Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning

2002/1 BSF 137Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. april 2003 af Villy Søvndal (SF), Ole Sohn

(SF), Holger K. Nielsen (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til

folketingsbeslutning

om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte til

Irak tilbage fra Finansudvalget

Folketinget opfordrer udenrigsministeren til at trække

aktstykke nr. 111 af 31. marts 2003 tilbage fra Finansudvalget med henblik på

at få opdelt aktstykket i to selvstændige dele.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til, at der til

Irak i finansårene 2003 og 2004 ydes 180 mio. kr. i støtte til humanitær

bistand, bistand til internt fordrevne i Irak og til irakiske flygtninge i

nærområderne samt 170 mio. kr. i genopbygningsbistand.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er enige i, at Danmark skal yde en aktiv

humanitær indsats i Irak. Faktisk mener forslagsstillerne, at regeringens

forslag om at yde 180 mio. kr. er alt for lidt i forhold til de menneskelige

lidelser, der følger af krigen. Den humanitære bistand bør øges med 200 mio.

kroner.

Forslagsstillerne er også enige i, at Danmark skal bidrage

til genopbygningen af Irak, men finder det afgørende, at det sker under

ledelse

af FN. Ligeledes finder forslagsstillerne det urimeligt, at

nødhjælpsindsatsen

finansieres inden for ulandsrammen og således sker på bekostning af

nødvendige

indsatser andre steder i verden, hvor der også er væsentlige flygtninge- og

fattigdomsproblemer.

Teksten i aktstykke 111 giver ingen garanti for, at

genopbygningsindsatsen sker under FN’s ledelse. Hvis USA blokerer for,

Læs alt

at FN

kommer til at stå for genopbygningen, med henblik på selv, eventuelt sammen

med

koalitionspartnerne i krigen, at forestå genopbygningsarbejdet, kan det få

katastrofale følger for FN og Irak. Derfor finder forslagsstillerne det helt

afgørende, at Danmarks stilling til genopbygningsindsatsen besluttes i

Folketinget.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF)

:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte

til Irak tilbage fra Finansudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 137).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

1

Finansudvalgets aktstykke nr. 111 af

31. marts 2003, folketingsåret 2002-03

111

Udenrigsministeriet.

København, den 31. marts 2003.

a.

Udenrigsministeriet anmoder i nærværende

skrivelse om Finansudvalgets tilslutning til, at der til Irak i finansårene

2003-2004 ydes 180 mio. kr. i støtte til humanitær bistand, bistand til

internt

fordrevne i Irak og til irakiske flygtninge i nærområderne samt 170 mio. kr.

i

genop~bygningsbistand.

Forslaget medfører ikke merudgifter i

forhold til de beløb, som allerede er bevilget på fi~nansloven til

udviklingslandene, eller som er opført på de følgende års budgetoverslag.

b.

Baggrund

Der findes ingen præcise tal for Iraks

bruttonationalindkomst pr. indbygger, realvækst i BNI pr. indbygger,

gennemsnitlige realvækst eller langfristede udlandsgæld. Befolkningen udgør

ca.

23,3 millioner, og den årlige befolkningstilvækst er 2,9 pct. Irak er af

OECD’s

udviklingsko~mité (DAC) klassificeret som et udviklingsland.

Den

irakiske økonomi domineres af oliesektoren, der traditionelt har udgjort 95

pct. af Iraks eksportindtægter. Krigen med Iran i 1980-88, besættelsen af

Kuwait i 1990, de efterfølgende internationale sanktioner mod Irak og

skaderne

efter den internationale militære intervention i 1991 har givet store

økonomiske tilbageslag.

Menneskerettighedssituationen

har under Saddam Husseins totalitære regime været præget af omfattende

overgreb, herunder systematisk undertrykkelse af alle væsentlige

frihedsrettig~heder,

omfattende brug af dødsstraf, politisk motiverede drab, forsvindinger og

udbredt tortur.

Det

vurderes, at op mod 1 million børn under 5 år er kronisk underernærede,

ligesom

op mod 5 millioner mennesker ikke har adgang til rent vand og sanitet. Mere

end

60 pct. af be~folkningen menes endvidere at være helt afhængig af

fødevarerationerne fra FN’s Olie-for-mad program.

Som en integreret del af de samlede danske

bidrag til gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolutioner om afrustning af

Irak for masseødelæggelsesvåben lægges der vægt på at yde en substantiel

støtte

på det humanitære område samt til genopbygning af Irak efter mange års

mis~røgt

under Saddam Husseins regime.

