Betænkning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 20. marts 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i
Irak
[af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2003 og var til
1. behandling den 19. marts 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til statsministeren til
mundtlig besvarelse og 2 spørgsmål til udenrigsministeren til mundtlig
besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i samråd med udvalget den
20.
marts 2003.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 143 spørgsmål til udenrigsministeren og
forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.
Desuden har udvalget stillet 36 spørgsmål til udenrigsministeren og
forsvarsministeren, som forventes besvaret inden beslutningsforslagets 2.
behandling.
Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og
forsvarsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Socialdemokratiet mener, at den danske regering har truffet en
historisk beslutning. Desværre er der tale om en forkert beslutning om at
deltage i en krig, uden at den er støttet af et bredt flertal i Folketinget.
Det er et brud af historiske dimensioner på den tradition, der
har været her i landet. Der er ingen historiske fortilfælde for, at en dansk
regering har villet sende danske soldater til krigshandlinger, uden at det
støttes af et bredt flertal i Folketinget
Det beklager vi dybt fra Socialdemokratiets side – det er
ulykkeligt for Danmark.
Det er regeringens valg!
Socialdemokratiet har i sagen haft den klare oplevelse, at vi og
regeringen var enige om linjen i Irakkrisen, nemlig at Danmark ville kunne
sende danske soldater til Irak for at bidrage til afvæbningen af Saddam
Hussein, hvis der forelå en ny beslutning fra FN. Socialdemokratiet havde
klart
den opfattelse, at regeringen var enig i, at den tidligere
sikkerhedsrådsresolution 1441 ikke var grundlag nok for en krig.
Den holdning har vi ikke stået alene med fra dansk side.
Tværtimod blev det klart udtrykt af et stort flertal af de lande, der stemte
for resolution 1441, at det ikke var en adgangsbillet til at starte en krig.
Regeringen har nu skiftet
spor og påtager sig dermed et stort ansvar ved at insistere på at deltage i
den
amerikanskledede
aktion uden om FN – og
dermed i strid med folkeretten.
FN’s Sikkerhedsråd er nu sat ud af spillet – et kæmpe
tilbageskridt for den internationale retsorden, vi også troede, Venstre og
Det
Konservative Folkeparti var tilhængere af. En ydmygelse af FN. Et NATO og et
EU, der er splittet.
Den danske statsminister bidrog til splittelsen i EU ved at være
medunderskriver på et læserbrev til støtte for USA’s linje over for Irak
– imod
bl.a. Danmarks nærmeste naboer i Europa.
Den danske statsminister har valgt en anden kurs end de andre
nordiske lande og Danmarks nærmeste europæiske naboer,
faktisk en anden kurs end det meste af
verden.
Alt tyder på, at det kun er meget få lande, der vil bakke op med
direkte militært bidrag til den USA-ledede krig.
Socialdemokratiets linje har været den samme fra første færd. Vi
har støttet FN-sporet for at lægge maksimalt pres på diktatoren i Bagdad.
Regeringen har skiftet spor og isoleret Danmark fra vore
nærmeste naboer i Norden og EU.
Regeringen bringer Danmark og de danske soldater i en uholdbar
situation.
Det er ikke rimeligt at sende danske soldater i krig på basis af
et smalt flertal i Folketinget.
Socialdemokratiet har foreslået regeringen at sammensætte en
storstilet humanitær indsats i samarbejde med de andre nordiske lande, styrke
indsatsen for at gøre fremskridt i Mellemøstkonflikten og forberede sig på
stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i Irak efter krigshandlingerne.
Et beslutningsforslag med ovenstående indhold vil
kunne samle bred støtte i tinget.
Det har regeringen afvist. Det beklager Socialdemokratiet dybt.
Socialistisk Folkeparti mener, at krigen mod Irak kommer på et
tidspunkt, hvor alle andre muligheder endnu ikke er udtømt. Krigen mod Irak
kommer, efter at især USA og Storbritannien i månedsvis har forsøgt at få et
flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Efterhånden som mulighederne for, at et
såkaldt
moralsk flertal ville kunne mobiliseres, svandt, og efterhånden som
muligheden
for at undgå et veto fra Frankrig fortonede sig, valgte en snæver gruppe af
lande med USA i spidsen at sætte sig ud over det gensidigt forpligtende
internationale samarbejde, som FN repræsenterer.
Den latente trussel fra amerikansk side om at ville gå uden om
FN har fra begyndelsen stillet FN i et dilemma: Hvis FN lod sig kue til at
makke ret, ville FN
de facto
sætte
sin autoritet over styr. Hvis FN lod sit demokrati arbejde, og USA gik
enegang,
ville den reelle legitimitet lide et alvorligt knæk. Det sidste er den
situation, vi nu står i. At klinke skårene efter denne legitimitetskrise
bliver
ikke nemt, og det internationalt forpligtende samarbejde i FN, med dets
målsætning om en international retsorden, står alvorligt svækket.
Tilsidesættelsen af FN er et tilbageslag for den internationale
retsorden. At Irak ikke har overholdt en lang række FN-resolutioner og indtil
det sidste har været modstræbende i samarbejdet med FN’s
våbeninspektører er
ubestrideligt. At Saddam Husseins styre er totalitært, menneskefjendsk og
undertrykkende er også hævet over enhver tvivl. Det ville være ønskværdigt
med
et regimeskift i Bagdad, så dets tyranniske leder Saddam Hussein kunne komme
for Menneskerettighedsdomstolen, og det ville være en stor humanistisk og
demokratisk sejr.
Men i lyset af at Saddam Husseins regime kun har været
muliggjort gennem en aktiv amerikansk støtte op gennem 1980’erne, er det
efter
Socialistisk Folkepartis mening noget hykleri at udse sig netop Irak og
Saddam
Hussein som en særlig trussel mod menneskeheden. Dels fordi USA i vid
udstrækning selv har bevæbnet diktatoren, jf. den såkaldte Riegel Report,
dels
fordi verden er fyldt med despoter, som med lige så stor ret burde fjernes
fra
magten og retsforfølges, og endelig fordi den lange mellemliggende periode
siden USA’s engagement i Irak i forbindelse med krigen mod Iran og hele
efterspillet efter gidseltagningen i Teheran under præsident Jimmy Carter og
frem til onsdag den 19. marts 2003 – altså mere end 20 år – har
forværret den
humanitære situation i Irak dramatisk. At Saddam Hussein ubestrideligt bærer
det tungeste ansvar for dette er ubestrideligt. Men en lang række eksperter
har
ligeledes peget på verdenssamfundets medansvar. Hans von Sponeck, tidligere
humanitær koordinator for FN, har således flere gange påpeget, at
sanktionerne
mod Irak har ramt civilbefolkningen hårdt. Den kritik er igen og igen blevet
fremsat af de tidligere våbeninspektører Rolf Ekéus og Scott Ritter. For
Iraks
befolkning har nu i årevis været afskåret fra en adgang til de mest basale
fornødenheder såsom rent drikkevand, mad og medicin, der bare i
tilnærmelsesvis
grad matcher behovene.
FN skønner, at op imod 1 mio. børn er døde som følge af under-
og fejlernæring samt de følgelidelser, der knytter sig dertil.
Begrebet
»
rettidig omhu
«
er af afgørende betydning i denne sammenhæng.
I sommeren 1992 stod våbeninspektørerne fra UNSCOM uden for det irakiske
landbrugsministerium efter et tip om, at man dér ville kunne finde et arkiv,
som én gang for alle ville skabe et overblik over Iraks militære anlæg,
militære slagkraft, våbenproduktion samt militære planer. Med Sikkerhedsrådet
og en stribe FN-resolutioner i ryggen omringede UNSCOM Landbrugsministeriet,
men blev forment adgang af irakerne.
Fordi irakerne obstruerede våbeninspektionens arbejde, måtte
FN’s udsendte våbeninspektører tilbage til Sikkerhedsrådet for dér at få
fornyet deres mandat og dermed få præciseret, at der ville blive slået hårdt
ned på Irak, hvis landet ikke efterlevede resolutionen og gav UNSCOM adgang.
Sikkerhedsrådet var efter mødet med våbeninspektørerne på nippet til at
vedtage
en udtalelse – med Frankrigs og Kinas overraskende billigelse – som
i skarpe
vendinger ville fordømme Saddam Hussein, og som ville påpege, at en fortsat
umuliggørelse af våbeninspektionen ville få alvorlige konsekvenser for Irak.
Men
USA bakkede ud. USA var imod al fornuft og al forventning den nation, der
ikke
ønskede en skærpet tone over for Irak. Dette står stadig som en gåde.
De tidligere våbeninspektører Rolf Ekéus og Scott Ritter har
begge siden højlydt undret sig over, at Washington pludselig tog brodden af
Sikkerhedsrådets udtalelse. USA nedtonede altså sprogbrugen og sendte derved
et
klart signal til Saddam Hussein om, at USA ikke var klar til at gå i krig på
det tidspunkt – eller på det foreliggende grundlag.
Alligevel kan det undre, for dér stod UNSCOM næsten med nøglerne
i hænderne til det materiale, som én gang for alle kunne give et samlet
billede
af Iraks militære overvejelser og slagstyrke. Man havde med Scott Ritters ord
mulighed for at pågribe gerningsmanden med den så omtalte rygende pistol i
hånden. Alligevel ville amerikanerne ikke være med.
Hvis USA i alle disse år har været bekymret for det manglende
demokrati i Irak og har haft alvorlige grunde til tro, at Irak skulle udgøre
en
seriøs trussel mod USA eller vesten, så udviste man ikke rettidig omhu.
Siden har våbeninspektørerne forelagt Sikkerhedsrådet den ene
rapport efter den anden. Hver gang har USA hævdet at være i besiddelse af
yderligere kompromitterende materiale om Irak. Og hver gang har USA forsømt
at
præsentere FN og skiftende våbeninspektioner for den relevante dokumentation
og
dermed de oplysninger, som kunne have lettet våbeninspektørernes opgave og
overbevist Sikkerhedsrådet om nødvendigheden af en evt. hårdere kurs.
Det samme er sket i eskaleringen af Irakkrisen siden den 11.
september 2001. Den amerikanske regering har endnu ikke løftet bevisbyrden og
påvist en forbindelse mellem Irak og terrornetværket al-Qaeda og ej heller
leveret afgørende beviser på Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Under
overskriften
»
CIA: Bush overdriver
forbindelse mellem Irak og al-Qaeda
«
beretter Ritzau, at CIA undsiger sin egen regering i brugen af den
dokumentation, som CIA selv har leveret.
Den nuværende våbeninspektion under Hans Blix har gentagne gange
bedt Sikkerhedsrådet om mere tid. USA, Storbritannien og den danske regering
m.fl. har systematisk markeret sig på en måde, som har lagt et urimeligt pres
på Sikkerhedsrådet og dermed sat FN som institution i det allerede omtalte
dilemma. USA har med støtte fra bl.a. den danske regering dermed bidraget til
at kortslutte våbeninspektørernes arbejde. Fra dansk side er der tale om et
brud på en mangeårig tradition, for USA er der mere tale om reglen end om
undtagelsen. Tilbage står, at regeringen med sin beslutning om ikke at basere
sig på FN og på Sikkerhedsrådet har placeret Danmark i en ikke alene helt
uvant, men også folkeretslig ulovlig situation. Denne ekstreme situation
bliver
båret igennem med det yderste af de parlamentariske negle og med det tyndest
tænkelige mandat, og der er således tale om et alvorligt brud på
parlamentarisk
sædvane. Danmark står nu med kun en håndfuld lande i et skarpt
modsætningsforhold til verdenssamfundet.
Socialistisk Folkeparti finder det overordentlig bekymrende, at
Danmark med regeringens beslutning og med Dansk Folkepartis støtte stiller
sig
isoleret i forhold til især det meste af Europa og de europæiske partnere i
EU.
Den danske position står ligeledes helt isoleret i Norden. Beslutningen om et
dansk bidrag til en krig i Irak uden FN-mandat sker endvidere i et
modsætningsforhold til en stor majoritet i befolkningen. Den folkelige
forankring i forbindelse med udsendelse af danske styrker til internationale
opgaver bør efter Socialistisk Folkepartis vurdering prioriteres højt.
Det er således Socialistisk Folkepartis opfattelse, at USA har
et ubestrideligt medansvar for eksistensen af Saddam Husseins totalitære
regime, at USA tidligere – og i modsætning til resten af
Sikkerhedsrådets
medlemmer i øvrigt – har forsømt at udvise rettidig omhu i forhold til
en
væbnet intervention i Irak, at koalitionen bag Golfkrigen og befrielsen af
Kuwait reelt havde muligheden for at fjerne Saddam Hussein fra magten, hvis
interessen havde været at etablere demokrati og menneskerettigheder i Irak,
at
USA’s efterretningsvæsener i årevis har forsømt at præsentere såvel
Sikkerhedsrådet som skiftende våbeninspektioner med den dokumentation, som
man
hævdede at have at USA systematisk siden 11. september 2001 har stillet FN
– og
dermed verdenssamfundets legitime interesse i et gensidigt forpligtende
internationalt samarbejde om international retsorden – i et dilemma, som
FN kun
har kunnet gå svækket ud af, at verdenssamfundet, herunder Danmark, har
forsømt
at hjælpe den irakiske civilbefolkning adækvat, med en humanitær katastrofe
til
følge, at den nu pågående krig vil betyde yderligere lidelser for den
irakiske
befolkning og evt. også for de nærmeste naboer, at kampen mod terror afspores
med denne krig og kun yderligere vil skabe antivestlige følelser blandt en
propaganderet
og uoplyst muslimsk befolkning, at krigen i Irak vil forringe muligheden for
fred i Mellemøsten, at den internationale terrortrussel vil øges, at
internationalt forpligtende samarbejde og FN’s legitimitet og autoritet
har
lidt alvorlig skade ved forløbet og iværksættelsen af den ulovlige krig, at
Danmark har sat sit renommé som et besindigt og loyalt FN-engageret land over
styr, at regeringens udspil til håndtering af den humanitære katastrofe er
helt
utilstrækkelig, at det er hykleri at tale om befrielse af den irakiske
befolkning med bomber efter systematisk at have udsultet befolkningen i
årevis
gennem sanktioner, der ikke ramte Saddam Hussein, men kun civilbefolkningen,
og
at resultatet af tidligere våbeninspektørers afrapporteringer ifølge de
tidligere
resolutioner burde have affødt lempelser i sanktionerne til gavn for
civilbefolkningen, således som Hans von Sponeck, Rolf Ekéus og Scott Ritter
gentagne gange har påpeget det.
Afslutningsvis ønsker Socialistisk Folkeparti med ovenstående i
erindring at påpege, at begrundelserne for krigen i Irak stadig fremstår
meget
upålidelige. Der kan derfor kun gisnes om de egentlige motiver, men det er
for
Socialistisk Folkeparti klart, at Irak og den irakiske befolkning kommer til
at
lægge ryg til implementeringen af en ny USA-forankret sikkerhedspolitisk
doktrin.
At Irak er en
»
slyngelstat
«,
er hævet over enhver tvivl. Det bringer
Irak på linje med nationer som Kina, Libyen, Pakistan, Nordkorea etc.
Besiddelsen af masseødelæggelsesvåben, demonstreret vilje til at bruge dem,
trusler mod nabolande eller andre, undertrykkelse af egne borgere eller
særlige
religiøse eller politiske mindretal er alt sammen kriterier, som uendelig og
forfærdende mange nationer deler.
Hvis forestillingen i den nye amerikanske sikkerhedspolitiske
doktrin er, at man med forebyggende angreb – preemptive strikes –
skal
eliminere enhver nation, der opfylder ovennævnte kriterier, eller som
potentielt kunne tænkes at komme til at udgøre en trussel, står verden foran
en
uendelig række af krige og en altoverskyggende terrortrussel. Ihukommende, at
en række af de nationer, der med større eller mindre ret kunne beskyldes for
at
være slyngelstater, er i besiddelse af atomvåben, er truslen om en
altødelæggende krig rykket nærmere med realiseringen af den amerikanske
doktrin.
Det fremhæves ofte, at Danmark skal være taknemmelig over det
store amerikanske militærberedskab. Og det er rigtigt, at USA bruger enorme
ressourcer på et forsvar, som også historisk er kommet Danmark til gavn. Men
i
det regnskab er det vigtigt at bemærke, at især EU har været en drivende
kraft
i den humanitære bistand, i FN-samarbejdet, i miljøforbedringsarbejdet og
andre
økonomisk omkostningstunge foranstaltninger. Disse foranstaltninger er stadig
farbar vej som centrale elementer for en langsigtet sikkerhedspolitik, der
adækvat imødegår terrortruslen, fattigdom, analfabetisme, flygtningestrømme,
miljøkatastrofer etc.
Den bølge af sympati og forståelse, der mødte USA efter de
tragiske begivenheder den 11. september 2001, og det fælles projekt med
allierede – herunder Danmark – om kampen mod terror, er med krigen
i Irak sat
alvorligt tilbage. Terrortruslen er øget og ikke mindsket, for
verdenssamfundet
har trods ansatser i Europa og Canada forsømt at sætte massivt ind mod
terrorens
årsager og grundlag. I stedet går en håndfuld lande med USA i spidsen nu ind
i
en type af aktion, der kun alt for ofte har demonstreret sin
utilstrækkelighed,
hvad angår etableringen af langsigtede og bæredygtige grundlag for fred og
demokratisering.
Socialistisk Folkepartis håber naturligvis, at krigen, der nu er
en realitet, vil kræve et minimum af ofre. Vi knytter også et – om end
spinkelt
– håb til, at Irak efterfølgende kan blive et fredeligt og demokratisk
land.
Socialistisk Folkepartis vil således gå aktivt og konstruktivt ind i arbejdet
med den efterfølgende genopretning.
Det Radikale Venstre lægger særlig vægt på følgende:
Det ville have været rigtigt at give våbeninspektionen en kort
tidsfrist til at udføre sit arbejde. Det Radikale Venstre henviser i denne
forbindelse særligt til udtalelser af Hans Blix i Sikkerhedsrådet den 7.
marts
2003 om, at der var behov for yderligere våbeninspektion
»
ikke i uger, ikke år, men måneder
«
. Den 19. marts 2003 beklagede Hans Blix i
FN’s Sikkerhedsråd, at der ikke var mere tid til våbeninspektørernes
arbejde.
Referater fra den efterfølgende debat i Sikkerhedsrådet fortæller, at kun 4
ud
af 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet var for en militær aktion på nuværende
tidspunkt.
En kort forlængelse af våbeninspektionen ville ikke udgøre en
fare i betragtning af det irakiske militærs øjeblikkelige tilstand, men kunne
bane vejen for, enten at der i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enighed om
et
FN-mandat til afvæbning af Irak med militære magtmidler af en bred koalition,
eller for at militær aktion ville blive overflødig som følge af reelle
fremskridt med afvæbningen af Irak.
Det folkeretlige grundlag er ikke tilfredsstillende og alle
spørgsmål endnu ikke fuldt belyst på tidspunktet for afgivelse af denne
betænkning. Det Radikale Venstre finder, at det ikke er rigtigt, når
regeringens notat bygger på den politiske vurdering, at våbeninspektion har
været forgæves, og at yderligere inspektion ville være udsigtsløs.
Danmarks udenrigspolitiske placering er ud fra en samlet vurdering
forkert i forbindelse med Irak-aktionen. Sammen med UK er Danmark eneste
EU-land, der yder et egentligt militært bidrag. Det er ganske vist ikke et
militært betydningsfuldt bidrag, men er et vigtigt politisk symbol. Danmark
har
en klar udenrigspolitisk interesse i at have både et atlantisk og et
europæisk
fundament. Det er en vigtig opgave for Danmark at bidrage til, at EU udvikler
en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, også for at modvirke et amerikansk
monopol i udenrigspolitikken. Den danske statsminister har med sin
underskrift
den 30. januar 2003 på en støtteerklæring til præsident Bush sammen med fire
andre EU-ledere bidraget til den europæiske splittelse.
Det Radikale Venstre beklager, at den danske regering ikke
aktivt har bidraget til at skabe bred tilslutning til Irakpolitikken, hverken
nationalt eller internationalt.
Når Enhedslisten ikke kan støtte vedtagelsen af
beslutningsforslaget, ikke kan støtte den amerikanske militære aktion imod
Saddam Husseins Irak, skyldes det ikke sympati for Iraks diktator. Nej, det
skyldes, at vi ikke mener, USA’s militære aktion sker for at hjælpe den
irakiske befolkning. Det ses af de midler, som vælges. Nej, det er for at
gavne
USA’s egne slet skjulte økonomiske og geopolitiske interesser.
Enhedslisten ser
hellere end gerne Saddam Hussein og hans folk styrtet og draget til ansvar
for
deres ugerninger. Derfor støttede Enhedslisten, at FN’s våbeninspektører
skulle
have mulighed for at færdiggøre deres arbejde, og at der skulle ydes al
tænkelig støtte til opbygningen af en demokratisk opposition til Saddam
Hussein-regimet. Han har ansvaret for tusindvis af menneskers liv, via rene
likvideringer mod personer og grupper i Irak, via krigen mod Iran i
1980’erne –
dengang klart støttet af USA – via udsættelsen af sin egen befolkning
for
kemisk krigsførelse, via diktatur og undertrykkelse af marsk-araberne i syd,
og
sådan kunne man fortsætte.
Det er betegnende for den irakiske diktators synderegister, at
dette er sket med USA’s og Vestens fulde vidende og i f.eks. krigen mod
Iran
med deres fulde militære og økonomiske støtte. Først da Saddam Hussein
forgreb
sig på Kuwait i 1990 reagerede præsident Bush senior med indsættelsen af den
amerikanskledede halve million mand, som et halvt år senere fordrev de
irakiske
styrker fra Kuwait. Dette skete, fordi USA ikke ønskede, at Saddam Hussein
via
kontrollen også af de kuwaitiske oliekilder skulle blive den stærkeste
magtfaktor i Mellemøsten og dermed på sigt udfordre Israel og USA, hvad angår
politikken i området.
Enhedslisten foreslog for flere år siden, at man i stedet for at
ramme Irak med bomber, som USA og England faktisk har gjort kontinuerligt i
adskillige år, så at sige
»
bombarderede
«
Irak med medicin, mad, forsyninger osv., så
FN-sanktionerne ikke gik ud over den irakiske civilbefolkning. Vi opfatter
det
som en sag for den irakiske befolkning at søge veje til at få afsat Saddam
Hussein. Dette hjulpet på vej af denne kombination af hjælp til den irakiske
befolkning og krav til/pres på den irakiske diktator. Enhedslisten har i
årevis
arbejdet for og foreslået støtte til den demokratiske irakiske opposition,
men
det har der hverken været opbakning til her i Danmark, i USA eller andre
vestlige lande. Og dengang præsident Bush senior i februar 1991 gik ind i
Kuwait og smed de irakiske styrker ud, udsendte han opfordringer til den
irakiske befolkning om at rejse sig og styrte Saddam Hussein. Rent faktisk
gjorde store dele dette, men da det kom til stykket lod daværende præsident
Bush sine hundredtusinder af tropper stå og se på, mens Saddams republikanske
garde få snese kilometer væk blodigt knuste dette oprør! Siden kom
sanktionerne, som aldrig for alvor ramte Saddam Hussein og hans politiske og
militære elite, men tværtimod den irakiske befolkning.
Enhedslisten kan ikke støtte vedtagelsen af
beslutningsforslaget. Enhedslisten opfatter regeringens forslag som en
politisk
blankocheck til præsident Bush og USA’s militære krig mod Irak og som en
tilslutning til den overordnede strategi – Bush-doktrinen – som
denne militære
aktion er udtryk for.
Det er åbenlyst, at Danmark i denne situation går uden om FN’s
Sikkerhedsråd. Det er soleklart, at med vedtagelsen af resolution nr. 1441
kan
der ikke vedtages militære skridt, før end disse har været diskuteret og
besluttet i FN’s Sikkerhedsråd baseret på de rapporter, som FN’s
våbeninspektører afleverer.
USA har i over et år givet udtryk for, at det søgte en militær
løsning – undskyldning – for at angribe Irak. Det har været
formuleret utallige
gange af præsident Bush, forsvarsminister Rumsfeld, vicepræsident Cheney
m.fl.
Men udenrigsminister Powell fik overtalt præsident Bush til i første omgang
at
følge FN-sporet, fordi han regnede med, at USA – som sædvanen har været
siden
den kolde krigs ophør og Sovjetunionens sammenbrud – ville være
i stand til at presse, true eller købe de
nødvendige lande i FN’s Sikkerhedsråd til enten at stemme for eller
undlade at
stemme i de for USA afgørende afstemninger.
Denne udvikling har været med til i stigende grad at underordne
FN USA’s interesser. Præsident Bush har da også flere gange udtalt, at
hvis FN
ikke viste sig ansvarlig, dvs. fulgte, hvad USA ønskede, så ville FN ikke
være
»
relevant
« .
Omv
Omvendt opfatter Enhedslisten det som et stort problem for FN at bevise sin
»
relevans
«
for det store flertal af verdens lande og befolkninger, når FN i stigende
grad
underlægger sig USA’s krav.
Når det nu er kommet dertil, at lande som Frankrig, Rusland og
Kina – som ikke tidligere har turdet sætte sig op mod USA – stemmer
imod USA,
skyldes det, at den amerikanske regering optræder arrogant, samtidig med at
denne satsen på sin egen selvtilstrækkelighed kommer til udtryk i den
såkaldte
Bush-doktrin. Denne doktrin blev formuleret sidste efterår under betegnelsen
»
National Security Presidential Directive 17
«
og indeholder bl.a., at USA er berettiget
til forebyggende angreb (pre-emptive strikes) på en formodet fjende. Det vil
sige at USA forbeholder sig retten til at vurdere og fortolke andre landes
gerninger og hensigter og derefter gå i aktion uden om internationale
institutioner.
Doktrinen giver også mulighed for, at USA bruger kernevåben under disse
forebyggende angreb. Sammen med de mange udtalelser fra Bush og hans ministre
og rådgivere om, at USA nok selv skal beslutte, hvad, mod hvem og hvornår man
evt. vil slå til i de kommende år, efterlades ingen tvivl om, at både FN,
NATO
og EU kun er
»
relevante
«
for USA, hvis de følger USA i de afgørende
beslutninger og afstemninger.
Derfor prøvede USA – efter at have mistet troen på at kunne
overtale eller presse Frankrig og Rusland – at købe, presse og true sig
til et
såkaldt
»
moralsk flertal
«
på ni medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd,
således at selv om vetolandene Frankrig og Rusland nedlagde veto, så ville
USA
bruge dette
»
moralske flertal
«
som begrundelse for at tilsidesætte vetoet
i Sikkerhedsrådet. Men ikke engang dette kunne realiseres. Derfor måtte USA
med
England på slæbetov gå i gang med den militære aktion, som kører i disse
timer,
både uden en ny FN-vedtagelse, som ikke blev ramt af veto, og uden et
»
moralsk flertal
«
på ni lande i Sikkerhedsrådet.
Den danske regering har bl.a. via sin udenrigsminister og
statsminister tidligere givet udtryk for at en vedtagelse i FN’s
Sikkerhedsråd
var nødvendig for, at Danmark kunne være med i en militær aktion imod Irak.
Nu siger udenrigsministeren så som forklaring på at tilslutte
sig den amerikansk/engelske enegang, at når en ny resolution ikke er
vedtaget,
så gælder den gamle. Dermed går Danmark i krig på resolution 1441, som blev
vedtaget i FN under den forudsætning, at hvis der skulle igangsættes militære
aktioner, så kunne det kun ske via en ny vedtagelse i FN baseret på
FN-inspektørernes rapport om, at deres arbejde ikke kunne føres ud i livet,
fordi den irakiske regering ikke levede op til FN’s krav. Samtidig
tillader man
sig at sige, at dette ikke er i modstrid med indholdet af og meningen med
resolution 1441.
Krigen mod Irak strider mod folkeretten og er således en ulovlig
krig. Regeringens redegørelse om det folkeretlige grundlag har vist sig
yderst
mangelfuld og fyldt med selvmodsigelser og logiske brist. Det synes klart, at
regeringen har den opfattelse, at det er uden folkeretlig betydning, om
våbeninspektørernes arbejde var udsigtsløst, eller om der var mulighed for at
fortsætte afvæbningen ved at give inspektørerne mere tid. Det synes også
klart,
at regeringen finder, at en væbnet aktion kunne indledes uden en beslutning i
FN’s Sikkerhedsråd eller en tilkendegivelse fra generalsekretæren. Efter
regeringens opfattelse var det tilstrækkeligt, at Sikkerhedsrådet foretog
overvejelser.
Regeringen mener altså, at det var tilstrækkeligt, at sagen blot blev drøftet
på et møde i Sikkerhedsrådet. Med denne jura var det altså ikke afgørende, om
våbeninspektørernes arbejde kunne lykkes, og det var heller ikke afgørende,
om
Sikkerhedsrådet eller generalsekretæren fandt en krig nødvendig for
opfyldelse
af FN’s resolutioner. Eller med andre ord: Enhver stat kunne frit
beslutte at
angribe Irak. Regeringens notat giver således Iran og Tyrkiet samme adgang
til
at angribe Irak som USA og Danmark. Ja, denne jura åbner for, at ethvert land
kan angribe et andet land, som efter angriberens opfattelse ikke overholder
en
bestemmelse i en FN-resolution.
Det er en meget bemærkelsesværdig politisk opbakning fra Fogh
Rasmussen-regeringens side til Bush-regeringen. Regeringen placerer sig
bevidst
imod FN’s store flertal af medlemslande. Den har ingen kritik af
Bush-regeringen, har ingen mening om og kender åbenbart overhovedet ikke til
den Bush-doktrin, som er beskrevet ovenfor. I svar på spørgsmål nr. 126
»
Mener regeringen, der er en sammenhæng
mellem Bush-doktrinen om forebyggende angreb og krigen imod Irak?
«
, skriver udenrigsministeren at:
»
Regeringen bekendt eksisterer der ikke en
Bush-doktrin om forebyggende angreb
«
!
Ja, det står der. Så enten er det, fordi regeringen ikke vil vide af den og
gå
ind på de elementer, som denne strategiske doktrin bygger på, eller også må
det
skyldes uvidenhed. Det kan Enhedslisten ikke tro, da besparelserne i
Udenrigsministeriet så dermed også må have ramt mail-forbindelserne til State
Department eller avisabonnementerne, så vi vælger at tro, at det skyldes
ulyst
til at gå nærmere ind på denne doktrins indhold.
For hvis konsekvensen af denne tilslutning til Bush-aktionen mod
Irak også omfatter en tilslutning til Bush-doktrinen, så får det jo ganske
alvorlige konsekvenser for den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i
forhold
til både FN, EU og NATO. Det mener regeringen samtidig alligevel ikke, den
danske tilslutning til Bush-aktionen medfører, som det fremgår af andre svar.
Typisk for mange af svarene er, at de – og her ligner regeringen
tidligere
regeringer i sin ulyst til indholdmæssigt at besvare stillede spørgsmål
– går
udenom. Når regeringen f.eks. bliver spurgt, om der er andre områder end lige
denne militære aktion, hvor USA er på kollisionskurs med det international
samfund, så er svaret, at
»
Det er ikke
regeringens opfattelse, at USA er på kollisionskurs med det internationale
samfund
«
. Det ville jo heller ikke være
så godt, for så ville det jo implicere, at det er den danske regering også
med
sin helt uforbeholdne tilslutning.
Regeringen har heller ikke villet forholde sig til de planer,
som er fremkommet fra både Pentagon, State Department og diverse tænketanke
om
mulige modeller for, hvordan Irak skal fungere i fremtiden. Det gælder bl.a.
planen om at indsætte en militærpræfekt, f.eks. general Tommy Franks, for
Irak
i en overgangsperiode på 2-3 år og under ham en civil/militær regering
bestående af folk fra det gamle styre og politikere i eksil. Det eneste, som
regeringen
kan komme op med som sin ønskemodel, er:
»
Så
hurtigt som muligt efter den militære aktion forventes afholdt frie og
demokratiske valg med henblik på dannelse af en repræsentativ regering, der
kan
overtage administrationen af landet
« .
Det
Det er sandelig godt med visioner, men i en situation, som gælder liv og død
og
den sociale og økonomiske fremtid for millioner af mennesker, forventes måske
mere end dette fata morgana.
Specielt når man ved, at hvis man vil undgå en opdeling af
landet i 3 autonome regioner, kan dette kun sikres via et stærkt, militært
baseret centralstyre. Den kurdiske befolkning i nord vil gerne løsrives fra
Saddam Hussein’s Irak og for den sags skyld fra et andet irakisk
centralstyre.
De vil have
autonomi. Samtidig ved man
at Tyrkiet aldrig vil tillade dette. Derfor vil man se tyrkiske tropper rykke
ind i det nordlige Irak for at forhindre dette. Dermed lægges der op til en
krig inden i krigen mellem Tyrkiet og det kurdiske nord, som samtidig presses
af det irakiske militær fra syd. Heller ikke dette scenario har udvalget
kunnet
få præsenteret nogen holdning til, endsige analyse af. Man ved, at Iran
støtter
den shiamuslimske befolkning i det sydlige Irak, og at denne støtte for flere
uger siden udmøntede sig i, at en oprørsk shiamuslimsk gruppering på 5.000
mand
med iransk støtte rykkede ind i Irak for at besætte strategiske områder før
det
endelige slag mod Saddam Husseins Irak. Tilbage har man så det sunnimuslimske
område i midten af Irak, som det nuværende styres folk primært kommer fra.
Derfor vil man sandsynligvis se dele af det gamle styre/militæret under
amerikansk militær kontrol overtage styret for hele landet, når Saddam
Hussein
og hans nærmeste er likvideret. Det er ikke sandsynligt, at USA er
interesseret
i fremkomsten af 3 forskellige irakiske autonome regioner, selv om det bliver
under amerikansk militær kontrol. Og den eneste centrale instans i Irak, som
kan udøve denne autoritet, er det irakiske militær. Hvor meget skal den
irakiske befolkning så egentlig forvente sig af et sådant nyt styre, for hvem
demokrati og medindflydelse er en by i Sibirien? Men et sådant styre vil jo
have den fordel, at det er USA-venligt, USA-kontrolleret, og så kan meget jo
tilgives. Det har man set i årtier i Israels tilfælde, hvad enten det gælder
besættelse, undertrykkelse af palæstinenserne eller ligegladhed med
FN-resolutioner. Men de afgørende FN-resolutioner om Israel har jo heller
aldrig haft det held at blive vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd og dermed
bindende
for FN’s medlemslande, da USA 36 gange har nedlagt veto i
Sikkerhedsrådet over
for kritik af eller krav til Israel. Der er sandelig nogle, der er mere
heldige
end andre.
Det er det samme i forhold til hele den humanitære situation
under og efter den militære aktion. Som sædvanen er, når USA/Vesten går i
krig,
så bruges milliarderne og de politiske ressourcer på at tilvejebringe og
udføre
denne krig, og først til allersidst begynder man måske at overveje
konsekvenserne for de mange civile, som altid er kriges store tabere. I
forvejen har man en situation, hvor den irakiske befolkning er underernæret
og
underforsynet med medicin og daglige fornødenheder. Deres generelle
immunforsvar er i bund, hundredtusinder er døde af fejl- og underernæring i
det
sidste tiår, og så skal de oveni udsættes for en krig ført for deres skyld,
som
det hedder.
FN’s humanitære organisationer har i lang tid søgt at forberede
sig på muligheden af en krig, for de består jo af erfarne mennesker. For dem
er
det den irakiske civilbefolkning, som tæller. Derfor har de udarbejdet planer
for, hvad der sker i kølvandet på en krig. Men der er desværre i alt for høj
grad tale om velmente skrivebordsprojekter, som FN ikke har fysik til at
gennemføre med det tidspres, der nu eksisterer. Det er typisk, at de ikke kan
råbe USA eller andre vestlige lande op for at få finansieret disse projekter.
F.eks. bad FN’s kontor for koordineringen af humanitære aktiviteter
(UNOCHA) i
februar i år om en bevilling på 120 mio. dollars til at få arbejdet op at
stå.
For en
uge siden havde de kun fået 30
mio., og sådan kunne man fortsætte.
Enhedslisten opfatter denne krig som en unødvendig krig, der
føres af USA for at sikre USA’s kontrol med ressourcer og lande i
Mellemøsten i
de kommende år. Man kan se frem til en permanent amerikansk militær
udstationering i Irak i de kommende år. Der vil blive lagt pres på
Saudi-Arabien og andre arabiske lande, bl.a. for at sikre kontrollen over
olien. Ikke af demokratiske årsager, men fordi disse lande skal presses til
at
slå mere ned på terrorister og disses økonomiske og politiske bagland. Det er
ikke USA’s politik at gå til roden af, hvad der er de sociale og
politiske
årsager til bl.a. terrorismen: Den uløste situation for palæstinenserne,
fordi
USA strategisk støtter Israel, med hvad dette medfører, samt den sociale og
økonomiske ulighed, som USA’s arabiske støtter i Mellemøsten udsætter
deres
befolkninger for.
Derfor vil der i de kommende år være brug for øget militær
symptombehandling af genstridige regimer og oprørske befolkninger i
Mellemøsten
og andre steder i verden. Det er dette, som den militære aktion mod Irak er
udtryk for, og det er denne situation, som den nye Bush-doktrin er beregnet
på
at skulle bruges i forhold til.
Derfor er det deprimerende og sørgeligt, at den danske regering
med sin uforbeholdne støtte til USA bringer den danske regering på plads som
en
af de
»
nyttige idioter
«
i USA’s felttog, for nu at bruge et yndet
sprogligt begreb på den borgerlige fløj i disse år.
Kristeligt Folkeparti mener, at regeringen og Dansk Folkeparti
med sin støtte til en amerikansk ledet krig mod Irak er med til at undergrave
FN’s autoritet. Det er et skelsættende brud med det FN- system, som
Danmark
ofte har brystet sig af at støtte – blandt andet med tropper til
fredsbevarende
opgaver.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget skal danske soldater
ikke sendes i krig under FN’s lyseblå flag for at håndhæve folkeretten.
I
stedet skal Danmark være med til at håndhæve en international junglelov, hvor
den stærkeste magt tager retten i sin hånd.
Kristeligt Folkeparti konstaterer, at en række internationale
retseksperter finder, at krigen mod Irak er hjemlet i folkeretten. Det gælder
bl.a. repræsentanter
fra den anerkendte
Internationale Jurist Kommission (ICJ). De har slået fast, at den gældende
FN-resolution 1441, som blev vedtaget i november sidste år, ikke udgør et
tilstrækkeligt juridisk grundlag for et angreb på Irak. Ifølge ICJ vil en
krig
i Irak derfor være ulovlig og i direkte strid med folkeretten. Tilsvarende
synspunkter
findes også hos hjemlige eksperter.
Kristeligt Folkeparti finder heller ikke, at det juridiske
grundlag for Danmarks militære bidrag er i orden.
Kristeligt Folkeparti er enig med regeringen i, at Saddam
Husseins regime er grusomt, og at millioner af irakere lider under det. Den
irakiske diktator undertrykker minoriteter i landet – og Saddam Hussein
har
mere end én gang bevist, at han er parat til at bruge de værst tænkelige
våben
mod sin egen befolkning. Men så længe våbeninspektørerne kunne arbejde i Irak
og løbende fremvise resultater, skulle FN have haft lov at forsøge at finde
en
fredelig løsning. Derfor skulle Danmark – som vores nordiske nabolande
– have
støttet FN-diplomatiet. I stedet har USA med følgeskab af ganske få lande
valgt
at forlade FN-sporet. Kristeligt Folkeparti mener således, at krigen reelt
har
ødelagt de muligheder, som i hvert fald våbeninspektørerne så, for at en
afvæbning af Irak uden militær magtanvendelse kunne finde sted
Kristeligt Folkeparti lægger afgørende vægt på, at Irak får
solid nødhjælp og hjælp til genopbygning fra Danmark. Regeringen har
foreløbig
afsat 50 mio. kr. til nødhjælp og givet tilsagn om en ramme på 300 mio. kr.
til
genopbygning af Irak. Med de bevillinger er tæt på halvdelen af årets midler
under ulandsrammen til humanitær bistand brugt, inden årets første kvartal er
gået.
Det er efter Kristeligt Folkepartis opfattelse en uholdbar
situation. VK-regeringen har i forvejen skåret kontoen for nødhjælp og
flygtningehjælp ned med næsten en tredjedel i forhold til før
folketingsvalget.
For ikke at risikere at komme i en situation senere på året, hvor nødhjælp
bliver taget fra ulandsrammens midler til langsigtet bistand, som det f.eks.
skete i forbindelse Kosovokrigen, bør regeringen allerede nu tage højde for
situationen og sætte ekstra penge af til konsekvenserne af den krig, Danmark
bifalder.
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
uændret.
Dansk Folkeparti støtter fuldt og helt den af USA opbyggede
koalition af lande, der om nødvendigt med militære magtmidler vil
gennemtvinge
irakisk efterlevelse af landets nedrustningsforpligtelser i henhold til
FN’s
resolutioner.
Dansk Folkeparti ser intet alternativ til afvæbningen af det
irakiske regime og en aktiv international indsats for at finde og fjerne
masseødelæggelsesvåben, der truer vores sikkerhed og tryghed.
Derfor støtter Dansk Folkeparti helt det foreslåede bidrag med
en ubåd, en korvet, et lægehold samt et mindre bidrag af stabs- og
forbindelsespersonel og giver den fulde opbakning til de involverede personer
og deres familier. Bidraget med ca. 150-160 danske soldater, officerer og
læger
er – om end beskedent – vigtigt, fordi det sender et klart signal
om, at
Danmark indtager en ansvarlig rolle blandt de 34 lande, der hidtil har
tilsluttet sig koalitionen under USA’s ledelse.
Derudover lægger Dansk Folkeparti vægt på, at aktionen er rettet
mod det irakiske regime og ikke mod det irakiske folk. Det er vigtigt, at
aktionen føres helt igennem til en befrielse af det irakiske folk fra
diktatoren gennem 35 år, aggressoren og massemorderen Saddam Hussein. Det
nuværende regime må definitivt fjernes og på sigt erstattes af et folkevalgt
demokrati, der kan sikre det irakiske folk fred, velstand og en retfærdig
fordeling af de naturrigdomme, der rettelig tilhører det irakiske folk.
Det er vigtigt at forstå, at aktionen mod det irakiske regime
både er en retfærdig og en nødvendig aktion. Det er dels en naturlig
fortsættelse af befrielsen af Kuwait i 1991 og 12 års forsøg på at afvæbne
det
irakiske regime med fredelige midler, dels en naturlig følge af kampen mod
terror og slyngelstater, der forsøger at terrorisere den frie verden.
USA’s
udenrigsminister Colin Powell har i FN’s sikkerhedsråd henvist til, at
Irak
huser terrorister med kontakt til Bin Ladens Al-Qaida-netværk.
Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der gøres en aktiv
indsats for at skåne den irakiske civilbefolkning mod eventuelle følger af
aktionen og mulige hævnaktioner fra det slagne irakiske regime mod det
irakiske
folk.
Dansk Folkeparti har bedt regeringen om at være meget opmærksom
på den humanitære situation og om at afsætte tilstrækkelige midler til, at en
humanitær indsats, herunder til at afhjælpe eventuelle flygtningestrømme, kan
ske i lokal- og nærområdet. Det er vigtigt at understrege, at eventuelle
flygtninge ikke skal hjælpes ved at bringe flygtningene til Danmark, men skal
hjælpes i Irak eller nærområderne og hurtigst muligt bringes tilbage til en
normal tilværelse.
Dansk Folkeparti har krævet en garanti fra regeringen for, at
der er tilstrækkelige midler til den humanitære indsats og hjælpen til de
flygtninge, der måtte komme i klemme. Dansk Folkeparti har i spørgsmål 1
spurgt
til, hvor store midler regeringen på den baggrund har afsat til humanitær
bistand, herunder til bistand til flygtninge i nærområderne, og har modtaget
det positive tilsagn om, at regeringen vil afsætte op til 300 mio. kr.
hertil.
Det danske bidrag til aktionen mod regimet i Irak er derfor
balanceret på en fornuftig måde, og Dansk Folkeparti tager gerne ansvar for
støtte til en aktion, der skal befri både det irakiske folk såvel som den
frie
verden for en ondskabsfuld diktator. Lad resultatet af aktionen blive en
friere, bedre og sikrere verden at leve i.
Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Kim Andersen (V)
Søren Gade (V)
nfmd.
Ulrik Kragh (V)
Jens Hald Madsen (V)
Peter Skaarup (DF)
Søren Krarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
fmd.
Kaj Ikast (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Bjarne Laustsen (S)
Per Kaalund (S)
Poul Andersen (S)
Poul Qvist Jørgensen (S)
Villy Søvndal (SF)
Morten Helveg Petersen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Holger K. Nielsen (SF)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 118
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om midler til humanitær bistand til flygtninge,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
3
Notat fra Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag
for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak
4
Spm. 2 om, hvilke præcise opgaver korvetten Olfert
Fischer forudses at skulle varetage i forbindelse med krigen mod Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 3 om, hvilke andre lande der yder et militært bidrag
til krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 4 om, hvilke skridt der er taget og vil blive taget
med henblik på, at dansk personel opnår den størst mulige beskyttelse under
deltagelsen i krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 5 om, hvor længe regeringen ønsker, at det mandat,
som er indeholdt i B 118, skal vare, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 6 om oversendelse af rapporten
»
Likely Humanitarian Scenarios
«
fra 10/12-02, skrevet i FN med henblik på
forberedelse af underorganisationernes arbejde i og omkring Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 7 om kommentarer til rapporten
»
Likely Humanitarian Scenarios
«
, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 8 om, at FN-organisationerne, herunder World Food
Programme, langt fra har modtaget de nødvendige midler til at kunne modtage
flygtninge fra krigen under betryggende former, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 9 om vurdering af antal civile tab som følge af
krigen i Irak, der er fremkommet i internationale og amerikanske rapporter,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 10 om manglende besiddelse af oplysninger om
geografisk placering af masseødelæggelsesvåben, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 11 om, hvordan de samlede omkostninger ved aktionen
vil blive finansieret, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 12 om, hvilke konsekvenser en militær aktion vil
have for de øvrige lande i regionen, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 13 om, hvilke forhold regeringen anser for at være
succeskriterier ved en militær aktion over for Irak, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 14 om, hvilke vurderinger fra militære eksperter der
foreligger forud for aktionen med hensyn til opfyldelse af succeskriterierne,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 15 om, hvilke civile tab regeringen anser for at
være acceptable for at få Irak til at opfylde de krav, der stilles af
koalitionen bag krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 16 om oversendelse af oversigt over centrale
bemærkninger på dansk, som er fremkommet fra militæreksperter om en aktion
mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 17 om, hvilke civile tab regeringen forudser ved
aktionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 18, om regeringen på nogen måde har givet udtryk for
accept af, at tyrkiske tropper invaderer dele af det nordlige Irak i
forbindelse
med en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 19 om, hvilke interesser Tyrkiet ønsker at varetage
gennem en eventuel besættelse af kurdiske områder i det nordlige Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 20, om det efter regeringens opfattelse kan føre til
en deling af Irak, hvis det irakiske styre falder som følge af aktionen, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 21 om, hvilke beviser der findes for, at Irak
besidder masseødelæggelsesvåben, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 22 om henvendelse til de øvrige lande i koalitionen
bag den USA-ledede krig mod Irak om udlevering af den tidligere irakiske
hærchef al-Khazraji, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 23 om, at Danmark ikke på nogen måde kan billige
eller acceptere, at den tidligere irakiske hærchef al-Khazraji kommer til at
spille nogen rolle under krigen mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 24 om, hvordan Irak skal regeres efter en krig, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 25 om kommentar til rapporter fra USA, som forudser,
at Irak vil være besat af amerikanske tropper længe efter afslutningen af
krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 26, om der på nuværende tidspunkt foreligger en plan
for genopbygning af Irak efter krigen, som den danske regering har tiltrådt
eller på anden måde støttet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 27 om, på baggrund af hvilke beslutninger det
forudses i bemærkningerne til B 118, at genopbygningen af den irakiske
infrastruktur i
»
vidt omfang må
forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter
«
, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 28 om disponeringen over de irakiske olieressourcer
og –indtægter efter krigen mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 29 om, hvilke initiativer der tages for at undgå, at
Israel iværksætter en offensiv mod palæstinenserne i ly af krigen mod Irak,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 30 om, hvilket aktuelt skred i indholdet af
folkeretten der har bevirket, at en ny beslutning i FN var nødvendig for at
sikre et mandat og
»
forankring
«
i FN, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 31, om regeringen tidligere har sagt til USA, at en
dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en
FN-beslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 32 om at lade kravet om en FN-beslutning falde, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 33 om Sveriges statsministers udtalelser om, at
krigen mod Irak uden FN-mandat er et brud på folkeretten, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 34 om, hvorfor det kun er Irak, der skal angribes
militært med begrundelse i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, når der
eksisterer lagre i Israel og Syrien, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 35 om, hvor mange resolutioner fra FN’s
Sikkerhedsråd der indeholder pålæg til et enkelt land eller en gruppe af
lande om afståelse fra eller gennemførelse af konkrete handlinger, der
skønnes opfyldt, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 36, om USA ikke vil afvise brug af kernevåben i
forbindelse med en krig mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 37, om det er dansk politik at støtte
førstegangsbrug af kernevåben i en angrebskrig, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 38 om kommentarer til chef for våbeninspektørerne
Hans Blix’ seneste tale, særligt for så vidt angår vurderingen af, at
afvæbning af Irak ville tage måneder, og at den irakiske regering havde øget
samarbejdet med våbeninspektørerne, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 39 om, hvorledes Den Internationale Straffedomstol
kan blive relevant i forbindelse med en kommende krig mod Irak, herunder hvad
angår eventuelt overgreb begået af koalitionens styrker, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 40, om der har været drøftelser i koalitionen af Den
Internationale Straffedomstols kompetence under og efter krigen mod Irak,
samt om der i denne forbindelse er indgået nogen form for aftale, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
5
Spm. 41 om, hvilke lande der har besluttet at stille
militære styrkebidrag og/eller militære faciliteter til rådighed, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
6
Spm. 42 om, hvorvidt Justitsministeriets lovafdeling har
haft beslutningsforslaget til juridisk gennemgang, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 43 om juridisk responsum om beslutningsforslagets
folkeretlige aspekter, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
7
Spm. 44 om, hvilke lande der støtter den amerikanskledede
aktion, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
8
Spm. 45 om, hvorvidt FN’s Sikkerhedsråd har eneret på
fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 46 om, hvordan der kan udledes et mandat til den
USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 47 om, hvilke gældende FN-resolutioner der kunne
give anledning til militær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 48 om suspendering af tidligere resolutioner i
Sikkerhedsrådet om Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 49 om responsum om det folkeretlige grundlag for en
militær aktion mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 50 om, hvordan medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd
stiller sig til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 51 om konsekvenser for dansk-arabiske relationer,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 52 om kopi af kommentarer fra arabiske lande, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 53 om, hvilke arabiske lande der besidder
kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
9
Spm. 54 om Justitsministeriets juridiske vurdering af
grundlaget for, at Danmark kan gå i krig mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
10
Spm. 55 om, hvor mange lande der bidrog til aktionen mod
Irak i februar 1998, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 56 om, hvilke bidrag de enkelte lande ydede til
aktionen mod Irak i februar 1998, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 57 om betydningen af proportionalitet, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 58, om proportionalitet er gældende i den nuværende
situation, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 59 om, hvorvidt beslutningerne i 1998 kunne anvendes
som grundlag for indledning af landkrig mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 60 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for
skabelse af en international retsorden, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 61 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for
FN’s Sikkerhedsråd, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 62 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for
samarbejdet i EU, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 63 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for
samarbejdet i NATO, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 64 om
»
etablering
af søherredømme
«
og hvad, det danske
bidrag hertil er, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 65 om, hvilke funktioner den danske ubåd skal
varetage, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 66 om forklaring af
»
et
mindre lægehold
«
, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 67 om størrelsen af lægeholdet, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 68 om, hvornår våbeninspektørerne skulle rapportere
igen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 69 om, hvorvidt våbeninspektørernes indsats har
været forgæves, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 70 om vurderingen af våbeninspektørernes indsats,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 71 om Hans Blix’ og våbeninspektørernes resultater,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 72 om forklaring af
»
udsigtsløs
«
, som anvendes i beslutningsforslaget om
våbeninspektørernes arbejde, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 73 om sammenfatningerne af vurderingerne af det
folkeretlige grundlag, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
11
Spm. 74, om chefen for FN’s våbeninspektører har udtalt,
at deres arbejde er udsigtsløst, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 75 om den folkeretlige situation, hvis arbejdet ikke
er udsigtsløst, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
12
Godkendt tidsplan i forbindelse med forsvarsudvalgets
behandling af B 118
13
Samrådsspm. A om uddybning af nogle af de skriftlige
svar, til statsministeren
14
Samrådsspm. B om uddybning af nogle af de skriftlige
svar, til udenrigsministeren
Samrådsspm. C om redegørelse for de seneste samtaler med
præsident Bush, til statsministeren
15
Spm. 76 om, på hvilket grundlag den norske og svenske
regering afviste USA’s beslutning om en militær afvæbning af Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
16
Spm. 77 om dansk oversættelse af våbeninspektørernes 3 rapporter,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 78 om dansk oversættelse af FN’s
sikkerhedsresolution nr. 678, 687 og 1441, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 79 om de danske soldaters kommandovej, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 80 om danske soldaters situation ved
tjenesteforsømmelse, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 81 om ubådens og korvettens arbejdsområder, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 82 om, hvornår patruljebådene forventes at skulle
deployere, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 83 om uddybning af
»
har
taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for det personel, som
udsendes i forbindelse med operationen
«
,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 84 om beskyttelsesmuligheder og udstyr for det
danske personel, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 85 om forsvarets særlige erstatningsordning, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
17
Spm. 86 om, hvordan regeringen vil leve op til sine
forpligtelser som krigsførende part til at beskytte civilbefolkningen, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 87 om, hvordan regeringen og de andre krigsførende
lande vil forhindre Iran og Tyrkiet i at begå overgreb mod befolkningsgrupper
i grænseområderne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 88 om beskyttelse af iranske flygtninge i Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
18
Spm. 89, om regeringen er enig med Kofi Annan, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 90 om, hvordan regeringen forholder sig til
udtalelser fra den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister og
den russiske udenrigsminister, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
19
Spm. 91 om, hvordan den tidligere irakiske hærchef har
kunnet forlade landet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 92, om den tidligere hærchef stadig vil kunne
retsforfølges, hvis han i givet fald kommer til at besætte en fremtrædende
post i en kommende irakisk regering, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
20
Spm. 93 om, hvordan beslutningen om en krig er forankret
i FN uden en afstemning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 94 om, hvilken FN-resolution beslutningen om en krig
er forankret i, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 95 om sammenhængen mellem Irakkrigen og Israels
forøgede besættelsesaktivitet i de palæstinensiske områder, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 96 om andre landes ret til at indlede en krig, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 97 om konsekvenser af en krig uden opbakning fra FN
i de øvrige arabiske lande, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 98, om et angreb på Irak uden om FN vil forøge
terrorrisikoen i verden, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 99 om, hvorvidt et angreb på Irak uden om FN vil
give større rekruttering til fundamentalistiske muslimske grupper, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 100 om risiko for militært indgreb over for lande,
der sidder FN-resolutioner overhørig, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 101 om, hvor mange og hvilke lande der vil deltage
militært i en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 102 om, hvor mange og hvilke lande der vil støtte
politisk op bag en krig mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 103 om varigheden af en krig, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 104 om, hvornår en krig efter regeringens opfattelse
er vundet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 105 om, hvor mange dræbte regeringen vurderer, en
krig mod Irak vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 106 om humanitært beredskab til flygtninge, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 107 om, hvor mange flygtninge regeringen forventer,
en krig vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 108 om omfanget af de økonomiske omkostninger af en
krig, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 109 om genopbygning af Irak efter en krig, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 110 om, hvilke opgaver de danske soldater skal løse
i en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 111 om, hvorvidt danske soldater kan dømmes af den
internationale krigsforbryderdomstol, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 112 om, hvorvidt danske politikere kan dømmes af den
internationale krigsforbryderdomstol ved beslutning om deltagelse i en krig,
der ikke er sanktioneret af FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 113 om sandsynligheden for, at Irak vil anvende
masseødelæggelsesvåben i forbindelse med et angreb på Irak, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 114 om, hvorvidt USA vil anvende
masseødelæggelsesvåben i Irakkrigen, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 115 om, hvorfor våbeninspektørerne ikke skulle have
lov til at afslutte deres inspektionsopgave, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 116 om regeringens tilslutning til krigen uden om
FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 117 om, hvor mange af FN’s resolutioner Israel har
overtrådt, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 118 om, i hvor mange tilfælde USA har nedlagt veto i
forbindelse med sikkerhedsrådsresolutioner imod Israel, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 119 om, hvilke miljøkonsekvenser en krig mod Irak
vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 120 om konsekvenser af en krig i den mellemøstlige region
i forhold til den politiske stabilitet i området, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 121 om, hvorvidt en krig i Irak vil forøge eller
formindske risikoen for terrorangreb i verden, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 122 om, hvorvidt Danmark udsættes for en større
sikkerhedsrisiko ved deltagelse i krigen mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 123, om der er et tilstrækkeligt dansk beredskab til
at håndtere en større sikkerhedsrisiko, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 124 om redegørelse for de enkelte EU-landes stilling
til en krig i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 125 om situationen, efter at enkeltlande har undsagt
retsordenen i FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 126 om sammenhæng mellem Bush-doktrinen om
forebyggende angreb og krigen mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 127 om, hvorvidt det bliver nødvendigt at beskære
ulandshjælpen for at finansiere krigen mod Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 128 om områder, hvor USA er på kollisionskurs med
det internationale samfund, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 129 om ansvaret for en flygtningestrøm, også i
Danmark, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 130 om bekræftelse af, at Vesten var allieret med
Saddam Hussein indtil den første Golfkrig, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 131 om sammenhæng mellem Irak og den internationale
terrorisme, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 132 om genetablering af forholdet til de øvrige
EU-lande efter den danske enegang i Irakspørgsmålet, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 133 om betydningen af, at danske soldater sendes i
krig uden bred opbakning fra Folketinget, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 134 om betydningen af, at danske soldater skal
operere under amerikansk kommando, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 135 om, hvem der efter krigen skal regere i Irak,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 136 om militær tilstedeværelse efter krigens
afslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 137 om Justitsministeriets vurdering af resolution
1441, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
21
Svar på spm. 2 om, hvilke præcise opgaver korvetten
Olfert Fischer forudses at skulle varetage i forbindelse med krigen mod Irak,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke skridt der er taget og vil
blive taget med henblik på, at dansk personel opnår den størst mulige
beskyttelse under deltagelsen i krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 11 om, hvordan de samlede omkostninger ved
aktionen vil blive finansieret, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 64 om
»
etablering
af søherredømme
«
og hvad, det danske
bidrag hertil er, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 65 om, hvilke funktioner den danske ubåd
skal varetage, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 66 om forklaring af
»
et mindre lægehold
«
,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 67 om størrelsen af lægeholdet, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 79 om de danske soldaters kommandovej, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 80 om danske soldaters situation ved
tjenesteforsømmelse, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 81 om ubådens og korvettens arbejdsområder,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 82 om, hvornår patruljebådene forventes at
skulle deployere, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 83 om uddybning af
»
har taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for
det personel, som udsendes i forbindelse med operationen
«
, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 84 om beskyttelsesmuligheder og udstyr for
det danske personel, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 85 om forsvarets særlige erstatningsordning,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 108 om omfanget af de økonomiske
omkostninger af en krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 110 om, hvilke opgaver de danske soldater
skal løse i en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 133 om betydningen af, at danske soldater
sendes i krig uden bred opbakning fra Folketinget, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 134 om betydningen af, at danske soldater
skal operere under amerikansk kommando, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
22
Svar på spm. 1 om midler til humanitær bistand til
flygtninge, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 3 om, hvilke andre lande der yder et
militært bidrag til krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 5 om, hvor længe regeringen ønsker, at det
mandat, som er indeholdt i B 118, skal vare, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 6 om oversendelse af rapporten
»
Likely Humanitarian Scenarios
«
fra 10/12-02, skrevet i FN med henblik på
forberedelse af underorganisationernes arbejde i og omkring Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 7 om kommentarer til rapporten
»
Likely Humanitarian Scenarios
«
, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 8 om, at FN-organisationerne, herunder World
Food Programme, langt fra har modtaget de nødvendige midler til at kunne
modtage flygtninge fra krigen under betryggende former, fra
udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 9 om vurdering af antal civile tab som følge
af krigen i Irak, der er fremkommet i internationale og amerikanske
rapporter, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 10 om manglende besiddelse af oplysninger om
geografisk placering af masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 12 om, hvilke konsekvenser en militær aktion
vil have for de øvrige lande i regionen, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 13 om, hvilke forhold regeringen anser for
at være succeskriterier ved en militær aktion over for Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 14 om, hvilke vurderinger fra militære
eksperter der foreligger forud for aktionen med hensyn til opfyldelse af
succeskriterierne, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 15 om, hvilke civile tab regeringen anser
for at være acceptable for at få Irak til at opfylde de krav, der stilles af
koalitionen bag krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 16 om oversendelse af oversigt over centrale
bemærkninger på dansk, som er fremkommet fra militæreksperter om en aktion
mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 17 om, hvilke civile tab regeringen forudser
ved aktionen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 18, om regeringen på nogen måde har givet
udtryk for accept af, at tyrkiske tropper invaderer dele af det nordlige Irak
i forbindelse med en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om, hvilke interesser Tyrkiet ønsker at
varetage gennem en eventuel besættelse af kurdiske områder i det nordlige
Irak,
fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 20, om det efter regeringens opfattelse kan
føre til en deling af Irak, hvis det irakiske styre falder som følge af
aktionen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 21 om, hvilke beviser der findes for, at
Irak besidder masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 22 om henvendelse til de øvrige lande i
koalitionen bag den USA-ledede krig mod Irak om udlevering af den tidligere
irakiske hærchef al-Khazraji, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 23 om, at Danmark ikke på nogen måde kan
billige eller acceptere, at den tidligere irakiske hærchef al-Khazraji kommer
til at spille nogen rolle under krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 24 om, hvordan Irak skal regeres efter en
krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 25 om kommentar til rapporter fra USA, som
forudser, at Irak vil være besat af amerikanske tropper længe efter
afslutningen af krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 26, om der på nuværende tidspunkt foreligger
en plan for genopbygning af Irak efter krigen, som den danske regering har
tiltrådt eller på anden måde støttet, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 27 om, på baggrund af hvilke beslutninger
det forudses i bemærkningerne til B 118, at genopbygningen af den irakiske
infrastruktur i
»
vidt omfang må
forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter
«
, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 28 om disponeringen over de irakiske
olieressourcer og – indtægter efter krigen mod Irak, fra
udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 29 om, hvilke initiativer der tages for at
undgå, at Israel iværksætter en offensiv mod palæstinenserne i ly af krigen
mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 30 om, hvilket aktuelt skred i indholdet af
folkeretten der har bevirket, at en ny beslutning i FN var nødvendig for at
sikre et mandat og
»
forankring
«
i FN, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 31, om regeringen tidligere har sagt til
USA, at en dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en
FN-beslutning, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 32 om at lade kravet om en FN-beslutning
falde, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 33 om Sveriges statsministers udtalelser om,
at krigen mod Irak uden FN-mandat er et brud på folkeretten, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 34 om, hvorfor det kun er Irak, der skal
angribes militært med begrundelse i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, når
der eksisterer lagre i Israel og Syrien, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 35 om, hvor mange resolutioner fra FN’s
Sikkerhedsråd der indeholder pålæg til et enkelt land eller en gruppe af
lande om afståelse fra eller gennemførelse af konkrete handlinger, der
skønnes opfyldt, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 36 om, at USA ikke vil afvise brug af
kernevåben i forbindelse med en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 37, om det er dansk politik at støtte
førstegangsbrug af kernevåben i en angrebskrig, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 38 om kommentarer til chef for
våbeninspektørerne Hans Blix’ seneste tale, særligt for så vidt angår
vurderingen af, at afvæbning af Irak ville tage måneder, og at den irakiske
regering havde øget samarbejdet med våbeninspektørerne, fra
udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 39 om, hvorledes Den Internationale
Straffedomstol kan blive relevant i forbindelse med en kommende krig mod
Irak, herunder hvad angår eventuelt overgreb begået af koalitionens styrker,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 40, om der har været drøftelser i
koalitionen af Den Internationale Straffedomstols kompetence under og efter
krigen mod Irak, samt om der i denne forbindelse er indgået nogen form for
aftale, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 41 om, hvilke lande der har besluttet at
stille militære styrkebidrag og/eller militære faciliteter til rådighed, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 42 om, hvorvidt Justitsministeriets
lovafdeling har haft beslutningsforslaget til juridisk gennemgang, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 43 om juridisk responsum om
beslutningsforslagets folkeretlige aspekter, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 44 om, hvilke lande der støtter den
amerikanskledede aktion, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 45 om, hvorvidt FN’s Sikkerhedsråd har
eneret på fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 46 om, hvordan der kan udledes et mandat til
den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 47 om, hvilke gældende FN-resolutioner der
kunne give anledning til militær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 48 om suspendering af tidligere resolutioner
i Sikkerhedsrådet om Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 49 om responsum om det folkeretlige grundlag
for en militær aktion mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 50 om, hvordan medlemmer i FN’s
Sikkerhedsråd stiller sig til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 51 om konsekvenser for dansk-arabiske
relationer, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 52 om kopi af kommentarer fra arabiske
lande, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 53 om, hvilke arabiske lande der besidder
kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 54 om Justitsministeriets juridiske
vurdering af grundlaget for, at Danmark kan gå i krig mod Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 55 om, hvor mange lande der bidrog til
aktionen mod Irak i februar 1998, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 56 om, hvilke bidrag de enkelte lande ydede
til aktionen mod Irak i februar 1998, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 57 om betydningen af proportionalitet, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 58, om proportionalitet er gældende i
nuværende situation, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 59 om, hvorvidt beslutningerne i 1998 kunne
anvendes som grundlag for indledning af landkrig mod Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 60 om konsekvenserne af beslutningsforslaget
for skabelse af en international retsorden, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 61 om konsekvenserne af beslutningsforslaget
for FN’s Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 62 om konsekvenserne af beslutningsforslaget
for samarbejdet i EU, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 63 om konsekvenserne af beslutningsforslaget
for samarbejdet i NATO, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 68 om, hvornår våbeninspektørerne skulle
rapportere igen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 69 om, hvorvidt våbeninspektørernes indsats
har været forgæves, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 70 om vurderingen af våbeninspektørernes
indsats, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 71 om Hans Blix’ og våbeninspektørernes
resultater, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 72 om forklaring af
»
udsigtsløs
«
, som
anvendes i beslutningsforslaget om våbeninspektørernes arbejde, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 73 om sammenfatningerne af vurderingerne af
det folkeretlige grundlag, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 74, om chefen for FN’s våbeninspektører har
udtalt, at deres arbejde er udsigtsløst, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 75 om den folkeretlige situation, hvis
arbejdet ikke er udsigtsløst, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 76 om, på hvilket grundlag den norske og
svenske regering afviste USA’s beslutning om en militær afvæbning af
Irak,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 77 om dansk oversættelse af
våbeninspektørernes 3 rapporter, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 78 om dansk oversættelse af FN’s
Sikkerhedsrådsresolution nr. 678, 687 og 1441, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 86 om, hvordan regeringen vil leve op til
sine forpligtelser som krigsførende part til at beskytte civilbefolkningen,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 87 om, hvordan regeringen og de andre
krigsførende lande vil forhindre Iran og Tyrkiet i at begå overgreb mod
befolkningsgrupper i grænseområderne, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 88 om beskyttelse af iranske flygtninge i
Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 89 om regeringen er enig med Kofi Annan, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 90 om, hvordan regeringen forholder sig til
udtalelser fra den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister og
den russiske udenrigsminister, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 91 om, hvordan den tidligere irakiske
hærchef har kunnet forlade landet, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 92, om den tidligere hærchef stadig vil
kunne retsforfølges, hvis han i givet fald kommer til at besætte en
fremtrædende post i en kommende irakisk regering, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 93 om, hvordan beslutningen om en krig er
forankret i FN uden en afstemning, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 94 om, hvilken FN-resolution beslutningen om
en krig er forankret i, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 95 om sammenhængen mellem Irakkrigen og
Israels forøgede besættelsesaktivitet i de palæstinensiske områder, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 96 om andre landes ret til at indlede en
krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 97 om konsekvenser af en krig uden opbakning
fra FN i de øvrige arabiske lande, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 98, om et angreb på Irak uden om FN vil
forøge terrorrisikoen i verden, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 99 om, hvorvidt et angreb på Irak uden om FN
vil give større rekruttering til fundamentalistiske muslimske grupper, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 100 om risiko for militært indgreb over for
lande, der sidder FN-resolutioner overhørig, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 101 om, hvor mange og hvilke lande der vil
deltage militært i en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 102 om, hvor mange og hvilke lande der vil
støtte politisk op bag en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 103 om varigheden af en krig, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 104 om, hvornår en krig efter regeringens
opfattelse er vundet, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 105 om, hvor mange dræbte regeringen
vurderer, en krig mod Irak vil medføre, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 106 om humanitært beredskab til flygtninge,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 107 om, hvor mange flygtninge regeringen
forventer, en krig vil medføre, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 109 om genopbygning af Irak efter en krig,
fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 111 om, hvorvidt danske soldater kan dømmes
af den internationale krigsforbryderdomstol, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 112 om, hvorvidt danske politikere kan
dømmes af den internationale krigsforbryderdomstol ved beslutning om
deltagelse i en krig, der ikke er sanktioneret af FN, fra udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 113 om sandsynligheden for, at Irak vil
anvende masseødelæggelsesvåben i forbindelse med et angreb på Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 114 om, hvorvidt USA vil anvende
masseødelæggelsesvåben i Irakkrigen, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 115 om, hvorfor våbeninspektørerne ikke
skulle have lov til at afslutte deres inspektionsopgave, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 116 om regeringens tilslutning til krigen
uden om FN, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 117 om, hvor mange af FN’s resolutioner
Israel har overtrådt, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 118 om, i hvor mange tilfælde USA har
nedlagt veto i forbindelse med sikkerhedsrådsresolutioner imod Israel, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 119 om, hvilke miljøkonsekvenser en krig mod
Irak vil medføre, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 120 om konsekvenser af en krig i den
mellemøstlige region i forhold til den politiske stabilitet i området, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 121 om, hvorvidt en krig i Irak vil forøge
eller formindske risikoen for terrorangreb i verden, fra udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 122 om, hvorvidt Danmark udsættes for en
større sikkerhedsrisiko ved deltagelse i krigen mod Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 123, om der er et tilstrækkeligt dansk
beredskab til at håndtere en større sikkerhedsrisiko, fra udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Svar på spm. 124 om redegørelse af de enkelte EU-landes
stilling til en krig i Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 125 om situationen, efter at enkeltlande har
undsagt retsordenen i FN, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 126 om sammenhæng mellem Bush-doktrinen om
forebyggende angreb og krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 127 om, hvorvidt det bliver nødvendigt at
beskære ulandshjælpen for at finansiere krigen mod Irak, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 128 om områder, hvor USA er på
kollisionskurs med det internationale samfund, fra udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Svar på spm. 129 om ansvaret for enflygtningestrøm, også
i Danmark, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 130 om bekræftelse af, at Vesten var
allieret med Saddam Hussein indtil den første Golfkrig, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 131 om sammenhæng mellem Irak og den
internationale terrorisme, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 132 om genetablering af forholdet til de
øvrige EU-lande efter den danske enegang i Irakspørgsmålet, fra
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 135 om, hvem der efter krigen skal regere i
Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 136 om militær tilstedeværelse efter krigens
afslutning, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Svar på spm. 137 om Justitsministeriets vurdering af
resolution 1441, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
23
Spm. 138 om udlevering af hærchef, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 139 om angrebet på Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
24
Spm. 140 om Hans Blix’ indlæg i Sikkerhedsrådet den
19/3-03, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 141 om betydningen af det danske militære bidrag,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 142 om størrelsen på det danske militære bidrag, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 143 om det danske militære bidrag, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 144 om inddragelse af jægersoldater og
Frømandskorpset i det danske militære bidrag, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 145 om udsendelse af jægersoldater og
Frømandskorpset, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 146 om efterretninger fra den danske ubåd, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 147 om betydningen af efterretninger fra den danske
ubåd, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 148 om udsendelse af et større lægehold, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 149 om udsendelse af felthospitalet, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 150 om uddybelse af spm. 70, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 151 om ministerens vurdering af det folkeretlige
grundlag, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 152 om våbeninspektion, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 153 om våbeninspektørenes arbejde, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 154 om opfølgning på spm. 75, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
Spm. 155 om diskussion af folkeret, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 156 om opfølgning på spm. 75, til udenrigsministeren
og forsvarsministeren
25
Samrådsspm. D, om FN-organisationerne har modtaget
tilstrækkelige midler til den humanitære indsats i forbindelse med
militæraktionen mod Irak, til udenrigsministeren
26
Spm. 157 om fremsendelse af ordlyden af Kofi Annans
advarsel imod en militær aktion uden enighed i Sikkerhedsrådet, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
27
Spm. 158 om opgørelse over, hvilke lande der bidrager med
militære styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 159 om omfanget af de ekstraordinære midler til
nødhjælp og genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 160 om dokumentation for, at Saddam Hussein støtter
og/eller giver husly til terrorister, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 161 om elektromagnetisk bombe, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 162 om erklæring af krig, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 163 om krigserklæring samt Iraks rettigheder og
pligter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 164 om krigsfanger, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 165 om erstatning til krigsofre, til
forsvarsministeren udenrigsministeren
Spm. 166 om økonomiske omkostninger, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 167 om hærchefens rolle i krigen mod Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
28
1. udkast til betænkning
29
Spm. 168 om den tidligere irakiske hærchefs flugt, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 169 om placering af flygtningelejre i henholdsvis
Irak og Tyrkiet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 170 om bidrag til den humanitære indsats, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 171 om svar på henvendelse om eventuelt tyrkisk
militært indgreb i det nordlige Irak, til udenrigsministeren og
forsvarsministeren
Spm. 172 om kendskab til doktrin om forebyggende angreb,
til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 173, om doktrin om forebyggende angreb indeholder
brug af kernevåben, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 174, om tilsagn til USA er betinget af
FN-beslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 175 om Tyrkiets indflydelse på løsningen af det
kurdiske spørgsmål i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
30
Svar på spm. 145 om udsendelse af jægersoldater og
Frømandskorpset, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 146 om efterretninger fra den danske ubåd,
fra forsvarsministeren
Svar på spm. 147 om betydningen af efterretninger fra den
danske ubåd, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 148 om udsendelse af et større lægehold, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 149 om udsendelse af felthospitalet, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 161 om elektromagnetisk bombe, fra
forsvarsministeren
31
Udenrigsministerens talepapir i forbindelse med
samrådsspørgsmål D om humanitær indsats i Irak
32
Spm. 176 om affyring af Scud-missiler mod Kuwait, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
33
Spm. 177 om reaktivering af FN-resolution 678 og 687, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
34
Spm. 178, om resolution 1441 giver mulighed for, at
f.eks. Iran kan invadere Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 179, om en hvilken som helst koalition af lande
kunne invadere Irak med henvisning til resolution 1441, til
udenrigsministeren og forsvarsministeren
Bilag 2
13 af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og
udenrigsministerens svar herpå
Spørgsmål 1 og svaret er optrykt efter ønske fra Dansk
Folkeparti. Spørgsmål 3 og 31 og svarene er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Spørgsmål 33 og svaret er
optrykt
efter ønske fra Socialdemokratiet. Dog er notatet af 17. marts 2003, der er
omtalt i besvarelsen, optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 8, 45, 74,
98, 117 og 126 og svarene er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.
Spørgsmål 50 og 70 og svarene er optrykt efter ønske fra Det Radikale
Venstre.
Spørgsmål 75 og svaret er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre.
Spørgsmål 1 :
Hvor mange penge har regeringen afsat til humanitær bistand,
herunder til bistand til flygtninge i nærområderne og til repatriering af
flygtninge i forbindelse med den aktuelle krise i Irak?
Svar:
Regeringen har i tilfælde af en militær aktion til hensigt at
afsætte op til 300 mio. kr. inden for det nærmeste års tid til afhjælpning af
de umiddelbare humanitære behov, bistand til internt fordrevne i Irak og
flygtninge i nærområderne samt til genopbygningen af landet.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvilke andre lande der yder et militært
bidrag til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak?
Svar:
Blandt andre følgende lande forventes på nuværende tidspunkt at
bidrage militært til en multinational indsats i Irak: Australien, Letland,
Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien og Tjekkiet.
Der henvises desuden til besvarelse af spørgsmål nr. 41.
Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts
2003, at der ikke, som det hedder i spørgsmålet, er tale om en
»
angrebskrig uden FN-mandat
«
, men om en militær aktion, der iværksættes
på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren bekræfte, at FN-organisationerne, herunder World
Food Programme, i og omkring Irak langt fra har modtaget de midler, der er
nødvendige for at kunne modtage det forventede antal flygtninge fra krigen
under betryggende former?
Svar:
Af den eksisterende FN-appel for beredskabsforanstaltninger på i
alt 123 mio. USD er der hidtil modtaget tilsagn på godt 50 mio. USD.
FN’s
Kontor for koordination af humanitær bistand, OCHA, har for få dage siden
cirkuleret et udkast blandt involverede FN-organisationer til en hastende
nødhjælpsappel for situationen efter en evt. militær intervention med
anmodning
om, at organisationerne føjer deres behovsskøn til appellen. Det skønnes
foreløbig, at de samlede humanitære finansieringsbehov for en seksmåneders
periode kan blive på ca. 1 mia. USD, hvoraf to-tredjedele skønnes at skulle
dække fødevarebehov. Appellen ventes udsendt et par dage efter en evt.
militær
intervention.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes bekræfte, som det fremgår af Weekendavisen den
21. februar, at regeringen tidligere har sagt til USA, at en dansk
tilslutning
til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en FN-beslutning, samt at der på
daværende tidspunkt ifølge ministerens egne udtalelser, ikke forelå en
beslutning?
Svar:
Min udtalelse, der er refereret i Weekendavisen den 21. februar
2003, vedrørte spørgsmålet om, hvad der ligger i begrebet
»
FN-sporet
« .
Jeg
Jeg sagde bl.a.
»
at følge FN-sporet er
at følge en beslutning,
der træffes i FN
«
. Det er det, som regeringen gør ved nu at
medvirke til at gennemføre de beslutninger, som FN’s Sikkerhedsråd har
truffet
med vedtagelsen af resolution 1441 og tidligere resolutioner.
Regeringen har på intet tidspunkt sat lighedstegn mellem
FN-sporet eller FN-forankring og en ny resolution fra Sikkerhedsrådet.
Regeringen har ikke lagt skjul på, at en ny sikkerhedsrådsresolution kunne
være
politisk ønskelig, selvom den ikke kan anses for juridisk påkrævet. Det har
regeringen sagt mange gange – også til USA. En ny resolution ville have
forøget
det politiske pres mod Irak, men det blokeredes af Frankrigs trusler om at
ville nedlægge veto.
Spørgsmål 33:
Ministeren bedes kommentere den svenske statsministers
udtalelser om, at den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak er et
brud
på Folkeretten, herunder på hvilke punkter, han ifølge regeringen tager fejl?
Svar:
Regeringens notat af 17. marts 2003 indeholder en redegørelse
for de forhold, der efter regeringens opfattelse kan begrunde, at militære
forholdsregler over for Irak vil kunne iværksættes i overensstemmelse med
folkeretten. Notatet vedlægges til Forsvarsudvalgets orientering.
Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts
2003, at der ikke, som det hedder i spørgsmålet, er tale om en
»
angrebskrig uden FN-mandat
«
, men om en militær aktion, der iværksættes
på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd.
NOTAT
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste
Til:
J.nr.:
JT.F, 6.U.591
CC:
Bilag:
Fra:
Folkeretskontoret
Dato:
17. marts 2003
Emne:
Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære
forholdsregler mod Irak
Det generelle folkeretlige grundlag
I henhold til FN-pagtens art. 2, stk.4, gælder der et almin~deligt
forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem.
Denne hovedregel brydes imidlertid af to væsentlige undtagel~ser:
dels af en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FNs
sikkerhedsråd
giver en særlig bemyndigelse til brug af magt.
Retten til magtanvendelse i selvforsvar fremgår af FN-pagtens
art. 51 og kan kun udøves, indtil Sikkerhedsrådet har grebet ind. Endvidere
er
det en betingelse, at der foreligger et væbnet angreb, ligesom det
forudsættes,
at selvforsvars~handlingen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til
angrebet.
I den aktuelle diskussion om det legale grundlag for et evt.
militært angreb på Irak, må interessen naturligt nok koncen~trere sig om den
anden undtagelse, hvorefter militære for~holdsregler kan benyttes, såfremt
Sikkerhedsrådet træffer en særlig beslutning derom i medfør af pagtens kap.
VII.
Hvis sanktioner som afbrydelse af økonomiske forbindelser og
andre former for samkvem med en fredsbryder viser sig util~strækkelige eller
skønnes at ville være det, kan Sikkerheds~rådet ifølge art. 42
»
tage sådanne skridt ved anven~del~se af
luft-, sø-, eller landstridskræfter, som måtte være nødvendi~ge for at
opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed
« .
FN-pagtens art. 42 forudsætter, at Sikkerhedsrådet kun kan gribe
til militære sanktioner i undtagelsestilfælde på basis af en nøje overvejelse
af, hvorvidt en militær aktion kan retfærdiggøres. Der gælder med andre ord
et
proportionali~tets~princip, hvorefter det må vurderes, om de valgte midler
står
i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod.
Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af militære
foranstaltninger efter art. 42, at sikkerhedsrådet vurderer, at der
foreligger
en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling, jf. art. 39.
Tidligere sikkerhedsrådsresolutioner, særligt
resolution 678 og 687
Sikkerhedsrådsresolution 687 (1991) er en af de mest centrale i
bestræbelserne for at tilvejebringe våbenhvile og varig fred og stabilitet i
regionen.
I vurderingen af resolutionens egnethed som grundlag for en ny
militær aktion må det tillægges vægt, at den er vedtaget med hjemmel i
pagtens
kap. VII, og at den i operative paragraf 1 bekræfter gyldigheden af alle 13
tidligere vedtagne resolu~tioner om krisen. Dette gælder således bl.a. res.
678
(1990), der bemyndiger de allierede til at "benytte alle nødvendige
midler" til at genoprette international fred og sikkerhed i området.
I februar 1998 fremlagde den daværende regering
beslutningsforslag B 114 om dansk deltagelse i den militære indsats over for
Irak for Folketinget, hvori det blandt andet hedder:
»
Resolution 687
bekræfter den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november 1991.
Resolution 678, som gav mandat til angrebet på Irak i 1991, bemyndigede i
henhold til FN-Pagtens kapitel VII disse lande til at anvende alle nødvendige
midler til at genoprette international fred og sikkerhed i området.
På basis af oplysningerne om udviklingen i situationen finder
regeringen, at Iraks obstruktion af UNSCOM's virke har en så grov og
vedvarende
karakter og udgør så væsentligt et brud på betingelserne i våbenhvilen, at
det
ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne
resolutioner
er velbegrundet, at det internationale samfund om nødvendigt svarer igen med
militære magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse til,
såfremt
det ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingsløsning.
«
Den daværende regering og et bredt flertal af Folketinget fandt
dengang, at der var et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion
mod Irak.
Spørgsmålet er herefter om dette grundlag fortsat er aktuelt, og
hvilken betydning det har for det juridiske grundlag, at FN’s
Sikkerhedsråd har
vedtaget resolution 1441.
Sikkerhedsrådsresolution 1441
FN’s sikkerhedsrådsresolution 1441 af 8. november 2002 henviser
til alle relevante tidligere FN Sikkerhedsrådsresolutioner og fastslår, at
Irak
substantielt har krænket og fortsat substantielt krænker (
»
material breach
«
) sine forpligtelser i henhold til tidligere
Sikkerhedsrådsresolutioner, herunder resolution 687, hvilket udgør en trussel
mod international fred og sikkerhed.
Uanset denne konstatering har Sikkerhedsrådet med resolutionen
besluttet at give Irak en sidste mulighed for at opfylde sine
nedrustningsforpligtelser i henhold til de pågældende
sikkerhedsrådsresolutioner. Med henblik herpå styrker og præciserer
Resolution
1441 mandatet for våbeninspektørerne ved at stille krav om ubetinget, fri og
uhindret adgang til alle installationer og områder i Irak for
våbeninspektørerne, herunder også de præsidentielle områder.
I resolutionens operative § 4 beslutter Rådet, at falske
erklæringer eller udeladelser i erklæringer, der afgives af Irak og manglende
irakisk vilje til fuldt ud at efterkomme og samarbejde om gennemførelsen af
resolutionen skal udgøre en yderligere grov krænkelse af Iraks forpligtelser.
Resolution 1441 fastslår, at Sikkerhedsrådet tidligere gentagne
gange har advaret Irak om, at fortsat overtrædelse af landets forpligtelser
vil
medføre alvorlige konsekvenser (
»
serious
consequences
«
).
Med hensyn det juridiske grundlag for iværksættelse af militære
forholdsregler over for Irak må det konstateres, at resolution 1441 ikke i
sig
selv indeholder den nødvendige bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd til
magtanvendelse, der er forudsat i FN pagtens artikel 42. Resolutionen kan
siges
at udgøre et led i en flertrins procedure, hvorefter Sikkerhedsrådet - i
tilfælde af manglende irakisk efterlevelse – som næste trin skal
involveres på
ny, før eventuel magtanvendelse kan finde sted. Der er med andre ord ikke på
forhånd fastlagt nogen automatik med hensyn til magtanvendelse. Det forhold,
at
resolutionen foreligger, må fortolkes således, at Sikkerhedsrådets tidligere
bemyndigelse i resolution 687 og øvrige resolutioner til under visse
betingelser at anvende militær magt over for Irak midlertidigt må anses for
at
være suspenderet. Det gælder i hvert fald indtil sikkerhedsrådet har haft
lejlighed til at vurdere situationen. Det bestyrkes af ordvalget i
resolutionens operative §§ 2, 4 og 12.
Det fremgår eksplicit af resolutionens operative § 12, at
eventuelle rapporterede substantielle irakiske overtrædelser og
konsekvenserne
heraf under alle omstændigheder skal være genstand for behandling i
Sikkerhedsrådet. Bestemmelsen fastslår således, at Sikkerhedsrådet i tilfælde
af yderligere substantielle irakiske krænkelser øjeblikkeligt skal træde
sammen
med henblik på at vurdere situationen og behovet for fuld efterlevelse af
alle
relevante sikkerhedsrådsresolutioner med henblik på at sikre international
fred
og sikkerhed. Det er nærliggende at fortolke resolutionen således, at der
ikke
er et
juridisk grundlag for, at en eller
flere stater kan iværksætte en militær aktion, før Sikkerhedsrådet i det
mindste har behandlet sagen.
Der har siden været holdt talrige møder og konsultationer i
Sikkerhedsrådet. Det er hver gang blevet konstateret, at Irak fortsat
substantielt krænker de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet.
Der er stadig enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfyldt de af
Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak – som følge af det
massive
pres fra verdenssamfundet – har gjort visse utilstrækkelige fremskridt.
Det optimale grundlag for iværksættelse af nye militære
forholdsregler mod Irak ville selvsagt være, om en sådan behandling kunne
munde
ud i vedtagelse af en ny klar resolution eller en formandsudtalelse.
Der er imidlertid stor risiko for, at FN’s sikkerhedsråd ikke
kan nå frem til et sådant resultat, fordi Rådet ikke kan nå til enighed om,
hvornår man skal drage konsekvenserne af Iraks substantielle krænkelser af
sine
forpligtelser.
Der er derfor grundlag for at overveje, hvorvidt militære
forholdsregler vil kunne iværksættes på grundlag af de eksisterende
resolutioner om Irak.
Såfremt Irak ikke i løbet af meget kort tid opfylder alle de af
Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser, kan det konstateres, at Irak
har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine
nedrustningsforpligtelser og dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet
fik med resolution 1441. Irak har således ikke overholdt kravene i resolution
1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde. Våbeninspektørernes
bestræbelser har trods et meget betydeligt internationalt politisk og
militært
pres været forgæves, ligesom en fortsættelse heraf er udsigtsløs. Den sidste
udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at være en gennemtvingelse af
FN’s krav og betingelser med militær magt.
I denne situation består uforandret en bemyndigelse fra FN’s
sikkerhedsråd til at anvende alle nødvendige midler – herunder militære
magtmidler – til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser.
Resolution 678 bemyndiger FN’s medlemslande til at gøre det fornødne med
henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Denne
bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution
1441 i enighed opdateret og bekræftet bemyndigelsen til at anvende magt.
Resolution 687 fastslår klart, at det er en fredsbetingelse og en betingelse
for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr.
masseødelæggelsesvåben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske
våben. På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser, er det
nødvendigt at sikre - om fornødent ved anvendelse af militær magt - at landet
bliver
afvæbnet og således ikke længere udgør en trussel mod international fred og
sikkerhed i regionen.
En bred kreds af lande er enige om, at en ny resolution ville
have været politisk ønskelig – men ikke juridisk påkrævet. Her er det
vigtigt
at notere sig, at det amerikansk/spansk/britiske
resolutionsudkast ikke indeholdt nogen
bemyndigelse til magtanvendelse, eftersom en sådan bemyndigelse allerede
foreligger. Udkastet konstaterede blot, at Irak fortsat substantielt krænker
sine internationale forpligtelser, og lagde op til, at Sikkerhedsrådet skulle
beslutte, at Irak havde undladt at udnytte den sidste mulighed, som landet
med
resolution 1441 fik, for at opfylde sine nedrustnings-forpligtelser og dermed
undgå alvorlige konsekvenser. Det, der har været genstand for drøftelser i
Sikkerhedsrådet, er således hverken, hvorvidt Irak substantielt krænker sine
forpligtelser, eller, hvorvidt der foreligger en bemyndigelse til at anvende
militær magt. Disse spørgsmål har Sikkerhedsrådet afklaret. Drøftelserne har
drejet sig om, hvornår det er tid til at drage konsekvenserne af de irakiske
krænkelser.
Det forhold, at flere af de permanente medlem af Sikkerhedsrådet
har truet med at nedlægge veto mod det amerikansk-britisk-spanske forslag til
en resolution ændrer ikke ved denne vurdering. Det må i denne analyse indgå
med
vægt, at et enkelt eller nogle få lande, der på et tidspunkt har medvirket
til
opstil~ling af krav og betingelser for en fredsslutning, om fornø~dent
gen~nemførlige
med militær magt i henhold til Pagtens Kap. VII, ikke - i realiteten som en
vetoret med tilbagevirkende kraft – med trusler om at anvende vetoretten
bør
kun~ne blo~kere for en beslutning om magtanvendelse, når der fo~religger
be~vidste,
substantielle kræn~kelser på centrale områder af de af Sikker~hedsrådet
opstillede krav og betingelser.
Der må endelig lægges betydelig vægt på, at et enigt
Sikkerhedsråd i resolution 1441 anerkender, at Iraks konstaterede manglende
efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner udgør en trussel mod
international fred og sikkerhed, og at et enigt Råd erindrer om den tidligere
afgivne bemyndigelse til med alle midler dels at sikre Iraks efterlevelse af
Sikkerhedsrådets resolutioner, dels at genoprette international fred og
sikkerhed. Herved opdateres Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse til
magtanvendelse.
Konklusion
Sammenfattende er det vurderingen, at der – i den foreliggende
situation - med resolution 1441 for så vidt foreligger et klarere
og mere opdateret juridisk grundlag for
iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at
fjerne
Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseødelæggelsesvåben, end
tilfældet
var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget
(B
114) om dansk deltagelse i en militære indsats over for Irak. Den daværende
regering – og et bredt flertal i Folketinget – fandt dengang, at
Sikkerhedsrådets Irak-resolutioner fra 1990 og 1991 (nr. 678 og 687) udgjorde
et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion.
Folkeretskontoret
Spørgsmål 45:
Kan ministeren bekræfte, at FN’s Sikkerhedsråd har eneret på
fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, og kan ministeren bekræfte, at
Sikkerhedsrådet ikke aktuelt er enig i, at der foreligger et mandat til en
krig
mod Irak?
Svar:
Sikkerhedsrådet er selvsagt beføjet til at fortolke sine egne
beslutninger og vedtagelser, men har ikke eneret hertil, idet en sådan
beføjelse eksempelvis også tilkommer Den Internationale Domstol. Regeringen
er
af den opfattelse, at der foreligger et tilstrækkeligt folkeretligt grundlag
for iværksættelse af en militær aktion mod Irak. Der henvises i øvrigt til
Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003. Da der ikke siden 8. november
sidste år har fundet nogen afstemning sted i Sikkerhedsrådet om anvendelse af
militær
magt mod Irak, er der efter regeringens opfattelse ikke belæg for en
konstatering af, hvorledes holdningen hertil aktuelt er i Sikkerhedsrådet.
Spørgsmål 50:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan medlemmerne i FN’s
Sikkerhedsråd stiller sig til den USA-ledede angrebskrig mod Irak uden
FN-mandat.
Svar:
Da der ikke siden 8. november sidste år har fundet nogen
afstemning sted i Sikkerhedsrådet om anvendelse af militær magt mod Irak, er
der efter regeringens opfattelse ikke belæg for en konstatering af, hvorledes
holdningen hertil aktuelt er i Sikkerhedsrådet.
Det fremgår i øvrigt af
Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, at der ikke, som det hedder i
spørgsmålet, er tale om en
»
angrebskrig
uden FN-mandat
«
, men om en militær
aktion, der iværksættes på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s
Sikkerhedsråd.
Spørgsmål 70:
Er ministeren enig i, at vurderingen af, om våbeninspektørernes
bestræbelser har været forgæves, er en politisk vurdering og ikke en
juridisk?
Svar:
Det er korrekt, at det nævnte udsagn er en vurdering af
fortrinsvis politisk karakter. Vurderingen bygger på de seneste måneders
begivenhedsforløb og udgør som sådan et element i den folkeretlige analyse.
Spørgsmål 74:
Ministrene bedes oplyse, om chefen for FN’s våbeninspektører,
Hans Blix, har udtalt at våbeninspektørernes arbejde er udsigtsløst?
Svar:
Regeringen er ikke bekendt med, at Hans Blix skulle være kommet
med en sådan udtalelse. Derimod har Hans Blix under sit indlæg i
Sikkerhedsrådet i dag den 19. marts 2003 bl.a. udtalt at han er skuffet over,
at det efter 3 ½ måneds arbejde ikke er lykkes at tilvejebringe forsikringer
om, at Irak ikke besidder masseødelæggelsesvåben og andet forbudt materiel.
Spørgsmål 75:
Hvordan vil den folkeretlige situation være, hvis
våbeninspektørernes arbejde ikke er udsigtsløst?
Svar:
Spørgsmålet er ikke aktuelt i den foreliggende situation.
Spørgsmål 98:
Er det regeringens vurdering, at et angreb på Irak uden om FN
vil forøge terrorrisikoen rundt omkring i verden?
Svar:
Nej. På langt sigt er det regeringens håb, at det vil få en
positiv effekt. Den militære aktion sker i øvrigt ikke uden om FN.
Spørgsmål 117:
Hvor mange af FN’s resolutioner har Israel overtrådt?
Svar:
Regeringen finder ikke, at spørgsmålet i dets foreliggende form
kan besvares meningsfyldt.
Spørgsmål 126:
Mener regeringen, der er en sammenhæng mellem Bush-doktrinen om
forbyggende angreb og krigen imod Irak?
Svar:
Regeringen bekendt eksisterer der ikke en Bush-doktrin om
forebyggende angreb.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 26. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 19. november 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak Retsinformation · 3. juni 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. Retsinformation · 31. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte til Irak tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 20. maj 2003