhedslisten har ikke tillid til, at den amerikanske

»løsningsmodel« for Irak, som Enhedslistenhar set den fremstillet og

foreløbig

realiseret, vil fremme demokratiet i Irak og øge stabiliteten i området.

Tværtimod er det slående, at USA har brugt utrolig mange kræfter på at få den

militære sejr over Saddam Hussein, men tilsyneladende ikke har brugt mange

kræfter på at overveje den civile situation i Irak efter Saddam Hussein. Det

seneste bevis på denne mangel på interesse for eller viden om, hvad der sker

i

Irak og hvordan dette samfund er skruet sammen, ser Enhedslisten af

beslutningen om at udskifte de to politiske hovedfigurer, som USA indsatte

for

få uger siden,

amerikanerne Jay Garner

og Barbara Bodine, de facto-borgmester i Bagdad. Til Politiken den 12. maj

2003

siger Barbara Bodine efter at have fået tre dage til at pakke og forsvinde

fra

Bagdad, at »Vi planlagde og planlagde og tænkte og tænkte, men da det kom til

stykket, vidste vi ikke, hvad vi gik ind til. Der har været en konstant

revurdering«.

Før selve krigen gik i gang, affærdigede den amerikanske og den

engelske regering, at olien skulle spille en rolle i deres overvejelser om

Irak. Det samme gjorde den danske regering, som sagde, at det drejede sig om

at

få afskaffet de masseødelæggelsesvåben, som Saddam Hussein havde. Men det er

symptomatisk, at da USA rykkede ind i Bagdad, var olieministeriet en af de få

offentlige bygninger, som man sørgede for, at der ikke skete angreb på eller

plyndringer af, mens det samme ikke gjaldt for hospitaler og lignende.

Desuden kan Enhedslisten konstatere, at f.eks. det amerikanske

firma Halliburton og dets underafdeling Kellogg Brown and Root har fået

lukrative kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium i forhold til

den

irakiske olieindustris infrastruktur. Kellogg Brown and Root har fået tildelt

en kontrakt på dette område, som oven i købet blev holdt hemmelig i fem uger.

Det pudsige er, at netop Halliburton er det firma, som den nuværende

vicepræsident, Dick Cheney, spillede en ledende rolle i, før han blev

vicepræsident. Han er åbenbart så vigtig for firmaet, at han, ifølge

selskabets

egne oplysninger, får tildelt årlige betalinger på op til 1 mio. USD for sine

tjenester for Halliburton.

Samtidig løber der hele tiden andre oplysninger ind om, hvad de

forskellige amerikanske ministerier har tildelt af kontrakter til amerikanske

firmaer. Det kan man følge med i ved at abonnere på State Departments

nyheds-mailservice, som er gratis.

Her kan man få at vide, at USA og Australien er gået sammen om

en omstrukturering af den irakiske landbrugssektor. Her oplyses det, at det

amerikanske økonomiministerium har sat en task force til at komme med en plan

for en rekonstruktion af de økonomiske nøgleinstitutioner i Irak, og at dette

vil komme til at inkludere »væsentlige reformer«.

Der tegner sig et billede af en amerikansk de facto-overtagelse

af kontrollen med Irak. Da den danske udviklingskommissær i EU, Poul Nielson,

i

sidste uge beskyldte USA for det samme, udtrykte han i realiteten bare det,

som

mange tænker. Og med den danske militære delegation kommer Danmark til at

indgå

som en faktor, der underbygger og legitimerer denne udvikling, hvad enten vi

kan lide det eller ej.

Enhedslisten har foreslået, at det i stedet bliver FN, som

kommer ind i billedet. Det er FN, som har de forskellige eksperter i forhold

til genopbygning, i forhold til nødhjælp, i forhold til, hvordan man sørger

for

at igangsætte det nødvendige lokale arbejde osv. Det er FN, som mange gange

før

har været den organisation, som skulle ind for at rydde op, efter at

stormagterne har sluppet deres militære isenkram løs. Så når USA nu

insisterer

på, at FN kun skal have en rådgivende rolle og være underlagt, hvad den

amerikanske administration i sidste ende beslutter, er der for Enhedslisten

tale om en økonomisk og politisk udnyttelse af den humanitære situation, som

man som besættelsesmagt selv har skabt.

Dette har allerede fået konsekvenser for Blairs regering i

England. Her er den engelske udviklingsminister, Claire Short, trådt tilbage

den 12. maj 2003. Hun giver som begrundelse, at hun havde fået garanti fra

Blair for, at FN efter Irakkrigen ville komme til at spille en central rolle

i

genopbygningen af Irak. Med det udspil til FN-resolution, som er lagt på

bordet, må man konstatere, at Blair – hvis han ellers mente det han

lovede

Short og offentligheden, igen er kommet til kort over for Bushregeringen.

