Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis nedlæggelse af hjemmeværnet

2002/1 BSF 128Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2003 af Villy Søvndal (SF),

Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),

Jørn Jespersen (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis

nedlæggelse af hjemmeværnet

Folketinget pålægger regeringen

at etablere det

fornødne lovgrundlag til sikring af, at den humanitære hjælp samt bidrag til

genopbygning af Irak gennem 300 mio. kr. finansieres ved midler fra

hjemmeværnet,

at der i forlængelse

heraf sker en gradvis afvikling af hjemmeværnet over de næste 2 år, og

at besparelsen på

hjemmeværnet på ca. 700 mio. kr. årligt fremover øremærkes til humanitære og

genopbyggende formål.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at regeringen

foreløbig har afsat 300 mio. kr. til genopbygning af Irak. Regeringens

forslag

lægger op til at hente pengene fra Ulandsrammen. Regeringen har afvist

kritikken af denne disposition og hævder, at de 300 mio. kr. ikke kommer til

at

få betydning for f.eks. sultofre i Afrika, men hentes fra en pulje afsat til

»ekstraordinære indsatser«.

Efter SF’s opfattelse er det helt uforsvarligt at fjerne

pengene fra katastrofepuljen og tage pengene fra en pulje til at afhjælpe

umiddelbar nød, der desværre er et voksende behov for. Men også i lyset af

Irakkrigens funktion som spydspids i implementeringen af en ny

sikkerhedspolitisk doktrin om »pre-emptive ~strikes«, dvs. »forebyggende

Læs alt

angreb«, bliver al tale om »puljer til ekstraordinære indsatser« imidlertid

absurd. Hvis alle verdens diktatorer skal fjernes militært, vil behovet for

humanitær og genopbyggende hjælp forøges dramatisk. Samtidig vil f.eks vejr-

og

miljømæssige forhold stadig skabe regionale sultkatastrofer, og regeringens

udspil er derfor ikke langsigtet nok.

I realiteten vil midler afsat til ekstraordinære indsatser,

f.eks. på grund af uforudsete sultkatastrofer, som tilflyder genopbygningen

efter vestlige aggressionskrige uvægerlig føre til, at sultofre betaler med

deres liv for genopbygning og humanitær indsats i f.eks. Irak.

Forslagsstillerne er derfor optaget af som minimum at sikre

en mere langsigtet prioritering af de fremtidige danske bidrag til humanitære

og genopbyggende indsatser.

SF foreslår derfor, at hjælpen til Irak hentes fra

hjemmeværnet. I første omgang ønsker SF en besparelse på hjemmeværnet på 300

mio. kr. i indeværende år, som ubeskåret skal gå til nødhjælp og genopbygning

i

Irak. Derefter ønsker forslagsstillerne en afvikling af hjemmeværnet over de

kommende 2 år.

De samlet set ca. 700 mio. kr., som hjemmeværnet i dag

koster, bør i lyset af det fremtidige sikkerhedspolitiske billede, som

Irakkrigen tegner, øremærkes til humanitære og genopbyggende formål. Det er

forventeligt, at Danmark med den nye sikkerhedspolitiske doktrin også i

fremtiden vil blive kastet i krig af regeringen.

Hjemmeværnet har gennem de seneste måneder været genstand

for fornyet kritik og opmærksomhed. Den folkelige modstand er betydelig, og

der

tegner sig ifølge flere dagblade et flertal i Folketinget for nedlæggelsen.

SF ser derfor ingen grund til at udsætte beslutningen om

nedlæggelse af hjemmeværnet.

For i lyset af de trusler og forsvars- og

sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for, er der efter

forslagsstillernes vurdering ikke fremover brug for løsning af de opgaver,

som

hjemmeværnet traditionelt har skullet varetage.

Terror er ikke noget nyt fænomen. I det 19. århundrede

foretog anarkistiske og nihilistiske grupper ak~tioner, som i dag ville blive

benævnt terrorisme. Op gennem det 20. århundrede har alle dele af verden fra

tid til anden været genstand for terrorvirksomhed. Sri Lanka har haft terror

i

form af f.eks De Tamilske Tigre, Indien og Pakistan har fortsat ekstreme

religiøse gruppers terroristiske virksomhed, Nepal har maoistiske gruppers

terror; USA har haft WTC-bombningen, Oklahomabombningen fra yderliggående

højreradikale militsmedlemmer, Ku Klux Klans århundredlange terror mod især

den

afroamerikanske befolkningsgruppe samt naturligvis den 11. september; Europa

haft terrororganisationer som Baader-Meinhof-bevægelsen, Rote Armee Fraktion,

IRA, ETA m.v.

Men lige dele teknologisk udvikling, grusom opfindsomhed og

større globale spændinger og modsætningsforhold har skærpet og udvidet

terrortruslen.

Siden den 11. septembers ulykkelige begivenheder i USA og

terrorvirksomhedens på samme tid meget konkrete og meget symbolske fremtræden

er det i stigende grad blevet klart, at nationalt og konventionelt forsvar er

utidssvarende og utilstrækkeligt. Den 11. september har tydeliggjort, at de

sikkerhedspolitiske udfordringer kun i ringe grad vil omfatte konventionel

krig

i de vestlige lande. Terror vil derimod efter alt at dømme være langt den

største potentielle trussel fra lande uden for de eksisterende internationale

alliancer og fra ekstreme politiske og/eller religiøse grupper.

Den forsvarspolitiske indsats fremover herunder økonomisk

bør derfor prioriteres langt skarpere. Det handler således om, at

hjemmeværnet aldrig med våben i hånd vil være i stand til at foregribe eller

besvare terrorhandlinger. Kaprede civile fly, bomber i metroen, biologiske

eller kemiske masseødelæggelsesvåben i juletravlheden m.v. vil aldrig

fyldestgørende kunne forebygges eller modsvares af hjemmeværnet.

Det globale paradoks, at verden på den ene side er tættere

forbundet, mere oplyst og mere afhængig gennem økonomi og handel samt ikke

mindst nyhedsstrømme og på den anden side er udsat for en stadig større

polarisering mellem rig og fattig, har gjort det, der er blevet kaldt »den

fattige mands atomvåben«, til en langt større trussel end tidligere.

Derfor ønsker forslagsstillerne den foreslåede udfasning af

et helt utidssvarende hjemmeværn, fordi

hjemmeværnet ikke på

nogen tænkelig måde kan udgøre et passende modtræk til den

sikkerhedspolitiske

trussel,

hjemmeværnet ikke vil

spille nogen rolle i en ny sikkerhedspolitisk doktrin om forebyggende angreb,

hjemmeværnet koster

700 mio. kr. årligt uden på mindste måde at være rustet til terrortruslen,

våben i private hjem

desuden alt for ofte har givet anledning til vådeskud, drab m.v.,

rekrutteringen og

dermed adgangen til våben og ammunition via hjemmeværnet er alt for

lemfældig,

en stor del af

værnets våben ligger i hjem, hvor besidderen reelt næppe ville kunne udgøre

noget værn i tilfælde af en højst utænkelig konventionel krig på dansk

jord. I øvrigt er varslingstiden i påkommende fald meget lang som påvist af

forsvarskommissionen.

Den 11. september og hele den efterfølgende debat om

fundamentalismens, nihilismens og terrorismens årsager har tydeliggjort, hvad

SF længe har påpeget, nemlig behovet for en helhedstænkning af

sikkerhedspolitikken. Sikkerhedspolitik kan dels på grund af terrortruslens

særlige karakter og dels på grund af den nye sikkerhedspolitiske doktrin om

forebyggende angreb ikke længere operere inden for en snæver forståelsesramme

af militært udstyr, ny teknologi m.v., men må i stigende grad målrette

indsatsen mod på den ene side et bedre efterretningsvæsen nationalt og

internationalt og på den anden side en styrkelse af en langsigtet og

bæredygtig

sikkerhedspolitik. Samtænkningen af både globale og lokale forhold, herunder

politisk, økonomisk, miljømæssigt og socialt, er uomgængelig for at foregribe

de vilkår, der skaber menneskelig afmagt, håbløshed og ufattelige afsavn og

ultimativt danner grobund for fundamentalisme og terrorisme.

Det er afslutningsvis magtpåliggende for forslagsstillerne,

at udfasningen af våben og materiel fra hjemmeværnet lever op til alle

internationale forpligtelser, og at våben og krigsmateriel således ikke

videresælges, hverken til civilt brug eller til krigsførende nationer eller

regioner med høj grad af ustabilitet.

Forslagsstillerne finder således, at nedlæggelse af

hjemmeværnet er det eneste passende svar på den sikkerhedspolitiske trussel,

og

at nedlæggelsen giver anledning til delvis at imødekomme et langt mere

tvingende sikkerhedspolitisk behov, nemlig behovet for nødhjælp og

genopbygning

efter såkaldt forebyggende krige under den nye sikkerhedspolitiske doktrin.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis

nedlæggelse af hjemmeværnet.

(Beslutningsforslag nr. B 128).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter