Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2002 af ministeren
for fødevarer, landbrug og
fiskeri (Mariann Fischer Boel)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den internationale traktat
om
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Rom
den 6. juni 2002 undertegnede internationale traktat om plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug, dog med territorialt forbehold
for Færøerne og Grønland.
Indholdsfortegnelse
1.
Traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug
Præambel
Del I.
Indledning
Del II.
Almindelige bestemmelser
Del III.
Jordbrugerens rettigheder
Del IV.
Det multilateriale system for adgang til plantegenetiske ressourcer og
deling af fordele.
Del V.
Støttebestemmelser
Del VI.
Finansielle bestemmelser
Del VII.
Læs alt
Institutionelle bestemmelser
Bilag I.
Liste over afgrøder omfattet af det multilateriale system
Bilag II.
Del I. Voldgift og Del II. Forligsbehandling.
Traktaten om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
er vedlagt som bilag.
2.
Bemærkninger til forslaget
A.
Traktatens forhistorie og vedtagelse
B.
Danmarks ratifikation med territorialt forbehold for Færøerne
og Grønland
C.
Traktatens indhold
Bemærkninger til forslaget
A. Traktatens forhistorie og vedtagelse
Vedtagelsen af Biodiversitetskonventionen i 1993
medførte et behov for en revision af FAO’s overenskomst om
plantegenetiske ressourcer. På baggrund af forhandlingerne siden 1993
blev den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug vedtaget den 3. november 2001 på
FAO’s konference i Rom, herunder af Danmark, Fællesskabet og
Fællesskabets øvrige medlemsstater. Traktaten skal erstatte
FAO’s overenskomst om plantegenetiske ressourcer.
Traktaten blev åben for undertegnelse den 3.
november 2001 og var åben for undertegnelse frem til 4. november 2002.
Danmark, Fællesskabet og Fællesskabets øvrige
medlemsstater undertegnede traktaten den 6. juni 2002.
Traktaten træder i kraft 90 dage efter datoen for
deponering af det 40. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, forudsat at mindst 20 ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter er deponeret af medlemmer
af FAO.
Henstilling fra Kommissionen til Rådet om EF’s
deltagelse i forhandlingerne i FAO om revisionen af den internationale
overenskomst om plantegenetiske ressourcer (SEK(1998)2207) blev forelagt
Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 16. april 1999.
Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. marts
1999.
Forberedelse af forhandlingerne i FAO om revision af den
Internationale Overenskomst om Plantegenetiske Ressourcer for
Fødevarer og Landbrug blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17.
marts 2000 (orientering) i forbindelse med rådsmødet den 20.
21. marts 2000.
Forslaget om undertegnelse af den internationale traktat
blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002 (orientering) i
forbindelse med rådsmødet den 27. maj 2002.
B. Danmarks ratifikation med forbehold for Færøerne og
Grønland
Der er tale om en traktat med blandet kompetence mellem
medlemsstaterne og Fællesskabet, hvorfor traktaten skal undertegnes og
ratificeres af både Fællesskabet og Danmark. Det er hensigten, at
traktaten skal ratificeres samtidig af Fællesskabet og samtlige
medlemsstater.
Ved ratifikationen påtager Danmark sig en
folkeretlig forpligtelse til at opfylde de i traktaten indeholdte
bestemmelser. Traktaten indeholder alene rammebestemmelser.
Udmøntningen af bestemmelserne vil blive fastlagt af traktatens
styrende organ (Governing Body) efter, at traktaten er trådt i
kraft.
Det er traktatens styrende organ (Governing Body), som
skal arbejde for traktatens fulde implementering. Det styrende organ, som
består af de kontraherende parter, skal træffe afgørelser
ved konsensus. Danmarks og Fællesskabets ratifikation har derfor
betydning for medindflydelse på udmøntningen af traktatens
indhold.
Spørgsmålet om Danmarks ratifikation har
været forelagt Finansministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet,
Forbrugerrådet, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug,
Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Økologisk
Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, De Samvirkende Danske
Frøavlerforeninger, Brancheudvalget for Frø,
Skovdyrkerforeningerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, DAKOFO,
Den Lokale Andel, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, Foreningen af
danske Planteforædlere, Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og
Havefrø, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Landbrugets
Kartoffelfond, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Forslaget skønnes ikke at have direkte
lovgivningsmæssige konsekvenser.Tiltrædelse af forslaget til
folketingsbeslutning indebærer alene, at Folketinget giver sit samtykke
til, at Danmark ratificerer traktaten og dermed binder sig juridisk til at
sørge for, at danske love, forskrifter og procedurer opfylder de
forpligtelser, som påhviler Danmark i henhold til traktaten. Når
traktaten er trådt i kraft, vil det styrende organ (Governing Body)
kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Forslaget skønnes ikke direkte at have
økonomiske konsekvenser for staten. Når traktaten er trådt
i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis
kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinansielle
konsekvenser, som måtte opstå på et senere tidspunkt
vurderes at være begrænsede og vurderes at kunne afholdes inden
for Fødevareministeriets ramme.
Forslaget vil indebære administrative konsekvenser
for Fødevareministeriet i kraft af deltagelse i traktatens styrende
organ. Disse udgifter vil blive dækket inden for rammerne af
Fødevareministeriets budget.
Forslaget skønnes ikke at få
økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller
amtskommuner.
Forslaget skønnes ikke at få
erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget skønnes ikke at få
miljømæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at alle
beslutninger i det styrende organ skal træffes ved konsensus. Danmark
får således afgørende indflydelse på de
beslutninger, som skal træffes af det styrende organ, når
traktaten er trådt i kraft.
Den tekst, som Danmark skal ratificere, og hvortil
Folketingets samtykke med dette forslag til folketingsbeslutning søges
indhentet, er traktaten, som er vedlagt som bilag.
Ved Danmarks ratifikation af traktaten tages der
territorialt forbehold for Færøerne og Grønland, idet
Færøerne og Grønland efterfølgende kan anmode om,
at det territoriale forbehold ophæves.
C. Traktatens indhold
Traktatens formål er at få bevaret de
plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til
fødevarer og jordbrug.
Formålet er desuden at gøre disse
plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle de lande, der
tilslutter sig traktaten, igennem et multilateralt system.
Med traktaten indføres også, at de fordele,
brugerne får ved at udnytte de plantegenetiske ressourcer, skal deles
med de lande, der leverer ressourcerne.
Traktaten indeholder endvidere en anerkendelse af begrebet
»Farmers’ Rights« (jordbrugernes rettigheder), som er defineret i
henhold til FAO resolution 5/89. Begrebet omfatter en anerkendelse af
landmænds historiske bidrag i forbindelse med udvikling og bevaring af
plantegenetiske ressourcer, herunder at landmændenes bidrag også
gøres gældende ved deling af de nyttevirkninger, som måtte
opstå ved videreforædling.
Endelig indeholder traktaten en tilskyndelse til at
gennemføre den globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer (Global Plan of Action for the
Conservation and Sustainable Utilization of Plant Genetic Resources for Food
and Agriculture).
Traktatens omfang er på flere måder
begrænset. Principielt relateres traktaten til alle plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og landbrug, men traktatens multilaterale
system omfatter kun 64 angivne planteslægter/slægtsgrupper.
Endvidere må materiale, der modtages fra systemet, ikke bruges til
kemiske, farmaceutiske og/eller andre industriel
non-food/feed-anvendelse.
Traktaten er juridisk bindende, men indeholder kun rammer
for en gennemførelse af formålene. Gennemførelsen
foretages af det styrende organ, jf. ovenfor.
Bilag 1
Rådets afgørelse om undertegnelse på Det
Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 23. maj 2002 (OR. fr)
8399/1/02
REV 1 (da)
AGRI 95
FAO 10
RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Vedr.:
Rådets afgørelse om undertegnelse på Det
Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug
RÅDETS AFGØRELSE
af
om undertegnelse på Det Europæiske
Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og landbrug
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 175, stk. 1,
sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,1) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug på
verdensplan er afhængig af, at de plantegenetiske ressourcer bevares
til landbrugsforskning og avlsarbejde.
(2) Fællesskabet er medlem af De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO).
(3) Kommissionen, der i 1999 blev bemyndiget til at føre
forhandlinger på Fællesskabets vegne i overensstemmelse med
forhandlingsdirektiverne, og medlemsstaterne deltog i forhandlingerne om
revision af den internationale aftale om plantegenetiske ressourcer.
(4) Den deraf følgende internationale traktat om plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og landbrug blev vedtaget på FAO's
konference i Rom den 3. november 2001.
(5) I nævnte internationale traktat fastlægges der juridisk
bindende globale rammer for en bæredygtig bevaring af plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og landbrug og en multilateral ordning, der
kombinerer adgang for alle traktatens parter til sådanne ressourcer med
deling af kommercielle og andre fordele af udnyttelsen heraf.
(6) I medfør af nævnte internationale traktats
artikel 25 er den fra 3. november 2001 til
4. november 2002 åben for undertegnelse for alle medlemmer af
FAO og stater, der ikke er medlemmer af FAO, men som er medlemmer af De
Forenede Nationer eller et af FN's særagenturer eller Det
Internationale Atomenergiagentur.
