Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.)

2002/1 BTL 175Betænkning over lovforslagFolketinget26. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre

love

(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet

m.v.)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.

behandling den 1. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i

Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra det af

skatteministeren nedsatte Fristudvalgs betænkning om fristerne for

skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og

forældelse

(betænkning nr. 1426/2003 om frist- og forældelsesregler på skatte- og

afgiftsområdet).

Læs alt

Fristudvalgets betænkning har inden lovforslagets fremsættelse

været sendt i høring, og den 18. december 2002 sendte skatteministeren

betænkningen til udvalget, jf. alm. del – bilag 166. Den 11. februar

2003 sendte

skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del –

bilag

261. Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i

lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål,

som

forventes besvaret inden 2. behandling. 7 af udvalgets spørgsmål og

skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede

ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 2 og

5

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af

skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og for de af et

mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Ved førstebehandlingen af lovforslaget udtrykte

Socialdemokratiet principiel støtte til forslagets intentioner.

Dog blev der allerede da udtrykt dyb skepsis vedrørende

inddrivelse af det tabte provenu fra år 4 og 5, hvor der ikke tilføres

ToldSkat

flere ressourcer til den øgede indsats. På trods af flere spørgsmål under

udvalgsbehandlingen har ministeren end ikke forsøgt at sandsynliggøre sin

påstand om, at en øget kontrolindsats kan fjerne provenutabet på 180 mio. kr.

Derfor er denne skepsis blevet forstærket, hvorfor Socialdemokratiet ikke

anser

denne del af forslaget for acceptabel.

Under udvalgsarbejdet har stillede spørgsmål og givne svar rejst

andre og langt alvorligere spørgsmål ved holdbarheden af lovforslaget.

Ministerens forslag om, at ministeren skal have adgang til at

træffe beslutning om genoptagelse med henblik på skatteyderens medhold i en

sag, der allerede er påkendt af Landsskatteretten, hvis ministeriet ikke kan

forventes at opnå medhold i sagen ved domstolene, virker helt uacceptabelt.

Herved kan en sag omgøres uden domstolsprøvelse med, hvad dertil

hører – ikke mindst offentlig bevisførelse og vidneudsagn.

Kammeradvokatens høring forud for en konkret sag virker heller

ikke overbevisende – Kammeradvokatens placering i systemet som

ministeriets

advokat taget i betragtning.

Endvidere kan man ikke – trods ministerens forsikringer –

udelukke, at modellen vil virke som en ny klageadgang, ligesom der helt

naturligt vil være mulighed for at lægge et vist pres på såvel det juridiske

som det politiske system.

Flere områder i lovforslaget kan virke tvivlsomme eller uklare,

men ovennævnte problemstilling med, at ministeren gennem den foreslåede

ændring

af skattestyrelseslovens § 32 får bemyndigelse til at omgøre

Landsskatterettens

afgørelse uden forudgående indbringelse for domstolene gennem den foreslåede

ændring af skattestyrelseslovens § 32, er så principiel og uacceptabel, at

Socialdemokratiet under alle omstændigheder må stemme imod lovforslaget ved

3.

behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af

skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og imod de af

et

mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget hilser velkommen, at

der nu skabes mere ensartede regler for frister på skatte- og afgiftsområdet,

og at der sker en ligebehandling, så erhvervsvirksomheder fremover ikke har

gunstigere vilkår end private.

Samtidig er SF tilhænger af, at der sættes klare grænser for,

hvor længe skattemyndighederne har adgang til at ændre skatteansættelsen til

skade for skatteyderen, uden at denne har afgivet mangelfulde eller

fejlagtige

oplysninger.

I udvalgsarbejdet har SF søgt klarlagt, hvorledes samspillet vil

være mellem lovforslaget og bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 om en

kort

frist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske

forhold samt de dramatiske personalenedskæringer i ToldSkat. SF kan fuldt ud

tilslutte sig lovforslagets intentioner, men konstaterer samtidig, at de

undergraves af henholdsvis bekendtgørelsen og personalenedskæringerne.

Dette må ikke ligge det altovervejende flertal af skatteyderne

til byrde, som har rent mel i posen. Og det understreger behovet for snarest

dels at sikre mere rimelige kriterier for genoptagelse af skatteansættelsen

og

dels at tilføre ToldSkat de nødvendige ressourcer til faktisk at håndhæve

gældende lovgivning.

Dertil kommer, at bl.a. Landsskatteretten har påpeget vidtgående

retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med skatteministerens

muligheder

for at træffe beslutning om genoptagelse til fordel for den skattepligtige af

spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, hvis Skatteministeriet

vurderer,

at ministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen ved domstolene. Denne

problemstilling er i sig selv tilstrækkeligt grundlag til at afvise

lovforslaget.

På det foreliggende grundlag vil SF stemme imod lovforslaget.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag. Hvis de af

mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet

indstille

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod

det af skatteministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag og hverken for

eller imod de af skatteministeren under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF, RV og KRF):

1)

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§

34, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.«

[

Forsikringsselskabers

finans- og driftskonti omfattes af de samme ansættelsesfrister som

fremførselsberettigede underskud og tab]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(S):

2)

Nr.

3

udgår.

[De foreslåede ændringer om nye fristregler m.v. for afgifter

udgår]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF, RV og KRF):

Til § 2

3)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

15, stk. 2,

udgår

3. pkt.

[Redaktionel ændring]

Til § 5

4)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 19 A

ændres

»indtales

«

til:

»inddrages

« .

[Redaktionel ændring]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(S):

Til § 6

5)

Stk.

4

og

5

udgår.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 4-6.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af

ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

For skadesforsikringsselskaber og forsikringsselskaber er retten

til fradrag for hensættelser til de forsikrede og skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven begrænset i medfør af reglerne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Selskaberne skal i den forbindelse

foretage en opgørelse af udbytter og avancer, der ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, en såkaldt finanskonto. Skadesforsikringsselskaber

skal herudover føre en driftskonto over forsikringsvirksomhedens underskud

eller overskud.

Det foreslås, at disse konti i relation til ansættelsesfristerne

behandles på samme måde som fremførselsberettigede underskud og tab, jf.

forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 4. Forslaget indebærer, at en

skatteansættelse alene kan foretages eller ændres på baggrund af en ændret

bedømmelse af en finans- eller driftskonto, såfremt ændringen varsles inden

udløbet af fristen i forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, for

det

indkomstår, for hvilket kontoen er selvangivet. Ændringen skal således

varsles

over for den skattepligtige inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det

pågældende indkomstår.

Til nr. 2 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at de i lovforslaget foreslåede regler

om ordinær og ekstraordinær

fastsættelse

af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift udgår, således at de gældende

regler

herom på afgiftsområdet fastholdes. En konsekvens af ændringsforslagene er

således, at den i lovforslaget foreslåede nedsættelse af fristen for ændring

af

afgiftstilsvar fra 5 til 3 år udgår.

Enhedslisten finder det uacceptabelt, at den af regeringen

foreslåede nedsættelse af fristen vedrørende afgifterne skal resultere i et

umiddelbart provenutab på 180 mio. kr. i form af manglende kontrolprovenu fra

år 4 og 5. Regeringen har ganske vist tilkendegivet, at tabet vil blive søgt

imødegået ved intensiveret kontrol i år 1-3, og samtidig oplyst, at det

kræver

yderligere 35 årsværk til kontrol af virksomhederne. ToldSkat vil imidlertid

ikke blive tilført yderligere ressourcer til løsning af denne opgave, og det

betyder, at ressourcerne skal tages fra løsningen af andre opgaver i

ToldSkat,

som jo i forvejen er blevet drastisk beskåret, efter at den nuværende

regering

er kommet til magten. Enhedslisten vil ikke medvirke til at gennemføre et

forslag, som betyder, at ToldSkats kontrolfunktioner slækkes, og som åbner

for

yderligere snyd i forhold til betaling af afgifter fra erhvervslivets side.

Enhedslisten finder heller ikke, at der er en logisk begrundelse

for den foreslåede harmonisering af reglerne for skatteansættelse og reglerne

for fastsættelse af afgiftstilsvar. Reglerne på de to områder er heller ikke

på

andre områder ens. På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den

afgiftspligtige virksomhed, der foretager opgørelsen og beregningen af

afgiftstilsvaret efter reglerne i den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven.

Endvidere findes der ikke på afgiftsområdet et begreb, der svarer til

begrebet

»skatteansættelse«. I stedet foretages der en periodisk kontrol af

virksomhedernes opgivelser. Der er således efter Enhedslistens opfattelse

heller ikke grundlag for den foreslåede harmonisering.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 175

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke

spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af afgiftstilsvar med

yderligere provenutab til følge, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere skal

udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, til

skatteministeren

Spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat, hvorfra der

kan flyttes arbejdskraft, til skatteministeren

2

Spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets

betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke foreslås

ændret, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52 administreres

i praksis, til skatteministeren

Spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor skatteyderen

kan ændre selvangivelsen, til skatteministeren

Spm. 8, om lovforslaget løser problemet med praksis for

ændring af værdiopgørelse, til skatteministeren

Spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse i

skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort

afskrivningsgrundlag, til skatteministeren

Spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af frister

for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr., til

skatteministeren

Spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på

neutralisering af kontrolprovenutabet, til skatteministeren

Spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give

merprovenu, til skatteministeren

Spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol uden

tilførsel af yderligere ressourcer, til skatteministeren

Spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de påkrævede

ressourcer, til skatteministeren

Spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v. vedrørende

bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage

skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, til skatteministeren

Spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er sendt i

høring, til skatteministeren

Spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for ændring i

skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 100

(alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere

frist

for ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 19 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 102

og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om kortere frist for

ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 20 om den kortere frist for ændring i

skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde,

til skatteministeren

Spm. 21 om indberettede aktiehandler og om

ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., til skatteministeren

Spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke har

selvangivet aktieavance, til skatteministeren

Spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker korrekt

indberetning af aktieoverdragelser, til skatteministeren

3

Spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat på

grund af den øgede arbejdsbyrde, til skatteministeren

4

Spm. 25 om uddybning af forskellige forhold vedrørende

forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage bekræftende til

genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse, uden

indbringelse for domstolene, til skatteministeren

Spm. 26, om der ikke skal henvises til ligningslovens §

12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, til

skatteministeren

Spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de normale

frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til ligning

efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., til skatteministeren

Spm. 28 om anvendelsesområdet for skattestyrelseslovens §

35, stk. 1, nr. 2, om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når

ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet

indkomstår, til skatteministeren

Spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges ved

fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, til skatteministeren

5

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist

for spørgsmål m.v.

6

1. udkast til betænkning

7

Svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der

ikke spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af

afgiftstilsvar med yderligere provenutab til følge, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere

skal udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, fra

skatteministeren

Svar på spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat,

hvorfra der kan flyttes arbejdskraft, fra skatteministeren

8

Svar på spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets

betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke

foreslås ændret, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52

administreres i praksis, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor

skatteyderen kan ændre selvangivelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om lovforslaget løser problemet med

praksis for ændring af værdiopgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse

i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort

afskrivningsgrundlag, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af

frister for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr.,

fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på

neutralisering af kontrolprovenutabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give

merprovenu, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol

uden tilførsel af yderligere ressourcer, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de

påkrævede ressourcer, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v.

vedrørende bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage

skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er

sendt i høring, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for

ændring i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål

100 (alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere

frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om uddybning af ministerens svar på

spørgsmål 102 og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om

kortere

frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om den kortere frist for ændring i

skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde,

fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om indberettede aktiehandler og om

ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke

har selvangivet aktieavance, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker

korrekt indberetning af aktieoverdragelser, fra skatteministeren

9

Svar på spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat

på grund af den øgede arbejdsbyrde, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 25 om uddybning af forskellige forhold

vedrørende forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage

bekræftende til genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse,

uden indbringelse for domstolene, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om der ikke skal henvises til

ligningslovens § 12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk.

1, nr. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de

normale frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til

ligning efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., fra

skatteministeren

Svar på spm. 28 om anvendelsesområdet for

skattestyrelsenslovens § 35, stk. 1, nr. 2,

om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når ansættelsen

er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår, fra

skatteministeren

Svar på spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges

ved fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, fra

skatteministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Ikke tilgængeligt

13

Ændringsforslag til 2. behandling

14

3. udkast til betænkning over lovforslaget

15

Ikke tilgængeligt

16

Spm. 30 om oversendelse af samtlige breve fra

Landsskatteretten til Skatteministeriet, som omhandler lovforslaget, til

skatteministeren

Bilag 2

7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar

herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre, at der

ikke spekuleres i den nye 3-årsregel for fastsættelse eller ændring af

afgiftstilsvar, sådan at statens tab bliver endnu større end de anslåede 180

mio. kr.

Svar:

Der vil fortsat være mulighed for at regulere for skatte- og

afgiftsunddragelser, hvis de er foretaget med forsæt eller groft uagtsomt.

Jeg

mener derfor ikke, at de ændrede fristregler kan give anledning til

spekulation.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for hvilke opgaver, der ikke længere

skal udføres i ToldSkat, når der overføres 35 årsværk til øget kontrol inden

for dette område.

Svar:

ToldSkats kontrolindsats tager afsæt i en overordnet

kontrolstrategi, der bl.a. varetager såvel provenumæssige, præventive og

retssikkerhedsmæssige hensyn.

Denne kontrolstrategi er i praksis udmøntet i en årlig

planlægningscyklus for kontrolarbejdet, der resulterer i en overordnet

kontrolplan, der omfatter samtlige ToldSkats kontrolopgaver, mål for og

prioritering af indsatsen.

Planlægningen for det kommende år indledes i løbet af

sommerperioden. I processen indgår drøftelser og sparring mellem styrelsen og

områderne således, at der i løbet af efteråret foreligger en central

kontrolplan, som dels afstikker rammerne for kontrolindsatsen, dels danner

grundlag for områdernes detailplanlægning for egne aktiviteter for det

kommende

år.

I kontrolplanen tilstræbes det at fordele indsatsen på de

forskellige områder under iagttagelse af de overordnede hensyn til provenu,

præventive foranstaltninger og retssikkerhed.

De reguleringsbeløb, som konstateres, er spredt på vidt

forskellige fejltyper, som går fra hændelige fejl til de mere grove fejl, som

igen fordeler sig på både små og store beløb. Som eksempler på grove fejl,

som

giver anledning til mindre reguleringer, og som samtidig kræver forholdsvis

mange kontrolressourcer, er indsatsen mod sort arbejde og ulovligt salg af

mineralvand m.v. i kioskerne. Det er derfor muligt i et vist omfang at

eliminere tabet ved at differentiere indsatsen mod de større reguleringer,

navnlig hvis der gives høj prioritet til den relativt ukomplicerede kontrol

med

et højt provenu.

ToldSkats ledelse vil tilrettelægge arbejdet med at søge

provenutabet neutraliseret til mindst mulig gene for virksomheder og borgere.

Spørgsmål 8:

Løser lovforslaget det problem, der består i, at

Landsskatteretten

efter gældende praksis

ændrer værdiopgørelsen både primo og ultimo, således at der sker ændring af

en

primoværdi af f.eks. varelagerets skattemæssige værdi i primo 1999, men ikke

sker en tilsvarende ændring af varelagerets skattemæssige værdi ultimo 1998,

fordi ansættelsesfristen for 1998 er udløbet?

Svar:

Det lægges til grund, at den praksis, der henvises til, er den

praksis, der bl.a. har fundet anvendelse i AMBI-sagerne, hvor der som

betingelse for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på regulering

for

AMBI af varelageret ultimo, af myndighederne blev stillet krav om

primoregulering af varelageret for det sidste ikke forældede indkomstår.

Denne praksis er nu stadfæstet af landsretterne ved henholdsvis

Østre Landsrets dom af 10. april 2002 (Magasin-sagen) og Vestre Landsrets dom

af 19. februar 2002 (DSB-sagen).

Fristudvalget overvejede spørgsmålet, men anfører imidlertid i

sin betænkning, at udvalget ikke kunne anvise en optimal løsning på

problemet,

og anbefalede derfor ikke ændringer på dette område.