I

lyset af de meget store humanitære behov i Irak har FN-systemet den 28. marts

2003 ud~sendt en humanitær appel på 2,2 mia. USD, hvilket gør den til den

mest

omfattende FN-appel nogen sinde. Sikkerhedsrådet vedtog den 28. marts 2003

resolution 1472, der viderefører Olie- for-mad programmet i 45 dage og gør

det

muligt for FN at levere nødhjælp til de dele af Irak, hvor

sikkerhedssituationen tillader det. Vedtagelsen betyder også, at FN-appellens

store an~modning om fødevarehjælp (1,3 mia. USD ud af de 2,2 mia. USD) kan

nedskrives.

Fra dansk side har man allerede som et af de

første lande ydet et bidrag på 8 mio. kr. til FN-organisationernes humanitære

beredskab. Herudover har private danske organisationer (ngo’er) fået

midler til

at styrke deres beredskab, ligesom der fra dansk side er sekunderet en

dansker

til FN’s koordinationsarbejde i regionen. EU’s humanitære kontor,

ECHO, har

fore~løbig afsat ca. 160 mio. kr. til nødhjælp.

Genopbygningsindsatsen forventes organiseret

i snævert samarbejde med FN og relevante multilaterale og bilaterale donorer.

Det vurderes, at der vil være et betydeligt behov for gen~opbygning af den

økonomiske og sociale infrastruktur i Irak efter den langvarige nedslidning

på

grund af de økonomiske sanktioner mod landet og skader efter den

internationale

militære intervention. Bistandsbehovene forventes vurderet af FN og

Verdensbanken,

ligesom en do~norkonference forudses indkaldt.

Projektbeskrivelse

Humanitær bistand: Formålet med den

humanitære bistand er at støtte sårbare grupper, her~under internt fordrevne

i

Irak og irakiske flygtninge i nærområdet. De vigtigste indsatsområder er

fødevarehjælp, medicin, husly, vand og sanitet samt overordnet koordination

af

indsatsen. Hertil kommer støtte til repatriering og reintegration af

flygtninge

og internt fordrevne, huma~nitær minerydning, basale ydelser på

sundhedsområdet

samt støtte til overholdelse af interna~tional humanitær ret og principper.

Bidrag til den humanitære indsats vil blive allokeret i lyset af udviklingen

i

den humanitære situation i Irak og i nærområdet afhængigt af udviklingen i

flygtningestrømmene. Indsatsen vil inddrage både internationale aktører

(UNHCR, WFP, OCHA, UNICEF, IOM og

Internationalt Røde Kors) og private danske hjælpeorganisationer.

FN’s humanitære indsats koordineres fra et

situationscenter på Cypern, og der er oprettet koordinationsenheder i de

omkringliggende lande. De private hjælpeorganisationer, herunder

Internationalt

Røde Kors, har ligeledes oprettet koordinationscentre i regionen, ligesom der

på~går en tæt koordination mellem FN og involverede private humanitære

hjælpeorganisationer.

Genopbygningsbistand:

Formålet med dansk genopbygningsbistand er at fremme stabilitet og forsoning

og

støtte demokratiseringen og opbygningen af en retsstat. Ved at bidrage til

gen~opretningen

af den irakiske stat, kan det sikres, at landet genindtræder i det

internationale sam~fund og kan påtage sig internationale forpligtelser,

herunder bekæmpelse af terrorisme. Bidrag til genopbygningsindsatsen vil

kunne

anvendes inden for følgende områder baseret på en be~hovsanalyse:

1)

Uddannelse/Sundhed:

Målrettede indsatser mod de fattige og svage grupper i det irakiske samfund

på

enten uddannelses- eller sundhedsområdet vil kunne bidrage til en bedre

inte~grering

af de marginaliserede dele af den irakiske befolkning og dermed til udvikling

af de menneskelige ressourcer.

2)

Infrastruktur,

herunder vand og sanitet:

Forsyning af rent drikkevand er en

hovedprioritet, ligesom forbedringer af saniteten vil kunne bedre

levevilkårene

for befolkningen.

Der kan eventuelt

blive tale om mindre indsatser på andre infrastrukturområder som f.eks.

elektri~citet.

Andre indsatser vedrørende en rehabilitering af infrastruktur forventes

gennemført på grundlag af en nærmere behovsanalyse.

3)

Demokratisering:

Der vil blive behov for en hurtig

kapacitetsopbygning på demokratise~rings- og menneskerettighedsområdet.

Udarbejdelse af en forfatning, forberedelse og gen~nemførelse af frie valg og

etablering af et folkevalgt parlament, et upartisk retssystem, her~under

rådgivningsbistand til reform af fængselsvæsenet, samt en uafhængig

menneskeret~tighedskommission

er centrale elementer. Forsoning, opbygning af civilsamfund og sikring af

folkelig deltagelse, ikke mindst på lokalt niveau, f.eks. gennem bistand til

kommuneud~vikling, er vigtige forudsætninger for at skabe langsigtet

stabilitet.

4)

Renovering

af olieindustrien:

Genopbygning af olieproduktionen er afgørende for, at

Irak fremover bliver i stand til at medfinansiere genopbygningsindsatsen. Ved

at bistå med en genopbygning af oliesektoren kan der skabes et nationalt

ejerskab, hvor Irak selv vil kunne træffe beslutning om anvendelse af

olieindtægterne. Ved en renovering af olieindustrien vil det være relevant at

bygge på den danske erfaring særligt inden for olieudvinding og dertil

relateret infrastruktur.

Genopbygningsbistanden forudses gennemført

dels bilateralt, dels gennem det multilaterale system. Dansk

genopbygningsbistand vil blive koordineret med den irakiske administration og

med andre donorer og internationale organisationer. Der vil være behov for

betydelig fleksi~bilitet i den videre tilrettelæggelse af indsatsen.

Det kan vise sig nødvendigt at etablere en rådgivende enhed til

administration af den danske indsats. Enheden vil i givet fald skulle

varetage

koordination og samarbejde med den irakiske administration, andre donorer,

ngo’er og multilaterale organisationer og vil bidrage til

gen~nemførelsen af

den samlede bistand. Enheden vil blive udstyret med en decentral

bevillingskompetence og blive bemandet med 2 udsendte og flere lokalt ansatte

medarbejdere. Herudover vil der som udgangspunkt blive udsendt en rådgiver

inden for hvert af de forventede koncen~trationsområder for

genopbygningsbistanden. Budgettet tager højde for etableringen af en sådan

rådgivende enhed.

Budget

Det samlede budget andrager 350 mio. kr.,

heraf 180 mio. kr. i humanitær bistand og 170 mio. kr. i genopbygningsbistand

i

perioden 2003-2004.

Udgifterne til humanitær bistand vil blive

afholdt med 110 mio. kr. under § 06.37.02.10. Ekstraordinære humanitære

bidrag,

15 mio. kr. under § 06.37.02.11. Internationalt Humanitært Beredskab (IHB) og

55 mio. kr. under § 06.37.02.12. Bistand til flygtninge og internt fordrevne

i

nærområder.

Udgifterne til genopbygningsbistand vil

blive afholdt med 45 mio. kr. under § 06.36.02.11. Multilateral

overgangsbistand, 57 mio. kr. under § 06.32.02.15. Øvrige lande i Asien,

hvoraf

ca. 7 mio. kr. forudses anvendt til oprettelse og drift af en rådgivende

enhed

i Irak, 20 mio. kr. under § 06.32.07.10. Styrkelse af indsatser i

nærområderne,

8 mio. kr. under § 06.33.01.10. Rådgiverbistand og 40 mio. kr. under §

06.33.05.10. Projekter til støtte for demokrati og men~neskerettigheder.

Udviklingen i Irak vil kunne gøre det

nødvendigt at justere på fordelingen mellem de valgte områder.

Væsentlige risikoelementer

Den politiske situation i Irak efter den

militære intervention vil være ustabil, og der er risiko for, at hele eller

dele af landet falder tilbage i en krigslignende situation.

c.

Sagen forelægges Finansudvalget, da der er

tale om en samlet bevilling, hvor den bilaterale totaludgift overstiger 20

mio.

kr. og den multilaterale totaludgift overstiger 8 mio. kr.

d.

Forslaget vil blive forelagt Styrelsen for

Internationalt Udviklingssamarbejde den 1. april 2003. Resultatet af

Styrelsens

behandling vil efterfølgende blive meddelt Finansudvalget.

e.

Under henvisning til ovenstående anmoder

Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslut~ning til, at der til Irak i

finansårene 2003-2004 ydes 180 mio. kr. i støtte til humanitær bistand,

bistand

til internt fordrevne i Irak og til irakiske flygtninge i nærområderne samt

170

mio. kr. i genopbygningsbistand.

Udgiften vil blive afholdt af de beløb, som

på de årlige finanslove stilles til rådighed for udviklingslandene under §

06.32.02. Udviklingslande i Asien, § 06.32.07. Bilateral bistand til

regional-

og nærområder, § 06.33.01. Personelbistand, § 06.33.05. Menneskerettigheder

og

de~mokratisering, § 06.36.02. Multilateral regional- og overgangsbistand og §

06.37.02. Ekstraor~dinære humanitære bidrag og Internationalt Humanitært

Beredskab (IHB).

f.

Finansministeriets tilslutning foreligger.

Per Stig Møller

Lignende dokumenter