Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

1999/1 BTL 97Betænkning over lovforslagFolketinget11. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 23. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om folkeskolen

(Ændret opgavefordeling vedrørende den

vidtgående specialundervisning)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Danske Døgninstitutioner,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Kommunernes Landsforening,

Landsforeningen Autisme,

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og

Storstrøms Amt.

Der er af undervisningsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Undervisningsministeren bemærker, at det overordnede

mål med lovforslaget er, at børn og unge, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte, så vidt

muligt skal have den nødvendige specialundervisning ved

bopælskommunens foranstaltning.

Ca. 3/5 af de elever, som i dag

får vidtgående specialundervisning, undervises i kommunale

Læs alt

folkeskoler efter overenskomst mellem de pågældende amtskommuner

og kommuner. Udgifterne hertil afholdes af amtskommunerne, dog bidrager

kommunerne med et fast beløb på ca. 60.000 kr. pr. elev på

årsbasis.

Udvalget har af undervisningsministeren fået oplyst,

at udgiften til særlig støtteundervisning i et omfang svarende

til ca. 10 ugentlige timer udgør ca. 161.000 kr. på

årsbasis, og at dette støtteomfang er almindeligt, når det

drejer sig om vidtgående specialundervisning, der gennemføres i

den kommunale folkeskole.

I den helt overvejende del af disse tilfælde er det

sagligt unødvendigt, at amtskommunen inddrages i vurderingen af

elevens behov for specialundervisning, og inddragelsen sker alene for, at

amtskommunen kan påtage sig finansieringen.

Lovforslaget indebærer derfor, at elevens

bopælskommune får kompetence til at træffe afgørelse

om, hvorvidt elevens behov for specialundervisning m.v. skal opfyldes ved

kommunens egen foranstaltning eller ved amtskommunens foranstaltning. Hvis

kommunen henviser eleven til amtskommunen, træffer amtsrådet

afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen i

samarbejde med kommunen og de berørte parter.

Kommunens afgørelse træffes om

nødvendigt i samarbejde med amtskommunens specialister eller anden

lignende speciel sagkundskab.

For at sikre sammenhængen mellem opgavefordeling og

fordeling af det økonomiske ansvar forudsætter lovforslaget, at

det kommunale takstbeløb hæves til ca. 161.000 kr., og at

kommunerne kompenseres herfor over bloktilskuddene gennem en tilsvarende

nedsættelse af de amtskommunale bloktilskud.

Denne omlægning er forberedt gennem årelange

drøftelser, udvalgsbehandlinger og forsøgsordninger, som til

stadighed har været ledsaget af stor bekymring for, om alle kommuner

vil kunne magte opgaven, og om alle kommuner vil arbejde seriøst og

samvittighedsfuldt for, at alle børn og unge med særlige

vanskeligheder får den støtte, som den enkelte har behov

for.

En sådan bekymring deles af ministeren, som derfor

over for udvalget har tilkendegivet, at Undervisningsministeriet vil

følge udviklingen tæt og gennem en række initiativer tage

skridt til at sikre, at kommunerne varetager opgaverne som forudsat ved

lovforslaget.

Initiativerne omfatter en overgangsordning

vedrørende bloktilskudsreguleringen, der kan lempe merudgifterne

væsentligt for de kommuner, der får særlige merudgifter som

følge af omlægningen, jf. nedenfor. Overgangsordningen er

begrundet i, at ingen kommune med rette skal kunne påberåbe sig,

at en nødvendig foranstaltning må opgives på grund af

finansieringsomlægningen.

Hertil kommer en række initiativer, som omtales

nærmere nedenfor: Vejledning om anvendelse af amternes ekspertise,

gennemførelse af et kvalitetsudviklingsprogram, løbende

overvågning og evaluering efter tre år samt ny

undersøgelse af finansieringsomlægningens udgiftsmæssige

konsekvenser for de enkelte kommuner i 2001.

Nogle organisationer har over for udvalget fremsat

ønske om en præcisering af, at specialundervisning skal sikre,

at eleverne, som det er blevet udtrykt, »får kundskaber, færdigheder og uddannelse på

trods af deres vanskeligheder«.

Undervisningsministeren har over for udvalget

fastslået, at dette allerede fremgår af folkeskolelovens § 3,

stk. 2, nemlig at børn, hvis udvikling kræver en særlig

hensyntagen eller støtte, skal have specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand. For alle børn gælder, at

undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte

elevs behov og forudsætninger, jf. bl.a. folkeskolelovens § 18, stk.

1-4. Desuden fremgår det af bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni

1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, hvordan dette nærmere skal eller kan ske i forhold til elever

med særlige behov, som ikke kan tilgodeses inden for rammerne af den

almindelige undervisning, med tilhørende vejledning. Endvidere vil der

blive udsendt en fyldig vejledning om den pædagogisk-psykologiske

rådgivning.

Med henblik på at sikre de forskellige

handicapgrupper den bedst mulige undervisning og støtte vil den

kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning ofte skulle inddrage

særlig sagkundskab f.eks. fra en amtskommune eller fra et lands- eller

landsdelsdækkende videnscenter for det pågældende

handicapområde.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er

der under overskriften »Høring« i 3.

afsnit anført følgende:

»

Da det ikke er

muligt for hver enkelt kommune at oparbejde en ekspertise inden for alle

handicapområder, forudsættes det endvidere, at kommunerne fortsat

får adgang til at drage nytte af den fornødne ekspertise, der

findes i amterne, og at kommunerne benytter denne ekspertise i relevant

omfang.«

Tilsvarende indeholder undervisningsministerens skriftlige

fremsættelse af lovforslaget den 17. november 1999 i 3. tekstafsnit

følgende tilkendegivelse:

»

og det

forventes, at amternes ekspertise i forhold til børn og unge med

særligt vidtgående behov opretholdes og anvendes af kommunerne i

relevant omfang. «

Ministeren har over for udvalget givet udtryk for, at den

revision af vejledningen om folkeskolens specialundervisning, som vil

være nødvendig efter en vedtagelse af lovforslaget, vil komme

til at indeholde formuleringer om kommuners anvendelse af amters ekspertise

svarende hertil.

Det planlagte udviklingsprogram, som er skitseret i

bemærkningerne til lovforslaget, skal medvirke til en udvikling af

kvaliteten i undervisningen og hermed til en yderligere sikring af den

individuelle tilrettelæggelse og gennemførelse af

undervisningen. Udviklingsarbejdet sættes i gang af

Undervisningsministeriet, og der forudsættes efter aftale med de

interesserede parter tilrettelagt en kontakt- og samarbejdsform, der

også på længere sigt kan bidrage til udviklingen på

området.

I overensstemmelse med Landsudvalgets og

Opgavekommissionens anbefalinger forudsættes amtskommunerne og

kommunerne selv at varetage det fælles ansvar for den samlede

opgavevaretagelse, f.eks. gennem regionale eller lokale samarbejdsordninger

efter behov.

Udviklingsprogrammet skal omfatte følgende

temaer:

Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af

undervisningen.

Forældre-skole-samarbejde.

Skoleindretning og undervisningsmidler.

Leder- og lærerkvalifikationer.

Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og

beskæftigelse.

Samordnet indsats skolefritid.

Ansvars- og opgavefordeling, formidling af viden.

Undervisningsministeren har over for udvalget

tilkendegivet at ville lægge vægt på, at

udviklingsprogrammet kommer til at bidrage til en øget kvalitet i

opgavevaretagelsen i forhold til alle handicapgrupper.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

vil den foreslåede ændring blive fulgt løbende og

evalueret efter 3 år, således at der foreligger et resultat til

brug for udarbejdelse af et lovforslag med henblik på

fremsættelse i folketingsåret 2005-06. Da ikke blot evalueringen

efter 3 år, det vil sige efter afslutningen af skoleåret

2002-2003, men også den løbende evaluering kan give anledning

til ændringer i den foreslåede nyordning, er det fundet mest

hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, at en lovrevision kan komme

på tale på et tidligere tidspunkt. Der henvises herom til det

stillede ændringsforslag, jf. nedenfor.

Evalueringen og den forudgående observation af

lovens virkninger vil efter Undervisningsministeriets foreliggende planer

især omfatte:

Vurderinger af, hvorvidt finansieringsomlægningen giver

anledning til, at kommuner opgiver at iværksætte

nødvendige foranstaltninger for børn og unge med behov for

vidtgående specialundervisning.

Vurderinger af, hvorvidt manglende faglige forudsætninger giver

anledning til, at kommuner visiterer børn og unge til

utilstrækkelige foranstaltninger.

Igangsætning af undersøgelser og drøftelser i et

centralt udvalg, som til brug for udviklingsprogrammet er nedsat af

Undervisningsministeriet, med deltagelse fra en bred kreds af områdets

interessenter. Arbejdet vil bl.a. omfatte de ovenfor nævnte

udviklingstemaer, en kortlægning af de lokale, regionale eller

landsdækkende rådgivningsfunktioner og vurderinger af, om der

indtræder en positiv kvalitetsudvikling i de kommunale og amtskommunale

tilbud.

Indsamling og analyse af statistiske oplysninger om vidtgående

specialundervisning til brug for de nævnte vurderinger.

En sammenlignende analyse af klagesagernes art, antal og udfald

før og efter lovændringen.

Det er hensigten, at det centrale udvalg skal rapportere

løbende til Undervisningsministeriet, således at ministeren

får mulighed for at følge udviklingen på nært hold

med henblik på stillingtagen til, om der er brug for justeringer af

regler og vejledninger m.v.

Det forudsættes, at ministeren orienterer

Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at udvalgets medlemmer

også kan følge udviklingen tæt i årene, indtil der

skal udarbejdes et lovrevisionsforslag. I givet fald vil en sådan

orientering kunne give anledning til temamøder eller lignende med

henblik på uddybende drøftelser.

Finansieringsudvalget har undersøgt de

byrdefordelingsmæssige følger af forslaget om at forhøje

de kommunale takstbeløb. Finansieringsudvalget vurderer disse

følger som »begrænsede«.

Baggrunden herfor er en konstatering af, at 21 kommuner vil få et

udgiftstab på mere end 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. De

tabende kommuner er overvejende mindre kommuner med svagt beskatningsgrundlag

og med en overvægt af foranstaltningskrævende elever. For denne

gruppe af kommuner gælder, at udgiftsstigningen som følge af

takstforhøjelsen ikke fuldt ud dækkes ved fordelingen af den

samlede kompensation til kommunerne.

En påvirkning på 0,1 pct. anses ikke for at

være vilkårlig eller tilfældig, f.eks. således at

blot få til- eller fraflyttende elever kan betyde ændringer. Det

»begrænsede« ligger i, at så mange kommuner,

det vil sige 240 kommuner, påvirkes mindre end 0,1 pct. De 21 kommuner

danner tilsyneladende ikke noget mønster, så baggrunden for, at

netop disse lider tab, må søges i lokale forhold. I den

forbindelse kan peges på lokal visitationspraksis som en del af

forklaringen.

Finansieringsudvalget finder ikke, at undersøgelsen

af takstændringerne umiddelbart viser, at der er behov for tilpasninger

i det generelle udligningssystem. Det anbefales dog, at der etableres en

overgangsordning i 2000 og 2001. Der er praksis for at indføre

overgangsordninger i tilfælde af, at større reformer

påfører kommuner tab over en vis størrelse. Den nedre

grænse har i nogle tilfælde været 0,1 pct., i andre 0,3

pct. af beskatningsgrundlaget.

Som opfølgning på takstomlægningen

kunne man i 2002 ud fra regnskabsåret 2001 opgøre omfanget af

udgifter til foranstaltninger inden for udgiftsintervallet mellem den

eksisterende og den foreslåede takst fordelt på kommuneniveau.

Ved at sammenholde dette beløb med kommunernes andel af den i 2000

foretagne bloktilskudskompensation vil man kunne se, om der er sket en

udligning eller en forøgelse af forskellene.

Takstomlægningen har blandt andet til formål

at understøtte den foreslåede nye opgavefordeling mellem amter

og kommuner, som afspejler det ændrede takstniveau, således at

foranstaltninger under det nye takstbeløb tilbydes i kommunale

institutioner, når dette er hensigtsmæssigt i forhold til barnets

behov. Det kunne derfor også være relevant at undersøge, i

hvilken udstrækning den nye opgavefordeling faktisk etableres. Ud fra

de indhentede oplysninger fra 1998 i forbindelse med byrdefordelingsanalysen

kan det opgøres, hvor mange elever der er i amtslige institutioner til

en omkostning under det foreslåede takstbeløb. Dette vil da

kunne sammenlignes med det tilsvarende omfang i 2001.

Undervisningsministeren har oplyst, at Kommunernes

Landsforening har tilsluttet sig følgende model for en

finansieringsmæssig overgangsordning vedrørende årene

2000-2002:

Kommuner med tab på mere end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget

ifølge Finansieringsudvalgets beregninger kompenseres herfor i hvert

af årene 2000, 2001 og 2002. Det samlede kompensationsbeløb vil

udgøre ca. 12 mio. kr. årligt.

Der afsættes herudover en pulje på 12 mio. kr. pr.

år til finansiering af tilskud, der kan ydes til kommuner efter

ansøgning. Tilskud kan ydes til kommuner, som i forhold til

1998-beregningsgrundlaget kan påvise aktuelle merudgifter, for eksempel

som følge af ændringer i behovet for specialundervisning, som er

særligt tyngende for kommunen i dens aktuelle økonomiske

situation. Der vil endvidere være mulighed for efter ansøgning

at kompensere kommuner i en udsat økonomisk situation for tab, uanset

at disse tab ikke overstiger 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes, at udformningen af ordningen

indebærer, at der også for 2000 udbetales en kompensation til de

berørte kommuner, som er beregnet på helårsbasis, uanset

at takstændringerne først træder i kraft pr. 1. august

2000. Dette sker under hensyn til, at ordningen træder i kraft midt i

et budgetår. Virkningen heraf bliver, idet de beregnede tab

forudsættes reduceret som konsekvens af, at loven ikke har fuld

virkning i 2000, at der i 2000 ydes kompensation ned til 0,04-0,05 pct. af

beskatningsgrundlaget.

Undervisningsministeren har yderligere oplyst, at

regeringen vil sikre, at der sker en samlet vurdering af de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den samlede omlægning

på det sociale område og det undervisningsmæssige

område i forbindelse med gennemførelse af en grundtakstmodel

på det sociale område, og at en samlet løsning i givet

fald vil træde i stedet for den beskrevne overgangsordning i 2002.

Undervisningsministeren har samtidig pointeret, at

indførelse af grundtakstmodellen på det sociale område

ingen nødvendig sammenhæng har med det

undervisningsmæssige område.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Dansk

Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det

stillede ændringsforslag.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse er det

grundlæggende rigtigt at lægge opgaverne der, hvor det er mest

hensigtsmæssigt, og gerne så tæt på den enkelte

borger som overhovedet muligt.

Efter lovforslaget skal specialundervisning

tilrettelægges i samarbejde mellem kommuner og amter. Det er efter

forslaget også stadig væk amterne, der skal stå for

specialskoletilbud og rådgivning og for de landsdelsdækkende

institutioner, men kommunerne vil fremover blive ansvarlige for den

specialundervisning, der skal finde sted i den enkelte kommune. Netop

på dette punkt står Dansk Folkeparti meget tvivlende over for, om

kommunerne har den nødvendige bæredygtighed til at løse

disse opgaver.

Det er meget vigtigt, at man holder øje med, at der

er områder inden for specialtilbud og specialrådgivning, som det

efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke for tiden er fagligt forsvarligt at

lægge ud til kommunerne.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1) I den under nr. 10 foreslåede § 56 a

indsættes efter ordene »til

revision«: » senest«, og »2005-2006«

ændres til: »2004-05 «.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 10, at den foreslåede ordning forudsættes

evalueret efter 3 år, således at der foreligger et resultat af

evalueringen til brug for udarbejdelse af lovforslag i 2004-05 med henblik

på fremsættelse i oktober 2005.

Som det er tilkendegivet i forbindelse med

Uddannelsesudvalgets behandling af lovforslaget, vil der både blive

foretaget en løbende evaluering og en evaluering efter 3 år, det

vil sige efter afslutningen af skoleåret 2002-2003.

Både disse evalueringer og udefrakommende

begivenheder, som f.eks. ændringer i anden lovgivning, kan naturligvis

tænkes at give anledning til ændringer på andre tidspunkter

end i folketingsåret 2005-06, som er foreslået i § 1, nr. 10, som

tidspunktet for en lovrevision.

For at markere, at et tidligere tidspunkt kan blive

aktuelt, foreslås der derfor indsat ordet »senest« foran den

foreslåede tidsangivelse.

Da drøftelserne om lovforslaget har vist, at der

må forventes en betydelig interesse for, at evalueringsresultaterne og

konklusionerne heraf kan præsenteres på et tidligere tidspunkt

end forudsat ved lovforslagets fremsættelse, foreslås det seneste

tidspunkt for fremsættelse af revisionslovforslag fremrykket et

år til folketingsåret 2004-05.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Anders Mølgaard (V) nfmd.

Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)

Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter