Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

2002/1 BSF 50Beslutningsforslag som fremsatFødevareministeriet11. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2002 af ministeren

for fødevarer, landbrug og

fiskeri (Mariann Fischer Boel)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af den internationale traktat

om

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Rom

den 6. juni 2002 undertegnede internationale traktat om plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug, dog med territorialt forbehold

for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse

1.

Traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug

Præambel

Del I.

Indledning

Del II.

Almindelige bestemmelser

Del III.

Jordbrugerens rettigheder

Del IV.

Det multilateriale system for adgang til plantegenetiske ressourcer og

deling af fordele.

Del V.

Støttebestemmelser

Del VI.

Finansielle bestemmelser

Del VII.

Læs alt

Institutionelle bestemmelser

Bilag I.

Liste over afgrøder omfattet af det multilateriale system

Bilag II.

Del I. Voldgift og Del II. Forligsbehandling.

Traktaten om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

er vedlagt som bilag.

2.

Bemærkninger til forslaget

A.

Traktatens forhistorie og vedtagelse

B.

Danmarks ratifikation med territorialt forbehold for Færøerne

og Grønland

C.

Traktatens indhold

Bemærkninger til forslaget

A. Traktatens forhistorie og vedtagelse

Vedtagelsen af Biodiversitetskonventionen i 1993

medførte et behov for en revision af FAO’s overenskomst om

plantegenetiske ressourcer. På baggrund af forhandlingerne siden 1993

blev den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug vedtaget den 3. november 2001 på

FAO’s konference i Rom, herunder af Danmark, Fællesskabet og

Fællesskabets øvrige medlemsstater. Traktaten skal erstatte

FAO’s overenskomst om plantegenetiske ressourcer.

Traktaten blev åben for undertegnelse den 3.

november 2001 og var åben for undertegnelse frem til 4. november 2002.

Danmark, Fællesskabet og Fællesskabets øvrige

medlemsstater undertegnede traktaten den 6. juni 2002.

Traktaten træder i kraft 90 dage efter datoen for

deponering af det 40. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, forudsat at mindst 20 ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter er deponeret af medlemmer

af FAO.

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om EF’s

deltagelse i forhandlingerne i FAO om revisionen af den internationale

overenskomst om plantegenetiske ressourcer (SEK(1998)2207) blev forelagt

Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 16. april 1999.

Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. marts

1999.

Forberedelse af forhandlingerne i FAO om revision af den

Internationale Overenskomst om Plantegenetiske Ressourcer for

Fødevarer og Landbrug blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17.

marts 2000 (orientering) i forbindelse med rådsmødet den 20.

21. marts 2000.

Forslaget om undertegnelse af den internationale traktat

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002 (orientering) i

forbindelse med rådsmødet den 27. maj 2002.

B. Danmarks ratifikation med forbehold for Færøerne og

Grønland

Der er tale om en traktat med blandet kompetence mellem

medlemsstaterne og Fællesskabet, hvorfor traktaten skal undertegnes og

ratificeres af både Fællesskabet og Danmark. Det er hensigten, at

traktaten skal ratificeres samtidig af Fællesskabet og samtlige

medlemsstater.

Ved ratifikationen påtager Danmark sig en

folkeretlig forpligtelse til at opfylde de i traktaten indeholdte

bestemmelser. Traktaten indeholder alene rammebestemmelser.

Udmøntningen af bestemmelserne vil blive fastlagt af traktatens

styrende organ (Governing Body) efter, at traktaten er trådt i

kraft.

Det er traktatens styrende organ (Governing Body), som

skal arbejde for traktatens fulde implementering. Det styrende organ, som

består af de kontraherende parter, skal træffe afgørelser

ved konsensus. Danmarks og Fællesskabets ratifikation har derfor

betydning for medindflydelse på udmøntningen af traktatens

indhold.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation har

været forelagt Finansministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet,

Forbrugerrådet, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug,

Landboforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Økologisk

Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, De Samvirkende Danske

Frøavlerforeninger, Brancheudvalget for Frø,

Skovdyrkerforeningerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, DAKOFO,

Den Lokale Andel, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, Foreningen af

danske Planteforædlere, Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og

Havefrø, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Landbrugets

Kartoffelfond, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Forslaget skønnes ikke at have direkte

lovgivningsmæssige konsekvenser.Tiltrædelse af forslaget til

folketingsbeslutning indebærer alene, at Folketinget giver sit samtykke

til, at Danmark ratificerer traktaten og dermed binder sig juridisk til at

sørge for, at danske love, forskrifter og procedurer opfylder de

forpligtelser, som påhviler Danmark i henhold til traktaten. Når

traktaten er trådt i kraft, vil det styrende organ (Governing Body)

kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Forslaget skønnes ikke direkte at have

økonomiske konsekvenser for staten. Når traktaten er trådt

i kraft, vil det styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis

kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, som måtte opstå på et senere tidspunkt

vurderes at være begrænsede og vurderes at kunne afholdes inden

for Fødevareministeriets ramme.

Forslaget vil indebære administrative konsekvenser

for Fødevareministeriet i kraft af deltagelse i traktatens styrende

organ. Disse udgifter vil blive dækket inden for rammerne af

Fødevareministeriets budget.

Forslaget skønnes ikke at få

økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller

amtskommuner.

Forslaget skønnes ikke at få

erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Forslaget skønnes ikke at få

miljømæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at alle

beslutninger i det styrende organ skal træffes ved konsensus. Danmark

får således afgørende indflydelse på de

beslutninger, som skal træffes af det styrende organ, når

traktaten er trådt i kraft.

Den tekst, som Danmark skal ratificere, og hvortil

Folketingets samtykke med dette forslag til folketingsbeslutning søges

indhentet, er traktaten, som er vedlagt som bilag.

Ved Danmarks ratifikation af traktaten tages der

territorialt forbehold for Færøerne og Grønland, idet

Færøerne og Grønland efterfølgende kan anmode om,

at det territoriale forbehold ophæves.

C. Traktatens indhold

Traktatens formål er at få bevaret de

plantegenetiske ressourcer, der anvendes eller vil kunne anvendes til

fødevarer og jordbrug.

Formålet er desuden at gøre disse

plantegenetiske ressourcer tilgængelige for alle de lande, der

tilslutter sig traktaten, igennem et multilateralt system.

Med traktaten indføres også, at de fordele,

brugerne får ved at udnytte de plantegenetiske ressourcer, skal deles

med de lande, der leverer ressourcerne.

Traktaten indeholder endvidere en anerkendelse af begrebet

»Farmers’ Rights« (jordbrugernes rettigheder), som er defineret i

henhold til FAO resolution 5/89. Begrebet omfatter en anerkendelse af

landmænds historiske bidrag i forbindelse med udvikling og bevaring af

plantegenetiske ressourcer, herunder at landmændenes bidrag også

gøres gældende ved deling af de nyttevirkninger, som måtte

opstå ved videreforædling.

Endelig indeholder traktaten en tilskyndelse til at

gennemføre den globale handlingsplan for bevaring og bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer (Global Plan of Action for the

Conservation and Sustainable Utilization of Plant Genetic Resources for Food

and Agriculture).

Traktatens omfang er på flere måder

begrænset. Principielt relateres traktaten til alle plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og landbrug, men traktatens multilaterale

system omfatter kun 64 angivne planteslægter/slægtsgrupper.

Endvidere må materiale, der modtages fra systemet, ikke bruges til

kemiske, farmaceutiske og/eller andre industriel

non-food/feed-anvendelse.

Traktaten er juridisk bindende, men indeholder kun rammer

for en gennemførelse af formålene. Gennemførelsen

foretages af det styrende organ, jf. ovenfor.

Bilag 1

Rådets afgørelse om undertegnelse på Det

Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 23. maj 2002 (OR. fr)

8399/1/02

REV 1 (da)

AGRI 95

FAO 10

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Vedr.:

Rådets afgørelse om undertegnelse på Det

Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug

RÅDETS AFGØRELSE

af

om undertegnelse på Det Europæiske

Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og landbrug

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 175, stk. 1,

sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug på

verdensplan er afhængig af, at de plantegenetiske ressourcer bevares

til landbrugsforskning og avlsarbejde.

(2) Fællesskabet er medlem af De Forenede Nationers

Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO).

(3) Kommissionen, der i 1999 blev bemyndiget til at føre

forhandlinger på Fællesskabets vegne i overensstemmelse med

forhandlingsdirektiverne, og medlemsstaterne deltog i forhandlingerne om

revision af den internationale aftale om plantegenetiske ressourcer.

(4) Den deraf følgende internationale traktat om plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og landbrug blev vedtaget på FAO's

konference i Rom den 3. november 2001.

(5) I nævnte internationale traktat fastlægges der juridisk

bindende globale rammer for en bæredygtig bevaring af plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og landbrug og en multilateral ordning, der

kombinerer adgang for alle traktatens parter til sådanne ressourcer med

deling af kommercielle og andre fordele af udnyttelsen heraf.

(6) I medfør af nævnte internationale traktats

artikel 25 er den fra 3. november 2001 til

4. november 2002 åben for undertegnelse for alle medlemmer af

FAO og stater, der ikke er medlemmer af FAO, men som er medlemmer af De

Forenede Nationer eller et af FN's særagenturer eller Det

Internationale Atomenergiagentur.

(7) Bevaring af og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer

til landbrugsforskning og avlsarbejde spiller en vigtig rolle for udviklingen

af landbrugsproduktionen i landdistrikterne og for bevaring af den biologiske

mangfoldighed inden for landbruget.

(8) Den adgang til plantegenetiske ressourcer, som nævnte

internationale traktat befordrer, bør kunne fremme den tekniske

udvikling inden for landbruget i overensstemmelse med EF-traktatens

artikel 33.

(9) Efter EF-traktatens artikel 174 skal Fællesskabets politik

på miljøområdet bidrage til bevarelse og beskyttelse af

miljøkvaliteten. De foranstaltninger til bevaring af den biologiske

mangfoldighed, der er fastsat i nævnte internationale traktat, vil

bidrage til at gennemføre dette mål.

(10) Ved afgørelse 93/626/EØF2)2) indgik Fællesskabet

konventionen om den biologiske mangfoldighed under De Forenede Nationers

miljøprograms auspicier. Foranstaltningerne i den internationale

traktat til bevaring af den biologiske mangfoldighed inden for landbruget vil

fremme konventionens mål.

(11) Fællesskabets og medlemsstaternes blandede beføjelser

i sammenhæng med enhedsprincippet om Fællesskabets internationale

repræsentation taler for en tidlig fælles og samtidig

undertegnelse af nævnte internationale traktat, uden at dette

berører Fællesskabets og dets medlemsstaters senere deponering

af de respektive ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter.

(12) Fællesskabet bør derfor senest den 4. november 2002

undertegne nævnte internationale traktat med forbehold af dens

indgåelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de

personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til at

undertegne den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og landbrug med forbehold af dens indgåelse.

Traktaten er vedlagt denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

____________

OVERSÆTTELSE

RESSOURCER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

PRÆAMBEL

DE KONTRAHERENDE PARTER,

DER ER OVERBEVISTE om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer

og jordbrug har en speciel karakter og kræver særlige

løsninger som følge af deres særlige egenskaber og de

særlige problemer, der er knyttet til dem,

DER ER DYBT BEKYMREDE over den fortsatte erosion af disse ressourcer,

DER ER BEVIDSTE om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug er af fælles interesse for alle lande, idet alle lande i

høj grad er afhængige af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, som har oprindelse andetsteds,

DER ERKENDER, at bevaring af, undersøgelse af, indsamling,

karakterisering og evaluering af samt indsamling af dokumentation om

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug er af

afgørende betydning for opnåelsen af målene i

Rom-erklæringen om verdens fødevareforsyningssikkerhed og i

handlingsplanen vedtaget på det globale fødevaretopmøde

samt for den bæredygtige udvikling af jordbruget til fordel for

nuværende og fremtidige generationer, og at der er et presserende behov

for at forbedre udviklingslandenes og landene med overgangsøkonomiers

evne til at påtage sig disse opgaver,

DER BEMÆRKER, at den globale handlingsplan for bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug er en internationalt godkendt referenceramme for

sådanne aktiviteter,

DER ENDVIDERE ANERKENDER, at plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug er det råstof, uden hvilket der ikke kan

opnås en genetisk forbedring af afgrøder, enten dette sker ved

forædlingsarbejde udført af jordbrugere, traditionel

planteforædling eller moderne bioteknologier, og at disse ressourcer

har afgørende betydning for tilpasningen til uforudsigelige

miljøændringer og ændringer i menneskets behov,

DER BEKRÆFTER, at de tidligere, nuværende og fremtidige bidrag

til bevaring, forbedring og tilrådighedsstillelse af disse ressourcer,

der ydes af jordbrugere i alle egne i verden, især i oprindelses- og

diversitetscentre, er grundlaget for jordbrugernes rettigheder,

DER LIGELEDES BEKRÆFTER, at den ved denne traktat anerkendte ret til

at bevare, anvende, udveksle og sælge udsæd af egen avl og andet

formeringsmateriale samt deltage dels i beslutningerne om udnyttelsen af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, dels i en

rimelig og retfærdig deling af fordelene ved denne udnyttelse, er af

grundlæggende betydning for konkretiseringen af jordbrugernes

rettigheder samt promoveringen på nationalt og internationalt plan af

sådanne rettigheder,

DER ANERKENDER, at denne traktat og de øvrige relevante

internationale aftaler skal supplere hinanden for at sikre et

bæredygtigt jordbrug og fødevareforsyningssikkerheden,

DER BEKRÆFTER, at intet i denne traktat må fortolkes

således, at det på nogen måde medfører en

ændring af de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i

henhold til andre internationale aftaler,

DER ER AF DEN OPFATTELSE, at ovennævnte betragtning ikke har til

formål at skabe noget hierarki mellem traktaten og andre internationale

aftaler,

DER ER BEVIDSTE om, at spørgsmålene om forvaltning af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug ligger i

krydsfeltet mellem landbrug, miljø og handel, og er overbeviste om, at

der er synergi mellem disse sektorer,

DER ER BEVIDSTE om deres forpligtelse over for nuværende og

fremtidige generationer til at bevare den globale mangfoldighed af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug,

DER ANERKENDER, at landene i udøvelsen af deres suveræne

rettigheder over deres plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug kan have gensidig fordel af, at der indføres et effektivt

multilateralt system, der dels letter adgangen til et udvalg af disse

ressourcer, som er fastlagt ved forhandling, dels sikrer en rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af

disse ressourcer,

DER ØNSKER at indgå en international aftale inden for

rammerne af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation,

i det følgende benævnt FAO, i henhold til artikel XIV i

FAO’s statutter,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL I

INDLEDNING

ARTIKEL 1

Mål

1.1. Målene for denne traktat er dels bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, dels en rimelig og retfærdig deling af

fordelene ved udnyttelsen af disse ressourcer, i overensstemmelse med

konventionen om den biologiske mangfoldighed og med henblik på at

opnå et bæredygtigt jordbrug og

fødevareforsyningssikkerhed.

1.2. Disse mål vil blive nået ved at knytte en nær

forbindelse mellem på den ene side denne traktat og på den anden

side De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation og

konventionen om den biologiske mangfoldighed.

ARTIKEL 2

Definitioner

Med henblik på denne traktat defineres nedenstående udtryk som

angivet i denne artikel. Definitionerne dækker ikke international

varehandel.

»In situ-bevaring«: Bevaring af økosystemer og naturlige

levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af

arter i deres naturlige omgivelser og, for så vidt angår

domesticerede eller dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet

deres særlige egenskaber.

»Ex situ

-bevaring«: Bevaring af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug uden for deres naturlige levesteder.

»Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug«: Genetisk

materiale af planteoprindelse af aktuel eller potentiel værdi for

fødevarer og jordbrug.

»Genetisk materiale«: Materiale af planteoprindelse, herunder reproduktivt

og vegetativt formeringsmateriale, indeholdende funktionsdygtige

arveenheder.

»Sort«: En gruppering af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk

enhed af den lavest kendte rang, der kan defineres ved den reproducerbare

ekspression af gruppens særlige egenskaber og andre arvelige

egenskaber.

»Ex situ

-samling«: En samling plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, der bevares uden for deres naturlige

levesteder.

»Oprindelsescentrum«: Et geografisk område, hvor en domesticeret

eller vild planteart for første gang har udviklet sine særlige

egenskaber.

»En afgrødes diversitetscentrum«: Et geografisk område, der

rummer en stor genetisk mangfoldighed af afgrøden under in

situ-betingelser.

ARTIKEL 3

Anvendelsesområde

Traktaten vedrører plantegenetiske ressourcer for fødevarer

og jordbrug.

DEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 4

Almindelige forpligtelser

Hver kontraherende part skal sørge for, at dens love, forskrifter

og procedurer opfylder de forpligtelser, der påhviler den i henhold til

denne traktat.

ARTIKEL 5

Bevaring af, undersøgelse af, indsamling,

karakterisering og evaluering af samt indsamling af dokumentation om

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

5.1. Hver kontraherende part skal, eventuelt i samarbejde med andre

kontraherende parter, og så vidt den nationale lovgivning tillader det,

fremme en integreret tilgang til undersøgelse af samt bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, og skal efter omstændighederne

især:

a) opgøre og registrere de plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug under hensyntagen til tilstanden og variationen

i de eksisterende populationer, inklusive de plantegenetiske ressourcer med

potentiel nytteværdi, og om muligt evaluere de risici, ressourcerne er

udsat for;

b) fremme indsamlingen af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug samt af relevante oplysninger om plantegenetiske

ressourcer, der er truet eller har potentiel nytteværdi;

c) efter omstændighederne fremme eller støtte

jordbrugernes og lokalsamfundenes indsats for at forvalte deres

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug og bevare disse

på bedriften;

d) fremme in situ-bevaringen af beslægtede vilde arter og

vilde arter beregnet til fødevareindustrien, herunder i beskyttede

områder, ved at støtte bl.a. indsatsen fra lokalsamfundenes og

de oprindelige samfunds side;

e) samarbejde med henblik på at fremme dels indførelsen af

et effektivt og bæredygtigt system for ex situ-bevaring under

behørig hensyntagen til nødvendigheden af en passende

dokumentation, karakterisering, regenerering og evaluering, dels udviklingen

og overførslen af de hertil egnede teknologier for at forbedre den

bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug;

f) overvåge opretholdelsen af levedygtigheden, variationsgraden

og den genetiske integritet af samlingerne af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug.

