Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til transportformål
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2001 af
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie
og bioethanol til transportformål
Regeringen pålægges at fremsætte et
lovforslag, som fritager koldpresset planteolie og bioethanol for
energiafgifter, når det anvendes til transportformål.
Forslaget finansieres ved at pålægge
planteolie, der erstatter fyringsolie, mineralolieafgift og kuldioxidafgift.
Resten af udgiften ved forslaget kan f.eks. finansieres ved en stigning i
mineralolieafgiften på benzin.
Der skal indføres en passende overgangsordning til
den, der har investeret i anvendelse af planteolie til fyringsformål ud
fra det eksisterende lovgrundlag.
Afgiftsfritagelsen skal gradvist afvikles over en
årrække i takt med billigere produktionsteknologi for
biobrændstoffer, højere energiafgifter på benzin og diesel
samt højere priser på fossile brændstoffer.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Fra 1988 til 1999 steg CO2-udledningen på
transportområdet med 20 pct., hvilket ikke er i overensstemmelse med
klimamålsætningen om stabilisering af CO2-udslippet
på transportområdet i år 2005 i forhold til 1988.
Forslagsstillerne finder det derfor vigtigt, at der gennemføres
forslag, som kan medvirke til at reducere CO2-udledningen på
transportområdet.
Ved anvendelse af planteolie og bioethanol til
Læs alt
transportformål skal der betales energiafgifter. Det gælder, selv
om både planteolie og bioethanol er CO2-neutrale
energikilder. Anvendes planteolie derimod til fyring som erstatning i
oliefyr, skal der ikke betales energiafgifter. På grund af
afgiftsfritagelsen til fyringsformål anvendes rapsolie i overvejende
grad til fyringsformål.
Forslagsstillerne finder, det er udtryk for en forkert
prioritering at anvende planteolie til fyringsformål, hvor der er mange
CO2-neutrale energikilder til rådighed. I stedet bør
planteolien anvendes til transportformål, hvor der kun er få
CO2-neutrale energikilder til rådighed.
Forslagsstillerne finder det rimeligt, at forureneren skal
betale for belastning af miljøet ved udledning af CO2 og
andre miljøfarlige stoffer ved f.eks. at betale energiafgifter. Men
det er ikke rimeligt, at der skal betales energiafgifter af
biobrændstoffer, der er CO2-neutrale energikilder.
Ved i en periode at fritage bioethanol og koldpresset
planteolie for energiafgifter gøres det mere fordelagtigt at anvende
de nævnte biobrændstoffer, hvilket vil give mulighed for at
udvikle teknologier, der kan reducere produktionsomkostningerne. Efter en
årrække, når en forbedret teknologi er til stede, kan
produktionsomkostningerne eventuelt reduceres, og energiafgifterne på
biobrændstofferne kan gradvist genindføres.
Dertil kommer, at fritagelse af biobrændsler til
transportformål for energiafgifter vil nedbringe emissionen af
skadelige stoffer, især svovl fra biler, hvilket vil være
gavnligt for sundheden i byerne.
Der har været argumenteret mod dyrkning af
energiafgrøder, eftersom der herved anvendes landbrugsjord, som i
stedet kunne være anvendt til dyrkning af fødevarer. Med de
landbrugsmæssige omlægninger, der under alle omstændigheder
vil være nødvendige i forbindelse med udvidelsen af EU, er
overvejelsens relevans dog stærkt svækket.
Beskrivelse af forskellige typer biobrændstoffer
Koldpresset planteolie
Koldpresset planteolie er et vegetabilsk produkt, der ikke
indeholder miljøfarlige tilsætningsstoffer. Koldpresset
planteolie fremstilles ved et minimalt energiforbrug.
I Tyskland sælges koldpresset rapsolie
afhængigt af kvantum for 2,80-4,00 kr./l eksklusive moms og eksklusive
afgifter. Ulempen ved at anvende koldpresset planteolie er, at motoren skal
omstilles til at køre på planteolie, hvilket typisk koster
omkring 15.000 kr. for en 4-cylindret motor. Ved gør-det-selv-arbejde
vil en omstilling koste omkring 4.000-5.000 kr.
Ved produktion af koldpresset planteolie, f.eks. rapsolie,
fremkommer der endvidere rapskage til proteinfoder til husdyr og halm, der
f.eks. kan anvendes til fyringsformål.
Bioethanol
Bioethanol er fremstillet ved gæring af kulhydrater
fra plantemateriale. De mest lovende råstoffer er melasse, der er et
biprodukt fra sukkerproduktion. Også halm/gylle kan indgå ved
produktion af bioethanol.
Bioethanol kan primært bruges til iblanding i
benzinen, eller ren bioethanol kan bruges som brændstof til såvel
dieselmotorer som specielle benzinmotorer.
Eksisterende benzindrevne personbiler kan uden
modifikationer køre med op til 10 pct. ethanol blandet i benzinen.
Derudover producerer f.eks. Ford de såkaldte FFV-biler (Flexible Fuel
Vehicles), som uden mekanisk omstilling kan køre på bioethanol i
alle blandingsforhold 0-100 pct. Det er også muligt at iblande
bioethanol i dieselolie ved anvendelse af emulgatorer. I 2001 påregnes
iværksat forsøg med diesellastbiler, der uden modifikation af
motorerne skal køre med 10 pct. blanding af bioethanol i
dieselolien.
I Brasilien har bioethanol været anvendt i
årtier, og flere hundrede tusind almindelige benzinbiler af
gængse mærker, blot med modificeret karburator, kører
på 100 pct. bioethanol.
EU-krav vedrørende damptrykket for benzin
medfører, at det i Danmark i sommerhalvåret vil være
problematisk at blande ethanol i benzin. En løsning på problemet
kan være at få dispensation fra EU til at øge damptrykket
for benzin, som Sverige og England har det. Ved anvendelse af 100 pct.
ethanol vil der ikke frigives benzindampe, hvorfor EU-krav om damptryk ikke
har betydning.
Ifølge Kalundborgegnens Erhvervsråd kan
bioethanol i det billigste alternativ fremstilles til en produktionspris
på 2,60 kr./l. Ifølge Energistyrelsen skal der dog kompenseres
for, at energiindholdet i en liter ethanol kun er 60 pct. i forhold til
benzin, hvilket vil medføre, at den reelle produktionspris med samme
energiindhold som benzin er 4,40 kr./l.
Biodiesel
Biodiesel er planteolie, hvor glycerinen er fjernet ved
metylesterbehandling, og kan anvendes i en række dieselmotorer uden
konvertering. Der er ingen væsentlig forskel på motoremissionerne
mellem biodiesel og koldpresset planteolie.
Produktet er dog miljømæssigt problematisk i
modsætning til koldpresset planteolie, både i forhold til
håndtering og udslip til grundvand og miljø samt i øvrigt
ved opbevaring.
Desuden oplyser Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Energi, at det samlede energiforbrug ved produktionen af biodiesel opgjort
ifølge Energistyrelsens metode er dobbelt så stort som for
koldpresset planteolie.
Set i forhold til det større energiforbrug, der
medgår til at fremstille biodiesel i forhold til koldpresset
planteolie, og set i forhold til de begrænsede ressourcer af biomasse,
der er til rådighed i Danmark, foreslås det, at biodiesel til
transportformål ikke fritages for mineralolieafgift og
CO2-afgift.
EMBIO-rapporten
Det nævnes i Trafikministeriets publikation
»Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip« fra marts
2000, at brug af biobrændsler er en meget dyr måde at reducere
CO2-udslippet på, og således ikke er et virkemiddel
til reduktion af transportsektorens CO2-udslip. Konklusionen
baserer sig på den såkaldte EMBIO-rapport fra 1997. I rapporten
foretages beregninger af skyggepriser ved anvendelse af biodiesel og
bioethanol til transportformål. Der har dog ikke været foretaget
beregninger for koldpresset rapsolie.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har ved
anvendelse af EMBIO-rapportens grundforudsætninger beregnet, at
skyggeprisen for biodiesel i år 2000 er 123 kr./ton CO2 og
skyggeprisen for koldpresset rapsolie er -192 kr./ton CO2. Den
negative skyggepris for koldpresset rapsolie betyder, at den
samfundsøkonomiske pris på koldpresset rapsolie faktisk er
lavere end prisen på den tilsvarende mængde diesel.
EU's mineraloliedirektiv
Ifølge EU's mineraloliedirektiv er der fastsat
minimumsafgiftssatser for de forskellige mineralolier.
Det er endvidere bestemt, at alternative drivmidler skal
beskattes i forhold til det fossile drivmiddel, som det erstatter.
Ministerrådet kan dog med enstemmighed på
forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre
fritagelser eller lempelser af midlertidig karakter, hvis særlige
hensyn taler herfor.
Energiafgifter
Ifølge mineralolieafgiftsloven skal der betales
afgift uanset typen af brændstof, der hældes på bilen.
Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3, medfører, at
biobrændstoffer til motorbrændstof beskattes efter den sats, der
gælder for tilsvarende motorbrændstof. Det indebærer, at
koldpresset planteolie skal beskattes som svovlfattig dieselolie, og at
bioethanol skal beskattes som blyfri benzin.
Ifølge lov om kuldioxidafgift for visse
energiprodukter skal der betales kuldioxidafgift af varer, der er
afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven. Der skal dog ikke betales
kuldioxidafgift af benzin.
For planteolie, der erstatter diesel, skal der
således betales både mineralolieafgift og kuldioxidafgift, og for
bioethanol, der erstatter benzin, skal der betales mineralolieafgift.
Rapsolie, der anvendes som erstatning for fyringsolie, er
fritaget for mineralolieafgift og kuldioxidafgift. Hvis rapsolien anvendes
som brændstof i kraftvarmeanlæg, skal der dog betales afgift af
den del, som bliver til varme, svarende til 60 pct. Desuden betaler
forbrugerne elafgift af den strøm, der sælges gennem
elværket.
Der er afgiftsfritagelse for dieselolie til busser i
kollektiv trafik, hvilket medfører, at der ikke skal betales afgift
for anvendelse af biobrændstoffer til busser i kollektiv trafik. Men da
produktionsprisen på såvel rapsolie som bioethanol vil være
højere end produktionsprisen for dieselolie, er det alligevel billigst
at anvende diesel.
Udenlandske erfaringer
I Tyskland er der ikke afgift på rapsolie som
motorbrændstof. I Tyskland har man siden 1987 ombygget biler til at
køre på ren planteolie. Flere tyske delstater giver tilskud
på 50-70 pct. til ombygning af biler til at køre på
planteolie.
I Sverige kan regeringen give nedsættelse eller
fritagelse for energiskat og kuldioxidskat på brændsler, som
anvendes i pilotprojekter, som har til formål at udvikle mere
miljøvenlige brændsler.
Under denne ordning har ethanolet i blandingsproduktet E
85, der består af 85 pct. ethanol og 15 pct. benzin, fået
skattefritagelse. Et antal tankstationer er endvidere blevet oprettet i
Sverige, der giver mulighed for at blande bioethanol i benzinen. I visse
andre forsøgsordninger beskattes ethanolet med 90 øre pr.
liter.
I Sverige er der en lidt højere specifikation for
damptrykket, idet hele Sverige er kategoriseret som arktisk område.
Også Storbritannien følger samme lempede regler som arktiske
lande.
Miljømæssige forhold
Ved at anvende planteolie og bioethanol i stedet for
diesel opnås en række miljømæssige fordele.
Mængden af svovl i udstødningen reduceres til næsten nul i
modsætning til sædvanlig diesel, der har en betydelig udledning
af svovl. Desuden er biobrændstoffer CO2-neutrale.
Partikelmængden for planteolie er dog den samme som for diesel. For
så vidt angår bioethanol, er der et meget lavt partikelindhold i
emissionen.
Vinterraps indgår i det økologiske jordbrug,
og i et konventionelt landbrug hører afgrøden ifølge
Bichel-udvalgets rapport til de mindst pesticidkrævende.
Det fremgår af svenske medier, at rapsolie
sammenlignet med dieselolie danner ti gange så mange flygtige
kulbrinter, der er kræftfremkaldende. I den svenske undersøgelse
er målingerne foretaget i en ovn ved lave temperaturer og ikke i en
motor. Desuden har man anvendt biodiesel, men ikke koldpresset rapsolie.
Undersøgelsen giver dermed intet grundlag for at antage, at
forbrænding af koldpresset rapsolie er mere sundhedsfarligt end
diesel.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at provenutabet ved at fritage planteolie for
mineralolieafgift og kuldioxidafgift helt eller delvist opvejes af det
merprovenu, der følger af, at planteolie til fyringsformål
pålægges mineralolieafgift og kuldioxidafgift.
Et yderligere provenutab kan eventuelt finansieres ved at
forhøje afgifterne på benzin. Bilister, der anvender benzin
iblandet ethanol med f.eks. 5 pct. eller 10 pct., vil sandsynligvis ikke
blive påvirket af afgiftsstigningen, fordi den vil blive modvirket af
en afgiftsfritagelse for den del af brændstoffet, der indeholder
bioethanol. Benzinafgifterne vil kunne forøges med omkring 20
øre, uden at det fører til en afgiftsstigning for de bilister,
der anvender 5 pct. iblanding af bioethanol i benzinen. Den konkrete stigning
i benzinafgifterne afhænger af forslagets samlede provenutab.
Forslaget vil således kunne gennemføres, uden
at det fører til merudgifter for det offentlige.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Kofod-Svendsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for
energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til
transportformål.
(Beslutningsforslag nr. B 165).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1)/NREF/FN501/1)/ Retsinformation · 17. november 2004
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. september 2009 EU-domme · 10. september 2009
- Afgiftsgodtgørelse - farvet dieselolie - landbrug og skovbrug mv. Retsinformation · 16. juli 2020
- 1992 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG (* 1) Retsinformation · 21. december 1992
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013. — Belgische Petroleum Unie VZW m.fl. mod Belgische Staat. EU-domme · 31. januar 2013
- Dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) den 27. september 2000. - BP Chemicals Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Statsstøtte - Annullationssøgsmål - Søgsmålsinteresse - Delvis afvisning - EF-traktatens artikel 92, stk. 3 (nu artikel 87, stk. 3, EF) - Direktiv 92/81/EØF - Begrebet 'pilotprojekt vedrørende teknologisk udvikling af mindre forurenende prod… EU-domme · 27. september 2000