Det fremsatte lovforslag indeholder således ikke ændringer i

forhold til den ovenfor anførte retstilstand.

I Skatteministeriets Departement er nedsat en arbejdsgruppe med

deltagelse af Told- og Skattestyrelsen med henblik på at finde en

hensigtsmæssig løsning på spørgsmålet.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes oplyse det beregnede provenutab ved

gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser

for

skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om

den

kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter

udløbet af ligningsfristen, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål

101 (alm. del – bilag 340).

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har, for så vidt angår indkomståret

1998, undersøgt dette spørgsmål. Hvis bekendtgørelsen om ligningsfristen

havde

været gældende for indkomståret 1998 ville forhøjelser foretaget efter 1.

juli

2000 være uden for ligningsfristen.

Undersøgelsen viser, at der i perioden er gennemført 21.447

forhøjelser med et ændringsbeløb på 218 mio. kr. En tabel, hvoraf resultatet

fremgår, er vedlagt som bilag til dette svar.

Beløbet på 218 mio. kr. bygger på en statisk situation (1998),

som ikke afspejler mulighederne ved en ændret prioritering af

ligningsindsatsen. I opgørelsen indgår endvidere reguleringer, der vedrører

en

bredere personkreds end den, der er omfattet af begrænsningen i

bekendtgørelsen. Det er for eksempel personer med udenlandsk indkomst,

personer

der har anparter, samt diverse virksomhedsavancer.

Det må imidlertid forventes, at de nævnte ansættelsesændringer

efter ligningsfristens udløb modsvares af, dels at ligningen af lønmodtagere

afsluttes i ligningsperioden, og dels ved at ligningsressourcerne for den

efterfølgende periode i højere grad retter sig mod den mere komplicerede

ligning af erhvervsdrivende, hovedaktionærer og personer med udenlandsk

indkomst.

ToldSkat har desuden øget antallet af kontroller hos

indeholdelses- og indberetningspligtige for at forebygge efterfølgende

ligningsmæssige ændringer hos lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager

en fortrykt selvangivelse.

På den baggrund forventes bekendtgørelsen ikke at føre til et

målbart provenutab.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes redegøre nærmere for konsekvensen af

besvarelsen af spørgsmål 100 (alm. del – bilag 340), herunder om det

anførte

svar også gælder i de tilfælde, hvor ligningsmyndigheden først efter 1 års

ligningsfristen fra arbejdsgiverkontrollen får oplysning om, at

arbejdsgiverkontrollen har konstateret:

–

at arbejdsgiveren

fejlagtigt ikke har indberettet skattepligtige ydelser, f.eks. skattepligtige

kørselsgodtgørelser, idet de fejlagtigt er indberettet som skattefri

godtgørelser, eller

–

at arbejdsgiveren

fejlagtigt ikke har indberettet, at medarbejderen har fået tildelt og har

udnyttet medarbejderaktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28

godtgørelser.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes oplyse, om svaret på udvalgets spørgsmål 102 og

103 (alm. del – bilag 341) vedrørende konsekvenserne af gennemførelse af

den

kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser for skatteydere med

fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om den kommunale

skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af

ligningsfristen, også gælder i de tilfælde, hvor der er indberetningspligt

for

arbejdsgiver, pengeinstitut o.lign., men hvor denne indberetningspligt ikke

er

opfyldt, og ligningsmyndigheden derfor ikke har haft mulighed for at vide, at

der foreligger et skattepligtigt beløb.

Svar:

Efter skattestyrelsesloven skal de kommunale skattemyndigheder

have afsluttet ligningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb (ligningsfristen).

Skatteministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte

regler, hvorefter de kommunale skattemyndigheder kan ligne også efter udløbet

af ligningsfristen. Denne bemyndigelse er hidtil benyttet til at give de

kommunale skattemyndigheder en næsten ubegrænset ret til at ligne efter

udløbet

af ligningsfristen.

