Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTB 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN IMPLEMENTERINGSSTYRKE FOR FREDSAFTALEN FOR BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 60 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTB 60Betænkning over beslutningsforslagFolketinget4. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til udenrigsministeren og til forsvarsministeren, som disse

har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til henholdsvis forsvarsministeren og

udenrigsministeren og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) udtaler, at efter næsten fire års barbarisk og blodig borgerkrig

har parterne i Bosnien nu forhandlet sig frem til en foreløbig fredsaftale,

der endeligt skal underskrives i Paris den 14. december. Forudsætningen for

at virkeliggøre fredsplanen er, at der udsendes en multinational fredsstyrke

efter anmodning fra de tre parter bag fredsaftalen. Der er således ikke tale

om at tvinge parterne til en fredsaftale. Parterne har rettet henvendelse til

FN, der har anmodet NATO om at handle.

SF vil ikke lægge skjul på, at SF hellere havde set, at der var tale om en

FN-operation. SF synes, det er meget stærkt kritisabelt, at et land som USA

undergraver FN's virke ved at undlade at betale sit kontingent, men også

moralsk ved i den offentlige debat at underminere FN's autoritet. Men SF

anerkender den øjeblikkelige realitet, at der ikke er ressourcer og

ekspertise til en FN-ledet operation.

Fra SF's side er der lagt vægt på, at reglerne for magtanvendelse er

præciseret til retten til selvforsvar, til at magtanvendelsen skal være

militært nødvendig. Der skal så vidt muligt afgives forudgående varsel.

Magtanvendelsen skal være på lavest mulige niveau. Og der er pligt til at

identificere militære mål. Og endelig at gengældelse ikke er tilladt.

SF har endvidere lagt vægt på, at mandatet skal bruges til, at de lokale

militære styrker skal trækkes tilbage, at der etableres adskillelseszoner, at

de nuværende FN-styrker tilbagetrækkes, og at der gennemføres de civile og

Læs alt

humanitære dele af fredsplanen.

SF har også lagt vægt på, at den internationale fredsstyrke er bredt

sammensat. Det er faktisk vigtigt, at både Rusland, lande som Sverige,

Finland og en række muslimske lande også deltager.

SF har lagt vægt på, at OSCE inddrages til at overvåge valg, til at

overvåge den generelle menneskerettighedssituation og til at etablere

våbenkontrolaftaler.

SF har også lagt vægt på, at den militære indsats skal afløses af en

civil, og at der skal iværksættes en hurtig, beslutsom og omfattende

økonomisk hjælp til genopbygning af Bosnien. SF vil også bede regeringen om

ikke alene at sikre, at Danmark overholder sin del af de økonomiske aftaler,

men ligeledes at Danmark presser på i det internationale samfund for at sikre

den nødvendige økonomiske hjælp til genopbygningen.

SF tror også, Danmark kan komme til at spille en rolle, når de civile

opgaver skal overtages, samt at støtte en række konfliktforebyggende,

sikkerhedsskabende initiativer, forskellige former for diplomati,

mellemfolkelige initiativer, aktiv medvirken i fredsprocessen osv.

Det, der har været afgørende for SF's stillingtagen, er, at det efter SF's

opfattelse ville være at svigte fundamentalt at overlade Bosnien til sin egen

skæbne i den nuværende situation.

Alternativerne er enten urealistiske eller direkte skræmmende: enten at

bede om fred eller også lade dødens købmænd bestemme Bosniens fremtid.

Stillet over for de to perspektiver støtter SF fredsmissionen i Bosnien.

Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker at give udtryk for sin glæde over, at der nu er en aftalt

fred at bevare. Dette betyder, at danske soldater ikke længere bliver sendt

direkte ned i en borgerkrig, men bliver udsendt til at sikre overholdelse af

en fred, som alle parter har underskrevet. Derudover er det også en stor

glæde, at det nu er NATO, der står for kommandostrukturen, hvorved

administrative forsinkelser undgås, og at samarbejdet mellem lande fra Øst-

og Centraleuropa får lejlighed til at afprøve Partnerskab For Fred og den

effekt, dette kan have på OSCE-arbejdet sidenhen.

