Forslag til folketingsbeslutning om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis nedlæggelse af hjemmeværnet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2003 af Villy Søvndal (SF),
Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),
Jørn Jespersen (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis
nedlæggelse af hjemmeværnet
Folketinget pålægger regeringen
at etablere det
fornødne lovgrundlag til sikring af, at den humanitære hjælp samt bidrag til
genopbygning af Irak gennem 300 mio. kr. finansieres ved midler fra
hjemmeværnet,
at der i forlængelse
heraf sker en gradvis afvikling af hjemmeværnet over de næste 2 år, og
at besparelsen på
hjemmeværnet på ca. 700 mio. kr. årligt fremover øremærkes til humanitære og
genopbyggende formål.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for beslutningsforslaget er, at regeringen
foreløbig har afsat 300 mio. kr. til genopbygning af Irak. Regeringens
forslag
lægger op til at hente pengene fra Ulandsrammen. Regeringen har afvist
kritikken af denne disposition og hævder, at de 300 mio. kr. ikke kommer til
at
få betydning for f.eks. sultofre i Afrika, men hentes fra en pulje afsat til
»ekstraordinære indsatser«.
Efter SF’s opfattelse er det helt uforsvarligt at fjerne
pengene fra katastrofepuljen og tage pengene fra en pulje til at afhjælpe
umiddelbar nød, der desværre er et voksende behov for. Men også i lyset af
Irakkrigens funktion som spydspids i implementeringen af en ny
sikkerhedspolitisk doktrin om »pre-emptive ~strikes«, dvs. »forebyggende
Læs alt
angreb«, bliver al tale om »puljer til ekstraordinære indsatser« imidlertid
absurd. Hvis alle verdens diktatorer skal fjernes militært, vil behovet for
humanitær og genopbyggende hjælp forøges dramatisk. Samtidig vil f.eks vejr-
og
miljømæssige forhold stadig skabe regionale sultkatastrofer, og regeringens
udspil er derfor ikke langsigtet nok.
I realiteten vil midler afsat til ekstraordinære indsatser,
f.eks. på grund af uforudsete sultkatastrofer, som tilflyder genopbygningen
efter vestlige aggressionskrige uvægerlig føre til, at sultofre betaler med
deres liv for genopbygning og humanitær indsats i f.eks. Irak.
Forslagsstillerne er derfor optaget af som minimum at sikre
en mere langsigtet prioritering af de fremtidige danske bidrag til humanitære
og genopbyggende indsatser.
SF foreslår derfor, at hjælpen til Irak hentes fra
hjemmeværnet. I første omgang ønsker SF en besparelse på hjemmeværnet på 300
mio. kr. i indeværende år, som ubeskåret skal gå til nødhjælp og genopbygning
i
Irak. Derefter ønsker forslagsstillerne en afvikling af hjemmeværnet over de
kommende 2 år.
De samlet set ca. 700 mio. kr., som hjemmeværnet i dag
koster, bør i lyset af det fremtidige sikkerhedspolitiske billede, som
Irakkrigen tegner, øremærkes til humanitære og genopbyggende formål. Det er
forventeligt, at Danmark med den nye sikkerhedspolitiske doktrin også i
fremtiden vil blive kastet i krig af regeringen.
Hjemmeværnet har gennem de seneste måneder været genstand
for fornyet kritik og opmærksomhed. Den folkelige modstand er betydelig, og
der
tegner sig ifølge flere dagblade et flertal i Folketinget for nedlæggelsen.
SF ser derfor ingen grund til at udsætte beslutningen om
nedlæggelse af hjemmeværnet.
For i lyset af de trusler og forsvars- og
sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for, er der efter
forslagsstillernes vurdering ikke fremover brug for løsning af de opgaver,
som
hjemmeværnet traditionelt har skullet varetage.
Terror er ikke noget nyt fænomen. I det 19. århundrede
foretog anarkistiske og nihilistiske grupper ak~tioner, som i dag ville blive
benævnt terrorisme. Op gennem det 20. århundrede har alle dele af verden fra
tid til anden været genstand for terrorvirksomhed. Sri Lanka har haft terror
i
form af f.eks De Tamilske Tigre, Indien og Pakistan har fortsat ekstreme
religiøse gruppers terroristiske virksomhed, Nepal har maoistiske gruppers
terror; USA har haft WTC-bombningen, Oklahomabombningen fra yderliggående
højreradikale militsmedlemmer, Ku Klux Klans århundredlange terror mod især
den
afroamerikanske befolkningsgruppe samt naturligvis den 11. september; Europa
haft terrororganisationer som Baader-Meinhof-bevægelsen, Rote Armee Fraktion,
IRA, ETA m.v.
Men lige dele teknologisk udvikling, grusom opfindsomhed og
større globale spændinger og modsætningsforhold har skærpet og udvidet
terrortruslen.
Siden den 11. septembers ulykkelige begivenheder i USA og
terrorvirksomhedens på samme tid meget konkrete og meget symbolske fremtræden
er det i stigende grad blevet klart, at nationalt og konventionelt forsvar er
utidssvarende og utilstrækkeligt. Den 11. september har tydeliggjort, at de
sikkerhedspolitiske udfordringer kun i ringe grad vil omfatte konventionel
krig
i de vestlige lande. Terror vil derimod efter alt at dømme være langt den
største potentielle trussel fra lande uden for de eksisterende internationale
alliancer og fra ekstreme politiske og/eller religiøse grupper.
Den forsvarspolitiske indsats fremover herunder økonomisk
bør derfor prioriteres langt skarpere. Det handler således om, at
hjemmeværnet aldrig med våben i hånd vil være i stand til at foregribe eller
besvare terrorhandlinger. Kaprede civile fly, bomber i metroen, biologiske
eller kemiske masseødelæggelsesvåben i juletravlheden m.v. vil aldrig
fyldestgørende kunne forebygges eller modsvares af hjemmeværnet.
Det globale paradoks, at verden på den ene side er tættere
forbundet, mere oplyst og mere afhængig gennem økonomi og handel samt ikke
mindst nyhedsstrømme og på den anden side er udsat for en stadig større
polarisering mellem rig og fattig, har gjort det, der er blevet kaldt »den
fattige mands atomvåben«, til en langt større trussel end tidligere.
Derfor ønsker forslagsstillerne den foreslåede udfasning af
et helt utidssvarende hjemmeværn, fordi
hjemmeværnet ikke på
nogen tænkelig måde kan udgøre et passende modtræk til den
sikkerhedspolitiske
trussel,
hjemmeværnet ikke vil
spille nogen rolle i en ny sikkerhedspolitisk doktrin om forebyggende angreb,
hjemmeværnet koster
700 mio. kr. årligt uden på mindste måde at være rustet til terrortruslen,
våben i private hjem
desuden alt for ofte har givet anledning til vådeskud, drab m.v.,
rekrutteringen og
dermed adgangen til våben og ammunition via hjemmeværnet er alt for
lemfældig,
en stor del af
værnets våben ligger i hjem, hvor besidderen reelt næppe ville kunne udgøre
noget værn i tilfælde af en højst utænkelig konventionel krig på dansk
jord. I øvrigt er varslingstiden i påkommende fald meget lang som påvist af
forsvarskommissionen.
Den 11. september og hele den efterfølgende debat om
fundamentalismens, nihilismens og terrorismens årsager har tydeliggjort, hvad
SF længe har påpeget, nemlig behovet for en helhedstænkning af
sikkerhedspolitikken. Sikkerhedspolitik kan dels på grund af terrortruslens
særlige karakter og dels på grund af den nye sikkerhedspolitiske doktrin om
forebyggende angreb ikke længere operere inden for en snæver forståelsesramme
af militært udstyr, ny teknologi m.v., men må i stigende grad målrette
indsatsen mod på den ene side et bedre efterretningsvæsen nationalt og
internationalt og på den anden side en styrkelse af en langsigtet og
bæredygtig
sikkerhedspolitik. Samtænkningen af både globale og lokale forhold, herunder
politisk, økonomisk, miljømæssigt og socialt, er uomgængelig for at foregribe
de vilkår, der skaber menneskelig afmagt, håbløshed og ufattelige afsavn og
ultimativt danner grobund for fundamentalisme og terrorisme.
Det er afslutningsvis magtpåliggende for forslagsstillerne,
at udfasningen af våben og materiel fra hjemmeværnet lever op til alle
internationale forpligtelser, og at våben og krigsmateriel således ikke
videresælges, hverken til civilt brug eller til krigsførende nationer eller
regioner med høj grad af ustabilitet.
Forslagsstillerne finder således, at nedlæggelse af
hjemmeværnet er det eneste passende svar på den sikkerhedspolitiske trussel,
og
at nedlæggelsen giver anledning til delvis at imødekomme et langt mere
tvingende sikkerhedspolitisk behov, nemlig behovet for nødhjælp og
genopbygning
efter såkaldt forebyggende krige under den nye sikkerhedspolitiske doktrin.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om fremtidig humanitær bistand finansieret ved gradvis
nedlæggelse af hjemmeværnet.
(Beslutningsforslag nr. B 128).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,
og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 4. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte til Irak tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 20. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om genopbygning og humanitær hjælp til Kobane og andre ødelagte områder i Syrien Retsinformation · 2. april 2016
- 1995 BTB 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN IMPLEMENTERINGSSTYRKE FOR FREDSAFTALEN FOR BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 60 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. januar 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en adfærdskodeks for udsendte soldater Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo Retsinformation · 23. september 1999