Det har jeg ønsket at ændre på – ikke mindst i lyset af det

indberetningssystem, der er opbygget siden kildeskattens indførelse for mere

end 30 år siden, og som er forudsætningen for ordningen med fortrykte

selvangivelser. Den administrative lettelse for skattemyndighederne, der

ligger

i dette indberetningssystem og i ordningen med fortrykte selvangivelser, må

nu

komme skatteyderne til gode gennem en hurtigere afslutning af

ligningsprocessen.

Dertil kommer, at der nu er udviklet gode regler for, hvornår en

skatteansættelse må foretages ekstraordinært, jf. § 35 i

skattestyrelsesloven.

Derfor har jeg udstedt en ny bekendtgørelse om ligningsfristen,

jf. bekendtgørelse nr. 270 af 11 . april 2003, der betyder, at skatteydere

med

nogenlunde enkle økonomiske forhold - det vil sige kerneområdet for ordningen

med fortrykte selvangivelser – som udgangspunkt skal være lignet

indenfor

ligningsfristen, og ikke som i dag først efter ca. 3 år (den ordinære

ansættelsesfrist).

Men ligesom der i dag kan lignes efter udløbet af de 3 år, når

der foreligger nærmere i loven opregnede særlige omstændigheder, vil der også

efter den nye ordning kunne lignes efter udløbet af ligningsfristen, når de

nævnte omstændigheder foreligger. Det kan eksempelvis være skattesvig.

Skyldes en for lav skatteansættelse derimod simpel uagtsomhed i

forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen, skal dette ikke komme

skatteyderen til skade. Det samme gælder, hvis en arbejdsgiver har

indberettet

forkerte oplysninger om skatteyderen, og denne ikke har været opmærksom herpå

eller haft mulighed for at opdage fejlen.

Udenfor denne ordning med håndhævelse af ligningsfristen falder

skatteydere med mere komplicerede økonomiske forhold som erhvervsdrivende,

hovedaktionærer, deltagere i visse anpartsprojekter og skatteydere med

økonomiske mellemværender i udlandet. Disse skatteydere kan som hidtil lignes

frem til udløbet af den 3-årige ordinære ansættelsesfrist.

Svaret på de stillede spørgsmål er på denne baggrund, at denne

håndhævelse af ligningsfristen vil indebære, at en skatteansættelse, der er

for

lav som følge af en fejlindberetning fra f.eks. en arbejdsgiver om

kørselsgodtgørelse eller om en aktieoption, ikke kan repareres efter udløbet

af

ligningsfristen, medmindre manglen i den pågældende skatteyders selvangivelse

skyldes forsæt eller grov uagtsomhed.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en indberetningspligt slet

ikke er opfyldt. Men i en sådan situation vil det nok normalt være sværere

for

skatteyderen at overse den manglende indberetning - og dermed fortrykte

oplysning på selvangivelsesblanketten - end i tilfælde, hvor der er

indberettet, men det indberettede er fejlbehæftet.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser svarene på

udvalgets spørgsmål 100 og 103 (alm. del – bilag 340 og bilag 341)

vedrørende

konsekvenserne af gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i

skatteansættelser for skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til

ny

bekendtgørelse om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage

skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen, medfører for

arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde, herunder specielt kontrolfrekvensen.

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at der i rammeplanen for

told- og skatteområdernes kontrolarbejde i 2003 indgår en intensivering af

arbejdsgiverkontrollen for at øge kvaliteten af indberetningerne til

printselvangivelsen. I den forbindelse øges antallet af kontroller hos

indeholdelsespligtige (arbejdsgiverkontrol) og indberetningspligtige i øvrigt

fra 3 pct. af mandtallet i 2002 til 4,5 pct. af mandtallet i 2003. Formålet

hermed er gennem en øget kontrol hos indeholdelses- og indberetningspligtige

i

stigende grad at forebygge efterfølgende ligningsmæssige reguleringer hos

lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager en fortrykt selvangivelse.

Det større antal kontroller medfører i sig selv en forøgelse af

kontrolfrekvensen i forhold til den samlede virksomhedsmasse. Udvælgelse til

kontrol sker ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, ligesom der også

indgår en præventiv effekt. Der er derfor ingen grund til at antage, at den

kortere frist for ændring af skatteansættelsen generelt vil medføre en øget

kontrolfrekvens for den enkelte virksomhed.

Lignende dokumenter