Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 97/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
97/2000
[K], [A], [B] og [C] har ved advokaterne Jens
Christensen, Henrik Karl Nielsen og Torben Koch klaget til
Pressenævnet over nogle artikler bragt i Jyllands-Posten den 30. juli
2000, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af en artikel bragt i Jyllands Posten den 30. juli 2000
med overskriften "Ny kritik af betjente" fremgår:
"Selv om fire betjente har anmeldt en kollega fra Station
1 for vold, benægter andre politifolk på Station 1, at der fandt
et overfald sted.
Politifolk fra den omstridte Station 1 i København
har trods tidligere anklager om "misforstået korpsånd" valgt
at gøre alt for at redde en af deres kolleger, der er suspenderet og
sigtet for fire tilfælde af vold og vold af særlig farlig og
brutal karakter mod en anholdt.
Samtlige afhørte betjente fra Station 1, der har
overværet de ifølge sigtelsen voldelige overgreb mod den
anholdte, nægter at de fandt sted.
Fire andre politifolk fra Københavns Politis
beredskabsafdeling valgte i sidste måned at melde deres kollega fra
Station 1 for flere tilfælde af vold mod en 22-årig, der blev
anholdt efter noget tumult ved et diskotek. Betjentene har fortalt, hvordan
kollegaen med fuldt overlæg kastede den anholdte ned i en
transportvogn, så han slog hovedet i gulvet, og siden sparkede ham i
ryggen.
I alt syv personer de fire betjente, den 22-årige
selv og to andre anholdte, der var med i transportvognen har afgivet
forklaring om i alt fire voldsepisoder og alle fortalt, hvordan Station
1-betjenten, brutalt og uden grund, begik vold mod den anholdte. Forklaringer
Læs alt
der støttes af lægelige oplysninger.
Situationen misforstået
Men disse vidneudsagn står i skarp kontrast til
samtlige forklaringer fra de mindst fire og muligvis flere betjente fra
Station 1, der var til stede. De afviser alle, at deres suspenderede kollega
begik vold eller i øvrigt gjorde noget forkert.
Fællestillidsmanden på Station 1, Claus
Oxfeldt, afviser dog, at hans kolleger lyver og dækker over deres
suspenderede kammerat.
"Efter min bedste overbevisning er der tale om, at de fire
politifolk, der meldte ham, misforstod situationen," siger Claus Oxfeldt,
der fortæller, at Station 1 "har nogle trumfer" og at hans opgave "er
at støtte betjenten i det her."
Statsadvokat Karsten Hjorth der leder efterforskningen
i sager mod politifolk i København siger dog, at "det virker
påfaldende" med disse forklaringer. Han oplyser, at hvis betjentene fra
Station 1 fastholder deres forklaring under vidneansvar i retten om, at deres
kollega intet gjorde og han siden dømmes for vold vil "vi
nøje overveje om der skal rejses sager mod disse betjente for falsk
vidneforklaring."
Af en anden artikel i samme blad samme dag med
overskriften "Skulder ved skulder" fremgår:
"Betjente fra Station 1 har igen valgt at stå
sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega, der er suspenderet
og sigtet for grov vold. Betjenten blev anmeldt af fire andre politifolk fra
en anden Station men "de misforstod situationen", siger tillidsmanden
på Station 1.
For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke fordi
Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter
åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde
knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter,
på stationen, sparket benene væk under ham, hevet ham i
håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstaveligt talt
at losse ham ind i detentionslokale D6. Men fordi fire andre betjente helt
uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er
sandt.
I årevis har der på gaden, i det belastede og
hektiske miljø omkring Istedgade på Vesterbro i
København, gået historier om politibrutaliteten på
1-eren, Københavns Politis Station 1 på Halmtorvet. Mange
af disse historier er løgnagtige. Andre er måske sande. I
virkeligheden er det lige meget. For de er umulige at bevise.
Hvem tror en 22-årig udlænding fra Hvidovre,
der en sen nattetime anholdes efter noget tumult ved et diskotek og
bagefter på dårligt dansk hævder sig nærmest
råt og brutalt tæsket af en erfaren betjent fra Station 1.
Ingen.
Hvis ikke det lige var for de fire andre betjente ikke
fra Station 1, men fra den særlige beredskabsafdeling på
Københavns Politigård der også var til stede den nat, og
som alle fire mente, at deres kollega fra Station 1 faktisk havde været
så brutal, at der kun var et at gøre:
At anmelde ham.
Hvorpå en af mange sager om politivold, som
tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt, normalt ville kunne
trække på skulderen ad og afvise som løgn, med ét
havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den
pågældende betjent, men for hele Station 1.
Ubodelig skade
Stationen har efter et stort antal narkomaner og
prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for
utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive
enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med
voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der
om nødvendigt løj for at beskytte hinanden.
En kamp, der den 9. juni led ubodelig skade med Ekstra
Bladets afsløring af Mohameds skæbne nogle dage før,
lørdag morgen den 3. juni.
Denne morgen var der kun ét lyspunkt for
fællestillidsmanden Claus Oxfeldt:
"Denne her sag viser med al tydelighed, at vi ikke
dækker over hinanden i politiet. De der måtte påstå
dette, må have en dårlig smag i munden."
Nu halvanden måned senere har statsadvokaten for
København stort set afsluttet alle afhøringer i sagen.
Og de tegner et ganske andet billede:
Den 22-årige Mohamed, de fire betjente fra
beredskabsafdelingen og to civile vidner i alt syv personer siger alle,
at Mohamed blev udsat for vold og meget grov vold i flere tilfælde. Og
disse vidneudsagn støttes af lægelige undersøgelser.
Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst
fire, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt
sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har
gjort noget forkert.
Jyllandsposten har bedt fællestillidsmand Claus
Oxfeldt svare på, om ikke disse kendsgerninger tyder på, at
betjente fra Station 1 dækker over hinanden. "At vi skulle dække
over hinanden. Nej."
I dagene efter afsløringen var Station 1's reaktion
præget af beklagelse og eftertanke. "Sagen er ulykkelig," sagde
tillidsmand Claus Oxfeldt, mens Dansk Politiforbunds advokat, Torben
Koch, til Ekstra Bladet sagde, at "når fire politifolk beslutter sig
for at anmelde en kollega, så er der sket noget" og "uanset hvad
betjenten siger, så er der nok noget om snakken".
Suspenderet og sigtet
Advokaten hævder sig i dag fejlciteret og
fællestillidsmand Claus Oxfeldt har valgt fuldt ud at støtte
sin kollega, der blev anmeldt af fire andre politifolk. Og som i dag er
suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af
"særlig rå, brutal eller farlig karakter" mod den 22-årige
Mohamed.
"Jeg tror, og det er virkelig min oprigtige mening, at der
er tale om en misforståelse, at min kollega intet forkert har gjort,
men at de fire folk fra beredskabsafdelingen simpelthen har misforstået
situationen," siger Claus Oxfeldt.
På spørgsmålet om, hvordan man
"misforstår en situation", og hvordan fire betjente på én
gang kan tage fejl, svarer Oxfeldt.
"Du får mig ikke til at sige mere, men vi har nogle
trumfer, vi kan bruge, og min primære opgave er at støtte
betjenten i det her."
Hos Københavns Politis beredskabsafdeling der er
placeret på Politigården i det indre København og stiller
med folk til blandt andet uroligheder mener man dog ikke at have
"misforstået noget."
"Jeg forstår udmærket, at det er en uheldig
situation, netop for Station 1 med alt det, der er sket," siger
politiassistent Ebbe Jakobsen, tillidsmand i beredskabsafdelingen, der dog
ikke er et øjeblik i tvivl om at fire betjente fra hans afdeling
"gjorde det eneste rigtige" ved at angive deres kollega fra Station 1:
"Det er en svær beslutning, men det var også
den eneste rigtige beslutning. Når man overværer den slags, er
der kun ét at gøre: Gå videre med sagen. Vi er ikke tjent
med, at nogle betjente render rundt og ødelægger det for andre,
slet ikke i disse år, hvor vi i korpset er optaget af og diskuterer
holdninger, etik og moral," siger Ebbe Jacobsen.
Hos Rigspolitiets Rejseafdeling, der bistår
statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man
meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til
at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen
og statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt
fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og
overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod
påstand i de fleste sager.
Det opfattes netop derfor som noget nær
ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt
begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest
rutinemæssigt støtter ham.
Mohamed blev anholdt tidligt lørdag morgen den 3.
juni efter ballade på diskotek "Mantra" i det indre København.
Han havde flere gange nægtet nogle politifolks ordre om at passere
gaden, fordi han insisterede på at komme over til sin parkerede
bil.
Han blev derfor pludselig anholdt, iført
håndjern og anbragt i en af politiets store hvide Mercedes-kassevogne,
et såkaldt "salatfad", sammen med to andre anholdte. Tilstede i bilen
var også to betjente fra beredskabsafdelingen og de to andre anholdte.
Uden grund blev han ifølge de fem forklaringer kastet ned i bunden
af bilen af den nu sigtede Station 1 betjent og knaldede herved hovedet ind i
en bænk eller gulvet.
Brød sammen
Oplevelsen tog så hårdt på ét af
de civile vidner i vognen, en ung mand ved navn Kenneth, der aldrig
tidligere havde været anholdt, at han brød sammen i angst for,
at han senere ville få same tur på Station 1.
Forløbet er bekræftet af de to politifolk,
Mohamed selv og de to civile vidner mens den sigtede betjent nægter
vold, og hans tilstedeværende kollega fra stationen har forklaret, at
"han da ikke kan udelukke," at Mohamed slog sit hoved, men at det i så
fald har været et uheld, og at hans nu sigtede kollega intet forkert
har gjort. Chaufføren, der også var fra Station 1, så
ingenting.
Ved ankomsten til Station 1 blev Mohamed fremstillet for
den vagthavende betjent.
Han hævder, at han nærmest blev kastet ind i
skranken og derefter først fik sparket benene væk under sig,
mens han var iført håndjern på ryggen, og derefter blev
løftet op i håret og sparket i ansigtet. Samtlige
tilstedeværende betjente, herunder den vagthavende der var ingen fra
beredskabsafdelingen til stede, men kun betjente fra Station 1 afviser, at
noget sådant fandt sted.
Usædvanligt
Statsadvokaten for København har imidlertid
foreløbig valgt at tro den 22-årige Mohamed og sigtet Station
1-betjenten også for disse overgreb, blandt andet fordi lægelige
undersøgelser af Mohamed støtter hans forklaring. Der er
fundet skader, der kan stamme fra spark, i hans ansigt.
Det er dog ganske usædvanligt, at statsadvokaten
tillægger et vidneudsagn fra en ung anholdt 2. generationsindvandrer
så betydelig vægt og reelt affejer forklaringer fra flere
politifolk, herunder en ledende vagthavende.
Endelig har Mohamed forklaret, at han
efterfølgende bogstaveligt talt blev losset ind i detentionslokale D6.
Han har fortalt, at han "fik et knæ i ryggen," og på den
måde røg ind i lokalet.
Denne episode blev overværet af to andre betjente
fra beredskabsafdelingen.
Begge betjente har forklaret, at deres kollega fra Station
1 efter deres opfattelse nærmest sparkede den anholdte ind i
detentionen, alligevel håber Station 1 at kunne bruge den usikkerhed,
der er om det helt præcise handlingsforløb, til at rejse tvivl
om betjentens skyld.
Årsagen er, at Mohamed forklarer, at han fik et
knæ i ryggen, mens de to beredskabsbetjente, der så episoden fra
to forskellige vinkler, siger, at han efter deres opfattelse blev
sparket.
Ingen af betjentene så dog selve sparket i den
forstand, at de så betjentens ben ramme Mohameds ryg. Han var nemlig
allerede på vej ind i detentionslokalet, og betjentene kunne derfor
ikke se ham, de så "kun" den sigtede betjent med benet i løftet
bevægelse, uden at de dog var i tvivl om, hvad der skete.
Men igen har en af den sigtede betjents kolleger fra
Station 1, der også var til stede den betjent, der også var med
i "salatfadet" under transporten til Station 1 valgt at støtte sin
kollega ved under afhøringer at forklare, at hans sigtede makker ikke
sparkede Mohamed.
Statsadvokaten kontaktet
Da de fire beredskabsfolk et døgn senere
mødtes på en ny vagt og talte om, hvad de havde oplevet, blev de
i fællesskab enige om at stå sammen og anmelde deres kollega fra
Station 1.
De henvendte sig derfor til deres tillidsmand, der efter
at have hørt om deres oplevelser "ikke var i tvivl om" at de
måtte gå videre med sagen. Og allerede samme aften blev
statsadvokaten for København der efterforsker sager mod politifolk
kontaktet.
På Station 1 er man fuldt ud klar over, at
materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat
Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale
mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og
smidt ud af korpset.
På stationen forbereder man sig imidlertid på
at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har derfor
anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til, at der
gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne, hvor de enkelte
episoder "gennemspilles" med statister i rollerne. Den sigtede betjent
håber derved at vise, at han ikke har begået vold, men at
Mohameds skader må skyldes uheld.
Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En
rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at
"øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt,
fordi den sigtede og han kolleger har fri adgang til alle afhøringer
og tekniske undersøgelser i sagen. Mens de øvrige vidner,
især Mohamed og de civile vidner, næsten kun kan komme til at
virke mindre troværdige, fordi de ikke kan læse materialet
på forhånd eller øve sig.
Statsadvokat Karsten Hjorth vil ikke på
nuværende tidspunkt udtale sig om det bemærkelsesværdige i,
at betjentene på Station 1, trods tidligere anklager om
misforstået korpsånd alle vil vidne til fordel til deres
voldssigtede kolleger.
"Nu må vi afvente sagens forløb. Hvis
betjentene fra Station 1 under vidneansvar fastholder deres forklaringer i
retten, og retten tilsidesætter deres forklaringer og dømmer
betjenten, vil vi nøje overveje, om der er grundlag for at rejse sager
mod disse betjente for falsk vidneforklaring," siger Karsten Hjorth.
Tiltalt for vold
Det er langt fra første gang, at betjente fra
Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov
vold.
I 1995 var to betjente fra Station 1 tiltalt for 11
tilfælde af vold og magtmisbrug, racisme, falsk anmeldelse og ulovlig
anholdelse. Til trods for, at de to betjente var så berygtede på
Station 1, at ingen andre brød sig om at køre på patrulje
med dem, valgte deres kolleger at støtte dem fuldt ud gennem retssagen
og vidne til deres fordel i retten mod en række civile vidner. Med det
resultat, at begge betjente blev frikendt.
Dommeren i Københavns Byret sagde dog direkte, at
vidneudsagn fra betjente i to tilfælde ikke kunne "tillægges
nogen betydning" og var "usikkert." Eller sagt med andre ord: De var
utroværdige.
En af de to betjente fra Station 1 blev dog igen i 1998
tiltalt for vold mod en anholdt og denne gang idømt 60 dages
fængsel og smidt ud af korpset.
Disse betjente kom fra Station 2 i Store Kongensgade i det
indre København."
De fire klagere, hvoraf den ene er den politibetjent, som
ifølge artiklerne er sigtet for vold mod Mohamed, mens de tre andre
er hans politikollegaer fra Station 1, har anført, at artiklerne
indeholder postulater, som vil kunne medfører strafferetlige og
disciplinære reaktioner mod dem, såfremt man antog, at
postulaterne var korrekte.
Klagerne har endvidere anført, at artiklernes
oplysninger i vidt omfang må antages at være ukorrekte og
misvisende, samt at bladet ikke har udvist fornøden kildekritik over
for nyhedskilderne. Det fremgår endvidere ikke af artiklerne med
tilstrækkelig tydelighed, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der
er kommentarer, ligesom artiklerne ikke er tilstrækkelig objektive,
idet der ikke er tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af
parternes synspunkter. I anledning af bladets henvisning til, at både
fællestillidsmand Claus Oxfeldt og advokat Torben Koch har afvist
at give yderligere oplysninger om, hvorledes de fire betjente fra
beredskabsafdelingen samt den angiveligt forurettede og de øvrige
civile vidner skulle have misforstået, hvad der faktisk er passeret,
har klagerne anmodet Claus Oxfeldt om at fremkomme med en kommentar direkte
over for Pressenævnet. For så vidt angår det anførte
om advokat Torben Koch afvises det fuldstændigt, at han har afvist at
give oplysninger til bladet, idet han ikke er blevet spurgt herom, ligesom
det afvises, at han i forhold til pressen skulle have påtaget sig at
repræsentere såvel sigtede som sigtedes kolleger.
Klagerne har herudover anført, at artiklerne ganske
klart tilkendegiver, at den i sagen sigtede politiassistent er skyldig i de
rejste sigtelser, samt at klagerne ved deres forklaringer til Statsadvokaten
har gjort sig skyld i overtrædelse af mindst én bestemmelse i
straffelovens kapitel 16.
Klagerne har endvidere anført, at
krænkelserne er af en sådan grovhed, at bladet langt har
overskredet grænserne for kritisk journalistik, og man vil på den
baggrund derfor indklage såvel journalisterne som Jyllandsposten for
Pressenævnet.
Klageren har til belysning af påstandene henvist til
følgende tekststeder fra artiklerne:
1."Politifolk fra den omstridte Station 1 i
København har trods tidligere anklager om "misforstået
korpsånd" valgt at gøre alt for at redde en af deres kolleger,
der er suspenderet og sigtet for fire tilfælde af vold og vold af
særlig farlig og brutal karakter mod en anholdt." (Forsiden 1. og 2.
spalte).
2."Betjente fra Station 1 i København har igen
valgt at stå sammen, skulder ved skulder, for at beskytte en kollega,
der er suspenderet og sigtet for grov vold." (Overskrift til artikel i
Indblik).
3."For Station 1 er det en rigtig møgsag. Ikke
fordi Mohamed åbenbart fik tæsk af en politimand og bagefter
åbent fortalte, hvordan den lyshårede betjent fra Station 1 havde
knaldet hans hoved ned i gulvet i et af politiets salatfade. Og bagefter,
på stationen, sparkede benene væk under ham, hevet ham i
håret og sparket ham i ansigtet. For at slutte af med bogstavelig talt
at losse ham ind i detentionslokale D 6. Men fordi 4 andre betjente helt
uhørt vil gå i vidneskranken og fortælle, at det er
sandt." (Indblik, side 1, 1. spalte).
4."Hvorpå en af de mange sager om politivold, som
tillidsmand på Station 1, Claus Oxfeldt normalt ville kunne
trække på skulderen af og afvise som løgn med ét
havde udviklet sig til en rigtig katastrofe ikke bare for den
pågældende betjent, men for hele Station 1." (Indblik, side 1, 1.
spalte).
5."Stationen har efter at et stort antal narkomaner og
prostituerede sidste år beskyldte en gruppe betjente fra Station 1 for
utallige tilfælde af vold og overgreb kæmpet for at aflive
enhver tanke om, at der på 1'eren var særlige problemer med
voldelige politifolk og en særlig korpsånd blandt betjente, der
om nødvendigt løj for at beskytte hinanden. En kamp, der den 9.
juni led ubodelig skade med Ekstra Bladets afsløring af Mohameds
skæbne nogle dage før, lørdag morgen den 3. juni.
"(Indblik, side 1, 1. og 2 spalte).
6."Hvorimod alle betjente fra Station 1 der var mindst
4, men muligvis flere betjente til stede valgte at slutte sig tæt
sammen om deres voldssigtede kollega og alle for én afvise, at han har
gjort noget forkert." (Indblik, side 1, 2. og 3. spalte).
7."Hos Rigspolitiets rejseafdeling, der bistår
Statsadvokaten for København med efterforskningen i sagen, er man
meget opsat på at kunne skaffe materiale, der er stærkt nok til
at få betjenten fra Station 1 dømt. Både rejseafdelingen
og Statsadvokaten har den opfattelse, at Station 1 slap ganske nådigt
fra sidste års stormvejr, hvor stationen trods 99 klager over vold og
overgreb slap for kritik, primært fordi påstand stod mod
påstand i de fleste sager." (Indblik, side 5, 1. spalte).
8."Det opfattes netop derfor som noget nær
ubegribeligt, at en betjent fra Station 1 så kort tid efter angiveligt
begår grov vold og ikke mindst, at hans kolleger derefter nærmest
rutinemæssigt støtter ham." (Indblik, side 5, 1. spalte).
9."På station 1 er man fuldt ud klar over, at
materialet mod deres kollega er så stærkt, at vicestatsadvokat
Kim Christiansen, der undersøger sagen, uden tvivl vil rejse tiltale
mod betjenten i håb om at få ham dømt for grov vold og
smidt ud af korpset." (Indblik, side 5, 2. spalte).
10."På stationen forbereder man sig imidlertid
på at stå så stærkt som muligt ved en retssag og har
derfor anmodet statsadvokaten for København om tilladelse til at der
gennemføres en rekonstruktion af begivenhederne "(Indblik, side 5, 2.
spalte).
11."Forslaget har dog andre fordele for Station 1: En
rekonstruktion vil give betjentene en enestående chance for at
"øve" sig og indstudere en handling, der stiller dem bedst muligt,
fordi den sigtede og hans kolleger har fri adgang til alle afhøringer
og tekniske undersøgelser i sagen." (Indblik, side 5, 2. spalte).
12."Det er langt fra første gang, at betjente fra
Station 1 slår ring om kolleger, der er sigtet og tiltalt for grov
vold." (Indblik, side 5, 2. spalte).
13."Til trods for, at de to betjente var så
berygtede på Station 1, at ingen andre brød sig om at
køre på patrulje med dem, valgte deres kolleger at støtte
dem fuldt ud gennem retssagen og vidne til deres fordel i retten mod en
række civile vidner." (Indblik, side 5, 2. spalte).
Bladet har anført, at det ikke fremgår af
klagen, om klagerne helt eller delvist bestrider de faktiske forhold i de
fremhævede citater, og såfremt dette skulle være
tilfældet, hvorledes de fremhævede citater efter klagernes
opfattelse skulle være forkerte eller misvisende. Det står
således ikke klart, hvorvidt klagerne ønsker at klage over det
konkrete indhold af de anførte 13 citater, eller om henvendelsen til
Pressenævnet skal opfattes som en mere "generel" klage, uden at
klageren i øvrigt konkretiserer, hvilke egentlige ukorrekte eller
misvisende oplysninger, der skulle være bragt i artiklen.
Når klagerne henviser til, at artiklernes
oplysninger i vidt omfang "må antages" at være ukorrekte eller
misvisende efterlades det indtryk, at klagerne ikke selv er i stand til at
pege på, hvilke konkrete oplysninger, der skulle være ukorrekte
eller misvisende, men at klagerne alene gætter eller håber
på, at noget sådant "i vidt omfang" skulle være
tilfældet. Bladet har imidlertid på intet tidspunkt i forbindelse
med researchen hvor en række af avisens oplysninger er forelagt
repræsentanter for Station 1 fået det indtryk, at nogen
oplysning skulle være forkert eller misvisende.
Over for klagernes påstand om, at bladet ikke har
udvist fornøden kildekritik over for nyhedskilderne, har bladet
anført, at klagerne ikke har oplyst, hvorledes, angående hvilke
oplysninger og i forhold til hvilke kilder bladet skulle have undladt at
udvise "fornøden kildekritik". Der er tilsvarende ikke citeret eller
henvist til eksempler på, at en sådan mangel på
"fornøden kildekritik" skulle have ført til, at artiklen
måtte indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger. Det skal i
denne forbindelse oplyses, at indholdet i artiklerne bygger på samtaler
med en række kilder, hvoraf ikke alle medvirker ved navn og stilling.
Fælles for samtlige kilder, navngivne som unavngivne, er dog, at de har
et omfattende, indgående og direkte kendskab til sagen. Uden brug af
disse kilder havde det af indlysende årsager været umuligt for
bladet at tilvejebringe et detaljeret kendskab til sagens indhold, idet
sager, der henhører under strafferetsplejen, som hovedregel er
undtaget fra reglerne om aktindsigt, og idet den konkrete efterforskning
hidtil er foregået i "hemmelighed". Omtale af en sag som den
foreliggende fordrer såvel omhu som kritisk stillingtagen til
oplysninger fra enhver kilde. Bladet mener, at man har levet op til dette og
skal i øvrigt pege på, at samtlige kilder, der i denne sag kan
betragtes som centrale, er personer af høj integritet og indsigt, som
ikke på nogen måde ville kunne mistænkes for uberettiget at
ville kaste et dårligt lys på de involverede politifolk eller
på deres arbejdsplads, København Politis Station 1.
Over for klagernes påstand om, at det "ikke af
artiklen med tilstrækkelig tydelighed fremgår, hvad der er
faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer," har bladet
anført, at artiklerne ikke indeholder "kommentarer," men kun faktiske
oplysninger. Bladet er imidlertid også på dette punkt
hæmmet af, at klagerne ikke anfører, hvilke bemærkninger i
artiklerne, der skulle have karakter af "kommentarer", ligesom det ikke
anføres, hvorvidt sådanne "kommentarer" helt eller delvist
skulle indeholde misvisende eller ukorrekte oplysninger.
Bladet har herudover anført, at når klagerne
anfører, at artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive"
så fremlægges eller henvises der ikke til eksempler på,
hvor og hvorledes artiklerne "ikke er tilstrækkelig objektive".
Generelt kan det imidlertid oplyses, at bladet har tilstræbt og altid
tilstræber at fremskaffe flest mulige oplysninger og høre alle
parter i en sag for at være i stand til at give en nuanceret og fair
fremstilling, hvilket også gælder denne artikel. Bladet har
således forud for artiklernes publicering bedt både
fællestillidsmanden for betjentene på Station 1, Claus Oxfeldt,
og Dansk Politiforbunds advokat, Torben Koch, der i forhold til pressen har
påtaget sig at repræsentere sigtede og sigtedes kolleger, om at
kommentere sagen, og Claus Oxfeldt's udtalelser er gengivet i artiklerne.
Hertil kommer, at indklagede i artiklerne, for at læserne selv kunne
tage stilling til den usikkerhed, der måtte kunne herske om det
konkrete hændelsesforløb, har valgt at gengive de
påståede meget forskellige forklaringer. Bladet har endvidere ved
samtaler med samtlige kilder anmodet om at måtte få enhver
oplysning, der kunne perspektivere og nuancere sagen, hvorfor man bestrider
ikke at have tilstræbt en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes
synspunkter. Når advokat Torben Koch efterfølgende
benægter, at have talt med bladet, er det i strid med sandheden, idet
advokat Torben Koch er kilde til en del af oplysningerne i artiklerne,
hvilket bladet kan dokumentere, idet man er i besiddelse af udtalelserne
på bånd.
Bladet har tillige anført, at man har gjort alt
tænkeligt for at få repræsentanter fra Station 1 til at
medvirke, og i realiteten indgår alle de udtalelser, det har
været muligt at indhente fra Station 1 vedrørende sagen,
ubeskåret i artiklen. Repræsentanterne fra Station 1 har ganske
enkelt ikke ønsket at fremkomme med yderligere kommentarer, og bladet
har forgæves fra Station 1 anmodet om at måtte modtage yderligere
oplysninger, især oplysninger af en karakter, der kunne rokke ved det
øvrige samlede billede af sagens forløb.
Bladet har endvidere anført, at man i forbindelse
med artiklens tilblivelse har overvejet, hvorvidt det ville være
rimeligt i en så forholdsvis fyldig og indgående form at beskrive
sagen, når den pågældende betjent "kun" er sigtet. Efter en
samlet vurdering har bladet fundet, at det var rimeligt. Bladet har herved
lagt vægt på, at 99 personer sidste år klagede over
betjente på Station 1 og hævdede sig udsat for blandt andet vold,
overgreb og magtmisbrug. Samtlige sager blev afsluttet uden kritik eller
strafforfølgning af betjente, blandt andet fordi mange sager stod
påstand mod påstand. I forbindelse med den langvarige
undersøgelse vedrørende disse mange forhold har
fællestillidsmand Claus Oxfeldt og hans forgænger flere gange
betonet, at det er helt utænkeligt, at noget sådant rå
vold mod en anholdt kunne foregå på Station 1. De har samtidigt
givet det indtryk, at samtlige klager over politiet var urigtige. Ikke mindst
på denne baggrund er den her omtalte sag af offentlig interesse, fordi
sigtelsen og en stor del af de afgivne forklaringer sætter
spørgsmålstegn ved disse udsagn. Væsentlige hensyn taler
dermed for at beskrive sagen allerede på nuværende tidspunkt.
Hertil kommer, at den aktuelle sag er af ganske særlig karakter, fordi
fire betjente har taget det meget usædvanlige skridt at melde en
kollega fra Station 1 for vold. Det stod endvidere klart allerede, da
artiklen blev researchet, skrevet og bragt, at sigtelsen ikke ville blive
frafaldet, men at den derimod uden for enhver tvivl ville føre til
tiltalerejsning. Endelig har bladet lagt vægt på, at advokat
Torben Koch ifølge Ekstra Bladets omtale den 9. juni 2000 skulle
have udtalt følgende: "Når fire politifolk beslutter sig for at
anmelde en kollega, så er der sket noget. Og uanset, hvad han end
siger, så er der nok noget om snakken". En sådan udtalelse
må, uden for enhver tvivl, være egnet til yderligere at
bekræfte, at pressen med god ret kan beskæftige sig med sagen,
uanset at den pågældende politibetjent endnu "kun" er sigtet.
Udfra en samlet vurdering finder bladet det således aldeles forsvarligt
at omtale sagen på den måde, det er sket. Det fremgår
endvidere klart af artiklerne, at der er modstridende forklaringer i sagen,
og begge parters forklaringer er medtaget og omtalt i det omfang, det
overhovedet har kunnet lade sig gøre. Endelig anføres det, at
domstolene tillægger udsagn fra politifolk, der vidner mod en kollega,
overordentlig stor betydning, hvilket ofte fører til fældende
dom, idet det lægges til grund, at politifolk kun tager dette
vidtgående skridt, såfremt de finder det hævet over enhver
tvivl, at en anden betjent er gået langt over stregen.
Over for klagernes påstand om, at "artiklen ganske
klart tilkendegiver, at de øvrige polititjenestemænd fra Station
1, som har afgivet forklaring (til) statsadvokaten har gjort sig skyldig i
overtrædelser af mindst én bestemmelse i straffelovens kapitel
16" har bladet anført, at artiklerne blot beskriver de faktiske
forhold, nemlig at betjente fra Station 1 har afgivet enslydende
forklaringer, der strider mod forklaringer fra de fire anmeldende betjente,
fra to civile vidner, fra den angiveligt forurettede og mod de foreliggende
lægelige oplysninger. Dette er en faktuel kendsgerning, som ikke
på noget tidspunkt har været draget i tvivl. Bladet
forsøger ikke at "dømme" disse betjente. Det fremgår
således klart af artiklerne, at Station 1 på den ene side
bestrider, at stationens betjente skulle forsøge at "dække" over
hinanden, mens statsadvokat Karsten Hjort i lyset af den samlede sag på
den anden side finder de enslydende forklaringer fra Station 1
"påfaldende" og grundigt forklarer, hvilke forudsætninger, der
skal være opfyldt, før det overhovedet kan komme på tale
at overveje at rejse tiltale mod de implicerede betjente. Hertil kommer, at
statsadvokaturens tillid til vidneforklaringerne fra betjentene fra Station 1
i denne sag er af en sådan karakter, at statsadvokaten har taget det
usædvanlige skridt at rejse sigtelse for vold og vold af særlig
rå og brutal karakter mod den angiveligt forurettede, Mohamed, i
forbindelse med en episode, hvor der ud over betjentene fra Station 1 ikke
var andre vidner til stede. Den angiveligt forurettede har forklaret, at han
da han blev fremstillet for den ledende, vagthavende betjent fik sparket
benene væk under sig, hvorefter han blev løftet op og sparket i
hovedet. Den påståede vold blev efter forklaringen
overværet af fire polititjenestemænd fra Station 1, herunder den
ledende medarbejder, der alle afviser, at noget sådant fandt sted.
Vicestatsadvokat Kim Christiansen har valgt at tillægge det endelige
vidneudsagn fra den angiveligt forurettede større værdi end
udsagn fra fire betjente, hvoraf én som nævnt har en ledende
stilling.
Bladet har vedrørende de 13 tekststeder
anført følgende:
1. Citatet indeholder alene korrekte oplysninger og
faktuelle kendsgerninger om det konkrete hændelsesforløb.
Betjente fra Station 1 er tidligere blandt andet af ledelsen i
Københavns Politi blevet kritiseret for at udvise misforstået
korpsånd ved ubetinget at støtte to politifolk, der
første gang i 1995 var tiltalt for blandt andet at have udøvet
vold og magtmisbrug. Dertil kommer, at Claus Oxfeldt, der som bekendt er
fællestillidsmand ved Station 1, i forbindelse med den aktuelle rejste
sigtelse over for bladet har tilkendegivet, at "min (hans) primære
opgave er at støtte [K] (den sigtede) i det her", og at Station 1 har
"nogle trumfer, vi kan bruge." (Indblik side 1, 3. spalte nederst). Endvidere
henledes opmærksomheden på, at statsadvokaturen i forbindelse med
den aktuelle sigtelse, hvor der angiveligt skulle være begået
vold af særlig rå og brutal karakter, har valgt at tillægge
forklaringen fra Mohamed større vægt end de enslydende
forklaringer fra fire polititjenestemænd ved Station 1. Det
fremgår således, at politifolk fra Station 1 trods tidligere
kritik for lignende adfærd forsøger at redde deres sigtede og
suspenderede kollega, nøjagtig som anført i artiklen.
2. Det er i artiklen veldokumenteret som det også
fremgår i bemærkningerne ovenfor vedrørende punkt 1,
herunder især fællestillidsmand Claus Oxfeldts
bemærkninger, samt de ifølge statsadvokaten øvrigt
beskrevne "påfaldende" sammenfaldende forklaringer at betjente
på Station 1 nu står sammen "skulder ved skulder" for at beskytte
deres kollega. Det fremgår således også af statsadvokat
Karsten Hjorts udtalelser, at man allerede hos statsadvokaturen har undret
sig så meget over disse enslydende forklaringer, at man i forbindelse
med den kommende straffesag mod den sigtede betjent vil overveje en senere
tiltalerejsning som følge heraf.
3. Sagen er ifølge Claus Oxfeldt en "rigtig
møgsag". Det, der adskiller denne sag fra de mange andre klagesager,
der har været omtalt i forbindelse med Station 1, er alene det forhold,
at fire andre betjente i denne sag vil gå i vidneskranken og afgive
forklaring om, at der har fundet overgreb sted, og at den angiveligt
forurettedes påstand dermed er sand.
4. og 5. Som tidligere beskrevet, har
fællestillidsmand Claus Oxfeldt konsekvent betegnet sidste års
store antal klager over Station 1 som i strid med sandheden, og dermed ikke
tillagt dem nogen betydning. Derfor er den nuværende situation som
Claus Oxfeldt selv har udtrykt det "dybt, dybt tragisk". At den aktuelle
sigtelse bliver anskuet i lyset af de tidligere klagesager er således
ikke et postulat fra bladet, men en faktuel kendsgerning.
6. Der henvises til det under punkt 1 og 2 anførte.
Endvidere henledes opmærksomheden på at Claus Oxfeldt over for
bladet i anledning af en anden artikel har udtalt "at vi (betjente,
også ved Station 1) dækker ikke over hinanden". I lyset af det
billede, der tegner sig, med på den ene side de fra Station 1 afgivne
enslydende vidneforklaringer og på den anden side alle øvrige
forklaringer og observationer, findes der at være fuld dækning
for det citerede.
7. og 8. Der henvises til samtaler med Rigspolitiets
Rejseafdeling.
9. Der henvises til, at både advokat Torben Koch og
fællestillidsmand Claus Oxfeldt er fuldt vidende om, at materialet er
"stærkt" nok til at bære en tiltale. At statsadvokaten
næppe går i retten uden et begrundet håb om at vinde en sag
af denne karakter, burde være indlysende. At betjenten bliver smidt ud
af korpset, såfremt han kendes skyldig, er ikke et postulat, men en
faktuel kendsgerning, jf. mangeårig praksis ved Rigspolitiets
Personaleafdeling og København Politis ledelse.
10. og 11. Bladet har anført, at kilder har oplyst,
at statsadvokaten for København på tidspunktet for artiklens
offentliggørelse var meget tilbageholdende med at tillade en
rekonstruktion, dels fordi "almindelige" voldssigtede aldrig ville få
en sådan mulighed, dels især fordi det ville give de involverede
betjente mulighed for at indstudere et handlingsforløb. Dette er ikke
på nogen måde eller noget tidspunkt bestridt. Det skal yderligere
oplyses, at statsadvokaten nu har besluttet at nægte denne fra Station
1 foreslåede rekonstruktion, og da sigtedes advokat fastholder kravet,
bliver det nu op til Københavns Byret at afgøre, om
statsadvokaten skal beordres til at foretage dette efterforskningsskridt.
12. Der henvises til det vedrørende punkt 1 og 2
anførte.
13. Bladet har henvist til, at flere kilder, herunder
betjente fra Station 1, i forbindelse med bladets beskrivelse af forholdene
på Stationen i foråret 1999 har gjort det klart, at de to omtalte
politifolk var berygtede, og at mange ønskede ikke at køre med
dem for "ikke at blive rodet ind i noget."
Det bemærkes, at nævnet ikke, som
anført af klagerne, har modtaget en henvendelse fra Claus Oxfeldt
vedrørende hans udtalelser til bladet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Finn Rowold, Lene Sarup
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
er mediet og ikke den enkelte journalist, der kan indklages for nævnet,
samt at nævnet alene har mulighed for at tage stilling til mediets
ansvar.
I klagen er der henvist til, at oplysningerne i artiklerne
i vidt omfang må antages at være ukorrekte og misvisende, men det
er ikke specificeret, hvilke oplysninger, der tænkes på, udover
at klagerne har fremhævet 13 tekststeder. Under henvisning hertil samt
under henvisning til det, bladet har anført, finder nævnet ikke
at kunne konstatere, at artiklerne indeholder ukorrekte eller misvisende
oplysninger.
Bladet har redegjort udførligt for, at man har
anvendt en lang række kilder som baggrund for artiklerne, men at det
kun er enkelte af disse kilder, der er navngivet i artiklerne. Det
fremgår endvidere, at bladet har forsøgt at høre alle
parter i sagen med henblik på at kunne give en så nuanceret og
fair fremstilling af sagen som muligt, men at mange ikke har ønsket at
udtale sig. Heroverfor har klagerne henvist til, at bladet ikke har udvist
den fornødne kildekritik, men klagerne har ikke specificeret
synspunktet yderligere. Da en række forskellige personer er citeret for
forskellige udtalelser i artiklerne samt på baggrund af bladets
redegørelse, finder nævnet herefter ikke grundlag for at
konstatere, at bladet ikke skulle have udvist den fornøden
kildekritik.
Da forklaringerne fra den sigtede politiassistent og
forklaringerne fra de andre betjente fra Station 1 er gengivet i artiklerne
sammen med forklaringerne fra betjentene fra Beredskabsafdelingen, finder
nævnet endvidere at måtte lægge til grund, at parternes
synspunkter er gengivet tilstrækkelig ligeligt. Det forhold, at
artiklerne på en kritisk måde behandler spørgsmålet
om rigtigheden af vidneudsagnene fra klagerne i sagen, sammenholdt med, hvad
andre politibetjente og anholdte har forklaret, finder nævnet ikke
anledning til at kritisere, ligesom det forhold, at det af artiklerne
fremgår, at klagerne kan have overtrådt forskellige bestemmelser
i straffeloven, ikke indebærer en tilsidesættelse af god
presseskik.
På det foreliggende grundlag finder nævnet
herefter ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 22. november 2000.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-203 Retsinformation · 25. oktober 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-229 Retsinformation · 7. december 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 9. januar 2007 om vedtagelse af en fortegnelse over EF-inspektører og inspektionsmateriel, jf. artikel 28, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2007/166/EF) EU-lovgivning · 9. januar 2007