5.2. De kontraherende parter træffer i påkommende

tilfælde foranstaltninger til at begrænse eller om muligt fjerne

trusler mod plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug.

ARTIKEL 6

Bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske

ressourcer

6.1. De kontraherende parter udarbejder og opretholder politikker og

retlige foranstaltninger, der er egnede til at fremme en bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug.

6.2. Den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug kan omfatte bl.a. følgende

foranstaltninger:

a) udarbejdelse af rimelige landbrugspolitikker, der alt efter

omstændighederne fremmer indførelsen og opretholdelsen af

forskelligartede landbrugssystemer, som letter den bæredygtige

udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i jordbruget og af de

øvrige naturressourcer;

b) styrkelse af forskning, der kan fremme og bevare den biologiske

mangfoldighed ved at maksimere den intra- og interspecifikke variation til

fordel for jordbrugerne, især dem, der skaber og anvender deres egne

sorter og følger økologiske principper for at opretholde

jordens frugtbarhed og bekæmpe sygdom, ukrudt og skadedyr;

c) efter omstændighederne fremme planteavl, der med jordbrugernes

deltagelse, især i udviklingslandene, kan styrke muligheden for at

udvikle sorter, der er særligt tilpasset de forskellige sociale,

økonomiske og økologiske vilkår, herunder i marginale

områder;

d) udvidelse af den genetiske base af afgrøder og

forøgelse af mangfoldigheden af det genetiske materiale, der stilles

til jordbrugernes rådighed;

e) efter omstændighederne fremme af en udvidet anvendelse af

lokale eller lokalt tilpassede afgrøder, sorter og underudnyttede

arter;

f) eventuel tilskyndelse til en større udnyttelse af

mangfoldigheden af sorter og arter i forvaltningen, bevaringen og den

bæredygtige udnyttelse af afgrøder på bedriften og

skabelse af tætte bånd mellem planteforædling og

landbrugsudvikling med henblik på at mindske afgrødernes

sårbarhed og den genetiske erosion og at fremme en forøgelse

på verdensplan af fødevareproduktionen, der er forenelig med en

bæredygtig udvikling;

g) overvågning og eventuel justering af avlsstrategierne og

forskrifterne vedrørende markedsføring af sorter og

distribution af frø.

ARTIKEL 7

Nationale forpligtelser og internationalt

samarbejde

7.1. Hver kontraherende part indarbejder alt efter

omstændighederne de i artikel 5 og 6 omhandlede aktiviteter i sine

politikker og programmer for landbrugs- og landdistriktsudvikling og

samarbejder enten direkte eller gennem FAO og andre kompetente internationale

organisationer med de øvrige kontraherende parter om at bevare og

sikre en bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug.

7.2. Det internationale samarbejde har især til

formål:

a) at sætte udviklingslandene og landene med en

overgangsøkonomi i stand til eller at forbedre deres muligheder for

bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug;

b) at styrke den internationale indsats for at fremme bevaring,

evaluering, indsamling af dokumentation, genetisk forbedring, planteavl,

fremavl samt i henhold til del IV deling af, adgang til og udveksling af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt relevant

information og teknologi;

c) at opretholde og styrke de institutionelle ordninger, der er

omhandlet i del V;

d) at gennemføre den finansieringsstrategi, der er omhandlet i

artikel 18.

ARTIKEL 8

Teknisk bistand

De kontraherende parter er enige om at fremme den tekniske bistand til

kontraherende parter, især dem, der er udviklingslande eller lande med

overgangsøkonomier, enten bilateralt eller gennem de relevante

internationale organisationer med henblik på at fremme

gennemførelsen af denne traktat.

DEL III

JORDBRUGERNES RETTIGHEDER

ARTIKEL 9

Jordbrugernes rettigheder

9.1. De kontraherende parter anerkender det meget store bidrag,

lokalsamfundene og de oprindelige samfund samt jordbrugerne i alle egne af

verden, især i oprindelsescentrummer og afgrøders

diversitetscentre, har ydet og fortsat vil yde til bevaring og udnyttelse af

de plantegenetiske ressourcer, som udgør grundlaget for

fødevare- og landbrugsproduktionen overalt i verden.

9.2. De kontraherende parter er enige om, at ansvaret for

håndhævelsen af jordbrugernes rettigheder hvad angår

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug påhviler de

nationale regeringer. Hver kontraherende part bør ud fra sine behov og

prioriteter alt efter omstændighederne, og så vidt den nationale

lovgivning tillader det, træffe foranstaltninger til at beskytte og

fremme jordbrugernes rettigheder, herunder:

a) beskyttelse af den traditionelle viden, der har relevans i

forbindelse med plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug;

b) ret til at få rimelig del i de fordele, som opstår ved

udnyttelsen af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug;

c) ret til at deltage i beslutningerne på nationalt plan om

spørgsmål vedrørende bevaring og bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug.

9.3. Intet i denne artikel må fortolkes som en begrænsning

af de rettigheder, jordbrugerne eventuelt har til alt efter

omstændighederne at bevare, anvende, udveksle og sælge

udsæd af egen avl eller formeringsmateriale, jf. dog den nationale

lovgivning.

DEL IV

DET MULTILATERALE SYSTEM FOR ADGANG TIL PLANTEGENETISKE RESSOURCER OG DELING

AF FORDELE

ARTIKEL 10

Multilateralt system for adgang til plantegenetiske

ressourcer og deling af fordele

10.1. I deres forbindelser med andre lande anerkender de kontraherende

parter landenes suveræne ret til deres egne plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug, herunder de nationale regeringers ret til

under hensyntagen til national lovgivning at bestemme over adgangen til disse

ressourcer.

10.2. Under udøvelsen af deres suveræne rettigheder er de

kontraherende parter enige om at indføre et omkostningseffektivt,

effektivt og gennemsigtigt multilateralt system, dels for at fremme adgangen

til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, dels for at

sikre en rimelig og retfærdig deling af de fordele, som opstår

ved udnyttelsen af disse ressourcer, med udgangspunkt i et krav om

komplementaritet og gensidig styrkelse.

ARTIKEL 11

Det multilaterale systems dækning

11.1. For at opnå de i artikel 1 fastsatte mål, nemlig

bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug samt rimelig og retfærdig deling af de

fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, skal det

multilaterale system omfatte de plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, der ud fra kriterierne

»fødevareforsyningssikkerhed« og »indbyrdes afhængighed« er

anført i bilag I.

11.2. Det multilaterale system som omhandlet i artikel 11.1 omfatter

samtlige de i bilag I anførte plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, som forvaltes og kontrolleres af de

kontraherende parter, og som er offentlig ejendom. For at opnå en

så fuldstændig dækning som muligt opfordrer de

kontraherende parter alle øvrige indehavere af de i bilag I

anførte plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

til at inkludere disse plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug i det multilaterale system.

11.3. De kontraherende parter er endvidere enige om at træffe

alle egnede foranstaltninger til at tilskynde de fysiske og juridiske

personer, der hører under deres respektive myndighedsområder, og

som er indehavere af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug, som er anført i bilag I, til at integrere sådanne

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug i det

multilaterale system.

11.4. Senest to år efter traktatens ikrafttrædelse skal det

styrende organ evaluere de fremskridt, der er opnået med hensyn til

integreringen af de i artikel 11.3 omhandlede plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug i det multilaterale system. Efter denne

evaluering skal det styrende organ bestemme, om adgangen til de

plantegenetiske ressourcer fortsat skal lettes for de fysiske og juridiske

personer, der er nævnt i artikel 11.3, og som ikke har integreret de

pågældende plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug i det multilaterale system, eller træffe sådanne andre

foranstaltninger, der skønnes hensigtsmæssige.

11.5. Det multilaterale system omfatter ligeledes de i bilag I

anførte plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug,

der findes i ex situ-samlingerne hos de internationale

jordbrugsforskningscentre under Den Rådgivende Gruppe for International

Jordbrugsforskning (CGIAR), jf. artikel 15.1, litra a), og hos andre

internationale institutioner, jf. artikel 15.5.

ARTIKEL 12

Lettere adgang til plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug inden for det multilaterale system

12.1. De kontraherende parter er enige om, at den lettere adgang til

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug inden for det

multilaterale system, jf. artikel 11, skal foregå i henhold til

bestemmelserne i denne traktat.

12.2. De kontraherende parter er enige om at træffe de retlige og

andre egnede foranstaltninger, der er nødvendige for at give de

øvrige kontraherende parter denne lettere adgang gennem det

multilaterale system. Med henblik herpå gives denne adgang ligeledes de

fysiske og juridiske personer, der hører under en hvilken som helst

kontraherende parts myndighedsområde, jf. dog artikel 11.4.