(7) Bevaring af og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer
til landbrugsforskning og avlsarbejde spiller en vigtig rolle for udviklingen
af landbrugsproduktionen i landdistrikterne og for bevaring af den biologiske
mangfoldighed inden for landbruget.
(8) Den adgang til plantegenetiske ressourcer, som nævnte
internationale traktat befordrer, bør kunne fremme den tekniske
udvikling inden for landbruget i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 33.
(9) Efter EF-traktatens artikel 174 skal Fællesskabets politik
på miljøområdet bidrage til bevarelse og beskyttelse af
miljøkvaliteten. De foranstaltninger til bevaring af den biologiske
mangfoldighed, der er fastsat i nævnte internationale traktat, vil
bidrage til at gennemføre dette mål.
(10) Ved afgørelse 93/626/EØF2)2) indgik Fællesskabet
konventionen om den biologiske mangfoldighed under De Forenede Nationers
miljøprograms auspicier. Foranstaltningerne i den internationale
traktat til bevaring af den biologiske mangfoldighed inden for landbruget vil
fremme konventionens mål.
(11) Fællesskabets og medlemsstaternes blandede beføjelser
i sammenhæng med enhedsprincippet om Fællesskabets internationale
repræsentation taler for en tidlig fælles og samtidig
undertegnelse af nævnte internationale traktat, uden at dette
berører Fællesskabets og dets medlemsstaters senere deponering
af de respektive ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter.
(12) Fællesskabet bør derfor senest den 4. november 2002
undertegne nævnte internationale traktat med forbehold af dens
indgåelse -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de
personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til at
undertegne den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og landbrug med forbehold af dens indgåelse.
Traktaten er vedlagt denne afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
____________
OVERSÆTTELSE
RESSOURCER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
PRÆAMBEL
DE KONTRAHERENDE PARTER,
DER ER OVERBEVISTE om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer
og jordbrug har en speciel karakter og kræver særlige
løsninger som følge af deres særlige egenskaber og de
særlige problemer, der er knyttet til dem,
DER ER DYBT BEKYMREDE over den fortsatte erosion af disse ressourcer,
DER ER BEVIDSTE om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug er af fælles interesse for alle lande, idet alle lande i
høj grad er afhængige af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, som har oprindelse andetsteds,
DER ERKENDER, at bevaring af, undersøgelse af, indsamling,
karakterisering og evaluering af samt indsamling af dokumentation om
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug er af
afgørende betydning for opnåelsen af målene i
Rom-erklæringen om verdens fødevareforsyningssikkerhed og i
handlingsplanen vedtaget på det globale fødevaretopmøde
samt for den bæredygtige udvikling af jordbruget til fordel for
nuværende og fremtidige generationer, og at der er et presserende behov
for at forbedre udviklingslandenes og landene med overgangsøkonomiers
evne til at påtage sig disse opgaver,
DER BEMÆRKER, at den globale handlingsplan for bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug er en internationalt godkendt referenceramme for
sådanne aktiviteter,
DER ENDVIDERE ANERKENDER, at plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug er det råstof, uden hvilket der ikke kan
opnås en genetisk forbedring af afgrøder, enten dette sker ved
forædlingsarbejde udført af jordbrugere, traditionel
planteforædling eller moderne bioteknologier, og at disse ressourcer
har afgørende betydning for tilpasningen til uforudsigelige
miljøændringer og ændringer i menneskets behov,
DER BEKRÆFTER, at de tidligere, nuværende og fremtidige bidrag
til bevaring, forbedring og tilrådighedsstillelse af disse ressourcer,
der ydes af jordbrugere i alle egne i verden, især i oprindelses- og
diversitetscentre, er grundlaget for jordbrugernes rettigheder,
DER LIGELEDES BEKRÆFTER, at den ved denne traktat anerkendte ret til
at bevare, anvende, udveksle og sælge udsæd af egen avl og andet
formeringsmateriale samt deltage dels i beslutningerne om udnyttelsen af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, dels i en
rimelig og retfærdig deling af fordelene ved denne udnyttelse, er af
grundlæggende betydning for konkretiseringen af jordbrugernes
rettigheder samt promoveringen på nationalt og internationalt plan af
sådanne rettigheder,
DER ANERKENDER, at denne traktat og de øvrige relevante
internationale aftaler skal supplere hinanden for at sikre et
bæredygtigt jordbrug og fødevareforsyningssikkerheden,
DER BEKRÆFTER, at intet i denne traktat må fortolkes
således, at det på nogen måde medfører en
ændring af de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i
henhold til andre internationale aftaler,
DER ER AF DEN OPFATTELSE, at ovennævnte betragtning ikke har til
formål at skabe noget hierarki mellem traktaten og andre internationale
aftaler,
DER ER BEVIDSTE om, at spørgsmålene om forvaltning af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ligger i
krydsfeltet mellem landbrug, miljø og handel, og er overbeviste om, at
der er synergi mellem disse sektorer,
DER ER BEVIDSTE om deres forpligtelse over for nuværende og
fremtidige generationer til at bevare den globale mangfoldighed af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug,
DER ANERKENDER, at landene i udøvelsen af deres suveræne
rettigheder over deres plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug kan have gensidig fordel af, at der indføres et effektivt
multilateralt system, der dels letter adgangen til et udvalg af disse
ressourcer, som er fastlagt ved forhandling, dels sikrer en rimelig og
retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af
disse ressourcer,
DER ØNSKER at indgå en international aftale inden for
rammerne af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation,
i det følgende benævnt FAO, i henhold til artikel XIV i
FAO’s statutter,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
DEL I
INDLEDNING
ARTIKEL 1
Mål
1.1. Målene for denne traktat er dels bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, dels en rimelig og retfærdig deling af
fordelene ved udnyttelsen af disse ressourcer, i overensstemmelse med
konventionen om den biologiske mangfoldighed og med henblik på at
opnå et bæredygtigt jordbrug og
fødevareforsyningssikkerhed.
1.2. Disse mål vil blive nået ved at knytte en nær
forbindelse mellem på den ene side denne traktat og på den anden
side De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation og
konventionen om den biologiske mangfoldighed.
ARTIKEL 2
Definitioner
Med henblik på denne traktat defineres nedenstående udtryk som
angivet i denne artikel. Definitionerne dækker ikke international
varehandel.
»In situ-bevaring«: Bevaring af økosystemer og naturlige
levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af
arter i deres naturlige omgivelser og, for så vidt angår
domesticerede eller dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet
deres særlige egenskaber.
»Ex situ
-bevaring«: Bevaring af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug uden for deres naturlige levesteder.
»Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug«: Genetisk
materiale af planteoprindelse af aktuel eller potentiel værdi for
fødevarer og jordbrug.
»Genetisk materiale«: Materiale af planteoprindelse, herunder reproduktivt
og vegetativt formeringsmateriale, indeholdende funktionsdygtige
arveenheder.
»Sort«: En gruppering af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk
enhed af den lavest kendte rang, der kan defineres ved den reproducerbare
ekspression af gruppens særlige egenskaber og andre arvelige
egenskaber.
»Ex situ
-samling«: En samling plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, der bevares uden for deres naturlige
levesteder.
»Oprindelsescentrum«: Et geografisk område, hvor en domesticeret
eller vild planteart for første gang har udviklet sine særlige
egenskaber.
»En afgrødes diversitetscentrum«: Et geografisk område, der
rummer en stor genetisk mangfoldighed af afgrøden under in
situ-betingelser.
ARTIKEL 3
Anvendelsesområde
Traktaten vedrører plantegenetiske ressourcer for fødevarer
og jordbrug.
DEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 4
Almindelige forpligtelser
Hver kontraherende part skal sørge for, at dens love, forskrifter
og procedurer opfylder de forpligtelser, der påhviler den i henhold til
denne traktat.
ARTIKEL 5
Bevaring af, undersøgelse af, indsamling,
karakterisering og evaluering af samt indsamling af dokumentation om
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
5.1. Hver kontraherende part skal, eventuelt i samarbejde med andre
kontraherende parter, og så vidt den nationale lovgivning tillader det,
fremme en integreret tilgang til undersøgelse af samt bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, og skal efter omstændighederne
især:
a) opgøre og registrere de plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug under hensyntagen til tilstanden og variationen
i de eksisterende populationer, inklusive de plantegenetiske ressourcer med
potentiel nytteværdi, og om muligt evaluere de risici, ressourcerne er
udsat for;
b) fremme indsamlingen af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug samt af relevante oplysninger om plantegenetiske
ressourcer, der er truet eller har potentiel nytteværdi;
c) efter omstændighederne fremme eller støtte
jordbrugernes og lokalsamfundenes indsats for at forvalte deres
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug og bevare disse
på bedriften;
d) fremme in situ-bevaringen af beslægtede vilde arter og
vilde arter beregnet til fødevareindustrien, herunder i beskyttede
områder, ved at støtte bl.a. indsatsen fra lokalsamfundenes og
de oprindelige samfunds side;
e) samarbejde med henblik på at fremme dels indførelsen af
et effektivt og bæredygtigt system for ex situ-bevaring under
behørig hensyntagen til nødvendigheden af en passende
dokumentation, karakterisering, regenerering og evaluering, dels udviklingen
og overførslen af de hertil egnede teknologier for at forbedre den
bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug;
f) overvåge opretholdelsen af levedygtigheden, variationsgraden
og den genetiske integritet af samlingerne af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug.
