Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen

2002/1 BSF 2Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. oktober 2002 af

Aage Frandsen (SF), Svend Auken (S),

Poul Nødgaard (DF) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om kommission til undersøgelse af Farumsagen

Folketinget beslutter i henhold til lov om

undersøgelseskommissioner, at regeringen skal nedsætte en

undersøgelseskommission, der har til formål at opklare det, der

omtales som Farumsagen, hvilket bl.a. indebærer en undersøgelse

af:

Borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige

leder af administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for

kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsesmedlemmernes varetagelse af deres hverv.

Embedsværkets varetagelse af embeder, herunder dets muligheder

for at gøre det, og den måde, det har gjort det på.

Den kommunale revisions måde at fungere på og dens

reaktioner på Farum Kommunes dispositioner.

Farum Kommunes aftaler med organisationer og private virksomheder,

herunder sportsklubber og finansieringsinstitutter, set i lyset af

kommunalfuldmagten, konkurrenceregler og reglerne for offentlige udbud m.v.

Dispositioner foretaget af Farum Kommune, som har været til

gavn for bestemte politiske partier eller personer, f.eks. i forbindelse med

valgkampe.

De forskellige tilsynsmyndigheders rolle bl.a. i forbindelse med de

mange klagesager. Det gælder både Tilsynsrådet for

Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amtskommune som tilsynsmyndighed og de

forskellige ministerier som tilsynsmyndighed samt Arbejdsmarkedsrådet

som tilsynsmyndighed.

Endelig vil det også være relevant at se på

Læs alt

Hillerød Politis rolle i forbindelse med anmeldelser af Farum

Kommune.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med undersøgelsen er

bl.a. at forebygge, at lignende sager opstår i fremtiden. For uanset at

forholdene i Farum Kommune forekommer unikke, kunne nogle af de problemer,

som er opstået i Farum Kommune godt opstå andre steder, uden at

det ville være så omfattende som i Farum Kommune. En

undersøgelse af Farumsagen vil derfor muligvis give anledning til

ændringer i love, administrative regler m.v.

Beslutningsforslaget ligger i forlængelse af B 84,

der blev fremsat i folketingssamlingen 2001-02, og den beretning, der af

flertallet S, DF, SF og EL blev afgivet af Udvalget for

Forretningsordenen den 28. august 2002.

Forslagsstillerne har noteret, at justitsministeren ikke

vil nedsætte en undersøgelseskommission, selv om der er et

flertal herfor i Udvalget for Forretningsordenen. Det er usædvanligt,

og forslagsstillerne kender ikke umiddelbart noget fortilfælde, hvor en

regering ikke imødekommer et ønske, når der manifesterer

sig et flertal herfor i et folketingsudvalg. Men forslagsstillerne tager

naturligvis justitsministerens beslutning til efterretning og

fremsætter derfor dette beslutningsforslag, hvis vedtagelse

indebærer, at justitsministeren i henhold til lov om

undersøgelseskommissioner skal nedsætte en

undersøgelseskommission.

Som det fremgik af beretningen, betragter

forslagsstillerne en afdækning og en undersøgelse af, hvad der

er sket i Farum Kommune, og hvad forskellige andre myndigheder har gjort og

ikke gjort i den forbindelse, samt en række relationer mellem Farum

Kommune og en række private virksomheder, organisationer m.v. som

værende af »almenvigtig betydning«, jf. lov om

undersøgelseskommissioner § 1, stk. 1.

