Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. december 2006 af Søren Krarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Louise Frevert (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Karin Nødgaard (DF),
Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
forberedelse af en dansk sproglov
Folketinget pålægger regeringen at forberede et forslag til en
dansk sproglov. Formålet er at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik,
der
kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og
samfundsbærende sprog.
Loven skal tage klart sigte på at modvirke, at dansk lider domænetab,
og det skal gennem loven sikres, at det danske sprog bruges og ikke viger for
engelsk inden for videnskab, højere uddannelse, erhvervsliv og offentlig
forvaltning. Der skal ved udformningen af lovgivningen lægges vægt på den
4-punkts-plan, der i 2003 er udformet af Dansk Sprognævn (»Dansk Sprognævns
forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik«).
Det pålægges regeringen at fremsætte lovforslag i begyndelsen af
folketingssamlingen 2007/08.
Bemærkninger til forslaget
Indledende bemærkninger
Danmark er et lille land og et lille sprogområde, og det danske
sprog er derfor konstant presset af fremmede sprog, der tales af stadig flere
og benyttes i internationale sammenhænge. I øjeblikket er det naturligvis
engelsk, der især i kraft af den amerikanske dominans i den vestlige verden
er
ved at blive eneste internationale sprog. Det viser sig på alle områder
– ikke
mindst dér, hvor det er umuligt at begrænse brugen i modens, modernitetens og
Læs alt
modedyrkelsen verden. Ingen kan i dag læse danske aviser og blade eller se
dansk fjernsyn uden at blive overvældet af engelske ord og udtryk. Enhver kan
inden for sit arbejds- og fagområde iagttage, hvordan dansk er under et
vedvarende
pres.
Dette er modernitetens vilkår, hvor trangen til at være med og
være på højde med omgivelserne er det fremherskende, og her kan ingen
lovgiver
stille noget op. Det er et spørgsmål om tonen i landet. Det handler om, hvad
man gerne vil ligne, og hvem man gerne vil være, og her kan kun en slags
åndelig og folkelig vækkelse ændre på den sproglige tilstand – svarende
til
det, der skete i forbindelse med Holbergs komedier, hvor Jean de France blev
gjort til grin og ikke dyrket.
Det danske sprog i den offentlige sammenhæng
Anderledes er det med den placering, det danske sprog får i
Danmark i den offentlige sammenhæng, og her har lovgiverne mulighed for at
sætte grænser og stille krav. Det vil være en helt selvfølgelig opgave i
forbindelse med en dansk sproglov. Et hovedformål hermed vil være at sikre
det
danske sprogs fremtid som et komplet og sammenhængende sprog. Lovgivningen
skal
således tage klart sigte på at modvirke, at dansk lider domænetab, og inden
for
al offentlig forvaltning såvel som inden for videnskab, højere uddannelse og
erhvervslivet skal det gennem lovgivningen sikres, at det danske sprog bruges
og ikke viger for engelsk.
Når f.eks. opslag til stillinger på danske universiteter ikke
fremkommer på dansk, men kun på engelsk, så kan loven gå ind og ændre på
tilstanden. Når dansk sprog på de videregående uddannelser viger for engelsk,
så at man skal være hjemmevant på engelsk for at kunne tage en afsluttende
dansk eksamen, kan loven gå ind og kræve det danske sprog genindsat på sin
selvfølgelige plads. Når Handelshøjskolen i København uden nogen reel
drøftelse
med omverdenen ændrer sit navn til »CBS Copenhagen Business School«, og når
Den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole offentliggør en strategi for
internationalisering, hvor en af målsætningerne lyder således: »Inden år 2010
skal engelsk være det primære undervisningssprog for alle
kandidatuddannelser,
hvor det er relevant« (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2000: 8) –
så kan
en sproglov ændre på dette og kræve respekt for og anvendelse af det
danske sprog.
Alternativet til klart udformede sprogkrav vil være, at dansk
gradvis hører op med at være et sprog, der er brugbart i videnskabelig
sammenhæng og til videnskabelige formål. Det danske sprog visner på
universiteter og uddannelsesanstalter. Hvor der ikke er brug, vil der i
længden
ikke være liv. Det er i dette perspektiv, man efter Dansk Folkepartis
mening må anskue situationen, og perspektivet har også at gøre med
kunstneriske
og mediemæssige forhold. Efter forslagsstillernes mening er det f.eks.
uheldigt, at der med statsstøtte produceres film i Danmark med kun engelsk
tale. Danske film skal tale dansk – hvilket naturligvis ikke forhindrer,
at der
også kan fremstilles engelsksprogede udgaver.
Interessen for en sprogpolitik
Der har i de senere år ved forskellige lejligheder fra mange
sider været udtrykt interesse for og ønske om en styrkelse af det danske
sprog
gennem en egentlig sprogpolitisk indsats. Folketinget gennemførte den 20.
marts
2003 en sprogpolitisk debat (Folketingsåret 2002-03, forespørgsel nr. F 35),
der tog afsæt i ønsket om at styrke og udvikle det danske sprog, så det i
fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion. I regeringens
(Kulturministeriets) sprogpolitiske redegørelse den 23. januar 2004
(Folketingsåret 2003-04, redegørelse nr. R 8) var for første gang forsøgt
udformet en klart erklæret dansk sprogpolitik, der betoner, at »dansk også i
fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog, som kan bruges til
at
udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen«. Et nøgleord i
redegørelsen er parallelsprogligheden, der betoner behovet for en strategi,
hvor dansk skal styrkes, uden at engelsk eller andre relevante fremmedsprog
nedprioriteres.
Mange offentlige og private virksomheder har i de senere år udformet
sprogpolitiske initiativer, og arbejdet i Dansk Sprognævn og nævnets
forskellige initiativer og udspil følges med stor opmærksomhed over alt.
Imidlertid er der opstået en vis uklarhed omkring regeringens
politik. I en redegørelse i 2004 til Folketinget fra Undervisningsministeriet
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om »Styrket
internationalisering af uddannelserne« fremgik det, at regeringen nu ville
»sætte
fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de videregående
uddannelser« (Folketingsåret 2003-04, redegørelse nr. R 14 s. 12). Også Det
Radikale
Venstre har bidraget til uklarhed ved i 2002 at fremlægge et sprogpolitisk
udspil: »Politik for det danske sprog«, der ville styrke dansk, bl.a. ved
initiativer mod truende domænetab, for kun fire år senere – i august
2006 – at
gå den modsatte vej med et forslag om, at alle danskere skal have både dansk
og
engelsk som modersmål. Det Radikale Venstre påstår i sit nye oplæg, at
sproget
er »en barriere«, og ser helt bort fra, at nationalsproget er kulturens
absolut
vigtigste udtryk.
Efter Dansk Folkepartis mening er det afgørende, at der udformes
en sprogpolitik, der lovfæstes i konkrete bestemmelser. En egentlig
lovgivning,
vedtaget af Folketinget, har større vægt end en række målsætninger, der
formuleres af regeringen. Loven skal forpligte offentlige institutioner over
for det danske sprog og skal modvirke tendensen til domænetab, som Dansk
Sprognævn og flere sprogforskere advarer imod. Loven skal bidrage til, at det
danske sprog bruges og ikke viger for engelsk inden for videnskab, højere
uddannelse, erhvervsliv og offentlig forvaltning. Det vil være naturligt, at
loven også fastslår danskundervisningens helt afgørende betydning i
folkeskolen,
og at der i sammenhæng hermed lægges op til en forstærket indsats i
danskundervisningen på alle niveauer.
I Bilag 1 til beslutningsforslaget er optrykt en række punkter,
der kan indgå i udformningen af en dansk sproglov. Der er tale om konkrete
punkter, som hver for sig berører vigtige områder af kommunikationen her i
landet, og det bør nøje overvejes, hvordan disse punkter bedst indpasses i en
kommende lovgivning.
Centralt i debatten står Dansk Sprognævns forslag fra 2003. Som
Bilag 2 til beslutningsforslaget er optrykt Sprognævnets forslag til
retningslinjer for en dansk sprogpolitik, optrykt i Nyt fra Sprognævnet 2003,
nr. 2.
Afsluttende bemærkninger
Det er ikke meningen med dette forslag, at vi her i landet skal
afskære os fra udlandet og lukke os hermetisk inde i vort eget sprogområde.
Det
drejer sig om at sikre det danske sprogs fremtidige eksistens. Forudsætningen
for det internationale er som bekendt det nationale. Danskere har altid søgt
ud
over Danmarks grænser for at blive dygtigere, klogere og mere vidende. Men
det
var som hjemmehørende i et land, hvor modersmålet var det samlende og
bærende,
de gjorde det, og det var således, at deres uddannelse og arbejde fik
integritet og dybde.
Bilag 1
Forslag til principper, der kan indarbejdes i
dansk sprogpolitik
Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Heraf
følger:
I. Hovedregel om offentligt sprog i Danmark
Al offentlig tjeneste og administration i Danmark skal foregå på
dansk.
II. Andre sprogs plads i forhold til dansk
Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der
tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer,
radio,
fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder.
Ud over dansk kan offentlig dansk tjeneste og administration
ganske vist undtagelsesvis tillige betjene sig af en række andre sprog,
f.eks.
til nødtørftig underretning af udlændinge på gennemrejse. Først og fremmest
gælder undtagelsen begrænset tolkningsbistand til asylansøgere, der endnu
ikke
har modtaget dansk opholdstilladelse. Efter opnåelse af dansk
opholdstilladelse
må muligheden for gratis tolkningsbistand være ophørt, ud over hvad
efterforskning iværksat af retsvæsenet eventuelt måtte nødvendiggøre.
Udsagn på fremmedsprog i disse forbindelser skal altid ledsages
af dansk oversættelse.
Fremmedsprog vil kunne erstatte dansk i bl.a. disse tilfælde:
a)
Fremmedsprog kan naturligvis anvendes ved undervisning og
eksamination i fremmedsprog, desuden undtagelsesvis ved foredrag og
konferencer
med udenlandske paneldeltagere, der ikke kan forventes at forstå dansk.
Derimod bør væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondance
på f.eks. et universitet eller andre danske læresteder foregå på dansk.
Ønsket materiale på fremmedsprog til formål ud over undervisning
og eksamination deri må sponsoreres særskilt af enten forskningsrådene (til
muliggørelse af formidling i udlandet) eller sponsorer udefra.
b)
Ved deltagelse i internationalt samarbejde med udspring og
hjemsted i Danmark, herunder internationalt sammensatte bedømmelsesudvalg til
offentlige
stillinger, kan de to øvrige nordiske hovedsprog, norsk og svensk, undertiden
fuldgyldigt erstatte dansk, således at sideløbende dansk oversættelse ikke er
påkrævet.
c)
Ved deltagelse i overnationalt samarbejde uden for Danmark især
i henholdsvis EU, NATO og FN følges de dergældende sprogregler. I øvrig
diplomatisk henseende bruges de sprog, der i øvrigt skønnes at tjene Danmarks
interesser bedst ved den givne lejlighed. Alle væsentlige traktater skal det
offentlige under alle omstændigheder lade oversætte til dansk. Oversættelse
af
mindre væsentlige dele kan overlades til privat foretagsomhed og virketrang.
III. Navngivning
Alle offentlige institutioner i Danmark skal bære dansk navn.
Det gælder også selvejende eller private institutioner, som det
offentlige yder hel eller delvis støtte til.
Undtaget fra reglen er institutioner, der som mindre del af
deres betegnelse bærer vigtige udenlandske personnavne såsom »John F. Kennedy
Instituttet.«
Eventuelle komplette oversættelser af navnet skal være
sekundære, hvilket indebærer mindre skrift på såvel bygninger som brevpapir:
højst halvt så stor skrift. Ved eventuelle oversættelser af navnet,
oversættes
samtidig til engelsk, tysk og fransk, altså ikke til engelsk alene.
Hjemmesider, der tilhører offentlige danske institutioner, skal
i første række være affattet på dansk.
IV. Arbejdsmarked
Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere
skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret til at forlange, at faglige
forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk.
Alle offentlige stillinger i Danmark og betalt af det offentlige
skal opslås på dansk, altså også alle stillinger i diplomatiet.
V. Filmstøtte
Offentlig dansk filmstøtte skal udelukkende gå til film, der er
dansksprogede, herunder regnes bl.a. sprogene færøsk og grønlandsk, som
ligeledes udgør officielle sprog inden for det danske rige, i anden række
nordisksprogede. Der ydes ikke støtte til film, der fortrinsvis udtrykker sig
på andre sprog; de må klare sig på markedsvilkår.
VI. Elektroniske medier
Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som
andre delvis eller helt kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender
til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og slagord alene må tillige
udløse punktafgift.
For Danmarks Radio og for begge fjernsynsstationer i offentlig
dansk tjeneste (DR og TV 2) må sprogkravene tydeliggøres og skærpes:
a)
Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler, hvilket indebærer
oversættelse af udenlandske udsendelsers og films titler samt oversættelse
ved
forsyning med undertekster eller simultantolkning.
b)
Grænser for andel af udenlandske produktioner inden for hovedområderne
nyheds, kultur-, underholdnings-, børne- og ungdomsudsendelser. Heraf igen
øvre
grænse for andelen af engelsksprogede programmer: f.eks. 2/3 inden for hver
kategori.
c)
Medarbejderne skal løbende gennemgå obligatoriske danskkurser
med vægt på sproghistorie, stillejer og udtale. Afvigelse fra dansk sprog og
tale og god sprogskik skal forhindres og umiddelbart påtales.
VII. Sprogteknologiske tiltag
a)
Kulturministeriets og Carlsbergfondets tilskud til Det Danske
Sprog- og Litteraturselskabs (DDSL) igangværende projekt under benævnelsen
»ordnet«
er ikke tilstrækkeligt. I forhold til samtidens hastige sproglige domænetab
til
engelsk i Danmark, Norden og Europa i det hele taget er projektet for
uambitiøst og udvikles alt for trægt og defensivt. Fra Kulturministeriets,
Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets side må der satses langt
stærkere på en langt hurtigere opbygning af »ordnet« som en dansk, og i anden
række en fællesnordisk, ordbogsdatabase, som skal være frit tilgængelig på
internettet (ordnet.dk, senere udbygget til f.eks. et fællesnordisk
ordnet.org)
med mulighed for udvikling af interaktiv synonymafsøgning samt grammatik- og
syntakskontrol. Redskabet bør inddrages i grundskolens danskundervisning.
b)
Det fortsatte offentlige tilskud til Den store Danske
Encyklopædi bør søges betinget af dens fulde offentlige tilgængelighed
således:
–
udlægning af
Encyklopædien til fri afbenyttelse på internettet (med forbindelse og lænker
til »ord-net«) under forudsætning af en løsning på det ophavsretlige problem
samt
–
som væsentlig del af
offentligt ansatte danske forskeres offentlige formidlingsforpligtelse skal
indgå løbende ajourføringer af Encyklopædien ved de ansvarlige ledende
forskere
på de enkelte områder og fakulteter ifølge Kongelig Dansk Hof- og
Statskalender.
c)
Påbegyndelse af en fuldstændig digitalisering af dansksproget
skriftlighed fra dens historiske begyndelse, uundgåeligt omfattende de ældre
dansksprogede samlinger af skrifter og bøger på Det Kongelige Bibliotek,
herunder tryksager, der i kraft af gældende regel om 70 års forældelse ej
længere
er omfattet af ophavsretten, således at fortidens skriftlige danske kultur
efterhånden vil kunne blive lige så let tilgængelig for enhver med
internetforbindelse
som fortidens engelske og – vist nok også franske – fremover
planlægges at
blive det. Således har British Library i 2005 fået en større donation fra
firmaet Google til et projekt om digitalisering af den engelsksprogede
skriftlighed.
