Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 175
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003)
Skatteministeren
(Svend Erik Hovmand):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af skattestyrelsesloven og andre
love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.)
.
(Lovforslag nr. L 175).
1.
Lovforslaget
har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige
ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for
skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.
Forslaget om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng
med den række af initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed,
regeringen allerede har iværksat, bl.a. indførelsen af fuld
omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., lovforslaget om bindende
ligningssvar fra kommunerne og forslaget om ændret klagestruktur og styrkelse
af kommunale samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og
effektivisering af forvaltningen.
2.
Forældelses- og ansættelsesfrister er nødvendige for at skabe retsafklaring,
af
bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af
administrationen. Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket
hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden
fristregler havde kunnet oppebære. På grund af denne indbyggede konflikt
mellem
det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden
Læs alt
side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.
De nugældende frister for skatteansættelsen, der blev
gennemført i 1999, findes i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, og bygger på
en
ordinær frist på 3 år for såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse
som for myndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen.
Efter denne 3-års frist kan skatteansættelsen alene ændres,
hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er opregnet direkte i loven.
Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En skatteansættelse kan
eksempelvis ændres efter 3-års fristen, hvis en praksis, som myndighederne
hidtil har fulgt, bliver underkendt ved Landsskatteretten eller domstolene,
eller hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Fristerne på afgiftsområdet er i dag reguleret af de
formueretlige forældelsesregler, der som udgangspunkt sætter en 5-års frist
for
såvel den afgiftspligtiges adgang til at anmode om tilbagebetaling af for
meget
betalt afgift som for myndighedernes adgang til at foretage efteropkrævning
af
afgift.
Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være uklare og
for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage ændringer af
skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den i 1999 gennemførte
objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af
omstændighederne
kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde, der udtrykkeligt
er
angivet i bestemmelsen. På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat
i
september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet.
Formand for Fristudvalget har været direktør Hanne Søgaard
Hansen, Grant Thornton, Statsaut. Revisionsaktieselskab. Herudover har
udvalget
bestået af repræsentanter fra Advokatrådet, Foreningen af Statsaut.
Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere
læreanstalter, Told- og Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.
Lovforslaget, der bygger på Fristudvalgets anbefalinger
indeholdt i udvalgets betænkning om fristerne for skatteansættelse og
fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr.
1426/2003), skal sikre enkle regler, der på samme tid varetager hensyn til
borgernes krav på materielt rigtige afgørelser og hensynet til en
hensigtsmæssig og betryggende afvikling af administrationen af skatte- og
afgiftssager.
3.
Det
foreslås, at der indføres ensartede fristregler på hele skatte- og
afgiftsområdet. Forslaget betyder, at den almindelige frist for ændring af
afgiftstilsvar nedsættes fra 5 til 3 år svarende til den almindelige
ansættelsesfrist på skatteområdet. Samtidig foreslås, at arbejdsmarkedsbidrag
og pensionsafkastskat fuldt ud omfattes af skattestyrelseslovens
ansættelsesfrister.
På skattesiden bygger forslaget overordnet set på, at det
nugældende regelsæt er hensigtsmæssigt opbygget. Reglerne er dog på en række
punkter
gjort enklere og mere klare bl.a. ved en delvis omskrivning af reglerne.
Der foreslås endvidere en sikkerhedsventil , hvorefter
genoptagelse kan ske efter 3-års fristens udløb efter anmodning fra den
skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er
omfattet af de specifikke genoptagelsesgrunde, der er opregnet i loven.
Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på
forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at
tillade, at skatteansættelsen nedsættes, f.eks. hvor en urigtig ansættelse
skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den
skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan
bebrejdes den skattepligtige.
Endelig foreslås, at de statslige told- og
skattemyndigheders adgang til at ændre skatteansættelsen efter 3-års fristen
i
forbindelse med kontrol af de lokale skattemyndigheders afgørelser begrænses,
og at den nugældende bagatelgrænse på 5.000 kr. for ændringer af
skatteansættelsen
efter 3-års fristens udløb ophæves.
Det foreslås herudover, at der indføres en adgang for den
skattepligtige til at ændre et valg foretaget i selvangivelsen i tilfælde,
hvor
en ændring af skatteansættelsen fra skattemyndighedernes side medfører, at
det
trufne valg viser sig at have utilsigtede skattemæssige virkninger for den
skattepligtige. Baggrunden for forslaget er, at den skattepligtige i disse
tilfælde ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen kunne forudse
de
skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det vil være urimeligt at
fastholde den skattepligtige herpå.
4.
I
tilknytning til dette forslag ønsker regeringen at sikre skatteborgere med
relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og
studerende
større tryghed i forhold til selvangivelsen. Skatteministeriet er således ved
at undersøge mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til
at
ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30.
juni i det andet år efter indkomstårets udløb, for disse gruppers
vedkommende.
5.
Forslaget
medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller
afgiftstilsvaret, og forslaget har derfor som udgangspunkt ikke
provenumæssige
konsekvenser. Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på
skattesiden,
at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få
genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af skattemyndighedernes
muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være
begrænset,
da der er tale om mindre justeringer, og da der er tale om modsatrettede
bevægelser.
Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5
til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen
180
mio. kr., da kontrolprovenuet vedrørende år 4 og 5, bortfalder. Det tabte
kontrolprovenu vil blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr.
år
1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver
uændret. Den intensiverede kontrol vurderes at medføre et merforbrug til
kontrol svarende til ca. 35 årsværk.
ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af
forslaget.
For de skatte- og afgiftspligtige betyder forslaget enklere
regler på området og en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan
være en administrativ belastning. Lovforslaget skønnes ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige
aspekter.
Efter forslaget træder loven for hovedparten af
bestemmelsernes vedkommende i kraft på fremsættelsesdagen. Dog kan de hidtil
gældende regler anvendes tilbage i tid, hvis dette er til gunst for den
skatte-
eller afgiftspligtige.
6.
Idet jeg i
øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.) Retsinformation · 12. marts 2003
- Landsrettens dom stadfæstes i sag om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen Domsdatabasen · 13. december 2021
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 26. juni 2003
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Skatteforvaltningsloven Retsinformation · 24. februar 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 14. juli 2003