Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 23. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen
(Ændret opgavefordeling vedrørende den
vidtgående specialundervisning)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen,
Danske Døgninstitutioner,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Kommunernes Landsforening,
Landsforeningen Autisme,
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og
Storstrøms Amt.
Der er af undervisningsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Undervisningsministeren bemærker, at det overordnede
mål med lovforslaget er, at børn og unge, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, så vidt
muligt skal have den nødvendige specialundervisning ved
bopælskommunens foranstaltning.
Ca. 3/5 af de elever, som i dag
får vidtgående specialundervisning, undervises i kommunale
Læs alt
folkeskoler efter overenskomst mellem de pågældende amtskommuner
og kommuner. Udgifterne hertil afholdes af amtskommunerne, dog bidrager
kommunerne med et fast beløb på ca. 60.000 kr. pr. elev på
årsbasis.
Udvalget har af undervisningsministeren fået oplyst,
at udgiften til særlig støtteundervisning i et omfang svarende
til ca. 10 ugentlige timer udgør ca. 161.000 kr. på
årsbasis, og at dette støtteomfang er almindeligt, når det
drejer sig om vidtgående specialundervisning, der gennemføres i
den kommunale folkeskole.
I den helt overvejende del af disse tilfælde er det
sagligt unødvendigt, at amtskommunen inddrages i vurderingen af
elevens behov for specialundervisning, og inddragelsen sker alene for, at
amtskommunen kan påtage sig finansieringen.
Lovforslaget indebærer derfor, at elevens
bopælskommune får kompetence til at træffe afgørelse
om, hvorvidt elevens behov for specialundervisning m.v. skal opfyldes ved
kommunens egen foranstaltning eller ved amtskommunens foranstaltning. Hvis
kommunen henviser eleven til amtskommunen, træffer amtsrådet
afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen i
samarbejde med kommunen og de berørte parter.
Kommunens afgørelse træffes om
nødvendigt i samarbejde med amtskommunens specialister eller anden
lignende speciel sagkundskab.
For at sikre sammenhængen mellem opgavefordeling og
fordeling af det økonomiske ansvar forudsætter lovforslaget, at
det kommunale takstbeløb hæves til ca. 161.000 kr., og at
kommunerne kompenseres herfor over bloktilskuddene gennem en tilsvarende
nedsættelse af de amtskommunale bloktilskud.
Denne omlægning er forberedt gennem årelange
drøftelser, udvalgsbehandlinger og forsøgsordninger, som til
stadighed har været ledsaget af stor bekymring for, om alle kommuner
vil kunne magte opgaven, og om alle kommuner vil arbejde seriøst og
samvittighedsfuldt for, at alle børn og unge med særlige
vanskeligheder får den støtte, som den enkelte har behov
for.
En sådan bekymring deles af ministeren, som derfor
over for udvalget har tilkendegivet, at Undervisningsministeriet vil
følge udviklingen tæt og gennem en række initiativer tage
skridt til at sikre, at kommunerne varetager opgaverne som forudsat ved
lovforslaget.
Initiativerne omfatter en overgangsordning
vedrørende bloktilskudsreguleringen, der kan lempe merudgifterne
væsentligt for de kommuner, der får særlige merudgifter som
følge af omlægningen, jf. nedenfor. Overgangsordningen er
begrundet i, at ingen kommune med rette skal kunne påberåbe sig,
at en nødvendig foranstaltning må opgives på grund af
finansieringsomlægningen.
Hertil kommer en række initiativer, som omtales
nærmere nedenfor: Vejledning om anvendelse af amternes ekspertise,
gennemførelse af et kvalitetsudviklingsprogram, løbende
overvågning og evaluering efter tre år samt ny
undersøgelse af finansieringsomlægningens udgiftsmæssige
konsekvenser for de enkelte kommuner i 2001.
Nogle organisationer har over for udvalget fremsat
ønske om en præcisering af, at specialundervisning skal sikre,
at eleverne, som det er blevet udtrykt, »får kundskaber, færdigheder og uddannelse på
trods af deres vanskeligheder«.
Undervisningsministeren har over for udvalget
fastslået, at dette allerede fremgår af folkeskolelovens § 3,
stk. 2, nemlig at børn, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, skal have specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. For alle børn gælder, at
undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger, jf. bl.a. folkeskolelovens § 18, stk.
1-4. Desuden fremgår det af bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni
1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, hvordan dette nærmere skal eller kan ske i forhold til elever
med særlige behov, som ikke kan tilgodeses inden for rammerne af den
almindelige undervisning, med tilhørende vejledning. Endvidere vil der
blive udsendt en fyldig vejledning om den pædagogisk-psykologiske
rådgivning.
Med henblik på at sikre de forskellige
handicapgrupper den bedst mulige undervisning og støtte vil den
kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning ofte skulle inddrage
særlig sagkundskab f.eks. fra en amtskommune eller fra et lands- eller
landsdelsdækkende videnscenter for det pågældende
handicapområde.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er
der under overskriften »Høring« i 3.
afsnit anført følgende:
»
Da det ikke er
muligt for hver enkelt kommune at oparbejde en ekspertise inden for alle
handicapområder, forudsættes det endvidere, at kommunerne fortsat
får adgang til at drage nytte af den fornødne ekspertise, der
findes i amterne, og at kommunerne benytter denne ekspertise i relevant
omfang.«
Tilsvarende indeholder undervisningsministerens skriftlige
fremsættelse af lovforslaget den 17. november 1999 i 3. tekstafsnit
følgende tilkendegivelse:
»
og det
forventes, at amternes ekspertise i forhold til børn og unge med
særligt vidtgående behov opretholdes og anvendes af kommunerne i
relevant omfang. «
Ministeren har over for udvalget givet udtryk for, at den
revision af vejledningen om folkeskolens specialundervisning, som vil
være nødvendig efter en vedtagelse af lovforslaget, vil komme
til at indeholde formuleringer om kommuners anvendelse af amters ekspertise
svarende hertil.
Det planlagte udviklingsprogram, som er skitseret i
bemærkningerne til lovforslaget, skal medvirke til en udvikling af
kvaliteten i undervisningen og hermed til en yderligere sikring af den
individuelle tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen. Udviklingsarbejdet sættes i gang af
Undervisningsministeriet, og der forudsættes efter aftale med de
interesserede parter tilrettelagt en kontakt- og samarbejdsform, der
også på længere sigt kan bidrage til udviklingen på
området.
I overensstemmelse med Landsudvalgets og
Opgavekommissionens anbefalinger forudsættes amtskommunerne og
kommunerne selv at varetage det fælles ansvar for den samlede
opgavevaretagelse, f.eks. gennem regionale eller lokale samarbejdsordninger
efter behov.
Udviklingsprogrammet skal omfatte følgende
temaer:
Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen.
Forældre-skole-samarbejde.
Skoleindretning og undervisningsmidler.
Leder- og lærerkvalifikationer.
Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og
beskæftigelse.
Samordnet indsats skolefritid.
Ansvars- og opgavefordeling, formidling af viden.
Undervisningsministeren har over for udvalget
tilkendegivet at ville lægge vægt på, at
udviklingsprogrammet kommer til at bidrage til en øget kvalitet i
opgavevaretagelsen i forhold til alle handicapgrupper.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
vil den foreslåede ændring blive fulgt løbende og
evalueret efter 3 år, således at der foreligger et resultat til
brug for udarbejdelse af et lovforslag med henblik på
fremsættelse i folketingsåret 2005-06. Da ikke blot evalueringen
efter 3 år, det vil sige efter afslutningen af skoleåret
2002-2003, men også den løbende evaluering kan give anledning
til ændringer i den foreslåede nyordning, er det fundet mest
hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, at en lovrevision kan komme
på tale på et tidligere tidspunkt. Der henvises herom til det
stillede ændringsforslag, jf. nedenfor.
Evalueringen og den forudgående observation af
lovens virkninger vil efter Undervisningsministeriets foreliggende planer
især omfatte:
Vurderinger af, hvorvidt finansieringsomlægningen giver
anledning til, at kommuner opgiver at iværksætte
nødvendige foranstaltninger for børn og unge med behov for
vidtgående specialundervisning.
Vurderinger af, hvorvidt manglende faglige forudsætninger giver
anledning til, at kommuner visiterer børn og unge til
utilstrækkelige foranstaltninger.
Igangsætning af undersøgelser og drøftelser i et
centralt udvalg, som til brug for udviklingsprogrammet er nedsat af
Undervisningsministeriet, med deltagelse fra en bred kreds af områdets
interessenter. Arbejdet vil bl.a. omfatte de ovenfor nævnte
udviklingstemaer, en kortlægning af de lokale, regionale eller
landsdækkende rådgivningsfunktioner og vurderinger af, om der
indtræder en positiv kvalitetsudvikling i de kommunale og amtskommunale
tilbud.
Indsamling og analyse af statistiske oplysninger om vidtgående
specialundervisning til brug for de nævnte vurderinger.