5.2. De kontraherende parter træffer i påkommende
tilfælde foranstaltninger til at begrænse eller om muligt fjerne
trusler mod plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug.
ARTIKEL 6
Bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske
ressourcer
6.1. De kontraherende parter udarbejder og opretholder politikker og
retlige foranstaltninger, der er egnede til at fremme en bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug.
6.2. Den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug kan omfatte bl.a. følgende
foranstaltninger:
a) udarbejdelse af rimelige landbrugspolitikker, der alt efter
omstændighederne fremmer indførelsen og opretholdelsen af
forskelligartede landbrugssystemer, som letter den bæredygtige
udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i jordbruget og af de
øvrige naturressourcer;
b) styrkelse af forskning, der kan fremme og bevare den biologiske
mangfoldighed ved at maksimere den intra- og interspecifikke variation til
fordel for jordbrugerne, især dem, der skaber og anvender deres egne
sorter og følger økologiske principper for at opretholde
jordens frugtbarhed og bekæmpe sygdom, ukrudt og skadedyr;
c) efter omstændighederne fremme planteavl, der med jordbrugernes
deltagelse, især i udviklingslandene, kan styrke muligheden for at
udvikle sorter, der er særligt tilpasset de forskellige sociale,
økonomiske og økologiske vilkår, herunder i marginale
områder;
d) udvidelse af den genetiske base af afgrøder og
forøgelse af mangfoldigheden af det genetiske materiale, der stilles
til jordbrugernes rådighed;
e) efter omstændighederne fremme af en udvidet anvendelse af
lokale eller lokalt tilpassede afgrøder, sorter og underudnyttede
arter;
f) eventuel tilskyndelse til en større udnyttelse af
mangfoldigheden af sorter og arter i forvaltningen, bevaringen og den
bæredygtige udnyttelse af afgrøder på bedriften og
skabelse af tætte bånd mellem planteforædling og
landbrugsudvikling med henblik på at mindske afgrødernes
sårbarhed og den genetiske erosion og at fremme en forøgelse
på verdensplan af fødevareproduktionen, der er forenelig med en
bæredygtig udvikling;
g) overvågning og eventuel justering af avlsstrategierne og
forskrifterne vedrørende markedsføring af sorter og
distribution af frø.
ARTIKEL 7
Nationale forpligtelser og internationalt
samarbejde
7.1. Hver kontraherende part indarbejder alt efter
omstændighederne de i artikel 5 og 6 omhandlede aktiviteter i sine
politikker og programmer for landbrugs- og landdistriktsudvikling og
samarbejder enten direkte eller gennem FAO og andre kompetente internationale
organisationer med de øvrige kontraherende parter om at bevare og
sikre en bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug.
7.2. Det internationale samarbejde har især til
formål:
a) at sætte udviklingslandene og landene med en
overgangsøkonomi i stand til eller at forbedre deres muligheder for
bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug;
b) at styrke den internationale indsats for at fremme bevaring,
evaluering, indsamling af dokumentation, genetisk forbedring, planteavl,
fremavl samt i henhold til del IV deling af, adgang til og udveksling af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt relevant
information og teknologi;
c) at opretholde og styrke de institutionelle ordninger, der er
omhandlet i del V;
d) at gennemføre den finansieringsstrategi, der er omhandlet i
artikel 18.
ARTIKEL 8
Teknisk bistand
De kontraherende parter er enige om at fremme den tekniske bistand til
kontraherende parter, især dem, der er udviklingslande eller lande med
overgangsøkonomier, enten bilateralt eller gennem de relevante
internationale organisationer med henblik på at fremme
gennemførelsen af denne traktat.
DEL III
JORDBRUGERNES RETTIGHEDER
ARTIKEL 9
Jordbrugernes rettigheder
9.1. De kontraherende parter anerkender det meget store bidrag,
lokalsamfundene og de oprindelige samfund samt jordbrugerne i alle egne af
verden, især i oprindelsescentrummer og afgrøders
diversitetscentre, har ydet og fortsat vil yde til bevaring og udnyttelse af
de plantegenetiske ressourcer, som udgør grundlaget for
fødevare- og landbrugsproduktionen overalt i verden.
9.2. De kontraherende parter er enige om, at ansvaret for
håndhævelsen af jordbrugernes rettigheder hvad angår
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug påhviler de
nationale regeringer. Hver kontraherende part bør ud fra sine behov og
prioriteter alt efter omstændighederne, og så vidt den nationale
lovgivning tillader det, træffe foranstaltninger til at beskytte og
fremme jordbrugernes rettigheder, herunder:
a) beskyttelse af den traditionelle viden, der har relevans i
forbindelse med plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug;
b) ret til at få rimelig del i de fordele, som opstår ved
udnyttelsen af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug;
c) ret til at deltage i beslutningerne på nationalt plan om
spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug.
9.3. Intet i denne artikel må fortolkes som en begrænsning
af de rettigheder, jordbrugerne eventuelt har til alt efter
omstændighederne at bevare, anvende, udveksle og sælge
udsæd af egen avl eller formeringsmateriale, jf. dog den nationale
lovgivning.
DEL IV
DET MULTILATERALE SYSTEM FOR ADGANG TIL PLANTEGENETISKE RESSOURCER OG DELING
AF FORDELE
ARTIKEL 10
Multilateralt system for adgang til plantegenetiske
ressourcer og deling af fordele
10.1. I deres forbindelser med andre lande anerkender de kontraherende
parter landenes suveræne ret til deres egne plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug, herunder de nationale regeringers ret til
under hensyntagen til national lovgivning at bestemme over adgangen til disse
ressourcer.
10.2. Under udøvelsen af deres suveræne rettigheder er de
kontraherende parter enige om at indføre et omkostningseffektivt,
effektivt og gennemsigtigt multilateralt system, dels for at fremme adgangen
til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, dels for at
sikre en rimelig og retfærdig deling af de fordele, som opstår
ved udnyttelsen af disse ressourcer, med udgangspunkt i et krav om
komplementaritet og gensidig styrkelse.
ARTIKEL 11
Det multilaterale systems dækning
11.1. For at opnå de i artikel 1 fastsatte mål, nemlig
bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug samt rimelig og retfærdig deling af de
fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, skal det
multilaterale system omfatte de plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, der ud fra kriterierne
»fødevareforsyningssikkerhed« og »indbyrdes afhængighed« er
anført i bilag I.
11.2. Det multilaterale system som omhandlet i artikel 11.1 omfatter
samtlige de i bilag I anførte plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, som forvaltes og kontrolleres af de
kontraherende parter, og som er offentlig ejendom. For at opnå en
så fuldstændig dækning som muligt opfordrer de
kontraherende parter alle øvrige indehavere af de i bilag I
anførte plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
til at inkludere disse plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug i det multilaterale system.
11.3. De kontraherende parter er endvidere enige om at træffe
alle egnede foranstaltninger til at tilskynde de fysiske og juridiske
personer, der hører under deres respektive myndighedsområder, og
som er indehavere af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug, som er anført i bilag I, til at integrere sådanne
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug i det
multilaterale system.
11.4. Senest to år efter traktatens ikrafttrædelse skal det
styrende organ evaluere de fremskridt, der er opnået med hensyn til
integreringen af de i artikel 11.3 omhandlede plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug i det multilaterale system. Efter denne
evaluering skal det styrende organ bestemme, om adgangen til de
plantegenetiske ressourcer fortsat skal lettes for de fysiske og juridiske
personer, der er nævnt i artikel 11.3, og som ikke har integreret de
pågældende plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug i det multilaterale system, eller træffe sådanne andre
foranstaltninger, der skønnes hensigtsmæssige.
11.5. Det multilaterale system omfatter ligeledes de i bilag I
anførte plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug,
der findes i ex situ-samlingerne hos de internationale
jordbrugsforskningscentre under Den Rådgivende Gruppe for International
Jordbrugsforskning (CGIAR), jf. artikel 15.1, litra a), og hos andre
internationale institutioner, jf. artikel 15.5.
ARTIKEL 12
Lettere adgang til plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug inden for det multilaterale system
12.1. De kontraherende parter er enige om, at den lettere adgang til
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug inden for det
multilaterale system, jf. artikel 11, skal foregå i henhold til
bestemmelserne i denne traktat.
12.2. De kontraherende parter er enige om at træffe de retlige og
andre egnede foranstaltninger, der er nødvendige for at give de
øvrige kontraherende parter denne lettere adgang gennem det
multilaterale system. Med henblik herpå gives denne adgang ligeledes de
fysiske og juridiske personer, der hører under en hvilken som helst
kontraherende parts myndighedsområde, jf. dog artikel 11.4.
12.3. Sådan adgang skal gives på følgende
betingelser:
a) Adgang skal alene gives, når formålet hermed er bevaring
og anvendelse med henblik på forskning, avl og fødevare- og
landbrugsuddannelse, forudsat at formålet ikke omfatter kemisk eller
farmaceutisk brug og/eller andre industrielle non-food/feed-anvendelser. Er
der tale om afgrøder med flere anvendelsesmuligheder (fødevarer
og non-food), afhænger dels deres integrering i det multilaterale
system, dels anvendelsen af ordningen med lettere adgang af
afgrødernes betydning for fødevareforsyningsikkerheden;
b) Adgang skal gives hurtigt, uden at det er nødvendigt at
følge de enkelte accessioner, og enten vederlagsfrit eller, hvis der
opkræves gebyr, således at gebyret ikke overstiger de få
omkostninger, der er involveret;
c) Alle disponible registrerede data (passport data) og, hvis
gældende lovgivning ikke er til hinder herfor, enhver anden disponibel
og ikke-fortrolig beskrivende oplysning i tilknytning hertil skal stilles til
rådighed sammen med de plantegenetiske ressourcer for fødevarer
og jordbrug;
d) Modtagerne kan ikke påberåbe sig nogen intellektuel
ejendomsrettighed eller anden rettighed, der begrænser den lettere
adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, eller
til disses genetiske dele eller komponenter, i den form hvori de er modtaget
fra det multilaterale system;
e) Adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug under udvikling, herunder materiale, der er under udvikling hos
jordbrugerne, gives i udviklingsperioden efter udviklernes skøn;
f) Adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre
ejendomsrettigheder, gives i henhold til relevante internationale aftaler og
nationale love;
g) Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, hvortil
der er givet adgang i henhold til det multilaterale system, og som bevares,
skal fortsat af modtagerne af disse plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug stilles til rådighed for det multilaterale
system i henhold til bestemmelserne i denne traktat;
h) De kontraherende parter er enige om, at der vil blive givet adgang
til in situ bevarede plantegenetiske ressourcer for fødevarer
og jordbrug i henhold til national lovgivning, eller, såfremt en
sådan lovgivning ikke findes, i henhold til de standarder, det styrende
organ måtte fastsætte, jf. dog de øvrige bestemmelser i
denne artikel.
12.4. Med henblik herpå skal den lettere adgang i henhold til
artikel 12.2 og 12.3 ovenfor gives i henhold til en af det styrende organ
vedtaget standardiseret materialeoverførselsaftale (MTA), som
indeholder de bestemmelser, der er fastsat i artikel 12.3 litra a), d) og g),
samt bestemmelserne om deling af fordele i artikel 13.2, litra d) ii) og de
øvrige relevante bestemmelser i denne traktat samt den bestemmelse,
hvorefter modtageren af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug skal kræve, at betingelserne i MTA skal gælde dels ved
overførsel af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug til en anden person eller enhed, dels ved eventuelle
efterfølgende overførsler af disse plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug.
12.5. De kontraherende parter skal sørge for, at deres
retssystem, i overensstemmelse med gældende jurisdiktion, giver
mulighed for at indgive klage i tilfælde af kontraktlige tvister i
forbindelse med sådanne MTA’er, idet de anerkender, at
forpligtelserne i henhold til MTA’erne alene påhviler parter i
disse.
12.6. I nødsituationer forårsaget af katastrofer, er de
kontraherende parter enige om at give lettere adgang til egnede
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug for i samarbejde
med nødhjælpskoordinatorerne at bidrage til genoprettelse af
landbrugssystemerne.
ARTIKEL 13
Deling af fordelene inden for det multilaterale system
13.1.
De kontraherende parter anerkender, at den lettere adgang til de
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, der indgår
i det multilaterale system, i sig selv udgør en væsentlig fordel
ved dette, og er enige om, at fordelene herved skal deles på en rimelig
og retfærdig måde i henhold til bestemmelserne i denne
artikel.
13.2.
De kontraherende parter er enige om, at de fordele, der opstår ved
udnyttelsen, også i kommercielt øjemed, af de plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug inden for det multilaterale
system skal deles rimeligt og retfærdigt under anvendelse af
følgende ordninger: udveksling af information, adgang til og
overførsel af teknologier, kapacitetsopbygning og deling af
markedsføringsfordelene under hensyntagen til de prioriterede
indsatsområder i den fremadskridende globale handlingsplan og under
ledelse af det styrende organ:
a)
Udveksling af information
De kontraherende parter er enige om at stille information
vedrørende de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug, der indgår i det multilaterale system, til rådighed,
herunder kataloger og opgørelser, oplysninger om teknologier og
resultater af teknisk, videnskabelig og samfundsøkonomisk forskning,
inklusive information om karakterisering, evaluering og anvendelse. Denne
information stilles, i den udstrækning den ikke er fortrolig, til
rådighed, medmindre dette er i strid med gældende ret, og for
så vidt det pågældende land har kapacitet til dette.
Informationen stilles til rådighed for samtlige kontraherende parter i
denne traktat gennem det i artikel 17 fastlagte informationssystem.
b)
Adgang til teknologier og overførsel af disse
i)
De kontraherende parter forpligter sig til at give adgang og/eller lette
adgangen til teknologier, der tager sigte på bevaring, karakterisering,
evaluering og udnyttelse af de plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale system. I
erkendelse af, at visse teknologier kun kan overføres gennem genetisk
materiale, giver og/eller letter de kontraherende parter adgangen til disse
teknologier og til det genetiske materiale, der indgår i det
multilaterale system, samt til de forbedrede sorter og det genetiske
materiale, der er udviklet under anvendelse af de plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale
system, jf. artikel 12. Adgangen til disse teknologier og forbedrede sorter
samt til det genetiske materiale gives og/eller lettes under iagttagelse af
gældende ejendomsrettigheder og love vedrørende adgangen, for
så vidt det pågældende land har kapacitet til dette.
ii)
Adgangen til teknologierne og overførslen af disse til lande,
især udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, sikres ved
en række foranstaltninger som f. eks. oprettelse og opretholdelse af og
deltagelse i afgrødebaserede temagrupper for udnyttelsen af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, alle former for
forsknings- og udviklingspartnerskaber og partnerskaber inden for rammerne af
kommercielle joint venture-selskaber, der har tilknytning til det modtagne
materiale, udvikling af menneskelige ressourcer og faktisk adgang til
forskningsfaciliteter.
iii)
Adgangen til og overførslen af de teknologier, som er omhandlet
under i) og ii) ovenfor, herunder teknologier, der er beskyttet af
intellektuelle ejendomsrettigheder, til de udviklingslande, der er
kontraherende parter, især de mindst udviklede lande samt lande med
overgangsøkonomier, gives og/eller lettes under rimelige vilkår,
der er så gunstige som muligt, især i tilfælde af
bevaringsteknologier samt teknologier bestemt for jordbrugerne i
udviklingslande, især de mindst udviklede lande og lande med
overgangsøkonomier, også, hvis der er enighed herom, under
koncessionelle og præferentielle betingelser, bl.a. gennem forsknings-
og udviklingspartnerskaber inden for det multilaterale system. Denne adgang
og overførsel sikres under betingelser, der dels giver en passende og
effektiv beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, dels
anerkender og respekterer disse.
c)
Kapacitetsopbygning
Under hensyntagen til behovene hos udviklingslande og lande med
overgangsøkonomier, således som disse behov kommer til udtryk i
landenes prioritering af kapacitetsopbygningen hvad angår
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug i deres
eventuelle planer og programmer vedrørende plantegenetiske ressourcer
for fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale
system, er de kontraherende parter enige om at give høj prioritet til
i) udarbejdelse og/eller styrkelse af programmer for videnskabelig og teknisk
grund- og videreuddannelse i bevaring og bæredygtig udnyttelse af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, ii) udvikling og
styrkelse af faciliteter til brug for bevaring og bæredygtig udnyttelse
af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, især i
udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, og iii) videnskabelig
forskning, helst og om muligt i udviklingslande og lande med
overgangsøkonomier, i samarbejde med institutionerne i disse lande,
samt udvikling af forskningskapaciteten på områder, hvor der er
behov for dette.
d)
Deling af monetære og andre fordele, som følger af
markedsføring
i)
Inden for rammerne af det multilaterale system er de kontraherende parter
enige om at træffe foranstaltninger til at opnå deling af de
fordele, som følger af markedsføring, idet parterne vil
involvere den private og den offentlige sektor i de i denne artikel
omhandlede aktiviteter gennem partnerskaber og samarbejde, herunder med den
private sektor i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, med
henblik på forskning og udvikling af teknologier.
ii)
De kontraherende parter er enige om, at den standardiserede
materialeoverførselsaftale (MTA), der er omhandlet i artikel 12.4,
skal indeholde en bestemmelse om, at en modtager, som markedsfører et
produkt, der er en plantegenetisk ressource for fødevarer og jordbrug,
og hvori indgår materiale, som nævnte modtager har fået
adgang til gennem det multilaterale system, til den i artikel 19.3, litra f),
omhandlede ordning skal betale en rimelig andel af fortjenesten ved
markedsføringen af dette produkt, medmindre produktet uden
begrænsninger er tilgængeligt for andre med henblik på
yderligere forskning og forædling, i hvilket tilfælde den
modtager, der foretager markedsføringen, skal tilskyndes til at
foretage betalingen.
Det styrende organ skal på sit første møde
fastlægge størrelsen af og formen og retningslinjerne for
betalingen i overensstemmelse med sædvanlig kommerciel praksis. Det
styrende organ kan beslutte at fastsætte forskellige beløb for
de forskellige kategorier af modtagere, som markedsfører sådanne
produkter; det styrende organ kan endvidere beslutte, at det er
nødvendigt at fritage mindre jordbrugere i udviklingslandene og
landene med overgangsøkonomier fra disse betalinger. Fra tid til anden
kan det styrende organ gennemgå størrelsen af betalingerne med
henblik på at opnå en rimelig og retfærdig deling af
fordelene, ligesom organet i en femårsperiode fra denne traktats
ikrafttrædelse kan vurdere, om bestemmelsen i MTA om obligatorisk
betaling også gælder for de tilfælde, hvor de
markedsførte produkter uden begrænsninger stilles til
rådighed for andre modtagere med henblik på yderligere forskning
og avl.
13.3.
De kontraherende parter er enige om, at de fordele, der opstår ved
udnyttelsen af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug, og som deles i henhold til det multilaterale system, først
og fremmest både direkte og indirekte skal tilflyde de jordbrugere i
alle lande, især udviklingslandene og landene med
overgangsøkonomier, som bevarer og sikrer en bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug.
13.4.
Det styrende organ skal på sit første møde overveje en
relevant politik og relevante kriterier i henhold til den aftalte
finansieringsstrategi, der er fastlagt i artikel 18, med henblik på at
yde specifik bistand til bevaring af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug i udviklingslande og lande med
overgangsøkonomier, der yder et væsentligt bidrag til
diversificeringen af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug inden for det multilaterale system, og/eller har særlige
behov.
13.5.
De kontraherende parter anerkender, at muligheden for fuldt ud at
gennemføre den globale handlingsplan, i særdeleshed i
udviklingslande og i lande med overgangsøkonomier, i høj grad
afhænger af den faktiske gennemførelse af denne artikel og af
den finansieringsstrategi, der er fastlagt i artikel 18.
13.6.
De kontraherende parter skal overveje foranstaltninger til en strategi for
frivillig udbyttedeling, efter hvilken de fødevareindustrier, der har
fordel af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, skal
bidrage til det multilaterale system.
DEL V
STØTTEELEMENTER
ARTIKEL 14
Den globale handlingsplan
I erkendelse af, at den rullende globale handlingsplan for bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug har betydning for denne traktat, bør de
kontraherende parter fremme den faktiske gennemførelse af planen,
bl.a. gennem nationale foranstaltninger og eventuelt gennem internationalt
samarbejde, således at der skabes en sammenhængende ramme,
især for kapacitetsopbygningen, teknologioverførslen og
udvekslingen af oplysninger, jf. dog artikel 13.
ARTIKEL 15
Ex situ
-samlinger af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, der forvaltes af de internationale
jordbrugsforskningscentre under Den Rådgivende Gruppe for International
Jordbrugsforskning og af andre internationale institutioner
15.1.
De kontraherende parter anerkender betydningen for denne traktat af de
ex situ-samlinger af plantegenetiske ressourcer for fødevarer
og jordbrug, som forvaltes af de internationale jordbrugsforskningscentre
(IARC’er) under Den Rådgivende Gruppe for International
Jordbrugsforskning (CGIAR). De kontraherende parter opfordrer stærkt
IARC’erne til at indgå aftaler med det styrende organ om
sådanne ex situ-samlinger på følgende
vilkår:
a)
Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, der er
anført i bilag I til denne traktat, og som forvaltes af
IARC’erne, skal stilles til rådighed i henhold til bestemmelserne
i del IV af denne traktat.
b)
Andre plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug end dem,
der er anført i bilag I til denne traktat, og som er samlet før
traktatens ikrafttræden og forvaltes af IARC’erne, skal stilles
til rådighed i henhold til bestemmelserne i den MTA, der for
nærværende er gældende ifølge aftaler mellem
IARC’erne og FAO. En sådan MTA skal ændres af det styrende
organ senest på dettes andet ordinære møde efter
høring af IARC’erne, i henhold til de relevante bestemmelser i
denne traktat, særlig artikel 12 og 13, og på
følgende vilkår:
i)
IARC’erne skal regelmæssigt underrette det styrende organ om de
indgåede MTA’er efter en tidsplan, der skal udarbejdes af det
styrende organ;
ii)
De kontraherende parter, på hvis område de plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug er blevet samlet in situ,
skal efter anmodning modtage prøver af disse plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug uden nogen MTA;
iii)
De fordele, der er omhandlet i ovennævnte MTA, og som tilfalder den
i artikel 19.3, litra f), omhandlede ordning, skal navnlig udnyttes til
bevaring og bæredygtig udnyttelse af de pågældende
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, især i
forbindelse med nationale og regionale programmer i udviklingslande og lande
med overgangsøkonomier, særlig i diversitetscentre og i de
mindst udviklede lande;
iv)
IARC’erne skal, i henhold til deres evner, træffe passende
foranstaltninger, for løbende at opfylde betingelserne i
MTA’erne, og skal straks underrette det styrende organ, såfremt
betingelserne ikke overholdes.
c)
IARC’erne anerkender det styrende organs beføjelse til at give
politisk vejledning om de ex situ-samlinger, de forvalter, og som er
underlagt bestemmelserne i denne traktat.
d)
De videnskabelige og tekniske faciliteter, hvor disse ex
situ-samlinger bevares, ledes af IARC’erne, som forpligter sig til
at forvalte ex situ-samlingerne i henhold til internationalt
anerkendte standarder, især genbankstandarderne, således som
disse er godkendt af FAO’s Kommission for Plantegenetiske Ressourcer for
Fødevarer og Jordbrug.
e)
Efter anmodning fra et IARC skal sekretæren bestræbe sig
på at give passende teknisk støtte.
f)
Sekretæren har til enhver tid adgang til faciliteterne og ret til at
inspicere samtlige aktiviteter i disse faciliteter, som direkte
vedrører bevaringen og udvekslingen af det i denne artikel omhandlede
materiale.
g)
Hvis den hensigtsmæssige bevaring af de ex situ-samlinger,
der forvaltes af IARC’erne, forhindres eller trues af en hvilken som
helst begivenhed, herunder force majeure, skal sekretæren med
værtslandets samtykke så vidt muligt yde hjælp til
evakueringen eller flytningen af samlingerne.
15.2.
De kontraherende parter er enige om at give CGIAR’s IARC’er, der
i henhold til denne traktat har indgået aftaler med det styrende organ,
lettere adgang til de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug under det multilaterale system, der er anført i bilag I.
Disse centre skal opføres på en liste, der beror hos
sekretæren, og som efter anmodning skal stilles til rådighed for
de kontraherende parter.
15.3.
Andet materiale end det i bilag I anførte, som modtages og bevares
af IARC’erne efter denne traktats ikrafttræden, skal være
tilgængeligt på betingelser, der er forenelige med de
betingelser, der er aftalt mellem på den ene side de IARC’er, der
modtager materialet, og på den anden side oprindelseslandet for disse
ressourcer eller det land, som har erhvervet ressourcerne i henhold til
konventionen om den biologiske mangfoldighed eller anden gældende
lovgivning.
15.4.
De kontraherende parter tilskyndes til på betingelser, der aftales
mellem parterne, at give de IARC’er, der har indgået aftaler med
det styrende organ, adgang til de plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, der ikke er anført i bilag I, og som har
betydning for IARC’ernes programmer og aktiviteter.
15.5.
Det styrende organ skal ligeledes med de formål, der er angivet i
denne artikel, søge at indgå aftaler med andre relevante
internationale institutioner.
ARTIKEL 16
Internationale netværk for plantegenetiske
ressourcer
16.1. Det nuværende samarbejde inden for internationale
netværk for plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
skal fremmes eller udvikles på baggrund af eksisterende aftaler og i
henhold til bestemmelserne i denne traktat, således at der opnås
en så fuldstændig dækning som muligt af de plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug.
16.2. De kontraherende parter vil alt efter omstændighederne
tilskynde samtlige relevante institutioner, herunder statslige, private og
ikke-statslige forsknings-, avls- eller andre institutioner, til at deltage i
de internationale netværk.
ARTIKEL 17
Det globale informationssystem vedrørende
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
17.1. De kontraherende parter skal med henblik på at udvikle og
styrke et globalt informationssystem, der på grundlag af de
eksisterende informationssystemer kan lette udvekslingen af oplysninger,
samarbejde om videnskabelige, tekniske og miljømæssige
spørgsmål vedrørende plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug i forventning om, at en sådan udveksling
af oplysninger vil bidrage til delingen af fordelene ved at gøre
oplysninger om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug
tilgængelige for samtlige kontraherende parter. Ved udviklingen af det
globale informationssystem vil et samarbejde med den clearing house-ordning,
der er fastsat i konventionen om den biologiske mangfoldighed, blive
tilstræbt.
17.2. På grundlag af anmeldelser fra de kontraherende parter skal
der i tilfælde af en fare, der truer den effektive opretholdelse af
plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, indføres
et system med hurtig varsling for at beskytte materialet.
17.3. De kontraherende parter skal samarbejde med Kommissionen
vedrørende Plantegenetiske Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug
under FAO, når Kommissionen med regelmæssige mellemrum revurderer
situationen for de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og
jordbrug i verden med henblik på at lette ajourføringen af den
fremadskridende globale handlingsplan, der er omhandlet i artikel
14.
DEL VI
FINANSIELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 18
Finansielle ressourcer
18.1. De kontraherende parter forpligter sig til at
iværksætte en finansieringsstrategi med henblik på
gennemførelsen af traktaten i henhold til bestemmelserne i denne
artikel.
18.2. Finansieringsstrategien har til formål at forbedre
tilgængeligheden, gennemsigtigheden, omkostningseffektiviteten og
effektiviteten af tildelingen af de finansielle ressourcer, der
afsættes til iværksættelse af aktiviteterne i henhold til
denne traktat.
18.3. For at tilvejebringe midler til prioriterede aktiviteter, planer
og programmer, navnlig i udviklingslandene og landene med
overgangsøkonomier, og under hensyntagen til den globale handlingsplan
skal det styrende organ med regelmæssige mellemrum opstille et
finansieringsmål.
18.4. I henhold til denne finansieringsstrategi:
a) træffer de kontraherende parter i de styrende organer for de
relevante internationale ordninger, fonde og organer nødvendige og
egnede foranstaltninger, der kan sikre, at den faktiske tildeling af
forudsigelige og aftalte ressourcer til iværksættelsen af
planerne og programmerne i henhold til denne traktat får den
ønskede prioritering og opmærksomhed.
b) afhænger den udstrækning, hvori de kontraherende parter,
som er udviklingslande, og de kontraherende parter med
overgangsøkonomier faktisk opfylder deres forpligtelser i henhold til
denne traktat, af, at især de kontraherende parter, der er udviklede
lande, faktisk bevilger de ressourcer, der er omhandlet i denne artikel. De
kontraherende parter, der er udviklingslande, og de kontraherende parter med
overgangsøkonomier skal i deres egne planer og programmer give den
fornødne prioritet til styrkelsen af deres kapacitetsopbygning hvad
angår plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.
c) bevilger de kontraherende parter, der er udviklede lande, og
modtager de kontraherende parter, der er udviklingslande, samt de
kontraherende parter med overgangsøkonomier tillige finansielle
ressourcer til gennemførelsen af denne traktat gennem bilaterale,
regionale og multilaterale kanaler. Disse kanaler omfatter den i artikel
19.3, litra f), omhandlede ordning.
d) forpligter hver kontraherende part sig til at iværksætte
nationale aktiviteter med henblik på bevaring og bæredygtig
udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug og
til at tildele disse aktiviteter finansielle ressourcer i overensstemmelse
med nationale evner og finansielle ressourcer. De tildelte finansielle
ressourcer må ikke anvendes til formål, der er uforenelige med
denne traktat, især ikke på områder, der har forbindelse
med den internationale handel med varer.
e) er de kontraherende parter enige om, at de økonomiske
fordele, der udspringer af artikel 13.2, litra d), indgår i
finansieringsstrategien.
f) kan de kontraherende parter, den private sektor, jf. dog
bestemmelserne i artikel 13, ikke-statslige organisationer og andre kilder
også yde frivillige bidrag. De kontraherende parter er enige om, at det
styrende organ skal overveje de nærmere regler for en strategi, der
tager sigte på at fremme sådanne bidrag.
18.5. De kontraherende parter er enige om, at der skal gives høj
prioritet til gennemførelsen af aftalte planer og programmer for
jordbrugere i udviklingslande, især i de mindst udviklede af disse,
samt i lande med overgangsøkonomier, som bevarer plantegenetiske
ressourcer for fødevarer og jordbrug og udnytter disse på en
bæredygtig måde.
DEL VII
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
ARTIKEL 19
Det styrende organ
19.1. Med henblik på denne traktat oprettes et styrende organ
sammensat af samtlige kontraherende parter.
19.2. Alle det styrende organs afgørelser træffes ved
konsensus, medmindre der ved konsensus vedtages en anden beslutningsprocedure
for visse foranstaltninger, idet konsensus dog altid vil være
påkrævet i forbindelse med de i artikel 23 og 24 omhandlede
spørgsmål.
19.3. Det styrende organ har til opgave at fremme en fuldstændig
gennemførelse af denne traktat under hensyntagen til dennes mål,
herunder især:
a) give oplysninger og udstikke almindelige retningslinjer for
overvågning og vedtagelse af de henstillinger, der er nødvendige
for gennemførelsen af denne traktat og især for det
multilaterale systems funktion;
b) vedtage planer og programmer for gennemførelsen af denne
traktat;
c) på sit første møde vedtage og derefter med
regelmæssige mellemrum gennemgå finansieringsstrategien for
gennemførelsen af denne traktat, jf. artikel 18;
d) vedtage budgettet for denne traktat;
e) overveje og, såfremt de nødvendige midler er til
rådighed, oprette de subsidiære organer, der skønnes
nødvendige, og fastlægge disses respektive beføjelser og
sammensætning;
f) om fornødent indføre en egnet ordning som f. eks. i
form af en forvaltningskonto, som kan modtage og anvende de finansielle
ressourcer, der indgår med henblik på gennemførelsen af
denne traktat;
g) etablere og opretholde et samarbejde med andre kompetente
internationale organisationer og traktatfæstede organer, bl.a.
konferencen for parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed, om
spørgsmål omfattet af denne traktat, herunder deres deltagelse i
finansieringsstrategien;
h) eventuelt gennemgå og vedtage ændringer til denne
traktat i henhold til artikel 23;
i) eventuelt gennemgå og vedtage ændringer til bilagene til
denne traktat i henhold til artikel 24;
j) overveje retningslinjerne for en strategi, der skal fremme
frivillige bidrag, især under henvisning til artikel 13 og 18;
k) varetage enhver anden funktion, der måtte være
nødvendig for at opnå denne traktats mål;
l) tage de relevante beslutninger, der træffes af konferencen for
parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre kompetente
internationale organisationer og traktatfæstede organer, til
efterretning;
m) eventuelt underrette konferencen for parterne i konventionen om den
biologiske mangfoldighed og andre kompetente internationale organisationer og
traktatfæstede organer om spørgsmål vedrørende
gennemførelsen af denne traktat;
n) godkende betingelserne i aftalerne med IARC’erne og andre
internationale institutioner, der er omhandlet i artikel 15, samt revidere og
ændre den i artikel 15 omhandlede MTA.
19.4. Hver kontraherende part har én stemme og kan på det
styrende organs møder være repræsenteret af én
delegeret, som kan være ledsaget af en suppleant, samt af eksperter og
rådgivere, jf. dog artikel 19.6. Suppleanter, eksperter og
rådgivere kan deltage i det styrende organs forhandlinger, men har
ingen stemmeret, undtagen i de tilfælde, hvor de behørigt har
fået bemyndigelse til at træde i stedet for en delegeret.
19.5. De Forenede Nationer, dets særorganisationer, Det
Internationale Atomenergiagentur såvel som ethvert land, der ikke er
part i denne traktat, kan som observatører være
repræsenteret på det styrende organs møder. Ethvert andet
organ eller agentur, det være sig statsligt eller ikke-statsligt, som
har kompetence på områder vedrørende bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for
fødevarer og jordbrug, og som har underrettet sekretariatet om, at det
ønsker at lade sig repræsentere som observatør ved et af
det styrende organs møder, kan som sådan få adgang hertil,
medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende kontraherende
parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og
deltagelse i møder finder sted efter den af det styrende organ
vedtagne forretningsorden.
19.6. FAO’s medlemsorganisationer, der er kontraherende parter,
samt de lande, der er medlemmer af de pågældende
medlemsorganisationer, og som er kontraherende parter, udøver de
rettigheder og opfylder de forpligtelser, der er knyttet til deres
medlemskab, i henhold til FAO’s statut og almindelige regler, som finder
anvendelse med de fornødne ændringer.
19.7. Det styrende organ kan om fornødent vedtage og ændre
sin forretningsorden og finansforordning, som ikke må være
uforenelige med denne traktat.
19.8. For at det styrende organs møder kan være
beslutningsdygtige, kræves tilstedeværelse af delegerede, som
repræsenterer et flertal af de kontraherende parter.
19.9. Det styrende organ afholder ordinære møder mindst
én gang hvert andet år. Disse møder bør så
vidt muligt finde sted umiddelbart før eller efter de ordinære
møder i FAO’s Kommission vedrørende Plantegenetiske
Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug.
19.10.Det styrende organ afholder ekstraordinære møder,
når det skønner det nødvendigt, eller efter skriftlig
anmodning fra en kontraherende part, forudsat at denne anmodning
støttes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter.
19.11.Det styrende organ vælger formand og næstformænd
(som tilsammen udgør »formandskabet«) i henhold til sin
forretningsorden.
ARTIKEL 20
Sekretariat
20.1. Sekretæren for det styrende organ udnævnes af
FAO’s generaldirektør med det styrende organs godkendelse.