12.3. Sådan adgang skal gives på følgende

betingelser:

a) Adgang skal alene gives, når formålet hermed er bevaring

og anvendelse med henblik på forskning, avl og fødevare- og

landbrugsuddannelse, forudsat at formålet ikke omfatter kemisk eller

farmaceutisk brug og/eller andre industrielle non-food/feed-anvendelser. Er

der tale om afgrøder med flere anvendelsesmuligheder (fødevarer

og non-food), afhænger dels deres integrering i det multilaterale

system, dels anvendelsen af ordningen med lettere adgang af

afgrødernes betydning for fødevareforsyningsikkerheden;

b) Adgang skal gives hurtigt, uden at det er nødvendigt at

følge de enkelte accessioner, og enten vederlagsfrit eller, hvis der

opkræves gebyr, således at gebyret ikke overstiger de få

omkostninger, der er involveret;

c) Alle disponible registrerede data (passport data) og, hvis

gældende lovgivning ikke er til hinder herfor, enhver anden disponibel

og ikke-fortrolig beskrivende oplysning i tilknytning hertil skal stilles til

rådighed sammen med de plantegenetiske ressourcer for fødevarer

og jordbrug;

d) Modtagerne kan ikke påberåbe sig nogen intellektuel

ejendomsrettighed eller anden rettighed, der begrænser den lettere

adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, eller

til disses genetiske dele eller komponenter, i den form hvori de er modtaget

fra det multilaterale system;

e) Adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug under udvikling, herunder materiale, der er under udvikling hos

jordbrugerne, gives i udviklingsperioden efter udviklernes skøn;

f) Adgang til plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre

ejendomsrettigheder, gives i henhold til relevante internationale aftaler og

nationale love;

g) Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, hvortil

der er givet adgang i henhold til det multilaterale system, og som bevares,

skal fortsat af modtagerne af disse plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug stilles til rådighed for det multilaterale

system i henhold til bestemmelserne i denne traktat;

h) De kontraherende parter er enige om, at der vil blive givet adgang

til in situ bevarede plantegenetiske ressourcer for fødevarer

og jordbrug i henhold til national lovgivning, eller, såfremt en

sådan lovgivning ikke findes, i henhold til de standarder, det styrende

organ måtte fastsætte, jf. dog de øvrige bestemmelser i

denne artikel.

12.4. Med henblik herpå skal den lettere adgang i henhold til

artikel 12.2 og 12.3 ovenfor gives i henhold til en af det styrende organ

vedtaget standardiseret materialeoverførselsaftale (MTA), som

indeholder de bestemmelser, der er fastsat i artikel 12.3 litra a), d) og g),

samt bestemmelserne om deling af fordele i artikel 13.2, litra d) ii) og de

øvrige relevante bestemmelser i denne traktat samt den bestemmelse,

hvorefter modtageren af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug skal kræve, at betingelserne i MTA skal gælde dels ved

overførsel af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug til en anden person eller enhed, dels ved eventuelle

efterfølgende overførsler af disse plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug.

12.5. De kontraherende parter skal sørge for, at deres

retssystem, i overensstemmelse med gældende jurisdiktion, giver

mulighed for at indgive klage i tilfælde af kontraktlige tvister i

forbindelse med sådanne MTA’er, idet de anerkender, at

forpligtelserne i henhold til MTA’erne alene påhviler parter i

disse.

12.6. I nødsituationer forårsaget af katastrofer, er de

kontraherende parter enige om at give lettere adgang til egnede

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug for i samarbejde

med nødhjælpskoordinatorerne at bidrage til genoprettelse af

landbrugssystemerne.

ARTIKEL 13

Deling af fordelene inden for det multilaterale system

13.1.

De kontraherende parter anerkender, at den lettere adgang til de

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, der indgår

i det multilaterale system, i sig selv udgør en væsentlig fordel

ved dette, og er enige om, at fordelene herved skal deles på en rimelig

og retfærdig måde i henhold til bestemmelserne i denne

artikel.

13.2.

De kontraherende parter er enige om, at de fordele, der opstår ved

udnyttelsen, også i kommercielt øjemed, af de plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug inden for det multilaterale

system skal deles rimeligt og retfærdigt under anvendelse af

følgende ordninger: udveksling af information, adgang til og

overførsel af teknologier, kapacitetsopbygning og deling af

markedsføringsfordelene under hensyntagen til de prioriterede

indsatsområder i den fremadskridende globale handlingsplan og under

ledelse af det styrende organ:

a)

Udveksling af information

De kontraherende parter er enige om at stille information

vedrørende de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug, der indgår i det multilaterale system, til rådighed,

herunder kataloger og opgørelser, oplysninger om teknologier og

resultater af teknisk, videnskabelig og samfundsøkonomisk forskning,

inklusive information om karakterisering, evaluering og anvendelse. Denne

information stilles, i den udstrækning den ikke er fortrolig, til

rådighed, medmindre dette er i strid med gældende ret, og for

så vidt det pågældende land har kapacitet til dette.

Informationen stilles til rådighed for samtlige kontraherende parter i

denne traktat gennem det i artikel 17 fastlagte informationssystem.

b)

Adgang til teknologier og overførsel af disse

i)

De kontraherende parter forpligter sig til at give adgang og/eller lette

adgangen til teknologier, der tager sigte på bevaring, karakterisering,

evaluering og udnyttelse af de plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale system. I

erkendelse af, at visse teknologier kun kan overføres gennem genetisk

materiale, giver og/eller letter de kontraherende parter adgangen til disse

teknologier og til det genetiske materiale, der indgår i det

multilaterale system, samt til de forbedrede sorter og det genetiske

materiale, der er udviklet under anvendelse af de plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale

system, jf. artikel 12. Adgangen til disse teknologier og forbedrede sorter

samt til det genetiske materiale gives og/eller lettes under iagttagelse af

gældende ejendomsrettigheder og love vedrørende adgangen, for

så vidt det pågældende land har kapacitet til dette.

ii)

Adgangen til teknologierne og overførslen af disse til lande,

især udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, sikres ved

en række foranstaltninger som f. eks. oprettelse og opretholdelse af og

deltagelse i afgrødebaserede temagrupper for udnyttelsen af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, alle former for

forsknings- og udviklingspartnerskaber og partnerskaber inden for rammerne af

kommercielle joint venture-selskaber, der har tilknytning til det modtagne

materiale, udvikling af menneskelige ressourcer og faktisk adgang til

forskningsfaciliteter.

iii)

Adgangen til og overførslen af de teknologier, som er omhandlet

under i) og ii) ovenfor, herunder teknologier, der er beskyttet af

intellektuelle ejendomsrettigheder, til de udviklingslande, der er

kontraherende parter, især de mindst udviklede lande samt lande med

overgangsøkonomier, gives og/eller lettes under rimelige vilkår,

der er så gunstige som muligt, især i tilfælde af

bevaringsteknologier samt teknologier bestemt for jordbrugerne i

udviklingslande, især de mindst udviklede lande og lande med

overgangsøkonomier, også, hvis der er enighed herom, under

koncessionelle og præferentielle betingelser, bl.a. gennem forsknings-

og udviklingspartnerskaber inden for det multilaterale system. Denne adgang

og overførsel sikres under betingelser, der dels giver en passende og

effektiv beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, dels

anerkender og respekterer disse.

c)

Kapacitetsopbygning

Under hensyntagen til behovene hos udviklingslande og lande med

overgangsøkonomier, således som disse behov kommer til udtryk i

landenes prioritering af kapacitetsopbygningen hvad angår

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug i deres

eventuelle planer og programmer vedrørende plantegenetiske ressourcer

for fødevarer og jordbrug, der indgår i det multilaterale

system, er de kontraherende parter enige om at give høj prioritet til

i) udarbejdelse og/eller styrkelse af programmer for videnskabelig og teknisk

grund- og videreuddannelse i bevaring og bæredygtig udnyttelse af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, ii) udvikling og

styrkelse af faciliteter til brug for bevaring og bæredygtig udnyttelse

af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, især i

udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, og iii) videnskabelig

forskning, helst og om muligt i udviklingslande og lande med

overgangsøkonomier, i samarbejde med institutionerne i disse lande,

samt udvikling af forskningskapaciteten på områder, hvor der er

behov for dette.

d)

Deling af monetære og andre fordele, som følger af

markedsføring

i)

Inden for rammerne af det multilaterale system er de kontraherende parter

enige om at træffe foranstaltninger til at opnå deling af de

fordele, som følger af markedsføring, idet parterne vil

involvere den private og den offentlige sektor i de i denne artikel

omhandlede aktiviteter gennem partnerskaber og samarbejde, herunder med den

private sektor i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, med

henblik på forskning og udvikling af teknologier.

ii)

De kontraherende parter er enige om, at den standardiserede

materialeoverførselsaftale (MTA), der er omhandlet i artikel 12.4,

skal indeholde en bestemmelse om, at en modtager, som markedsfører et

produkt, der er en plantegenetisk ressource for fødevarer og jordbrug,

og hvori indgår materiale, som nævnte modtager har fået

adgang til gennem det multilaterale system, til den i artikel 19.3, litra f),

omhandlede ordning skal betale en rimelig andel af fortjenesten ved

markedsføringen af dette produkt, medmindre produktet uden

begrænsninger er tilgængeligt for andre med henblik på

yderligere forskning og forædling, i hvilket tilfælde den

modtager, der foretager markedsføringen, skal tilskyndes til at

foretage betalingen.

Det styrende organ skal på sit første møde

fastlægge størrelsen af og formen og retningslinjerne for

betalingen i overensstemmelse med sædvanlig kommerciel praksis. Det

styrende organ kan beslutte at fastsætte forskellige beløb for

de forskellige kategorier af modtagere, som markedsfører sådanne

produkter; det styrende organ kan endvidere beslutte, at det er

nødvendigt at fritage mindre jordbrugere i udviklingslandene og

landene med overgangsøkonomier fra disse betalinger. Fra tid til anden

kan det styrende organ gennemgå størrelsen af betalingerne med

henblik på at opnå en rimelig og retfærdig deling af

fordelene, ligesom organet i en femårsperiode fra denne traktats

ikrafttrædelse kan vurdere, om bestemmelsen i MTA om obligatorisk

betaling også gælder for de tilfælde, hvor de

markedsførte produkter uden begrænsninger stilles til

rådighed for andre modtagere med henblik på yderligere forskning

og avl.

13.3.

De kontraherende parter er enige om, at de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug, og som deles i henhold til det multilaterale system, først

og fremmest både direkte og indirekte skal tilflyde de jordbrugere i

alle lande, især udviklingslandene og landene med

overgangsøkonomier, som bevarer og sikrer en bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug.

13.4.

Det styrende organ skal på sit første møde overveje en

relevant politik og relevante kriterier i henhold til den aftalte

finansieringsstrategi, der er fastlagt i artikel 18, med henblik på at

yde specifik bistand til bevaring af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug i udviklingslande og lande med

overgangsøkonomier, der yder et væsentligt bidrag til

diversificeringen af de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug inden for det multilaterale system, og/eller har særlige

behov.

13.5.

De kontraherende parter anerkender, at muligheden for fuldt ud at

gennemføre den globale handlingsplan, i særdeleshed i

udviklingslande og i lande med overgangsøkonomier, i høj grad

afhænger af den faktiske gennemførelse af denne artikel og af

den finansieringsstrategi, der er fastlagt i artikel 18.

13.6.

De kontraherende parter skal overveje foranstaltninger til en strategi for

frivillig udbyttedeling, efter hvilken de fødevareindustrier, der har

fordel af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, skal

bidrage til det multilaterale system.

DEL V

STØTTEELEMENTER

ARTIKEL 14

Den globale handlingsplan

I erkendelse af, at den rullende globale handlingsplan for bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug har betydning for denne traktat, bør de

kontraherende parter fremme den faktiske gennemførelse af planen,

bl.a. gennem nationale foranstaltninger og eventuelt gennem internationalt

samarbejde, således at der skabes en sammenhængende ramme,

især for kapacitetsopbygningen, teknologioverførslen og

udvekslingen af oplysninger, jf. dog artikel 13.

ARTIKEL 15

Ex situ

-samlinger af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, der forvaltes af de internationale

jordbrugsforskningscentre under Den Rådgivende Gruppe for International

Jordbrugsforskning og af andre internationale institutioner

15.1.

De kontraherende parter anerkender betydningen for denne traktat af de

ex situ-samlinger af plantegenetiske ressourcer for fødevarer

og jordbrug, som forvaltes af de internationale jordbrugsforskningscentre

(IARC’er) under Den Rådgivende Gruppe for International

Jordbrugsforskning (CGIAR). De kontraherende parter opfordrer stærkt

IARC’erne til at indgå aftaler med det styrende organ om

sådanne ex situ-samlinger på følgende

vilkår:

a)

Plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, der er

anført i bilag I til denne traktat, og som forvaltes af

IARC’erne, skal stilles til rådighed i henhold til bestemmelserne

i del IV af denne traktat.

b)

Andre plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug end dem,

der er anført i bilag I til denne traktat, og som er samlet før

traktatens ikrafttræden og forvaltes af IARC’erne, skal stilles

til rådighed i henhold til bestemmelserne i den MTA, der for

nærværende er gældende ifølge aftaler mellem

IARC’erne og FAO. En sådan MTA skal ændres af det styrende

organ senest på dettes andet ordinære møde efter

høring af IARC’erne, i henhold til de relevante bestemmelser i

denne traktat, særlig artikel 12 og 13, og på

følgende vilkår:

i)

IARC’erne skal regelmæssigt underrette det styrende organ om de

indgåede MTA’er efter en tidsplan, der skal udarbejdes af det

styrende organ;

ii)

De kontraherende parter, på hvis område de plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug er blevet samlet in situ,

skal efter anmodning modtage prøver af disse plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug uden nogen MTA;

iii)

De fordele, der er omhandlet i ovennævnte MTA, og som tilfalder den

i artikel 19.3, litra f), omhandlede ordning, skal navnlig udnyttes til

bevaring og bæredygtig udnyttelse af de pågældende

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, især i

forbindelse med nationale og regionale programmer i udviklingslande og lande

med overgangsøkonomier, særlig i diversitetscentre og i de

mindst udviklede lande;

iv)

IARC’erne skal, i henhold til deres evner, træffe passende

foranstaltninger, for løbende at opfylde betingelserne i

MTA’erne, og skal straks underrette det styrende organ, såfremt

betingelserne ikke overholdes.

c)

IARC’erne anerkender det styrende organs beføjelse til at give

politisk vejledning om de ex situ-samlinger, de forvalter, og som er

underlagt bestemmelserne i denne traktat.

d)

De videnskabelige og tekniske faciliteter, hvor disse ex

situ-samlinger bevares, ledes af IARC’erne, som forpligter sig til

at forvalte ex situ-samlingerne i henhold til internationalt

anerkendte standarder, især genbankstandarderne, således som

disse er godkendt af FAO’s Kommission for Plantegenetiske Ressourcer for

Fødevarer og Jordbrug.

e)

Efter anmodning fra et IARC skal sekretæren bestræbe sig

på at give passende teknisk støtte.

f)

Sekretæren har til enhver tid adgang til faciliteterne og ret til at

inspicere samtlige aktiviteter i disse faciliteter, som direkte

vedrører bevaringen og udvekslingen af det i denne artikel omhandlede

materiale.

g)

Hvis den hensigtsmæssige bevaring af de ex situ-samlinger,

der forvaltes af IARC’erne, forhindres eller trues af en hvilken som

helst begivenhed, herunder force majeure, skal sekretæren med

værtslandets samtykke så vidt muligt yde hjælp til

evakueringen eller flytningen af samlingerne.

15.2.

De kontraherende parter er enige om at give CGIAR’s IARC’er, der

i henhold til denne traktat har indgået aftaler med det styrende organ,

lettere adgang til de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug under det multilaterale system, der er anført i bilag I.

Disse centre skal opføres på en liste, der beror hos

sekretæren, og som efter anmodning skal stilles til rådighed for

de kontraherende parter.

15.3.

Andet materiale end det i bilag I anførte, som modtages og bevares

af IARC’erne efter denne traktats ikrafttræden, skal være

tilgængeligt på betingelser, der er forenelige med de

betingelser, der er aftalt mellem på den ene side de IARC’er, der

modtager materialet, og på den anden side oprindelseslandet for disse

ressourcer eller det land, som har erhvervet ressourcerne i henhold til

konventionen om den biologiske mangfoldighed eller anden gældende

lovgivning.

15.4.

De kontraherende parter tilskyndes til på betingelser, der aftales

mellem parterne, at give de IARC’er, der har indgået aftaler med

det styrende organ, adgang til de plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, der ikke er anført i bilag I, og som har

betydning for IARC’ernes programmer og aktiviteter.

15.5.

Det styrende organ skal ligeledes med de formål, der er angivet i

denne artikel, søge at indgå aftaler med andre relevante

internationale institutioner.

ARTIKEL 16

Internationale netværk for plantegenetiske

ressourcer

16.1. Det nuværende samarbejde inden for internationale

netværk for plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

skal fremmes eller udvikles på baggrund af eksisterende aftaler og i

henhold til bestemmelserne i denne traktat, således at der opnås

en så fuldstændig dækning som muligt af de plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug.

16.2. De kontraherende parter vil alt efter omstændighederne

tilskynde samtlige relevante institutioner, herunder statslige, private og

ikke-statslige forsknings-, avls- eller andre institutioner, til at deltage i

de internationale netværk.

ARTIKEL 17

Det globale informationssystem vedrørende

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

17.1. De kontraherende parter skal med henblik på at udvikle og

styrke et globalt informationssystem, der på grundlag af de

eksisterende informationssystemer kan lette udvekslingen af oplysninger,

samarbejde om videnskabelige, tekniske og miljømæssige

spørgsmål vedrørende plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug i forventning om, at en sådan udveksling

af oplysninger vil bidrage til delingen af fordelene ved at gøre

oplysninger om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug

tilgængelige for samtlige kontraherende parter. Ved udviklingen af det

globale informationssystem vil et samarbejde med den clearing house-ordning,

der er fastsat i konventionen om den biologiske mangfoldighed, blive

tilstræbt.

17.2. På grundlag af anmeldelser fra de kontraherende parter skal

der i tilfælde af en fare, der truer den effektive opretholdelse af

plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, indføres

et system med hurtig varsling for at beskytte materialet.

17.3. De kontraherende parter skal samarbejde med Kommissionen

vedrørende Plantegenetiske Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug

under FAO, når Kommissionen med regelmæssige mellemrum revurderer

situationen for de plantegenetiske ressourcer for fødevarer og

jordbrug i verden med henblik på at lette ajourføringen af den

fremadskridende globale handlingsplan, der er omhandlet i artikel

14.

DEL VI

FINANSIELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 18

Finansielle ressourcer

18.1. De kontraherende parter forpligter sig til at

iværksætte en finansieringsstrategi med henblik på

gennemførelsen af traktaten i henhold til bestemmelserne i denne

artikel.

18.2. Finansieringsstrategien har til formål at forbedre

tilgængeligheden, gennemsigtigheden, omkostningseffektiviteten og

effektiviteten af tildelingen af de finansielle ressourcer, der

afsættes til iværksættelse af aktiviteterne i henhold til

denne traktat.

18.3. For at tilvejebringe midler til prioriterede aktiviteter, planer

og programmer, navnlig i udviklingslandene og landene med

overgangsøkonomier, og under hensyntagen til den globale handlingsplan

skal det styrende organ med regelmæssige mellemrum opstille et

finansieringsmål.

18.4. I henhold til denne finansieringsstrategi:

a) træffer de kontraherende parter i de styrende organer for de

relevante internationale ordninger, fonde og organer nødvendige og

egnede foranstaltninger, der kan sikre, at den faktiske tildeling af

forudsigelige og aftalte ressourcer til iværksættelsen af

planerne og programmerne i henhold til denne traktat får den

ønskede prioritering og opmærksomhed.

b) afhænger den udstrækning, hvori de kontraherende parter,

som er udviklingslande, og de kontraherende parter med

overgangsøkonomier faktisk opfylder deres forpligtelser i henhold til

denne traktat, af, at især de kontraherende parter, der er udviklede

lande, faktisk bevilger de ressourcer, der er omhandlet i denne artikel. De

kontraherende parter, der er udviklingslande, og de kontraherende parter med

overgangsøkonomier skal i deres egne planer og programmer give den

fornødne prioritet til styrkelsen af deres kapacitetsopbygning hvad

angår plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.

c) bevilger de kontraherende parter, der er udviklede lande, og

modtager de kontraherende parter, der er udviklingslande, samt de

kontraherende parter med overgangsøkonomier tillige finansielle

ressourcer til gennemførelsen af denne traktat gennem bilaterale,

regionale og multilaterale kanaler. Disse kanaler omfatter den i artikel

19.3, litra f), omhandlede ordning.

d) forpligter hver kontraherende part sig til at iværksætte

nationale aktiviteter med henblik på bevaring og bæredygtig

udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug og

til at tildele disse aktiviteter finansielle ressourcer i overensstemmelse

med nationale evner og finansielle ressourcer. De tildelte finansielle

ressourcer må ikke anvendes til formål, der er uforenelige med

denne traktat, især ikke på områder, der har forbindelse

med den internationale handel med varer.

e) er de kontraherende parter enige om, at de økonomiske

fordele, der udspringer af artikel 13.2, litra d), indgår i

finansieringsstrategien.

f) kan de kontraherende parter, den private sektor, jf. dog

bestemmelserne i artikel 13, ikke-statslige organisationer og andre kilder

også yde frivillige bidrag. De kontraherende parter er enige om, at det

styrende organ skal overveje de nærmere regler for en strategi, der

tager sigte på at fremme sådanne bidrag.

18.5. De kontraherende parter er enige om, at der skal gives høj

prioritet til gennemførelsen af aftalte planer og programmer for

jordbrugere i udviklingslande, især i de mindst udviklede af disse,

samt i lande med overgangsøkonomier, som bevarer plantegenetiske

ressourcer for fødevarer og jordbrug og udnytter disse på en

bæredygtig måde.

DEL VII

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 19

Det styrende organ

19.1. Med henblik på denne traktat oprettes et styrende organ

sammensat af samtlige kontraherende parter.

19.2. Alle det styrende organs afgørelser træffes ved

konsensus, medmindre der ved konsensus vedtages en anden beslutningsprocedure

for visse foranstaltninger, idet konsensus dog altid vil være

påkrævet i forbindelse med de i artikel 23 og 24 omhandlede

spørgsmål.

19.3. Det styrende organ har til opgave at fremme en fuldstændig

gennemførelse af denne traktat under hensyntagen til dennes mål,

herunder især:

a) give oplysninger og udstikke almindelige retningslinjer for

overvågning og vedtagelse af de henstillinger, der er nødvendige

for gennemførelsen af denne traktat og især for det

multilaterale systems funktion;

b) vedtage planer og programmer for gennemførelsen af denne

traktat;

c) på sit første møde vedtage og derefter med

regelmæssige mellemrum gennemgå finansieringsstrategien for

gennemførelsen af denne traktat, jf. artikel 18;

d) vedtage budgettet for denne traktat;

e) overveje og, såfremt de nødvendige midler er til

rådighed, oprette de subsidiære organer, der skønnes

nødvendige, og fastlægge disses respektive beføjelser og

sammensætning;

f) om fornødent indføre en egnet ordning som f. eks. i

form af en forvaltningskonto, som kan modtage og anvende de finansielle

ressourcer, der indgår med henblik på gennemførelsen af

denne traktat;

g) etablere og opretholde et samarbejde med andre kompetente

internationale organisationer og traktatfæstede organer, bl.a.

konferencen for parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed, om

spørgsmål omfattet af denne traktat, herunder deres deltagelse i

finansieringsstrategien;

h) eventuelt gennemgå og vedtage ændringer til denne

traktat i henhold til artikel 23;

i) eventuelt gennemgå og vedtage ændringer til bilagene til

denne traktat i henhold til artikel 24;

j) overveje retningslinjerne for en strategi, der skal fremme

frivillige bidrag, især under henvisning til artikel 13 og 18;

k) varetage enhver anden funktion, der måtte være

nødvendig for at opnå denne traktats mål;

l) tage de relevante beslutninger, der træffes af konferencen for

parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre kompetente

internationale organisationer og traktatfæstede organer, til

efterretning;

m) eventuelt underrette konferencen for parterne i konventionen om den

biologiske mangfoldighed og andre kompetente internationale organisationer og

traktatfæstede organer om spørgsmål vedrørende

gennemførelsen af denne traktat;

n) godkende betingelserne i aftalerne med IARC’erne og andre

internationale institutioner, der er omhandlet i artikel 15, samt revidere og

ændre den i artikel 15 omhandlede MTA.

19.4. Hver kontraherende part har én stemme og kan på det

styrende organs møder være repræsenteret af én

delegeret, som kan være ledsaget af en suppleant, samt af eksperter og

rådgivere, jf. dog artikel 19.6. Suppleanter, eksperter og

rådgivere kan deltage i det styrende organs forhandlinger, men har

ingen stemmeret, undtagen i de tilfælde, hvor de behørigt har

fået bemyndigelse til at træde i stedet for en delegeret.

19.5. De Forenede Nationer, dets særorganisationer, Det

Internationale Atomenergiagentur såvel som ethvert land, der ikke er

part i denne traktat, kan som observatører være

repræsenteret på det styrende organs møder. Ethvert andet

organ eller agentur, det være sig statsligt eller ikke-statsligt, som

har kompetence på områder vedrørende bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for

fødevarer og jordbrug, og som har underrettet sekretariatet om, at det

ønsker at lade sig repræsentere som observatør ved et af

det styrende organs møder, kan som sådan få adgang hertil,

medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende kontraherende

parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og

deltagelse i møder finder sted efter den af det styrende organ

vedtagne forretningsorden.

19.6. FAO’s medlemsorganisationer, der er kontraherende parter,

samt de lande, der er medlemmer af de pågældende

medlemsorganisationer, og som er kontraherende parter, udøver de

rettigheder og opfylder de forpligtelser, der er knyttet til deres

medlemskab, i henhold til FAO’s statut og almindelige regler, som finder

anvendelse med de fornødne ændringer.

19.7. Det styrende organ kan om fornødent vedtage og ændre

sin forretningsorden og finansforordning, som ikke må være

uforenelige med denne traktat.

19.8. For at det styrende organs møder kan være

beslutningsdygtige, kræves tilstedeværelse af delegerede, som

repræsenterer et flertal af de kontraherende parter.

19.9. Det styrende organ afholder ordinære møder mindst

én gang hvert andet år. Disse møder bør så

vidt muligt finde sted umiddelbart før eller efter de ordinære

møder i FAO’s Kommission vedrørende Plantegenetiske

Ressourcer for Fødevarer og Jordbrug.

19.10.Det styrende organ afholder ekstraordinære møder,

når det skønner det nødvendigt, eller efter skriftlig

anmodning fra en kontraherende part, forudsat at denne anmodning

støttes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter.

