Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af dommeres bijob
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. oktober 2000 af
Frank Aaen (EL) og Helge Bo Jensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om begrænsning af dommeres bijob
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage fornødne administrative
ændringer, der sikrer, at dommere kun kan udøve
indtægtsgivende bierhverv i et omfang, der ikke overstiger en fast
procentdel af deres normale dommerindtægt.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en lettere revideret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 136 fra
folketingsåret 1999-
2000. (Se Folketingstidende 1999-
2000, tillæg A side 7449 og side 7450. Beslutningsforslaget nåede
ikke at komme til førstebehandling, inden samlingen sluttede).
Forslaget er ikke blevet mindre aktuelt, efter at rigsrevisior afleverede sit
notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med
højesteretsdommeres bibeskæftigelse. Notatet, der er dateret den
29. september 2000 og omdelt i Retsudvalget på alm. del -
bilag 9, er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget.
Enhedslisten ønsker ikke at forhindre dommere i
fagligt at beskæftige sig med juridiske sager eller opgaver uden for
deres normale arbejdstid.
Med domstolsreformens bestemmelser om at sikre
offentligheden indsigt i viden om dommernes bierhverv er det efter
forslagsstillernes opfattelse blevet tydeligt, at dommerne ikke vælger
at tage bijob alene ud fra en juridisk interesse, men i høj grad
også ud fra en økonomisk interesse. Store udefrakommende
indtægtskilder skal ikke kunne skabe tvivl om dommernes
Læs alt
uafhængighed, eller om de tidsmæssigt kan overkomme deres
dommergerning.
Under den senere tids debat i medierne er det kommet frem,
at dommerstanden i bred almindelighed ikke udøver
indtægtsgivende bierhverv, men at dette er koncentreret hos dommere hos
landets højeste domstol. Denne tendens er klart bekræftet af
rigsrevisors notat, jf. bilag 1. Efter forslagsstillernes opfattelse
harmonerer dette ikke med domstolsreformens intentioner om at udvide den
samfundsmæssige indsigt ved domstolene. De mange bierhverv forekommer
også uheldige i lyset af de ventetider, der findes ved landsretterne og
Højesteret.
Forslagsstillerne ønsker ikke at begrænse
dommernes muligheder for at påtage sig hverv, som en lang række
konkrete love forudsætter de deltager i. Forslagsstillerne
ønsker heller ikke at begrænse det private
voldgiftsområde. Beslutningsforslaget har først og fremmest til
hensigt at befordre tillid til retsplejen gennem en
indtægtsmodificering og sikre, at omfanget af bijob ikke sår
tvivl om domstolenes uafhængighed.
Gennem en modificering af dommernes indtægt ved
bierhverv mener forslagsstillerne, at man styrker den spredning og bredde i
dommernes samfundsmæssige indsigt, som var en af Folketingets
intentioner med domstolsreformen.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning
af dommeres bijob.
(Beslutningsforslag nr. B 31).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
RIGSREVISIONEN
København, den 29. september 2000
Udvidet notat til statsrevisorerne
om
problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes
bibeskæftigelse
I. Indledning
1. På statsrevisormødet den 17. november 1999
blev jeg anmodet om i et notat at redegøre for dommernes
biindtægter, og for hvilke tiltag Finansministeriets publikation
»Statsansattes biindtægter« ville give
Højesteretspræsidenten og Domstolsstyrelsen anledning til.
2. Finansministeriets publikation vedrører samtlige
dommeres bibeskæftigelse i 1997. Det fremgår af publikationen, at
højesteretsdommerne i gennemsnit i 1997 havde indtægter ved
bijob, der svarede til 95% af lønnen i hovedstillingen. For
præsidenter, landsdommere, retsformænd og byretsdommere udgjorde
de gennemsnitlige indtægter ved bijob henholdsvis 34%, 24%, 30% og 13%
af lønnen i hovedstillingen. Da det især er
højesteretsdommerne, der har meget store biindtægter, har jeg
koncentreret min undersøgelse herom. Til brug for udarbejdelsen af
notatet har jeg gennemgået oversigten over højesteretsdommernes
indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse i 1999, der er
offentligjort på domstolenes hjemmeside på Internettet.
Oversigten omfatter også hverv, der ikke har medført
indtægt i 1999, men som senere eventuelt kan medføre en
indtægt.
Endvidere har jeg brevvekslet med både
Højesterets præsident og med Domstolsstyrelsen.
II. Højesteretsdommernes bijob
3. Efter retsplejelovens § 47 må en dommer kun
med tilladelse af Præsidentrådet, der består af
præsidenterne for de kollegiale retter, have fast indtægtsgivende
beskæftigelse ved siden af hovedstillingen. I maj 2000 har
Præsidentrådet på Internettet offentliggjort en
redegørelse for indberetningerne om dommeres indtægtsgivende
bibeskæftigelse i 1999. Det fremgår af redegørelsen, at
Præsidentrådet efter Rådets praksis ikke skal give
tilladelse til hverv, der ifølge lovgivningen skal indehaves af
dommere eller jurister, der opfylder betingelserne for at blive udnævnt
til dommer. Det er derfor kun en mindre del af dommernes samlede
bibeskæftigelse, Præsidentrådet giver tilladelse til.
Præsidentrådet vil senere udsende et notat om
sin konkrete praksis ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
fast indtægtsgivende bibeskæftigelse.
Det er ikke Præsidentrådet, der foretager
udpegning af dommere til de enkelte hverv. I det omfang henvendelsen ikke kan
rettes direkte til de enkelte dommere, foretages udpegningen til hvervet af
vedkommende retspræsident eller for så vidt angår
byretsdommere ofte af Dommerforeningen.
4. Efter retsplejelovens § 47a skal en dommer hvert
år inden den 1. februar afgive indberetning til vedkommende
præsident om de indtægtsgivende hverv, som den
pågældende i det forudgående kalenderår har varetaget
ved siden af hovedstillingen. Denne regel indførtes ved lov nr. 402 af
26. juni 1998, der trådte i kraft 1. juli 1999. I år er det
således første gang, der indgives de nævnte
indberetninger. Indberetningerne skal indeholde oplysning om hvervets art og
hvervgiveren, dog ikke i voldgiftssager. I disse sager oplyses navnene
på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt
hvorledes dommeren er udpeget. Disse oplysninger er undergivet aktindsigt.
Dommerne skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte
hverv. Retspræsidenterne har valgt at offentliggøre
oplysningerne på Domstolenes hjemmeside på Internettet.
Det fremgår af de offentliggjorte oplysninger, at
antallet af bijob for dommere i Højesteret udgjorde 525 i 1999. Heraf
vedrørte 229 voldgift og 178 vedrørte faglig voldgift, dvs. at
voldgiftssagerne udgør ca. 88% af det samlede antal bijob. Af de
resterende 118 bijob er 47 bijob inden for undervisning og
forfattervirksomhed, og 47 bijob er offentlige hverv. De sidste 24 bijob
fordeler sig på 10 bijob i fondsbestyrelser, 9 bijob i offentlig
godkendte private klagenævn og 5 andre bijob.
De 525 bijob er meget skævt fordelt mellem dommerne.
Den højesteretsdommer, der har flest bijob, har 101;
højesteretsdommeren med færrest bijob har 2.
Højesteretsdommerne havde i 1999 i gennemsnit ca. 25 bijob.
Som oven for nævnt omfatter oversigten også
bijob, der ikke har medført indtægter i 1999.
III. Højesteretspræsidentens redegørelse
5. Højesteretspræsidenten har ud fra de ikke
offentligt tilgængelige oplysninger om højesteretsdommernes
indtægter ved bibeskæftigelse udarbejdet en sammenfatning
vedrørende højesteretsdommernes biindtægter i 1999.
Biindtægterne udgjorde i 1999 80% af lønnen i
hovedstillingen, dvs. forholdsvis lidt mindre end i 1997.
De samlede indtægter ved højesteretsdommernes
bijob fremgår af nedenstående oversigt. På baggrund af de
offentligt tilgængelige oplysninger om antallet af bijob, jf. pkt. 4,
har Rigsrevisionen foretaget en beregning af de gennemsnitlige indtæger
pr. bijob i 1999.
Højesteretsdommernes biindtægter i 1999
Samlet indtægt
Gennemsnit
pr. bijob
Afrundede beløb i kr.
Særlige domstole
940.000
59.000
Offentlige råd og nævn
1.790.000
69.000
Lovforberedende udvalg
520.000
105.000
Offentligt godkendte private klagenævn
1.120.000
125.000
Voldgift bygge/anlæg
790.000
5.100
Faglige voldgifter
1.030.000
5.800
Almindelige voldgifter
2.520.000
34.000
Undervisnings/forfattervirksomhed
1.640.000
36.000
Fondsbestyrelser
490.000
62.000
Andet
260.000
51.000
I alt
11.110.000
21.000
Det kan udledes af oversigten, at ca. 30% af de samlede
indtægter ved bibeskæftigelse vedrører offentlige hverv,
dvs. deltagelse i lovforberedende arbejde og i offentlige råd og
nævn samt som formand og næstformænd i Arbejdsretten og som
formand i Den Særlige Klageret. Vederlæggelsen af disse hverv
afhænger som udgangspunkt af timeforbruget ganget med timesats.
Ca. 39% af højesteretsdommernes biindtægter
stammer fra deltagelse i voldgiftssager, både almindelige
voldgiftssager, faglige voldgifter og sager ved Voldgiftsretterne for Bygge-
og Anlægsvirksomhed.
Ca. 15% af biindtægterne vedrører
undervisnings- og forfattervirksomhed. Indtægterne som censorer er
medregnet i denne kategori. Ca. 10% angår offentligt godkendte private
klagenævn.
Det fremgår af oversigten, at der er meget store
forskelle i den gennemsnitlige aflønning af bijobbene.
6. Højesteretspræsidenten har oplyst, at en
afgørende forudsætning for adgangen til bibeskæftigelse
er, at denne ikke giver anledning til habilitetsmæssige problemer.
Hermed sigtes navnlig til, om enkelte dommere i kraft af
bibeskæftigelsen har en sådan tilknytning til personer eller
interesser uden for Højesteret, at det kan rejse tvivl om deres
uvildige varetagelse af dommerhvervet. Her tænkes bl.a. på, om
enkelte dommere har en sådan forbindelse til bestemte advokater eller
advokatkontorer, at det må give anledning til betænkeligheder.
Højesteretspræsidentens gennemgang af indberetningerne for 1999
giver ham ikke belæg for en sådan antagelse, heller ikke for
så vidt angår de dommere, som har haft mange voldgiftssager. Den
igangværende koncentration i de store advokatfirmaer giver ham ikke
anledning til at ændre denne vurdering.
7. Højesteretspræsidenten finder ikke, at
dommernes varetagelse af bijob har haft negativ indflydelse på arbejdet
i Højesteret. Dette begrundes med, at sagstilgangen har været
jævnt stigende i perioden 1991-1999. Dette gælder også for
de civile ankesager, som arbejdsmæssigt er de tungeste. Også
antallet af trufne afgørelser i de civile ankesager er steget
gennemsnitligt gennem de seneste 8 år. Fra 1998 til 1999 var stigningen
19%.
8. Det er Højesteretspræsidentens vurdering
ud fra sin erfaring fra arbejdet i Højesteret, at der ikke ved
omlægning af arbejdet kan opnås en væsentlig
forøgelse af produktiviteten, da dette vil indebære en betydelig
risiko for kvaliteten af arbejdet. Højesteret træffer som sidste
instans afgørelser i ofte komplicerede og betydningsfulde sager.
Derfor sætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn
grænser for mulighederne for produktivitetsforøgelser. Der kan
dog ikke gives nogen nærmere »dokumentation« for dette.
9. Efter Højesteretspræsidentens opfattelse
giver indberetningerne ikke grundlag for et generelt forbud mod, at dommerne
har bibeskæftigelse. Højesteretspræsidenten er endvidere
af den opfattelse, at indberetningsordningen har tjent sit formål ved
at give offentligheden indsigt i dommernes bibeskæftigelse.
IV. Højesteretsdommernes initiativer
10. Højesteretspræsidenten finder
således ikke, at nogen af højesteretsdommerne er inhabile, at
bijobbene har haft negativ indflydelse på dommernes varetagelse af
arbejdet i Højesteret, eller at det er muligt at forøge
produktiviteten.
Højesterets dommere er opmærksomme på,
at den kritik, der har været i forbindelse med offentliggørelsen
af indberetningerne, vil kunne have skadelige virkninger for
Højesterets omdømme. Højesterets dommere vil derfor tage
en række initiativer med henblik på, at en række af de
bijob, der i dag varetages af højesteretsdommere, overføres til
dommere i landsretterne og byretterne, og at de resterende bijob fordeles
mere jævnt. Højesterets præsident nævner
følgende initiativer:
Når et hverv som dommer i Arbejdsretten bliver ledigt, vil
højesteretsdommerne søge udvirket, at andre end
højesteretsdommere inkluderes i kredsen af dommere i Arbejdsretten.
Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening har i marts 2000
givet udtryk for, at Arbejdsrettens formandskab også fremover
udgøres af dommere i Højesteret, for at Arbejdsrettens position
og omdømme på arbejdsmarkedet ikke svækkes.
Hovedorganisationerne håber på Højesterets
forståelse herfor og er indstillet på en drøftelse herom,
såfremt det ønskes fra Højesterets side.
Højesteretspræsidenten har oplyst, at spørgsmålet
vil blive taget op, når der bliver en stilling ledig i
Arbejdsretten.
Ved andre offentlige hverv vil man hver gang overveje, om hvervet
nødvendigvis bør varetages af en højesteretsdommer.
Tilsvarende overvejelser vil blive anvendt ved offentlige godkendte
private klagenævn.
Hvervet som opmand i faglige voldgifter er fordelt mellem en lang
række dommere, herunder 10 højesteretsdommere.
Højesteretsdommerne vil gerne medvirke til en ordning, hvorved
antallet af voldgiftssager, der samles hos den enkelte dommer, ikke bliver
for stort.
Højesteret har i marts 2000 foreslået
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed at udvide antallet
af suppleanter, samt at disse udpeges blandt dommere fra andre retter end
Højesteret. Voldgiftsnævnet har svaret, at man er indstillet
på at udvide antallet af suppleanter med 4. Voldgiftsnævnet har
anmodet By- og Boligministeriet om, at Statutten for Voldgiftsnævnet
blev ændret så at antallet af suppleanter blev øget fra 7
til 11, hvilket By- og Boligministeriet har godkendt i maj 2000.
Højesteret vil drøfte med Advokatrådet og andre,
om der er mulighed for, at hvervet som formand i de almindelige
voldgiftssager fordeles mellem flere dommere.
Højesteret vil undersøge mulighederne for, at der i
videre omfang end tidligere lægges vægt på antallet af
anvendte timer ved beregning af honorarer i voldgiftssager.
11. Højesteretspræsidenten anfører, at
det i den offentlige debat har været fremført, at det
principielt mest korrekte var, at højesteretsdommerne mod en passende
lønforhøjelse ikke havde bibeskæftigelse eller i hvert
fald ikke i privat regi. Højesteret vil ikke på forhånd
være afvisende for tanken om en mere grundlæggende reform, men
Højesteret vil ikke selv tage initiativ eller komme med et udspil til
en sådan reform.
V. Domstolsstyrelsens reaktion
12. Domstolsstyrelsen har oplyst, at man ikke har nogen
kompetence i relation til dommeres bierhverv og biindtægter. Bliver
Domstolsstyrelsen imidlertid, som led i sit almindelige virke,
opmærksom på, at en dommer har problemer med varetagelsen af sit
embede, har Domstolsstyrelsen mulighed for at henlede den
pågældende retspræsidents opmærksomhed på
sagen.
Der er iværksat en budgetanalyse på
domstolsområdet, hvori også indgår arbejdstidsanvendelsen
ved retterne. Domstolsstyrelsen vil, når budgetanalysen foreligger,
vurdere, om der er grundlag for at iværksætte initiativer.
Jeg finder det positivt, at der er iværksat en
budgetanalyse, idet jeg betragter opgørelser af arbejdstidsanvendelse
som et nødvendigt element, når der fastsættes meningsfulde
mål og resultater, og når man skal vurdere målopfyldelse,
produktivitet og effektivitet.
Domstolsstyrelsen har ikke haft bemærkninger til
udtalelserne i Højesteretspræsidentens redegørelse til
Rigsrevisionen.
VI. Afsluttende bemærkninger
13. I lovforarbejderne, der førte til
domstolsreformen, herunder domstolsudvalgets betænkning, blev det
fastslået, at det ikke skulle forbydes dommere at have
bibeskæftigelse, men at der i stedet skulle indføres en ordning,
så visse oplysninger om bibeskæftigelsen skulle være
offentligt tilgængelige. Denne ordning har synliggjort, at omfanget af
især højesteretsdommernes bibeskæftigelse er meget
stort.
14. Jeg har noteret, at Højesterets dommere vil
tage initiativ til, at en del af deres bibeskæftigelse overføres
til dommere i landsretterne og byretterne, og at de øvrige bijob
fordeles mere jævnt. Endvidere har jeg noteret, at bevæggrunden
til disse initiativer er, at Højesterets dommere er opmærksomme
på, at den kritik, der har været i forbindelse med
offentliggørelsen af indberetningerne, vil kunne have skadelige
virkninger for Højesterets omdømme, selv om der ikke efter
Højesteretspræsidentens opfattelse er grundlag for dette.
15. Jeg forstår de skitserede initiativer, så
der også efter gennemførelsen vil være et betydeligt antal
bijob, der vil blive varetaget af dommerne i Højesteret.
16. Jeg har noteret mig, at
Højesteretspræsidenten oplyser, at en afgørende
forudsætning for adgangen til bibeskæftigelse er, at denne ikke
giver anledning til habilitetsmæssige problemer.
Højesteretspræsidentens gennemgang af
indberetningerne for 1999 har ikke givet denne belæg for, at dette
skulle være tilfældet.
Højesteretspræsidenten finder desuden ikke,
at dommernes varetagelse af bijob har haft negativ indflydelse på
arbejdet i Højesteret.
Med hensyn til spørgsmålet om mulighederne
for at forøge produktiviteten i Højesteret vurderer
Højesteretspræsidenten, at grundlæggende
retssikkerhedsmæssige hensyn sætter grænser for
mulighederne for produktivitetsforøgelser.
Jeg kan konstatere, at på den ene side kan
højesteretsdommerne efter egen vurdering varetage et betragteligt
antal bijob uden problemer, mens Højesteretspræsidenten på
den anden side, når der spørges til mulighederne for
produktivitetsforbedringer, henviser til at de er begrænsede af hensyn
til retssikkerheden.
17. Højesterets præsident giver udtryk for,
at indberetningsordningen i henhold til Retsplejelovens § 47a har tjent
sit formål ved at give offentligheden indsigt i dommernes
bibeskæftigelse.
Jeg er enig heri. Jeg har dog bemærket, at
vurderingen af bijob kun sker blandt dommerne selv eller deres
præsidenter, og jeg finder, at indberetningsordningen, i det omfang der
fortsat skal være mulighed for bijob, også bør
indebære, at bibeskæftigelsen vurderes eksternt. Den eksterne
vurdering kunne udføres af Domstolsstyrelsen, hvis opgave det
ifølge loven bl.a. er at sørge for en forsvarlig og
hensigtsmæssig drift af domstolene.
Særligt vedrørende voldgiftssager finder jeg
det vigtigt, at der snarest tages et initiativ. Et af de væsentligste
incitamenter til at ønske voldgiftsbehandling af en tvist er, at sagen
kan behandles hurtigere af en voldgift. Det er derfor særligt uheldigt,
at dommerne modtager honorar for at medvirke i voldgifter, der konkurrerer
med retterne, samtidig med at ventetiden ved retterne er lang. Det bør
overvejes om og i givet fald i hvilket omfang hverv som voldgiftsdommere kan
varetages af dommere i lands- eller byretter, ligesom det i denne
sammenhæng forekommer naturligt at pege på, at voldgiftssager
kunne varetages i privat regi, eventuelt af advokater eller tidligere
dommere.
18. Det er min opfattelse, at Højesteret og
højesteretsdommernes omdømme bør være hævet
over enhver tvivl. Jeg finder derfor, at hensynet til bredere
habilitetsmæssige og retssikkerhedsmæssige hensyn, herunder
Højesterets og højesteretsdommernes omdømme, bør
føre til ophør af bibeskæftigelse, som ikke
vedrører det offentliges helt særlige interesser eller
undervisnings- og forfattervirksomhed. Der kan her være tale om
eksempelvis bijob i råd og nævn, hvor særlige
samfundsmæssige hensyn efter lovgivningsmagtens vurdering taler for, at
højesteretsdommere bør udpegets frem for andre dommere.
Henrik Otbo
Lignende dokumenter
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af udbetaling af pension. Retsinformation · 28. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse) Retsinformation · 25. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse). Retsinformation · 23. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v. Retsinformation · 1. juni 1999