1995 BTB 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN IMPLEMENTERINGSSTYRKE FOR FREDSAFTALEN FOR BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 60 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til udenrigsministeren og til forsvarsministeren, som disse
har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til henholdsvis forsvarsministeren og
udenrigsministeren og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) udtaler, at efter næsten fire års barbarisk og blodig borgerkrig
har parterne i Bosnien nu forhandlet sig frem til en foreløbig fredsaftale,
der endeligt skal underskrives i Paris den 14. december. Forudsætningen for
at virkeliggøre fredsplanen er, at der udsendes en multinational fredsstyrke
efter anmodning fra de tre parter bag fredsaftalen. Der er således ikke tale
om at tvinge parterne til en fredsaftale. Parterne har rettet henvendelse til
FN, der har anmodet NATO om at handle.
SF vil ikke lægge skjul på, at SF hellere havde set, at der var tale om en
FN-operation. SF synes, det er meget stærkt kritisabelt, at et land som USA
undergraver FN's virke ved at undlade at betale sit kontingent, men også
moralsk ved i den offentlige debat at underminere FN's autoritet. Men SF
anerkender den øjeblikkelige realitet, at der ikke er ressourcer og
ekspertise til en FN-ledet operation.
Fra SF's side er der lagt vægt på, at reglerne for magtanvendelse er
præciseret til retten til selvforsvar, til at magtanvendelsen skal være
militært nødvendig. Der skal så vidt muligt afgives forudgående varsel.
Magtanvendelsen skal være på lavest mulige niveau. Og der er pligt til at
identificere militære mål. Og endelig at gengældelse ikke er tilladt.
SF har endvidere lagt vægt på, at mandatet skal bruges til, at de lokale
militære styrker skal trækkes tilbage, at der etableres adskillelseszoner, at
de nuværende FN-styrker tilbagetrækkes, og at der gennemføres de civile og
Læs alt
humanitære dele af fredsplanen.
SF har også lagt vægt på, at den internationale fredsstyrke er bredt
sammensat. Det er faktisk vigtigt, at både Rusland, lande som Sverige,
Finland og en række muslimske lande også deltager.
SF har lagt vægt på, at OSCE inddrages til at overvåge valg, til at
overvåge den generelle menneskerettighedssituation og til at etablere
våbenkontrolaftaler.
SF har også lagt vægt på, at den militære indsats skal afløses af en
civil, og at der skal iværksættes en hurtig, beslutsom og omfattende
økonomisk hjælp til genopbygning af Bosnien. SF vil også bede regeringen om
ikke alene at sikre, at Danmark overholder sin del af de økonomiske aftaler,
men ligeledes at Danmark presser på i det internationale samfund for at sikre
den nødvendige økonomiske hjælp til genopbygningen.
SF tror også, Danmark kan komme til at spille en rolle, når de civile
opgaver skal overtages, samt at støtte en række konfliktforebyggende,
sikkerhedsskabende initiativer, forskellige former for diplomati,
mellemfolkelige initiativer, aktiv medvirken i fredsprocessen osv.
Det, der har været afgørende for SF's stillingtagen, er, at det efter SF's
opfattelse ville være at svigte fundamentalt at overlade Bosnien til sin egen
skæbne i den nuværende situation.
Alternativerne er enten urealistiske eller direkte skræmmende: enten at
bede om fred eller også lade dødens købmænd bestemme Bosniens fremtid.
Stillet over for de to perspektiver støtter SF fredsmissionen i Bosnien.
Et andet mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker at give udtryk for sin glæde over, at der nu er en aftalt
fred at bevare. Dette betyder, at danske soldater ikke længere bliver sendt
direkte ned i en borgerkrig, men bliver udsendt til at sikre overholdelse af
en fred, som alle parter har underskrevet. Derudover er det også en stor
glæde, at det nu er NATO, der står for kommandostrukturen, hvorved
administrative forsinkelser undgås, og at samarbejdet mellem lande fra Øst-
og Centraleuropa får lejlighed til at afprøve Partnerskab For Fred og den
effekt, dette kan have på OSCE-arbejdet sidenhen.
Med andre ord: nu er der endelig en fred at bevare, hvorved
Fremskridtspartiets betingelse nr. et er opfyldt, nemlig at være medvirkende
til at sætte danske soldater ind for at sikre freden i Europa. For det andet
er der tale om en aktion vedtaget af FN, men implementeret ved hjælp af
NATO-strukturen, hvorved kommandostyringen er sikret effektivt.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Anna-Marie Hansen (S) Poul
Qvist Jørgensen (S) Ove Fich (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Søren
Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard
(V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Niels Ahlmann-Ohlsen
(KF) Kaj Ikast (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Annette Just (FP)Dansk
Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til henholdsvis forsvarsministeren og
udenrigsministeren samt ministrenes svar herpå
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren give utvetydige garantier for, at ingen dansk soldat
udsendes til opgaven mod sin vilje?
Svar:
Personel, der var ansat pr. 1. april 1994, og som har meldt fra til
tjeneste uden for landets grænser i fredsskabende operationer på mandat fra
FN og OSCE, vil ikke blive udsendt med fredsstyrken.
Spørgsmål nr. 8:
Hvilke opgaver i det danske forsvar bliver fravalgt som følge af, at denne
opgave skal indpasses i forsvarets normale budget?
Svar:
Der er ved forsvarets bidrag til NATO's fredsstyrke tale om en normal
opgave for forsvaret i overensstemmelse med Lov om forsvarets formål, opgaver
og organisation m.v., § 1, stk. 3.
Jævnfør Aftale af 8. december 1995 om forsvarets ordning 1995-1999
afholdes forsvarets udgifter til deltagelse i løsning af opgaver i FN-, OSCE-
og NATO-regi, herunder indsættelse af Den Danske Internationale Brigade samt
udsendelse af EU-monitorer m.v., inden for forsvarsrammen. Der er afsat et
årligt nettobeløb på 530 mio. kr. hertil.
Det foreslåede bidrag til NATO's fredsstyrke vil - sammen med forsvarets
øvrige forudsete bidrag til ovennævnte type operationer - kunne finansieres
inden for denne ramme. Der vil som følge heraf ikke blive fravalgt andre af
forsvarets opgaver.
Spørgsmål nr. 15:
Hvad skønner ministeren, at fællesudgiften til NATO vil udgøre i et år?
Svar:
Fællesudgiften dækker bl.a. udgifter til drift m.v. af hovedkvarterer og
kommunikationsfaciliteter. Samtidig vil det i den indledende fase af
missionen være nødvendigt at bidrage med finansiering af bl.a. brændstof,
fødevarer og forskellige servicefunktioner.
Det anslås på nuværende tidspunkt, at den danske andel af fællesudgifterne
vil udgøre ca. 28 mio. kr.
Hertil kommer eventuelle udgifter til vedligeholdelse og udbygning af den
infrastruktur, som styrken har behov for. Dette beløb er for Danmarks
vedkommende anslået til mellem 17 og 26 mio. kr.
Det kan endvidere oplyses, at der mellem NATO-landene er opnået enighed om
en finansieringsaftale, der omhandler ikke-NATO-landes deltagelse i
operationen. Aftalen indeholder bestemmelser om gensidig fraskrivelse af
retten til at kræve erstaning fra andre af de troppebidragydende nationer i
enhver situation for skade på personel og materiel i forbindelse med
operationen. Bestemmelserne om afskrivelse af retten til at kræve erstatning
skal accepteres af ikke-NATO-landene bag styrken for at blive gældende.
Tredjemands (herunder enkelte soldaters) ret til at kræve erstatning
indskrænkes ikke af disse aftaler.
Forslag til en tekstanmærkning om erstatningsfraskrivelse vil blive
forelagt for Folketingets Finansudvalg på førstkommende møde.
Spørgsmål nr. 16:
Vil ministeren evt. i fortrolig form garantere, at de danske tropper er
sikret artilleristøtte (fra den amerikanske division) og flystøtte, og i
benægtende fald vil ministeren sikre, at de danske styrker bliver udstyret
med tunge morterer og kanoner?
Svar:
Den amerikanske divisions to brigader støttes hver af en artilleriafdeling
med 24 stk. 155 mm selvkørende haubitser. I divisionen vil ud over de to
amerikanske brigader og den nordiske brigade tillige indgå en tyrkisk
bataljon med et tyrkisk artilleribatteri samt en russisk brigade med tunge
morterdelinger. Divisionen råder endvidere over et batteri raketkastere
(MLRS) samt ca. 48 kamphelikoptere af typen Apache, der også kan indsættes i
mørke og usigtbart vejr.
Divisionens artilleri og helikoptere, herunder det artilleri, der støtter
de to amerikanske brigader, vil være i såkaldt »Almindelig Støtte«,
dvs. at alle enheder i divisionen vil kunne opnå støtte herfra.
Hovedkvarteret for den amerikanske Europakommando har meddelt, at der
herudover vil blive skabt mulighed for, at der kan ydes direkte
artilleristøtte til den nordiske brigade. Detaljer vedrørende dette, herunder
organisation m.v., er under udarbejdelse ved de amerikanske hovedkvarterer.
Den nordiske brigade vil herudover på lige vilkår med andre styrker i
fredsstyrken kunne støttes af NATO-fly.
Spørgsmål nr. 17:
Agter man at benytte den forsyningsbase, som Ungarn stiller til rådighed
for NATO på ungarsk terrirorium? I benægtende fald, hvorfor ikke?
Svar:
Beslutning om anvendelse af en forsyningsbase i Ungarn afventer resultatet
af rekognoscering i henholdsvis Ungarn og Kroatien, der foretages i denne uge
af personel fra den fælles logistiske støttegruppe. Herunder spiller specielt
muligheden for at få adgang til de fornødne faciliteter en vigtig rolle.
I beslutningen vedrørende placeringen af den logistiske støttegruppe
indgår herudover overvejelser vedrørende de forøgede forsyningsafstande, som
vil være forbundet med en placering af gruppen i Ungarn. Forsyningsafstanden
øges med ca. 120 km. ved en placering i Ungarn i forhold til Kroatien. En
anden vigtig faktor i beslutningen er mulighederne for et tæt samarbejde med
og eventuelt støtte fra den amerikanske logistikbase, såfremt de samplaceres
i Ungarn. Endvidere forudsætter placeringen af støttegruppen enighed mellem
de fem lande, som indgår heri, samt, for en evt. placering i Ungarn, at
Ungarn tiltræder dette.
Spørgsmål nr. 19:
I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der side 2, 2. sp.:
»Parterne har i Fredsaftalen erklæret deres samtykke til styrkens
beføjelser til magtanvendelse. Styrkens magtbeføjelser forudses alene om
nødvendigt udnyttet i tilfælde af lokal manglende efterlevelse af
Fredsaftalens forpligtelser og bestemmelser«. Det bedes oplyst, hvordan
dette forholder sig til ordene i grundlovens § 19, stk. 2, »fremmed
stat«. Betyder dette, at selv om Folketingets samtykke i henhold til
grl. § 19, stk. 2, vedrører magtanvendelse mod fremmed stat, udelukker
forslaget til folketingsbeslutning, at noget sådant kan ske med dansk
deltagelse?
Svar:
I grundlaget for IFOR-styrkens indsættelse, dvs. Fredsaftalen, det
forventede mandat fra FN's sikkerhedsråd samt NATO's beslutninger, er det
forudsat, at IFOR-styrken skal være beføjet til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger, herunder anvendelse af magt, i det omfang det vil være
fornødent for at sikre overholdelsen af Fredsaftalen og for at sikre styrkens
egen beskyttelse.
I lyset heraf og henset til operationens omfattende karakter har
regeringen fundet det rigtigst under alle omstændigheder at forelægge sagen
til Folketingets godkendelse. IFOR-operationen vil imidlertid kunne have et
element af magtanvendelse i sig af en sådan karakter, at det har været
naturligt at henvise til § 19, stk. 2 i bemærkningerne til
beslutningsforslaget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTB 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT ØGE SIKKERHEDEN HOS DET DANSKE PERSONEL VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) SAMT UDVIDE DET DANSKE BIDRAG TIL UNPROFOR'S HOVEDKVARTERSKOMPAGNI I BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 79 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 22. april 1993
- 1996 BTB 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN OPFØLGNINGSSTYRKE I BOSNIEN-HERCEGOVINA NR B 68 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 7. februar 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om maritim håndhævelse af handelssanktioner over for Forbundsrepublikken Jugoslavien og om et dansk maritimt bidrag til NATO's indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 26. august 1999
- 1992 BTB 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET UDVIDET DANSK ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET FORHENVÆRENDE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 107 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 17. september 1993
- 1994 BTB 34 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 34 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 5. januar 1995
- 1995 BSF 60 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK DELTAGELSE I EN IMPLEMENTERINGSSTYRKE FOR FREDSAFTALEN FOR BOSNIEN-HERCEGOVINA Retsinformation · 15. december 1995