19.11.Det styrende organ vælger formand og næstformænd

(som tilsammen udgør »formandskabet«) i henhold til sin

forretningsorden.

ARTIKEL 20

Sekretariat

20.1. Sekretæren for det styrende organ udnævnes af

FAO’s generaldirektør med det styrende organs godkendelse.

Sekretæren bistås af det personale, der måtte være

nødvendigt.

20.2. Sekretærens funktioner er følgende:

a) at tilrettelægge møderne i det styrende organ og de

subsidiære organer, der måtte blive oprettet, og yde disse

administrativ støtte;

b) at bistå det styrende organ med at varetage sine funktioner

samt udføre de specifikke opgaver, som det styrende organ måtte

beslutte at tildele sekretæren;

c) at aflægge rapport om sit arbejde for det styrende

organ.

20.3. Sekretæren meddeler samtlige kontraherende parter og

generaldirektøren:

a) det styrende organs afgørelser inden for en frist på

tres dage fra afgørelsens vedtagelse

b) oplysninger modtaget fra de kontraherende parter i henhold til

bestemmelserne i denne traktat.

20.4. Sekretæren fremlægger dokumentation til brug for

møderne i det styrende organ på De Forenede Nationers seks

sprog.

20.5. Sekretæren samarbejder med andre organisationer og

traktatfæstede organer, bl.a. sekretariatet for konventionen om den

biologiske mangfoldighed, om at virkeliggøre denne traktats

mål.

ARTIKEL 21

Efterlevelse

Det styrende organ skal på sit første møde

gennemgå og vedtage effektive samarbejdsprocedurer samt

funktionsdygtige ordninger, der kan fremme anvendelsen af denne traktat og

lette behandlingen af spørgsmål vedrørende manglende

efterlevelse af traktaten. Disse procedurer og ordninger omfatter alt efter

omstændighederne overvågning samt tilbud om rådgivning

eller støtte, især juridisk rådgivning eller

støtte, bl.a. til udviklingslandene og landene med

overgangsøkonomier.

ARTIKEL 22

Bilæggelse af tvister

22.1. I tilfælde af tvist mellem kontraherende parter

vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne traktat

søger de berørte parter at bilægge tvisten ved

forhandling.

22.2. Kan parterne ikke nå til enighed ved forhandling, kan de i

fællesskab anmode en udenforstående part om at stå bi ved

venskabelig mellemkomst eller som mægler.

22.3. En kontraherende part kan, når den ratificerer, accepterer,

godkender eller tiltræder denne traktat eller når som helst

derefter, skriftligt erklære over for depositaren, at den i

tilfælde af tvister, som ikke bilægges i overensstemmelse med

artikel 22.1 eller 22.2, accepterer et af eller begge følgende midler

til bilæggelse som bindende:

a) voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag II, del 1, til

denne traktat

b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

22.4. Hvis parterne i tvisten ikke, i overensstemmelse med artikel

22.3, har accepteret den samme eller en hvilken som helst anden procedure,

indgives tvisten til forligsbehandling i overensstemmelse med bilag II, del

2, til denne traktat, medmindre parterne bliver enige om andet.

ARTIKEL 23

Ændring af traktaten

23.1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer af

traktaten.

23.2. Ændringer af traktaten vedtages på et møde for

det styrende organ. Teksten til enhver foreslået ændring

forelægges de kontraherende parter af sekretæren mindst seks

måneder inden det møde, hvor ændringen foreslås

vedtaget.

23.3. Der kan kun vedtages en ændring af traktaten, hvis der

opnås konsensus blandt de kontraherende parter, der er til stede

på det styrende organs møde.

23.4. Ændringer, der vedtages af det styrende organ, træder

i kraft for de kontraherende parter, der har ratificeret, accepteret eller

godkendt dem, på den halvfemsindstyvende dag efter, at mindst to

tredjedele af de kontraherende parter har deponeret ratifikations-, accept-

eller godkendelsesinstrumentet. Derefter træder ændringerne i

kraft for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter, at

den pågældende part har deponeret sit instrument til

ratifikation, accept eller godkendelse af ændringerne.

23.5. Med henblik på denne artikel anses et instrument deponeret

af en af FAO’s medlemsorganisationer ikke som et instrument, der

føjer sig til de instrumenter, der er deponeret af de

pågældende medlemsorganisationers medlemsstater.

ARTIKEL 24

Bilag

24.1. Bilagene til denne traktat er en integreret del af traktaten, og

en henvisning til denne traktat er ligeledes en henvisning til bilagene

hertil.

24.2. Bestemmelserne i artikel 23 om ændringer af traktaten

gælder ligeledes for ændringer til bilagene.

ARTIKEL 25

Undertegnelse

Denne traktat er fra den 3. november 2001 til den 4. november 2002

åben for undertegnelse hos FAO for alle FAO’s medlemmer og alle

lande, som, selv om de ikke er medlemmer af FAO, er medlemmer af De Forende

Nationer, af en af dets særorganisationer eller af Det Internationale

Atomenergiagentur.

ARTIKEL 26

Ratifikation, accept eller godkendelse

Traktaten forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse for

de i artikel 25 nævnte medlemmer af FAO og lande, der ikke er medlemmer

af FAO. Ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenter deponeres hos

depositaren.

ARTIKEL 27

Tiltrædelse

Denne traktat er åben for tiltrædelse af alle medlemmer af FAO

og alle lande, som selv om de ikke er medlemmer af FAO, er medlemmer af De

Forenede Nationer, af en af dets særorganisationer eller af Det

Internationale Atomenergiagentur, fra den dato, hvor traktaten lukkes for

undertegnelse. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos

depositaren.

ARTIKEL 28

Ikrafttræden

28.1. Traktaten træder i kraft på den halvfemsindstyvende

dag efter datoen for deponering af det fyrretyvende ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, forudsat at mindst tyve

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

er deponeret af medlemmer af FAO, jf. dog artikel 29.2.

28.2. For alle medlemmer af FAO og alle lande, som, selv om de ikke er

medlemmer af FAO, er medlemmer af De Forenede Nationer, af en af dets

særorganisationer eller af Det Internationale Atomenergiagentur, som

ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder traktaten efter

deponeringen i henhold til artikel 28.1 af det fyrretyvende ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder

traktaten i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor

den pågældende part har deponeret sit ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

ARTIKEL 29

FAO’s medlemsorganisationer

29.1. Når en organisation, der er medlem af FAO, deponerer et

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument

vedrørende denne traktat, skal medlemsorganisationen i henhold til

artikel II.7 i FAO’s statut anmelde enhver

kompetencefordelingsmæssig ændring af den

kompetenceerklæring, den har fremlagt i henhold til artikel II.5 i

FAO’s statut, som måtte være nødvendig som

følge af organisationens tiltrædelse af traktaten. Enhver

kontraherende part i traktaten kan til enhver tid anmode en organisation, der

er medlem af FAO, og som er kontraherende part i denne traktat, om at oplyse,

om det er medlemsorganisationen eller dennes medlemsstater, der har ansvaret

for implementeringen af et givet punkt i traktaten. Medlemsorganisationen

skal give denne oplysning inden for en rimelig frist.

29.2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelses-

eller opsigelsesinstrumenter, der deponeres af en af FAO’s

medlemsorganisationer, anses ikke for at føje sig til de instrumenter,

der er deponeret af de pågældende medlemsorganisationers

medlemsstater.

ARTIKEL 30

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne traktat.

ARTIKEL 31

Lande, der ikke er parter

De kontraherende parter skal tilskynde ethvert land, der er medlem af FAO,

eller ethvert andet land, der ikke er kontraherende part i traktaten, til at

tiltræde denne.

ARTIKEL 32

Opsigelse

32.1. Efter udløbet af en frist på to år fra datoen

for traktatens ikrafttræden for en kontraherende part kan den

pågældende part når som helst opsige traktaten ved

skriftlig meddelelse til depositaren. Depositaren underretter straks alle

kontraherende parter herom.

32.2. Opsigelsen får virkning et år efter datoen for

modtagelsen af opsigelsen.

ARTIKEL 33

Bortfald

33.1. Traktaten bortfalder uden videre, hvis og når antallet af

kontraherende parter som følge af opsigelser falder til under fyrre,

medmindre de resterende kontraherende parter med enstemmighed træffer

anden beslutning.

33.2. Depositaren skal, når antallet af kontraherende parter er

faldet til fyrre, underrette de resterende kontraherende parter herom.

33.3. Ved traktatens bortfald reguleres aktivernes anvendelse af

bestemmelserne i den finansforordning, der er vedtaget af det styrende

organ.

ARTIKEL 34

Depositar

Generaldirektøren for FAO varetager depositarfunktionerne for denne

traktat.

ARTIKEL 35

Autentiske tekster

De arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner

af traktaten er lige autentiske.

1) EFT C af , s.

2) EFT L 309 af

13.12.1993, s. 1.

Bilag I

LISTE OVER AFGRØDER OMFATTET AF DET MULTILATERALE

SYSTEM

Fødevareafgrøder

Afgrøde

Slægt

Bemærkninger

Brødfrugt

Artocarpus

Kun brødfrugt.

Asparges

Asparagus

Havre

Avena

Bederoe

Beta

Brassica og nærtstående slægter

Brassica et al.

Omfatter følgende slægter: Brassica, Armoracia, Barbarea,

Camelina, Crambe, Diplotaxis, Eruca, Isatis, Lepidium, Raphanobrassica,

Raphanus, Rorippa og Sinapis. Der er tale om olieafgrøder

og grøntsager som f.eks. kål, raps, sennep, karse, salatsennep,

radise og roe. Arten Lepidium meyenii (»maca«) er ikke omfattet.

Ærtebønne

Cajanus

Kikært

Cicer

Citrus

Citrus

Inkl. som grundstamme Poncirus og Fortunella.

Kokosnød

Cocos

Afgrøder i Arum-familien

Colocasia, Xanthosoma

Afgrøderne i Arum-familien inkluderer taro og beslægtede

afgrøder (»cocoyam«, »dasheen«) og tannia

Gulerod

Daucus

Yams

Dioscorea

Fingerhirse

Eleusine

Jordbær

Fragaria

Solsikke

Helianthus

Byg

Hordeum

Sød kartoffel

Ipomoea

Fladbælg

Lathyrus

Linse

Lens

Æble

Malus

Maniok

Manihot

Kun Manihot esculenta.

Banan/melbanan

Musa

Bortset fra Musa textilis.

Ris

Oryza

Perlehirse

Pennisetum

Bønne

Phaseolus

Bortset fra Phaseolus polyanthus.

Ært

Pisum

Rug

Secale

Kartoffel

Solanum

Inkl. Tuberosa-gruppen, bortset fra Solanum phureja.

Aubergine

Solanum

Inkl. Melongena-gruppen.

Sorghum

Sorghum

Triticale

Triticosecale

Hvede

Triticum

et al.

Inkl. Agropyron, Elymus og Secale.

Hestebønne/vikke

Vicia

Vignabønne et al.

Vigna

Majs

Zea

Ekskl. Zea perennis, Zea diploperennis og Zea luxurians.

Foder

Slægt

Art

FODERBÆLGPLANTER

Astragalus

chinensis, cicer, arenarius

Canavalia

Ensiformis

Coronilla

Varia

Hedysarum

Coronarium

Lathyrus

cicera, ciliolatus, hirsutus, ochrus, odoratus, sativus

Lespedeza

cuneata, striata, stipulacea

Lotus

corniculatus, subbiflorus, uliginosus

Lupinus

albus, angustifolius, luteus

Medicago

arborea, falcata, sativa, scutellata, rigidula, truncatula

Melilotus

albus, officinalis

Onobrychis

viciifolia

Ornithopus

sativus

Prosopis

affinis, alba, chilensis, nigra, pallida

Pueraria

phaseoloides

Trifolium

alexandrinum, alpestre, ambiguum, angustifolium, arvense, agrocicerum,

hybridum, incarnatum, pratense, repens, resupinatum, rueppellianum,

semipilosum, subterraneum, vesiculosum

FODERGRÆSSER

Andropogon

gayanus

Agropyron

cristatum, desertorum

Agrostis

stolonifera, tenuis

Alopecurus

pratensis

Arrhenatherum

elatius

Dactylis

glomerata

Festuca

arundinacea, gigantea, heterophylla, ovina, pratensis, rubra

Lolium

hybridum, multiflorum, perenne, rigidum, temulentum

Phalaris

aquatica, arundinacea

Phleum

pratense

Poa

alpina, annua, pratensis

Tripsacum

laxum

ANDET FODER

Atriplex

halimus, nummularia

Salsola

vermiculata

Bilag II

Del 1

VOLDGIFT

ARTIKEL 1

Den part, der ønsker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele

sekretæren, at parterne indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i

medfør af artikel 22. Meddelelsen skal præcisere voldgiftens

genstand og navnlig indbefatte de artikler i traktaten, hvis fortolkning

eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om. Hvis parterne

ikke bliver enige om tvistens genstand, inden formanden for voldgiftsretten

er udpeget, definerer voldgiftsretten stridens genstand. Sekretæren

sender de modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i

traktaten.

ARTIKEL 2

1. Ved tvister mellem to parter består voldgiftsretten af tre

medlemmer. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to

således udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles

overenskomst en tredje voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten.

Sidstnævnte må ikke være statsborger hos en af parterne i

tvisten og ej heller have fast bopæl på en af parternes

territorium eller være ansat af nogen af disse, ej heller have

beskæftiget sig med sagen på anden vis.

2. I tvister mellem flere end to parter udpeger de parter, der har samme

interesse, en voldgiftsmand efter fælles overenskomst.

3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat, udpeges det eller de

manglende medlemmer som foreskrevet for førstegangsudpegningen.

ARTIKEL 3

1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget senest to

måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal FAO’s

generaldirektør efter anmodning fra en af parterne udpege formanden

inden for en frist på yderligere to måneder.

2. Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget en voldgiftsmand senest

to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den anden part

forelægge sagen for FAO’s generaldirektør, som skal

foretage udpegningen inden for en frist på yderligere to

måneder.

ARTIKEL 4

Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne traktat og

international ret.

ARTIKEL 5

Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre

parterne i tvisten bliver enige om andet.

ARTIKEL 6

Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne anbefale

presserende foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.

ARTIKEL 7

Parterne i tvisten skal lette voldgiftsrettens arbejde og skal i

særdeleshed ved anvendelse af alle til rådighed stående

midler:

a) stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til

rådighed for den; og

b) i det nødvendige omfang gøre det muligt for den at

indkalde vidner eller eksperter og høre disse.

ARTIKEL 8

Parterne og voldgiftsmændene er forpligtet til at sikre, at alle

oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen,

behandles fortroligt.

ARTIKEL 9

Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige

omstændigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes

ligeligt af parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal føre regnskab

over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse

derover for parterne.

ARTIKEL 10

Enhver kontraherende part, som har en juridisk interesse i tvistens

genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i

sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.

ARTIKEL 11

Voldgiftsretten kan behandle og afsige kendelse om modkrav, der har

direkte forbindelse med tvistens genstand.

ARTIKEL 12

Voldgiftsrettens afgørelser, både om

procedurespørgsmål og om sagens realitet, træffes ved

flertalsafgørelse blandt dens medlemmer.

ARTIKEL 13

Hvis en af parterne i tvisten ikke møder for voldgiftsretten eller

ikke forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at

fortsætte sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at

møde op eller undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre

sagsbehandling. Før voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse,

skal den forsikre sig om, at påstanden er velbegrundet ud fra

såvel de faktiske omstændigheder som de retlige forhold.

ARTIKEL 14

Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem måneder

efter datoen for dens endelige nedsættelse, medmindre den

skønner det nødvendigt at forlænge denne tidsfrist med en

periode, der ikke bør overstige yderligere fem måneder.

ARTIKEL 15

Voldgiftsrettens endelige kendelse skal være begrænset til

tvistens genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde

navnene på de medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige

kendelse. Ethvert medlem af voldgiftsretten kan vedføje den endelige

kendelse en særskilt eller afvigende udtalelse.

ARTIKEL 16

Kendelsen er bindende for tvistens parter. Den kan ikke appelleres,

medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.

ARTIKEL 17

Ethvert stridsspørgsmål, som måtte opstå mellem

tvistens parter vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af den

endelige kendelse, kan af en af parterne indbringes til afgørelse for

den voldgiftsret, der afgav kendelsen.

Del 2

FORLIGSBEHANDLING

ARTIKEL 1

Der oprettes en forligskommission på anmodning af en af tvistens

parter. Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensættes

kommissionen af fem medlemmer, hvoraf to udpeges af hver af de

pågældende parter, og formanden vælges af medlemmerne i

fællesskab.

ARTIKEL 2

Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme

interesse, udpege deres medlemmer af kommissionen ved fælles

overenskomst. Hvis to eller flere parter har forskellige interesser, eller

hvis der er uenighed om, hvorvidt de har samme interesse, skal de udpege

deres medlemmer hver for sig.

ARTIKEL 3

Hvis parterne ikke har udpeget det nødvendige antal medlemmer

senest to måneder efter datoen for anmodningen om at nedsætte en

forligskommission, skal FAO’s generaldirektør udpege de manglende

medlemmer inden for en frist på yderligere to måneder, hvis den

part, der fremsatte anmodningen, anmoder herom.

ARTIKEL 4

Hvis der ikke er udpeget en formand for forligskommissionen senest to

måneder efter udpegelsen af den sidste af kommissionens medlemmer, skal

FAO’s generaldirektør udpege en formand inden for en frist

på yderligere to måneder, hvis en part anmoder derom.

ARTIKEL 5

Forligskommissionen træffer sine afgørelser ved

flertalsafgørelse blandt sine medlemmer. Medmindre parterne i tvisten

bliver enige om andet, fastsætter den selv sin forretningsorden. Den

fremsætter et forslag til løsning af tvisten, som parterne skal

undersøge i god tro.

ARTIKEL 6

Uenighed om, hvorvidt forligskommissionen har kompetence, afgøres

af kommissionen.

____________

Lignende dokumenter