Med andre ord: nu er der endelig en fred at bevare, hvorved

Fremskridtspartiets betingelse nr. et er opfyldt, nemlig at være medvirkende

til at sætte danske soldater ind for at sikre freden i Europa. For det andet

er der tale om en aktion vedtaget af FN, men implementeret ved hjælp af

NATO-strukturen, hvorved kommandostyringen er sikret effektivt.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Anna-Marie Hansen (S) Poul

Qvist Jørgensen (S) Ove Fich (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Søren

Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard

(V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Niels Ahlmann-Ohlsen

(KF) Kaj Ikast (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Annette Just (FP)Dansk

Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til henholdsvis forsvarsministeren og

udenrigsministeren samt ministrenes svar herpå

Spørgsmål nr. 6:

Kan ministeren give utvetydige garantier for, at ingen dansk soldat

udsendes til opgaven mod sin vilje?

Svar:

Personel, der var ansat pr. 1. april 1994, og som har meldt fra til

tjeneste uden for landets grænser i fredsskabende operationer på mandat fra

FN og OSCE, vil ikke blive udsendt med fredsstyrken.

Spørgsmål nr. 8:

Hvilke opgaver i det danske forsvar bliver fravalgt som følge af, at denne

opgave skal indpasses i forsvarets normale budget?

Svar:

Der er ved forsvarets bidrag til NATO's fredsstyrke tale om en normal

opgave for forsvaret i overensstemmelse med Lov om forsvarets formål, opgaver

og organisation m.v., § 1, stk. 3.

Jævnfør Aftale af 8. december 1995 om forsvarets ordning 1995-1999

afholdes forsvarets udgifter til deltagelse i løsning af opgaver i FN-, OSCE-

og NATO-regi, herunder indsættelse af Den Danske Internationale Brigade samt

udsendelse af EU-monitorer m.v., inden for forsvarsrammen. Der er afsat et

årligt nettobeløb på 530 mio. kr. hertil.

Det foreslåede bidrag til NATO's fredsstyrke vil - sammen med forsvarets

øvrige forudsete bidrag til ovennævnte type operationer - kunne finansieres

inden for denne ramme. Der vil som følge heraf ikke blive fravalgt andre af

forsvarets opgaver.

Spørgsmål nr. 15:

Hvad skønner ministeren, at fællesudgiften til NATO vil udgøre i et år?

Svar:

Fællesudgiften dækker bl.a. udgifter til drift m.v. af hovedkvarterer og

kommunikationsfaciliteter. Samtidig vil det i den indledende fase af

missionen være nødvendigt at bidrage med finansiering af bl.a. brændstof,

fødevarer og forskellige servicefunktioner.

Det anslås på nuværende tidspunkt, at den danske andel af fællesudgifterne

vil udgøre ca. 28 mio. kr.

Hertil kommer eventuelle udgifter til vedligeholdelse og udbygning af den

infrastruktur, som styrken har behov for. Dette beløb er for Danmarks

vedkommende anslået til mellem 17 og 26 mio. kr.

Det kan endvidere oplyses, at der mellem NATO-landene er opnået enighed om

en finansieringsaftale, der omhandler ikke-NATO-landes deltagelse i

operationen. Aftalen indeholder bestemmelser om gensidig fraskrivelse af

retten til at kræve erstaning fra andre af de troppebidragydende nationer i

enhver situation for skade på personel og materiel i forbindelse med

operationen. Bestemmelserne om afskrivelse af retten til at kræve erstatning

skal accepteres af ikke-NATO-landene bag styrken for at blive gældende.

Tredjemands (herunder enkelte soldaters) ret til at kræve erstatning

indskrænkes ikke af disse aftaler.

Forslag til en tekstanmærkning om erstatningsfraskrivelse vil blive

forelagt for Folketingets Finansudvalg på førstkommende møde.

Spørgsmål nr. 16:

Vil ministeren evt. i fortrolig form garantere, at de danske tropper er

sikret artilleristøtte (fra den amerikanske division) og flystøtte, og i

benægtende fald vil ministeren sikre, at de danske styrker bliver udstyret

med tunge morterer og kanoner?

Svar:

Den amerikanske divisions to brigader støttes hver af en artilleriafdeling

med 24 stk. 155 mm selvkørende haubitser. I divisionen vil ud over de to

amerikanske brigader og den nordiske brigade tillige indgå en tyrkisk

bataljon med et tyrkisk artilleribatteri samt en russisk brigade med tunge

morterdelinger. Divisionen råder endvidere over et batteri raketkastere

(MLRS) samt ca. 48 kamphelikoptere af typen Apache, der også kan indsættes i

mørke og usigtbart vejr.

Divisionens artilleri og helikoptere, herunder det artilleri, der støtter

de to amerikanske brigader, vil være i såkaldt »Almindelig Støtte«,

dvs. at alle enheder i divisionen vil kunne opnå støtte herfra.

Hovedkvarteret for den amerikanske Europakommando har meddelt, at der

herudover vil blive skabt mulighed for, at der kan ydes direkte

artilleristøtte til den nordiske brigade. Detaljer vedrørende dette, herunder

organisation m.v., er under udarbejdelse ved de amerikanske hovedkvarterer.

Den nordiske brigade vil herudover på lige vilkår med andre styrker i

fredsstyrken kunne støttes af NATO-fly.

Spørgsmål nr. 17:

Agter man at benytte den forsyningsbase, som Ungarn stiller til rådighed

for NATO på ungarsk terrirorium? I benægtende fald, hvorfor ikke?

Svar:

Beslutning om anvendelse af en forsyningsbase i Ungarn afventer resultatet

af rekognoscering i henholdsvis Ungarn og Kroatien, der foretages i denne uge

af personel fra den fælles logistiske støttegruppe. Herunder spiller specielt

muligheden for at få adgang til de fornødne faciliteter en vigtig rolle.

I beslutningen vedrørende placeringen af den logistiske støttegruppe

indgår herudover overvejelser vedrørende de forøgede forsyningsafstande, som

vil være forbundet med en placering af gruppen i Ungarn. Forsyningsafstanden

øges med ca. 120 km. ved en placering i Ungarn i forhold til Kroatien. En

anden vigtig faktor i beslutningen er mulighederne for et tæt samarbejde med

og eventuelt støtte fra den amerikanske logistikbase, såfremt de samplaceres

i Ungarn. Endvidere forudsætter placeringen af støttegruppen enighed mellem

de fem lande, som indgår heri, samt, for en evt. placering i Ungarn, at

Ungarn tiltræder dette.

Spørgsmål nr. 19:

I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der side 2, 2. sp.:

»Parterne har i Fredsaftalen erklæret deres samtykke til styrkens

beføjelser til magtanvendelse. Styrkens magtbeføjelser forudses alene om

nødvendigt udnyttet i tilfælde af lokal manglende efterlevelse af

Fredsaftalens forpligtelser og bestemmelser«. Det bedes oplyst, hvordan

dette forholder sig til ordene i grundlovens § 19, stk. 2, »fremmed

stat«. Betyder dette, at selv om Folketingets samtykke i henhold til

grl. § 19, stk. 2, vedrører magtanvendelse mod fremmed stat, udelukker

forslaget til folketingsbeslutning, at noget sådant kan ske med dansk

deltagelse?

Svar:

I grundlaget for IFOR-styrkens indsættelse, dvs. Fredsaftalen, det

forventede mandat fra FN's sikkerhedsråd samt NATO's beslutninger, er det

forudsat, at IFOR-styrken skal være beføjet til at træffe alle nødvendige

foranstaltninger, herunder anvendelse af magt, i det omfang det vil være

fornødent for at sikre overholdelsen af Fredsaftalen og for at sikre styrkens

egen beskyttelse.

I lyset heraf og henset til operationens omfattende karakter har

regeringen fundet det rigtigst under alle omstændigheder at forelægge sagen

til Folketingets godkendelse. IFOR-operationen vil imidlertid kunne have et

element af magtanvendelse i sig af en sådan karakter, at det har været

naturligt at henvise til § 19, stk. 2 i bemærkningerne til

beslutningsforslaget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter