Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til transportformål

2000/1 BSF 165Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2001 af

Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie

og bioethanol til transportformål

Regeringen pålægges at fremsætte et

lovforslag, som fritager koldpresset planteolie og bioethanol for

energiafgifter, når det anvendes til transportformål.

Forslaget finansieres ved at pålægge

planteolie, der erstatter fyringsolie, mineralolieafgift og kuldioxidafgift.

Resten af udgiften ved forslaget kan f.eks. finansieres ved en stigning i

mineralolieafgiften på benzin.

Der skal indføres en passende overgangsordning til

den, der har investeret i anvendelse af planteolie til fyringsformål ud

fra det eksisterende lovgrundlag.

Afgiftsfritagelsen skal gradvist afvikles over en

årrække i takt med billigere produktionsteknologi for

biobrændstoffer, højere energiafgifter på benzin og diesel

samt højere priser på fossile brændstoffer.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Fra 1988 til 1999 steg CO2-udledningen på

transportområdet med 20 pct., hvilket ikke er i overensstemmelse med

klimamålsætningen om stabilisering af CO2-udslippet

på transportområdet i år 2005 i forhold til 1988.

Forslagsstillerne finder det derfor vigtigt, at der gennemføres

forslag, som kan medvirke til at reducere CO2-udledningen på

transportområdet.

Ved anvendelse af planteolie og bioethanol til

Læs alt

transportformål skal der betales energiafgifter. Det gælder, selv

om både planteolie og bioethanol er CO2-neutrale

energikilder. Anvendes planteolie derimod til fyring som erstatning i

oliefyr, skal der ikke betales energiafgifter. På grund af

afgiftsfritagelsen til fyringsformål anvendes rapsolie i overvejende

grad til fyringsformål.

Forslagsstillerne finder, det er udtryk for en forkert

prioritering at anvende planteolie til fyringsformål, hvor der er mange

CO2-neutrale energikilder til rådighed. I stedet bør

planteolien anvendes til transportformål, hvor der kun er få

CO2-neutrale energikilder til rådighed.

Forslagsstillerne finder det rimeligt, at forureneren skal

betale for belastning af miljøet ved udledning af CO2 og

andre miljøfarlige stoffer ved f.eks. at betale energiafgifter. Men

det er ikke rimeligt, at der skal betales energiafgifter af

biobrændstoffer, der er CO2-neutrale energikilder.

Ved i en periode at fritage bioethanol og koldpresset

planteolie for energiafgifter gøres det mere fordelagtigt at anvende

de nævnte biobrændstoffer, hvilket vil give mulighed for at

udvikle teknologier, der kan reducere produktionsomkostningerne. Efter en

årrække, når en forbedret teknologi er til stede, kan

produktionsomkostningerne eventuelt reduceres, og energiafgifterne på

biobrændstofferne kan gradvist genindføres.

Dertil kommer, at fritagelse af biobrændsler til

transportformål for energiafgifter vil nedbringe emissionen af

skadelige stoffer, især svovl fra biler, hvilket vil være

gavnligt for sundheden i byerne.

Der har været argumenteret mod dyrkning af

energiafgrøder, eftersom der herved anvendes landbrugsjord, som i

stedet kunne være anvendt til dyrkning af fødevarer. Med de

landbrugsmæssige omlægninger, der under alle omstændigheder

vil være nødvendige i forbindelse med udvidelsen af EU, er

overvejelsens relevans dog stærkt svækket.

Beskrivelse af forskellige typer biobrændstoffer

Koldpresset planteolie

Koldpresset planteolie er et vegetabilsk produkt, der ikke

indeholder miljøfarlige tilsætningsstoffer. Koldpresset

planteolie fremstilles ved et minimalt energiforbrug.

I Tyskland sælges koldpresset rapsolie

afhængigt af kvantum for 2,80-4,00 kr./l eksklusive moms og eksklusive

afgifter. Ulempen ved at anvende koldpresset planteolie er, at motoren skal

omstilles til at køre på planteolie, hvilket typisk koster

omkring 15.000 kr. for en 4-cylindret motor. Ved gør-det-selv-arbejde

vil en omstilling koste omkring 4.000-5.000 kr.

Ved produktion af koldpresset planteolie, f.eks. rapsolie,

fremkommer der endvidere rapskage til proteinfoder til husdyr og halm, der

f.eks. kan anvendes til fyringsformål.

Bioethanol

Bioethanol er fremstillet ved gæring af kulhydrater

fra plantemateriale. De mest lovende råstoffer er melasse, der er et

biprodukt fra sukkerproduktion. Også halm/gylle kan indgå ved

produktion af bioethanol.

Bioethanol kan primært bruges til iblanding i

benzinen, eller ren bioethanol kan bruges som brændstof til såvel

dieselmotorer som specielle benzinmotorer.

Eksisterende benzindrevne personbiler kan uden

modifikationer køre med op til 10 pct. ethanol blandet i benzinen.

Derudover producerer f.eks. Ford de såkaldte FFV-biler (Flexible Fuel

Vehicles), som uden mekanisk omstilling kan køre på bioethanol i

alle blandingsforhold 0-100 pct. Det er også muligt at iblande

bioethanol i dieselolie ved anvendelse af emulgatorer. I 2001 påregnes

iværksat forsøg med diesellastbiler, der uden modifikation af

motorerne skal køre med 10 pct. blanding af bioethanol i

dieselolien.

I Brasilien har bioethanol været anvendt i

årtier, og flere hundrede tusind almindelige benzinbiler af

gængse mærker, blot med modificeret karburator, kører

på 100 pct. bioethanol.

EU-krav vedrørende damptrykket for benzin

medfører, at det i Danmark i sommerhalvåret vil være

problematisk at blande ethanol i benzin. En løsning på problemet

kan være at få dispensation fra EU til at øge damptrykket

for benzin, som Sverige og England har det. Ved anvendelse af 100 pct.

ethanol vil der ikke frigives benzindampe, hvorfor EU-krav om damptryk ikke

har betydning.

Ifølge Kalundborgegnens Erhvervsråd kan

bioethanol i det billigste alternativ fremstilles til en produktionspris

på 2,60 kr./l. Ifølge Energistyrelsen skal der dog kompenseres

for, at energiindholdet i en liter ethanol kun er 60 pct. i forhold til

benzin, hvilket vil medføre, at den reelle produktionspris med samme

energiindhold som benzin er 4,40 kr./l.

Biodiesel

Biodiesel er planteolie, hvor glycerinen er fjernet ved

metylesterbehandling, og kan anvendes i en række dieselmotorer uden

konvertering. Der er ingen væsentlig forskel på motoremissionerne

mellem biodiesel og koldpresset planteolie.

Produktet er dog miljømæssigt problematisk i

modsætning til koldpresset planteolie, både i forhold til

håndtering og udslip til grundvand og miljø samt i øvrigt

ved opbevaring.

Desuden oplyser Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende

Energi, at det samlede energiforbrug ved produktionen af biodiesel opgjort

ifølge Energistyrelsens metode er dobbelt så stort som for

koldpresset planteolie.

Set i forhold til det større energiforbrug, der

medgår til at fremstille biodiesel i forhold til koldpresset

planteolie, og set i forhold til de begrænsede ressourcer af biomasse,

der er til rådighed i Danmark, foreslås det, at biodiesel til

transportformål ikke fritages for mineralolieafgift og

CO2-afgift.

EMBIO-rapporten

Det nævnes i Trafikministeriets publikation

»Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip« fra marts

2000, at brug af biobrændsler er en meget dyr måde at reducere

CO2-udslippet på, og således ikke er et virkemiddel

til reduktion af transportsektorens CO2-udslip. Konklusionen

baserer sig på den såkaldte EMBIO-rapport fra 1997. I rapporten

foretages beregninger af skyggepriser ved anvendelse af biodiesel og

bioethanol til transportformål. Der har dog ikke været foretaget

beregninger for koldpresset rapsolie.

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har ved

anvendelse af EMBIO-rapportens grundforudsætninger beregnet, at

skyggeprisen for biodiesel i år 2000 er 123 kr./ton CO2 og

skyggeprisen for koldpresset rapsolie er -192 kr./ton CO2. Den

negative skyggepris for koldpresset rapsolie betyder, at den

samfundsøkonomiske pris på koldpresset rapsolie faktisk er

lavere end prisen på den tilsvarende mængde diesel.

EU's mineraloliedirektiv

Ifølge EU's mineraloliedirektiv er der fastsat

minimumsafgiftssatser for de forskellige mineralolier.

Det er endvidere bestemt, at alternative drivmidler skal

beskattes i forhold til det fossile drivmiddel, som det erstatter.

Ministerrådet kan dog med enstemmighed på

forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre

fritagelser eller lempelser af midlertidig karakter, hvis særlige

hensyn taler herfor.

Energiafgifter

Ifølge mineralolieafgiftsloven skal der betales

afgift uanset typen af brændstof, der hældes på bilen.

Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3, medfører, at

biobrændstoffer til motorbrændstof beskattes efter den sats, der

gælder for tilsvarende motorbrændstof. Det indebærer, at

koldpresset planteolie skal beskattes som svovlfattig dieselolie, og at

bioethanol skal beskattes som blyfri benzin.