Den fejl begår vores egen statsminister ikke. Man må konstatere,

at Danmark, med statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelser i forbindelse

med hans besøg i USA, entydigt har anbragt sig på USA’s side – det

er et

dårligt valg. Enhedslisten går ind for, at FN kommer ind i Irak og i

samarbejde

med og med accept fra den irakiske befolkning og dens organisationer begynder

arbejdet med at genopbygge landet. Enhedslisten har ingen tillid til den

nuværende »koalitions« mål og midler – for at sige det lige ud.

Samtidig må man sige, at det spørgsmål, som oprindelig

igangsatte det hele, og som har domineret Irakkonflikten i årevis:

spørgsmålet

om masseødelæggelsesvåben, efterhånden har nået det absurde niveau. Den

danske

regering var med til at godkende, at USA og England gik i gang med krigen mod

Irak, fordi USA ikke ville give FN’s våbeninspektører mere tid til at

lave

deres arbejde færdigt. Det ville USA ikke, og nu må man konstatere, at det

hverken under krigen eller i den periode, som er gået siden, er lykkedes for

den specialgruppe, som USA sendte til Irak, at finde nogen

masseødelæggelsesvåben.

I Politiken den 12. maj 2003 siger oberst Richard McPhee fra denne gruppe, at

»Det var ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på.

Hvis

Irak overvejede at bruge de våben, må der have været noget at anvende. Og vi

har ikke fundet det«.

I samme artikel konstaterer flere af specialgruppens medlemmer,

at de har undersøgt snesevis af steder for de flere hundrede tons biologiske

og

kemiske stoffer, missiler og raketter, hvis eksistens udenrigsminister Colin

Powell beskrev for FN’s Sikkerhedsråd, og at de efter mange missioner

uden

resultater har mistet troen på, at de finder noget.

For Enhedslisten kan sådanne oplysninger ikke tolkes som andet,

end at USA simpelthen systematisk har vildledt FN’s Sikkerhedsråd og

verdensoffentligheden for derigennem at skabe opbakning til en militær

invasion, som USA under alle omstændigheder ville have uanset

masseødelæggelsesvåben eller ej.

Enhedslisten er godt klar over, at man i USA har besluttet at

udsende en ny Irak-overvågningsgruppe, som skal bestå af 1.000

våbeneksperter,

hvilket regeringen redegør for i svar på spørgsmål 44. Enhedslisten har også

læst artikler i den amerikanske presse om, at man i den amerikanske regering

overvejer at udvide denne gruppe til 2.000 eksperter under indtryk af

opgavens

karakter.

Men Enhedslisten opfatter det som ødelæggende for troværdigheden

af dette arbejde, at USA selv vil afgøre, hvem der skal af sted, om det skal

være dem, som USA håndplukker til dette arbejde, eller FN. Den danske

regering

burde støtte – ja kræve – at FN’s våbeninspektører på ny får

adgang til Irak

for at fortsætte deres arbejde. Under Saddam Hussein var det ham, som lagde

hindringer i vejen og besværliggjorde deres arbejde. Nu burde det jo ikke

være

nogen sag at komme rundt til mistænkelige steder og tjekke dem. Det

amerikanske

og det engelske militær kontrollerer jo området. Så der er alle muligheder

for

endelig at få afgjort denne sag.

Samtidig burde det også være en vigtig principiel sag for den

danske regering, at det skal være FN’s våbeninspektører, som afklarer

denne

sag. FN’s våbeninspektører har erfaringen efter at have måttet kæmpe og

diskutere med det irakiske styres topfolk om adgang til og indsigt i de

forskellige steder. Endelig er FN og dets eksperter jo neutrale og upartiske,

i

modsætning til hvis dette arbejde skal gøres af eksperter fra

besættelsesmagtens lande underlagt den amerikanske administration.

En del af regeringens svar på spørgsmål 47 er, at »Det er

regeringens holdning, at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når

situationen igen tillader det«. Jamen det gør den jo netop nu. Der er ikke

nogen Saddam Hussein til at forhindre arbejdet. Det er USA, som ikke vil

tillade det. Men det tør regeringen åbenbart ikke mene, eller også er

regeringen helt enig med USA i, at det bør være USA’s egne eksperter,

som skal

ind. Hvad enten forklaringen er den ene eller den anden, er den ynkelig.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2.

behandling.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (KRF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2.

behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Søren Gade (V)

nfmd.

Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V)

Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

fmd.

Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF)

Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S)

Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S)

Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Keld

Albrechtsen (EL) Anne Grete Holmsgaard (SF)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 165

Bilagsnr.

