Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre
love
(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet
m.v.)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.
behandling den 1. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra det af
skatteministeren nedsatte Fristudvalgs betænkning om fristerne for
skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og
forældelse
(betænkning nr. 1426/2003 om frist- og forældelsesregler på skatte- og
afgiftsområdet).
Læs alt
Fristudvalgets betænkning har inden lovforslagets fremsættelse
været sendt i høring, og den 18. december 2002 sendte skatteministeren
betænkningen til udvalget, jf. alm. del – bilag 166. Den 11. februar
2003 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del –
bilag
261. Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i
lovforslagets bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål,
som
forventes besvaret inden 2. behandling. 7 af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 2 og
5
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af
skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og for de af et
mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.
Ved førstebehandlingen af lovforslaget udtrykte
Socialdemokratiet principiel støtte til forslagets intentioner.
Dog blev der allerede da udtrykt dyb skepsis vedrørende
inddrivelse af det tabte provenu fra år 4 og 5, hvor der ikke tilføres
ToldSkat
flere ressourcer til den øgede indsats. På trods af flere spørgsmål under
udvalgsbehandlingen har ministeren end ikke forsøgt at sandsynliggøre sin
påstand om, at en øget kontrolindsats kan fjerne provenutabet på 180 mio. kr.
Derfor er denne skepsis blevet forstærket, hvorfor Socialdemokratiet ikke
anser
denne del af forslaget for acceptabel.
Under udvalgsarbejdet har stillede spørgsmål og givne svar rejst
andre og langt alvorligere spørgsmål ved holdbarheden af lovforslaget.
Ministerens forslag om, at ministeren skal have adgang til at
træffe beslutning om genoptagelse med henblik på skatteyderens medhold i en
sag, der allerede er påkendt af Landsskatteretten, hvis ministeriet ikke kan
forventes at opnå medhold i sagen ved domstolene, virker helt uacceptabelt.
Herved kan en sag omgøres uden domstolsprøvelse med, hvad dertil
hører – ikke mindst offentlig bevisførelse og vidneudsagn.
Kammeradvokatens høring forud for en konkret sag virker heller
ikke overbevisende – Kammeradvokatens placering i systemet som
ministeriets
advokat taget i betragtning.
Endvidere kan man ikke – trods ministerens forsikringer –
udelukke, at modellen vil virke som en ny klageadgang, ligesom der helt
naturligt vil være mulighed for at lægge et vist pres på såvel det juridiske
som det politiske system.
Flere områder i lovforslaget kan virke tvivlsomme eller uklare,
men ovennævnte problemstilling med, at ministeren gennem den foreslåede
ændring
af skattestyrelseslovens § 32 får bemyndigelse til at omgøre
Landsskatterettens
afgørelse uden forudgående indbringelse for domstolene gennem den foreslåede
ændring af skattestyrelseslovens § 32, er så principiel og uacceptabel, at
Socialdemokratiet under alle omstændigheder må stemme imod lovforslaget ved
3.
behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af
skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og imod de af
et
mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget hilser velkommen, at
der nu skabes mere ensartede regler for frister på skatte- og afgiftsområdet,
og at der sker en ligebehandling, så erhvervsvirksomheder fremover ikke har
gunstigere vilkår end private.
Samtidig er SF tilhænger af, at der sættes klare grænser for,
hvor længe skattemyndighederne har adgang til at ændre skatteansættelsen til
skade for skatteyderen, uden at denne har afgivet mangelfulde eller
fejlagtige
oplysninger.
I udvalgsarbejdet har SF søgt klarlagt, hvorledes samspillet vil
være mellem lovforslaget og bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 om en
kort
frist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske
forhold samt de dramatiske personalenedskæringer i ToldSkat. SF kan fuldt ud
tilslutte sig lovforslagets intentioner, men konstaterer samtidig, at de
undergraves af henholdsvis bekendtgørelsen og personalenedskæringerne.
Dette må ikke ligge det altovervejende flertal af skatteyderne
til byrde, som har rent mel i posen. Og det understreger behovet for snarest
dels at sikre mere rimelige kriterier for genoptagelse af skatteansættelsen
og
dels at tilføre ToldSkat de nødvendige ressourcer til faktisk at håndhæve
gældende lovgivning.