Arkiv for Dansk Litteratur (
http://www.adl.dk
) under DDSL og det frivillige
fællesnordiske Projekt Runeberg (
http://runeberg.org
) omfatter fortrinsvis
skønlitteratur og er i sagens natur alene derfor ufuldstændige
digitaliseringer
af fortidens danske skriftlighed. Der fordres en systematisk tilgang, således
at dansk fortid lige så lidt som dansk sprog ikke bare går i glemmebogen. Ved
en kronologisk fremgangsmåde, hvor så at sige revl og krat medtages i
digitaliseringen, kan skiftende væsentlighedskriterier ved søgning fra
enkeltpersoners side lettest tilgodeses. Ældre materiale vil f.eks. have
interesse blot i kraft af netop at være ældst.
Dette initiativ har fællesnordiske perspektiver, der kraftigt
ligner de i ovennævnte punkt VII a berørte angående den vordende
fællesnordiske
ordbogsdatabase »ordnet«. I begge tilfælde bør de virkeliggøres og varetages
af
det i år 2004 stiftede Nordisk Sprogråd.
VIII. Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn bør have en langt mere fremskudt plads i
sprogpolitiske beslutninger og administration. Væsentlig er f.eks.
udviklingen
af holdbare og hurtige beslutningsprocedurer vedrørende sproglige
nydannelser.
Flere opgaver, som er overladt til private foretagender som ovennævnte DDSL,
må
overdrages til Dansk Sprognævn i stedet, således at et ansvar over for
øvrighed
og offentlighed langt lettere kan gøres gældende. Udviklingen af »ordnet« bør
f.eks. styres af Dansk Sprognævn.
Bilag 2
Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for
en dansk sprogpolitik
(Her optrykt
efter Nyt fra Sprognævnet 2003/2)
Nærværende forslag udpeger elementer der ifølge Sprognævnet bør
indgå i en dansk sprogpolitik. Efter at et oplæg var blevet behandlet ved
arbejdsudvalgets møde den 27. februar, blev det dagen efter behandlet ved
årsmødet for repræsentantskabet. Repræsentantskabet besluttede at oplægget
skulle revideres på basis af de fremkomne bemærkninger og derefter sendes til
kulturministeren samt til Folketingets Kulturudvalg. Et væsentligt formål
hermed var at yde et fagligt bidrag til Folketingets forespørgselsdebat om
sprogpolitik den 20. marts 2003.
Baggrund
I de senere år er sprogpolitik kommet på dagsordenen i Danmark.
Det fremgår bl.a. af den tidligere regerings arbejde med en politik for det
danske sprog, af Det Radikale Venstres 10-punkts-plan fra 2002 og af en
forespørgsel der i januar 2003 blev anmeldt til kulturministeren af fire
radikale folketingsmedlemmer: »Hvilke konkrete initiativer vil regeringen
tage
for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare
sin kulturbærende funktion?« Interessen for sprogpolitik skyldes utvivlsomt
at
den sproglige situation har forandret sig i Danmark. De vigtigste faktorer er
–
Det engelske sprogs
udbredelse (som led i internationaliseringen og globaliseringen)
–
Mangesprogligheden
(Danmark er ikke længere et homogent sprogsamfund)
–
Alment forøgede krav
til sprogbeherskelse (i forbindelse med overgang til informationssamfundet)
Der foreligger altså en ny situation, og nye tider stiller nye
udfordringer. Om det danske sprogs status skal det indledningsvis tilføjes at
den svære retskrivning svækker dansk i forhold til mange andre sprog, men at
dansk samtidig er blevet styrket via medlemskabet af EU.
Overordnet sigte
Det overordnede sigte med en sprogpolitik er ifølge Dansk
Sprognævn at
sikre dansk som et komplet og samfundsbærende sprog
og
sikre
alles ret til sprog
: dansk, modersmål, fremmedsprog. Forudsætningen for at
det første af disse mål kan nås, er at der på de områder hvor dansk nu viger
for engelsk, dvs. hvor der foregår såkaldt domænetab, indføres
parallelsproglighed
(der også kan benævnes
samsproglighed
eller
jævnsproglighed
).
Inden for områder som videnskab, højere uddannelse og erhvervsliv er målet
altså at sikre at der bruges dansk, ikke i stedet for, men ved siden af vor
tids internationale hjælpesprog (internationalt engelsk).
Da det er givet at vi i dette århundrede får mere engelsk i
Danmark, kan konsekvensen af ikke at indføre parallelsproglighed blive at
dansk
efterhånden forsvinder fra en række funktionsområder. Siden oplysningstiden
har
dansk været et af verdens relativt få komplette sprog, et kultursprog der kan
bruges til det hele, og som man kan skrive en encyklopædi på. Hvis man vil
sikre sig at denne situation fastholdes, er der brug for en strategi der
samtidig tilgodeser dansk og engelsk. En enten-eller-strategi er ikke brugbar
fordi den vil svække os enten udadtil eller indadtil: Hvis vi satser på
dansk,
hægter vi os af internationaliseringen, og hvis vi satser på engelsk, ophører
dansk med at være et komplet sprog.
Mere præcist kan den strategi der anbefales, betegnes som en
et-to-strategi: Dansk er hovedsproget, men af hensyn til Danmarks deltagelse
i
det internationale liv må engelsk på en række funktionsområder være
parallelsprog. På disse områder må det sikres at dansk ikke glider ud, men
lader sig anvende ved siden af engelsk.
En 4-punkts-plan
Dansk Sprognævns forslag til en sprogpolitik kan sammenfattes i
fire hovedpunkter.
1. Dansk som videnskabssprog og højere
undervisningssprog
Et af de klareste resultater fra Pia Jarvads udredning
Det
danske sprogs status i 1990’erne – med særligt henblik på domænetab
(2001)
er at videnskabens sprog i dag er engelsk. Inden for de
naturvidenskabelige-tekniske
fag er domænet videnskab praktisk taget tabt, således at det danske
videnskabssprog
stagnerer og dør ud. Men også på andre fagområder publiceres der i dag i
udstrakt grad på engelsk.
Fordelene ved at bruge engelsk er indlysende, men der er også
ulemper. Den formidling af videnskabelige resultater til det danske samfund
som
forskerne har en demokratisk forpligtelse til at påtage sig, vanskeliggøres,
og
det samme gælder formidling på tværs af faggrænser til andre forskere.
Hertil kommer at kvaliteten af det videnskabelige arbejde kan
lide under at forskerne ikke behersker engelsk tilstrækkelig godt.
Sprognævnet
kan i den forbindelse tilslutte sig Kulturministeriets forskningsudvalg, som
i
sin handlingsplan for Kulturens Forskning 2001-2004 anbefaler at dansk
styrkes
som videnskabssprog ved oversættelse af dansksprogede publikationer til
relevante internationale sprog. En mulighed ville være at give doktorander
tilbud om at få oversat deres afhandlinger (fx ved en genoplivelse af
Rask-Ørsted-Fonden). Det ville være til gavn både for videnskaben og for
dansk
som videnskabssprog. Til ph.d.-afhandlinger skrevet på et fremmedsprog bør
der
stilles krav om at de indeholder et udførligt resumé på dansk. Dette krav
stilles til doktordisputatser (jf. bekendtgørelse om doktorgrader af
14.8.1996,
§ 6), mens den enkelte institution fastsætter reglerne for ph.d.-afhandlinger
(jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden af 8.3.2002, § 14,
stk. 1).
I de højere uddannelser undervises der i dag i betydeligt omfang
på engelsk, og mange universitetsuddannelser er nu engelsksprogede. Et
argument
til støtte herfor er at man gerne vil tiltrække udenlandske
udvekslingsstuderende (der ikke længere forventes at lære dansk), et andet at
tilbyde internationale uddannelser for interesserede danske studerende. Men
der
er også problemer ved at fravælge dansk, ikke mindst når man tænker på at
langt
de fleste studerende efter endt uddannelse skal arbejde i en dansk
sammenhæng.
Sprognævnet har i den anledning skrevet til Rektorkollegiet om
undervisningssprog på de danske universiteter. I dette brev (22.6.01) nævner
vi
at det er vigtigt
–
at dansk sikres som et
komplet sprog der er brugbart i uddannelse og forskning;
–
at det faglige niveau
ikke synker pga. danske underviseres og studenters begrænsede beherskelse af
fremmedsprog;
–
at undervisning på
fremmedsprog ikke forplanter sig nedad i uddannelsessystemet;
–
at faglig formidling
til offentligheden ikke hæmmes pga. manglende dansk fagsprog.
2. Korrekt og velfungerende dansk i det
offentlige rum
Offentlige myndigheder må være forpligtede til at henvende sig
til borgerne på et forståeligt, klart og tidssvarende dansk. Det arbejde der
allerede nu er i gang med at forbedre myndighedernes sprog, bør videreføres
og udbredes.
Erhvervslivet har en fremherskende plads i det offentlige rum,
og det gør det naturligt at stille nogle krav til det. I det omfang der
bruges
dansk, bør dette være klart, korrekt og forståeligt. Men hvad erhvervslivet
angår, er det et større problem at dansk fravælges til fordel for engelsk (fx
i
reklamer, stillingsopslag, på hjemmesider og som koncernsprog).
Beskyttelsesforskrifter, arbejdsinstrukser og ansættelseskontrakter bør være
på
dansk, og de ansatte bør sikres ret til at forhandle på dansk. Derudover er
der
brug for en bred diskussion af engelsk som koncernsprog. Den bedste måde at
styrke dansk på er at bruge det, og hvad dette angår, har erhvervslivet et
medansvar.
I medierne bør skriftsproget være klart og korrekt, og med
henblik herpå er der behov for en forstærket sproglig indsats i
journalistuddannelserne. Hvad radio og tv angår, har DR og Tv 2 som public
service-kanaler en forpligtelse til at repræsentere dansk sprog på en
kvalificeret måde. Som Danmarks mest læste tekstform bør tv-tekstning være
bedre end den gennemgående er i dag, og det er ønskeligt at tekstningen
bliver
kvalitetsmærket. Endelig må man sikre at der i væsentligt omfang stadig tales
dansk på public service-kanalerne: En betydelig del af programmerne bør være
på
dansk, og der skal gerne laves flere dansksprogede programmer end man gør i
dag.
3. Forstærket undervisning i dansk på alle
niveauer
Det danske sprog må sikres en central plads i hele
uddannelsessystemet, og dansklærernes kompetence bør styrkes således at de
har
de nødvendige forudsætninger for at kunne undervise kvalificeret i de
sproglige
aspekter af faget. Både på seminarierne og universiteterne er der behov for
at
styrke den sproglige side af danskfaget, herunder elementær grammatisk viden
om
sprogets opbygning og funktion. I undervisningen bør også elevernes almene
sprogbevidsthed styrkes.
Ikke blot den almindelige danskundervisning, men også
undervisningen i dansk som andetsprog må styrkes. I folkeskolen har ca. en
tiendedel af eleverne et andet modersmål end dansk, og i København er det en
betydeligt større del af eleverne der er tosprogede. Uden for skolen bør
indvandrere
og flygtninge sikres de bedst mulige tilbud om danskundervisning. I en dansk
sprogpolitik bør hensynet til dansk som andetsprog i det hele taget veje
meget
tungt. Alle borgere i Danmark skal kunne tale, skrive og forstå dansk på et
niveau der ikke begrænser deres deltagelse i samfundslivet.
I skolernes danskundervisning bør der indgå nabosprogsundervisning
i norsk og svensk således at eleverne gives adgang til et sprogsamfund der
omfatter 20 millioner mennesker (det nordiske sprogfællesskab). Alle borgere
i
Danmark bør forstå norsk og svensk.
I Danmark har op mod en femtedel af befolkningen alvorlige læseproblemer,
og for disse såkaldt funktionelle analfabeter bør der være tilbud om
danskundervisning.
4. Forstærket undervisning i fremmedsprog
En dansk sprogpolitik der har til hensigt at fremme
parallelsproglighed, må nødvendigvis sikre at undervisningen i engelsk er
bedst
mulig. Danskerne er ikke så gode til engelsk som de gennemgående selv tror,
og
det skal der rettes op på hvis man skal undgå ukvalificeret kommunikation med
udlandet.
Selvom engelsk i dag er verdenssproget, er også andre sprog
vigtige. Der bør være mulighed for at blive undervist i store fremmedsprog
som
tysk (et af vores nabosprog), fransk, spansk, russisk, japansk og kinesisk.
Endelig er det vigtigt at der i Danmark undervises i indvandrersprog som
tyrkisk,
arabisk, farsi og urdu. Kendskab til disse sprog er en væsentlig resurse, og
i
en tid hvor stærke kræfter påvirker os i retning af mindre sproglig og
kulturel
variation, er det vigtigt at være opmærksom på værdien af sproglig
mangfoldighed og at forsøge at fastholde denne mangfoldighed.
Juridiske og administrative redskaber
Virkeliggørelsen af en dansk sprogpolitik bliver utvivlsomt en
vanskelig og resursekrævende opgave, men også hvad dette angår, er der meget
stof til eftertanke i den svenske rigsdagskomités forslag til
handlingsprogram
for det svenske sprog (
Mål i mun
, 2002), et forslag Dansk Sprognævn generelt
kan tilslutte sig.
På det overordnede plan kan man overveje en sproglov der
fastlægger at dansk er hovedsproget i Danmark og landets officielle sprog i
internationale sammenhænge, samt at de der udfører opgaver inden for den
offentlige forvaltning, er forpligtede til at anvende klart og tidssvarende
dansk.
Derudover er det utvivlsomt mest hensigtsmæssigt at indføre
rammebetingelser. På en række områder fastlægger regeringen og Folketinget
rammebetingelser der har betydning for det danske sprog. Og de enkelte
ministerier har mulighed for at gennemføre en række administrative tiltag. De
mest relevante ministerier er her Undervisningsministeriet,
Kulturministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.
Det siger sig selv at en konstruktiv og forpligtende dialog med
erhvervslivet er en vigtig forudsætning for at en dansk sprogpolitik kan bære
frugt.
Afslutning
Hvis der ikke inden længe gennemføres en dansk sprogpolitik,
bliver der en pris at betale. Dansk, der endnu indtager en stærk position,
vil
som følge af fortsatte domænetab stå i fare for efterhånden at ophøre med at
være et komplet sprog, og det vil ophøre med at udvikle sig i samme takt som
før. Endvidere vil der opstå et skel mellem en elite der forsker og formidler
på engelsk, leder sine virksomheder på engelsk og sender sine børn i
engelsksprogede skoler, og et stort B-hold der pga. begrænsede
engelskfærdigheder ikke har disse muligheder. Sprogkløfter kan blive til
klassekløfter, og det demokratiske problem der allerede i dag ligger i at en
stor befolkningsgruppe ikke kan begå sig på engelsk, vil blive forstærket. En
sådan udvikling kan dæmpes og i bedste fald undgås ved hjælp af en
forpligtende
sprogpolitik som den her beskrevne.
Redaktionel bemærkning:
Ovenstående er en let bearbejdet udgave af det forslag der i
marts blev sendt til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg.
Skriftlig fremsættelse
Søren Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.
(Beslutningsforslag nr. B 56).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov Retsinformation · 20. marts 2025
- Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov Retsinformation · 3. april 2025
- Forslag til folketingsbeslutning om hævdelse af det danske sprog Retsinformation · 1. november 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Retsinformation · 30. januar 2013
- II. Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov Retsinformation · 21. juni 2025
- Beretning om hævdelse af det danske sprog Retsinformation · 28. januar 2009