Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning

2002/1 BTB 118Betænkning over beslutningsforslagFolketinget20. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 20. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i

Irak

[af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2003 og var til

1. behandling den 19. marts 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til statsministeren til

mundtlig besvarelse og 2 spørgsmål til udenrigsministeren til mundtlig

besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i samråd med udvalget den

20.

marts 2003.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 143 spørgsmål til udenrigsministeren og

forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

Desuden har udvalget stillet 36 spørgsmål til udenrigsministeren og

forsvarsministeren, som forventes besvaret inden beslutningsforslagets 2.

behandling.

Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og

forsvarsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Socialdemokratiet mener, at den danske regering har truffet en

historisk beslutning. Desværre er der tale om en forkert beslutning om at

deltage i en krig, uden at den er støttet af et bredt flertal i Folketinget.

Det er et brud af historiske dimensioner på den tradition, der

har været her i landet. Der er ingen historiske fortilfælde for, at en dansk

regering har villet sende danske soldater til krigshandlinger, uden at det

støttes af et bredt flertal i Folketinget

Det beklager vi dybt fra Socialdemokratiets side – det er

ulykkeligt for Danmark.

Det er regeringens valg!

Socialdemokratiet har i sagen haft den klare oplevelse, at vi og

regeringen var enige om linjen i Irakkrisen, nemlig at Danmark ville kunne

sende danske soldater til Irak for at bidrage til afvæbningen af Saddam

Hussein, hvis der forelå en ny beslutning fra FN. Socialdemokratiet havde

klart

den opfattelse, at regeringen var enig i, at den tidligere

sikkerhedsrådsresolution 1441 ikke var grundlag nok for en krig.

Den holdning har vi ikke stået alene med fra dansk side.

Tværtimod blev det klart udtrykt af et stort flertal af de lande, der stemte

for resolution 1441, at det ikke var en adgangsbillet til at starte en krig.

Regeringen har nu skiftet

spor og påtager sig dermed et stort ansvar ved at insistere på at deltage i

den

amerikanskledede

aktion uden om FN – og

dermed i strid med folkeretten.

FN’s Sikkerhedsråd er nu sat ud af spillet – et kæmpe

tilbageskridt for den internationale retsorden, vi også troede, Venstre og

Det

Konservative Folkeparti var tilhængere af. En ydmygelse af FN. Et NATO og et

EU, der er splittet.

Den danske statsminister bidrog til splittelsen i EU ved at være

medunderskriver på et læserbrev til støtte for USA’s linje over for Irak

– imod

bl.a. Danmarks nærmeste naboer i Europa.

Den danske statsminister har valgt en anden kurs end de andre

nordiske lande og Danmarks nærmeste europæiske naboer,

faktisk en anden kurs end det meste af

verden.

Alt tyder på, at det kun er meget få lande, der vil bakke op med

direkte militært bidrag til den USA-ledede krig.

Socialdemokratiets linje har været den samme fra første færd. Vi

har støttet FN-sporet for at lægge maksimalt pres på diktatoren i Bagdad.

Regeringen har skiftet spor og isoleret Danmark fra vore

nærmeste naboer i Norden og EU.

Regeringen bringer Danmark og de danske soldater i en uholdbar

situation.

Det er ikke rimeligt at sende danske soldater i krig på basis af

et smalt flertal i Folketinget.

Socialdemokratiet har foreslået regeringen at sammensætte en

storstilet humanitær indsats i samarbejde med de andre nordiske lande, styrke

indsatsen for at gøre fremskridt i Mellemøstkonflikten og forberede sig på

stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i Irak efter krigshandlingerne.

Et beslutningsforslag med ovenstående indhold vil

kunne samle bred støtte i tinget.

Det har regeringen afvist. Det beklager Socialdemokratiet dybt.

Socialistisk Folkeparti mener, at krigen mod Irak kommer på et

tidspunkt, hvor alle andre muligheder endnu ikke er udtømt. Krigen mod Irak

kommer, efter at især USA og Storbritannien i månedsvis har forsøgt at få et

flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Efterhånden som mulighederne for, at et

såkaldt

moralsk flertal ville kunne mobiliseres, svandt, og efterhånden som

muligheden

for at undgå et veto fra Frankrig fortonede sig, valgte en snæver gruppe af

lande med USA i spidsen at sætte sig ud over det gensidigt forpligtende

internationale samarbejde, som FN repræsenterer.

Den latente trussel fra amerikansk side om at ville gå uden om

FN har fra begyndelsen stillet FN i et dilemma: Hvis FN lod sig kue til at

makke ret, ville FN

de facto

sætte

sin autoritet over styr. Hvis FN lod sit demokrati arbejde, og USA gik

enegang,

ville den reelle legitimitet lide et alvorligt knæk. Det sidste er den

situation, vi nu står i. At klinke skårene efter denne legitimitetskrise

bliver

ikke nemt, og det internationalt forpligtende samarbejde i FN, med dets

målsætning om en international retsorden, står alvorligt svækket.

Tilsidesættelsen af FN er et tilbageslag for den internationale

retsorden. At Irak ikke har overholdt en lang række FN-resolutioner og indtil

det sidste har været modstræbende i samarbejdet med FN’s

våbeninspektører er

ubestrideligt. At Saddam Husseins styre er totalitært, menneskefjendsk og

undertrykkende er også hævet over enhver tvivl. Det ville være ønskværdigt

med

et regimeskift i Bagdad, så dets tyranniske leder Saddam Hussein kunne komme

for Menneskerettighedsdomstolen, og det ville være en stor humanistisk og

demokratisk sejr.

Men i lyset af at Saddam Husseins regime kun har været

muliggjort gennem en aktiv amerikansk støtte op gennem 1980’erne, er det

efter

Socialistisk Folkepartis mening noget hykleri at udse sig netop Irak og

Saddam

Hussein som en særlig trussel mod menneskeheden. Dels fordi USA i vid

udstrækning selv har bevæbnet diktatoren, jf. den såkaldte Riegel Report,

dels

fordi verden er fyldt med despoter, som med lige så stor ret burde fjernes

fra

magten og retsforfølges, og endelig fordi den lange mellemliggende periode

siden USA’s engagement i Irak i forbindelse med krigen mod Iran og hele

efterspillet efter gidseltagningen i Teheran under præsident Jimmy Carter og

frem til onsdag den 19. marts 2003 – altså mere end 20 år – har

forværret den

humanitære situation i Irak dramatisk. At Saddam Hussein ubestrideligt bærer

det tungeste ansvar for dette er ubestrideligt. Men en lang række eksperter

har

ligeledes peget på verdenssamfundets medansvar. Hans von Sponeck, tidligere

humanitær koordinator for FN, har således flere gange påpeget, at

sanktionerne

mod Irak har ramt civilbefolkningen hårdt. Den kritik er igen og igen blevet

fremsat af de tidligere våbeninspektører Rolf Ekéus og Scott Ritter. For

Iraks

befolkning har nu i årevis været afskåret fra en adgang til de mest basale

fornødenheder såsom rent drikkevand, mad og medicin, der bare i

tilnærmelsesvis

grad matcher behovene.

FN skønner, at op imod 1 mio. børn er døde som følge af under-

og fejlernæring samt de følgelidelser, der knytter sig dertil.

Begrebet

»

rettidig omhu

«

er af afgørende betydning i denne sammenhæng.

I sommeren 1992 stod våbeninspektørerne fra UNSCOM uden for det irakiske

landbrugsministerium efter et tip om, at man dér ville kunne finde et arkiv,

som én gang for alle ville skabe et overblik over Iraks militære anlæg,

militære slagkraft, våbenproduktion samt militære planer. Med Sikkerhedsrådet

og en stribe FN-resolutioner i ryggen omringede UNSCOM Landbrugsministeriet,

men blev forment adgang af irakerne.

Fordi irakerne obstruerede våbeninspektionens arbejde, måtte

FN’s udsendte våbeninspektører tilbage til Sikkerhedsrådet for dér at få

fornyet deres mandat og dermed få præciseret, at der ville blive slået hårdt

ned på Irak, hvis landet ikke efterlevede resolutionen og gav UNSCOM adgang.

Sikkerhedsrådet var efter mødet med våbeninspektørerne på nippet til at

vedtage

en udtalelse – med Frankrigs og Kinas overraskende billigelse – som

i skarpe

vendinger ville fordømme Saddam Hussein, og som ville påpege, at en fortsat

umuliggørelse af våbeninspektionen ville få alvorlige konsekvenser for Irak.

Men

USA bakkede ud. USA var imod al fornuft og al forventning den nation, der

ikke

ønskede en skærpet tone over for Irak. Dette står stadig som en gåde.

De tidligere våbeninspektører Rolf Ekéus og Scott Ritter har

begge siden højlydt undret sig over, at Washington pludselig tog brodden af

Sikkerhedsrådets udtalelse. USA nedtonede altså sprogbrugen og sendte derved

et

klart signal til Saddam Hussein om, at USA ikke var klar til at gå i krig på

det tidspunkt – eller på det foreliggende grundlag.

Alligevel kan det undre, for dér stod UNSCOM næsten med nøglerne

i hænderne til det materiale, som én gang for alle kunne give et samlet

billede

af Iraks militære overvejelser og slagstyrke. Man havde med Scott Ritters ord

mulighed for at pågribe gerningsmanden med den så omtalte rygende pistol i

hånden. Alligevel ville amerikanerne ikke være med.

Hvis USA i alle disse år har været bekymret for det manglende

demokrati i Irak og har haft alvorlige grunde til tro, at Irak skulle udgøre

en

seriøs trussel mod USA eller vesten, så udviste man ikke rettidig omhu.

Siden har våbeninspektørerne forelagt Sikkerhedsrådet den ene

rapport efter den anden. Hver gang har USA hævdet at være i besiddelse af

yderligere kompromitterende materiale om Irak. Og hver gang har USA forsømt

at

præsentere FN og skiftende våbeninspektioner for den relevante dokumentation

og

dermed de oplysninger, som kunne have lettet våbeninspektørernes opgave og

overbevist Sikkerhedsrådet om nødvendigheden af en evt. hårdere kurs.

Det samme er sket i eskaleringen af Irakkrisen siden den 11.

september 2001. Den amerikanske regering har endnu ikke løftet bevisbyrden og

påvist en forbindelse mellem Irak og terrornetværket al-Qaeda og ej heller

leveret afgørende beviser på Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Under

overskriften

»

CIA: Bush overdriver

forbindelse mellem Irak og al-Qaeda

«

beretter Ritzau, at CIA undsiger sin egen regering i brugen af den

dokumentation, som CIA selv har leveret.

Den nuværende våbeninspektion under Hans Blix har gentagne gange

bedt Sikkerhedsrådet om mere tid. USA, Storbritannien og den danske regering

m.fl. har systematisk markeret sig på en måde, som har lagt et urimeligt pres

på Sikkerhedsrådet og dermed sat FN som institution i det allerede omtalte

dilemma. USA har med støtte fra bl.a. den danske regering dermed bidraget til

at kortslutte våbeninspektørernes arbejde. Fra dansk side er der tale om et

brud på en mangeårig tradition, for USA er der mere tale om reglen end om

undtagelsen. Tilbage står, at regeringen med sin beslutning om ikke at basere

sig på FN og på Sikkerhedsrådet har placeret Danmark i en ikke alene helt

uvant, men også folkeretslig ulovlig situation. Denne ekstreme situation

bliver

båret igennem med det yderste af de parlamentariske negle og med det tyndest

tænkelige mandat, og der er således tale om et alvorligt brud på

parlamentarisk

sædvane. Danmark står nu med kun en håndfuld lande i et skarpt

modsætningsforhold til verdenssamfundet.

Socialistisk Folkeparti finder det overordentlig bekymrende, at

Danmark med regeringens beslutning og med Dansk Folkepartis støtte stiller

sig

isoleret i forhold til især det meste af Europa og de europæiske partnere i

EU.

Den danske position står ligeledes helt isoleret i Norden. Beslutningen om et

dansk bidrag til en krig i Irak uden FN-mandat sker endvidere i et

modsætningsforhold til en stor majoritet i befolkningen. Den folkelige

forankring i forbindelse med udsendelse af danske styrker til internationale

opgaver bør efter Socialistisk Folkepartis vurdering prioriteres højt.

Det er således Socialistisk Folkepartis opfattelse, at USA har

et ubestrideligt medansvar for eksistensen af Saddam Husseins totalitære

regime, at USA tidligere – og i modsætning til resten af

Sikkerhedsrådets

medlemmer i øvrigt – har forsømt at udvise rettidig omhu i forhold til

en

væbnet intervention i Irak, at koalitionen bag Golfkrigen og befrielsen af

Kuwait reelt havde muligheden for at fjerne Saddam Hussein fra magten, hvis

interessen havde været at etablere demokrati og menneskerettigheder i Irak,

at

USA’s efterretningsvæsener i årevis har forsømt at præsentere såvel

Sikkerhedsrådet som skiftende våbeninspektioner med den dokumentation, som

man

hævdede at have at USA systematisk siden 11. september 2001 har stillet FN

– og

dermed verdenssamfundets legitime interesse i et gensidigt forpligtende

internationalt samarbejde om international retsorden – i et dilemma, som

FN kun

har kunnet gå svækket ud af, at verdenssamfundet, herunder Danmark, har

forsømt

at hjælpe den irakiske civilbefolkning adækvat, med en humanitær katastrofe

til

følge, at den nu pågående krig vil betyde yderligere lidelser for den

irakiske

befolkning og evt. også for de nærmeste naboer, at kampen mod terror afspores

med denne krig og kun yderligere vil skabe antivestlige følelser blandt en

propaganderet

og uoplyst muslimsk befolkning, at krigen i Irak vil forringe muligheden for

fred i Mellemøsten, at den internationale terrortrussel vil øges, at

internationalt forpligtende samarbejde og FN’s legitimitet og autoritet

har

lidt alvorlig skade ved forløbet og iværksættelsen af den ulovlige krig, at

Danmark har sat sit renommé som et besindigt og loyalt FN-engageret land over

styr, at regeringens udspil til håndtering af den humanitære katastrofe er

helt

utilstrækkelig, at det er hykleri at tale om befrielse af den irakiske

befolkning med bomber efter systematisk at have udsultet befolkningen i

årevis

gennem sanktioner, der ikke ramte Saddam Hussein, men kun civilbefolkningen,

og

at resultatet af tidligere våbeninspektørers afrapporteringer ifølge de

tidligere

resolutioner burde have affødt lempelser i sanktionerne til gavn for

civilbefolkningen, således som Hans von Sponeck, Rolf Ekéus og Scott Ritter

gentagne gange har påpeget det.

Afslutningsvis ønsker Socialistisk Folkeparti med ovenstående i

erindring at påpege, at begrundelserne for krigen i Irak stadig fremstår

meget

upålidelige. Der kan derfor kun gisnes om de egentlige motiver, men det er

for

Socialistisk Folkeparti klart, at Irak og den irakiske befolkning kommer til

at

lægge ryg til implementeringen af en ny USA-forankret sikkerhedspolitisk

doktrin.

At Irak er en

»

slyngelstat

«,

er hævet over enhver tvivl. Det bringer

Irak på linje med nationer som Kina, Libyen, Pakistan, Nordkorea etc.

Besiddelsen af masseødelæggelsesvåben, demonstreret vilje til at bruge dem,

trusler mod nabolande eller andre, undertrykkelse af egne borgere eller

særlige

religiøse eller politiske mindretal er alt sammen kriterier, som uendelig og

forfærdende mange nationer deler.

Hvis forestillingen i den nye amerikanske sikkerhedspolitiske

doktrin er, at man med forebyggende angreb – preemptive strikes –

skal

eliminere enhver nation, der opfylder ovennævnte kriterier, eller som

potentielt kunne tænkes at komme til at udgøre en trussel, står verden foran

en

uendelig række af krige og en altoverskyggende terrortrussel. Ihukommende, at

en række af de nationer, der med større eller mindre ret kunne beskyldes for

at

være slyngelstater, er i besiddelse af atomvåben, er truslen om en

altødelæggende krig rykket nærmere med realiseringen af den amerikanske

doktrin.

Det fremhæves ofte, at Danmark skal være taknemmelig over det

store amerikanske militærberedskab. Og det er rigtigt, at USA bruger enorme

ressourcer på et forsvar, som også historisk er kommet Danmark til gavn. Men

i

det regnskab er det vigtigt at bemærke, at især EU har været en drivende

kraft

i den humanitære bistand, i FN-samarbejdet, i miljøforbedringsarbejdet og

andre

økonomisk omkostningstunge foranstaltninger. Disse foranstaltninger er stadig

farbar vej som centrale elementer for en langsigtet sikkerhedspolitik, der

adækvat imødegår terrortruslen, fattigdom, analfabetisme, flygtningestrømme,

miljøkatastrofer etc.

Den bølge af sympati og forståelse, der mødte USA efter de

tragiske begivenheder den 11. september 2001, og det fælles projekt med

allierede – herunder Danmark – om kampen mod terror, er med krigen

i Irak sat

alvorligt tilbage. Terrortruslen er øget og ikke mindsket, for

verdenssamfundet

har trods ansatser i Europa og Canada forsømt at sætte massivt ind mod

terrorens

årsager og grundlag. I stedet går en håndfuld lande med USA i spidsen nu ind

i

en type af aktion, der kun alt for ofte har demonstreret sin

utilstrækkelighed,

hvad angår etableringen af langsigtede og bæredygtige grundlag for fred og

demokratisering.

Socialistisk Folkepartis håber naturligvis, at krigen, der nu er

en realitet, vil kræve et minimum af ofre. Vi knytter også et – om end

spinkelt

– håb til, at Irak efterfølgende kan blive et fredeligt og demokratisk

land.

Socialistisk Folkepartis vil således gå aktivt og konstruktivt ind i arbejdet

med den efterfølgende genopretning.

Det Radikale Venstre lægger særlig vægt på følgende:

Det ville have været rigtigt at give våbeninspektionen en kort

tidsfrist til at udføre sit arbejde. Det Radikale Venstre henviser i denne

forbindelse særligt til udtalelser af Hans Blix i Sikkerhedsrådet den 7.

marts

2003 om, at der var behov for yderligere våbeninspektion

»

ikke i uger, ikke år, men måneder

«

. Den 19. marts 2003 beklagede Hans Blix i

FN’s Sikkerhedsråd, at der ikke var mere tid til våbeninspektørernes

arbejde.

Referater fra den efterfølgende debat i Sikkerhedsrådet fortæller, at kun 4

ud

af 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet var for en militær aktion på nuværende

tidspunkt.

En kort forlængelse af våbeninspektionen ville ikke udgøre en

fare i betragtning af det irakiske militærs øjeblikkelige tilstand, men kunne

bane vejen for, enten at der i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enighed om

et

FN-mandat til afvæbning af Irak med militære magtmidler af en bred koalition,

eller for at militær aktion ville blive overflødig som følge af reelle

fremskridt med afvæbningen af Irak.

Det folkeretlige grundlag er ikke tilfredsstillende og alle

spørgsmål endnu ikke fuldt belyst på tidspunktet for afgivelse af denne

betænkning. Det Radikale Venstre finder, at det ikke er rigtigt, når

regeringens notat bygger på den politiske vurdering, at våbeninspektion har

været forgæves, og at yderligere inspektion ville være udsigtsløs.

Danmarks udenrigspolitiske placering er ud fra en samlet vurdering

forkert i forbindelse med Irak-aktionen. Sammen med UK er Danmark eneste

EU-land, der yder et egentligt militært bidrag. Det er ganske vist ikke et

militært betydningsfuldt bidrag, men er et vigtigt politisk symbol. Danmark

har

en klar udenrigspolitisk interesse i at have både et atlantisk og et

europæisk

fundament. Det er en vigtig opgave for Danmark at bidrage til, at EU udvikler

en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, også for at modvirke et amerikansk

monopol i udenrigspolitikken. Den danske statsminister har med sin

underskrift

den 30. januar 2003 på en støtteerklæring til præsident Bush sammen med fire

andre EU-ledere bidraget til den europæiske splittelse.

Det Radikale Venstre beklager, at den danske regering ikke

aktivt har bidraget til at skabe bred tilslutning til Irakpolitikken, hverken

nationalt eller internationalt.

Når Enhedslisten ikke kan støtte vedtagelsen af

beslutningsforslaget, ikke kan støtte den amerikanske militære aktion imod

Saddam Husseins Irak, skyldes det ikke sympati for Iraks diktator. Nej, det

skyldes, at vi ikke mener, USA’s militære aktion sker for at hjælpe den

irakiske befolkning. Det ses af de midler, som vælges. Nej, det er for at

gavne

USA’s egne slet skjulte økonomiske og geopolitiske interesser.

Enhedslisten ser

hellere end gerne Saddam Hussein og hans folk styrtet og draget til ansvar

for

deres ugerninger. Derfor støttede Enhedslisten, at FN’s våbeninspektører

skulle

have mulighed for at færdiggøre deres arbejde, og at der skulle ydes al

tænkelig støtte til opbygningen af en demokratisk opposition til Saddam

Hussein-regimet. Han har ansvaret for tusindvis af menneskers liv, via rene

likvideringer mod personer og grupper i Irak, via krigen mod Iran i

1980’erne –

dengang klart støttet af USA – via udsættelsen af sin egen befolkning

for

kemisk krigsførelse, via diktatur og undertrykkelse af marsk-araberne i syd,

og

sådan kunne man fortsætte.

Det er betegnende for den irakiske diktators synderegister, at

dette er sket med USA’s og Vestens fulde vidende og i f.eks. krigen mod

Iran

med deres fulde militære og økonomiske støtte. Først da Saddam Hussein

forgreb

sig på Kuwait i 1990 reagerede præsident Bush senior med indsættelsen af den

amerikanskledede halve million mand, som et halvt år senere fordrev de

irakiske

styrker fra Kuwait. Dette skete, fordi USA ikke ønskede, at Saddam Hussein

via

kontrollen også af de kuwaitiske oliekilder skulle blive den stærkeste

magtfaktor i Mellemøsten og dermed på sigt udfordre Israel og USA, hvad angår

politikken i området.

Enhedslisten foreslog for flere år siden, at man i stedet for at

ramme Irak med bomber, som USA og England faktisk har gjort kontinuerligt i

adskillige år, så at sige

»

bombarderede

«

Irak med medicin, mad, forsyninger osv., så

FN-sanktionerne ikke gik ud over den irakiske civilbefolkning. Vi opfatter

det

som en sag for den irakiske befolkning at søge veje til at få afsat Saddam

Hussein. Dette hjulpet på vej af denne kombination af hjælp til den irakiske

befolkning og krav til/pres på den irakiske diktator. Enhedslisten har i

årevis

arbejdet for og foreslået støtte til den demokratiske irakiske opposition,

men

det har der hverken været opbakning til her i Danmark, i USA eller andre

vestlige lande. Og dengang præsident Bush senior i februar 1991 gik ind i

Kuwait og smed de irakiske styrker ud, udsendte han opfordringer til den

irakiske befolkning om at rejse sig og styrte Saddam Hussein. Rent faktisk

gjorde store dele dette, men da det kom til stykket lod daværende præsident

Bush sine hundredtusinder af tropper stå og se på, mens Saddams republikanske

garde få snese kilometer væk blodigt knuste dette oprør! Siden kom

sanktionerne, som aldrig for alvor ramte Saddam Hussein og hans politiske og

militære elite, men tværtimod den irakiske befolkning.

Enhedslisten kan ikke støtte vedtagelsen af

beslutningsforslaget. Enhedslisten opfatter regeringens forslag som en

politisk

blankocheck til præsident Bush og USA’s militære krig mod Irak og som en

tilslutning til den overordnede strategi – Bush-doktrinen – som

denne militære

aktion er udtryk for.

Det er åbenlyst, at Danmark i denne situation går uden om FN’s

Sikkerhedsråd. Det er soleklart, at med vedtagelsen af resolution nr. 1441

kan

der ikke vedtages militære skridt, før end disse har været diskuteret og

besluttet i FN’s Sikkerhedsråd baseret på de rapporter, som FN’s

våbeninspektører afleverer.

USA har i over et år givet udtryk for, at det søgte en militær

løsning – undskyldning – for at angribe Irak. Det har været

formuleret utallige

gange af præsident Bush, forsvarsminister Rumsfeld, vicepræsident Cheney

m.fl.

Men udenrigsminister Powell fik overtalt præsident Bush til i første omgang

at

følge FN-sporet, fordi han regnede med, at USA – som sædvanen har været

siden

den kolde krigs ophør og Sovjetunionens sammenbrud – ville være

i stand til at presse, true eller købe de

nødvendige lande i FN’s Sikkerhedsråd til enten at stemme for eller

undlade at

stemme i de for USA afgørende afstemninger.

Denne udvikling har været med til i stigende grad at underordne

FN USA’s interesser. Præsident Bush har da også flere gange udtalt, at

hvis FN

ikke viste sig ansvarlig, dvs. fulgte, hvad USA ønskede, så ville FN ikke

være

»

relevant

« .

Omv

Omvendt opfatter Enhedslisten det som et stort problem for FN at bevise sin

»

relevans

«

for det store flertal af verdens lande og befolkninger, når FN i stigende

grad

underlægger sig USA’s krav.

Når det nu er kommet dertil, at lande som Frankrig, Rusland og

Kina – som ikke tidligere har turdet sætte sig op mod USA – stemmer

imod USA,

skyldes det, at den amerikanske regering optræder arrogant, samtidig med at

denne satsen på sin egen selvtilstrækkelighed kommer til udtryk i den

såkaldte

Bush-doktrin. Denne doktrin blev formuleret sidste efterår under betegnelsen

»

National Security Presidential Directive 17

«

og indeholder bl.a., at USA er berettiget

til forebyggende angreb (pre-emptive strikes) på en formodet fjende. Det vil

sige at USA forbeholder sig retten til at vurdere og fortolke andre landes

gerninger og hensigter og derefter gå i aktion uden om internationale

institutioner.

Doktrinen giver også mulighed for, at USA bruger kernevåben under disse

forebyggende angreb. Sammen med de mange udtalelser fra Bush og hans ministre

og rådgivere om, at USA nok selv skal beslutte, hvad, mod hvem og hvornår man

evt. vil slå til i de kommende år, efterlades ingen tvivl om, at både FN,

NATO

og EU kun er

»

relevante

«

for USA, hvis de følger USA i de afgørende

beslutninger og afstemninger.

Derfor prøvede USA – efter at have mistet troen på at kunne

overtale eller presse Frankrig og Rusland – at købe, presse og true sig

til et

såkaldt

»

moralsk flertal

«

på ni medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd,

således at selv om vetolandene Frankrig og Rusland nedlagde veto, så ville

USA

bruge dette

»

moralske flertal

«

som begrundelse for at tilsidesætte vetoet

i Sikkerhedsrådet. Men ikke engang dette kunne realiseres. Derfor måtte USA

med

England på slæbetov gå i gang med den militære aktion, som kører i disse

timer,

både uden en ny FN-vedtagelse, som ikke blev ramt af veto, og uden et

»

moralsk flertal

«

på ni lande i Sikkerhedsrådet.

Den danske regering har bl.a. via sin udenrigsminister og

statsminister tidligere givet udtryk for at en vedtagelse i FN’s

Sikkerhedsråd

var nødvendig for, at Danmark kunne være med i en militær aktion imod Irak.

Nu siger udenrigsministeren så som forklaring på at tilslutte

sig den amerikansk/engelske enegang, at når en ny resolution ikke er

vedtaget,

så gælder den gamle. Dermed går Danmark i krig på resolution 1441, som blev

vedtaget i FN under den forudsætning, at hvis der skulle igangsættes militære

aktioner, så kunne det kun ske via en ny vedtagelse i FN baseret på

FN-inspektørernes rapport om, at deres arbejde ikke kunne føres ud i livet,

fordi den irakiske regering ikke levede op til FN’s krav. Samtidig

tillader man

sig at sige, at dette ikke er i modstrid med indholdet af og meningen med

resolution 1441.

Krigen mod Irak strider mod folkeretten og er således en ulovlig

krig. Regeringens redegørelse om det folkeretlige grundlag har vist sig

yderst

mangelfuld og fyldt med selvmodsigelser og logiske brist. Det synes klart, at

regeringen har den opfattelse, at det er uden folkeretlig betydning, om

våbeninspektørernes arbejde var udsigtsløst, eller om der var mulighed for at

fortsætte afvæbningen ved at give inspektørerne mere tid. Det synes også

klart,

at regeringen finder, at en væbnet aktion kunne indledes uden en beslutning i

FN’s Sikkerhedsråd eller en tilkendegivelse fra generalsekretæren. Efter

regeringens opfattelse var det tilstrækkeligt, at Sikkerhedsrådet foretog

overvejelser.

Regeringen mener altså, at det var tilstrækkeligt, at sagen blot blev drøftet

på et møde i Sikkerhedsrådet. Med denne jura var det altså ikke afgørende, om

våbeninspektørernes arbejde kunne lykkes, og det var heller ikke afgørende,

om

Sikkerhedsrådet eller generalsekretæren fandt en krig nødvendig for

opfyldelse

af FN’s resolutioner. Eller med andre ord: Enhver stat kunne frit

beslutte at

angribe Irak. Regeringens notat giver således Iran og Tyrkiet samme adgang

til

at angribe Irak som USA og Danmark. Ja, denne jura åbner for, at ethvert land

kan angribe et andet land, som efter angriberens opfattelse ikke overholder

en

bestemmelse i en FN-resolution.

Det er en meget bemærkelsesværdig politisk opbakning fra Fogh

Rasmussen-regeringens side til Bush-regeringen. Regeringen placerer sig

bevidst

imod FN’s store flertal af medlemslande. Den har ingen kritik af

Bush-regeringen, har ingen mening om og kender åbenbart overhovedet ikke til

den Bush-doktrin, som er beskrevet ovenfor. I svar på spørgsmål nr. 126

»

Mener regeringen, der er en sammenhæng

mellem Bush-doktrinen om forebyggende angreb og krigen imod Irak?

«

, skriver udenrigsministeren at:

»

Regeringen bekendt eksisterer der ikke en

Bush-doktrin om forebyggende angreb

«

!

Ja, det står der. Så enten er det, fordi regeringen ikke vil vide af den og

gå

ind på de elementer, som denne strategiske doktrin bygger på, eller også må

det

skyldes uvidenhed. Det kan Enhedslisten ikke tro, da besparelserne i

Udenrigsministeriet så dermed også må have ramt mail-forbindelserne til State

Department eller avisabonnementerne, så vi vælger at tro, at det skyldes

ulyst

til at gå nærmere ind på denne doktrins indhold.

For hvis konsekvensen af denne tilslutning til Bush-aktionen mod

Irak også omfatter en tilslutning til Bush-doktrinen, så får det jo ganske

alvorlige konsekvenser for den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i

forhold

til både FN, EU og NATO. Det mener regeringen samtidig alligevel ikke, den

danske tilslutning til Bush-aktionen medfører, som det fremgår af andre svar.

Typisk for mange af svarene er, at de – og her ligner regeringen

tidligere

regeringer i sin ulyst til indholdmæssigt at besvare stillede spørgsmål

– går

udenom. Når regeringen f.eks. bliver spurgt, om der er andre områder end lige

denne militære aktion, hvor USA er på kollisionskurs med det international

samfund, så er svaret, at

»

Det er ikke

regeringens opfattelse, at USA er på kollisionskurs med det internationale

samfund

«

. Det ville jo heller ikke være

så godt, for så ville det jo implicere, at det er den danske regering også

med

sin helt uforbeholdne tilslutning.

Regeringen har heller ikke villet forholde sig til de planer,

som er fremkommet fra både Pentagon, State Department og diverse tænketanke

om

mulige modeller for, hvordan Irak skal fungere i fremtiden. Det gælder bl.a.

planen om at indsætte en militærpræfekt, f.eks. general Tommy Franks, for

Irak

i en overgangsperiode på 2-3 år og under ham en civil/militær regering

bestående af folk fra det gamle styre og politikere i eksil. Det eneste, som

regeringen

kan komme op med som sin ønskemodel, er:

»

Så

hurtigt som muligt efter den militære aktion forventes afholdt frie og

demokratiske valg med henblik på dannelse af en repræsentativ regering, der

kan

overtage administrationen af landet

« .

Det

Det er sandelig godt med visioner, men i en situation, som gælder liv og død

og

den sociale og økonomiske fremtid for millioner af mennesker, forventes måske

mere end dette fata morgana.

Specielt når man ved, at hvis man vil undgå en opdeling af

landet i 3 autonome regioner, kan dette kun sikres via et stærkt, militært

baseret centralstyre. Den kurdiske befolkning i nord vil gerne løsrives fra

Saddam Hussein’s Irak og for den sags skyld fra et andet irakisk

centralstyre.

De vil have

autonomi. Samtidig ved man

at Tyrkiet aldrig vil tillade dette. Derfor vil man se tyrkiske tropper rykke

ind i det nordlige Irak for at forhindre dette. Dermed lægges der op til en

krig inden i krigen mellem Tyrkiet og det kurdiske nord, som samtidig presses

af det irakiske militær fra syd. Heller ikke dette scenario har udvalget

kunnet

få præsenteret nogen holdning til, endsige analyse af. Man ved, at Iran

støtter

den shiamuslimske befolkning i det sydlige Irak, og at denne støtte for flere

uger siden udmøntede sig i, at en oprørsk shiamuslimsk gruppering på 5.000

mand

med iransk støtte rykkede ind i Irak for at besætte strategiske områder før

det

endelige slag mod Saddam Husseins Irak. Tilbage har man så det sunnimuslimske

område i midten af Irak, som det nuværende styres folk primært kommer fra.

Derfor vil man sandsynligvis se dele af det gamle styre/militæret under

amerikansk militær kontrol overtage styret for hele landet, når Saddam

Hussein

og hans nærmeste er likvideret. Det er ikke sandsynligt, at USA er

interesseret

i fremkomsten af 3 forskellige irakiske autonome regioner, selv om det bliver

under amerikansk militær kontrol. Og den eneste centrale instans i Irak, som

kan udøve denne autoritet, er det irakiske militær. Hvor meget skal den

irakiske befolkning så egentlig forvente sig af et sådant nyt styre, for hvem

demokrati og medindflydelse er en by i Sibirien? Men et sådant styre vil jo

have den fordel, at det er USA-venligt, USA-kontrolleret, og så kan meget jo

tilgives. Det har man set i årtier i Israels tilfælde, hvad enten det gælder

besættelse, undertrykkelse af palæstinenserne eller ligegladhed med

FN-resolutioner. Men de afgørende FN-resolutioner om Israel har jo heller

aldrig haft det held at blive vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd og dermed

bindende

for FN’s medlemslande, da USA 36 gange har nedlagt veto i

Sikkerhedsrådet over

for kritik af eller krav til Israel. Der er sandelig nogle, der er mere

heldige

end andre.

Det er det samme i forhold til hele den humanitære situation

under og efter den militære aktion. Som sædvanen er, når USA/Vesten går i

krig,

så bruges milliarderne og de politiske ressourcer på at tilvejebringe og

udføre

denne krig, og først til allersidst begynder man måske at overveje

konsekvenserne for de mange civile, som altid er kriges store tabere. I

forvejen har man en situation, hvor den irakiske befolkning er underernæret

og

underforsynet med medicin og daglige fornødenheder. Deres generelle

immunforsvar er i bund, hundredtusinder er døde af fejl- og underernæring i

det

sidste tiår, og så skal de oveni udsættes for en krig ført for deres skyld,

som

det hedder.

FN’s humanitære organisationer har i lang tid søgt at forberede

sig på muligheden af en krig, for de består jo af erfarne mennesker. For dem

er

det den irakiske civilbefolkning, som tæller. Derfor har de udarbejdet planer

for, hvad der sker i kølvandet på en krig. Men der er desværre i alt for høj

grad tale om velmente skrivebordsprojekter, som FN ikke har fysik til at

gennemføre med det tidspres, der nu eksisterer. Det er typisk, at de ikke kan

råbe USA eller andre vestlige lande op for at få finansieret disse projekter.

F.eks. bad FN’s kontor for koordineringen af humanitære aktiviteter

(UNOCHA) i

februar i år om en bevilling på 120 mio. dollars til at få arbejdet op at

stå.

For en

uge siden havde de kun fået 30

mio., og sådan kunne man fortsætte.

Enhedslisten opfatter denne krig som en unødvendig krig, der

føres af USA for at sikre USA’s kontrol med ressourcer og lande i

Mellemøsten i

de kommende år. Man kan se frem til en permanent amerikansk militær

udstationering i Irak i de kommende år. Der vil blive lagt pres på

Saudi-Arabien og andre arabiske lande, bl.a. for at sikre kontrollen over

olien. Ikke af demokratiske årsager, men fordi disse lande skal presses til

at

slå mere ned på terrorister og disses økonomiske og politiske bagland. Det er

ikke USA’s politik at gå til roden af, hvad der er de sociale og

politiske

årsager til bl.a. terrorismen: Den uløste situation for palæstinenserne,

fordi

USA strategisk støtter Israel, med hvad dette medfører, samt den sociale og

økonomiske ulighed, som USA’s arabiske støtter i Mellemøsten udsætter

deres

befolkninger for.

Derfor vil der i de kommende år være brug for øget militær

symptombehandling af genstridige regimer og oprørske befolkninger i

Mellemøsten

og andre steder i verden. Det er dette, som den militære aktion mod Irak er

udtryk for, og det er denne situation, som den nye Bush-doktrin er beregnet

på

at skulle bruges i forhold til.

Derfor er det deprimerende og sørgeligt, at den danske regering

med sin uforbeholdne støtte til USA bringer den danske regering på plads som

en

af de

»

nyttige idioter

«

i USA’s felttog, for nu at bruge et yndet

sprogligt begreb på den borgerlige fløj i disse år.

Kristeligt Folkeparti mener, at regeringen og Dansk Folkeparti

med sin støtte til en amerikansk ledet krig mod Irak er med til at undergrave

FN’s autoritet. Det er et skelsættende brud med det FN- system, som

Danmark

ofte har brystet sig af at støtte – blandt andet med tropper til

fredsbevarende

opgaver.

Med vedtagelsen af beslutningsforslaget skal danske soldater

ikke sendes i krig under FN’s lyseblå flag for at håndhæve folkeretten.

I

stedet skal Danmark være med til at håndhæve en international junglelov, hvor

den stærkeste magt tager retten i sin hånd.

Kristeligt Folkeparti konstaterer, at en række internationale

retseksperter finder, at krigen mod Irak er hjemlet i folkeretten. Det gælder

bl.a. repræsentanter

fra den anerkendte

Internationale Jurist Kommission (ICJ). De har slået fast, at den gældende

FN-resolution 1441, som blev vedtaget i november sidste år, ikke udgør et

tilstrækkeligt juridisk grundlag for et angreb på Irak. Ifølge ICJ vil en

krig

i Irak derfor være ulovlig og i direkte strid med folkeretten. Tilsvarende

synspunkter

findes også hos hjemlige eksperter.

Kristeligt Folkeparti finder heller ikke, at det juridiske

grundlag for Danmarks militære bidrag er i orden.

Kristeligt Folkeparti er enig med regeringen i, at Saddam

Husseins regime er grusomt, og at millioner af irakere lider under det. Den

irakiske diktator undertrykker minoriteter i landet – og Saddam Hussein

har

mere end én gang bevist, at han er parat til at bruge de værst tænkelige

våben

mod sin egen befolkning. Men så længe våbeninspektørerne kunne arbejde i Irak

og løbende fremvise resultater, skulle FN have haft lov at forsøge at finde

en

fredelig løsning. Derfor skulle Danmark – som vores nordiske nabolande

– have

støttet FN-diplomatiet. I stedet har USA med følgeskab af ganske få lande

valgt

at forlade FN-sporet. Kristeligt Folkeparti mener således, at krigen reelt

har

ødelagt de muligheder, som i hvert fald våbeninspektørerne så, for at en

afvæbning af Irak uden militær magtanvendelse kunne finde sted

Kristeligt Folkeparti lægger afgørende vægt på, at Irak får

solid nødhjælp og hjælp til genopbygning fra Danmark. Regeringen har

foreløbig

afsat 50 mio. kr. til nødhjælp og givet tilsagn om en ramme på 300 mio. kr.

til

genopbygning af Irak. Med de bevillinger er tæt på halvdelen af årets midler

under ulandsrammen til humanitær bistand brugt, inden årets første kvartal er

gået.

Det er efter Kristeligt Folkepartis opfattelse en uholdbar

situation. VK-regeringen har i forvejen skåret kontoen for nødhjælp og

flygtningehjælp ned med næsten en tredjedel i forhold til før

folketingsvalget.

For ikke at risikere at komme i en situation senere på året, hvor nødhjælp

bliver taget fra ulandsrammens midler til langsigtet bistand, som det f.eks.

skete i forbindelse Kosovokrigen, bør regeringen allerede nu tage højde for

situationen og sætte ekstra penge af til konsekvenserne af den krig, Danmark

bifalder.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse

uændret.

Dansk Folkeparti støtter fuldt og helt den af USA opbyggede

koalition af lande, der om nødvendigt med militære magtmidler vil

gennemtvinge

irakisk efterlevelse af landets nedrustningsforpligtelser i henhold til

FN’s

resolutioner.

Dansk Folkeparti ser intet alternativ til afvæbningen af det

irakiske regime og en aktiv international indsats for at finde og fjerne

masseødelæggelsesvåben, der truer vores sikkerhed og tryghed.

Derfor støtter Dansk Folkeparti helt det foreslåede bidrag med

en ubåd, en korvet, et lægehold samt et mindre bidrag af stabs- og

forbindelsespersonel og giver den fulde opbakning til de involverede personer

og deres familier. Bidraget med ca. 150-160 danske soldater, officerer og

læger

er – om end beskedent – vigtigt, fordi det sender et klart signal

om, at

Danmark indtager en ansvarlig rolle blandt de 34 lande, der hidtil har

tilsluttet sig koalitionen under USA’s ledelse.

Derudover lægger Dansk Folkeparti vægt på, at aktionen er rettet

mod det irakiske regime og ikke mod det irakiske folk. Det er vigtigt, at

aktionen føres helt igennem til en befrielse af det irakiske folk fra

diktatoren gennem 35 år, aggressoren og massemorderen Saddam Hussein. Det

nuværende regime må definitivt fjernes og på sigt erstattes af et folkevalgt

demokrati, der kan sikre det irakiske folk fred, velstand og en retfærdig

fordeling af de naturrigdomme, der rettelig tilhører det irakiske folk.

Det er vigtigt at forstå, at aktionen mod det irakiske regime

både er en retfærdig og en nødvendig aktion. Det er dels en naturlig

fortsættelse af befrielsen af Kuwait i 1991 og 12 års forsøg på at afvæbne

det

irakiske regime med fredelige midler, dels en naturlig følge af kampen mod

terror og slyngelstater, der forsøger at terrorisere den frie verden.

USA’s

udenrigsminister Colin Powell har i FN’s sikkerhedsråd henvist til, at

Irak

huser terrorister med kontakt til Bin Ladens Al-Qaida-netværk.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der gøres en aktiv

indsats for at skåne den irakiske civilbefolkning mod eventuelle følger af

aktionen og mulige hævnaktioner fra det slagne irakiske regime mod det

irakiske

folk.

Dansk Folkeparti har bedt regeringen om at være meget opmærksom

på den humanitære situation og om at afsætte tilstrækkelige midler til, at en

humanitær indsats, herunder til at afhjælpe eventuelle flygtningestrømme, kan

ske i lokal- og nærområdet. Det er vigtigt at understrege, at eventuelle

flygtninge ikke skal hjælpes ved at bringe flygtningene til Danmark, men skal

hjælpes i Irak eller nærområderne og hurtigst muligt bringes tilbage til en

normal tilværelse.

Dansk Folkeparti har krævet en garanti fra regeringen for, at

der er tilstrækkelige midler til den humanitære indsats og hjælpen til de

flygtninge, der måtte komme i klemme. Dansk Folkeparti har i spørgsmål 1

spurgt

til, hvor store midler regeringen på den baggrund har afsat til humanitær

bistand, herunder til bistand til flygtninge i nærområderne, og har modtaget

det positive tilsagn om, at regeringen vil afsætte op til 300 mio. kr.

hertil.

Det danske bidrag til aktionen mod regimet i Irak er derfor

balanceret på en fornuftig måde, og Dansk Folkeparti tager gerne ansvar for

støtte til en aktion, der skal befri både det irakiske folk såvel som den

frie

verden for en ondskabsfuld diktator. Lad resultatet af aktionen blive en

friere, bedre og sikrere verden at leve i.

Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Kim Andersen (V)

Søren Gade (V)

nfmd.

Ulrik Kragh (V)

Jens Hald Madsen (V)

Peter Skaarup (DF)

Søren Krarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

fmd.

Kaj Ikast (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Bjarne Laustsen (S)

Per Kaalund (S)

Poul Andersen (S)

Poul Qvist Jørgensen (S)

Villy Søvndal (SF)

Morten Helveg Petersen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Holger K. Nielsen (SF)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 118

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om midler til humanitær bistand til flygtninge,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

3

Notat fra Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag

for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak

4

Spm. 2 om, hvilke præcise opgaver korvetten Olfert

Fischer forudses at skulle varetage i forbindelse med krigen mod Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 3 om, hvilke andre lande der yder et militært bidrag

til krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 4 om, hvilke skridt der er taget og vil blive taget

med henblik på, at dansk personel opnår den størst mulige beskyttelse under

deltagelsen i krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 5 om, hvor længe regeringen ønsker, at det mandat,

som er indeholdt i B 118, skal vare, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 6 om oversendelse af rapporten

»

Likely Humanitarian Scenarios

«

fra 10/12-02, skrevet i FN med henblik på

forberedelse af underorganisationernes arbejde i og omkring Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 7 om kommentarer til rapporten

»

Likely Humanitarian Scenarios

«

, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 8 om, at FN-organisationerne, herunder World Food

Programme, langt fra har modtaget de nødvendige midler til at kunne modtage

flygtninge fra krigen under betryggende former, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 9 om vurdering af antal civile tab som følge af

krigen i Irak, der er fremkommet i internationale og amerikanske rapporter,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 10 om manglende besiddelse af oplysninger om

geografisk placering af masseødelæggelsesvåben, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 11 om, hvordan de samlede omkostninger ved aktionen

vil blive finansieret, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 12 om, hvilke konsekvenser en militær aktion vil

have for de øvrige lande i regionen, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 13 om, hvilke forhold regeringen anser for at være

succeskriterier ved en militær aktion over for Irak, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 14 om, hvilke vurderinger fra militære eksperter der

foreligger forud for aktionen med hensyn til opfyldelse af succeskriterierne,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 15 om, hvilke civile tab regeringen anser for at

være acceptable for at få Irak til at opfylde de krav, der stilles af

koalitionen bag krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 16 om oversendelse af oversigt over centrale

bemærkninger på dansk, som er fremkommet fra militæreksperter om en aktion

mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 17 om, hvilke civile tab regeringen forudser ved

aktionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 18, om regeringen på nogen måde har givet udtryk for

accept af, at tyrkiske tropper invaderer dele af det nordlige Irak i

forbindelse

med en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 19 om, hvilke interesser Tyrkiet ønsker at varetage

gennem en eventuel besættelse af kurdiske områder i det nordlige Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 20, om det efter regeringens opfattelse kan føre til

en deling af Irak, hvis det irakiske styre falder som følge af aktionen, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 21 om, hvilke beviser der findes for, at Irak

besidder masseødelæggelsesvåben, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 22 om henvendelse til de øvrige lande i koalitionen

bag den USA-ledede krig mod Irak om udlevering af den tidligere irakiske

hærchef al-Khazraji, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 23 om, at Danmark ikke på nogen måde kan billige

eller acceptere, at den tidligere irakiske hærchef al-Khazraji kommer til at

spille nogen rolle under krigen mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 24 om, hvordan Irak skal regeres efter en krig, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 25 om kommentar til rapporter fra USA, som forudser,

at Irak vil være besat af amerikanske tropper længe efter afslutningen af

krigen mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 26, om der på nuværende tidspunkt foreligger en plan

for genopbygning af Irak efter krigen, som den danske regering har tiltrådt

eller på anden måde støttet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 27 om, på baggrund af hvilke beslutninger det

forudses i bemærkningerne til B 118, at genopbygningen af den irakiske

infrastruktur i

»

vidt omfang må

forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter

«

, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 28 om disponeringen over de irakiske olieressourcer

og –indtægter efter krigen mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 29 om, hvilke initiativer der tages for at undgå, at

Israel iværksætter en offensiv mod palæstinenserne i ly af krigen mod Irak,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 30 om, hvilket aktuelt skred i indholdet af

folkeretten der har bevirket, at en ny beslutning i FN var nødvendig for at

sikre et mandat og

»

forankring

«

i FN, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 31, om regeringen tidligere har sagt til USA, at en

dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en

FN-beslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 32 om at lade kravet om en FN-beslutning falde, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 33 om Sveriges statsministers udtalelser om, at

krigen mod Irak uden FN-mandat er et brud på folkeretten, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 34 om, hvorfor det kun er Irak, der skal angribes

militært med begrundelse i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, når der

eksisterer lagre i Israel og Syrien, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 35 om, hvor mange resolutioner fra FN’s

Sikkerhedsråd der indeholder pålæg til et enkelt land eller en gruppe af

lande om afståelse fra eller gennemførelse af konkrete handlinger, der

skønnes opfyldt, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 36, om USA ikke vil afvise brug af kernevåben i

forbindelse med en krig mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 37, om det er dansk politik at støtte

førstegangsbrug af kernevåben i en angrebskrig, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 38 om kommentarer til chef for våbeninspektørerne

Hans Blix’ seneste tale, særligt for så vidt angår vurderingen af, at

afvæbning af Irak ville tage måneder, og at den irakiske regering havde øget

samarbejdet med våbeninspektørerne, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 39 om, hvorledes Den Internationale Straffedomstol

kan blive relevant i forbindelse med en kommende krig mod Irak, herunder hvad

angår eventuelt overgreb begået af koalitionens styrker, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 40, om der har været drøftelser i koalitionen af Den

Internationale Straffedomstols kompetence under og efter krigen mod Irak,

samt om der i denne forbindelse er indgået nogen form for aftale, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

5

Spm. 41 om, hvilke lande der har besluttet at stille

militære styrkebidrag og/eller militære faciliteter til rådighed, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

6

Spm. 42 om, hvorvidt Justitsministeriets lovafdeling har

haft beslutningsforslaget til juridisk gennemgang, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 43 om juridisk responsum om beslutningsforslagets

folkeretlige aspekter, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

7

Spm. 44 om, hvilke lande der støtter den amerikanskledede

aktion, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

8

Spm. 45 om, hvorvidt FN’s Sikkerhedsråd har eneret på

fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 46 om, hvordan der kan udledes et mandat til den

USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 47 om, hvilke gældende FN-resolutioner der kunne

give anledning til militær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 48 om suspendering af tidligere resolutioner i

Sikkerhedsrådet om Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 49 om responsum om det folkeretlige grundlag for en

militær aktion mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 50 om, hvordan medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd

stiller sig til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 51 om konsekvenser for dansk-arabiske relationer,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 52 om kopi af kommentarer fra arabiske lande, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 53 om, hvilke arabiske lande der besidder

kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

9

Spm. 54 om Justitsministeriets juridiske vurdering af

grundlaget for, at Danmark kan gå i krig mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

10

Spm. 55 om, hvor mange lande der bidrog til aktionen mod

Irak i februar 1998, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 56 om, hvilke bidrag de enkelte lande ydede til

aktionen mod Irak i februar 1998, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 57 om betydningen af proportionalitet, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 58, om proportionalitet er gældende i den nuværende

situation, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 59 om, hvorvidt beslutningerne i 1998 kunne anvendes

som grundlag for indledning af landkrig mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 60 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for

skabelse af en international retsorden, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 61 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for

FN’s Sikkerhedsråd, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 62 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for

samarbejdet i EU, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 63 om konsekvenserne af beslutningsforslaget for

samarbejdet i NATO, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 64 om

»

etablering

af søherredømme

«

og hvad, det danske

bidrag hertil er, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 65 om, hvilke funktioner den danske ubåd skal

varetage, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 66 om forklaring af

»

et

mindre lægehold

«

, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 67 om størrelsen af lægeholdet, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 68 om, hvornår våbeninspektørerne skulle rapportere

igen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 69 om, hvorvidt våbeninspektørernes indsats har

været forgæves, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 70 om vurderingen af våbeninspektørernes indsats,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 71 om Hans Blix’ og våbeninspektørernes resultater,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 72 om forklaring af

»

udsigtsløs

«

, som anvendes i beslutningsforslaget om

våbeninspektørernes arbejde, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 73 om sammenfatningerne af vurderingerne af det

folkeretlige grundlag, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

11

Spm. 74, om chefen for FN’s våbeninspektører har udtalt,

at deres arbejde er udsigtsløst, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 75 om den folkeretlige situation, hvis arbejdet ikke

er udsigtsløst, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

12

Godkendt tidsplan i forbindelse med forsvarsudvalgets

behandling af B 118

13

Samrådsspm. A om uddybning af nogle af de skriftlige

svar, til statsministeren

14

Samrådsspm. B om uddybning af nogle af de skriftlige

svar, til udenrigsministeren

Samrådsspm. C om redegørelse for de seneste samtaler med

præsident Bush, til statsministeren

15

Spm. 76 om, på hvilket grundlag den norske og svenske

regering afviste USA’s beslutning om en militær afvæbning af Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

16

Spm. 77 om dansk oversættelse af våbeninspektørernes 3 rapporter,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 78 om dansk oversættelse af FN’s

sikkerhedsresolution nr. 678, 687 og 1441, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 79 om de danske soldaters kommandovej, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 80 om danske soldaters situation ved

tjenesteforsømmelse, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 81 om ubådens og korvettens arbejdsområder, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 82 om, hvornår patruljebådene forventes at skulle

deployere, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 83 om uddybning af

»

har

taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for det personel, som

udsendes i forbindelse med operationen

«

,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 84 om beskyttelsesmuligheder og udstyr for det

danske personel, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 85 om forsvarets særlige erstatningsordning, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

17

Spm. 86 om, hvordan regeringen vil leve op til sine

forpligtelser som krigsførende part til at beskytte civilbefolkningen, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 87 om, hvordan regeringen og de andre krigsførende

lande vil forhindre Iran og Tyrkiet i at begå overgreb mod befolkningsgrupper

i grænseområderne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 88 om beskyttelse af iranske flygtninge i Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

18

Spm. 89, om regeringen er enig med Kofi Annan, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 90 om, hvordan regeringen forholder sig til

udtalelser fra den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister og

den russiske udenrigsminister, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

19

Spm. 91 om, hvordan den tidligere irakiske hærchef har

kunnet forlade landet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 92, om den tidligere hærchef stadig vil kunne

retsforfølges, hvis han i givet fald kommer til at besætte en fremtrædende

post i en kommende irakisk regering, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

20

Spm. 93 om, hvordan beslutningen om en krig er forankret

i FN uden en afstemning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 94 om, hvilken FN-resolution beslutningen om en krig

er forankret i, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 95 om sammenhængen mellem Irakkrigen og Israels

forøgede besættelsesaktivitet i de palæstinensiske områder, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 96 om andre landes ret til at indlede en krig, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 97 om konsekvenser af en krig uden opbakning fra FN

i de øvrige arabiske lande, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 98, om et angreb på Irak uden om FN vil forøge

terrorrisikoen i verden, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 99 om, hvorvidt et angreb på Irak uden om FN vil

give større rekruttering til fundamentalistiske muslimske grupper, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 100 om risiko for militært indgreb over for lande,

der sidder FN-resolutioner overhørig, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 101 om, hvor mange og hvilke lande der vil deltage

militært i en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 102 om, hvor mange og hvilke lande der vil støtte

politisk op bag en krig mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 103 om varigheden af en krig, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 104 om, hvornår en krig efter regeringens opfattelse

er vundet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 105 om, hvor mange dræbte regeringen vurderer, en

krig mod Irak vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 106 om humanitært beredskab til flygtninge, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 107 om, hvor mange flygtninge regeringen forventer,

en krig vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 108 om omfanget af de økonomiske omkostninger af en

krig, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 109 om genopbygning af Irak efter en krig, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 110 om, hvilke opgaver de danske soldater skal løse

i en krig mod Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 111 om, hvorvidt danske soldater kan dømmes af den

internationale krigsforbryderdomstol, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 112 om, hvorvidt danske politikere kan dømmes af den

internationale krigsforbryderdomstol ved beslutning om deltagelse i en krig,

der ikke er sanktioneret af FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 113 om sandsynligheden for, at Irak vil anvende

masseødelæggelsesvåben i forbindelse med et angreb på Irak, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 114 om, hvorvidt USA vil anvende

masseødelæggelsesvåben i Irakkrigen, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 115 om, hvorfor våbeninspektørerne ikke skulle have

lov til at afslutte deres inspektionsopgave, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 116 om regeringens tilslutning til krigen uden om

FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 117 om, hvor mange af FN’s resolutioner Israel har

overtrådt, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 118 om, i hvor mange tilfælde USA har nedlagt veto i

forbindelse med sikkerhedsrådsresolutioner imod Israel, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 119 om, hvilke miljøkonsekvenser en krig mod Irak

vil medføre, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 120 om konsekvenser af en krig i den mellemøstlige region

i forhold til den politiske stabilitet i området, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 121 om, hvorvidt en krig i Irak vil forøge eller

formindske risikoen for terrorangreb i verden, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 122 om, hvorvidt Danmark udsættes for en større

sikkerhedsrisiko ved deltagelse i krigen mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 123, om der er et tilstrækkeligt dansk beredskab til

at håndtere en større sikkerhedsrisiko, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 124 om redegørelse for de enkelte EU-landes stilling

til en krig i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 125 om situationen, efter at enkeltlande har undsagt

retsordenen i FN, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 126 om sammenhæng mellem Bush-doktrinen om

forebyggende angreb og krigen mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 127 om, hvorvidt det bliver nødvendigt at beskære

ulandshjælpen for at finansiere krigen mod Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 128 om områder, hvor USA er på kollisionskurs med

det internationale samfund, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 129 om ansvaret for en flygtningestrøm, også i

Danmark, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 130 om bekræftelse af, at Vesten var allieret med

Saddam Hussein indtil den første Golfkrig, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 131 om sammenhæng mellem Irak og den internationale

terrorisme, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 132 om genetablering af forholdet til de øvrige

EU-lande efter den danske enegang i Irakspørgsmålet, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 133 om betydningen af, at danske soldater sendes i

krig uden bred opbakning fra Folketinget, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 134 om betydningen af, at danske soldater skal

operere under amerikansk kommando, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 135 om, hvem der efter krigen skal regere i Irak,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 136 om militær tilstedeværelse efter krigens

afslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 137 om Justitsministeriets vurdering af resolution

1441, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

21

Svar på spm. 2 om, hvilke præcise opgaver korvetten

Olfert Fischer forudses at skulle varetage i forbindelse med krigen mod Irak,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke skridt der er taget og vil

blive taget med henblik på, at dansk personel opnår den størst mulige

beskyttelse under deltagelsen i krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 11 om, hvordan de samlede omkostninger ved

aktionen vil blive finansieret, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 64 om

»

etablering

af søherredømme

«

og hvad, det danske

bidrag hertil er, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 65 om, hvilke funktioner den danske ubåd

skal varetage, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 66 om forklaring af

»

et mindre lægehold

«

,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 67 om størrelsen af lægeholdet, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 79 om de danske soldaters kommandovej, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 80 om danske soldaters situation ved

tjenesteforsømmelse, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 81 om ubådens og korvettens arbejdsområder,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 82 om, hvornår patruljebådene forventes at

skulle deployere, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 83 om uddybning af

»

har taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for

det personel, som udsendes i forbindelse med operationen

«

, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 84 om beskyttelsesmuligheder og udstyr for

det danske personel, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 85 om forsvarets særlige erstatningsordning,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 108 om omfanget af de økonomiske

omkostninger af en krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 110 om, hvilke opgaver de danske soldater

skal løse i en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 133 om betydningen af, at danske soldater

sendes i krig uden bred opbakning fra Folketinget, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 134 om betydningen af, at danske soldater

skal operere under amerikansk kommando, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

22

Svar på spm. 1 om midler til humanitær bistand til

flygtninge, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke andre lande der yder et

militært bidrag til krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 5 om, hvor længe regeringen ønsker, at det

mandat, som er indeholdt i B 118, skal vare, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 6 om oversendelse af rapporten

»

Likely Humanitarian Scenarios

«

fra 10/12-02, skrevet i FN med henblik på

forberedelse af underorganisationernes arbejde i og omkring Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 7 om kommentarer til rapporten

»

Likely Humanitarian Scenarios

«

, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 8 om, at FN-organisationerne, herunder World

Food Programme, langt fra har modtaget de nødvendige midler til at kunne

modtage flygtninge fra krigen under betryggende former, fra

udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 9 om vurdering af antal civile tab som følge

af krigen i Irak, der er fremkommet i internationale og amerikanske

rapporter, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 10 om manglende besiddelse af oplysninger om

geografisk placering af masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 12 om, hvilke konsekvenser en militær aktion

vil have for de øvrige lande i regionen, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 13 om, hvilke forhold regeringen anser for

at være succeskriterier ved en militær aktion over for Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 14 om, hvilke vurderinger fra militære

eksperter der foreligger forud for aktionen med hensyn til opfyldelse af

succeskriterierne, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke civile tab regeringen anser

for at være acceptable for at få Irak til at opfylde de krav, der stilles af

koalitionen bag krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 16 om oversendelse af oversigt over centrale

bemærkninger på dansk, som er fremkommet fra militæreksperter om en aktion

mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilke civile tab regeringen forudser

ved aktionen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 18, om regeringen på nogen måde har givet

udtryk for accept af, at tyrkiske tropper invaderer dele af det nordlige Irak

i forbindelse med en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om, hvilke interesser Tyrkiet ønsker at

varetage gennem en eventuel besættelse af kurdiske områder i det nordlige

Irak,

fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 20, om det efter regeringens opfattelse kan

føre til en deling af Irak, hvis det irakiske styre falder som følge af

aktionen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke beviser der findes for, at

Irak besidder masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 22 om henvendelse til de øvrige lande i

koalitionen bag den USA-ledede krig mod Irak om udlevering af den tidligere

irakiske hærchef al-Khazraji, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om, at Danmark ikke på nogen måde kan

billige eller acceptere, at den tidligere irakiske hærchef al-Khazraji kommer

til at spille nogen rolle under krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 24 om, hvordan Irak skal regeres efter en

krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 25 om kommentar til rapporter fra USA, som

forudser, at Irak vil være besat af amerikanske tropper længe efter

afslutningen af krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 26, om der på nuværende tidspunkt foreligger

en plan for genopbygning af Irak efter krigen, som den danske regering har

tiltrådt eller på anden måde støttet, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 27 om, på baggrund af hvilke beslutninger

det forudses i bemærkningerne til B 118, at genopbygningen af den irakiske

infrastruktur i

»

vidt omfang må

forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter

«

, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 28 om disponeringen over de irakiske

olieressourcer og – indtægter efter krigen mod Irak, fra

udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 29 om, hvilke initiativer der tages for at

undgå, at Israel iværksætter en offensiv mod palæstinenserne i ly af krigen

mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 30 om, hvilket aktuelt skred i indholdet af

folkeretten der har bevirket, at en ny beslutning i FN var nødvendig for at

sikre et mandat og

»

forankring

«

i FN, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 31, om regeringen tidligere har sagt til

USA, at en dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en

FN-beslutning, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 32 om at lade kravet om en FN-beslutning

falde, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 33 om Sveriges statsministers udtalelser om,

at krigen mod Irak uden FN-mandat er et brud på folkeretten, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 34 om, hvorfor det kun er Irak, der skal

angribes militært med begrundelse i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, når

der eksisterer lagre i Israel og Syrien, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 35 om, hvor mange resolutioner fra FN’s

Sikkerhedsråd der indeholder pålæg til et enkelt land eller en gruppe af

lande om afståelse fra eller gennemførelse af konkrete handlinger, der

skønnes opfyldt, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 36 om, at USA ikke vil afvise brug af

kernevåben i forbindelse med en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 37, om det er dansk politik at støtte

førstegangsbrug af kernevåben i en angrebskrig, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 38 om kommentarer til chef for

våbeninspektørerne Hans Blix’ seneste tale, særligt for så vidt angår

vurderingen af, at afvæbning af Irak ville tage måneder, og at den irakiske

regering havde øget samarbejdet med våbeninspektørerne, fra

udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 39 om, hvorledes Den Internationale

Straffedomstol kan blive relevant i forbindelse med en kommende krig mod

Irak, herunder hvad angår eventuelt overgreb begået af koalitionens styrker,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 40, om der har været drøftelser i

koalitionen af Den Internationale Straffedomstols kompetence under og efter

krigen mod Irak, samt om der i denne forbindelse er indgået nogen form for

aftale, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 41 om, hvilke lande der har besluttet at

stille militære styrkebidrag og/eller militære faciliteter til rådighed, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 42 om, hvorvidt Justitsministeriets

lovafdeling har haft beslutningsforslaget til juridisk gennemgang, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 43 om juridisk responsum om

beslutningsforslagets folkeretlige aspekter, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 44 om, hvilke lande der støtter den

amerikanskledede aktion, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 45 om, hvorvidt FN’s Sikkerhedsråd har

eneret på fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan der kan udledes et mandat til

den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 47 om, hvilke gældende FN-resolutioner der

kunne give anledning til militær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 48 om suspendering af tidligere resolutioner

i Sikkerhedsrådet om Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 49 om responsum om det folkeretlige grundlag

for en militær aktion mod Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 50 om, hvordan medlemmer i FN’s

Sikkerhedsråd stiller sig til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 51 om konsekvenser for dansk-arabiske

relationer, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 52 om kopi af kommentarer fra arabiske

lande, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 53 om, hvilke arabiske lande der besidder

kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 54 om Justitsministeriets juridiske

vurdering af grundlaget for, at Danmark kan gå i krig mod Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 55 om, hvor mange lande der bidrog til

aktionen mod Irak i februar 1998, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 56 om, hvilke bidrag de enkelte lande ydede

til aktionen mod Irak i februar 1998, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 57 om betydningen af proportionalitet, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 58, om proportionalitet er gældende i

nuværende situation, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 59 om, hvorvidt beslutningerne i 1998 kunne

anvendes som grundlag for indledning af landkrig mod Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 60 om konsekvenserne af beslutningsforslaget

for skabelse af en international retsorden, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 61 om konsekvenserne af beslutningsforslaget

for FN’s Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 62 om konsekvenserne af beslutningsforslaget

for samarbejdet i EU, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 63 om konsekvenserne af beslutningsforslaget

for samarbejdet i NATO, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 68 om, hvornår våbeninspektørerne skulle

rapportere igen, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 69 om, hvorvidt våbeninspektørernes indsats

har været forgæves, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 70 om vurderingen af våbeninspektørernes

indsats, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 71 om Hans Blix’ og våbeninspektørernes

resultater, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 72 om forklaring af

»

udsigtsløs

«

, som

anvendes i beslutningsforslaget om våbeninspektørernes arbejde, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 73 om sammenfatningerne af vurderingerne af

det folkeretlige grundlag, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 74, om chefen for FN’s våbeninspektører har

udtalt, at deres arbejde er udsigtsløst, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 75 om den folkeretlige situation, hvis

arbejdet ikke er udsigtsløst, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 76 om, på hvilket grundlag den norske og

svenske regering afviste USA’s beslutning om en militær afvæbning af

Irak,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 77 om dansk oversættelse af

våbeninspektørernes 3 rapporter, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 78 om dansk oversættelse af FN’s

Sikkerhedsrådsresolution nr. 678, 687 og 1441, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 86 om, hvordan regeringen vil leve op til

sine forpligtelser som krigsførende part til at beskytte civilbefolkningen,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 87 om, hvordan regeringen og de andre

krigsførende lande vil forhindre Iran og Tyrkiet i at begå overgreb mod

befolkningsgrupper i grænseområderne, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 88 om beskyttelse af iranske flygtninge i

Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 89 om regeringen er enig med Kofi Annan, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 90 om, hvordan regeringen forholder sig til

udtalelser fra den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister og

den russiske udenrigsminister, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 91 om, hvordan den tidligere irakiske

hærchef har kunnet forlade landet, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 92, om den tidligere hærchef stadig vil

kunne retsforfølges, hvis han i givet fald kommer til at besætte en

fremtrædende post i en kommende irakisk regering, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 93 om, hvordan beslutningen om en krig er

forankret i FN uden en afstemning, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 94 om, hvilken FN-resolution beslutningen om

en krig er forankret i, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 95 om sammenhængen mellem Irakkrigen og

Israels forøgede besættelsesaktivitet i de palæstinensiske områder, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 96 om andre landes ret til at indlede en

krig, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 97 om konsekvenser af en krig uden opbakning

fra FN i de øvrige arabiske lande, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 98, om et angreb på Irak uden om FN vil

forøge terrorrisikoen i verden, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 99 om, hvorvidt et angreb på Irak uden om FN

vil give større rekruttering til fundamentalistiske muslimske grupper, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 100 om risiko for militært indgreb over for

lande, der sidder FN-resolutioner overhørig, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 101 om, hvor mange og hvilke lande der vil

deltage militært i en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 102 om, hvor mange og hvilke lande der vil

støtte politisk op bag en krig mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 103 om varigheden af en krig, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 104 om, hvornår en krig efter regeringens

opfattelse er vundet, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 105 om, hvor mange dræbte regeringen

vurderer, en krig mod Irak vil medføre, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 106 om humanitært beredskab til flygtninge,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 107 om, hvor mange flygtninge regeringen

forventer, en krig vil medføre, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 109 om genopbygning af Irak efter en krig,

fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 111 om, hvorvidt danske soldater kan dømmes

af den internationale krigsforbryderdomstol, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 112 om, hvorvidt danske politikere kan

dømmes af den internationale krigsforbryderdomstol ved beslutning om

deltagelse i en krig, der ikke er sanktioneret af FN, fra udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 113 om sandsynligheden for, at Irak vil

anvende masseødelæggelsesvåben i forbindelse med et angreb på Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 114 om, hvorvidt USA vil anvende

masseødelæggelsesvåben i Irakkrigen, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 115 om, hvorfor våbeninspektørerne ikke

skulle have lov til at afslutte deres inspektionsopgave, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 116 om regeringens tilslutning til krigen

uden om FN, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 117 om, hvor mange af FN’s resolutioner

Israel har overtrådt, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 118 om, i hvor mange tilfælde USA har

nedlagt veto i forbindelse med sikkerhedsrådsresolutioner imod Israel, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 119 om, hvilke miljøkonsekvenser en krig mod

Irak vil medføre, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 120 om konsekvenser af en krig i den

mellemøstlige region i forhold til den politiske stabilitet i området, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 121 om, hvorvidt en krig i Irak vil forøge

eller formindske risikoen for terrorangreb i verden, fra udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 122 om, hvorvidt Danmark udsættes for en

større sikkerhedsrisiko ved deltagelse i krigen mod Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 123, om der er et tilstrækkeligt dansk

beredskab til at håndtere en større sikkerhedsrisiko, fra udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Svar på spm. 124 om redegørelse af de enkelte EU-landes

stilling til en krig i Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 125 om situationen, efter at enkeltlande har

undsagt retsordenen i FN, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 126 om sammenhæng mellem Bush-doktrinen om

forebyggende angreb og krigen mod Irak, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 127 om, hvorvidt det bliver nødvendigt at

beskære ulandshjælpen for at finansiere krigen mod Irak, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 128 om områder, hvor USA er på

kollisionskurs med det internationale samfund, fra udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Svar på spm. 129 om ansvaret for enflygtningestrøm, også

i Danmark, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 130 om bekræftelse af, at Vesten var

allieret med Saddam Hussein indtil den første Golfkrig, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 131 om sammenhæng mellem Irak og den

internationale terrorisme, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 132 om genetablering af forholdet til de

øvrige EU-lande efter den danske enegang i Irakspørgsmålet, fra

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 135 om, hvem der efter krigen skal regere i

Irak, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 136 om militær tilstedeværelse efter krigens

afslutning, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

Svar på spm. 137 om Justitsministeriets vurdering af

resolution 1441, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

23

Spm. 138 om udlevering af hærchef, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 139 om angrebet på Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

24

Spm. 140 om Hans Blix’ indlæg i Sikkerhedsrådet den

19/3-03, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 141 om betydningen af det danske militære bidrag,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 142 om størrelsen på det danske militære bidrag, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 143 om det danske militære bidrag, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 144 om inddragelse af jægersoldater og

Frømandskorpset i det danske militære bidrag, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 145 om udsendelse af jægersoldater og

Frømandskorpset, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 146 om efterretninger fra den danske ubåd, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 147 om betydningen af efterretninger fra den danske

ubåd, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 148 om udsendelse af et større lægehold, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 149 om udsendelse af felthospitalet, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 150 om uddybelse af spm. 70, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 151 om ministerens vurdering af det folkeretlige

grundlag, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 152 om våbeninspektion, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 153 om våbeninspektørenes arbejde, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 154 om opfølgning på spm. 75, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

Spm. 155 om diskussion af folkeret, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 156 om opfølgning på spm. 75, til udenrigsministeren

og forsvarsministeren

25

Samrådsspm. D, om FN-organisationerne har modtaget

tilstrækkelige midler til den humanitære indsats i forbindelse med

militæraktionen mod Irak, til udenrigsministeren

26

Spm. 157 om fremsendelse af ordlyden af Kofi Annans

advarsel imod en militær aktion uden enighed i Sikkerhedsrådet, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

27

Spm. 158 om opgørelse over, hvilke lande der bidrager med

militære styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 159 om omfanget af de ekstraordinære midler til

nødhjælp og genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 160 om dokumentation for, at Saddam Hussein støtter

og/eller giver husly til terrorister, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 161 om elektromagnetisk bombe, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 162 om erklæring af krig, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 163 om krigserklæring samt Iraks rettigheder og

pligter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 164 om krigsfanger, til forsvarsministeren og

udenrigsministeren

Spm. 165 om erstatning til krigsofre, til

forsvarsministeren udenrigsministeren

Spm. 166 om økonomiske omkostninger, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 167 om hærchefens rolle i krigen mod Irak, til

forsvarsministeren og udenrigsministeren

28

1. udkast til betænkning

29

Spm. 168 om den tidligere irakiske hærchefs flugt, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 169 om placering af flygtningelejre i henholdsvis

Irak og Tyrkiet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 170 om bidrag til den humanitære indsats, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 171 om svar på henvendelse om eventuelt tyrkisk

militært indgreb i det nordlige Irak, til udenrigsministeren og

forsvarsministeren

Spm. 172 om kendskab til doktrin om forebyggende angreb,

til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 173, om doktrin om forebyggende angreb indeholder

brug af kernevåben, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 174, om tilsagn til USA er betinget af

FN-beslutning, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 175 om Tyrkiets indflydelse på løsningen af det

kurdiske spørgsmål i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

30

Svar på spm. 145 om udsendelse af jægersoldater og

Frømandskorpset, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 146 om efterretninger fra den danske ubåd,

fra forsvarsministeren

Svar på spm. 147 om betydningen af efterretninger fra den

danske ubåd, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 148 om udsendelse af et større lægehold, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 149 om udsendelse af felthospitalet, fra

forsvarsministeren

Svar på spm. 161 om elektromagnetisk bombe, fra

forsvarsministeren

31

Udenrigsministerens talepapir i forbindelse med

samrådsspørgsmål D om humanitær indsats i Irak

32

Spm. 176 om affyring af Scud-missiler mod Kuwait, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

33

Spm. 177 om reaktivering af FN-resolution 678 og 687, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

34

Spm. 178, om resolution 1441 giver mulighed for, at

f.eks. Iran kan invadere Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 179, om en hvilken som helst koalition af lande

kunne invadere Irak med henvisning til resolution 1441, til

udenrigsministeren og forsvarsministeren

Bilag 2

13 af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og

udenrigsministerens svar herpå

Spørgsmål 1 og svaret er optrykt efter ønske fra Dansk

Folkeparti. Spørgsmål 3 og 31 og svarene er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Spørgsmål 33 og svaret er

optrykt

efter ønske fra Socialdemokratiet. Dog er notatet af 17. marts 2003, der er

omtalt i besvarelsen, optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 8, 45, 74,

98, 117 og 126 og svarene er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 50 og 70 og svarene er optrykt efter ønske fra Det Radikale

Venstre.

Spørgsmål 75 og svaret er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og

Det Radikale Venstre.

Spørgsmål 1 :

Hvor mange penge har regeringen afsat til humanitær bistand,

herunder til bistand til flygtninge i nærområderne og til repatriering af

flygtninge i forbindelse med den aktuelle krise i Irak?

Svar:

Regeringen har i tilfælde af en militær aktion til hensigt at

afsætte op til 300 mio. kr. inden for det nærmeste års tid til afhjælpning af

de umiddelbare humanitære behov, bistand til internt fordrevne i Irak og

flygtninge i nærområderne samt til genopbygningen af landet.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse, hvilke andre lande der yder et militært

bidrag til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak?

Svar:

Blandt andre følgende lande forventes på nuværende tidspunkt at

bidrage militært til en multinational indsats i Irak: Australien, Letland,

Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien og Tjekkiet.

Der henvises desuden til besvarelse af spørgsmål nr. 41.

Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts

2003, at der ikke, som det hedder i spørgsmålet, er tale om en

»

angrebskrig uden FN-mandat

«

, men om en militær aktion, der iværksættes

på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren bekræfte, at FN-organisationerne, herunder World

Food Programme, i og omkring Irak langt fra har modtaget de midler, der er

nødvendige for at kunne modtage det forventede antal flygtninge fra krigen

under betryggende former?

Svar:

Af den eksisterende FN-appel for beredskabsforanstaltninger på i

alt 123 mio. USD er der hidtil modtaget tilsagn på godt 50 mio. USD.

FN’s

Kontor for koordination af humanitær bistand, OCHA, har for få dage siden

cirkuleret et udkast blandt involverede FN-organisationer til en hastende

nødhjælpsappel for situationen efter en evt. militær intervention med

anmodning

om, at organisationerne føjer deres behovsskøn til appellen. Det skønnes

foreløbig, at de samlede humanitære finansieringsbehov for en seksmåneders

periode kan blive på ca. 1 mia. USD, hvoraf to-tredjedele skønnes at skulle

dække fødevarebehov. Appellen ventes udsendt et par dage efter en evt.

militær

intervention.

Spørgsmål 31:

Ministeren bedes bekræfte, som det fremgår af Weekendavisen den

21. februar, at regeringen tidligere har sagt til USA, at en dansk

tilslutning

til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en FN-beslutning, samt at der på

daværende tidspunkt ifølge ministerens egne udtalelser, ikke forelå en

beslutning?

Svar:

Min udtalelse, der er refereret i Weekendavisen den 21. februar

2003, vedrørte spørgsmålet om, hvad der ligger i begrebet

»

FN-sporet

« .

Jeg

Jeg sagde bl.a.

»

at følge FN-sporet er

at følge en beslutning,

der træffes i FN

«

. Det er det, som regeringen gør ved nu at

medvirke til at gennemføre de beslutninger, som FN’s Sikkerhedsråd har

truffet

med vedtagelsen af resolution 1441 og tidligere resolutioner.

Regeringen har på intet tidspunkt sat lighedstegn mellem

FN-sporet eller FN-forankring og en ny resolution fra Sikkerhedsrådet.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at en ny sikkerhedsrådsresolution kunne

være

politisk ønskelig, selvom den ikke kan anses for juridisk påkrævet. Det har

regeringen sagt mange gange – også til USA. En ny resolution ville have

forøget

det politiske pres mod Irak, men det blokeredes af Frankrigs trusler om at

ville nedlægge veto.

Spørgsmål 33:

Ministeren bedes kommentere den svenske statsministers

udtalelser om, at den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak er et

brud

på Folkeretten, herunder på hvilke punkter, han ifølge regeringen tager fejl?

Svar:

Regeringens notat af 17. marts 2003 indeholder en redegørelse

for de forhold, der efter regeringens opfattelse kan begrunde, at militære

forholdsregler over for Irak vil kunne iværksættes i overensstemmelse med

folkeretten. Notatet vedlægges til Forsvarsudvalgets orientering.

Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts

2003, at der ikke, som det hedder i spørgsmålet, er tale om en

»

angrebskrig uden FN-mandat

«

, men om en militær aktion, der iværksættes

på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd.

NOTAT

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste

Til:

J.nr.:

JT.F, 6.U.591

CC:

Bilag:

Fra:

Folkeretskontoret

Dato:

17. marts 2003

Emne:

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære

forholdsregler mod Irak

Det generelle folkeretlige grundlag

I henhold til FN-pagtens art. 2, stk.4, gælder der et almin~deligt

forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem.

Denne hovedregel brydes imidlertid af to væsentlige undtagel~ser:

dels af en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FNs

sikkerhedsråd

giver en særlig bemyndigelse til brug af magt.

Retten til magtanvendelse i selvforsvar fremgår af FN-pagtens

art. 51 og kan kun udøves, indtil Sikkerhedsrådet har grebet ind. Endvidere

er

det en betingelse, at der foreligger et væbnet angreb, ligesom det

forudsættes,

at selvforsvars~handlingen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til

angrebet.

I den aktuelle diskussion om det legale grundlag for et evt.

militært angreb på Irak, må interessen naturligt nok koncen~trere sig om den

anden undtagelse, hvorefter militære for~holdsregler kan benyttes, såfremt

Sikkerhedsrådet træffer en særlig beslutning derom i medfør af pagtens kap.

VII.

Hvis sanktioner som afbrydelse af økonomiske forbindelser og

andre former for samkvem med en fredsbryder viser sig util~strækkelige eller

skønnes at ville være det, kan Sikkerheds~rådet ifølge art. 42

»

tage sådanne skridt ved anven~del~se af

luft-, sø-, eller landstridskræfter, som måtte være nødvendi~ge for at

opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed

« .

FN-pagtens art. 42 forudsætter, at Sikkerhedsrådet kun kan gribe

til militære sanktioner i undtagelsestilfælde på basis af en nøje overvejelse

af, hvorvidt en militær aktion kan retfærdiggøres. Der gælder med andre ord

et

proportionali~tets~princip, hvorefter det må vurderes, om de valgte midler

står

i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod.

Endvidere er det en forudsætning for anvendelse af militære

foranstaltninger efter art. 42, at sikkerhedsrådet vurderer, at der

foreligger

en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling, jf. art. 39.

Tidligere sikkerhedsrådsresolutioner, særligt

resolution 678 og 687

Sikkerhedsrådsresolution 687 (1991) er en af de mest centrale i

bestræbelserne for at tilvejebringe våbenhvile og varig fred og stabilitet i

regionen.

I vurderingen af resolutionens egnethed som grundlag for en ny

militær aktion må det tillægges vægt, at den er vedtaget med hjemmel i

pagtens

kap. VII, og at den i operative paragraf 1 bekræfter gyldigheden af alle 13

tidligere vedtagne resolu~tioner om krisen. Dette gælder således bl.a. res.

678

(1990), der bemyndiger de allierede til at "benytte alle nødvendige

midler" til at genoprette international fred og sikkerhed i området.

I februar 1998 fremlagde den daværende regering

beslutningsforslag B 114 om dansk deltagelse i den militære indsats over for

Irak for Folketinget, hvori det blandt andet hedder:

»

Resolution 687

bekræfter den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november 1991.

Resolution 678, som gav mandat til angrebet på Irak i 1991, bemyndigede i

henhold til FN-Pagtens kapitel VII disse lande til at anvende alle nødvendige

midler til at genoprette international fred og sikkerhed i området.

På basis af oplysningerne om udviklingen i situationen finder

regeringen, at Iraks obstruktion af UNSCOM's virke har en så grov og

vedvarende

karakter og udgør så væsentligt et brud på betingelserne i våbenhvilen, at

det

ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne

resolutioner

er velbegrundet, at det internationale samfund om nødvendigt svarer igen med

militære magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse til,

såfremt

det ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingsløsning.

«

Den daværende regering og et bredt flertal af Folketinget fandt

dengang, at der var et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion

mod Irak.

Spørgsmålet er herefter om dette grundlag fortsat er aktuelt, og

hvilken betydning det har for det juridiske grundlag, at FN’s

Sikkerhedsråd har

vedtaget resolution 1441.

Sikkerhedsrådsresolution 1441

FN’s sikkerhedsrådsresolution 1441 af 8. november 2002 henviser

til alle relevante tidligere FN Sikkerhedsrådsresolutioner og fastslår, at

Irak

substantielt har krænket og fortsat substantielt krænker (

»

material breach

«

) sine forpligtelser i henhold til tidligere

Sikkerhedsrådsresolutioner, herunder resolution 687, hvilket udgør en trussel

mod international fred og sikkerhed.

Uanset denne konstatering har Sikkerhedsrådet med resolutionen

besluttet at give Irak en sidste mulighed for at opfylde sine

nedrustningsforpligtelser i henhold til de pågældende

sikkerhedsrådsresolutioner. Med henblik herpå styrker og præciserer

Resolution

1441 mandatet for våbeninspektørerne ved at stille krav om ubetinget, fri og

uhindret adgang til alle installationer og områder i Irak for

våbeninspektørerne, herunder også de præsidentielle områder.

I resolutionens operative § 4 beslutter Rådet, at falske

erklæringer eller udeladelser i erklæringer, der afgives af Irak og manglende

irakisk vilje til fuldt ud at efterkomme og samarbejde om gennemførelsen af

resolutionen skal udgøre en yderligere grov krænkelse af Iraks forpligtelser.

Resolution 1441 fastslår, at Sikkerhedsrådet tidligere gentagne

gange har advaret Irak om, at fortsat overtrædelse af landets forpligtelser

vil

medføre alvorlige konsekvenser (

»

serious

consequences

«

).

Med hensyn det juridiske grundlag for iværksættelse af militære

forholdsregler over for Irak må det konstateres, at resolution 1441 ikke i

sig

selv indeholder den nødvendige bemyndigelse fra FN’s Sikkerhedsråd til

magtanvendelse, der er forudsat i FN pagtens artikel 42. Resolutionen kan

siges

at udgøre et led i en flertrins procedure, hvorefter Sikkerhedsrådet - i

tilfælde af manglende irakisk efterlevelse – som næste trin skal

involveres på

ny, før eventuel magtanvendelse kan finde sted. Der er med andre ord ikke på

forhånd fastlagt nogen automatik med hensyn til magtanvendelse. Det forhold,

at

resolutionen foreligger, må fortolkes således, at Sikkerhedsrådets tidligere

bemyndigelse i resolution 687 og øvrige resolutioner til under visse

betingelser at anvende militær magt over for Irak midlertidigt må anses for

at

være suspenderet. Det gælder i hvert fald indtil sikkerhedsrådet har haft

lejlighed til at vurdere situationen. Det bestyrkes af ordvalget i

resolutionens operative §§ 2, 4 og 12.

Det fremgår eksplicit af resolutionens operative § 12, at

eventuelle rapporterede substantielle irakiske overtrædelser og

konsekvenserne

heraf under alle omstændigheder skal være genstand for behandling i

Sikkerhedsrådet. Bestemmelsen fastslår således, at Sikkerhedsrådet i tilfælde

af yderligere substantielle irakiske krænkelser øjeblikkeligt skal træde

sammen

med henblik på at vurdere situationen og behovet for fuld efterlevelse af

alle

relevante sikkerhedsrådsresolutioner med henblik på at sikre international

fred

og sikkerhed. Det er nærliggende at fortolke resolutionen således, at der

ikke

er et

juridisk grundlag for, at en eller

flere stater kan iværksætte en militær aktion, før Sikkerhedsrådet i det

mindste har behandlet sagen.

Der har siden været holdt talrige møder og konsultationer i

Sikkerhedsrådet. Det er hver gang blevet konstateret, at Irak fortsat

substantielt krænker de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet.

Der er stadig enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfyldt de af

Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak – som følge af det

massive

pres fra verdenssamfundet – har gjort visse utilstrækkelige fremskridt.

Det optimale grundlag for iværksættelse af nye militære

forholdsregler mod Irak ville selvsagt være, om en sådan behandling kunne

munde

ud i vedtagelse af en ny klar resolution eller en formandsudtalelse.

Der er imidlertid stor risiko for, at FN’s sikkerhedsråd ikke

kan nå frem til et sådant resultat, fordi Rådet ikke kan nå til enighed om,

hvornår man skal drage konsekvenserne af Iraks substantielle krænkelser af

sine

forpligtelser.

Der er derfor grundlag for at overveje, hvorvidt militære

forholdsregler vil kunne iværksættes på grundlag af de eksisterende

resolutioner om Irak.

Såfremt Irak ikke i løbet af meget kort tid opfylder alle de af

Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser, kan det konstateres, at Irak

har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine

nedrustningsforpligtelser og dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet

fik med resolution 1441. Irak har således ikke overholdt kravene i resolution

1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde. Våbeninspektørernes

bestræbelser har trods et meget betydeligt internationalt politisk og

militært

pres været forgæves, ligesom en fortsættelse heraf er udsigtsløs. Den sidste

udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at være en gennemtvingelse af

FN’s krav og betingelser med militær magt.

I denne situation består uforandret en bemyndigelse fra FN’s

sikkerhedsråd til at anvende alle nødvendige midler – herunder militære

magtmidler – til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser.

Resolution 678 bemyndiger FN’s medlemslande til at gøre det fornødne med

henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Denne

bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution

1441 i enighed opdateret og bekræftet bemyndigelsen til at anvende magt.

Resolution 687 fastslår klart, at det er en fredsbetingelse og en betingelse

for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr.

masseødelæggelsesvåben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske

våben. På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser, er det

nødvendigt at sikre - om fornødent ved anvendelse af militær magt - at landet

bliver

afvæbnet og således ikke længere udgør en trussel mod international fred og

sikkerhed i regionen.

En bred kreds af lande er enige om, at en ny resolution ville

have været politisk ønskelig – men ikke juridisk påkrævet. Her er det

vigtigt

at notere sig, at det amerikansk/spansk/britiske

resolutionsudkast ikke indeholdt nogen

bemyndigelse til magtanvendelse, eftersom en sådan bemyndigelse allerede

foreligger. Udkastet konstaterede blot, at Irak fortsat substantielt krænker

sine internationale forpligtelser, og lagde op til, at Sikkerhedsrådet skulle

beslutte, at Irak havde undladt at udnytte den sidste mulighed, som landet

med

resolution 1441 fik, for at opfylde sine nedrustnings-forpligtelser og dermed

undgå alvorlige konsekvenser. Det, der har været genstand for drøftelser i

Sikkerhedsrådet, er således hverken, hvorvidt Irak substantielt krænker sine

forpligtelser, eller, hvorvidt der foreligger en bemyndigelse til at anvende

militær magt. Disse spørgsmål har Sikkerhedsrådet afklaret. Drøftelserne har

drejet sig om, hvornår det er tid til at drage konsekvenserne af de irakiske

krænkelser.

Det forhold, at flere af de permanente medlem af Sikkerhedsrådet

har truet med at nedlægge veto mod det amerikansk-britisk-spanske forslag til

en resolution ændrer ikke ved denne vurdering. Det må i denne analyse indgå

med

vægt, at et enkelt eller nogle få lande, der på et tidspunkt har medvirket

til

opstil~ling af krav og betingelser for en fredsslutning, om fornø~dent

gen~nemførlige

med militær magt i henhold til Pagtens Kap. VII, ikke - i realiteten som en

vetoret med tilbagevirkende kraft – med trusler om at anvende vetoretten

bør

kun~ne blo~kere for en beslutning om magtanvendelse, når der fo~religger

be~vidste,

substantielle kræn~kelser på centrale områder af de af Sikker~hedsrådet

opstillede krav og betingelser.

Der må endelig lægges betydelig vægt på, at et enigt

Sikkerhedsråd i resolution 1441 anerkender, at Iraks konstaterede manglende

efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner udgør en trussel mod

international fred og sikkerhed, og at et enigt Råd erindrer om den tidligere

afgivne bemyndigelse til med alle midler dels at sikre Iraks efterlevelse af

Sikkerhedsrådets resolutioner, dels at genoprette international fred og

sikkerhed. Herved opdateres Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse til

magtanvendelse.

Konklusion

Sammenfattende er det vurderingen, at der – i den foreliggende

situation - med resolution 1441 for så vidt foreligger et klarere

og mere opdateret juridisk grundlag for

iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at

fjerne

Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseødelæggelsesvåben, end

tilfældet

var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget

(B

114) om dansk deltagelse i en militære indsats over for Irak. Den daværende

regering – og et bredt flertal i Folketinget – fandt dengang, at

Sikkerhedsrådets Irak-resolutioner fra 1990 og 1991 (nr. 678 og 687) udgjorde

et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion.

Folkeretskontoret

Spørgsmål 45:

Kan ministeren bekræfte, at FN’s Sikkerhedsråd har eneret på

fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, og kan ministeren bekræfte, at

Sikkerhedsrådet ikke aktuelt er enig i, at der foreligger et mandat til en

krig

mod Irak?

Svar:

Sikkerhedsrådet er selvsagt beføjet til at fortolke sine egne

beslutninger og vedtagelser, men har ikke eneret hertil, idet en sådan

beføjelse eksempelvis også tilkommer Den Internationale Domstol. Regeringen

er

af den opfattelse, at der foreligger et tilstrækkeligt folkeretligt grundlag

for iværksættelse af en militær aktion mod Irak. Der henvises i øvrigt til

Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003. Da der ikke siden 8. november

sidste år har fundet nogen afstemning sted i Sikkerhedsrådet om anvendelse af

militær

magt mod Irak, er der efter regeringens opfattelse ikke belæg for en

konstatering af, hvorledes holdningen hertil aktuelt er i Sikkerhedsrådet.

Spørgsmål 50:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan medlemmerne i FN’s

Sikkerhedsråd stiller sig til den USA-ledede angrebskrig mod Irak uden

FN-mandat.

Svar:

Da der ikke siden 8. november sidste år har fundet nogen

afstemning sted i Sikkerhedsrådet om anvendelse af militær magt mod Irak, er

der efter regeringens opfattelse ikke belæg for en konstatering af, hvorledes

holdningen hertil aktuelt er i Sikkerhedsrådet.

Det fremgår i øvrigt af

Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, at der ikke, som det hedder i

spørgsmålet, er tale om en

»

angrebskrig

uden FN-mandat

«

, men om en militær

aktion, der iværksættes på grundlag af en bemyndigelse fra FN’s

Sikkerhedsråd.

Spørgsmål 70:

Er ministeren enig i, at vurderingen af, om våbeninspektørernes

bestræbelser har været forgæves, er en politisk vurdering og ikke en

juridisk?

Svar:

Det er korrekt, at det nævnte udsagn er en vurdering af

fortrinsvis politisk karakter. Vurderingen bygger på de seneste måneders

begivenhedsforløb og udgør som sådan et element i den folkeretlige analyse.

Spørgsmål 74:

Ministrene bedes oplyse, om chefen for FN’s våbeninspektører,

Hans Blix, har udtalt at våbeninspektørernes arbejde er udsigtsløst?

Svar:

Regeringen er ikke bekendt med, at Hans Blix skulle være kommet

med en sådan udtalelse. Derimod har Hans Blix under sit indlæg i

Sikkerhedsrådet i dag den 19. marts 2003 bl.a. udtalt at han er skuffet over,

at det efter 3 ½ måneds arbejde ikke er lykkes at tilvejebringe forsikringer

om, at Irak ikke besidder masseødelæggelsesvåben og andet forbudt materiel.

Spørgsmål 75:

Hvordan vil den folkeretlige situation være, hvis

våbeninspektørernes arbejde ikke er udsigtsløst?

Svar:

Spørgsmålet er ikke aktuelt i den foreliggende situation.

Spørgsmål 98:

Er det regeringens vurdering, at et angreb på Irak uden om FN

vil forøge terrorrisikoen rundt omkring i verden?

Svar:

Nej. På langt sigt er det regeringens håb, at det vil få en

positiv effekt. Den militære aktion sker i øvrigt ikke uden om FN.

Spørgsmål 117:

Hvor mange af FN’s resolutioner har Israel overtrådt?

Svar:

Regeringen finder ikke, at spørgsmålet i dets foreliggende form

kan besvares meningsfyldt.

Spørgsmål 126:

Mener regeringen, der er en sammenhæng mellem Bush-doktrinen om

forbyggende angreb og krigen imod Irak?

Svar:

Regeringen bekendt eksisterer der ikke en Bush-doktrin om

forebyggende angreb.

Lignende dokumenter