Dertil kommer, at bl.a. Landsskatteretten har påpeget vidtgående
retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med skatteministerens
muligheder
for at træffe beslutning om genoptagelse til fordel for den skattepligtige af
spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, hvis Skatteministeriet
vurderer,
at ministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen ved domstolene. Denne
problemstilling er i sig selv tilstrækkeligt grundlag til at afvise
lovforslaget.
På det foreliggende grundlag vil SF stemme imod lovforslaget.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag. Hvis de af
mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet
indstille
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod
det af skatteministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag og hverken for
eller imod de af skatteministeren under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF, RV og KRF):
1)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§
34, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.«
[
Forsikringsselskabers
finans- og driftskonti omfattes af de samme ansættelsesfrister som
fremførselsberettigede underskud og tab]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(S):
2)
Nr.
3
udgår.
[De foreslåede ændringer om nye fristregler m.v. for afgifter
udgår]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF, RV og KRF):
Til § 2
3)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
15, stk. 2,
udgår
3. pkt.
[Redaktionel ændring]
Til § 5
4)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 19 A
ændres
»indtales
«
til:
»inddrages
« .
[Redaktionel ændring]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(S):
Til § 6
5)
Stk.
4
og
5
udgår.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 4-6.
[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af
ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
For skadesforsikringsselskaber og forsikringsselskaber er retten
til fradrag for hensættelser til de forsikrede og skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven begrænset i medfør af reglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Selskaberne skal i den forbindelse
foretage en opgørelse af udbytter og avancer, der ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, en såkaldt finanskonto. Skadesforsikringsselskaber
skal herudover føre en driftskonto over forsikringsvirksomhedens underskud
eller overskud.
Det foreslås, at disse konti i relation til ansættelsesfristerne
behandles på samme måde som fremførselsberettigede underskud og tab, jf.
forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 4. Forslaget indebærer, at en
skatteansættelse alene kan foretages eller ændres på baggrund af en ændret
bedømmelse af en finans- eller driftskonto, såfremt ændringen varsles inden
udløbet af fristen i forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, for
det
indkomstår, for hvilket kontoen er selvangivet. Ændringen skal således
varsles
over for den skattepligtige inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det
pågældende indkomstår.
Til nr. 2 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at de i lovforslaget foreslåede regler
om ordinær og ekstraordinær
fastsættelse
af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift udgår, således at de gældende
regler
herom på afgiftsområdet fastholdes. En konsekvens af ændringsforslagene er
således, at den i lovforslaget foreslåede nedsættelse af fristen for ændring
af
afgiftstilsvar fra 5 til 3 år udgår.
Enhedslisten finder det uacceptabelt, at den af regeringen
foreslåede nedsættelse af fristen vedrørende afgifterne skal resultere i et
umiddelbart provenutab på 180 mio. kr. i form af manglende kontrolprovenu fra
år 4 og 5. Regeringen har ganske vist tilkendegivet, at tabet vil blive søgt
imødegået ved intensiveret kontrol i år 1-3, og samtidig oplyst, at det
kræver
yderligere 35 årsværk til kontrol af virksomhederne. ToldSkat vil imidlertid
ikke blive tilført yderligere ressourcer til løsning af denne opgave, og det
betyder, at ressourcerne skal tages fra løsningen af andre opgaver i
ToldSkat,
som jo i forvejen er blevet drastisk beskåret, efter at den nuværende
regering
er kommet til magten. Enhedslisten vil ikke medvirke til at gennemføre et
forslag, som betyder, at ToldSkats kontrolfunktioner slækkes, og som åbner
for
yderligere snyd i forhold til betaling af afgifter fra erhvervslivets side.
Enhedslisten finder heller ikke, at der er en logisk begrundelse
for den foreslåede harmonisering af reglerne for skatteansættelse og reglerne
for fastsættelse af afgiftstilsvar. Reglerne på de to områder er heller ikke
på
andre områder ens. På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den
afgiftspligtige virksomhed, der foretager opgørelsen og beregningen af
afgiftstilsvaret efter reglerne i den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven.
Endvidere findes der ikke på afgiftsområdet et begreb, der svarer til
begrebet
»skatteansættelse«. I stedet foretages der en periodisk kontrol af
virksomhedernes opgivelser. Der er således efter Enhedslistens opfattelse
heller ikke grundlag for den foreslåede harmonisering.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 175
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke
spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af afgiftstilsvar med
yderligere provenutab til følge, til skatteministeren
Spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere skal
udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, til
skatteministeren
Spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat, hvorfra der
kan flyttes arbejdskraft, til skatteministeren
2
Spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets
betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke foreslås
ændret, til skatteministeren
Spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52 administreres
i praksis, til skatteministeren
Spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor skatteyderen
kan ændre selvangivelsen, til skatteministeren
Spm. 8, om lovforslaget løser problemet med praksis for
ændring af værdiopgørelse, til skatteministeren
Spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse i
skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort
afskrivningsgrundlag, til skatteministeren
Spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af frister
for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr., til
skatteministeren
Spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på
neutralisering af kontrolprovenutabet, til skatteministeren
Spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give
merprovenu, til skatteministeren
Spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol uden
tilførsel af yderligere ressourcer, til skatteministeren
Spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de påkrævede
ressourcer, til skatteministeren
Spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v. vedrørende
bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage
skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, til skatteministeren
Spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er sendt i
høring, til skatteministeren
Spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for ændring i
skatteansættelser, til skatteministeren
Spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 100
(alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere
frist
for ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren
Spm. 19 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 102
og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om kortere frist for
ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren
Spm. 20 om den kortere frist for ændring i
skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde,
til skatteministeren
Spm. 21 om indberettede aktiehandler og om
ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., til skatteministeren
Spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke har
selvangivet aktieavance, til skatteministeren
Spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker korrekt
indberetning af aktieoverdragelser, til skatteministeren
3
Spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat på
grund af den øgede arbejdsbyrde, til skatteministeren
4
Spm. 25 om uddybning af forskellige forhold vedrørende
forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage bekræftende til
genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse, uden
indbringelse for domstolene, til skatteministeren
Spm. 26, om der ikke skal henvises til ligningslovens §
12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, til
skatteministeren
Spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de normale
frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til ligning
efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., til skatteministeren
Spm. 28 om anvendelsesområdet for skattestyrelseslovens §
35, stk. 1, nr. 2, om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når
ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet
indkomstår, til skatteministeren
Spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges ved
fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, til skatteministeren
5
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist
for spørgsmål m.v.
6
1. udkast til betænkning
7
Svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der
ikke spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af
afgiftstilsvar med yderligere provenutab til følge, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere
skal udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, fra
skatteministeren
Svar på spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat,
hvorfra der kan flyttes arbejdskraft, fra skatteministeren
8
Svar på spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets
betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke
foreslås ændret, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52
administreres i praksis, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor
skatteyderen kan ændre selvangivelsen, fra skatteministeren
Svar på spm. 8, om lovforslaget løser problemet med
praksis for ændring af værdiopgørelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse
i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort
afskrivningsgrundlag, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af
frister for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr.,
fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på
neutralisering af kontrolprovenutabet, fra skatteministeren
Svar på spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give
merprovenu, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol
uden tilførsel af yderligere ressourcer, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de
påkrævede ressourcer, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v.
vedrørende bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage
skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, fra skatteministeren
Svar på spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er
sendt i høring, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for
ændring i skatteansættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål
100 (alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere
frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om uddybning af ministerens svar på
spørgsmål 102 og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om
kortere
frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 20 om den kortere frist for ændring i
skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde,
fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om indberettede aktiehandler og om
ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke
har selvangivet aktieavance, fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker
korrekt indberetning af aktieoverdragelser, fra skatteministeren
9
Svar på spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat
på grund af den øgede arbejdsbyrde, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 25 om uddybning af forskellige forhold
vedrørende forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage
bekræftende til genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse,
uden indbringelse for domstolene, fra skatteministeren
Svar på spm. 26, om der ikke skal henvises til
ligningslovens § 12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk.
1, nr. 3, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de
normale frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til
ligning efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., fra
skatteministeren
Svar på spm. 28 om anvendelsesområdet for
skattestyrelsenslovens § 35, stk. 1, nr. 2,
om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når ansættelsen
er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår, fra
skatteministeren
Svar på spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges
ved fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, fra
skatteministeren
11
2. udkast til betænkning
12
Ikke tilgængeligt
13
Ændringsforslag til 2. behandling
14
3. udkast til betænkning over lovforslaget
15
Ikke tilgængeligt
16
Spm. 30 om oversendelse af samtlige breve fra
Landsskatteretten til Skatteministeriet, som omhandler lovforslaget, til
skatteministeren
Bilag 2
7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre, at der
ikke spekuleres i den nye 3-årsregel for fastsættelse eller ændring af
afgiftstilsvar, sådan at statens tab bliver endnu større end de anslåede 180
mio. kr.
Svar:
Der vil fortsat være mulighed for at regulere for skatte- og
afgiftsunddragelser, hvis de er foretaget med forsæt eller groft uagtsomt.
Jeg
mener derfor ikke, at de ændrede fristregler kan give anledning til
spekulation.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for hvilke opgaver, der ikke længere
skal udføres i ToldSkat, når der overføres 35 årsværk til øget kontrol inden
for dette område.
Svar:
ToldSkats kontrolindsats tager afsæt i en overordnet
kontrolstrategi, der bl.a. varetager såvel provenumæssige, præventive og
retssikkerhedsmæssige hensyn.
Denne kontrolstrategi er i praksis udmøntet i en årlig
planlægningscyklus for kontrolarbejdet, der resulterer i en overordnet
kontrolplan, der omfatter samtlige ToldSkats kontrolopgaver, mål for og
prioritering af indsatsen.
Planlægningen for det kommende år indledes i løbet af
sommerperioden. I processen indgår drøftelser og sparring mellem styrelsen og
områderne således, at der i løbet af efteråret foreligger en central
kontrolplan, som dels afstikker rammerne for kontrolindsatsen, dels danner
grundlag for områdernes detailplanlægning for egne aktiviteter for det
kommende
år.
I kontrolplanen tilstræbes det at fordele indsatsen på de
forskellige områder under iagttagelse af de overordnede hensyn til provenu,
præventive foranstaltninger og retssikkerhed.
De reguleringsbeløb, som konstateres, er spredt på vidt
forskellige fejltyper, som går fra hændelige fejl til de mere grove fejl, som
igen fordeler sig på både små og store beløb. Som eksempler på grove fejl,
som
giver anledning til mindre reguleringer, og som samtidig kræver forholdsvis
mange kontrolressourcer, er indsatsen mod sort arbejde og ulovligt salg af
mineralvand m.v. i kioskerne. Det er derfor muligt i et vist omfang at
eliminere tabet ved at differentiere indsatsen mod de større reguleringer,
navnlig hvis der gives høj prioritet til den relativt ukomplicerede kontrol
med
et højt provenu.
ToldSkats ledelse vil tilrettelægge arbejdet med at søge
provenutabet neutraliseret til mindst mulig gene for virksomheder og borgere.
Spørgsmål 8:
Løser lovforslaget det problem, der består i, at
Landsskatteretten
efter gældende praksis
ændrer værdiopgørelsen både primo og ultimo, således at der sker ændring af
en
primoværdi af f.eks. varelagerets skattemæssige værdi i primo 1999, men ikke
sker en tilsvarende ændring af varelagerets skattemæssige værdi ultimo 1998,
fordi ansættelsesfristen for 1998 er udløbet?
Svar:
Det lægges til grund, at den praksis, der henvises til, er den
praksis, der bl.a. har fundet anvendelse i AMBI-sagerne, hvor der som
betingelse for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på regulering
for
AMBI af varelageret ultimo, af myndighederne blev stillet krav om
primoregulering af varelageret for det sidste ikke forældede indkomstår.
Denne praksis er nu stadfæstet af landsretterne ved henholdsvis
Østre Landsrets dom af 10. april 2002 (Magasin-sagen) og Vestre Landsrets dom
af 19. februar 2002 (DSB-sagen).
Fristudvalget overvejede spørgsmålet, men anfører imidlertid i
sin betænkning, at udvalget ikke kunne anvise en optimal løsning på
problemet,
og anbefalede derfor ikke ændringer på dette område.
Det fremsatte lovforslag indeholder således ikke ændringer i
forhold til den ovenfor anførte retstilstand.
I Skatteministeriets Departement er nedsat en arbejdsgruppe med
deltagelse af Told- og Skattestyrelsen med henblik på at finde en
hensigtsmæssig løsning på spørgsmålet.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes oplyse det beregnede provenutab ved
gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser
for
skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om
den
kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter
udløbet af ligningsfristen, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål
101 (alm. del – bilag 340).
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har, for så vidt angår indkomståret
1998, undersøgt dette spørgsmål. Hvis bekendtgørelsen om ligningsfristen
havde
været gældende for indkomståret 1998 ville forhøjelser foretaget efter 1.
juli
2000 være uden for ligningsfristen.
Undersøgelsen viser, at der i perioden er gennemført 21.447
forhøjelser med et ændringsbeløb på 218 mio. kr. En tabel, hvoraf resultatet
fremgår, er vedlagt som bilag til dette svar.
Beløbet på 218 mio. kr. bygger på en statisk situation (1998),
som ikke afspejler mulighederne ved en ændret prioritering af
ligningsindsatsen. I opgørelsen indgår endvidere reguleringer, der vedrører
en
bredere personkreds end den, der er omfattet af begrænsningen i
bekendtgørelsen. Det er for eksempel personer med udenlandsk indkomst,
personer
der har anparter, samt diverse virksomhedsavancer.
Det må imidlertid forventes, at de nævnte ansættelsesændringer
efter ligningsfristens udløb modsvares af, dels at ligningen af lønmodtagere
afsluttes i ligningsperioden, og dels ved at ligningsressourcerne for den
efterfølgende periode i højere grad retter sig mod den mere komplicerede
ligning af erhvervsdrivende, hovedaktionærer og personer med udenlandsk
indkomst.
ToldSkat har desuden øget antallet af kontroller hos
indeholdelses- og indberetningspligtige for at forebygge efterfølgende
ligningsmæssige ændringer hos lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager
en fortrykt selvangivelse.
På den baggrund forventes bekendtgørelsen ikke at føre til et
målbart provenutab.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes redegøre nærmere for konsekvensen af
besvarelsen af spørgsmål 100 (alm. del – bilag 340), herunder om det
anførte
svar også gælder i de tilfælde, hvor ligningsmyndigheden først efter 1 års
ligningsfristen fra arbejdsgiverkontrollen får oplysning om, at
arbejdsgiverkontrollen har konstateret:
–
at arbejdsgiveren
fejlagtigt ikke har indberettet skattepligtige ydelser, f.eks. skattepligtige
kørselsgodtgørelser, idet de fejlagtigt er indberettet som skattefri
godtgørelser, eller
–
at arbejdsgiveren
fejlagtigt ikke har indberettet, at medarbejderen har fået tildelt og har
udnyttet medarbejderaktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28
godtgørelser.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes oplyse, om svaret på udvalgets spørgsmål 102 og
103 (alm. del – bilag 341) vedrørende konsekvenserne af gennemførelse af
den
kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser for skatteydere med
fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om den kommunale
skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af
ligningsfristen, også gælder i de tilfælde, hvor der er indberetningspligt
for
arbejdsgiver, pengeinstitut o.lign., men hvor denne indberetningspligt ikke
er
opfyldt, og ligningsmyndigheden derfor ikke har haft mulighed for at vide, at
der foreligger et skattepligtigt beløb.
Svar:
Efter skattestyrelsesloven skal de kommunale skattemyndigheder
have afsluttet ligningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb (ligningsfristen).
Skatteministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte
regler, hvorefter de kommunale skattemyndigheder kan ligne også efter udløbet
af ligningsfristen. Denne bemyndigelse er hidtil benyttet til at give de
kommunale skattemyndigheder en næsten ubegrænset ret til at ligne efter
udløbet
af ligningsfristen.
Det har jeg ønsket at ændre på – ikke mindst i lyset af det
indberetningssystem, der er opbygget siden kildeskattens indførelse for mere
end 30 år siden, og som er forudsætningen for ordningen med fortrykte
selvangivelser. Den administrative lettelse for skattemyndighederne, der
ligger
i dette indberetningssystem og i ordningen med fortrykte selvangivelser, må
nu
komme skatteyderne til gode gennem en hurtigere afslutning af
ligningsprocessen.