Ifølge lov om kuldioxidafgift for visse

energiprodukter skal der betales kuldioxidafgift af varer, der er

afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven. Der skal dog ikke betales

kuldioxidafgift af benzin.

For planteolie, der erstatter diesel, skal der

således betales både mineralolieafgift og kuldioxidafgift, og for

bioethanol, der erstatter benzin, skal der betales mineralolieafgift.

Rapsolie, der anvendes som erstatning for fyringsolie, er

fritaget for mineralolieafgift og kuldioxidafgift. Hvis rapsolien anvendes

som brændstof i kraftvarmeanlæg, skal der dog betales afgift af

den del, som bliver til varme, svarende til 60 pct. Desuden betaler

forbrugerne elafgift af den strøm, der sælges gennem

elværket.

Der er afgiftsfritagelse for dieselolie til busser i

kollektiv trafik, hvilket medfører, at der ikke skal betales afgift

for anvendelse af biobrændstoffer til busser i kollektiv trafik. Men da

produktionsprisen på såvel rapsolie som bioethanol vil være

højere end produktionsprisen for dieselolie, er det alligevel billigst

at anvende diesel.

Udenlandske erfaringer

I Tyskland er der ikke afgift på rapsolie som

motorbrændstof. I Tyskland har man siden 1987 ombygget biler til at

køre på ren planteolie. Flere tyske delstater giver tilskud

på 50-70 pct. til ombygning af biler til at køre på

planteolie.

I Sverige kan regeringen give nedsættelse eller

fritagelse for energiskat og kuldioxidskat på brændsler, som

anvendes i pilotprojekter, som har til formål at udvikle mere

miljøvenlige brændsler.

Under denne ordning har ethanolet i blandingsproduktet E

85, der består af 85 pct. ethanol og 15 pct. benzin, fået

skattefritagelse. Et antal tankstationer er endvidere blevet oprettet i

Sverige, der giver mulighed for at blande bioethanol i benzinen. I visse

andre forsøgsordninger beskattes ethanolet med 90 øre pr.

liter.

I Sverige er der en lidt højere specifikation for

damptrykket, idet hele Sverige er kategoriseret som arktisk område.

Også Storbritannien følger samme lempede regler som arktiske

lande.

Miljømæssige forhold

Ved at anvende planteolie og bioethanol i stedet for

diesel opnås en række miljømæssige fordele.

Mængden af svovl i udstødningen reduceres til næsten nul i

modsætning til sædvanlig diesel, der har en betydelig udledning

af svovl. Desuden er biobrændstoffer CO2-neutrale.

Partikelmængden for planteolie er dog den samme som for diesel. For

så vidt angår bioethanol, er der et meget lavt partikelindhold i

emissionen.

Vinterraps indgår i det økologiske jordbrug,

og i et konventionelt landbrug hører afgrøden ifølge

Bichel-udvalgets rapport til de mindst pesticidkrævende.

Det fremgår af svenske medier, at rapsolie

sammenlignet med dieselolie danner ti gange så mange flygtige

kulbrinter, der er kræftfremkaldende. I den svenske undersøgelse

er målingerne foretaget i en ovn ved lave temperaturer og ikke i en

motor. Desuden har man anvendt biodiesel, men ikke koldpresset rapsolie.

Undersøgelsen giver dermed intet grundlag for at antage, at

forbrænding af koldpresset rapsolie er mere sundhedsfarligt end

diesel.

Økonomiske konsekvenser

Det antages, at provenutabet ved at fritage planteolie for

mineralolieafgift og kuldioxidafgift helt eller delvist opvejes af det

merprovenu, der følger af, at planteolie til fyringsformål

pålægges mineralolieafgift og kuldioxidafgift.

Et yderligere provenutab kan eventuelt finansieres ved at

forhøje afgifterne på benzin. Bilister, der anvender benzin

iblandet ethanol med f.eks. 5 pct. eller 10 pct., vil sandsynligvis ikke

blive påvirket af afgiftsstigningen, fordi den vil blive modvirket af

en afgiftsfritagelse for den del af brændstoffet, der indeholder

bioethanol. Benzinafgifterne vil kunne forøges med omkring 20

øre, uden at det fører til en afgiftsstigning for de bilister,

der anvender 5 pct. iblanding af bioethanol i benzinen. Den konkrete stigning

i benzinafgifterne afhænger af forslagets samlede provenutab.

Forslaget vil således kunne gennemføres, uden

at det fører til merudgifter for det offentlige.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for

energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til

transportformål.

(Beslutningsforslag nr. B 165).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter