Forslag til folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat bibeskæftigelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. marts 2003 af Margrete Auken (SF),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat
bibeskæftigelse
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2003
at fremsætte lovforslag om ændring af retsplejeloven, som indebærer, at
dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af
stående
voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager
afskaffes.
Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og ankenævn,
medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.
Bemærkninger til forslaget
Den gældende tilladelses- og
indberetningsordning for dommeres bibeskæftigelse
Med gennemførelsen af domstolsreformen i 1998, jf. lov nr.
402 af 26. juni 1998, blev der bl.a. indført en tilladelses- og
indberetningsordning for dommernes bibeskæftigelse med henblik på at opnå en
større gennemsigtighed og indsigt i dommernes bibeskæftigelse. Flere
oplysninger om omfanget og karakteren af dommernes bibeskæftigelse skulle
således bidrage til, at der ikke blev dannet myter, som kan kompromittere
dommernes uafhængighed.
Efter retsplejelovens bestemmelser (§§ 47-47b) må en dommer
kun med tilladelse af Præsidentrådet have fast indtægtsgivende beskæftigelse
ved siden af hovedstillingen. En dommer skal hvert år inden den 1. februar
afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det
forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art og hvervgiveren. I
indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men
Læs alt
derimod
navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt
hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning
om indtægten ved de enkelte hverv.
Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i
forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som
den
pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de
enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som
dommeren afgiver, giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse
med Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller
indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig
hverv ved siden af hovedstillingen.
Der er ingen maksimumsgrænse for størrelsen af dommeres
indtægter ved bibeskæftigelse.
Årlige oversigter over dommernes indberetninger
om indtægtsgivende bibeskæftigelse
Retspræsidenterne har hvert år siden 1999 offentliggjort en
oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse.
Hovedtallene for indberetningerne for 2002 fremgår af bilaget til
beslutningsforslaget. Offentliggørelsen af de årlige oversigter har hvert år
givet anledning til kritik af omfanget af dommernes bibeskæftigelse. I
forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002 er det således
blevet
kritiseret, at højesteretsdommernes indtægter ved bibeskæftigelse er steget
med
41 pct. fra 1999 til 2002, og at højesteretsdommerne i gennemsnit tjener mere
på bibeskæftigelse end på deres primære ansættelse.
I forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002
fremgår det, at de modtagne indberetninger ikke har givet retspræsidenterne
grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse for nogen dommer har betydet, at
vedkommende ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser i stillingen som
dommer,
ligesom der heller ikke har været grundlag for at statuere, at
bibeskæftigelse
har influeret på vedkommende dommers habilitet som dommer.
Retspræsidenterne henviser endvidere til, at der er i
efteråret 2002 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Dommerforeningens
formand og præsidenterne for Højesteret og landsretterne til at overveje
dommeres bibeskæftigelse. Arbejdsgruppen er den 19. februar 2003 fremkommet
med
nogle forslag til en ændring af praksis på et i øvrigt uændret lovgrundlag.
Det fremgår bl.a. af notatet af 19. februar 2003,
at
arbejdsgruppen opfordrer
Domstolsstyrelsen til at rette henvendelse til regeringen
med en anmodning om en vurdering af dommeres
medvirken i offentlige råd og nævn,
at
arbejdsgruppen retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og
anlægsvirksomhed og de faglige voldgiftsretter med opfordring til, at
opgaverne
i et vist omfang flyttes fra højesteretsdommere til landsdommere og
byretsdommere,
at
den hidtidige
ordning, hvor dommere til andre voldgiftsretter udpeges i fællesskab af
parterne i sagen, erstattes af en ny ordning, hvor udpegning af en dommer
foretages af retspræsidenten eller en kreds af dommere, og
at
arbejdsgruppen retter henvendelser til de større private råd og
nævn med opfordring til, at der tages stilling til behovet for
dommermedvirken.
Det fremgår endvidere af notatet, at forslagene i notatet
ikke kan være bindende, og at det i sidste ende er lovgrundlaget, der giver
rammen for, hvad den enkelte dommer lovligt kan påtage sig af
bibeskæftigelse.
Det er forventningen, at dommerne i praksis vil følge forslagene, der efter
arbejdsgruppens opfattelse mærkbart vil kunne føre til, at omfanget af
dommeres
bibeskæftigelse begrænses, og at bibeskæftigelsen fordeles anderledes,
herunder
således, at en del af bibeskæftigelsen flyttes til dommere i lavere
instanser.
Forslag om delvis afskaffelse af dommeres
adgang til bibeskæftigelse
Efter forslagsstillernes opfattelse har omfanget af
dommernes bibeskæftigelse fået et så stort omfang, at det giver anledning til
en række principielle betænkeligheder:
Omfanget af indtægterne ved bibeskæftigelsen bevirker
således, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt bibeskæftigelsen hos i
hvert
fald enkelte dommere kan skabe sådanne økonomiske interesser, at der med
rimelighed kan rejses tvivl om dommernes habilitet. I den forbindelse
bemærkes,
at i indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men
derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret
parterne.
Tilsvarende kan omfanget af indtægterne ved
bibeskæftigelsen bevirke, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt
bibeskæftigelsen hos i hvert fald enkelte dommere har et sådant omfang, at
der
med rimelighed kan rejses tvivl om, hvorvidt det har betydning for dommernes
tidsforbrug og arbejdsindsats i hovedstillingen som dommer.
Uanset om bibeskæftigelsen ikke har haft betydning for
dommernes opfyldelse af arbejdsforpligtelsen som dommer eller for dommernes
habilitet hvilket heller ikke er dokumenteret eller konkret sandsynliggjort
er det efter forslagsstillernes opfattelse et alvorligt problem, at der kan
sættes spørgsmålstegn ved dommernes uafhængighed og domstolenes position som
selvstændig statsmagt. Efter forslagsstillernes opfattelse er det et udtryk
for, at den gældende tilladelses- og indberetningsordning ikke fungerer på en
tilfredsstillende måde, og at der derfor er behov for en lovændring.
Forslagsstillerne anerkender, at der fra domstolenes egen side er taget visse
initiativer på området, jf. den ovenfor nævnte arbejdsgruppes notat, men
vurderer ikke, at initiativet fra arbejdsgruppen reelt kan løse problemerne
med
bibeskæftigelsens omfang. Arbejdsgruppen angiver endvidere selv, at
forslagene
i notatet ikke er bindende, men at rammerne for dommernes bibeskæftigelse
fastsættes af lovgrundlaget.
Forslagsstillerne foreslår på denne baggrund, at
retsplejeloven ændres, således at
dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af
stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager
afskaffes. Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og
ankenævn, medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.
Forslaget omfatter ikke dommeres offentlige
bibeskæftigelse, dvs. hvervet som dommer i en række domstole ud over de
almindelige domstole, herunder Den Særlige Klageret, Arbejdsretten og
Tjenestemandsretten, hvervet som formand eller medlem af en række forskellige
administrative nævn og råd eller deres deltagelse i lovforberedende arbejde.
Der vil i disse tilfælde i lovgivningen eller fra kompetente offentlige
myndigheders side være taget eksplicit stilling til dommeres deltagelse.
Efter
forslagsstillernes opfattelse kan der imidlertid være god grund til grundigt
fra gang til gang, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning, at overveje
behovet
for dommermedvirken.
Forslaget omfatter endvidere ikke privat bibeskæftigelse,
som ikke er speciel for dommere, f.eks. undervisnings- og censorvirksomhed,
forfatter- og foredragsvirksomhed eller deltagelse i legatbestyrelser m.v.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal dommerne på disse områder have
adgang
til bibeskæftigelse på lige fod med andre offentligt ansatte.
Forslaget omfatter derimod privat bibeskæftigelse som
formand eller medlem af stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og
faglige voldgiftssager og i private klage- og ankenævn, hvor det er
karakteristisk, at dommere udøver en dommerfunktion uden for
domstolssystemet,
og at de udpeges netop og kun fordi de er dommere. Sat på spidsen kan det
udtrykkes således at dommerne udnytter den ved grundloven særligt sikrede og
i
forfatningsmæssigt øjemed etablerede uafhængige status til privat indtjening.
Efter forslagsstillernes opfattelse kan disse opgaver lige så godt udføres af
andre kompetente jurister end udnævnte dommere. Dog undtages deltagelsen i
private klage og ankenævn, hvor dommerdeltagelsen er lovbestemt.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at forslaget i hvert fald en overgang
kan
give nogle praktiske problemer med at få afviklet de tvister, som i dag
forelægges voldgiftsrettene, og er indstillede på at medvirke til en løsning
heraf. Forslagsstillerne vil heller ikke afvise at drøfte, om forslaget kan
aktualisere spørgsmålet om aflønningen af dommere, idet dog bemærkes, at
forslaget jo ikke som sådan lægger hindringer i vejen for, at dommere
tilsvarende andre offentligt ansatte kan have indtægtsgivende
bibeskæftigelse.
Skriftlig fremsættelse
Margrete Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat
bibeskæftigelse.
(Beslutningsforslag nr. B 117).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
1
Oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende
bibeskæftigelse i 2002 - hovedtal
Indtægter ved
bibeskæftigelse i 2002
Uden indtægtsgivende bibeskæftigelse
Med indtægtsgivende bibeskæftigelse
Samlede indtægter ved bibeskæftigelse
(Heraf samlede indtægter i voldgiftssager)
Gennemsnitlig indtægt ved bibeskæftigelse (pr. dommer
med bibeskæftigelse)
Retspræsidenter *
0
12
3.181.549
1.132.496
265.129
Højesteretsdommere
0
17
14.838.282
7.707.602 ***
872.840
Landsdommere i ØL
7
54
12.025.116
1.499.350
222.687
Landsdommere i VL
6
32
6.011.728
2.267.712
187.867
Byretsdommere **
68
139
11.360.469
703.171
81.730
* Inkl. 2 vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten og
landsdommeren i Grønland
Inkl. 2 dommere i Sø- og Handelsretten.
* Den store stigning i indtægten for deltagelse i
voldgiftssager fra 2001 til 2002 er ikke udtryk for en tilsvarende stigning i
antallet af voldgiftssager, der behandles af højesteretsdommere, men udtryk
for, at usædvanlig mange og store voldgiftssager er afsluttet og/eller
vederlagt i 2002.
Kilde: www.domstol.dk
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af dommeres bijob Retsinformation · 1. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse) Retsinformation · 25. januar 2006
- 1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 21. juli 1998
- 1997 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1996 LSF 276 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 23. maj 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1470 af 30. marts 2015 om statsstøtte SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Rumænien — Voldgiftskendelse i Micula mod Rumænien af 11. december 2013 (meddelt under nummer C(2015) 2112) (Kun den rumænske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 30. marts 2015