Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af skattestyrelsesloven
(Bindende ligningssvar fra kommunerne)
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. februar 2003 og var til 1.
behandling den 27. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget
henvises
til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 20. december 2002 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del bilag 175. Den 20. januar 2003 sendte
skatteministeren
de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del bilag 218.
Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i
lovforslagets
bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter ideen om
bindende ligningssvar varmt, fordi det kan gøre hverdagen lettere for mange
skatteborgere. Der er dog tre forhold, som SF har fundet, at der var særlig
grund til at være opmærksom på. For det første, om ikke det er
uhensigtsmæssigt, at det er en begrænset kreds af skatteydere, der kan
benytte
ordningen. For det andet, om ordningen kan skabe usikkerhed om fortolkningen
af
nye lovbestemmelser. For det tredje, om ordningen kan betyde væsentlige
merudgifter for de kommunale skattemyndigheder, der jo i så fald skal
kompenseres via DUT-princippet.
SF har noteret sig, at skatteministeren under behandlingen af
lovforslaget har tilkendegivet, at han ikke forventer problemer for nogen af
de
tre indvendingers vedkommende. SF vil følge implementeringen af lovforslaget
og
sikre sig, at virkeligheden lever op til skatteministerens tilkendegivelser
og
SF´s ønsker. SF kan på den baggrund støtte lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1, om prisen for bindende ligningssvar ikke
indebærer konkurrenceforvridning i forhold til private skatterådgivere, til
skatteministeren
Spm. 2 om, hvilke tilfælde der anses for »mindre
komplicerede forhold«, til skatteministeren
Spm. 3 om ministerens holdning til, at forslaget om
bindende ligningssvar alene skal gælde for lønmodtagere, til skatteministeren
Spm. 4 om, hvorvidt der kan forventes bindende
ligningssvar umiddelbart efter ny lovgivning og før praksisdannelse, til
skatteministeren
Spm. 5 om bindende ligningssvar i sammenhæng med ny
lovgivning, til skatteministeren
Spm. 6 om betænkeligheder ved, at skatteyderne stilles
forskelligt, alt efter om de har modtaget bindende ligningssvar eller ej, til
skatteministeren
Spm. 7 om bindende ligningssvar i forhold til spørgsmål,
der er indanket for Højesteret, til skatteministeren
Spm. 8 om baggrunden for, at prisen for bindende
ligningssvar fastsættes til 300 kr. og ikke til 1.800 kr. som ved
Ligningsrådet, til skatteministeren
Spm. 9 om begrundelse for, at lovforslaget ikke vil
indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, til skatteministeren
Spm. 10 om Told- og Skattestyrelsens tidsforbrug ved
sager om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, til skatteministeren
Spm. 11, om spørgsmål fra erhvervsdrivende om bindende
ligningssvar ikke vil forrykke ligningsmyndighedernes arbejdsopgaver, til
skatteministeren
Spm. 12, om lovforslaget ikke vil medføre forespørgsler
fra skatterådgivere for at spare egen arbejdsindsats, til skatteministeren
Spm. 13 om forventet antal årlige spørgsmål om bindende
ligningssvar og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til skatteministeren
2
Spm. 14 om årlige antal bindende forhåndsbeskeder fra
Ligningsrådet, til skatteministeren
Spm. 15 om skøn over antallet af bindende
forhåndsbeskeder i 2002, som kunne være erstattet af bindende ligningssvar,
til skatteministeren
Spm. 16 om, at lovforslaget ikke løser problemet med
ansættelse af overdragelsesværdi mellem hovedaktionær/selskab m.v., til
skatteministeren
Spm. 17 om forhåndsudtalelse vedrørende værdiansættelse i
påtænkte interne overdragelser, til skatteministeren
Spm. 18, om forhåndsudtalelser bortfalder, når der
fremover kan indhentes bindende ligningssvar, til skatteministeren
Spm. 19 om udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen ved
bindende ligningssvar, der berører mange ansatte, til skatteministeren
Spm. 20, om kommunerne ikke burde have pligt til at
indhente udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen, til skatteministeren
Spm. 21, om arbejdsgiverkontrollen er bundet af bindende
ligningssvar, til skatteministeren
Spm. 22 om arbejdsgiverkontrollens adgang til at give
pålæg til arbejdsgivere, når den ansatte har indhentet bindende ligningssvar,
til skatteministeren
Spm. 23, om det ikke vil være rimeligt at undtage
udtalelser om ny lovgivning fra bindende ligningssvar, til skatteministeren
Spm. 24 om antallet af bindende forhåndsbeskeder
vedrørende pensionsbeskatningslovens § 15 A fra ligningsrådet, til
skatteministeren
Spm. 25, om der alternativt i sager fremover som nævnt i
spm. 4 kan indhentes bindende ligningssvar, til skatteministeren
Spm. 26, om i hvor stort omfang bindende ligningssvar
forventes at erstatte bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet, til
skatteministeren
Spm. 27 om forventede besparelser i ToldSkat ved nedgang
i antallet af bindende forhåndsbeskeder, til skatteministeren
Spm. 28 om DUT-forhandlinger med kommunerne, til
skatteministeren
Spm. 29 om muligheden for indhentelse af bindende
ligningssvar om værdiansættelsespørgsmål, til skatteministeren
Spm. 30 om redegørelse for juridiske problemer forbundet
med, at bindende ligningssvar vil fungere som præjudicel myndighed i forhold
til nye lovbestemmelser, til skatteministeren
Spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der undtager lovbestemmelser vedtaget inden for de sidste 2
år fra ordningen med bindende ligningssvar, til skatteministeren
3
Kopi af skatteministerens svar på spørgsmål nr. S 2191 om
revision af lovgivningen for virksomhedsordningen
4
Spm. 32, om ikke den kommunale skatteforvaltning vil
blive påført merarbejde, til skatteministeren
Spm. 33 om, hvordan ministeren vil sikre ensartethed i
bindende ligningssvar henset til den uens kommunestruktur, til
skatteministeren
Spm. 34 om forskelle på »små selskaber« og »store
personligt ejede virksomheder«, til skatteministeren
Spm. 35, om færre sager ved Ligningsrådet og
Landsskatteretten ikke blot ender som bindende ligningssvar i kommunerne, til
skatteministeren
Spm. 36 om, at bindende ligningssvar kun koster penge for
personer, men ikke for firmaer, til skatteministeren
5
Spm. 37, om bindende ligningssvar også vil omfatte
fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov, til skatteministeren
Spm. 38, om bindende ligningssvar også vil omfatte
overgangsordninger i ny aktieavancebeskatningslov, til skatteministeren
Spm. 39, om lovforslaget vil indebære, at der kan gives
bindende ligningssvar vedrørende personers beskatning af aktieavance, men
ikke ved værdiansættelse ved afståelse af aktier til nærtstående, til
skatteministeren
Spm. 40, om bindende ligningssvar også vil omfatte
fortolkningen af vedtagne regler i L 67, til skatteministeren
Spm. 41 om bindende ligningssvar vedrørende aktier i et
ansættelsesforhold, til skatteministeren
6
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse samt
frist for spørgsmål m.m.
7
1. udkast til betænkning
8
Kopi af skatteministerens svar på spørgsmål 89 (alm. del
bilag 287) om dokumentationskrav fra de kommunale skattemyndigheders side i
forbindelse med anvendelse af befordringsfradraget, fra skatteministeren
9
Spm. 42 om ministerens holdning til en ændring af den
foreslåede gebyrbestemmelse, til skatteministeren
10
Spm. 43 om gennemførelse af skærpet praksis over for
skatteydere før udløbet af 5-års-gyldigheden for bindende ligningssvar, til
skatteministeren
Spm. 44 om ministerens holdning til oprettelse af en
central enhed, der skal behandle bindende ligningssvar, til skatteministeren
11
Svar på spm. 1, om prisen for bindende ligningssvar ikke
indebærer konkurrenceforvridning i forhold til private skatterådgivere, fra
skatteministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke tilfælde der anses for »mindre
komplicerede forhold«, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om ministerens holdning til, at forslaget
om bindende ligningssvar alene skal gælde for lønmodtagere, fra
skatteministeren
Svar på spm. 4 om, hvorvidt der kan forventes bindende
ligningssvar umiddelbart efter ny lovgivning og før praksisdannelse, fra
skatteministeren
Svar på spm. 5 om bindende ligningssvar i sammenhæng med
ny lovgivning, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om betænkeligheder ved, at skatteyderne
stilles forskelligt, alt efter om de har modtaget bindende ligningssvar eller
ej, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om bindende ligningssvar i forhold til
spørgsmål, der er indanket for Højesteret, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om baggrunden for, at prisen for bindende
ligningssvar fastsættes til 300 kr. og ikke til 1.800 kr. som ved
Ligningsrådet, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om begrundelse for, at lovforslaget ikke
vil indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om Told- og Skattestyrelsens tidsforbrug
ved sager om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, fra skatteministeren
Svar på spm. 11, om spørgsmål fra erhvervsdrivende om
bindende ligningssvar ikke vil forrykke ligningsmyndighedernes
arbejdsopgaver, fra skatteministeren
Svar på spm. 12, om lovforslaget ikke vil medføre
forespørgsler fra skatterådgivere for at spare egen arbejdsindsats, fra
skatteministeren
Svar på spm. 13 om forventet antal årlige spørgsmål om
bindende ligningssvar og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra
skatteministeren
12
Svar på spm. 14 om årlige antal bindende forhåndsbeskeder
fra Ligningsrådet, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om skøn over antallet af bindende
forhåndsbeskeder i 2002, som kunne være erstattet af bindende ligningssvar,
fra skatteministeren
Svar på spm. 16 om, at lovforslaget ikke løser problemet
med ansættelse af overdragelsesværdi mellem hovedaktionær/selskab m.v., fra
skatteministeren
Svar på spm. 17 om forhåndsudtalelse vedrørende
værdiansættelse i påtænkte interne overdragelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om forhåndsudtalelser bortfalder, når der
fremover kan indhentes bindende ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen
ved bindende ligningssvar, der berører mange ansatte, fra skatteministeren
Svar på spm. 20, om kommunerne ikke burde have pligt til
at indhente udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen, fra skatteministeren
Svar på spm. 21, om arbejdsgiverkontrollen er bundet af
bindende ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om arbejdsgiverkontrollens adgang til at
give pålæg til arbejdsgivere, når den ansatte har indhentet bindende
ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 23, om det ikke vil være rimeligt at undtage
udtalelser om ny lovgivning fra bindende ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 24 om antallet af bindende forhåndsbeskeder
vedrørende pensionsbeskatningslovens § 15 A fra ligningsrådet, fra
skatteministeren
Svar på spm. 25, om der alternativt i sager som nævnt i
spm. 24 kan indhentes bindende ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 26, om i hvor stort omfang bindende
ligningssvar forventes at erstatte bindende forhåndsbeskeder fra
Ligningsrådet,
fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om forventede besparelser i ToldSkat ved
nedgang i antallet af bindende forhåndsbeskeder, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om DUT-forhandlinger med kommunerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 29 om muligheden for indhentelse af bindende
ligningssvar om værdiansættelsespørgsmål, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om redegørelse for juridiske problemer
forbundet med, at bindende ligningssvar vil fungere som præjudicel myndighed
i forhold til nye lovbestemmelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der undtager lovbestemmelser vedtaget inden for de sidste 2
år fra ordningen med bindende ligningssvar, fra skatteministeren
13
Svar på spm. 43 om gennemførelse af skærpet praksis
overfor skatteydere før udløbet af 5-års-gyldigheden for bindende
ligningssvar, fra skatteministeren
Svar på spm. 44 om ministerens holdning til oprettelse af
en central enhed, der skal behandle bindende ligningssvar, fra
skatteministeren
14
Svar på spm. 42 om ministerens holdning til en ændring af
den foreslåede gebyrbestemmelse, fra skatteministeren
15
Svar på spm. 32, om ikke den kommunale skatteforvaltning
vil blive påført merarbejde, fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om, hvordan ministeren vil sikre
ensartethed i bindende ligningssvar henset til den uens kommunestruktur, fra
skatteministeren
Svar på spm. 34 om forskelle på »små selskaber« og »store
personligt ejede virksomheder«, fra skatteministeren
Svar på spm. 35, om færre sager ved Ligningsrådet og
Landsskatteretten ikke blot ender som bindende ligningssvar i kommunerne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 36 om, at bindende ligningssvar kun koster
penge for personer, men ikke for firmaer, fra skatteministeren
16
Svar på spm. 37, om bindende ligningssvar også vil
omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren
Svar på spm. 38, om bindende ligningssvar også vil
omfatte overgangsordninger i ny aktieavancebeskatningslov, fra
skatteministeren
Svar på spm. 39, om lovforslaget vil indebære, at der kan
gives bindende ligningssvar vedrørende personers beskatning af aktieavance,
men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af aktier til nærtstående, fra
skatteministeren
Svar på spm. 40, om bindende ligningssvar også vil
omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, fra skatteministeren
Svar på spm. 41 om bindende ligningssvar vedrørende
aktier i et ansættelsesforhold, fra skatteministeren
Bilag 2
7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 2:
Efter lovforslagets bemærkninger går forslaget ud på, at en
skatteyder med mindre komplicerede forhold kan få et bindende ligningssvar. I
lovteksten fremgår intet herom dog kan der efter den foreslåede § 20 G i
skattestyrelsesloven afvises bindende ligningssvar i visse sager. Ministeren
bedes på den baggrund oplyse, hvilke tilfælde der falder ind under begrebet
»mindre komplicerede forhold«. Herunder bedes specifikt oplyst, om
skattemyndighederne kan afvise at give bindende ligningssvar i sager om
fordeling af en salgssum i forbindelse med salg af en landbrugsejendom,
herunder fastsættelse af værdi af beholdninger, opgørelse af
afskrivningsgrundlag, værdiansættelse af stuehus hvilke spørgsmål
formentlig
må anses som meget vanskelige inden for skattelovgivningen, og derfor typisk
vil være forbundet med et betydeligt tidsforbrug.
Svar:
Lovforslaget omfatter spørgsmål vedrørende personligningen
herunder spørgsmål vedrørende personligt erhvervsdrivende men ikke
spørgsmål
vedrørende hovedaktionærer og selskaber.
Spørgsmål inden for denne del af personligningen vil ofte
vedrøre mindre komplicerede forhold, hvilket bevirker at disse spørgsmål som
udgangspunkt vil kunne besvares indenfor en kortere tidsrum.
Det kan dog ikke udelukkes, at der indenfor denne gruppe også
vil optræde spørgsmål af mere kompliceret karakter. Afgrænsningen mellem
komplicerede spørgsmål og mindre komplicerede spørgsmål er imidlertid ikke en
lovgivningsmæssig
operationel afgrænsning. Lovudkastet bygger således heller ikke på en sådan
afgrænsning. Bemærkningen i forarbejderne om mindre komplicerede forhold
tjener
alene til at beskrive kerneområdet for de spørgsmål, som vil blive besvaret
under ordningen.
I den foreslåede ordning har kommunerne mulighed for at afvise
at give bindende ligningssvar i en række situationer blandt andet, hvor
spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden
sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Afvisningsmuligheden tjener som en sikkerhedsventil for
kommunerne til at undgå hurtigt at skulle besvare et spørgsmål på det
fremrykkede tidspunkt, hvor afgørelsen kan skabe risiko for uensartet
praksis,
urigtigt svar eller stort provenutab.
Afvisningsmuligheden dækker dog ikke den situation, at en
kommune måtte ønske at afvise en sag, fordi kommunen anser en besvarelse for
at
være for tidskrævende. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at
skatteyderen ved bindende ligningssvar forelægger det relevante materiale for
kommunen, der blot foretager samme vurderinger i forbindelse med besvarelsen,
som kommunen i dag foretager i forbindelse med uforbindende vejledninger af
skatteydere og i forbindelse med den endelige ligning af skatteyderen. Med
bindende ligningssvar foretager kommunen blot denne vurdering på et tidligere
tidspunkt til glæde for skatteyderne, der opnår en tidligere endelig
afklaring
af deres skattemæssige forhold.
Afvisningsmuligheden skal således ikke anvendes til at afvise
eksempelvis sager om fordeling af en salgssum i forbindelse med salg af en
landbrugsejendom, herunder værdiansættelse af beholdninger eller stuehus samt
opgørelse af afskrivningsgrundlag.
Det er min opfattelse, at navnlig fordelings- og
værdiansættelsesspørgsmål vil være velegnede til besvarelse under ordningen
med
bindende ligningssvar, forudsat at det tidspunkt, for hvilket værdien ønskes
oplyst ikke ligger længere ud i fremtiden. Er dette tilfældet må spørgsmålet
afvises.
Spørgsmål 7:
Hvad skal skattemyndighederne svare i forbindelse med spørgsmål
om bindende ligningssvar, hvis Skatteministeriet har anket en sag til
Højesteret skal skattemyndighederne svare på baggrund af landsrettens dom,
eller skal de svare på baggrund af, hvad Skatteministeriet mener i
forbindelse
med anken? Se f.eks. HRD af 14.02.2003, hvor Højesteret ændrede et
befordringsfradrag for en offentlig ansat, som havde fået skattefri
udstationeringsgodtgørelse.
Svar:
Skattemyndighedernes grundlag for besvarelse af en anmodning om
bindende ligningssvar vil være den eksisterende praksis. Hvis der verserer en
retssag, hvor hidtidig praksis anfægtes, vil domstolenes eventuelle ændring
eller underkendelse af denne praksis først være fastslået, når der foreligger
en endelig dom. Dette betyder, at hvis Skatteministeriet har anket en
landsretsdom til Højesteret, vil grundlaget for afgivelse af et bindende
ligningssvar indtil Højesteretsdommens afsigelse fortsat være indholdet af
hidtidig praksis, uanset om landsretten måtte have ændret eller underkendt
denne praksis.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren nærmere begrunde, hvorfor han ikke tror, at
lovforslaget vil indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, når henses
til
nedenstående:
Kun et mindretal af lønmodtagerne og ca. 33 pct. af de
erhvervsdrivende udtages normalt til nærmere kontrol. Det er langt fra givet,
at de sager, hvor der nu kan forventes bindende ligningssvar, ville være
udtaget til kontrol.
Der er væsentlig forskel på at tage stilling til et
fradrag eller en avance, der fremgår af en selvangivelse, eller gennemgå en
række indsendte papirer, set i forhold til at udsende en skrivelse med svar,
efterbehandle denne og fremsende kopi til ToldSkat, lave tidsregistrering
m.v.
Herunder må det antages, at selv i tilfælde, hvor skattemyndighederne ville
have undersøgt et fradrag m.v., vil sagsbehandlingen (ved godkendelse) være
mindre end ved skriftligt at besvare en forespørgsel om bindende
ligningssvar.
Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at der
forventes færre klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten. I
hvilket omfang giver det den kommunale skattemyndighed en besparelse?
Svar:
Ad a) Jeg er enig med udvalget i, at det er vanskeligt at vide i
hvilket omfang der anmodes om bin~dende ligningssvar af skatteydere, der af
kommunen ville være udtaget til kontrol. Jeg er imid~ler~tid af den
opfattelse,
at den tid, der bruges til at afklare ligningsmæssige problemer i
for~bin~delse
med bindende ligningssvar, i et ikke ubetydeligt omfang erstatter den tid,
der
skal anvendes på efterfølgende kontrol. Jeg mener derfor fortsat, at bindende
ligningssvar ikke vil kræve øgede res~sourcer hos kommunerne, men måske en
anden fordeling af ressourcerne.
Ad b) Spørgsmålet synes at forudsætte, at bindende ligningssvar
vil kræve betydeligt mere bu~reau~krati end den sædvanlige ligningsmæssige
behandling af et skattemæssigt spørgsmål. Jeg kan nu ikke se, at der er så
stor
forskel. Den, der beder om bindende ligningssvar, skal have for~mu~leret sit
spørgsmål skriftligt og have oplyst alle omstændigheder af betydning for
svaret, inden det indsendes. Både en ansættelsesændring og et bindende
ligningssvar skal være i overensstem~melse med lovgivning og praksis og i
øvrigt i overensstemmelse med forvaltningsloven. Hvad an~går registrering af
svaret må jeg bemærke, at der også i forbindelse med behandling af
lig~ningsmæssige
ændringer foregår registrering af tidsforbrug og kontrolproces. Jeg mener
derfor, at bindende ligningssvar ikke vil give anledning til markante
ændringer
i tidsforbruget.
Ad c) Klagesager medfører erfaringsmæssigt større krav til
begrundelse, henvisning til retsregler og dokumentation end sager, der
afsluttes uden påklage. Forhåndsafklaring af ligningsmæssige problemer ved
hjælp af bindende ligningssvar må antages i hvert fald på sigt at
reducere
antal~let af klagesager ved ankenævnene og Lands~skatteretten, og det er
derfor
min forventning, at kom~munerne vil opnå en besparelse på de ressourcer, der
varetager betjeningen af ankenævnene.
Spørgsmål 16:
Kan ministeren bekræfte, at der ikke ved lovforslaget løses det
problem, som skatteydere ofte har, nemlig at få oplyst, hvilken værdi
skattemyndighederne vil acceptere som overdragelsesværdi mellem en
hovedaktionær og hans selskab eller mellem to koncernforbundne selskaber?
Svar:
Efter lovforslaget er det ikke muligt at få bindende
ligningssvar om den skattemæssige virkning af en disposition mellem spørgeren
og dennes selskab, når spørgeren er hovedaktionær. Begrundelsen for at
undtage
hovedaktionærspørgsmål fra adgangen til bindende ligningssvar er, at
besvarelsen af disse spørgsmål har en afledet virkning for behandlingen af
selskabets skatteforhold. Da selskaber ikke er foreslået medtaget under
ordningen er hovedaktionærspørgsmål tilsvarende undtaget fra ordningen.
Et spørgsmål om, hvilken værdi skattemyndighederne vil acceptere
som overdragelsesværdi mellem en hovedaktionær og hans selskab eller mellem
to
koncernforbundne selskaber, vil derfor ikke kunne besvares som bindende
ligningssvar.
Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra et hurtigtarbejdende
udvalg med deltagelse fra blandt andet kommunerne. Udvalget har ikke
foreslået
selskaber medtaget.
Jeg har imidlertid allerede for nogen tid siden bedt Told- og
Skattestyrelsen om sammen med kommunerne at skitsere, hvorledes selskaber
hurtigst muligt kan bringes ind under ordningen, idet det selvsagt er mit
ønske, at ordningen bliver så omfattende som muligt. Jeg håber på denne
baggrund at kunne fremsætte et forslag, som inddrager selskaber under
ordningen
måske allerede i næste samling.
Spørgsmål 17:
Kan ministeren bekræfte, at skatteydere og deres rådgivere i dag
har mulighed for at få en forhåndsudtalelse/godkendelse af værdiansættelsen i
en påtænkt intern overdragelse hos de lokale skattemyndigheder?
Svar:
I dag besvarer de kommunale skattemyndigheder henvendelser fra
skatteyderne og yder vejledning om skattemæssige forhold som en del af
ligningsarbejdet.
Med forslaget om bindende ligningssvar skabes der lovhjemmel
for, at disse svar og tilkendegivelser mod betaling af et gebyr kan gøres
bindende således, at skatteyderen kan indrette sig i tillid til svaret uden
risiko for, at skattemyndighederne senere anlægger en anden forståelse af
situationen.
Med lovforslaget ændres ikke på de kommunale skattemyndigheders
forpligtelse til at yde hjælp og vejledning om skattemæssige forhold som led
i
ligningsopgaven. Der vil således også efter lovforslagets gennemførelse kunne
opnås uforbindende svar på skattemæssige spørgsmål i samme omfang som
tidligere.
Spørgsmål 18:
Vil denne mulighed falde bort dels i de tilfælde, hvor der efter
lovforslaget vil kunne indhentes bindende ligningssvar fra de pågældende
myndigheder, dels i de tilfælde, hvor der ikke vil kunne indhentes bindende
ligningssvar fra de lokale myndigheder, fordi spørgsmålet vedrører
overdragelse, hvor et selskab er den ene part?
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 17.
Spørgsmål 30:
Ministeren bedes redegøre for de juridiske problemer forbundet
med, at ordningen med bindende ligningssvar reelt vil fungere som præjudiciel
myndighed i forhold til nye lovbestemmelser, der endnu ikke er fortolket af
Ligningsrådet, Landsskatteretten eller domstolene.
Svar:
Efter den foreslåede ordning med bindende ligningssvar fra
kommunerne er et bindende ligningssvar kun gældende for spørgeren. Andre
skattepligtige kan således ikke støtte ret på svaret. Såfremt et bindende
ligningssvar ikke er korrekt, binder svaret således ikke andre myndigheder
herunder andre kommuner i deres afgørelser i andre tilsvarende sager.
I dag tager kommunerne som de første myndigheder stilling til,
hvordan ny lovgivning skal praktiseres i forbindelse med ligningen i det
første
indkomstår, hvor en ny regel træder i kraft. Af de afgørelser, som kommunerne
træffer i forbindelse med denne ligning, bliver nogle afgørelser påklaget op
i
systemet, hvorved overordnede instanser får mulighed for at prøve kommunernes
afgørelse og herigennem påvirke praksis. Herved dannes en fast praksis for,
hvordan reglen skal forstås og anvendes.
For bindende ligningssvar vedrørende en ny regel vil situationen
være den samme. Blot vil kommunen tage stilling til samme problemstilling på
et
tidligere tidspunkt end ligningen. Jeg ser derfor ingen juridiske problemer
forbundet med, at kommunerne besvarer spørgsmål vedrørende ny lovgivning i
forbindelse med anmodninger om bindende ligningssvar.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.) Retsinformation · 3. maj 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne) Retsinformation · 25. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Primo/ultimoregulering af balanceposter) Retsinformation · 25. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven (Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.) Retsinformation · 19. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne) Retsinformation · 19. februar 2003