Sekretæren bistås af det personale, der måtte være
nødvendigt.
20.2. Sekretærens funktioner er følgende:
a) at tilrettelægge møderne i det styrende organ og de
subsidiære organer, der måtte blive oprettet, og yde disse
administrativ støtte;
b) at bistå det styrende organ med at varetage sine funktioner
samt udføre de specifikke opgaver, som det styrende organ måtte
beslutte at tildele sekretæren;
c) at aflægge rapport om sit arbejde for det styrende
organ.
20.3. Sekretæren meddeler samtlige kontraherende parter og
generaldirektøren:
a) det styrende organs afgørelser inden for en frist på
tres dage fra afgørelsens vedtagelse
b) oplysninger modtaget fra de kontraherende parter i henhold til
bestemmelserne i denne traktat.
20.4. Sekretæren fremlægger dokumentation til brug for
møderne i det styrende organ på De Forenede Nationers seks
sprog.
20.5. Sekretæren samarbejder med andre organisationer og
traktatfæstede organer, bl.a. sekretariatet for konventionen om den
biologiske mangfoldighed, om at virkeliggøre denne traktats
mål.
ARTIKEL 21
Efterlevelse
Det styrende organ skal på sit første møde
gennemgå og vedtage effektive samarbejdsprocedurer samt
funktionsdygtige ordninger, der kan fremme anvendelsen af denne traktat og
lette behandlingen af spørgsmål vedrørende manglende
efterlevelse af traktaten. Disse procedurer og ordninger omfatter alt efter
omstændighederne overvågning samt tilbud om rådgivning
eller støtte, især juridisk rådgivning eller
støtte, bl.a. til udviklingslandene og landene med
overgangsøkonomier.
ARTIKEL 22
Bilæggelse af tvister
22.1. I tilfælde af tvist mellem kontraherende parter
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat
søger de berørte parter at bilægge tvisten ved
forhandling.
22.2. Kan parterne ikke nå til enighed ved forhandling, kan de i
fællesskab anmode en udenforstående part om at stå bi ved
venskabelig mellemkomst eller som mægler.
22.3. En kontraherende part kan, når den ratificerer, accepterer,
godkender eller tiltræder denne traktat eller når som helst
derefter, skriftligt erklære over for depositaren, at den i
tilfælde af tvister, som ikke bilægges i overensstemmelse med
artikel 22.1 eller 22.2, accepterer et af eller begge følgende midler
til bilæggelse som bindende:
a) voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag II, del 1, til
denne traktat
b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.
22.4. Hvis parterne i tvisten ikke, i overensstemmelse med artikel
22.3, har accepteret den samme eller en hvilken som helst anden procedure,
indgives tvisten til forligsbehandling i overensstemmelse med bilag II, del
2, til denne traktat, medmindre parterne bliver enige om andet.
ARTIKEL 23
Ændring af traktaten
23.1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer af
traktaten.
23.2. Ændringer af traktaten vedtages på et møde for
det styrende organ. Teksten til enhver foreslået ændring
forelægges de kontraherende parter af sekretæren mindst seks
måneder inden det møde, hvor ændringen foreslås
vedtaget.
23.3. Der kan kun vedtages en ændring af traktaten, hvis der
opnås konsensus blandt de kontraherende parter, der er til stede
på det styrende organs møde.
23.4. Ændringer, der vedtages af det styrende organ, træder
i kraft for de kontraherende parter, der har ratificeret, accepteret eller
godkendt dem, på den halvfemsindstyvende dag efter, at mindst to
tredjedele af de kontraherende parter har deponeret ratifikations-, accept-
eller godkendelsesinstrumentet. Derefter træder ændringerne i
kraft for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter, at
den pågældende part har deponeret sit instrument til
ratifikation, accept eller godkendelse af ændringerne.
23.5. Med henblik på denne artikel anses et instrument deponeret
af en af FAO’s medlemsorganisationer ikke som et instrument, der
føjer sig til de instrumenter, der er deponeret af de
pågældende medlemsorganisationers medlemsstater.
ARTIKEL 24
Bilag
24.1. Bilagene til denne traktat er en integreret del af traktaten, og
en henvisning til denne traktat er ligeledes en henvisning til bilagene
hertil.
24.2. Bestemmelserne i artikel 23 om ændringer af traktaten
gælder ligeledes for ændringer til bilagene.
ARTIKEL 25
Undertegnelse
Denne traktat er fra den 3. november 2001 til den 4. november 2002
åben for undertegnelse hos FAO for alle FAO’s medlemmer og alle
lande, som, selv om de ikke er medlemmer af FAO, er medlemmer af De Forende
Nationer, af en af dets særorganisationer eller af Det Internationale
Atomenergiagentur.
ARTIKEL 26
Ratifikation, accept eller godkendelse
Traktaten forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse for
de i artikel 25 nævnte medlemmer af FAO og lande, der ikke er medlemmer
af FAO. Ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenter deponeres hos
depositaren.
ARTIKEL 27
Tiltrædelse
Denne traktat er åben for tiltrædelse af alle medlemmer af FAO
og alle lande, som selv om de ikke er medlemmer af FAO, er medlemmer af De
Forenede Nationer, af en af dets særorganisationer eller af Det
Internationale Atomenergiagentur, fra den dato, hvor traktaten lukkes for
undertegnelse. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos
depositaren.
ARTIKEL 28
Ikrafttræden
28.1. Traktaten træder i kraft på den halvfemsindstyvende
dag efter datoen for deponering af det fyrretyvende ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, forudsat at mindst tyve
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter
er deponeret af medlemmer af FAO, jf. dog artikel 29.2.
28.2. For alle medlemmer af FAO og alle lande, som, selv om de ikke er
medlemmer af FAO, er medlemmer af De Forenede Nationer, af en af dets
særorganisationer eller af Det Internationale Atomenergiagentur, som
ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder traktaten efter
deponeringen i henhold til artikel 28.1 af det fyrretyvende ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder
traktaten i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor
den pågældende part har deponeret sit ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
ARTIKEL 29
FAO’s medlemsorganisationer
29.1. Når en organisation, der er medlem af FAO, deponerer et
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument
vedrørende denne traktat, skal medlemsorganisationen i henhold til
artikel II.7 i FAO’s statut anmelde enhver
kompetencefordelingsmæssig ændring af den
kompetenceerklæring, den har fremlagt i henhold til artikel II.5 i
FAO’s statut, som måtte være nødvendig som
følge af organisationens tiltrædelse af traktaten. Enhver
kontraherende part i traktaten kan til enhver tid anmode en organisation, der
er medlem af FAO, og som er kontraherende part i denne traktat, om at oplyse,
om det er medlemsorganisationen eller dennes medlemsstater, der har ansvaret
for implementeringen af et givet punkt i traktaten. Medlemsorganisationen
skal give denne oplysning inden for en rimelig frist.
29.2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelses-
eller opsigelsesinstrumenter, der deponeres af en af FAO’s
medlemsorganisationer, anses ikke for at føje sig til de instrumenter,
der er deponeret af de pågældende medlemsorganisationers
medlemsstater.
ARTIKEL 30
Forbehold
Der kan ikke tages forbehold over for denne traktat.
ARTIKEL 31
Lande, der ikke er parter
De kontraherende parter skal tilskynde ethvert land, der er medlem af FAO,
eller ethvert andet land, der ikke er kontraherende part i traktaten, til at
tiltræde denne.
ARTIKEL 32
Opsigelse
32.1. Efter udløbet af en frist på to år fra datoen
for traktatens ikrafttræden for en kontraherende part kan den
pågældende part når som helst opsige traktaten ved
skriftlig meddelelse til depositaren. Depositaren underretter straks alle
kontraherende parter herom.
32.2. Opsigelsen får virkning et år efter datoen for
modtagelsen af opsigelsen.
ARTIKEL 33
Bortfald
33.1. Traktaten bortfalder uden videre, hvis og når antallet af
kontraherende parter som følge af opsigelser falder til under fyrre,
medmindre de resterende kontraherende parter med enstemmighed træffer
anden beslutning.
33.2. Depositaren skal, når antallet af kontraherende parter er
faldet til fyrre, underrette de resterende kontraherende parter herom.
33.3. Ved traktatens bortfald reguleres aktivernes anvendelse af
bestemmelserne i den finansforordning, der er vedtaget af det styrende
organ.
ARTIKEL 34
Depositar
Generaldirektøren for FAO varetager depositarfunktionerne for denne
traktat.
ARTIKEL 35
Autentiske tekster
De arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner
af traktaten er lige autentiske.
1) EFT C af , s.
2) EFT L 309 af
13.12.1993, s. 1.
Bilag I
LISTE OVER AFGRØDER OMFATTET AF DET MULTILATERALE
SYSTEM
Fødevareafgrøder
Afgrøde
Slægt
Bemærkninger
Brødfrugt
Artocarpus
Kun brødfrugt.
Asparges
Asparagus
Havre
Avena
Bederoe
Beta
Brassica og nærtstående slægter
Brassica et al.