Titel

1

Forslag til tidsplan for behandling af

beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at terrortruslen vurderes som høj, herunder

redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen

kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at subversionstruslen vurderes som høj,

herunder redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor

truslen kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 4 om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt,

før sikringsstyrken forlader Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 5 om redegørelse for drøftelser blandt de deltagende

lande i sikringsstyrken om Genèvekonventionen, særligt om der er enighed om,

at denne konvention skal overholdes og at brud på konventionen skal have

konsekvenser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 6 om vurdering af risikoen for, at danske soldater

udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet

uran, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 7 om, hvilke forholdsregler, der er truffet for at

beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af miner,

herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer

behovet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak ud over

Baathpartiet der ikke har været inviteret til møder med USA’s

administrator

Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en

foreløbig irakisk regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige irakiske

regering (Iraqi Interim Government) ventes at få, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal bidrage

til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplysning om, om

der også hermed henvises insats for at geninddrive de dele, der gik tabt

under plyndringen af museer i Bagdad, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 12 om, hvordan den danske regering har arbejdet for,

at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 13 om kommandostrukturen for sikringsstyrken,

herunder en beskrivelse af den kompetence, CENTCOM får over danske tropper,

samt i hvilket omfang der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på højt

niveau, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN’s

våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

3

Spm. 15 om finansiering af det danske militærbidrag til

sikringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare

henholdsvis 12 og 18 måneder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

4

Spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse

over for den amerikanske udenrigsminister om, at udsendelsen af en

stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 17, om den polske udenrigsminister har sagt, at der

er behov for en FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal finansiere

beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske reserver er,

til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 20 om, den såkaldte Mifresta-ramme på nogen måde

berøres økonomisk af beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde

undervandsbåden »Sælen« og korvetten »Olfert Fischer«, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i

FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 23 om redegørelse for, hvilke konsekvenser

styrkegenereringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003,

har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesområde, opgaveløsning og

sammensætning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

5

Spm. 24 om USA’s ansvar vedrørende sikring af sundhed og

velfærd i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede medlemmer af

Baath-partiet som ministre m.v., til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 26 om tildeling af genopbygningsopgaver til

amerikanske selskaber uden om den irakiske befolkning, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 27 om Richard Perles foredrag for investorer før

krigen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 28 om den amerikanske regerings task force til

opbygning af Iraks økonomiske og finansielle system, til forsvarsministeren

og udenrigsministeren

Spm. 29 om ministerens kommentar til, at det amerikanske

firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang med

olieudvinding og ikke kun bekæmper oliebrandene, som de var lejet til, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 30 om ministerens kommentar til, at Kellogg Brown

and Root har fået en kontrakt om olieudvinding, uden at andre firmaer var

involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og vicepræsident

Dick Cheneys rolle i dette, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 31 om, hvordan den danske militære styrke skal

forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens

anvisninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 32, om Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. er

en del af befolkningens liv, ejendom og velfærd, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den irakiske

befolknings reaktion på den måde, besættelsesmagten ønsker at strukturere det

irakiske samfund, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 34, om danske styrker vil blive opfattet på linje

med engelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 35, om ministerens enighed i, at hovedparten af de

udtalelser, der er kommet fra irakere, siger, at de er glade for at slippe af

med Saddam Hussein, men gerne selv vil bestemme over landets fremtid, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 36 om, at hovedargumenterne, som USA og England

brugte før invasionen, nu er forsvundet fra dagsordenen, nu da man ikke har

fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 37, om ministeren er enig med Jack Straw, som sagde,

at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville være

forbløffet, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak eller kvanta af

kemiske eller biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 39, om ministeren finder det pinligt, at det ikke er

lykkedes at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at begrunde

en invasion af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

6

Svar på spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at terrortruslen vurderes som høj, herunder

redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen

kommer fra, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i

bemærkningerne til forslaget om, at subversionstruslen vurderes som høj,

herunder redegørelse for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor

truslen kommer fra, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 6, om vurdering af risikoen for, at danske

soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med

forarmet uran, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 7 om, hvilke forholdsregler der er truffet

for at beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af

miner, herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten

modsvarer behovet, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 13 om kommandostrukturen for

sikringsstyrken, herunder beskrivelse af den kompetence, CENTCOM får over

danske tropper, samt i hvilket omfang der vil være dansk deltagelse i

beslutningerne på højt niveau, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 15 om finansiering af det danske

militærbidrag til sikringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer

til

at vare henholdsvis 12 og 18 måneder, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal

finansiere beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske

reserver er, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 20, om den såkaldte Mifresta-ramme på nogen

måde berøres økonomisk af beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde

undervandsbåden »Sælen« og korvetten »Olfert Fischer«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om redegørelse for, hvilke konsekvenser

styrkegenereringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003,

har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesområde, opgaveløsning og

sammensætning, fra forsvarsministeren

7

Svar på spm. 4 om, hvilke forudsætninger der skal være

opfyldt, før sikringsstyrken forlader Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5, om redegørelse for drøftelser blandt de

deltagende lande i sikringsstyrken om Genèvekonventionen, særligt om der er

enighed om, at denne konvention skal overholdes og at brud på konventionen

skal have konsekvenser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak

ud over Baath-partiet der ikke har været inviteret til møder med USA’s

administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af

dannelsen af en foreløbig irakisk regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige

irakiske regering (Iraqi Interim Government) ventes at få, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal

bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder

oplysning om, om der også hermed henvises til indsats for at geninddrive de

dele, der gik tabt under plyndringen af museer i Bagdad, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 12 om, hvordan den danske regering har

arbejdet for, at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak,

fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få

FN’s våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 16 om den polske udenrigsministers

tilkendegivelse over for den amerikanske udenrigsminister om, at udsendelsen

af en stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 17, om den polske udenrigsminister har sagt,

at der er behov for en FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 22 om redegørelse for de aktuelle

overvejelser i FN’s Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 24 om USA’s ansvar vedrørende sikring af

sundhed og velfærd i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede

medlemmer af Baathpartiet som ministre m.v., fra udenrigsministeren

Svar på spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til

amerikanske selskaber uden om den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 27 om Richard Perles foredrag for investorer

før krigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om den amerikanske regerings task force

til opbygning af Iraks økonomiske og finansielle system, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 29, om ministerens kommentar til, at det

amerikanske firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i

gang med olieudvinding og ikke kun bekæmper oliebrandene, som de var lejet

til, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 30, om ministerens kommentar til, at Kellogg

Brown and Root har fået en kontrakt om olieudvinding, uden at andre firmaer

var involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og

vicepræsident Dick Cheneys rolle i dette, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 31 om, hvordan den danske militære styrke

skal forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens

anvisninger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 32, om Iraks nationale ressourcer, økonomi

m.v. er en del af befolkningens liv, ejendom og velfærd, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den

irakiske befolknings reaktion på den måde, besættelsesmagten ønsker at

strukturere det irakiske samfund, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 34, om danske styrker vil blive opfattet på

linje med engelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 35 om ministerens enighed i, at hovedparten

af de udtalelser, der er kommet fra irakere, siger, at de er glade for at

slippe af med Saddam Hussein, men gerne selv vil bestemme over landets

fremtid, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om, at hovedargumenterne, som USA og

England brugte før invasionen, nu er forsvundet fra dagsordenen, nu da man

ikke har fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 37, om ministeren er enig med Jack Straw,

som sagde, at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville

være forbløffet, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak eller kvanta af

kemiske eller biologiske våben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 39, om ministeren finder det pinligt, at det

ikke er lykkedes at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at

begrunde en invasion af Irak, fra udenrigsministeren

8

Spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med

Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til

Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 41, om de danske politifolk skal arbejde under

militær kommando og være underlagt den militære strafferet, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra politiet

der er planer om at udsende til Irak, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 43 om udskiftning af en række af de ledene

diplomater og embedsmænd på centrale poster i kontoret for genopbygning, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 44, om den amerikanske specialgruppe, som USA sendte

til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe sine

aktiviteter uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af

ulovlige våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard

McPhee om manglende fund af våben, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 46 om arten af de oplysninger, som den amerikanske

udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksistensen af

flere

hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 47 om at sende FN’s trænede og erfarne

våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs.

undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den

tid, som er nødvendig til dette, til forsvarministeren og udenrigsministeren

Spm. 48, om FN’s våbeninspektører skal gøre arbejdet om

eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt og ikke specialister fra

besættelsesmagtens lande, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 49 om, at når den danske militære delegation bliver

underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære

delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens magtudøvelse, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 50 om, at regeringens argumentation for, at krigen

mod Irak var forankret i FN, byggede på eksistensen af

masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

9

Svar på spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med

Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til

Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 41, om de danske politifolk skal arbejde

under militær kommando og være underlagt den militære strafferet, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra

politiet der er planer om at udsende til Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 43 om udskiftning af en række af de ledene

diplomater og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for genopbygning, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 44, om den amerikanske specialgruppe, som

USA sendte til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at

nedtrappe sine aktiviteter uden at have fundet beviser på eksistensen af

hemmelige lagre af ulovlige våben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst

Richard McPhee om manglende fund af våben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 46 om arten af de oplysninger, som den

amerikanske udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om

eksistensen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og

raketter, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 47 om at sende FN’s trænede og erfarne

våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs.

undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den

tid, som er nødvendig til dette, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 48, om FN’s våbeninspektører skal gøre

arbejdet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt og ikke

specialister fra besættelsesmagtens lande, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 49 om, at når den danske militære delegation

bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske

militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens

magtudøvelse,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 50 om, at regeringens argumentation for, at

krigen mod Irak var forankret i FN, byggede på eksistensen af

masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren

og udenrigsministeren og disses svar herpå

Spørgsmål 24 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S og SF.