Dertil kommer, at der nu er udviklet gode regler for, hvornår en
skatteansættelse må foretages ekstraordinært, jf. § 35 i
skattestyrelsesloven.
Derfor har jeg udstedt en ny bekendtgørelse om ligningsfristen,
jf. bekendtgørelse nr. 270 af 11 . april 2003, der betyder, at skatteydere
med
nogenlunde enkle økonomiske forhold - det vil sige kerneområdet for ordningen
med fortrykte selvangivelser – som udgangspunkt skal være lignet
indenfor
ligningsfristen, og ikke som i dag først efter ca. 3 år (den ordinære
ansættelsesfrist).
Men ligesom der i dag kan lignes efter udløbet af de 3 år, når
der foreligger nærmere i loven opregnede særlige omstændigheder, vil der også
efter den nye ordning kunne lignes efter udløbet af ligningsfristen, når de
nævnte omstændigheder foreligger. Det kan eksempelvis være skattesvig.
Skyldes en for lav skatteansættelse derimod simpel uagtsomhed i
forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen, skal dette ikke komme
skatteyderen til skade. Det samme gælder, hvis en arbejdsgiver har
indberettet
forkerte oplysninger om skatteyderen, og denne ikke har været opmærksom herpå
eller haft mulighed for at opdage fejlen.
Udenfor denne ordning med håndhævelse af ligningsfristen falder
skatteydere med mere komplicerede økonomiske forhold som erhvervsdrivende,
hovedaktionærer, deltagere i visse anpartsprojekter og skatteydere med
økonomiske mellemværender i udlandet. Disse skatteydere kan som hidtil lignes
frem til udløbet af den 3-årige ordinære ansættelsesfrist.
Svaret på de stillede spørgsmål er på denne baggrund, at denne
håndhævelse af ligningsfristen vil indebære, at en skatteansættelse, der er
for
lav som følge af en fejlindberetning fra f.eks. en arbejdsgiver om
kørselsgodtgørelse eller om en aktieoption, ikke kan repareres efter udløbet
af
ligningsfristen, medmindre manglen i den pågældende skatteyders selvangivelse
skyldes forsæt eller grov uagtsomhed.
Det samme gælder i tilfælde, hvor en indberetningspligt slet
ikke er opfyldt. Men i en sådan situation vil det nok normalt være sværere
for
skatteyderen at overse den manglende indberetning - og dermed fortrykte
oplysning på selvangivelsesblanketten - end i tilfælde, hvor der er
indberettet, men det indberettede er fejlbehæftet.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser svarene på
udvalgets spørgsmål 100 og 103 (alm. del – bilag 340 og bilag 341)
vedrørende
konsekvenserne af gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i
skatteansættelser for skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til
ny
bekendtgørelse om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage
skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen, medfører for
arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde, herunder specielt kontrolfrekvensen.
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at der i rammeplanen for
told- og skatteområdernes kontrolarbejde i 2003 indgår en intensivering af
arbejdsgiverkontrollen for at øge kvaliteten af indberetningerne til
printselvangivelsen. I den forbindelse øges antallet af kontroller hos
indeholdelsespligtige (arbejdsgiverkontrol) og indberetningspligtige i øvrigt
fra 3 pct. af mandtallet i 2002 til 4,5 pct. af mandtallet i 2003. Formålet
hermed er gennem en øget kontrol hos indeholdelses- og indberetningspligtige
i
stigende grad at forebygge efterfølgende ligningsmæssige reguleringer hos
lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager en fortrykt selvangivelse.
Det større antal kontroller medfører i sig selv en forøgelse af
kontrolfrekvensen i forhold til den samlede virksomhedsmasse. Udvælgelse til
kontrol sker ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, ligesom der også
indgår en præventiv effekt. Der er derfor ingen grund til at antage, at den
kortere frist for ændring af skatteansættelsen generelt vil medføre en øget
kontrolfrekvens for den enkelte virksomhed.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 14. juli 2003
- Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 175 Retsinformation · 12. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.) Retsinformation · 12. marts 2003
- Beretning om Lovkvalitet og ministres betjening af Folketinget Retsinformation · 19. august 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 5. december 2003