Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 175

2002/1 SF. L 175Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet12. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003)

Skatteministeren

(Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af skattestyrelsesloven og andre

love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.)

.

(Lovforslag nr. L 175).

1.

Lovforslaget

har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige

ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for

skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Forslaget om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng

med den række af initiativer til styrkelse af borgernes retssikkerhed,

regeringen allerede har iværksat, bl.a. indførelsen af fuld

omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., lovforslaget om bindende

ligningssvar fra kommunerne og forslaget om ændret klagestruktur og styrkelse

af kommunale samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og

effektivisering af forvaltningen.

2.

Forældelses- og ansættelsesfrister er nødvendige for at skabe retsafklaring,

af

bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af

administrationen. Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket

hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden

fristregler havde kunnet oppebære. På grund af denne indbyggede konflikt

mellem

det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden

Læs alt

side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.

De nugældende frister for skatteansættelsen, der blev

gennemført i 1999, findes i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, og bygger på

en

ordinær frist på 3 år for såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse

som for myndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen.

Efter denne 3-års frist kan skatteansættelsen alene ændres,

hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er opregnet direkte i loven.

Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En skatteansættelse kan

eksempelvis ændres efter 3-års fristen, hvis en praksis, som myndighederne

hidtil har fulgt, bliver underkendt ved Landsskatteretten eller domstolene,

eller hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Fristerne på afgiftsområdet er i dag reguleret af de

formueretlige forældelsesregler, der som udgangspunkt sætter en 5-års frist

for

såvel den afgiftspligtiges adgang til at anmode om tilbagebetaling af for

meget

betalt afgift som for myndighedernes adgang til at foretage efteropkrævning

af

afgift.

Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være uklare og

for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage ændringer af

skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den i 1999 gennemførte

objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af

omstændighederne

kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde, der udtrykkeligt

er

angivet i bestemmelsen. På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat

i

september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet.

Formand for Fristudvalget har været direktør Hanne Søgaard

Hansen, Grant Thornton, Statsaut. Revisionsaktieselskab. Herudover har

udvalget

bestået af repræsentanter fra Advokatrådet, Foreningen af Statsaut.

Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere

læreanstalter, Told- og Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.

Lovforslaget, der bygger på Fristudvalgets anbefalinger

indeholdt i udvalgets betænkning om fristerne for skatteansættelse og

fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr.

1426/2003), skal sikre enkle regler, der på samme tid varetager hensyn til

borgernes krav på materielt rigtige afgørelser og hensynet til en

hensigtsmæssig og betryggende afvikling af administrationen af skatte- og

afgiftssager.

3.

Det

foreslås, at der indføres ensartede fristregler på hele skatte- og

afgiftsområdet. Forslaget betyder, at den almindelige frist for ændring af

afgiftstilsvar nedsættes fra 5 til 3 år svarende til den almindelige

ansættelsesfrist på skatteområdet. Samtidig foreslås, at arbejdsmarkedsbidrag

og pensionsafkastskat fuldt ud omfattes af skattestyrelseslovens

ansættelsesfrister.

På skattesiden bygger forslaget overordnet set på, at det

nugældende regelsæt er hensigtsmæssigt opbygget. Reglerne er dog på en række

punkter

gjort enklere og mere klare bl.a. ved en delvis omskrivning af reglerne.

Der foreslås endvidere en sikkerhedsventil , hvorefter

genoptagelse kan ske efter 3-års fristens udløb efter anmodning fra den

skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er

omfattet af de specifikke genoptagelsesgrunde, der er opregnet i loven.

Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på

forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at

tillade, at skatteansættelsen nedsættes, f.eks. hvor en urigtig ansættelse

skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den

skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan

bebrejdes den skattepligtige.

Endelig foreslås, at de statslige told- og

skattemyndigheders adgang til at ændre skatteansættelsen efter 3-års fristen

i

forbindelse med kontrol af de lokale skattemyndigheders afgørelser begrænses,

og at den nugældende bagatelgrænse på 5.000 kr. for ændringer af

skatteansættelsen

efter 3-års fristens udløb ophæves.

Det foreslås herudover, at der indføres en adgang for den

skattepligtige til at ændre et valg foretaget i selvangivelsen i tilfælde,

hvor

en ændring af skatteansættelsen fra skattemyndighedernes side medfører, at

det

trufne valg viser sig at have utilsigtede skattemæssige virkninger for den

skattepligtige. Baggrunden for forslaget er, at den skattepligtige i disse

tilfælde ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen kunne forudse

de

skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det vil være urimeligt at

fastholde den skattepligtige herpå.

4.

I

tilknytning til dette forslag ønsker regeringen at sikre skatteborgere med

relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og

studerende

større tryghed i forhold til selvangivelsen. Skatteministeriet er således ved

at undersøge mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til

at

ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30.

juni i det andet år efter indkomstårets udløb, for disse gruppers

vedkommende.

5.

Forslaget

medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller

afgiftstilsvaret, og forslaget har derfor som udgangspunkt ikke

provenumæssige

konsekvenser. Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på

skattesiden,

at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få

genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af skattemyndighedernes

muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være

begrænset,

da der er tale om mindre justeringer, og da der er tale om modsatrettede

bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5

til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen

180

mio. kr., da kontrolprovenuet vedrørende år 4 og 5, bortfalder. Det tabte

kontrolprovenu vil blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr.

år

1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver

uændret. Den intensiverede kontrol vurderes at medføre et merforbrug til

kontrol svarende til ca. 35 årsværk.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af

forslaget.

For de skatte- og afgiftspligtige betyder forslaget enklere

regler på området og en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan

være en administrativ belastning. Lovforslaget skønnes ikke at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige

aspekter.

Efter forslaget træder loven for hovedparten af

bestemmelsernes vedkommende i kraft på fremsættelsesdagen. Dog kan de hidtil

gældende regler anvendes tilbage i tid, hvis dette er til gunst for den

skatte-

eller afgiftspligtige.

6.

Idet jeg i

øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale

lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter