Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 97/2000

KEN nr 9504 af 22/11/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

97/2000

[K], [A], [B] og [C] har ved advokaterne Jens

Christensen, Henrik Karl Nielsen og Torben Koch klaget til

Pressenævnet over nogle artikler bragt i Jyllands-Posten den 30. juli

2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af en artikel bragt i Jyllands Posten den 30. juli 2000

med overskriften "Ny kritik af betjente" fremgår:

"Selv om fire betjente har anmeldt en kollega fra Station

1 for vold, benægter andre politifolk på Station 1, at der fandt

et overfald sted.

Politifolk fra den omstridte Station 1 i København

har trods tidligere anklager om "misforstået korpsånd" valgt

at gøre alt for at redde en af deres kolleger, der er suspenderet og

sigtet for fire tilfælde af vold og vold af særlig farlig og

brutal karakter mod en anholdt.

Samtlige afhørte betjente fra Station 1, der har

overværet de ifølge sigtelsen voldelige overgreb mod den

anholdte, nægter at de fandt sted.

Fire andre politifolk fra Københavns Politis

beredskabsafdeling valgte i sidste måned at melde deres kollega fra

Station 1 for flere tilfælde af vold mod en 22-årig, der blev

anholdt efter noget tumult ved et diskotek. Betjentene har fortalt, hvordan

kollegaen med fuldt overlæg kastede den anholdte ned i en

transportvogn, så han slog hovedet i gulvet, og siden sparkede ham i

ryggen.

I alt syv personer de fire betjente, den 22-årige

selv og to andre anholdte, der var med i transportvognen har afgivet

forklaring om i alt fire voldsepisoder og alle fortalt, hvordan Station

1-betjenten, brutalt og uden grund, begik vold mod den anholdte. Forklaringer

Læs alt

der støttes af lægelige oplysninger.

Situationen misforstået

Men disse vidneudsagn står i skarp kontrast til

samtlige forklaringer fra de mindst fire og muligvis flere betjente fra

Station 1, der var til stede. De afviser alle, at deres suspenderede kollega

begik vold eller i øvrigt gjorde noget forkert.

Fællestillidsmanden på Station 1, Claus

Oxfeldt, afviser dog, at hans kolleger lyver og dækker over deres

suspenderede kammerat.

"Efter min bedste overbevisning er der tale om, at de fire

politifolk, der meldte ham, misforstod situationen," siger Claus Oxfeldt,

der fortæller, at Station 1 "har nogle trumfer" og at hans opgave "er

at støtte betjenten i det her."

Statsadvokat Karsten Hjorth der leder efterforskningen

i sager mod politifolk i København siger dog, at "det virker

påfaldende" med disse forklaringer. Han oplyser, at hvis betjentene fra

Station 1 fastholder deres forklaring under vidneansvar i retten om, at deres

kollega intet gjorde og han siden dømmes for vold vil "vi

nøje overveje om der skal rejses sager mod disse betjente for falsk

vidneforklaring."

Af en anden artikel i samme blad samme dag med

overskriften "Skulder ved skulder" fremgår:

"Betjente fra Station 1 har igen valgt at stå

sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega, der er suspenderet

og sigtet for grov vold. Betjenten blev anmeldt af fire andre politifolk fra

en anden Station men "de misforstod situationen", siger tillidsmanden

på Station 1.

For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke fordi

Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter

åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde

knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter,

på stationen, sparket benene væk under ham, hevet ham i

håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstaveligt talt

at losse ham ind i detentionslokale D6. Men fordi fire andre betjente helt

uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er

sandt.

I årevis har der på gaden, i det belastede og

hektiske miljø omkring Istedgade på Vesterbro i

København, gået historier om politibrutaliteten på

1-eren, Københavns Politis Station 1 på Halmtorvet. Mange

af disse historier er løgnagtige. Andre er måske sande. I

virkeligheden er det lige meget. For de er umulige at bevise.

Hvem tror en 22-årig udlænding fra Hvidovre,

der en sen nattetime anholdes efter noget tumult ved et diskotek og

bagefter på dårligt dansk hævder sig nærmest

råt og brutalt tæsket af en erfaren betjent fra Station 1.

Ingen.

Hvis ikke det lige var for de fire andre betjente ikke

fra Station 1, men fra den særlige beredskabsafdeling på

Københavns Politigård der også var til stede den nat, og

som alle fire mente, at deres kollega fra Station 1 faktisk havde været

så brutal, at der kun var et at gøre:

At anmelde ham.

Hvorpå en af mange sager om politivold, som

tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt, normalt ville kunne

trække på skulderen ad og afvise som løgn, med ét

havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den

pågældende betjent, men for hele Station 1.

Ubodelig skade

Stationen har efter et stort antal narkomaner og

prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for

utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive

enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med

voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der

om nødvendigt løj for at beskytte hinanden.

En kamp, der den 9. juni led ubodelig skade med Ekstra

Bladets afsløring af Mohameds skæbne nogle dage før,

lørdag morgen den 3. juni.

Denne morgen var der kun ét lyspunkt for

fællestillidsmanden Claus Oxfeldt:

"Denne her sag viser med al tydelighed, at vi ikke

dækker over hinanden i politiet. De der måtte påstå

dette, må have en dårlig smag i munden."

Nu halvanden måned senere har statsadvokaten for

København stort set afsluttet alle afhøringer i sagen.

Og de tegner et ganske andet billede:

Den 22-årige Mohamed, de fire betjente fra

beredskabsafdelingen og to civile vidner i alt syv personer siger alle,

at Mohamed blev udsat for vold og meget grov vold i flere tilfælde. Og

disse vidneudsagn støttes af lægelige undersøgelser.

Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst

fire, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt

sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har

gjort noget forkert.

Jyllandsposten har bedt fællestillidsmand Claus

Oxfeldt svare på, om ikke disse kendsgerninger tyder på, at

betjente fra Station 1 dækker over hinanden. "At vi skulle dække

over hinanden. Nej."

I dagene efter afsløringen var Station 1's reaktion

præget af beklagelse og eftertanke. "Sagen er ulykkelig," sagde

tillidsmand Claus Oxfeldt, mens Dansk Politiforbunds advokat, Torben

Koch, til Ekstra Bladet sagde, at "når fire politifolk beslutter sig

for at anmelde en kollega, så er der sket noget" og "uanset hvad

betjenten siger, så er der nok noget om snakken".

Suspenderet og sigtet

Advokaten hævder sig i dag fejlciteret og

fællestillidsmand Claus Oxfeldt har valgt fuldt ud at støtte

sin kollega, der blev anmeldt af fire andre politifolk. Og som i dag er

suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af

"særlig rå, brutal eller farlig karakter" mod den 22-årige

Mohamed.

"Jeg tror, og det er virkelig min oprigtige mening, at der

er tale om en misforståelse, at min kollega intet forkert har gjort,

men at de fire folk fra beredskabsafdelingen simpelthen har misforstået

situationen," siger Claus Oxfeldt.

På spørgsmålet om, hvordan man

"misforstår en situation", og hvordan fire betjente på én

gang kan tage fejl, svarer Oxfeldt.

"Du får mig ikke til at sige mere, men vi har nogle

trumfer, vi kan bruge, og min primære opgave er at støtte

betjenten i det her."

Hos Københavns Politis beredskabsafdeling der er

placeret på Politigården i det indre København og stiller

med folk til blandt andet uroligheder mener man dog ikke at have

"misforstået noget."

"Jeg forstår udmærket, at det er en uheldig

situation, netop for Station 1 med alt det, der er sket," siger

politiassistent Ebbe Jakobsen, tillidsmand i beredskabsafdelingen, der dog

ikke er et øjeblik i tvivl om at fire betjente fra hans afdeling

"gjorde det eneste rigtige" ved at angive deres kollega fra Station 1:

"Det er en svær beslutning, men det var også

den eneste rigtige beslutning. Når man overværer den slags, er

der kun ét at gøre: Gå videre med sagen. Vi er ikke tjent

med, at nogle betjente render rundt og ødelægger det for andre,

slet ikke i disse år, hvor vi i korpset er optaget af og diskuterer

holdninger, etik og moral," siger Ebbe Jacobsen.

Hos Rigspolitiets Rejseafdeling, der bistår

statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man

meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til

at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen

og statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt

fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og

overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod

påstand i de fleste sager.

Det opfattes netop derfor som noget nær

ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt

begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest

rutinemæssigt støtter ham.

Mohamed blev anholdt tidligt lørdag morgen den 3.

juni efter ballade på diskotek "Mantra" i det indre København.

Han havde flere gange nægtet nogle politifolks ordre om at passere

gaden, fordi han insisterede på at komme over til sin parkerede

bil.

Han blev derfor pludselig anholdt, iført

håndjern og anbragt i en af politiets store hvide Mercedes-kassevogne,

et såkaldt "salatfad", sammen med to andre anholdte. Tilstede i bilen

var også to betjente fra beredskabsafdelingen og de to andre anholdte.

Uden grund blev han ifølge de fem forklaringer kastet ned i bunden

af bilen af den nu sigtede Station 1 betjent og knaldede herved hovedet ind i

en bænk eller gulvet.

Brød sammen

Oplevelsen tog så hårdt på ét af

de civile vidner i vognen, en ung mand ved navn Kenneth, der aldrig

tidligere havde været anholdt, at han brød sammen i angst for,

at han senere ville få same tur på Station 1.

Forløbet er bekræftet af de to politifolk,

Mohamed selv og de to civile vidner mens den sigtede betjent nægter

vold, og hans tilstedeværende kollega fra stationen har forklaret, at

"han da ikke kan udelukke," at Mohamed slog sit hoved, men at det i så

fald har været et uheld, og at hans nu sigtede kollega intet forkert

har gjort. Chaufføren, der også var fra Station 1, så

ingenting.

Ved ankomsten til Station 1 blev Mohamed fremstillet for

den vagthavende betjent.

Han hævder, at han nærmest blev kastet ind i

skranken og derefter først fik sparket benene væk under sig,

mens han var iført håndjern på ryggen, og derefter blev

løftet op i håret og sparket i ansigtet. Samtlige

tilstedeværende betjente, herunder den vagthavende der var ingen fra

beredskabsafdelingen til stede, men kun betjente fra Station 1 afviser, at

noget sådant fandt sted.

Usædvanligt

Statsadvokaten for København har imidlertid

foreløbig valgt at tro den 22-årige Mohamed og sigtet Station

1-betjenten også for disse overgreb, blandt andet fordi lægelige

undersøgelser af Mohamed støtter hans forklaring. Der er

fundet skader, der kan stamme fra spark, i hans ansigt.

Det er dog ganske usædvanligt, at statsadvokaten

tillægger et vidneudsagn fra en ung anholdt 2. generationsindvandrer

så betydelig vægt og reelt affejer forklaringer fra flere

politifolk, herunder en ledende vagthavende.

Endelig har Mohamed forklaret, at han

efterfølgende bogstaveligt talt blev losset ind i detentionslokale D6.

Han har fortalt, at han "fik et knæ i ryggen," og på den

måde røg ind i lokalet.

Denne episode blev overværet af to andre betjente

fra beredskabsafdelingen.

Begge betjente har forklaret, at deres kollega fra Station

1 efter deres opfattelse nærmest sparkede den anholdte ind i

detentionen, alligevel håber Station 1 at kunne bruge den usikkerhed,

der er om det helt præcise handlingsforløb, til at rejse tvivl

om betjentens skyld.

Årsagen er, at Mohamed forklarer, at han fik et

knæ i ryggen, mens de to beredskabsbetjente, der så episoden fra

to forskellige vinkler, siger, at han efter deres opfattelse blev

sparket.

Ingen af betjentene så dog selve sparket i den

forstand, at de så betjentens ben ramme Mohameds ryg. Han var nemlig

allerede på vej ind i detentionslokalet, og betjentene kunne derfor

ikke se ham, de så "kun" den sigtede betjent med benet i løftet

bevægelse, uden at de dog var i tvivl om, hvad der skete.

Men igen har en af den sigtede betjents kolleger fra

Station 1, der også var til stede den betjent, der også var med

i "salatfadet" under transporten til Station 1 valgt at støtte sin

kollega ved under afhøringer at forklare, at hans sigtede makker ikke

sparkede Mohamed.

Statsadvokaten kontaktet

Da de fire beredskabsfolk et døgn senere

mødtes på en ny vagt og talte om, hvad de havde oplevet, blev de

i fællesskab enige om at stå sammen og anmelde deres kollega fra

Station 1.

De henvendte sig derfor til deres tillidsmand, der efter

at have hørt om deres oplevelser "ikke var i tvivl om" at de

måtte gå videre med sagen. Og allerede samme aften blev

statsadvokaten for København der efterforsker sager mod politifolk

kontaktet.

På Station 1 er man fuldt ud klar over, at

materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat

Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale

mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og

smidt ud af korpset.

På stationen forbereder man sig imidlertid på

at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har derfor

anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til, at der

gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne, hvor de enkelte

episoder "gennemspilles" med statister i rollerne. Den sigtede betjent

håber derved at vise, at han ikke har begået vold, men at

Mohameds skader må skyldes uheld.

Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En

rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at

"øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt,

fordi den sigtede og han kolleger har fri adgang til alle afhøringer

og tekniske undersøgelser i sagen. Mens de øvrige vidner,

især Mohamed og de civile vidner, næsten kun kan komme til at

virke mindre troværdige, fordi de ikke kan læse materialet

på forhånd eller øve sig.

Statsadvokat Karsten Hjorth vil ikke på

nuværende tidspunkt udtale sig om det bemærkelsesværdige i,

at betjentene på Station 1, trods tidligere anklager om

misforstået korpsånd alle vil vidne til fordel til deres

voldssigtede kolleger.

"Nu må vi afvente sagens forløb. Hvis

betjentene fra Station 1 under vidneansvar fastholder deres forklaringer i

retten, og retten tilsidesætter deres forklaringer og dømmer

betjenten, vil vi nøje overveje, om der er grundlag for at rejse sager

mod disse betjente for falsk vidneforklaring," siger Karsten Hjorth.

Tiltalt for vold

Det er langt fra første gang, at betjente fra

Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov

vold.

I 1995 var to betjente fra Station 1 tiltalt for 11

tilfælde af vold og magtmisbrug, racisme, falsk anmeldelse og ulovlig

anholdelse. Til trods for, at de to betjente var så berygtede på

Station 1, at ingen andre brød sig om at køre på patrulje

med dem, valgte deres kolleger at støtte dem fuldt ud gennem retssagen

og vidne til deres fordel i retten mod en række civile vidner. Med det

resultat, at begge betjente blev frikendt.

Dommeren i Københavns Byret sagde dog direkte, at

vidneudsagn fra betjente i to tilfælde ikke kunne "tillægges

nogen betydning" og var "usikkert." Eller sagt med andre ord: De var

utroværdige.

En af de to betjente fra Station 1 blev dog igen i 1998

tiltalt for vold mod en anholdt og denne gang idømt 60 dages

fængsel og smidt ud af korpset.

Disse betjente kom fra Station 2 i Store Kongensgade i det

indre København."

De fire klagere, hvoraf den ene er den politibetjent, som

ifølge artiklerne er sigtet for vold mod Mohamed, mens de tre andre

er hans politikollegaer fra Station 1, har anført, at artiklerne

indeholder postulater, som vil kunne medfører strafferetlige og

disciplinære reaktioner mod dem, såfremt man antog, at

postulaterne var korrekte.

Klagerne har endvidere anført, at artiklernes

oplysninger i vidt omfang må antages at være ukorrekte og

misvisende, samt at bladet ikke har udvist fornøden kildekritik over

for nyhedskilderne. Det fremgår endvidere ikke af artiklerne med

tilstrækkelig tydelighed, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der

er kommentarer, ligesom artiklerne ikke er tilstrækkelig objektive,

idet der ikke er tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af

parternes synspunkter. I anledning af bladets henvisning til, at både

fællestillidsmand Claus Oxfeldt og advokat Torben Koch har afvist

at give yderligere oplysninger om, hvorledes de fire betjente fra

beredskabsafdelingen samt den angiveligt forurettede og de øvrige

civile vidner skulle have misforstået, hvad der faktisk er passeret,

har klagerne anmodet Claus Oxfeldt om at fremkomme med en kommentar direkte

over for Pressenævnet. For så vidt angår det anførte

om advokat Torben Koch afvises det fuldstændigt, at han har afvist at

give oplysninger til bladet, idet han ikke er blevet spurgt herom, ligesom

det afvises, at han i forhold til pressen skulle have påtaget sig at

repræsentere såvel sigtede som sigtedes kolleger.

Klagerne har herudover anført, at artiklerne ganske

klart tilkendegiver, at den i sagen sigtede politiassistent er skyldig i de

rejste sigtelser, samt at klagerne ved deres forklaringer til Statsadvokaten

har gjort sig skyld i overtrædelse af mindst én bestemmelse i

straffelovens kapitel 16.

Klagerne har endvidere anført, at

krænkelserne er af en sådan grovhed, at bladet langt har

overskredet grænserne for kritisk journalistik, og man vil på den

baggrund derfor indklage såvel journalisterne som Jyllandsposten for

Pressenævnet.

Klageren har til belysning af påstandene henvist til

følgende tekststeder fra artiklerne:

1."Politifolk fra den omstridte Station 1 i

København har trods tidligere anklager om "misforstået

korpsånd" valgt at gøre alt for at redde en af deres kolleger,

der er suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af

særlig farlig og brutal karakter mod en anholdt." (Forsiden 1. og 2.

spalte).

2."Betjente fra Station 1 i København har igen

valgt at stå sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega,

der er suspenderet og sigtet for grov vold." (Overskrift til artikel i

Indblik).

3."For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke

fordi Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter

åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde

knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter,

på stationen, sparkede benene væk under ham, hevet ham i

håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstavelig talt

at losse ham ind i detentionslokale D 6. Men fordi 4 andre betjente helt

uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er

sandt." (Indblik, side 1, 1. spalte).

4."Hvorpå en af de mange sager om politivold, som

tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt normalt ville kunne

trække på skulderen af og afvise som løgn med ét

havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den

pågældende betjent, men for hele Station 1." (Indblik, side 1, 1.

spalte).

5."Stationen har efter at et stort antal narkomaner og

prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for

utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive

enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med

voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der

om nødvendigt løj for at beskytte hinanden. En kamp, der den 9.

juni led ubodelig skade med Ekstra Bladets afsløring af Mohameds

skæbne nogle dage før, lørdag morgen den 3. juni.

"(Indblik, side 1, 1. og 2 spalte).

6."Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst

4, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt

sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har

gjort noget forkert." (Indblik, side 1, 2. og 3. spalte).

7."Hos Rigspolitiets rejseafdeling, der bistår

Statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man

meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til

at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen

og Statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt

fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og

overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod

påstand i de fleste sager." (Indblik, side 5, 1. spalte).

8."Det opfattes netop derfor som noget nær

ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt

begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest

rutinemæssigt støtter ham." (Indblik, side 5, 1. spalte).

9."På station 1 er man fuldt ud klar over, at

materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat

Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale

mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og

smidt ud af korpset." (Indblik, side 5, 2. spalte).

10."På stationen forbereder man sig imidlertid

på at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har

derfor anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til at der

gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne "(Indblik, side 5, 2.

spalte).

11."Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En

rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at

"øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt,

fordi den sigtede og hans kolleger har fri adgang til alle afhøringer

og tekniske undersøgelser i sagen." (Indblik, side 5, 2. spalte).

12."Det er langt fra første gang, at betjente fra

Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov

vold." (Indblik, side 5, 2. spalte).

13."Til trods for, at de to betjente var så

berygtede på Station 1, at ingen andre brød sig om at

køre på patrulje med dem, valgte deres kolleger at støtte

dem fuldt ud gennem retssagen og vidne til deres fordel i retten mod en

række civile vidner." (Indblik, side 5, 2. spalte).

Bladet har anført, at det ikke fremgår af

klagen, om klagerne helt eller delvist bestrider de faktiske forhold i de

fremhævede citater, og såfremt dette skulle være

tilfældet, hvorledes de fremhævede citater efter klagernes

opfattelse skulle være forkerte eller misvisende. Det står

således ikke klart, hvorvidt klagerne ønsker at klage over det

konkrete indhold af de anførte 13 citater, eller om henvendelsen til

Pressenævnet skal opfattes som en mere "generel" klage, uden at

klageren i øvrigt konkretiserer, hvilke egentlige ukorrekte eller

misvisende oplysninger, der skulle være bragt i artiklen.

Når klagerne henviser til, at artiklernes

oplysninger i vidt omfang "må antages" at være ukorrekte eller

misvisende efterlades det indtryk, at klagerne ikke selv er i stand til at

pege på, hvilke konkrete oplysninger, der skulle være ukorrekte

eller misvisende, men at klagerne alene gætter eller håber

på, at noget sådant "i vidt omfang" skulle være

tilfældet. Bladet har imidlertid på intet tidspunkt i forbindelse

med researchen hvor en række af avisens oplysninger er forelagt

repræsentanter for Station 1 fået det indtryk, at nogen

oplysning skulle være forkert eller misvisende.

Over for klagernes påstand om, at bladet ikke har

udvist fornøden kildekritik over for nyhedskilderne, har bladet

anført, at klagerne ikke har oplyst, hvorledes, angående hvilke

oplysninger og i forhold til hvilke kilder bladet skulle have undladt at

udvise "fornøden kildekritik". Der er tilsvarende ikke citeret eller

henvist til eksempler på, at en sådan mangel på

"fornøden kildekritik" skulle have ført til, at artiklen

måtte indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger. Det skal i

denne forbindelse oplyses, at indholdet i artiklerne bygger på samtaler

med en række kilder, hvoraf ikke alle medvirker ved navn og stilling.

Fælles for samtlige kilder, navngivne som unavngivne, er dog, at de har

et omfattende, indgående og direkte kendskab til sagen. Uden brug af

disse kilder havde det af indlysende årsager været umuligt for

bladet at tilvejebringe et detaljeret kendskab til sagens indhold, idet

sager, der henhører under strafferetsplejen, som hovedregel er

undtaget fra reglerne om aktindsigt, og idet den konkrete efterforskning

hidtil er foregået i "hemmelighed". Omtale af en sag som den

foreliggende fordrer såvel omhu som kritisk stillingtagen til

oplysninger fra enhver kilde. Bladet mener, at man har levet op til dette og

skal i øvrigt pege på, at samtlige kilder, der i denne sag kan

betragtes som centrale, er personer af høj integritet og indsigt, som

ikke på nogen måde ville kunne mistænkes for uberettiget at

ville kaste et dårligt lys på de involverede politifolk eller

på deres arbejdsplads, København Politis Station 1.

Over for klagernes påstand om, at det "ikke af

artiklen med tilstrækkelig tydelighed fremgår, hvad der er

faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer," har bladet

anført, at artiklerne ikke indeholder "kommentarer," men kun faktiske

oplysninger. Bladet er imidlertid også på dette punkt

hæmmet af, at klagerne ikke anfører, hvilke bemærkninger i

artiklerne, der skulle have karakter af "kommentarer", ligesom det ikke

anføres, hvorvidt sådanne "kommentarer" helt eller delvist

skulle indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger.

Bladet har herudover anført, at når klagerne

anfører, at artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive"

så fremlægges eller henvises der ikke til eksempler på,

hvor og hvorledes artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive".

Generelt kan det imidlertid oplyses, at bladet har tilstræbt og altid

tilstræber at fremskaffe flest mulige oplysninger og høre alle

parter i en sag for at være i stand til at give en nuanceret og fair

fremstilling, hvilket også gælder denne artikel. Bladet har

således forud for artiklernes publicering bedt både

fællestillidsmanden for betjentene på Station 1, Claus Oxfeldt,

og Dansk Politiforbunds advokat, Torben Koch, der i forhold til pressen har

påtaget sig at repræsentere sigtede og sigtedes kolleger, om at

kommentere sagen, og Claus Oxfeldt's udtalelser er gengivet i artiklerne.

Hertil kommer, at indklagede i artiklerne, for at læserne selv kunne

tage stilling til den usikkerhed, der måtte kunne herske om det

konkrete hændelsesforløb, har valgt at gengive de

påståede meget forskellige forklaringer. Bladet har endvidere ved

samtaler med samtlige kilder anmodet om at måtte få enhver

oplysning, der kunne perspektivere og nuancere sagen, hvorfor man bestrider

ikke at have tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes

synspunkter. Når advokat Torben Koch efterfølgende

benægter, at have talt med bladet, er det i strid med sandheden, idet

advokat Torben Koch er kilde til en del af oplysningerne i artiklerne,

hvilket bladet kan dokumentere, idet man er i besiddelse af udtalelserne

på bånd.

Bladet har tillige anført, at man har gjort alt

tænkeligt for at få repræsentanter fra Station 1 til at

medvirke, og i realiteten indgår alle de udtalelser, det har

været muligt at indhente fra Station 1 vedrørende sagen,

ubeskåret i artiklen. Repræsentanterne fra Station 1 har ganske

enkelt ikke ønsket at fremkomme med yderligere kommentarer, og bladet

har forgæves fra Station 1 anmodet om at måtte modtage yderligere

oplysninger, især oplysninger af en karakter, der kunne rokke ved det

øvrige samlede billede af sagens forløb.

Bladet har endvidere anført, at man i forbindelse

med artiklens tilblivelse har overvejet, hvorvidt det ville være

rimeligt i en så forholdsvis fyldig og indgående form at beskrive

sagen, når den pågældende betjent "kun" er sigtet. Efter en

samlet vurdering har bladet fundet, at det var rimeligt. Bladet har herved

lagt vægt på, at 99 personer sidste år klagede over

betjente på Station 1 og hævdede sig udsat for blandt andet vold,

overgreb og magtmisbrug. Samtlige sager blev afsluttet uden kritik eller

strafforfølgning af betjente, blandt andet fordi mange sager stod

påstand mod påstand. I forbindelse med den langvarige

undersøgelse vedrørende disse mange forhold har

fællestillidsmand Claus Oxfeldt og hans forgænger flere gange

betonet, at det er helt utænkeligt, at noget sådant rå

vold mod en anholdt kunne foregå på Station 1. De har samtidigt

givet det indtryk, at samtlige klager over politiet var urigtige. Ikke mindst

på denne baggrund er den her omtalte sag af offentlig interesse, fordi

sigtelsen og en stor del af de afgivne forklaringer sætter

spørgsmålstegn ved disse udsagn. Væsentlige hensyn taler

dermed for at beskrive sagen allerede på nuværende tidspunkt.

Hertil kommer, at den aktuelle sag er af ganske særlig karakter, fordi

fire betjente har taget det meget usædvanlige skridt at melde en

kollega fra Station 1 for vold. Det stod endvidere klart allerede, da

artiklen blev researchet, skrevet og bragt, at sigtelsen ikke ville blive

frafaldet, men at den derimod uden for enhver tvivl ville føre til

tiltalerejsning. Endelig har bladet lagt vægt på, at advokat

Torben Koch ifølge Ekstra Bladets omtale den 9. juni 2000 skulle

have udtalt følgende: "Når fire politifolk beslutter sig for at

anmelde en kollega, så er der sket noget. Og uanset, hvad han end

siger, så er der nok noget om snakken". En sådan udtalelse

må, uden for enhver tvivl, være egnet til yderligere at

bekræfte, at pressen med god ret kan beskæftige sig med sagen,

uanset at den pågældende politibetjent endnu "kun" er sigtet.

Udfra en samlet vurdering finder bladet det således aldeles forsvarligt

at omtale sagen på den måde, det er sket. Det fremgår

endvidere klart af artiklerne, at der er modstridende forklaringer i sagen,

og begge parters forklaringer er medtaget og omtalt i det omfang, det

overhovedet har kunnet lade sig gøre. Endelig anføres det, at

domstolene tillægger udsagn fra politifolk, der vidner mod en kollega,

overordentlig stor betydning, hvilket ofte fører til fældende

dom, idet det lægges til grund, at politifolk kun tager dette

vidtgående skridt, såfremt de finder det hævet over enhver

tvivl, at en anden betjent er gået langt over stregen.

Over for klagernes påstand om, at "artiklen ganske

klart tilkendegiver, at de øvrige polititjenestemænd fra Station

1, som har afgivet forklaring (til) statsadvokaten har gjort sig skyldig i

overtrædelser af mindst én bestemmelse i straffelovens kapitel

16" har bladet anført, at artiklerne blot beskriver de faktiske

forhold, nemlig at betjente fra Station 1 har afgivet enslydende

forklaringer, der strider mod forklaringer fra de fire anmeldende betjente,

fra to civile vidner, fra den angiveligt forurettede og mod de foreliggende

lægelige oplysninger. Dette er en faktuel kendsgerning, som ikke

på noget tidspunkt har været draget i tvivl. Bladet

forsøger ikke at "dømme" disse betjente. Det fremgår

således klart af artiklerne, at Station 1 på den ene side

bestrider, at stationens betjente skulle forsøge at "dække" over

hinanden, mens statsadvokat Karsten Hjort i lyset af den samlede sag på

den anden side finder de enslydende forklaringer fra Station 1

"påfaldende" og grundigt forklarer, hvilke forudsætninger, der

skal være opfyldt, før det overhovedet kan komme på tale

at overveje at rejse tiltale mod de implicerede betjente. Hertil kommer, at

statsadvokaturens tillid til vidneforklaringerne fra betjentene fra Station 1

i denne sag er af en sådan karakter, at statsadvokaten har taget det

usædvanlige skridt at rejse sigtelse for vold og vold af særlig

rå og brutal karakter mod den angiveligt forurettede, Mohamed, i

forbindelse med en episode, hvor der ud over betjentene fra Station 1 ikke

var andre vidner til stede. Den angiveligt forurettede har forklaret, at han

da han blev fremstillet for den ledende, vagthavende betjent fik sparket

benene væk under sig, hvorefter han blev løftet op og sparket i

hovedet. Den påståede vold blev efter forklaringen

overværet af fire polititjenestemænd fra Station 1, herunder den

ledende medarbejder, der alle afviser, at noget sådant fandt sted.

Vicestatsadvokat Kim Christiansen har valgt at tillægge det endelige

vidneudsagn fra den angiveligt forurettede større værdi end

udsagn fra fire betjente, hvoraf én som nævnt har en ledende

stilling.

Bladet har vedrørende de 13 tekststeder

anført følgende:

1. Citatet indeholder alene korrekte oplysninger og

faktuelle kendsgerninger om det konkrete hændelsesforløb.

Betjente fra Station 1 er tidligere blandt andet af ledelsen i

Københavns Politi blevet kritiseret for at udvise misforstået

korpsånd ved ubetinget at støtte to politifolk, der

første gang i 1995 var tiltalt for blandt andet at have udøvet

vold og magtmisbrug. Dertil kommer, at Claus Oxfeldt, der som bekendt er

fællestillidsmand ved Station 1, i forbindelse med den aktuelle rejste

sigtelse over for bladet har tilkendegivet, at "min (hans) primære

opgave er at støtte [K] (den sigtede) i det her", og at Station 1 har

"nogle trumfer, vi kan bruge." (Indblik side 1, 3. spalte nederst). Endvidere

henledes opmærksomheden på, at statsadvokaturen i forbindelse med

den aktuelle sigtelse, hvor der angiveligt skulle være begået

vold af særlig rå og brutal karakter, har valgt at tillægge

forklaringen fra Mohamed større vægt end de enslydende

forklaringer fra fire polititjenestemænd ved Station 1. Det

fremgår således, at politifolk fra Station 1 trods tidligere

kritik for lignende adfærd forsøger at redde deres sigtede og

suspenderede kollega, nøjagtig som anført i artiklen.

2. Det er i artiklen veldokumenteret som det også

fremgår i bemærkningerne ovenfor vedrørende punkt 1,

herunder især fællestillidsmand Claus Oxfeldts

bemærkninger, samt de ifølge statsadvokaten øvrigt

beskrevne "påfaldende" sammenfaldende forklaringer at betjente

på Station 1 nu står sammen "skulder ved skulder" for at beskytte

deres kollega. Det fremgår således også af statsadvokat

Karsten Hjorts udtalelser, at man allerede hos statsadvokaturen har undret

sig så meget over disse enslydende forklaringer, at man i forbindelse

med den kommende straffesag mod den sigtede betjent vil overveje en senere

tiltalerejsning som følge heraf.

3. Sagen er ifølge Claus Oxfeldt en "rigtig

møgsag". Det, der adskiller denne sag fra de mange andre klagesager,

der har været omtalt i forbindelse med Station 1, er alene det forhold,

at fire andre betjente i denne sag vil gå i vidneskranken og afgive

forklaring om, at der har fundet overgreb sted, og at den angiveligt

forurettedes påstand dermed er sand.

4. og 5. Som tidligere beskrevet, har

fællestillidsmand Claus Oxfeldt konsekvent betegnet sidste års

store antal klager over Station 1 som i strid med sandheden, og dermed ikke

tillagt dem nogen betydning. Derfor er den nuværende situation som

Claus Oxfeldt selv har udtrykt det "dybt, dybt tragisk". At den aktuelle

sigtelse bliver anskuet i lyset af de tidligere klagesager er således

ikke et postulat fra bladet, men en faktuel kendsgerning.

6. Der henvises til det under punkt 1 og 2 anførte.

Endvidere henledes opmærksomheden på at Claus Oxfeldt over for

bladet i anledning af en anden artikel har udtalt "at vi (betjente,

også ved Station 1) dækker ikke over hinanden". I lyset af det

billede, der tegner sig, med på den ene side de fra Station 1 afgivne

enslydende vidneforklaringer og på den anden side alle øvrige

forklaringer og observationer, findes der at være fuld dækning

for det citerede.

7. og 8. Der henvises til samtaler med Rigspolitiets

Rejseafdeling.

9. Der henvises til, at både advokat Torben Koch og

fællestillidsmand Claus Oxfeldt er fuldt vidende om, at materialet er

"stærkt" nok til at bære en tiltale. At statsadvokaten

næppe går i retten uden et begrundet håb om at vinde en sag

af denne karakter, burde være indlysende. At betjenten bliver smidt ud

af korpset, såfremt han kendes skyldig, er ikke et postulat, men en

faktuel kendsgerning, jf. mangeårig praksis ved Rigspolitiets

Personaleafdeling og København Politis ledelse.

10. og 11. Bladet har anført, at kilder har oplyst,

at statsadvokaten for København på tidspunktet for artiklens

offentliggørelse var meget tilbageholdende med at tillade en

rekonstruktion, dels fordi "almindelige" voldssigtede aldrig ville få

en sådan mulighed, dels især fordi det ville give de involverede

betjente mulighed for at indstudere et handlingsforløb. Dette er ikke

på nogen måde eller noget tidspunkt bestridt. Det skal yderligere

oplyses, at statsadvokaten nu har besluttet at nægte denne fra Station

1 foreslåede rekonstruktion, og da sigtedes advokat fastholder kravet,

bliver det nu op til Københavns Byret at afgøre, om

statsadvokaten skal beordres til at foretage dette efterforskningsskridt.

12. Der henvises til det vedrørende punkt 1 og 2

anførte.

13. Bladet har henvist til, at flere kilder, herunder

betjente fra Station 1, i forbindelse med bladets beskrivelse af forholdene

på Stationen i foråret 1999 har gjort det klart, at de to omtalte

politifolk var berygtede, og at mange ønskede ikke at køre med

dem for "ikke at blive rodet ind i noget."

Det bemærkes, at nævnet ikke, som

anført af klagerne, har modtaget en henvendelse fra Claus Oxfeldt

vedrørende hans udtalelser til bladet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Lene Sarup

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

er mediet og ikke den enkelte journalist, der kan indklages for nævnet,

samt at nævnet alene har mulighed for at tage stilling til mediets

ansvar.

I klagen er der henvist til, at oplysningerne i artiklerne

i vidt omfang må antages at være ukorrekte og misvisende, men det

er ikke specificeret, hvilke oplysninger, der tænkes på, udover

at klagerne har fremhævet 13 tekststeder. Under henvisning hertil samt

under henvisning til det, bladet har anført, finder nævnet ikke

at kunne konstatere, at artiklerne indeholder ukorrekte eller misvisende

oplysninger.

Bladet har redegjort udførligt for, at man har

anvendt en lang række kilder som baggrund for artiklerne, men at det

kun er enkelte af disse kilder, der er navngivet i artiklerne. Det

fremgår endvidere, at bladet har forsøgt at høre alle

parter i sagen med henblik på at kunne give en så nuanceret og

fair fremstilling af sagen som muligt, men at mange ikke har ønsket at

udtale sig. Heroverfor har klagerne henvist til, at bladet ikke har udvist

den fornødne kildekritik, men klagerne har ikke specificeret

synspunktet yderligere. Da en række forskellige personer er citeret for

forskellige udtalelser i artiklerne samt på baggrund af bladets

redegørelse, finder nævnet herefter ikke grundlag for at

konstatere, at bladet ikke skulle have udvist den fornøden

kildekritik.

Da forklaringerne fra den sigtede politiassistent og

forklaringerne fra de andre betjente fra Station 1 er gengivet i artiklerne

sammen med forklaringerne fra betjentene fra Beredskabsafdelingen, finder

nævnet endvidere at måtte lægge til grund, at parternes

synspunkter er gengivet tilstrækkelig ligeligt. Det forhold, at

artiklerne på en kritisk måde behandler spørgsmålet

om rigtigheden af vidneudsagnene fra klagerne i sagen, sammenholdt med, hvad

andre politibetjente og anholdte har forklaret, finder nævnet ikke

anledning til at kritisere, ligesom det forhold, at det af artiklerne

fremgår, at klagerne kan have overtrådt forskellige bestemmelser

i straffeloven, ikke indebærer en tilsidesættelse af god

presseskik.

På det foreliggende grundlag finder nævnet

herefter ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 22. november 2000.

Lignende dokumenter