Omfatter følgende slægter: Brassica, Armoracia, Barbarea,
Camelina, Crambe, Diplotaxis, Eruca, Isatis, Lepidium, Raphanobrassica,
Raphanus, Rorippa og Sinapis. Der er tale om olieafgrøder
og grøntsager som f.eks. kål, raps, sennep, karse, salatsennep,
radise og roe. Arten Lepidium meyenii (»maca«) er ikke omfattet.
Ærtebønne
Cajanus
Kikært
Cicer
Citrus
Citrus
Inkl. som grundstamme Poncirus og Fortunella.
Kokosnød
Cocos
Afgrøder i Arum-familien
Colocasia, Xanthosoma
Afgrøderne i Arum-familien inkluderer taro og beslægtede
afgrøder (»cocoyam«, »dasheen«) og tannia
Gulerod
Daucus
Yams
Dioscorea
Fingerhirse
Eleusine
Jordbær
Fragaria
Solsikke
Helianthus
Byg
Hordeum
Sød kartoffel
Ipomoea
Fladbælg
Lathyrus
Linse
Lens
Æble
Malus
Maniok
Manihot
Kun Manihot esculenta.
Banan/melbanan
Musa
Bortset fra Musa textilis.
Ris
Oryza
Perlehirse
Pennisetum
Bønne
Phaseolus
Bortset fra Phaseolus polyanthus.
Ært
Pisum
Rug
Secale
Kartoffel
Solanum
Inkl. Tuberosa-gruppen, bortset fra Solanum phureja.
Aubergine
Solanum
Inkl. Melongena-gruppen.
Sorghum
Sorghum
Triticale
Triticosecale
Hvede
Triticum
et al.
Inkl. Agropyron, Elymus og Secale.
Hestebønne/vikke
Vicia
Vignabønne et al.
Vigna
Majs
Zea
Ekskl. Zea perennis, Zea diploperennis og Zea luxurians.
Foder
Slægt
Art
FODERBÆLGPLANTER
Astragalus
chinensis, cicer, arenarius
Canavalia
Ensiformis
Coronilla
Varia
Hedysarum
Coronarium
Lathyrus
cicera, ciliolatus, hirsutus, ochrus, odoratus, sativus
Lespedeza
cuneata, striata, stipulacea
Lotus
corniculatus, subbiflorus, uliginosus
Lupinus
albus, angustifolius, luteus
Medicago
arborea, falcata, sativa, scutellata, rigidula, truncatula
Melilotus
albus, officinalis
Onobrychis
viciifolia
Ornithopus
sativus
Prosopis
affinis, alba, chilensis, nigra, pallida
Pueraria
phaseoloides
Trifolium
alexandrinum, alpestre, ambiguum, angustifolium, arvense, agrocicerum,
hybridum, incarnatum, pratense, repens, resupinatum, rueppellianum,
semipilosum, subterraneum, vesiculosum
FODERGRÆSSER
Andropogon
gayanus
Agropyron
cristatum, desertorum
Agrostis
stolonifera, tenuis
Alopecurus
pratensis
Arrhenatherum
elatius
Dactylis
glomerata
Festuca
arundinacea, gigantea, heterophylla, ovina, pratensis, rubra
Lolium
hybridum, multiflorum, perenne, rigidum, temulentum
Phalaris
aquatica, arundinacea
Phleum
pratense
Poa
alpina, annua, pratensis
Tripsacum
laxum
ANDET FODER
Atriplex
halimus, nummularia
Salsola
vermiculata
Bilag II
Del 1
VOLDGIFT
ARTIKEL 1
Den part, der ønsker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele
sekretæren, at parterne indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i
medfør af artikel 22. Meddelelsen skal præcisere voldgiftens
genstand og navnlig indbefatte de artikler i traktaten, hvis fortolkning
eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om. Hvis parterne
ikke bliver enige om tvistens genstand, inden formanden for voldgiftsretten
er udpeget, definerer voldgiftsretten stridens genstand. Sekretæren
sender de modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i
traktaten.
ARTIKEL 2
1. Ved tvister mellem to parter består voldgiftsretten af tre
medlemmer. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to
således udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles
overenskomst en tredje voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten.
Sidstnævnte må ikke være statsborger hos en af parterne i
tvisten og ej heller have fast bopæl på en af parternes
territorium eller være ansat af nogen af disse, ej heller have
beskæftiget sig med sagen på anden vis.
2. I tvister mellem flere end to parter udpeger de parter, der har samme
interesse, en voldgiftsmand efter fælles overenskomst.
3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat, udpeges det eller de
manglende medlemmer som foreskrevet for førstegangsudpegningen.
ARTIKEL 3
1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget senest to
måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal FAO’s
generaldirektør efter anmodning fra en af parterne udpege formanden
inden for en frist på yderligere to måneder.
2. Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget en voldgiftsmand senest
to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den anden part
forelægge sagen for FAO’s generaldirektør, som skal
foretage udpegningen inden for en frist på yderligere to
måneder.
ARTIKEL 4
Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne traktat og
international ret.
ARTIKEL 5
Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre
parterne i tvisten bliver enige om andet.
ARTIKEL 6
Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne anbefale
presserende foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.
ARTIKEL 7
Parterne i tvisten skal lette voldgiftsrettens arbejde og skal i
særdeleshed ved anvendelse af alle til rådighed stående
midler:
a) stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til
rådighed for den; og
b) i det nødvendige omfang gøre det muligt for den at
indkalde vidner eller eksperter og høre disse.
ARTIKEL 8
Parterne og voldgiftsmændene er forpligtet til at sikre, at alle
oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen,
behandles fortroligt.
ARTIKEL 9
Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige
omstændigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes
ligeligt af parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal føre regnskab
over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse
derover for parterne.
ARTIKEL 10
Enhver kontraherende part, som har en juridisk interesse i tvistens
genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i
sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.
ARTIKEL 11
Voldgiftsretten kan behandle og afsige kendelse om modkrav, der har
direkte forbindelse med tvistens genstand.
ARTIKEL 12
Voldgiftsrettens afgørelser, både om
procedurespørgsmål og om sagens realitet, træffes ved
flertalsafgørelse blandt dens medlemmer.
ARTIKEL 13
Hvis en af parterne i tvisten ikke møder for voldgiftsretten eller
ikke forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at
fortsætte sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at
møde op eller undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre
sagsbehandling. Før voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse,
skal den forsikre sig om, at påstanden er velbegrundet ud fra
såvel de faktiske omstændigheder som de retlige forhold.
ARTIKEL 14
Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem måneder
efter datoen for dens endelige nedsættelse, medmindre den
skønner det nødvendigt at forlænge denne tidsfrist med en
periode, der ikke bør overstige yderligere fem måneder.
ARTIKEL 15
Voldgiftsrettens endelige kendelse skal være begrænset til
tvistens genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde
navnene på de medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige
kendelse. Ethvert medlem af voldgiftsretten kan vedføje den endelige
kendelse en særskilt eller afvigende udtalelse.
ARTIKEL 16
Kendelsen er bindende for tvistens parter. Den kan ikke appelleres,
medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.
ARTIKEL 17
Ethvert stridsspørgsmål, som måtte opstå mellem
tvistens parter vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af den
endelige kendelse, kan af en af parterne indbringes til afgørelse for
den voldgiftsret, der afgav kendelsen.
Del 2
FORLIGSBEHANDLING
ARTIKEL 1
Der oprettes en forligskommission på anmodning af en af tvistens
parter. Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensættes
kommissionen af fem medlemmer, hvoraf to udpeges af hver af de
pågældende parter, og formanden vælges af medlemmerne i
fællesskab.
ARTIKEL 2
Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme
interesse, udpege deres medlemmer af kommissionen ved fælles
overenskomst. Hvis to eller flere parter har forskellige interesser, eller
hvis der er uenighed om, hvorvidt de har samme interesse, skal de udpege
deres medlemmer hver for sig.
ARTIKEL 3
Hvis parterne ikke har udpeget det nødvendige antal medlemmer
senest to måneder efter datoen for anmodningen om at nedsætte en
forligskommission, skal FAO’s generaldirektør udpege de manglende
medlemmer inden for en frist på yderligere to måneder, hvis den
part, der fremsatte anmodningen, anmoder herom.
ARTIKEL 4
Hvis der ikke er udpeget en formand for forligskommissionen senest to
måneder efter udpegelsen af den sidste af kommissionens medlemmer, skal
FAO’s generaldirektør udpege en formand inden for en frist
på yderligere to måneder, hvis en part anmoder derom.
ARTIKEL 5
Forligskommissionen træffer sine afgørelser ved
flertalsafgørelse blandt sine medlemmer. Medmindre parterne i tvisten
bliver enige om andet, fastsætter den selv sin forretningsorden. Den
fremsætter et forslag til løsning af tvisten, som parterne skal
undersøge i god tro.
ARTIKEL 6
Uenighed om, hvorvidt forligskommissionen har kompetence, afgøres
af kommissionen.
____________
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 7. marts 2003
- Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 20. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (11. december 2002) - B 50 Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse af den internationale traktat af 3. november 2001 om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug Retsinformation · 27. oktober 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 19. januar 2012. — Association Kokopelli mod Graines Baumaux SAS. EU-domme · 19. januar 2012
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. juli 2012. — Association Kokopelli mod Graines Baumaux SAS. EU-domme · 12. juli 2012