Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger inden for vedvarende energi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. marts 2003 af Bodil Kornbek (KRF),
Mogens Nørgård Pedersen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger
inden for vedvarende energi
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. januar
2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og administrative forskrifter med
henblik på at indføre statslige tilskud til godkendelses- og
kvalitetssikringsordningerne for solenergi og biobrændsler samt
typegodkendelsesordningen
for vindmøller med henblik på fortsat at sikre kvaliteten og fremme
eksportmulighederne for danske produkter efter følgende retningslinjer:
På vindmølleområdet
skal der gives tilskud til driften af den danske typegodkendelsesordning,
herunder
til at dække omkostninger i forbindelse med at vedligeholde standarder samt
udarbejde nye standarder og tekniske forskrifter.
På biobrændselsområdet
skal der gives tilskud til en dansk prøvestation, der skal prøve
anlæggene,
dokumentere kvaliteten af
danske anlæg over for udenlandske myndigheder og arbejde for at påvirke nye
normer og regler til dansk fordel.
På solvarmeområdet
skal der oprettes en rådgivningsfunktion, der dels kan assistere
fabrikanterne
i den udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med
udvikling og eksport af produkter.
På solcelleområdet
Læs alt
skal der især gives støtte til at sikre leverandører af solceller og
hjælpeudstyr en hurtig forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i
udlandet.
Der skal gives støtte
til kvalitetssikringsordningen, der kan halvere installatørgebyret.
Bemærkninger til forslaget
Det er vigtigt, at de, der ønsker at investere i vedvarende
energi, kan være sikre på, at de produkter, de køber, opfylder grundlæggende
sikkerheds- og kvalitetskrav. Ellers vil forbrugeren ikke investere i
vedvarende energi.
Danske vedvarende energiprodukter har hidtil været
kendetegnet ved en høj kvalitet bl.a. på grund af de effektive godkendelses-
og
kvalitetssikringsordninger, der har eksisteret. Dette har været til gavn både
for de danske forbrugere, som har fået leveret kvalitetsprodukter, og de
danske
producenter, som bl.a. har opnået betydelige andele på eksportmarkederne
netop
på grund af det gode ry for høj kvalitet.
Fra sin tiltræden i 2001 har regeringen gennemført
omfattende besparelser inden for vedvarende energi. Der blev sparet 186 mio.
kr. på UVE-ordningen (Udvikling af Vedvarende Energi og andre
energiøkonomiske
projekter) og 74 mio. kr. på energiforskning fra 2001-2002. I dag er det
statslige tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for
solenergi og biobrændsler samt typegodkendelsesordningen for vindmøller
sparet
væk.
Forslagsstillerne er imod disse besparelser, der er udtryk
for en kortsigtet tankegang, hvor økonomiske besparelser her og nu
prioriteres
frem for hensynet til en langsigtet miljømæssig bæredygtig udvikling. Selv om
regeringen er negativt indstillet over for vedvarende energi, må den som
minimum kunne støtte kvalitetssikringsordninger og godkendelsesordninger for
vedvarende energi. Borgerne må selv bestemme, om de vil investere i
vedvarende
energi, men staten må være med til at sikre, at de produkter, der sælges på
markedet, opfylder de grundliggende kvalitetskrav.
Typegodkendelsesordningen for vindmøller
Det er en forudsætning for at opstille vindmøller i
Danmark, at de opfylder visse sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige krav
fastlagt i typegodkendelsesordningen. Den konkrete godkendelse af vindmøller
betales af fabrikanterne. Derudover arbejdes der som led i ordningen på
Forskningscenter Risø med at udvikle nye normer og standarder, der kan indgå
i
de danske regler og være medvirkende til en højere grad af harmonisering
mellem
godkendelsesordningerne for vindmøller i de forskellige lande.
Desuden arbejdes der med løbende at opdatere den danske
godkendelsesordning og med at evaluere
erfaringer fra vindmøllers konstruktion og drift.
Den danske godkendelsesordning er internationalt anerkendt
og har ifølge vindmølleindustrien været en væsentlig årsag til, at
fabrikanter
har kunnet opnå en markedsandel på op imod halvdelen af verdensmarkedet for
vindmøller.
Såfremt danske vindmøllefabrikanter overtager hele
finansieringen af godkendelsesordningen, vil ordningen ikke have den samme
troværdighed, eftersom det er fabrikanternes møller, der skal godkendes.
Dette vil kunne give problemer for dansk eksport af
vindmøller og vil kunne få negative effekter for indtjening og beskæftigelse
i
vindmøllebranchen. Hvis hele finansieringen overtages af vindmøllebranchen,
ventes det, at arbejdet med udvikling og typegodkendelse af husstandsmøller
helt bortfalder. Dette vil betyde, at husstandsmøllerne med tiden vil
forsvinde, og at en potentiel eksportmulighed for disse små møller til
områder
af verden, hvor der ikke er udbygget elnet, vil gå Danmark forbi.
Godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for
solenergi og biobrændsler
Under godkendelsesordningerne for solenergi og biobrændsler
prøves og vurderes anlæg og komponenter i forhold til en række krav til
driftssikkerhed, holdbarhed, miljøforhold og energimæssig effekt. Med
kvalitetssikringsordningerne (KSO) for installatører sikres kvaliteten af de
opførte installationer gennem en certificering af installatørerne.
Efter regeringens besparelser på området forsøger
brancherne at videreføre kvalitetssikring af produkter og installationer
trods
de nye vilkår. Der må dog forventes en væsentlig nedgang i tilslutningen til
disse ordninger og dermed fare for et kraftigt forøget antal dårlige
produkter
og forkert udførte installationer.
Teknologisk Institut har over for forslagsstillerne oplyst
følgende om den aktuelle status for ordningerne:
Typegodkendelse af biobrændselsanlæg
Godkendelsesordningen forsøges videreført på frivillig
basis, hvilket synes at have principiel opbakning fra en stor del af
fabrikanterne. Alligevel er tilgangen af anlæg til godkendelse gået i stå
siden
nytår. Kvalitetskontrollen hos fabrikanterne er afskaffet på grund af
manglende
finansiering. Eksporten af kedler og brændere går trægt, bl.a. fordi
fabrikanterne
savner penge til af få godkendt de nyeste modeller. Indtjeningen på
hjemmemarkedet svigter på grund af den stigende import fra Østeuropa. Danmark
risikerer at miste sin indflydelse på kommende EU-standarder, fordi den
faglige
indsats savner finansiering.
Efter den statslige tilskudsordnings ophør stilles der ikke
længere miljø- eller energimæssige krav til anlæg solgt i Danmark.
Konsekvensen
er, at importen af billige og dårlige anlæg fra bl.a. Polen og Tjekkiet er
stærkt stigende. Konsekvensen er, at man lovligt kan udskifte et
velfungerende
oliefyr med f.eks. et dårligt polsk kulfyr, der kan fyres med biobrændsel. Et
sådant anlæg mangedobler luftforureningen og bruger unødigt meget brændsel og
strøm.
Typegodkendelse af solvarmeanlæg
Godkendelse på Teknologisk Institut er ophørt og
prøvningerne i praksis også der kan stadig udføres prøvninger, men ikke
akkrediteret i henhold til de nye europæiske normer, hvilket kræves i
forbindelse med en ny europæisk mærkningsordning: Keymark. Teknologisk
Institut
har ledet etableringen af denne europæiske produktgodkendelsesordning, som
forventes at slå igennem i løbet af et år eller to. I forbindelse med
KSO-ordningen beskrevet nedenfor bliver der etableret en midlertidig dansk
produktgodkendelsesordning, der kan virke, til den europæiske ordning slår
igennem.
For opnåelse af Keymark-mærkning er danske fabrikanter
indtil videre henvist til at få deres produkter prøvet i udlandet. Dermed vil
danske fabrikanter være dårligere stillet end deres udenlandske konkurrenter,
da de foruden at skulle omstille sig til en ny og mere omfattende godkendelse
også skal kommunikere på udenlandsk, transportere prøveemner over lange
distancer og betale for udenlandske inspektionsbesøg.
Typegodkendelse af solcelleanlæg
Prøvninger og godkendelse kan udføres på Teknologisk
Institut, men efter bortfald af tilskudsordning har der ikke været prøvet
enkeltkomponenter. Laboratorieakkrediteringen bliver ikke søgt fornyet. Der
gennemføres stadig målinger af komplette anlæg i felten for diverse
projekter,
herunder SOL300 og de anlæg, som blev realiseret under det særlige 3-års
støtteprogram for solceller i byggeriet.
Kvalitetssikringsordningerne for
installatører
Ordningerne for biobrændsler, solvarme og solceller er nu
slået sammen i en ordning finansieret af installatørforeningerne og
administreret af Teknologisk Institut. Der forventes med det nuværende gebyr
en
tilslutning på 4-500 installatører mod tidligere 800-1.000 alene på
solvarmeområdet. I denne ordning er der krav om anvendelse af typegodkendte
produkter, da installatørerne nødvendigvis skal vide, hvilke produkter de
trygt
kan anvende.
Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget
For vindmøllegodkendelsen foreslås der afsat et beløb på
3,8 mio. kr. pr. år. Dette beløb dækker såvel driften af ordningen som
omkostninger i forbindelse med at udarbejde nye standarder og tekniske
forskrifter, som er en integreret del af godkendelsesgrundlaget.
På biobrændselsområdet afsættes 2,5 mio. kr. pr. år til at
give tilskud til prøvning af biobrændselsanlæg, til at dokumentere kvaliteten
af danske anlæg over for udenlandske myndigheder og til at arbejde for at
påvirke nye normer og regler til dansk fordel.
På solvarmeområdet afsættes 1 mio. kr. pr. år, der skal gå
til etablering af en rådgiverfunktion, der dels skal hjælpe fabrikanterne i
den
udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med udvikling og
eksport af produkter.
På solcelleområdet afsættes der 1 mio. kr. pr. år, der især
skal bruges til at sikre leverandører af solceller og hjælpeudstyr en hurtig
forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i udlandet.
For KSO-ordningen foreslås en halvering af
installatørgebyret, hvilket anslås at ville medføre en fordobling af antallet
af installatører, der deltager i ordningen.
Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser kan i
oversigtsform sammenfattes således:
Oversigt over samlet tilskud til
typegodkendelse og kvalitetssikring
Typegodkendelse:
Biobrændsler
2,5 mio. kr.
Solvarme
1,0 mio. kr.
Solceller
1,0 mio. kr.
Vindmøller
3,8 mio. kr.
KSO
0,5 mio. kr.
I alt
8,8 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og
kvalitetssikringsordninger
inden for vedvarende energi.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om solvarme i nybyggeri uden for de eksisterende fjernvarmeområder Retsinformation · 11. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om kompensation for indsamlingsorganisationers købsmoms Retsinformation · 23. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningsloven overholdes Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til transportformål Retsinformation · 28. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- 1995 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. (FREMME AF SOLVARME) Retsinformation · 10. januar 1996