Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat bibeskæftigelse

2002/1 BSF 117Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. marts 2003 af Margrete Auken (SF),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat

bibeskæftigelse

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2003

at fremsætte lovforslag om ændring af retsplejeloven, som indebærer, at

dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af

stående

voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager

afskaffes.

Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og ankenævn,

medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.

Bemærkninger til forslaget

Den gældende tilladelses- og

indberetningsordning for dommeres bibeskæftigelse

Med gennemførelsen af domstolsreformen i 1998, jf. lov nr.

402 af 26. juni 1998, blev der bl.a. indført en tilladelses- og

indberetningsordning for dommernes bibeskæftigelse med henblik på at opnå en

større gennemsigtighed og indsigt i dommernes bibeskæftigelse. Flere

oplysninger om omfanget og karakteren af dommernes bibeskæftigelse skulle

således bidrage til, at der ikke blev dannet myter, som kan kompromittere

dommernes uafhængighed.

Efter retsplejelovens bestemmelser (§§ 47-47b) må en dommer

kun med tilladelse af Præsidentrådet have fast indtægtsgivende beskæftigelse

ved siden af hovedstillingen. En dommer skal hvert år inden den 1. februar

afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det

forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen.

Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art og hvervgiveren. I

indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men

Læs alt

derimod

navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt

hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning

om indtægten ved de enkelte hverv.

Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident

pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i

forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.

Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident

endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som

den

pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de

enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen.

Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.

Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som

dommeren afgiver, giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse

med Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller

indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig

hverv ved siden af hovedstillingen.

Der er ingen maksimumsgrænse for størrelsen af dommeres

indtægter ved bibeskæftigelse.

Årlige oversigter over dommernes indberetninger

om indtægtsgivende bibeskæftigelse

Retspræsidenterne har hvert år siden 1999 offentliggjort en

oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Hovedtallene for indberetningerne for 2002 fremgår af bilaget til

beslutningsforslaget. Offentliggørelsen af de årlige oversigter har hvert år

givet anledning til kritik af omfanget af dommernes bibeskæftigelse. I

forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002 er det således

blevet

kritiseret, at højesteretsdommernes indtægter ved bibeskæftigelse er steget

med

41 pct. fra 1999 til 2002, og at højesteretsdommerne i gennemsnit tjener mere

på bibeskæftigelse end på deres primære ansættelse.

I forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002

fremgår det, at de modtagne indberetninger ikke har givet retspræsidenterne

grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse for nogen dommer har betydet, at

vedkommende ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser i stillingen som

dommer,

ligesom der heller ikke har været grundlag for at statuere, at

bibeskæftigelse

har influeret på vedkommende dommers habilitet som dommer.

Retspræsidenterne henviser endvidere til, at der er i

efteråret 2002 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Dommerforeningens

formand og præsidenterne for Højesteret og landsretterne til at overveje

dommeres bibeskæftigelse. Arbejdsgruppen er den 19. februar 2003 fremkommet

med

nogle forslag til en ændring af praksis på et i øvrigt uændret lovgrundlag.

Det fremgår bl.a. af notatet af 19. februar 2003,

at

arbejdsgruppen opfordrer

Domstolsstyrelsen til at rette henvendelse til regeringen

med en anmodning om en vurdering af dommeres

medvirken i offentlige råd og nævn,

at

arbejdsgruppen retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed og de faglige voldgiftsretter med opfordring til, at

opgaverne

i et vist omfang flyttes fra højesteretsdommere til landsdommere og

byretsdommere,

at

den hidtidige

ordning, hvor dommere til andre voldgiftsretter udpeges i fællesskab af

parterne i sagen, erstattes af en ny ordning, hvor udpegning af en dommer

foretages af retspræsidenten eller en kreds af dommere, og

at

arbejdsgruppen retter henvendelser til de større private råd og

nævn med opfordring til, at der tages stilling til behovet for

dommermedvirken.

Det fremgår endvidere af notatet, at forslagene i notatet

ikke kan være bindende, og at det i sidste ende er lovgrundlaget, der giver

rammen for, hvad den enkelte dommer lovligt kan påtage sig af

bibeskæftigelse.

Det er forventningen, at dommerne i praksis vil følge forslagene, der efter

arbejdsgruppens opfattelse mærkbart vil kunne føre til, at omfanget af

dommeres

bibeskæftigelse begrænses, og at bibeskæftigelsen fordeles anderledes,

herunder

således, at en del af bibeskæftigelsen flyttes til dommere i lavere

instanser.

Forslag om delvis afskaffelse af dommeres

adgang til bibeskæftigelse

Efter forslagsstillernes opfattelse har omfanget af

dommernes bibeskæftigelse fået et så stort omfang, at det giver anledning til

en række principielle betænkeligheder:

Omfanget af indtægterne ved bibeskæftigelsen bevirker

således, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt bibeskæftigelsen hos i

hvert

fald enkelte dommere kan skabe sådanne økonomiske interesser, at der med

rimelighed kan rejses tvivl om dommernes habilitet. I den forbindelse

bemærkes,

at i indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men

derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret

parterne.

Tilsvarende kan omfanget af indtægterne ved

bibeskæftigelsen bevirke, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt

bibeskæftigelsen hos i hvert fald enkelte dommere har et sådant omfang, at

der

med rimelighed kan rejses tvivl om, hvorvidt det har betydning for dommernes

tidsforbrug og arbejdsindsats i hovedstillingen som dommer.

Uanset om bibeskæftigelsen ikke har haft betydning for

dommernes opfyldelse af arbejdsforpligtelsen som dommer eller for dommernes

habilitet hvilket heller ikke er dokumenteret eller konkret sandsynliggjort

er det efter forslagsstillernes opfattelse et alvorligt problem, at der kan

sættes spørgsmålstegn ved dommernes uafhængighed og domstolenes position som

selvstændig statsmagt. Efter forslagsstillernes opfattelse er det et udtryk

for, at den gældende tilladelses- og indberetningsordning ikke fungerer på en

tilfredsstillende måde, og at der derfor er behov for en lovændring.

Forslagsstillerne anerkender, at der fra domstolenes egen side er taget visse

initiativer på området, jf. den ovenfor nævnte arbejdsgruppes notat, men

vurderer ikke, at initiativet fra arbejdsgruppen reelt kan løse problemerne

med

bibeskæftigelsens omfang. Arbejdsgruppen angiver endvidere selv, at

forslagene

i notatet ikke er bindende, men at rammerne for dommernes bibeskæftigelse

fastsættes af lovgrundlaget.

Forslagsstillerne foreslår på denne baggrund, at

retsplejeloven ændres, således at

dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af

stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager

afskaffes. Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og

ankenævn, medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.

Forslaget omfatter ikke dommeres offentlige

bibeskæftigelse, dvs. hvervet som dommer i en række domstole ud over de

almindelige domstole, herunder Den Særlige Klageret, Arbejdsretten og

Tjenestemandsretten, hvervet som formand eller medlem af en række forskellige

administrative nævn og råd eller deres deltagelse i lovforberedende arbejde.

Der vil i disse tilfælde i lovgivningen eller fra kompetente offentlige

myndigheders side være taget eksplicit stilling til dommeres deltagelse.

Efter

forslagsstillernes opfattelse kan der imidlertid være god grund til grundigt

fra gang til gang, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning, at overveje

behovet

for dommermedvirken.

Forslaget omfatter endvidere ikke privat bibeskæftigelse,

som ikke er speciel for dommere, f.eks. undervisnings- og censorvirksomhed,

forfatter- og foredragsvirksomhed eller deltagelse i legatbestyrelser m.v.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal dommerne på disse områder have

adgang

til bibeskæftigelse på lige fod med andre offentligt ansatte.

Forslaget omfatter derimod privat bibeskæftigelse som

formand eller medlem af stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og

faglige voldgiftssager og i private klage- og ankenævn, hvor det er

karakteristisk, at dommere udøver en dommerfunktion uden for

domstolssystemet,

og at de udpeges netop og kun fordi de er dommere. Sat på spidsen kan det

udtrykkes således at dommerne udnytter den ved grundloven særligt sikrede og

i

forfatningsmæssigt øjemed etablerede uafhængige status til privat indtjening.

Efter forslagsstillernes opfattelse kan disse opgaver lige så godt udføres af

andre kompetente jurister end udnævnte dommere. Dog undtages deltagelsen i

private klage og ankenævn, hvor dommerdeltagelsen er lovbestemt.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at forslaget i hvert fald en overgang

kan

give nogle praktiske problemer med at få afviklet de tvister, som i dag

forelægges voldgiftsrettene, og er indstillede på at medvirke til en løsning

heraf. Forslagsstillerne vil heller ikke afvise at drøfte, om forslaget kan

aktualisere spørgsmålet om aflønningen af dommere, idet dog bemærkes, at

forslaget jo ikke som sådan lægger hindringer i vejen for, at dommere

tilsvarende andre offentligt ansatte kan have indtægtsgivende

bibeskæftigelse.

Skriftlig fremsættelse

Margrete Auken

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat

bibeskæftigelse.

(Beslutningsforslag nr. B 117).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

1

Oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende

bibeskæftigelse i 2002 - hovedtal

Indtægter ved

bibeskæftigelse i 2002

Uden indtægtsgivende bibeskæftigelse

Med indtægtsgivende bibeskæftigelse

Samlede indtægter ved bibeskæftigelse

(Heraf samlede indtægter i voldgiftssager)

Gennemsnitlig indtægt ved bibeskæftigelse (pr. dommer

med bibeskæftigelse)

Retspræsidenter *

0

12

3.181.549

1.132.496

265.129

Højesteretsdommere

0

17

14.838.282

7.707.602 ***

872.840

Landsdommere i ØL

7

54

12.025.116

1.499.350

222.687

Landsdommere i VL

6

32

6.011.728

2.267.712

187.867

Byretsdommere **

68

139

11.360.469

703.171

81.730

* Inkl. 2 vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten og

landsdommeren i Grønland

Inkl. 2 dommere i Sø- og Handelsretten.

* Den store stigning i indtægten for deltagelse i

voldgiftssager fra 2001 til 2002 er ikke udtryk for en tilsvarende stigning i

antallet af voldgiftssager, der behandles af højesteretsdommere, men udtryk

for, at usædvanlig mange og store voldgiftssager er afsluttet og/eller

vederlagt i 2002.

Kilde: www.domstol.dk

Lignende dokumenter