Spørgsmål 5, 6, 9, 12, 14, 29, 33 og 36 og ministrenes svar

herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 13, 28, 31, 32, 34, 44, 45, 47, 48 og 49 og

ministrenes svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre for drøftelser blandt de deltagende

lande i sikringsstyrken om Genéve-konventionen, særligt om der er enighed om,

at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have

konsekvenser?

Svar:

Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken været

afholdt egentlige formelle drøftelser om Genéve-konventionernes indhold og

anvendelse, men der er i koalitionen enighed om, at koalitionsparterne er

forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser

at overholde den humanitære folkeret. Der er ligeledes enighed om, at de

ansvarlige for eventuelle brud på bestemmelserne i den humanitære folkeret

skal

retsforfølges.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater

udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet

uran.

Svar:

Det kan ikke udelukkes, at der har været anvendt ammunition med

forarmet uran i Irak.

Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at øge disses

muligheder for gennemtrængning i f.eks. kampvogne.

DU tillægges en »lav radioaktiv virkning«, og sammenlignet med

den i naturen forekommende baggrundsstråling er strålingen fra DU mindre.

DU støv vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed af mål, som er

blevet ramt med DU projektiler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at

imødegå, at danske soldater kommer i kontakt med DU, og det pointeres her:

–

Alle ødelagte

køretøjer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde

en

afstand på mindst 50 meter til sådanne køretøjer.

–

Er man tæt på et

køretøj, der brænder, skal man så vidt muligt holde sig på en afstand af

mindst

50 meter.

–

Finder man et

projektil, som kan mistænkes at indeholde DU, skal det lades urørt, og fundet

meldes til foresat.

–

Man skal undlade at

spise lokalt dyrkede grøntsager.

En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske

soldater ikke kommer i kontakt med en evt. forekommende DU-forurening. I

tilfælde, hvor en kontakt er nødvendig, f.eks. i forbindelse med fjernelse af

ammunition, vil der blive anvendt særligt beskyttelsesudstyr.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske

grupperinger i Irak udover Baath-partiet, der ikke har været inviteret til

møder med USA’s administrator Jay Garner med henblik på diskussion af

Iraks

fremtid samt af dannelsen af en foreløbig irakisk regering?

Svar:

Ifølge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige

indenlandske og eksilirakiske grupper blevet opfordret til at deltage i

forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herunder bl.a. i de

seneste

konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har

imidlertid valgt ikke at deltage i de to nævnte konferencer.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har

arbejdet for, at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak.

Svar:

Fra dansk side har man både inden for EU og over for

koalitionspartnerne gjort sig til talsmand for, af FN’s

våbeninspektører, så

snart sikkerhedssituationen måtte tillade det, får mulighed for at vende

tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere

eventuelle masseødelæggelsesvåben.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes uddybe kommandostrukturen for sikringsstyrken,

herunder beskrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i

hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på højt

niveau.

Svar:

Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil

videre placeret i den amerikanske centralkommando (CENTCOM). Sikringsstyrken

forventes at etablere hovedkvarter i Bagdad ledet af en amerikansk chef.

Under

hovedkvarteret forventes etableret fire militære regioner ledet af

divisionshovedkvarterer.

Storbritannien forventes at lede den sydlige region i Irak, hvorunder det

danske bidrag ventes placeret.

Danmark forventer at afgive det danske bidrag under operativ

kontrol af de britiske styrker under CENTCOM. Dette giver CENTCOM ret til via

de britiske styrker at delegere opgaver til det danske bidrag i

overensstemmelse med sikringsstyrkens formål og inden for specifikke rammer.

Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over

danske styrker. Det betyder, at ansvaret for administrative forhold m.v.

vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt anliggende, ligesom

der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over

personellet til en britisk chef.

Forsvaret forventer at stille en officer til rådighed for

sikringsstyrkens hovedkvarter i Bagdad samt 1-2 officerer til rådighed for

det

britiske divisionshovedkvarter i Basra.

Spørgsmål 14:

Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN’s

våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet.

Svar:

Spørgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN’s våbeninspektører

drøftes fortsat i FN’s Sikkerhedsråd. I overvejelserne indgår, ud over

hensynet

til deres sikkerhed og rolle i relation til koalitionens egne eksperter, mere

generelt spørgsmålet om FN’s rolle i overgangsfasen, ophævelse af

sanktionerne

og »olie-for-mad«-programmets fremtid. Det er regeringens håb, at det vil

lykkes at skabe mulighed for, at våbeninspektørerne kan genoptage deres

arbejde.

Spørgsmål 24:

Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj

2003, som konstaterer, at USA nu er besættelsesmagten i Irak, og at det

påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den irakiske befolkning,

samt at dette hidtil har ladet meget tilbage at ønske?

Svar:

Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som

besættelsesmagt indtræder eller ophører. Artikel 42 i den 4. Haager

konvention

fra 1907 indskrænker sig til at fastslå, at et territorium må anses for

besat,

når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebærer, at

såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået

til

modparten.

Så længe kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt

set næppe anses for besat, selvom fremmede styrker måtte have den militære

kontrol

over dele af territoriet. I den situation gælder art. 23 i den 4.

Genéve-konvention, hvorefter »Enhver af De Høje Kontraherende Parter er

forpligtet til at tillade fri passage for alle forsendelser bestående af

sanitært udstyr og medicinalvarer eller af genstande, der er nødvendige til

religiøse formål, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile,

der

tilhører en anden af De Høje Kontraherende Parter, selvom denne er den

førstnævnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle

forsendelser bestående af fornødne levnedsmidler, beklædning og styrkende

midler bestemt for børn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter.

En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri

passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at

der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte

at

forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted,

at

kontrollen eventuelt ikke er effektiv,

at

anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer, der ellers

skulle tilvejebringes eller fremstilles af fjenden, eller frigørelsen af

materiel, tjenesteydelser eller indretninger, som ellers ville have været

fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar fordel for

fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.

Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels

første stykke angivne forsendelser, kan gøre en sådan tilladelse afhængig af,

at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, på stedet overvåges

af

beskyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt,

og

den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte

forskrifter

for den tekniske gennemførelse af passagen.«

Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuværende tidspunkt

vurderes at være tilendebragt, og der er meget, der tyder på, at

betingelserne

for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den militære samt den

administrative kontrol synes effektivt at være overgået til modparten. Den

humanitære folkeret indeholder ikke klare regler for, hvilken stat, der kan

betegnes som besættelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand, i en situation

som den foreliggende, hvor den militære aktion er udført af en koalition af

stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under

aktionen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gældende for

den eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et

geografisk

område. Det forekommer derfor rigtigst at betragte USA (og UK) som

besættelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer.

Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er

forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser

at overholde den humanitære folkeret. USA (og UK) vil bl.a. være forpligtet

til

at overholde reglerne i afsnittet om besatte områder i den 4.

Genéve-konvention

om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad særligt angår

forpligtelserne vedrørende sundhed og velfærd overfor den irakiske befolkning

bemærkes, at der i dette afsnit er fastsat en række begrænsninger og

forpligtelser for besættelsesmagten, der tager sigte på at beskytte

civilbefolkningen. Ifølge konventionens artikel 55 har besættelsesmagten

»pligt

til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med

levnedsmidler og medicinalvarer, i særdeleshed skal den, såfremt det besatte

områdes hjælpekilder er utilstrækkelige, tilføre dette de fornødne

levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer«. Ifølge artikel 56 har

besættelsesmagten »pligt til med alle til rådighed ståede midler og i samråd

med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sanitets- og

hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en

offentlig sundhedstjeneste i de besatte områder «.

Regeringen nærer fuld tillid til, at USA (og UK) udøver de

rettigheder og efterlever de forpligtelser, der i henhold til den humanitære

folkeret gælder for en besættelsesmagt.

Spørgsmål 28:

Hvad er ministeren holdning til om det er demokratisk og med

respekt for Iraks nationale selvstændighed, at den amerikanske regering har

nedsat en Task Force som skal finde frem til hvordan Irak skal opbygge en

helt

ny økonomisk og finansielt system og økonomiske institutioner som USA mener

de

skal se ud?

Svar:

Genopbygningen af et nyt og demokratisk ledet Irak efter det

langvarige diktaturs fald er såvel regeringens som koalitionens mål. Denne

proces er lige begyndt. I tiden frem til indsættelsen af en demokratisk valgt

regering har Irak brug for al mulig bistand til opbygning af nye

institutioner

og arbejdsformer, som passer til et åbent og frit samfund. Danmark deltager

også i denne proces, som er et vigtigt element i genopbygningen af landet. De

konkrete initiativer og indsatser vil blive drøftet med den irakiske

interimsadministration, som forudses etableret inden for en overskuelig

fremtid.

Spørgsmål 29:

Hvad er ministerens kommentar til at det amerikansk firma

Halliburton’s underafdeling, Kellogg Brown and Root, ifølge den engelske

avis

The Guardian den 8. maj 2003, allerede er i gang med olieudvinding i Irak, og

ikke kun, som tidligere oplyst, var lejet til at bekæmpe evt. oliebrande

under

selve krigen?

Svar:

Jeg er ikke bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter.

Spørgsmål 31:

Hvordan skal den danske militære styrke forholde sig, hvis den

irakiske civilbefolkning ikke har tænkt sig at »efterleve besættelsesmagtens

anvisninger« som beskrevet i udenrigsministeriets notat af 28. april 2003?

Svar:

Hovedsigtet med udsendelse af styrken er ikke at udøve de

beføjelser og forpligtelser, der efter den humanitære folkeret tilkommer en

besættelsesmagt, men derimod at varetage opgaven som sikringsstyrke med

henblik

på at skabe rammerne for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det

fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken

således efter regeringens opfattelse være nødvendig for at understøtte og

sikre

det internationale nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning

for, at genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også

bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at

give

den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer.

Sikringsstyrken

vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og

stabilt

Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende

flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes

bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.

Folkeretten indeholder ingen forpligtelse for civilbefolkningen

til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger. Besættelsesmagten har

imidlertid ret til at gennemtvinge efterlevelse af sine ordrer så længe dette

sker inden for rammerne af den 4. Genève-konvention fra 1949, samt

Haager-konventionen fra 1907. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34

vil det være rigtigst ikke at anse Danmark som besættelsesmagt. Der henvises

i

øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål og til besvarelsen af spørgsmål 33.

Spørgsmål 32:

Er ministeren enig i, at Iraks nationale ressourcer, økonomi

m.v. er en del af det som man i folkeretten kan betegne som befolkningens

liv,

ejendom og velfærd?

Svar:

Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer,

herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler

om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen

heraf

skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til

gavn

for den irakiske befolkning.

Spørgsmål 33:

Hvordan vil ministeren opfatte reaktioner – også voldelige – som

kommer til udtryk fra den irakiske befolkning over for besættelsesmagtens

militære, økonomiske og politiske diktater vedrørende Iraks nationale

økonomi,

ressourcer, og den måde som besættelsesmagten strukturerer det irakiske

samfund

på?

Svar:

Det er regeringens opfattelse, at den irakiske befolkning i

arbejdet frem mod etableringen af en ny demokratisk retsstat i landet skal

inddrages i videst muligt omfang og have mulighed for at fremkomme med

meningstilkendegivelser i fuld respekt for den irakiske befolknings nyvundne

mulighed for at udøve til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.

Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og civilt personel,

samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt bringes til

ophør,

således at lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges. I den

forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag udsendes med et klart mandat

til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver.

Spørgsmål 34:

Er ministeren enig i, at den danske militære styrke vil blive

opfattet på linje med den engelske og amerikanske styrke og deres besættelse

af

Irak?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 24 er det

regeringens opfattelse, at det forekommer rigtigst at fortolke den humanitære

folkerets regler om besatte områder som gældende alene for den eller de

stater,

hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det vil

derfor være rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter for de dele

af

Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer.

Danmark kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det

irakiske territorium og kan allerede af den grund efter regeringens

opfattelse

ikke anses som besættelsesmagt. Ved indsættelsen af et dansk bidrag til en

sikringsstyrke vil Danmark kunne bidrage til besættelsesmagtens – i det

konkrete tilfælde Storbritanniens – udøvelse af sine rettigheder og

forpligtelser efter den humanitære folkeret. Så længe det danske styrkebidrag

i

realiteten ikke selv får den effektive militære og administrative kontrol med

et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretlig belæg for, at

Danmark selvstændigt udøver de beføjelser, der tilkommer en besættelsesmagt.

Dette er heller ikke hensigten med udsendelse af det danske militære bidrag

til

en multinational sikringsstyrke i Irak (jf. svar på spørgsmål 31). Det er

regeringens indtryk, at såvel USA som Storbritannien er enig i denne

opfattelse.

I udførelsen af sine opgaver er de danske styrker selvsagt

forpligtet til at respektere den humanitære folkerets regler om beskyttelse

af

befolkningens liv, ejendom og velfærd i overensstemmelse med det irakiske

folks

interesser.

Spørgsmål 36:

Finder ministeren det ikke lidt absurd, at hovedargumentet som

USA og England brugte i månederne op til invasionen af Irak, at der er

nødvendigt af hensyn til at ødelægge Saddam Husseins muligheder for at bruge

kemisk/bakteriologiske våben mod USA og andre vestlige lande, nu er helt

forsvundet fra dagsordenen, da det til dato ikke er lykkedes USA at bevise

eller finde nogen som helst biologiske eller kemiske våben?

Svar:

Regeringen deler ikke den opfattelse, at de irakiske

masseødelæggelsesvåben er »forsvundet fra dagsordenen«. I takt med, at

sikkerhedssituationen i Irak forbedres, intensiveres arbejdet med at

lokalisere

disse våben eller skaffe dokumentation for, hvad der er sket med dem. Da der

især hvad angår kemiske eller bakteriologiske våben er tale om relativt små

installationer og lagre, består der fortsat en mulighed for, at de er

destrueret på et sent tidspunkt, ført til andre lande eller simpelt hen gemt

godt af vejen, f.eks. ved nedgravning. Der ville heller ikke være nogen grund

til at gå ind for, at våbeninspektørerne vender tilbage, hvis der ikke

formodes

at være noget at vende tilbage efter – eller få skabt klarhed over.

Spørgsmål 44:

Hvad er

ministerens kommentar til at den amerikanske specialgruppe som USA sendte til

Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres

aktiviteter,

uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af ulovlige

våben?

Svar:

Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har den omtalte

specialgruppe bestået af et militært kontingent fra 75th Exploitation Task

Force. Dele af denne militære task force vil blive trukket hjem eller

overført

til andre opgaver i Irak. I stedet er en særlig Irak Overvågning Gruppe, som

skal bestå af omkring 1000 våbeneksperter, herunder mange civile, under

opbygning. Der er således ikke tale om, at eftersøgningen efter

masseødelæggelsesvåben nedtrappes

Spørgsmål 45:

Hvad er ministerens kommentar til udtalelsen fra oberst Richard

McPhee – der skal stå for afviklingen af den amerikanske specialgruppes

arbejde

– ifølge Politiken den 12. maj 2003 siger, at »Det var ikke for

ingenting, at

vi gav vores folk beskyttelsesdragter på hvis Irak overvejede at bruge de

våben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det«?

Svar:

Det har hele tiden stået klart, at eftersøgningen efter irakiske

masseødelæggelsesvåben kunne blive en langvarig og besværlig proces. Det

forhold, at der endnu ikke er fundet lagre af sådanne våben er ikke bevis

for,

at de ikke eksisterer eller har eksisteret. Jeg henviser i øvrigt til svaret

på

spørgsmål 44.

Spørgsmål 47:

Er ministeren enig i – med baggrund i de hidtil resultatløse

undersøgelser af den amerikanske specialgruppe – at for at man kan

konstatere

hvordan situationen reelt er i Irak m.h.t. eksistensen af

masseødelæggelsesvåben, vil det være det eneste rigtige at sende FN’s

trænede

og erfarne våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt,

dvs.

undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den

tid, som er nødvendig til dette?

Svar:

FN’s våbeninspektører i UNMOVIC og IAEA blev i sin tid udsendt

på baggrund af resolution 1441 fra FN’s Sikkerhedsråd. Denne resolution

er ikke

ophævet af Sikkerhedsrådet, selvom FN’s generalsekretær på egen hånd

suspenderede våbeninspektionerne i lyset af sikkerhedssituationen for

inspektørerne i forbindelse med iværksættelsen af den militære aktion. Det er

regeringens holdning, at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når

situationen igen tillader det.

Spørgsmål 48:

Er ministeren ikke enig i, at det ud fra et neutralt og

troværdigt synspunkt, må være FN’s våbeninspektører der skal gøre

arbejdet om

eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt, og ikke specialister fra

besættelsesmagtens lande?

Svar:

FN’s våbeninspektører har deres veldefinerede opgave, som

beskrevet i de relevante sikkerhedsrådsresolutioner.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 47.

Spørgsmål 49:

Er ministeren ikke enig i, at når den danske militære delegation

bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske

militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens

magtudøvelse?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 31, er hovedsigtet

med udsendelsen af styrken ikke at udøve de beføjelser og forpligtelser, der

efter den humanitære folkeret tilkommer en besættelsesmagt, men derimod at

varetage opgaven som sikringsstyrke med henblik på at skabe rammerne for

opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det fremgår af bemærkningerne til

beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken således efter regeringens

opfattelse være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale

nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at

genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også bidrage til

opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den

vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken

vil

således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt

Irak

til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende

flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes

bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.

Det forekommer efter regeringens opfattelse rigtigst, jf.

besvarelsen af spørgsmål 24, at fortolke den humanitære folkerets regler om

besatte områder som gældende alene for den eller de stater, hvis styrker

militært og administrativt effektivt kontrollerer et geografisk område.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil Danmark ved

indsættelsen af et dansk bidrag til en sikringsstyrke kunne bidrage til

besættelsesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens –

udøvelse af sine

rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret. Så længe det

danske

styrkebidrag i realiteten ikke selv får den effektive militære og

administrative

kontrol med et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretligt

belæg

for, at Danmark selvstændigt udøver de beføjelser, der tilkommer en

besættelsesmagt.

Den omstændighed, at et dansk bidrag til sikringsstyrken bliver

underlagt en central amerikansk overkommando, ændrer ikke i sig selv det

danske

bidrags status i henhold til den humanitære folkeret.

Lignende dokumenter