En sammenlignende analyse af klagesagernes art, antal og udfald
før og efter lovændringen.
Det er hensigten, at det centrale udvalg skal rapportere
løbende til Undervisningsministeriet, således at ministeren
får mulighed for at følge udviklingen på nært hold
med henblik på stillingtagen til, om der er brug for justeringer af
regler og vejledninger m.v.
Det forudsættes, at ministeren orienterer
Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at udvalgets medlemmer
også kan følge udviklingen tæt i årene, indtil der
skal udarbejdes et lovrevisionsforslag. I givet fald vil en sådan
orientering kunne give anledning til temamøder eller lignende med
henblik på uddybende drøftelser.
Finansieringsudvalget har undersøgt de
byrdefordelingsmæssige følger af forslaget om at forhøje
de kommunale takstbeløb. Finansieringsudvalget vurderer disse
følger som »begrænsede«.
Baggrunden herfor er en konstatering af, at 21 kommuner vil få et
udgiftstab på mere end 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. De
tabende kommuner er overvejende mindre kommuner med svagt beskatningsgrundlag
og med en overvægt af foranstaltningskrævende elever. For denne
gruppe af kommuner gælder, at udgiftsstigningen som følge af
takstforhøjelsen ikke fuldt ud dækkes ved fordelingen af den
samlede kompensation til kommunerne.
En påvirkning på 0,1 pct. anses ikke for at
være vilkårlig eller tilfældig, f.eks. således at
blot få til- eller fraflyttende elever kan betyde ændringer. Det
»begrænsede« ligger i, at så mange kommuner,
det vil sige 240 kommuner, påvirkes mindre end 0,1 pct. De 21 kommuner
danner tilsyneladende ikke noget mønster, så baggrunden for, at
netop disse lider tab, må søges i lokale forhold. I den
forbindelse kan peges på lokal visitationspraksis som en del af
forklaringen.
Finansieringsudvalget finder ikke, at undersøgelsen
af takstændringerne umiddelbart viser, at der er behov for tilpasninger
i det generelle udligningssystem. Det anbefales dog, at der etableres en
overgangsordning i 2000 og 2001. Der er praksis for at indføre
overgangsordninger i tilfælde af, at større reformer
påfører kommuner tab over en vis størrelse. Den nedre
grænse har i nogle tilfælde været 0,1 pct., i andre 0,3
pct. af beskatningsgrundlaget.
Som opfølgning på takstomlægningen
kunne man i 2002 ud fra regnskabsåret 2001 opgøre omfanget af
udgifter til foranstaltninger inden for udgiftsintervallet mellem den
eksisterende og den foreslåede takst fordelt på kommuneniveau.
Ved at sammenholde dette beløb med kommunernes andel af den i 2000
foretagne bloktilskudskompensation vil man kunne se, om der er sket en
udligning eller en forøgelse af forskellene.
Takstomlægningen har blandt andet til formål
at understøtte den foreslåede nye opgavefordeling mellem amter
og kommuner, som afspejler det ændrede takstniveau, således at
foranstaltninger under det nye takstbeløb tilbydes i kommunale
institutioner, når dette er hensigtsmæssigt i forhold til barnets
behov. Det kunne derfor også være relevant at undersøge, i
hvilken udstrækning den nye opgavefordeling faktisk etableres. Ud fra
de indhentede oplysninger fra 1998 i forbindelse med byrdefordelingsanalysen
kan det opgøres, hvor mange elever der er i amtslige institutioner til
en omkostning under det foreslåede takstbeløb. Dette vil da
kunne sammenlignes med det tilsvarende omfang i 2001.
Undervisningsministeren har oplyst, at Kommunernes
Landsforening har tilsluttet sig følgende model for en
finansieringsmæssig overgangsordning vedrørende årene
2000-2002:
Kommuner med tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget
ifølge Finansieringsudvalgets beregninger kompenseres herfor i hvert
af årene 2000, 2001 og 2002. Det samlede kompensationsbeløb vil
udgøre ca. 12 mio. kr. årligt.
Der afsættes herudover en pulje på 12 mio. kr. pr.
år til finansiering af tilskud, der kan ydes til kommuner efter
ansøgning. Tilskud kan ydes til kommuner, som i forhold til
1998-beregningsgrundlaget kan påvise aktuelle merudgifter, for eksempel
som følge af ændringer i behovet for specialundervisning, som er
særligt tyngende for kommunen i dens aktuelle økonomiske
situation. Der vil endvidere være mulighed for efter ansøgning
at kompensere kommuner i en udsat økonomisk situation for tab, uanset
at disse tab ikke overstiger 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget.
Det bemærkes, at udformningen af ordningen
indebærer, at der også for 2000 udbetales en kompensation til de
berørte kommuner, som er beregnet på helårsbasis, uanset
at takstændringerne først træder i kraft pr. 1. august
2000. Dette sker under hensyn til, at ordningen træder i kraft midt i
et budgetår. Virkningen heraf bliver, idet de beregnede tab
forudsættes reduceret som konsekvens af, at loven ikke har fuld
virkning i 2000, at der i 2000 ydes kompensation ned til 0,04-0,05 pct. af
beskatningsgrundlaget.
Undervisningsministeren har yderligere oplyst, at
regeringen vil sikre, at der sker en samlet vurdering af de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den samlede omlægning
på det sociale område og det undervisningsmæssige
område i forbindelse med gennemførelse af en grundtakstmodel
på det sociale område, og at en samlet løsning i givet
fald vil træde i stedet for den beskrevne overgangsordning i 2002.
Undervisningsministeren har samtidig pointeret, at
indførelse af grundtakstmodellen på det sociale område
ingen nødvendig sammenhæng har med det
undervisningsmæssige område.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Dansk
Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det
stillede ændringsforslag.
Efter Dansk Folkepartis opfattelse er det
grundlæggende rigtigt at lægge opgaverne der, hvor det er mest
hensigtsmæssigt, og gerne så tæt på den enkelte
borger som overhovedet muligt.
Efter lovforslaget skal specialundervisning
tilrettelægges i samarbejde mellem kommuner og amter. Det er efter
forslaget også stadig væk amterne, der skal stå for
specialskoletilbud og rådgivning og for de landsdelsdækkende
institutioner, men kommunerne vil fremover blive ansvarlige for den
specialundervisning, der skal finde sted i den enkelte kommune. Netop
på dette punkt står Dansk Folkeparti meget tvivlende over for, om
kommunerne har den nødvendige bæredygtighed til at løse
disse opgaver.
Det er meget vigtigt, at man holder øje med, at der
er områder inden for specialtilbud og specialrådgivning, som det
efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke for tiden er fagligt forsvarligt at
lægge ud til kommunerne.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1) I den under nr. 10 foreslåede § 56 a
indsættes efter ordene »til
revision«: » senest«, og »2005-2006«
ændres til: »2004-05 «.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 10, at den foreslåede ordning forudsættes
evalueret efter 3 år, således at der foreligger et resultat af
evalueringen til brug for udarbejdelse af lovforslag i 2004-05 med henblik
på fremsættelse i oktober 2005.
Som det er tilkendegivet i forbindelse med
Uddannelsesudvalgets behandling af lovforslaget, vil der både blive
foretaget en løbende evaluering og en evaluering efter 3 år, det
vil sige efter afslutningen af skoleåret 2002-2003.
Både disse evalueringer og udefrakommende
begivenheder, som f.eks. ændringer i anden lovgivning, kan naturligvis
tænkes at give anledning til ændringer på andre tidspunkter
end i folketingsåret 2005-06, som er foreslået i § 1, nr. 10, som
tidspunktet for en lovrevision.
For at markere, at et tidligere tidspunkt kan blive
aktuelt, foreslås der derfor indsat ordet »senest« foran den
foreslåede tidsangivelse.
Da drøftelserne om lovforslaget har vist, at der
må forventes en betydelig interesse for, at evalueringsresultaterne og
konklusionerne heraf kan præsenteres på et tidligere tidspunkt
end forudsat ved lovforslagets fremsættelse, foreslås det seneste
tidspunkt for fremsættelse af revisionslovforslag fremrykket et
år til folketingsåret 2004-05.
Hans Peter Baadsgaard (S)
fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)
Anders Mølgaard (V) nfmd.
Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)
Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Retsinformation · 9. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Udvidet adgang til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning) Retsinformation · 16. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.) Retsinformation · 5. september 2009
- 1997 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SPECIALUNDERVISNING I DAGBEHANDLINGSTILBUD OG ANBRINGELSESSTEDER) NR L 14 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 28. juni 2007
- DOMSTOLENS DOM AF 28. NOVEMBER 1989. - ANITA GROENER MOD MINISTER FOR EDUCATION OG CITY OF DUBLIN VOCATIONAL EDUCATIONAL COMMITTEE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HIGH COURT - IRLAND. - ARBEJDSKRAFTENS FRI BEVAEGELIGHED - KENDSKAB TIL MODTAGERLANDETS OFFICIELLE SPROG. - SAG 379/87 EU-domme · 28. november 1989