Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

2006/1 BSF 56Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. december 2006 af Søren Krarup (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Louise Frevert (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Karin Nødgaard (DF),

Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

forberedelse af en dansk sproglov

Folketinget pålægger regeringen at forberede et forslag til en

dansk sproglov. Formålet er at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik,

der

kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og

samfundsbærende sprog.

Loven skal tage klart sigte på at modvirke, at dansk lider domænetab,

og det skal gennem loven sikres, at det danske sprog bruges og ikke viger for

engelsk inden for videnskab, højere uddannelse, erhvervsliv og offentlig

forvaltning. Der skal ved udformningen af lovgivningen lægges vægt på den

4-punkts-plan, der i 2003 er udformet af Dansk Sprognævn (»Dansk Sprognævns

forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik«).

Det pålægges regeringen at fremsætte lovforslag i begyndelsen af

folketingssamlingen 2007/08.

Bemærkninger til forslaget

Indledende bemærkninger

Danmark er et lille land og et lille sprogområde, og det danske

sprog er derfor konstant presset af fremmede sprog, der tales af stadig flere

og benyttes i internationale sammenhænge. I øjeblikket er det naturligvis

engelsk, der især i kraft af den amerikanske dominans i den vestlige verden

er

ved at blive eneste internationale sprog. Det viser sig på alle områder

– ikke

mindst dér, hvor det er umuligt at begrænse brugen i modens, modernitetens og

Læs alt

modedyrkelsen verden. Ingen kan i dag læse danske aviser og blade eller se

dansk fjernsyn uden at blive overvældet af engelske ord og udtryk. Enhver kan

inden for sit arbejds- og fagområde iagttage, hvordan dansk er under et

vedvarende

pres.

Dette er modernitetens vilkår, hvor trangen til at være med og

være på højde med omgivelserne er det fremherskende, og her kan ingen

lovgiver

stille noget op. Det er et spørgsmål om tonen i landet. Det handler om, hvad

man gerne vil ligne, og hvem man gerne vil være, og her kan kun en slags

åndelig og folkelig vækkelse ændre på den sproglige tilstand – svarende

til

det, der skete i forbindelse med Holbergs komedier, hvor Jean de France blev

gjort til grin og ikke dyrket.

Det danske sprog i den offentlige sammenhæng

Anderledes er det med den placering, det danske sprog får i

Danmark i den offentlige sammenhæng, og her har lovgiverne mulighed for at

sætte grænser og stille krav. Det vil være en helt selvfølgelig opgave i

forbindelse med en dansk sproglov. Et hovedformål hermed vil være at sikre

det

danske sprogs fremtid som et komplet og sammenhængende sprog. Lovgivningen

skal

således tage klart sigte på at modvirke, at dansk lider domænetab, og inden

for

al offentlig forvaltning såvel som inden for videnskab, højere uddannelse og

erhvervslivet skal det gennem lovgivningen sikres, at det danske sprog bruges

og ikke viger for engelsk.

Når f.eks. opslag til stillinger på danske universiteter ikke

fremkommer på dansk, men kun på engelsk, så kan loven gå ind og ændre på

tilstanden. Når dansk sprog på de videregående uddannelser viger for engelsk,

så at man skal være hjemmevant på engelsk for at kunne tage en afsluttende

dansk eksamen, kan loven gå ind og kræve det danske sprog genindsat på sin

selvfølgelige plads. Når Handelshøjskolen i København uden nogen reel

drøftelse

med omverdenen ændrer sit navn til »CBS Copenhagen Business School«, og når

Den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole offentliggør en strategi for

internationalisering, hvor en af målsætningerne lyder således: »Inden år 2010

skal engelsk være det primære undervisningssprog for alle

kandidatuddannelser,

hvor det er relevant« (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2000: 8) –

så kan

en sproglov ændre på dette og kræve respekt for og anvendelse af det

danske sprog.

Alternativet til klart udformede sprogkrav vil være, at dansk

gradvis hører op med at være et sprog, der er brugbart i videnskabelig

sammenhæng og til videnskabelige formål. Det danske sprog visner på

universiteter og uddannelsesanstalter. Hvor der ikke er brug, vil der i

længden

ikke være liv. Det er i dette perspektiv, man efter Dansk Folkepartis

mening må anskue situationen, og perspektivet har også at gøre med

kunstneriske

og mediemæssige forhold. Efter forslagsstillernes mening er det f.eks.

uheldigt, at der med statsstøtte produceres film i Danmark med kun engelsk

tale. Danske film skal tale dansk – hvilket naturligvis ikke forhindrer,

at der

også kan fremstilles engelsksprogede udgaver.

Interessen for en sprogpolitik

Der har i de senere år ved forskellige lejligheder fra mange

sider været udtrykt interesse for og ønske om en styrkelse af det danske

sprog

gennem en egentlig sprogpolitisk indsats. Folketinget gennemførte den 20.

marts

2003 en sprogpolitisk debat (Folketingsåret 2002-03, forespørgsel nr. F 35),

der tog afsæt i ønsket om at styrke og udvikle det danske sprog, så det i

fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion. I regeringens

(Kulturministeriets) sprogpolitiske redegørelse den 23. januar 2004

(Folketingsåret 2003-04, redegørelse nr. R 8) var for første gang forsøgt

udformet en klart erklæret dansk sprogpolitik, der betoner, at »dansk også i

fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog, som kan bruges til

at

udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen«. Et nøgleord i

redegørelsen er parallelsprogligheden, der betoner behovet for en strategi,

hvor dansk skal styrkes, uden at engelsk eller andre relevante fremmedsprog

nedprioriteres.

Mange offentlige og private virksomheder har i de senere år udformet

sprogpolitiske initiativer, og arbejdet i Dansk Sprognævn og nævnets

forskellige initiativer og udspil følges med stor opmærksomhed over alt.

Imidlertid er der opstået en vis uklarhed omkring regeringens

politik. I en redegørelse i 2004 til Folketinget fra Undervisningsministeriet

og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om »Styrket

internationalisering af uddannelserne« fremgik det, at regeringen nu ville

»sætte

fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de videregående

uddannelser« (Folketingsåret 2003-04, redegørelse nr. R 14 s. 12). Også Det

Radikale

Venstre har bidraget til uklarhed ved i 2002 at fremlægge et sprogpolitisk

udspil: »Politik for det danske sprog«, der ville styrke dansk, bl.a. ved

initiativer mod truende domænetab, for kun fire år senere – i august

2006 – at

gå den modsatte vej med et forslag om, at alle danskere skal have både dansk

og

engelsk som modersmål. Det Radikale Venstre påstår i sit nye oplæg, at

sproget

er »en barriere«, og ser helt bort fra, at nationalsproget er kulturens

absolut

vigtigste udtryk.

Efter Dansk Folkepartis mening er det afgørende, at der udformes

en sprogpolitik, der lovfæstes i konkrete bestemmelser. En egentlig

lovgivning,

vedtaget af Folketinget, har større vægt end en række målsætninger, der

formuleres af regeringen. Loven skal forpligte offentlige institutioner over

for det danske sprog og skal modvirke tendensen til domænetab, som Dansk

Sprognævn og flere sprogforskere advarer imod. Loven skal bidrage til, at det

danske sprog bruges og ikke viger for engelsk inden for videnskab, højere

uddannelse, erhvervsliv og offentlig forvaltning. Det vil være naturligt, at

loven også fastslår danskundervisningens helt afgørende betydning i

folkeskolen,

og at der i sammenhæng hermed lægges op til en forstærket indsats i

danskundervisningen på alle niveauer.

I Bilag 1 til beslutningsforslaget er optrykt en række punkter,

der kan indgå i udformningen af en dansk sproglov. Der er tale om konkrete

punkter, som hver for sig berører vigtige områder af kommunikationen her i

landet, og det bør nøje overvejes, hvordan disse punkter bedst indpasses i en

kommende lovgivning.

Centralt i debatten står Dansk Sprognævns forslag fra 2003. Som

Bilag 2 til beslutningsforslaget er optrykt Sprognævnets forslag til

retningslinjer for en dansk sprogpolitik, optrykt i Nyt fra Sprognævnet 2003,

nr. 2.

Afsluttende bemærkninger

Det er ikke meningen med dette forslag, at vi her i landet skal

afskære os fra udlandet og lukke os hermetisk inde i vort eget sprogområde.

Det

drejer sig om at sikre det danske sprogs fremtidige eksistens. Forudsætningen

for det internationale er som bekendt det nationale. Danskere har altid søgt

ud

over Danmarks grænser for at blive dygtigere, klogere og mere vidende. Men

det

var som hjemmehørende i et land, hvor modersmålet var det samlende og

bærende,

de gjorde det, og det var således, at deres uddannelse og arbejde fik

integritet og dybde.

Bilag 1

Forslag til principper, der kan indarbejdes i

dansk sprogpolitik

Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Heraf

følger:

I. Hovedregel om offentligt sprog i Danmark

Al offentlig tjeneste og administration i Danmark skal foregå på

dansk.

II. Andre sprogs plads i forhold til dansk

Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der

tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer,

radio,

fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder.

Ud over dansk kan offentlig dansk tjeneste og administration

ganske vist undtagelsesvis tillige betjene sig af en række andre sprog,

f.eks.

til nødtørftig underretning af udlændinge på gennemrejse. Først og fremmest

gælder undtagelsen begrænset tolkningsbistand til asylansøgere, der endnu

ikke

har modtaget dansk opholdstilladelse. Efter opnåelse af dansk

opholdstilladelse

må muligheden for gratis tolkningsbistand være ophørt, ud over hvad

efterforskning iværksat af retsvæsenet eventuelt måtte nødvendiggøre.

Udsagn på fremmedsprog i disse forbindelser skal altid ledsages

af dansk oversættelse.

Fremmedsprog vil kunne erstatte dansk i bl.a. disse tilfælde:

a)

Fremmedsprog kan naturligvis anvendes ved undervisning og

eksamination i fremmedsprog, desuden undtagelsesvis ved foredrag og

konferencer

med udenlandske paneldeltagere, der ikke kan forventes at forstå dansk.

Derimod bør væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondance

på f.eks. et universitet eller andre danske læresteder foregå på dansk.

Ønsket materiale på fremmedsprog til formål ud over undervisning

og eksamination deri må sponsoreres særskilt af enten forskningsrådene (til

muliggørelse af formidling i udlandet) eller sponsorer udefra.

b)

Ved deltagelse i internationalt samarbejde med udspring og

hjemsted i Danmark, herunder internationalt sammensatte bedømmelsesudvalg til

offentlige

stillinger, kan de to øvrige nordiske hovedsprog, norsk og svensk, undertiden

fuldgyldigt erstatte dansk, således at sideløbende dansk oversættelse ikke er

påkrævet.

c)

Ved deltagelse i overnationalt samarbejde uden for Danmark især

i henholdsvis EU, NATO og FN følges de dergældende sprogregler. I øvrig

diplomatisk henseende bruges de sprog, der i øvrigt skønnes at tjene Danmarks

interesser bedst ved den givne lejlighed. Alle væsentlige traktater skal det

offentlige under alle omstændigheder lade oversætte til dansk. Oversættelse

af

mindre væsentlige dele kan overlades til privat foretagsomhed og virketrang.

III. Navngivning

Alle offentlige institutioner i Danmark skal bære dansk navn.

Det gælder også selvejende eller private institutioner, som det

offentlige yder hel eller delvis støtte til.

Undtaget fra reglen er institutioner, der som mindre del af

deres betegnelse bærer vigtige udenlandske personnavne såsom »John F. Kennedy

Instituttet.«

Eventuelle komplette oversættelser af navnet skal være

sekundære, hvilket indebærer mindre skrift på såvel bygninger som brevpapir:

højst halvt så stor skrift. Ved eventuelle oversættelser af navnet,

oversættes

samtidig til engelsk, tysk og fransk, altså ikke til engelsk alene.

Hjemmesider, der tilhører offentlige danske institutioner, skal

i første række være affattet på dansk.

IV. Arbejdsmarked

Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere

skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret til at forlange, at faglige

forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk.

Alle offentlige stillinger i Danmark og betalt af det offentlige

skal opslås på dansk, altså også alle stillinger i diplomatiet.

V. Filmstøtte

Offentlig dansk filmstøtte skal udelukkende gå til film, der er

dansksprogede, herunder regnes bl.a. sprogene færøsk og grønlandsk, som

ligeledes udgør officielle sprog inden for det danske rige, i anden række

nordisksprogede. Der ydes ikke støtte til film, der fortrinsvis udtrykker sig

på andre sprog; de må klare sig på markedsvilkår.

VI. Elektroniske medier

Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som

andre delvis eller helt kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender

til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og slagord alene må tillige

udløse punktafgift.

For Danmarks Radio og for begge fjernsynsstationer i offentlig

dansk tjeneste (DR og TV 2) må sprogkravene tydeliggøres og skærpes:

a)

Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler, hvilket indebærer

oversættelse af udenlandske udsendelsers og films titler samt oversættelse

ved

forsyning med undertekster eller simultantolkning.

b)

Grænser for andel af udenlandske produktioner inden for hovedområderne

nyheds, kultur-, underholdnings-, børne- og ungdomsudsendelser. Heraf igen

øvre

grænse for andelen af engelsksprogede programmer: f.eks. 2/3 inden for hver

kategori.

c)

Medarbejderne skal løbende gennemgå obligatoriske danskkurser

med vægt på sproghistorie, stillejer og udtale. Afvigelse fra dansk sprog og

tale og god sprogskik skal forhindres og umiddelbart påtales.

VII. Sprogteknologiske tiltag

a)

Kulturministeriets og Carlsbergfondets tilskud til Det Danske

Sprog- og Litteraturselskabs (DDSL) igangværende projekt under benævnelsen

»ordnet«

er ikke tilstrækkeligt. I forhold til samtidens hastige sproglige domænetab

til

engelsk i Danmark, Norden og Europa i det hele taget er projektet for

uambitiøst og udvikles alt for trægt og defensivt. Fra Kulturministeriets,

Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets side må der satses langt

stærkere på en langt hurtigere opbygning af »ordnet« som en dansk, og i anden

række en fællesnordisk, ordbogsdatabase, som skal være frit tilgængelig på

internettet (ordnet.dk, senere udbygget til f.eks. et fællesnordisk

ordnet.org)

med mulighed for udvikling af interaktiv synonymafsøgning samt grammatik- og

syntakskontrol. Redskabet bør inddrages i grundskolens danskundervisning.

b)

Det fortsatte offentlige tilskud til Den store Danske

Encyklopædi bør søges betinget af dens fulde offentlige tilgængelighed

således:

–

udlægning af

Encyklopædien til fri afbenyttelse på internettet (med forbindelse og lænker

til »ord-net«) under forudsætning af en løsning på det ophavsretlige problem

samt

–

som væsentlig del af

offentligt ansatte danske forskeres offentlige formidlingsforpligtelse skal

indgå løbende ajourføringer af Encyklopædien ved de ansvarlige ledende

forskere

på de enkelte områder og fakulteter ifølge Kongelig Dansk Hof- og

Statskalender.

c)

Påbegyndelse af en fuldstændig digitalisering af dansksproget

skriftlighed fra dens historiske begyndelse, uundgåeligt omfattende de ældre

dansksprogede samlinger af skrifter og bøger på Det Kongelige Bibliotek,

herunder tryksager, der i kraft af gældende regel om 70 års forældelse ej

længere

er omfattet af ophavsretten, således at fortidens skriftlige danske kultur

efterhånden vil kunne blive lige så let tilgængelig for enhver med

internetforbindelse

som fortidens engelske og – vist nok også franske – fremover

planlægges at

blive det. Således har British Library i 2005 fået en større donation fra

firmaet Google til et projekt om digitalisering af den engelsksprogede

skriftlighed.

Arkiv for Dansk Litteratur (

http://www.adl.dk

) under DDSL og det frivillige

fællesnordiske Projekt Runeberg (

http://runeberg.org

) omfatter fortrinsvis

skønlitteratur og er i sagens natur alene derfor ufuldstændige

digitaliseringer

af fortidens danske skriftlighed. Der fordres en systematisk tilgang, således

at dansk fortid lige så lidt som dansk sprog ikke bare går i glemmebogen. Ved

en kronologisk fremgangsmåde, hvor så at sige revl og krat medtages i

digitaliseringen, kan skiftende væsentlighedskriterier ved søgning fra

enkeltpersoners side lettest tilgodeses. Ældre materiale vil f.eks. have

interesse blot i kraft af netop at være ældst.

Dette initiativ har fællesnordiske perspektiver, der kraftigt

ligner de i ovennævnte punkt VII a berørte angående den vordende

fællesnordiske

ordbogsdatabase »ordnet«. I begge tilfælde bør de virkeliggøres og varetages

af

det i år 2004 stiftede Nordisk Sprogråd.

VIII. Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn bør have en langt mere fremskudt plads i

sprogpolitiske beslutninger og administration. Væsentlig er f.eks.

udviklingen

af holdbare og hurtige beslutningsprocedurer vedrørende sproglige

nydannelser.

Flere opgaver, som er overladt til private foretagender som ovennævnte DDSL,

må

overdrages til Dansk Sprognævn i stedet, således at et ansvar over for

øvrighed

og offentlighed langt lettere kan gøres gældende. Udviklingen af »ordnet« bør

f.eks. styres af Dansk Sprognævn.

Bilag 2

Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for

en dansk sprogpolitik

(Her optrykt

efter Nyt fra Sprognævnet 2003/2)

Nærværende forslag udpeger elementer der ifølge Sprognævnet bør

indgå i en dansk sprogpolitik. Efter at et oplæg var blevet behandlet ved

arbejdsudvalgets møde den 27. februar, blev det dagen efter behandlet ved

årsmødet for repræsentantskabet. Repræsentantskabet besluttede at oplægget

skulle revideres på basis af de fremkomne bemærkninger og derefter sendes til

kulturministeren samt til Folketingets Kulturudvalg. Et væsentligt formål

hermed var at yde et fagligt bidrag til Folketingets forespørgselsdebat om

sprogpolitik den 20. marts 2003.

Baggrund

I de senere år er sprogpolitik kommet på dagsordenen i Danmark.

Det fremgår bl.a. af den tidligere regerings arbejde med en politik for det

danske sprog, af Det Radikale Venstres 10-punkts-plan fra 2002 og af en

forespørgsel der i januar 2003 blev anmeldt til kulturministeren af fire

radikale folketingsmedlemmer: »Hvilke konkrete initiativer vil regeringen

tage

for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare

sin kulturbærende funktion?« Interessen for sprogpolitik skyldes utvivlsomt

at

den sproglige situation har forandret sig i Danmark. De vigtigste faktorer er

–

Det engelske sprogs

udbredelse (som led i internationaliseringen og globaliseringen)

–

Mangesprogligheden

(Danmark er ikke længere et homogent sprogsamfund)

–

Alment forøgede krav

til sprogbeherskelse (i forbindelse med overgang til informationssamfundet)

Der foreligger altså en ny situation, og nye tider stiller nye

udfordringer. Om det danske sprogs status skal det indledningsvis tilføjes at

den svære retskrivning svækker dansk i forhold til mange andre sprog, men at

dansk samtidig er blevet styrket via medlemskabet af EU.

Overordnet sigte

Det overordnede sigte med en sprogpolitik er ifølge Dansk

Sprognævn at

sikre dansk som et komplet og samfundsbærende sprog

og

sikre

alles ret til sprog

: dansk, modersmål, fremmedsprog. Forudsætningen for at

det første af disse mål kan nås, er at der på de områder hvor dansk nu viger

for engelsk, dvs. hvor der foregår såkaldt domænetab, indføres

parallelsproglighed

(der også kan benævnes

samsproglighed

eller

jævnsproglighed

).

Inden for områder som videnskab, højere uddannelse og erhvervsliv er målet

altså at sikre at der bruges dansk, ikke i stedet for, men ved siden af vor

tids internationale hjælpesprog (internationalt engelsk).

Da det er givet at vi i dette århundrede får mere engelsk i

Danmark, kan konsekvensen af ikke at indføre parallelsproglighed blive at

dansk

efterhånden forsvinder fra en række funktionsområder. Siden oplysningstiden

har

dansk været et af verdens relativt få komplette sprog, et kultursprog der kan

bruges til det hele, og som man kan skrive en encyklopædi på. Hvis man vil

sikre sig at denne situation fastholdes, er der brug for en strategi der

samtidig tilgodeser dansk og engelsk. En enten-eller-strategi er ikke brugbar

fordi den vil svække os enten udadtil eller indadtil: Hvis vi satser på

dansk,

hægter vi os af internationaliseringen, og hvis vi satser på engelsk, ophører

dansk med at være et komplet sprog.

Mere præcist kan den strategi der anbefales, betegnes som en

et-to-strategi: Dansk er hovedsproget, men af hensyn til Danmarks deltagelse

i

det internationale liv må engelsk på en række funktionsområder være

parallelsprog. På disse områder må det sikres at dansk ikke glider ud, men

lader sig anvende ved siden af engelsk.

En 4-punkts-plan

Dansk Sprognævns forslag til en sprogpolitik kan sammenfattes i

fire hovedpunkter.

1. Dansk som videnskabssprog og højere

undervisningssprog

Et af de klareste resultater fra Pia Jarvads udredning

Det

danske sprogs status i 1990’erne – med særligt henblik på domænetab

(2001)

er at videnskabens sprog i dag er engelsk. Inden for de

naturvidenskabelige-tekniske

fag er domænet videnskab praktisk taget tabt, således at det danske

videnskabssprog

stagnerer og dør ud. Men også på andre fagområder publiceres der i dag i

udstrakt grad på engelsk.

Fordelene ved at bruge engelsk er indlysende, men der er også

ulemper. Den formidling af videnskabelige resultater til det danske samfund

som

forskerne har en demokratisk forpligtelse til at påtage sig, vanskeliggøres,

og

det samme gælder formidling på tværs af faggrænser til andre forskere.

Hertil kommer at kvaliteten af det videnskabelige arbejde kan

lide under at forskerne ikke behersker engelsk tilstrækkelig godt.

Sprognævnet

kan i den forbindelse tilslutte sig Kulturministeriets forskningsudvalg, som

i

sin handlingsplan for Kulturens Forskning 2001-2004 anbefaler at dansk

styrkes

som videnskabssprog ved oversættelse af dansksprogede publikationer til

relevante internationale sprog. En mulighed ville være at give doktorander

tilbud om at få oversat deres afhandlinger (fx ved en genoplivelse af

Rask-Ørsted-Fonden). Det ville være til gavn både for videnskaben og for

dansk

som videnskabssprog. Til ph.d.-afhandlinger skrevet på et fremmedsprog bør

der

stilles krav om at de indeholder et udførligt resumé på dansk. Dette krav

stilles til doktordisputatser (jf. bekendtgørelse om doktorgrader af

14.8.1996,

§ 6), mens den enkelte institution fastsætter reglerne for ph.d.-afhandlinger

(jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden af 8.3.2002, § 14,

stk. 1).

I de højere uddannelser undervises der i dag i betydeligt omfang

på engelsk, og mange universitetsuddannelser er nu engelsksprogede. Et

argument

til støtte herfor er at man gerne vil tiltrække udenlandske

udvekslingsstuderende (der ikke længere forventes at lære dansk), et andet at

tilbyde internationale uddannelser for interesserede danske studerende. Men

der

er også problemer ved at fravælge dansk, ikke mindst når man tænker på at

langt

de fleste studerende efter endt uddannelse skal arbejde i en dansk

sammenhæng.

Sprognævnet har i den anledning skrevet til Rektorkollegiet om

undervisningssprog på de danske universiteter. I dette brev (22.6.01) nævner

vi

at det er vigtigt

–

at dansk sikres som et

komplet sprog der er brugbart i uddannelse og forskning;

–

at det faglige niveau

ikke synker pga. danske underviseres og studenters begrænsede beherskelse af

fremmedsprog;

–

at undervisning på

fremmedsprog ikke forplanter sig nedad i uddannelsessystemet;

–

at faglig formidling

til offentligheden ikke hæmmes pga. manglende dansk fagsprog.

2. Korrekt og velfungerende dansk i det

offentlige rum

Offentlige myndigheder må være forpligtede til at henvende sig

til borgerne på et forståeligt, klart og tidssvarende dansk. Det arbejde der

allerede nu er i gang med at forbedre myndighedernes sprog, bør videreføres

og udbredes.

Erhvervslivet har en fremherskende plads i det offentlige rum,

og det gør det naturligt at stille nogle krav til det. I det omfang der

bruges

dansk, bør dette være klart, korrekt og forståeligt. Men hvad erhvervslivet

angår, er det et større problem at dansk fravælges til fordel for engelsk (fx

i

reklamer, stillingsopslag, på hjemmesider og som koncernsprog).

Beskyttelsesforskrifter, arbejdsinstrukser og ansættelseskontrakter bør være

på

dansk, og de ansatte bør sikres ret til at forhandle på dansk. Derudover er

der

brug for en bred diskussion af engelsk som koncernsprog. Den bedste måde at

styrke dansk på er at bruge det, og hvad dette angår, har erhvervslivet et

medansvar.

I medierne bør skriftsproget være klart og korrekt, og med

henblik herpå er der behov for en forstærket sproglig indsats i

journalistuddannelserne. Hvad radio og tv angår, har DR og Tv 2 som public

service-kanaler en forpligtelse til at repræsentere dansk sprog på en

kvalificeret måde. Som Danmarks mest læste tekstform bør tv-tekstning være

bedre end den gennemgående er i dag, og det er ønskeligt at tekstningen

bliver

kvalitetsmærket. Endelig må man sikre at der i væsentligt omfang stadig tales

dansk på public service-kanalerne: En betydelig del af programmerne bør være

på

dansk, og der skal gerne laves flere dansksprogede programmer end man gør i

dag.

3. Forstærket undervisning i dansk på alle

niveauer

Det danske sprog må sikres en central plads i hele

uddannelsessystemet, og dansklærernes kompetence bør styrkes således at de

har

de nødvendige forudsætninger for at kunne undervise kvalificeret i de

sproglige

aspekter af faget. Både på seminarierne og universiteterne er der behov for

at

styrke den sproglige side af danskfaget, herunder elementær grammatisk viden

om

sprogets opbygning og funktion. I undervisningen bør også elevernes almene

sprogbevidsthed styrkes.

Ikke blot den almindelige danskundervisning, men også

undervisningen i dansk som andetsprog må styrkes. I folkeskolen har ca. en

tiendedel af eleverne et andet modersmål end dansk, og i København er det en

betydeligt større del af eleverne der er tosprogede. Uden for skolen bør

indvandrere

og flygtninge sikres de bedst mulige tilbud om danskundervisning. I en dansk

sprogpolitik bør hensynet til dansk som andetsprog i det hele taget veje

meget

tungt. Alle borgere i Danmark skal kunne tale, skrive og forstå dansk på et

niveau der ikke begrænser deres deltagelse i samfundslivet.

I skolernes danskundervisning bør der indgå nabosprogsundervisning

i norsk og svensk således at eleverne gives adgang til et sprogsamfund der

omfatter 20 millioner mennesker (det nordiske sprogfællesskab). Alle borgere

i

Danmark bør forstå norsk og svensk.

I Danmark har op mod en femtedel af befolkningen alvorlige læseproblemer,

og for disse såkaldt funktionelle analfabeter bør der være tilbud om

danskundervisning.

4. Forstærket undervisning i fremmedsprog

En dansk sprogpolitik der har til hensigt at fremme

parallelsproglighed, må nødvendigvis sikre at undervisningen i engelsk er

bedst

mulig. Danskerne er ikke så gode til engelsk som de gennemgående selv tror,

og

det skal der rettes op på hvis man skal undgå ukvalificeret kommunikation med

udlandet.

Selvom engelsk i dag er verdenssproget, er også andre sprog

vigtige. Der bør være mulighed for at blive undervist i store fremmedsprog

som

tysk (et af vores nabosprog), fransk, spansk, russisk, japansk og kinesisk.

Endelig er det vigtigt at der i Danmark undervises i indvandrersprog som

tyrkisk,

arabisk, farsi og urdu. Kendskab til disse sprog er en væsentlig resurse, og

i

en tid hvor stærke kræfter påvirker os i retning af mindre sproglig og

kulturel

variation, er det vigtigt at være opmærksom på værdien af sproglig

mangfoldighed og at forsøge at fastholde denne mangfoldighed.

Juridiske og administrative redskaber

Virkeliggørelsen af en dansk sprogpolitik bliver utvivlsomt en

vanskelig og resursekrævende opgave, men også hvad dette angår, er der meget

stof til eftertanke i den svenske rigsdagskomités forslag til

handlingsprogram

for det svenske sprog (

Mål i mun

, 2002), et forslag Dansk Sprognævn generelt

kan tilslutte sig.

På det overordnede plan kan man overveje en sproglov der

fastlægger at dansk er hovedsproget i Danmark og landets officielle sprog i

internationale sammenhænge, samt at de der udfører opgaver inden for den

offentlige forvaltning, er forpligtede til at anvende klart og tidssvarende

dansk.

Derudover er det utvivlsomt mest hensigtsmæssigt at indføre

rammebetingelser. På en række områder fastlægger regeringen og Folketinget

rammebetingelser der har betydning for det danske sprog. Og de enkelte

ministerier har mulighed for at gennemføre en række administrative tiltag. De

mest relevante ministerier er her Undervisningsministeriet,

Kulturministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Det siger sig selv at en konstruktiv og forpligtende dialog med

erhvervslivet er en vigtig forudsætning for at en dansk sprogpolitik kan bære

frugt.

Afslutning

Hvis der ikke inden længe gennemføres en dansk sprogpolitik,

bliver der en pris at betale. Dansk, der endnu indtager en stærk position,

vil

som følge af fortsatte domænetab stå i fare for efterhånden at ophøre med at

være et komplet sprog, og det vil ophøre med at udvikle sig i samme takt som

før. Endvidere vil der opstå et skel mellem en elite der forsker og formidler

på engelsk, leder sine virksomheder på engelsk og sender sine børn i

engelsksprogede skoler, og et stort B-hold der pga. begrænsede

engelskfærdigheder ikke har disse muligheder. Sprogkløfter kan blive til

klassekløfter, og det demokratiske problem der allerede i dag ligger i at en

stor befolkningsgruppe ikke kan begå sig på engelsk, vil blive forstærket. En

sådan udvikling kan dæmpes og i bedste fald undgås ved hjælp af en

forpligtende

sprogpolitik som den her beskrevne.

Redaktionel bemærkning:

Ovenstående er en let bearbejdet udgave af det forslag der i

marts blev sendt til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg.

Skriftlig fremsættelse

Søren Krarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.

(Beslutningsforslag nr. B 56).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter