Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger inden for vedvarende energi

2002/1 BSF 120Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. marts 2003 af Bodil Kornbek (KRF),

Mogens Nørgård Pedersen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger

inden for vedvarende energi

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. januar

2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og administrative forskrifter med

henblik på at indføre statslige tilskud til godkendelses- og

kvalitetssikringsordningerne for solenergi og biobrændsler samt

typegodkendelsesordningen

for vindmøller med henblik på fortsat at sikre kvaliteten og fremme

eksportmulighederne for danske produkter efter følgende retningslinjer:

På vindmølleområdet

skal der gives tilskud til driften af den danske typegodkendelsesordning,

herunder

til at dække omkostninger i forbindelse med at vedligeholde standarder samt

udarbejde nye standarder og tekniske forskrifter.

På biobrændselsområdet

skal der gives tilskud til en dansk prøvestation, der skal prøve

anlæggene,

dokumentere kvaliteten af

danske anlæg over for udenlandske myndigheder og arbejde for at påvirke nye

normer og regler til dansk fordel.

På solvarmeområdet

skal der oprettes en rådgivningsfunktion, der dels kan assistere

fabrikanterne

i den udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med

udvikling og eksport af produkter.

På solcelleområdet

Læs alt

skal der især gives støtte til at sikre leverandører af solceller og

hjælpeudstyr en hurtig forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i

udlandet.

Der skal gives støtte

til kvalitetssikringsordningen, der kan halvere installatørgebyret.

Bemærkninger til forslaget

Det er vigtigt, at de, der ønsker at investere i vedvarende

energi, kan være sikre på, at de produkter, de køber, opfylder grundlæggende

sikkerheds- og kvalitetskrav. Ellers vil forbrugeren ikke investere i

vedvarende energi.

Danske vedvarende energiprodukter har hidtil været

kendetegnet ved en høj kvalitet bl.a. på grund af de effektive godkendelses-

og

kvalitetssikringsordninger, der har eksisteret. Dette har været til gavn både

for de danske forbrugere, som har fået leveret kvalitetsprodukter, og de

danske

producenter, som bl.a. har opnået betydelige andele på eksportmarkederne

netop

på grund af det gode ry for høj kvalitet.

Fra sin tiltræden i 2001 har regeringen gennemført

omfattende besparelser inden for vedvarende energi. Der blev sparet 186 mio.

kr. på UVE-ordningen (Udvikling af Vedvarende Energi og andre

energiøkonomiske

projekter) og 74 mio. kr. på energiforskning fra 2001-2002. I dag er det

statslige tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for

solenergi og biobrændsler samt typegodkendelsesordningen for vindmøller

sparet

væk.

Forslagsstillerne er imod disse besparelser, der er udtryk

for en kortsigtet tankegang, hvor økonomiske besparelser her og nu

prioriteres

frem for hensynet til en langsigtet miljømæssig bæredygtig udvikling. Selv om

regeringen er negativt indstillet over for vedvarende energi, må den som

minimum kunne støtte kvalitetssikringsordninger og godkendelsesordninger for

vedvarende energi. Borgerne må selv bestemme, om de vil investere i

vedvarende

energi, men staten må være med til at sikre, at de produkter, der sælges på

markedet, opfylder de grundliggende kvalitetskrav.

Typegodkendelsesordningen for vindmøller

Det er en forudsætning for at opstille vindmøller i

Danmark, at de opfylder visse sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige krav

fastlagt i typegodkendelsesordningen. Den konkrete godkendelse af vindmøller

betales af fabrikanterne. Derudover arbejdes der som led i ordningen på

Forskningscenter Risø med at udvikle nye normer og standarder, der kan indgå

i

de danske regler og være medvirkende til en højere grad af harmonisering

mellem

godkendelsesordningerne for vindmøller i de forskellige lande.

Desuden arbejdes der med løbende at opdatere den danske

godkendelsesordning og med at evaluere

erfaringer fra vindmøllers konstruktion og drift.

Den danske godkendelsesordning er internationalt anerkendt

og har ifølge vindmølleindustrien været en væsentlig årsag til, at

fabrikanter

har kunnet opnå en markedsandel på op imod halvdelen af verdensmarkedet for

vindmøller.

Såfremt danske vindmøllefabrikanter overtager hele

finansieringen af godkendelsesordningen, vil ordningen ikke have den samme

troværdighed, eftersom det er fabrikanternes møller, der skal godkendes.

Dette vil kunne give problemer for dansk eksport af

vindmøller og vil kunne få negative effekter for indtjening og beskæftigelse

i

vindmøllebranchen. Hvis hele finansieringen overtages af vindmøllebranchen,

ventes det, at arbejdet med udvikling og typegodkendelse af husstandsmøller

helt bortfalder. Dette vil betyde, at husstandsmøllerne med tiden vil

forsvinde, og at en potentiel eksportmulighed for disse små møller til

områder

af verden, hvor der ikke er udbygget elnet, vil gå Danmark forbi.

Godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for

solenergi og biobrændsler

Under godkendelsesordningerne for solenergi og biobrændsler

prøves og vurderes anlæg og komponenter i forhold til en række krav til

driftssikkerhed, holdbarhed, miljøforhold og energimæssig effekt. Med

kvalitetssikringsordningerne (KSO) for installatører sikres kvaliteten af de

opførte installationer gennem en certificering af installatørerne.

Efter regeringens besparelser på området forsøger

brancherne at videreføre kvalitetssikring af produkter og installationer

trods

de nye vilkår. Der må dog forventes en væsentlig nedgang i tilslutningen til

disse ordninger og dermed fare for et kraftigt forøget antal dårlige

produkter

og forkert udførte installationer.

Teknologisk Institut har over for forslagsstillerne oplyst

følgende om den aktuelle status for ordningerne:

Typegodkendelse af biobrændselsanlæg

Godkendelsesordningen forsøges videreført på frivillig

basis, hvilket synes at have principiel opbakning fra en stor del af

fabrikanterne. Alligevel er tilgangen af anlæg til godkendelse gået i stå

siden

nytår. Kvalitetskontrollen hos fabrikanterne er afskaffet på grund af

manglende

finansiering. Eksporten af kedler og brændere går trægt, bl.a. fordi

fabrikanterne

savner penge til af få godkendt de nyeste modeller. Indtjeningen på

hjemmemarkedet svigter på grund af den stigende import fra Østeuropa. Danmark

risikerer at miste sin indflydelse på kommende EU-standarder, fordi den

faglige

indsats savner finansiering.

Efter den statslige tilskudsordnings ophør stilles der ikke

længere miljø- eller energimæssige krav til anlæg solgt i Danmark.

Konsekvensen

er, at importen af billige og dårlige anlæg fra bl.a. Polen og Tjekkiet er

stærkt stigende. Konsekvensen er, at man lovligt kan udskifte et

velfungerende

oliefyr med f.eks. et dårligt polsk kulfyr, der kan fyres med biobrændsel. Et

sådant anlæg mangedobler luftforureningen og bruger unødigt meget brændsel og

strøm.

Typegodkendelse af solvarmeanlæg

Godkendelse på Teknologisk Institut er ophørt og

prøvningerne i praksis også der kan stadig udføres prøvninger, men ikke

akkrediteret i henhold til de nye europæiske normer, hvilket kræves i

forbindelse med en ny europæisk mærkningsordning: Keymark. Teknologisk

Institut

har ledet etableringen af denne europæiske produktgodkendelsesordning, som

forventes at slå igennem i løbet af et år eller to. I forbindelse med

KSO-ordningen beskrevet nedenfor bliver der etableret en midlertidig dansk

produktgodkendelsesordning, der kan virke, til den europæiske ordning slår

igennem.

For opnåelse af Keymark-mærkning er danske fabrikanter

indtil videre henvist til at få deres produkter prøvet i udlandet. Dermed vil

danske fabrikanter være dårligere stillet end deres udenlandske konkurrenter,

da de foruden at skulle omstille sig til en ny og mere omfattende godkendelse

også skal kommunikere på udenlandsk, transportere prøveemner over lange

distancer og betale for udenlandske inspektionsbesøg.

Typegodkendelse af solcelleanlæg

Prøvninger og godkendelse kan udføres på Teknologisk

Institut, men efter bortfald af tilskudsordning har der ikke været prøvet

enkeltkomponenter. Laboratorieakkrediteringen bliver ikke søgt fornyet. Der

gennemføres stadig målinger af komplette anlæg i felten for diverse

projekter,

herunder SOL300 og de anlæg, som blev realiseret under det særlige 3-års

støtteprogram for solceller i byggeriet.

Kvalitetssikringsordningerne for

installatører

Ordningerne for biobrændsler, solvarme og solceller er nu

slået sammen i en ordning finansieret af installatørforeningerne og

administreret af Teknologisk Institut. Der forventes med det nuværende gebyr

en

tilslutning på 4-500 installatører mod tidligere 800-1.000 alene på

solvarmeområdet. I denne ordning er der krav om anvendelse af typegodkendte

produkter, da installatørerne nødvendigvis skal vide, hvilke produkter de

trygt

kan anvende.

Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget

For vindmøllegodkendelsen foreslås der afsat et beløb på

3,8 mio. kr. pr. år. Dette beløb dækker såvel driften af ordningen som

omkostninger i forbindelse med at udarbejde nye standarder og tekniske

forskrifter, som er en integreret del af godkendelsesgrundlaget.

På biobrændselsområdet afsættes 2,5 mio. kr. pr. år til at

give tilskud til prøvning af biobrændselsanlæg, til at dokumentere kvaliteten

af danske anlæg over for udenlandske myndigheder og til at arbejde for at

påvirke nye normer og regler til dansk fordel.

På solvarmeområdet afsættes 1 mio. kr. pr. år, der skal gå

til etablering af en rådgiverfunktion, der dels skal hjælpe fabrikanterne i

den

udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med udvikling og

eksport af produkter.

På solcelleområdet afsættes der 1 mio. kr. pr. år, der især

skal bruges til at sikre leverandører af solceller og hjælpeudstyr en hurtig

forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i udlandet.

For KSO-ordningen foreslås en halvering af

installatørgebyret, hvilket anslås at ville medføre en fordobling af antallet

af installatører, der deltager i ordningen.

Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser kan i

oversigtsform sammenfattes således:

Oversigt over samlet tilskud til

typegodkendelse og kvalitetssikring

Typegodkendelse:

Biobrændsler

2,5 mio. kr.

Solvarme

1,0 mio. kr.

Solceller

1,0 mio. kr.

Vindmøller

3,8 mio. kr.

KSO

0,5 mio. kr.

I alt

8,8 mio. kr.

Skriftlig fremsættelse

Bodil Kornbek

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og

kvalitetssikringsordninger

inden for vedvarende energi.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter