Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af dommeres bijob

2000/1 BSF 31Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. oktober 2000 af

Frank Aaen (EL) og Helge Bo Jensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om begrænsning af dommeres bijob

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de

nødvendige lovforslag og foretage fornødne administrative

ændringer, der sikrer, at dommere kun kan udøve

indtægtsgivende bierhverv i et omfang, der ikke overstiger en fast

procentdel af deres normale dommerindtægt.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en lettere revideret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 136 fra

folketingsåret 1999-

2000. (Se Folketingstidende 1999-

2000, tillæg A side 7449 og side 7450. Beslutningsforslaget nåede

ikke at komme til førstebehandling, inden samlingen sluttede).

Forslaget er ikke blevet mindre aktuelt, efter at rigsrevisior afleverede sit

notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med

højesteretsdommeres bibeskæftigelse. Notatet, der er dateret den

29. september 2000 og omdelt i Retsudvalget på alm. del -

bilag 9, er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget.

Enhedslisten ønsker ikke at forhindre dommere i

fagligt at beskæftige sig med juridiske sager eller opgaver uden for

deres normale arbejdstid.

Med domstolsreformens bestemmelser om at sikre

offentligheden indsigt i viden om dommernes bierhverv er det efter

forslagsstillernes opfattelse blevet tydeligt, at dommerne ikke vælger

at tage bijob alene ud fra en juridisk interesse, men i høj grad

også ud fra en økonomisk interesse. Store udefrakommende

indtægtskilder skal ikke kunne skabe tvivl om dommernes

Læs alt

uafhængighed, eller om de tidsmæssigt kan overkomme deres

dommergerning.

Under den senere tids debat i medierne er det kommet frem,

at dommerstanden i bred almindelighed ikke udøver

indtægtsgivende bierhverv, men at dette er koncentreret hos dommere hos

landets højeste domstol. Denne tendens er klart bekræftet af

rigsrevisors notat, jf. bilag 1. Efter forslagsstillernes opfattelse

harmonerer dette ikke med domstolsreformens intentioner om at udvide den

samfundsmæssige indsigt ved domstolene. De mange bierhverv forekommer

også uheldige i lyset af de ventetider, der findes ved landsretterne og

Højesteret.

Forslagsstillerne ønsker ikke at begrænse

dommernes muligheder for at påtage sig hverv, som en lang række

konkrete love forudsætter de deltager i. Forslagsstillerne

ønsker heller ikke at begrænse det private

voldgiftsområde. Beslutningsforslaget har først og fremmest til

hensigt at befordre tillid til retsplejen gennem en

indtægtsmodificering og sikre, at omfanget af bijob ikke sår

tvivl om domstolenes uafhængighed.

Gennem en modificering af dommernes indtægt ved

bierhverv mener forslagsstillerne, at man styrker den spredning og bredde i

dommernes samfundsmæssige indsigt, som var en af Folketingets

intentioner med domstolsreformen.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning

af dommeres bijob.

(Beslutningsforslag nr. B 31).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

RIGSREVISIONEN

København, den 29. september 2000

Udvidet notat til statsrevisorerne

om

problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes

bibeskæftigelse

I. Indledning

1. På statsrevisormødet den 17. november 1999

blev jeg anmodet om i et notat at redegøre for dommernes

biindtægter, og for hvilke tiltag Finansministeriets publikation

»Statsansattes biindtægter« ville give

Højesteretspræsidenten og Domstolsstyrelsen anledning til.

2. Finansministeriets publikation vedrører samtlige

dommeres bibeskæftigelse i 1997. Det fremgår af publikationen, at

højesteretsdommerne i gennemsnit i 1997 havde indtægter ved

bijob, der svarede til 95% af lønnen i hovedstillingen. For

præsidenter, landsdommere, retsformænd og byretsdommere udgjorde

de gennemsnitlige indtægter ved bijob henholdsvis 34%, 24%, 30% og 13%

af lønnen i hovedstillingen. Da det især er

højesteretsdommerne, der har meget store biindtægter, har jeg

koncentreret min undersøgelse herom. Til brug for udarbejdelsen af

notatet har jeg gennemgået oversigten over højesteretsdommernes

indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse i 1999, der er

offentligjort på domstolenes hjemmeside på Internettet.

Oversigten omfatter også hverv, der ikke har medført

indtægt i 1999, men som senere eventuelt kan medføre en

indtægt.

Endvidere har jeg brevvekslet med både

Højesterets præsident og med Domstolsstyrelsen.

II. Højesteretsdommernes bijob

3. Efter retsplejelovens § 47 må en dommer kun

med tilladelse af Præsidentrådet, der består af

præsidenterne for de kollegiale retter, have fast indtægtsgivende

beskæftigelse ved siden af hovedstillingen. I maj 2000 har

Præsidentrådet på Internettet offentliggjort en

redegørelse for indberetningerne om dommeres indtægtsgivende

bibeskæftigelse i 1999. Det fremgår af redegørelsen, at

Præsidentrådet efter Rådets praksis ikke skal give

tilladelse til hverv, der ifølge lovgivningen skal indehaves af

dommere eller jurister, der opfylder betingelserne for at blive udnævnt

til dommer. Det er derfor kun en mindre del af dommernes samlede

bibeskæftigelse, Præsidentrådet giver tilladelse til.

Præsidentrådet vil senere udsende et notat om

sin konkrete praksis ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

fast indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Det er ikke Præsidentrådet, der foretager

udpegning af dommere til de enkelte hverv. I det omfang henvendelsen ikke kan

rettes direkte til de enkelte dommere, foretages udpegningen til hvervet af

vedkommende retspræsident eller for så vidt angår

byretsdommere ofte af Dommerforeningen.

4. Efter retsplejelovens § 47a skal en dommer hvert

år inden den 1. februar afgive indberetning til vedkommende

præsident om de indtægtsgivende hverv, som den

pågældende i det forudgående kalenderår har varetaget

ved siden af hovedstillingen. Denne regel indførtes ved lov nr. 402 af

26. juni 1998, der trådte i kraft 1. juli 1999. I år er det

således første gang, der indgives de nævnte

indberetninger. Indberetningerne skal indeholde oplysning om hvervets art og

hvervgiveren, dog ikke i voldgiftssager. I disse sager oplyses navnene

på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt

hvorledes dommeren er udpeget. Disse oplysninger er undergivet aktindsigt.

Dommerne skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte

hverv. Retspræsidenterne har valgt at offentliggøre

oplysningerne på Domstolenes hjemmeside på Internettet.

Det fremgår af de offentliggjorte oplysninger, at

antallet af bijob for dommere i Højesteret udgjorde 525 i 1999. Heraf

vedrørte 229 voldgift og 178 vedrørte faglig voldgift, dvs. at

voldgiftssagerne udgør ca. 88% af det samlede antal bijob. Af de

resterende 118 bijob er 47 bijob inden for undervisning og

forfattervirksomhed, og 47 bijob er offentlige hverv. De sidste 24 bijob

fordeler sig på 10 bijob i fondsbestyrelser, 9 bijob i offentlig

godkendte private klagenævn og 5 andre bijob.

De 525 bijob er meget skævt fordelt mellem dommerne.

Den højesteretsdommer, der har flest bijob, har 101;

højesteretsdommeren med færrest bijob har 2.

Højesteretsdommerne havde i 1999 i gennemsnit ca. 25 bijob.

Som oven for nævnt omfatter oversigten også

bijob, der ikke har medført indtægter i 1999.

III. Højesteretspræsidentens redegørelse

5. Højesteretspræsidenten har ud fra de ikke

offentligt tilgængelige oplysninger om højesteretsdommernes

indtægter ved bibeskæftigelse udarbejdet en sammenfatning

vedrørende højesteretsdommernes biindtægter i 1999.

Biindtægterne udgjorde i 1999 80% af lønnen i

hovedstillingen, dvs. forholdsvis lidt mindre end i 1997.

De samlede indtægter ved højesteretsdommernes

bijob fremgår af nedenstående oversigt. På baggrund af de

offentligt tilgængelige oplysninger om antallet af bijob, jf. pkt. 4,

har Rigsrevisionen foretaget en beregning af de gennemsnitlige indtæger

pr. bijob i 1999.

Højesteretsdommernes biindtægter i 1999

Samlet indtægt

Gennemsnit

pr. bijob

Afrundede beløb i kr.

Særlige domstole

940.000

59.000

Offentlige råd og nævn

1.790.000

69.000

Lovforberedende udvalg

520.000

105.000

Offentligt godkendte private klagenævn

1.120.000

125.000

Voldgift bygge/anlæg

790.000

5.100

Faglige voldgifter

1.030.000

5.800

Almindelige voldgifter

2.520.000

34.000

Undervisnings/forfattervirksomhed

1.640.000

36.000

Fondsbestyrelser

490.000

62.000

Andet

260.000

51.000

I alt

11.110.000

21.000

Det kan udledes af oversigten, at ca. 30% af de samlede

indtægter ved bibeskæftigelse vedrører offentlige hverv,

dvs. deltagelse i lovforberedende arbejde og i offentlige råd og

nævn samt som formand og næstformænd i Arbejdsretten og som

formand i Den Særlige Klageret. Vederlæggelsen af disse hverv

afhænger som udgangspunkt af timeforbruget ganget med timesats.

Ca. 39% af højesteretsdommernes biindtægter

stammer fra deltagelse i voldgiftssager, både almindelige

voldgiftssager, faglige voldgifter og sager ved Voldgiftsretterne for Bygge-

og Anlægsvirksomhed.

Ca. 15% af biindtægterne vedrører

undervisnings- og forfattervirksomhed. Indtægterne som censorer er

medregnet i denne kategori. Ca. 10% angår offentligt godkendte private

klagenævn.

Det fremgår af oversigten, at der er meget store

forskelle i den gennemsnitlige aflønning af bijobbene.

6. Højesteretspræsidenten har oplyst, at en

afgørende forudsætning for adgangen til bibeskæftigelse

er, at denne ikke giver anledning til habilitetsmæssige problemer.

Hermed sigtes navnlig til, om enkelte dommere i kraft af

bibeskæftigelsen har en sådan tilknytning til personer eller

interesser uden for Højesteret, at det kan rejse tvivl om deres

uvildige varetagelse af dommerhvervet. Her tænkes bl.a. på, om

enkelte dommere har en sådan forbindelse til bestemte advokater eller

advokatkontorer, at det må give anledning til betænkeligheder.

Højesteretspræsidentens gennemgang af indberetningerne for 1999

giver ham ikke belæg for en sådan antagelse, heller ikke for

så vidt angår de dommere, som har haft mange voldgiftssager. Den

igangværende koncentration i de store advokatfirmaer giver ham ikke

anledning til at ændre denne vurdering.

7. Højesteretspræsidenten finder ikke, at

dommernes varetagelse af bijob har haft negativ indflydelse på arbejdet

i Højesteret. Dette begrundes med, at sagstilgangen har været

jævnt stigende i perioden 1991-1999. Dette gælder også for

de civile ankesager, som arbejdsmæssigt er de tungeste. Også

antallet af trufne afgørelser i de civile ankesager er steget

gennemsnitligt gennem de seneste 8 år. Fra 1998 til 1999 var stigningen

19%.

8. Det er Højesteretspræsidentens vurdering

ud fra sin erfaring fra arbejdet i Højesteret, at der ikke ved

omlægning af arbejdet kan opnås en væsentlig

forøgelse af produktiviteten, da dette vil indebære en betydelig

risiko for kvaliteten af arbejdet. Højesteret træffer som sidste

instans afgørelser i ofte komplicerede og betydningsfulde sager.

Derfor sætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn

grænser for mulighederne for produktivitetsforøgelser. Der kan

dog ikke gives nogen nærmere »dokumentation« for dette.

9. Efter Højesteretspræsidentens opfattelse

giver indberetningerne ikke grundlag for et generelt forbud mod, at dommerne

har bibeskæftigelse. Højesteretspræsidenten er endvidere

af den opfattelse, at indberetningsordningen har tjent sit formål ved

at give offentligheden indsigt i dommernes bibeskæftigelse.

IV. Højesteretsdommernes initiativer

10. Højesteretspræsidenten finder

således ikke, at nogen af højesteretsdommerne er inhabile, at

bijobbene har haft negativ indflydelse på dommernes varetagelse af

arbejdet i Højesteret, eller at det er muligt at forøge

produktiviteten.

Højesterets dommere er opmærksomme på,

at den kritik, der har været i forbindelse med offentliggørelsen

af indberetningerne, vil kunne have skadelige virkninger for

Højesterets omdømme. Højesterets dommere vil derfor tage

en række initiativer med henblik på, at en række af de

bijob, der i dag varetages af højesteretsdommere, overføres til

dommere i landsretterne og byretterne, og at de resterende bijob fordeles

mere jævnt. Højesterets præsident nævner

følgende initiativer:

Når et hverv som dommer i Arbejdsretten bliver ledigt, vil

højesteretsdommerne søge udvirket, at andre end

højesteretsdommere inkluderes i kredsen af dommere i Arbejdsretten.

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening har i marts 2000

givet udtryk for, at Arbejdsrettens formandskab også fremover

udgøres af dommere i Højesteret, for at Arbejdsrettens position

og omdømme på arbejdsmarkedet ikke svækkes.

Hovedorganisationerne håber på Højesterets

forståelse herfor og er indstillet på en drøftelse herom,

såfremt det ønskes fra Højesterets side.

Højesteretspræsidenten har oplyst, at spørgsmålet

vil blive taget op, når der bliver en stilling ledig i

Arbejdsretten.

Ved andre offentlige hverv vil man hver gang overveje, om hvervet

nødvendigvis bør varetages af en højesteretsdommer.

Tilsvarende overvejelser vil blive anvendt ved offentlige godkendte

private klagenævn.

Hvervet som opmand i faglige voldgifter er fordelt mellem en lang

række dommere, herunder 10 højesteretsdommere.

Højesteretsdommerne vil gerne medvirke til en ordning, hvorved

antallet af voldgiftssager, der samles hos den enkelte dommer, ikke bliver

for stort.

Højesteret har i marts 2000 foreslået

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed at udvide antallet

af suppleanter, samt at disse udpeges blandt dommere fra andre retter end

Højesteret. Voldgiftsnævnet har svaret, at man er indstillet

på at udvide antallet af suppleanter med 4. Voldgiftsnævnet har

anmodet By- og Boligministeriet om, at Statutten for Voldgiftsnævnet

blev ændret så at antallet af suppleanter blev øget fra 7

til 11, hvilket By- og Boligministeriet har godkendt i maj 2000.

Højesteret vil drøfte med Advokatrådet og andre,

om der er mulighed for, at hvervet som formand i de almindelige

voldgiftssager fordeles mellem flere dommere.

Højesteret vil undersøge mulighederne for, at der i

videre omfang end tidligere lægges vægt på antallet af

anvendte timer ved beregning af honorarer i voldgiftssager.

11. Højesteretspræsidenten anfører, at

det i den offentlige debat har været fremført, at det

principielt mest korrekte var, at højesteretsdommerne mod en passende

lønforhøjelse ikke havde bibeskæftigelse eller i hvert

fald ikke i privat regi. Højesteret vil ikke på forhånd

være afvisende for tanken om en mere grundlæggende reform, men

Højesteret vil ikke selv tage initiativ eller komme med et udspil til

en sådan reform.

V. Domstolsstyrelsens reaktion

12. Domstolsstyrelsen har oplyst, at man ikke har nogen

kompetence i relation til dommeres bierhverv og biindtægter. Bliver

Domstolsstyrelsen imidlertid, som led i sit almindelige virke,

opmærksom på, at en dommer har problemer med varetagelsen af sit

embede, har Domstolsstyrelsen mulighed for at henlede den

pågældende retspræsidents opmærksomhed på

sagen.

Der er iværksat en budgetanalyse på

domstolsområdet, hvori også indgår arbejdstidsanvendelsen

ved retterne. Domstolsstyrelsen vil, når budgetanalysen foreligger,

vurdere, om der er grundlag for at iværksætte initiativer.

Jeg finder det positivt, at der er iværksat en

budgetanalyse, idet jeg betragter opgørelser af arbejdstidsanvendelse

som et nødvendigt element, når der fastsættes meningsfulde

mål og resultater, og når man skal vurdere målopfyldelse,

produktivitet og effektivitet.

Domstolsstyrelsen har ikke haft bemærkninger til

udtalelserne i Højesteretspræsidentens redegørelse til

Rigsrevisionen.

VI. Afsluttende bemærkninger

13. I lovforarbejderne, der førte til

domstolsreformen, herunder domstolsudvalgets betænkning, blev det

fastslået, at det ikke skulle forbydes dommere at have

bibeskæftigelse, men at der i stedet skulle indføres en ordning,

så visse oplysninger om bibeskæftigelsen skulle være

offentligt tilgængelige. Denne ordning har synliggjort, at omfanget af

især højesteretsdommernes bibeskæftigelse er meget

stort.

14. Jeg har noteret, at Højesterets dommere vil

tage initiativ til, at en del af deres bibeskæftigelse overføres

til dommere i landsretterne og byretterne, og at de øvrige bijob

fordeles mere jævnt. Endvidere har jeg noteret, at bevæggrunden

til disse initiativer er, at Højesterets dommere er opmærksomme

på, at den kritik, der har været i forbindelse med

offentliggørelsen af indberetningerne, vil kunne have skadelige

virkninger for Højesterets omdømme, selv om der ikke efter

Højesteretspræsidentens opfattelse er grundlag for dette.

15. Jeg forstår de skitserede initiativer, så

der også efter gennemførelsen vil være et betydeligt antal

bijob, der vil blive varetaget af dommerne i Højesteret.

16. Jeg har noteret mig, at

Højesteretspræsidenten oplyser, at en afgørende

forudsætning for adgangen til bibeskæftigelse er, at denne ikke

giver anledning til habilitetsmæssige problemer.

Højesteretspræsidentens gennemgang af

indberetningerne for 1999 har ikke givet denne belæg for, at dette

skulle være tilfældet.

Højesteretspræsidenten finder desuden ikke,

at dommernes varetagelse af bijob har haft negativ indflydelse på

arbejdet i Højesteret.

Med hensyn til spørgsmålet om mulighederne

for at forøge produktiviteten i Højesteret vurderer

Højesteretspræsidenten, at grundlæggende

retssikkerhedsmæssige hensyn sætter grænser for

mulighederne for produktivitetsforøgelser.

Jeg kan konstatere, at på den ene side kan

højesteretsdommerne efter egen vurdering varetage et betragteligt

antal bijob uden problemer, mens Højesteretspræsidenten på

den anden side, når der spørges til mulighederne for

produktivitetsforbedringer, henviser til at de er begrænsede af hensyn

til retssikkerheden.

17. Højesterets præsident giver udtryk for,

at indberetningsordningen i henhold til Retsplejelovens § 47a har tjent

sit formål ved at give offentligheden indsigt i dommernes

bibeskæftigelse.

Jeg er enig heri. Jeg har dog bemærket, at

vurderingen af bijob kun sker blandt dommerne selv eller deres

præsidenter, og jeg finder, at indberetningsordningen, i det omfang der

fortsat skal være mulighed for bijob, også bør

indebære, at bibeskæftigelsen vurderes eksternt. Den eksterne

vurdering kunne udføres af Domstolsstyrelsen, hvis opgave det

ifølge loven bl.a. er at sørge for en forsvarlig og

hensigtsmæssig drift af domstolene.

Særligt vedrørende voldgiftssager finder jeg

det vigtigt, at der snarest tages et initiativ. Et af de væsentligste

incitamenter til at ønske voldgiftsbehandling af en tvist er, at sagen

kan behandles hurtigere af en voldgift. Det er derfor særligt uheldigt,

at dommerne modtager honorar for at medvirke i voldgifter, der konkurrerer

med retterne, samtidig med at ventetiden ved retterne er lang. Det bør

overvejes om og i givet fald i hvilket omfang hverv som voldgiftsdommere kan

varetages af dommere i lands- eller byretter, ligesom det i denne

sammenhæng forekommer naturligt at pege på, at voldgiftssager

kunne varetages i privat regi, eventuelt af advokater eller tidligere

dommere.

18. Det er min opfattelse, at Højesteret og

højesteretsdommernes omdømme bør være hævet

over enhver tvivl. Jeg finder derfor, at hensynet til bredere

habilitetsmæssige og retssikkerhedsmæssige hensyn, herunder

Højesterets og højesteretsdommernes omdømme, bør

føre til ophør af bibeskæftigelse, som ikke

vedrører det offentliges helt særlige interesser eller

undervisnings- og forfattervirksomhed. Der kan her være tale om

eksempelvis bijob i råd og nævn, hvor særlige

samfundsmæssige hensyn efter lovgivningsmagtens vurdering taler for, at

højesteretsdommere bør udpegets frem for andre dommere.

Henrik Otbo

Lignende dokumenter