Forslagsstillerne lægger afgørende vægt

på, at enhver skal være forpligtet til under vidneansvar at

afgive forklaring for undersøgelseskommissionen som vidne, når

kommissionen anmoder om det. Dette indebærer, at formanden er en

dommer, jf. lovens kapitel 5. Pligten til at afgive forklaring som vidne

gælder naturligvis ikke »i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning

af de forhold, undersøgelsen omfatter«. Ligesom vidnepligten heller

ikke gælder »i det omfang, der må antages at foreligge mulighed

for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende

ansættelsesretligt ansvar gældende over for den

pågældende i anledning af de nævnte forhold«, jf. lovens §

12. Forslagsstillerne lægger også afgørende vægt

på, at kommissionen har tre medlemmer, af hensyn til at kommissionen

som helhed besidder viden og indsigt i både juridiske,

økonomiske, erhvervsmæssige og mere generelle

samfundsmæssige forhold, jf. § 2. Endelig lægger

forslagsstillerne vægt på, at møder i

undersøgelseskommissionen og møder i retten er offentlige, jf.

lovens kapitel 10, med de begrænsninger, der også ligger

heri.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse en række

grunde til, at der bør nedsættes en

undersøgelseskommission.

Det fremgår bl.a. af en række klager, der er

kommet fra en gruppe borgere i Farum Kommune, og af en række andre

oplysninger, der er fremkommet, at mange borgere i Farum Kommune har

følt, at der åbenbart for Farum Kommune gjaldt særlige

forhold, og at almindelige retsregler ikke gjaldt for Farum Kommune. Mange

borgere har fået en opfattelse af, at Farum Kommune befandt sig i et

retstomt rum, og at landets love og regler ikke gjaldt for Farum, hvilket kan

sammenholdes med, at Farum Kommune ofte blev fremhævet som

foregangskommune og mønsterkommune.

Uanset at forholdene i Farum Kommune har været

unikke i forhold til andre kommuner, er det vigtigt at få

afdækket, hvordan det har været muligt, at forholdene har kunnet

udvikle sig, som tilfældet er, og hvordan så mange har kunnet

blive involveret, f.eks. private virksomheder, samt hvorfor forskellige

tilsynsmyndigheder ikke har grebet ind enten af sig selv eller på

baggrund af klager.

Når en undersøgelse af Farumsagen er af

»almenvigtig betydning«, skyldes det også, at det er en af de

største og måske den største skandalesag inden for det

offentlige med udgangspunkt i en kommune, vi nogensinde har set i Danmark.

Fra alle sider af det politiske spekter er det blevet

fremhævet, at »alle sten skal vendes« i Farumsagen. Derfor er det

vigtigt, at der iværksættes en undersøgelse, der sikrer,

at alle sten bliver vendt. Ellers kan man risikere, at der breder sig en

opfattelse af, at der gælder særlige regler, når politikere

er involveret, og at politikerne forsøger at dække over

hinanden.

Formålet med undersøgelsen er at

afdække alt det, som ikke er omfattet af den efterforskning, som

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

(bagmandspolitiet) har indledt med henblik på eventuelt at rejse

tiltale i henhold til straffelovgivningen. Det betyder samtidig, at

undersøgelseskommissionen ikke skal vurdere, om der er grundlag for

tiltale efter straffeloven. Dette spørgsmål efterforskes og

vurderes af bagmandspolitiet.

Undersøgelseskommissionen kan nemt komme til at

beskæftige sig med forhold, der er omfattet af politiets

efterforskning, f.eks. samarbejdet mellem kommunen og private virksomheder

samt kommunalbestyrelsens informationsniveau i forhold til borgmesterens

handlinger m.v. Der er intet forkert i, at bagmandspolitiet og

undersøgelseskommissionen ser på samme forhold. Formålet

med politiets undersøgelser er alene at undersøge, om der er

grundlag for strafferetlig tiltale. Det er ikke

undersøgelseskommissionens opgave. Men de samme handlinger og mange

flere, som slet ikke er omfattet af politiets efterforskning m.v., kan

også vurderes i forhold til eventuelle »systemfejl«, eventuelt

tjenstligt ansvar for embedsmænd, eventuel overtrædelse af

kommunale styrelsesregler, forvaltningsloven, offentlighedsloven, regler for

revision m.v. Der er intet forkert i, at undersøgelseskommissionen og

politiet samarbejder med hensyn til materiale om de faktiske forhold.

Tværtimod er det nødvendigt i dette tilfælde.

Undersøgelseskommissionens medlemmer vil i disse

tilfælde være omfattet af samme tavshedspligt som politiet, jf. i

øvrigt lovens kapitel 8.

I forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet for

undersøgelseskommissionens arbejde skal justitsministeren tilgodese,

at bagmandspolitiets og undersøgelseskommissionens arbejde ikke

kolliderer med hinanden, og at bagmandspolitiet og

undersøgelseskommissionen tværtimod samarbejder

vedrørende materiale m.v.

Forslagsstillerne er også opmærksomme

på, at der foregår andet arbejde med hensyn til at afdække

forhold i Farumsagen. Men for dette arbejde gælder det, at det alene

bygger på tilgængeligt materiale, og at ingen i den forbindelse

har pligt til at udtale sig, hvis de ikke ønsker det eller er under

vidneansvar. Dertil kommer, at disse »undersøgelser« har meget

specifikke formål. Hvis undersøgelser af Farumsagen alene blev

afgrænset til det, der allerede er sat i gang, ville det

indebære, at der bortset fra det strafferetlige spørgsmål

ikke ville ske nogen reel undersøgelse af Farumsagens mange aspekter.

For flertallet er det afgørende, at der kommer en uvildig, alsidig og

grundig undersøgelse.

Farum Kommunes egen undersøgelse drejer sig

primært om at få undersøgt kommunens forretningsgange og

få undersøgt, om kommunen eventuelt kan rejse erstatningssager.

Men det vil alene kunne ske på grundlag af tilgængeligt

materiale. Men resultatet af Farum Kommunes egen undersøgelse skal

naturligvis tilgå undersøgelseskommissionen.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har en

række sager til behandling, hvoraf en del vedrører tidligere

forhold, som tilsynsrådet også tidligere har forholdt sig til.

Det arbejde, hvor tilsynsrådet udøver sin tilsynspligt, skal

naturligvis fortsætte.

Der er derfor en række områder og forhold, der

slet ikke undersøges, herunder undersøgelser af

tilsynsmyndighedernes rolle.

I det omfang, der er begået ulovligheder i Farum

Kommune, som ikke er af strafferetlig karakter, f.eks. i forhold til

spørgsmål om offentlighed i forvaltningen, vil en

undersøgelseskommission derfor godt kunne undersøge, hvorfor

der ikke blev grebet ind fra diverse tilsynsmyndigheder, uden at dette

forudsætter, at man afventer politiets efterforskning og domstolenes

bedømmelse af, præcis hvilke straffelovsovertrædelser

bestemte personer eventuelt kan dømmes for.

Det samme er tilfældet på

aktiveringsområdet, hvor Arbejdsmarkedsrådet for Frederiksborg

Amt tilsyneladende ikke har ment, at det har skullet føre et aktivt

tilsyn, men alene har henholdt sig til oplysninger fra Farum Kommune.

Undersøgelseskommissionen skal både

undersøge, hvad der er sket, og hvad der ikke er sket og gjort, hvor

der måske skulle have været grebet ind. Derfor skal alle

dispositioner foretaget af Farum Kommune og kommunens samarbejde med

organisationer og private virksomheder, herunder sportsklubber,

finansieringsselskaber m.v., gøres til genstand for

undersøgelsen, medmindre de er omfattet af politiets

undersøgelse. Det samme gælder de forskellige plan- og

tilsynsmyndigheders rolle, f.eks. i forbindelse med opførelse af

ungdomsboliger, kommunens køb af jord, kommunens aktiveringsindsats

m.v.

Med det generelle forbehold, at

undersøgelseskommissionen ikke skal undersøge og tage stilling

til, om der er grundlag for at rejse tiltale efter straffelovgivningen, idet

dette spørgsmål helt er overladt til bagmandspolitiet,

ønsker forslagsstillerne, at undersøgelseskommissionen skal

undersøge alt andet, der har samfundsmæssig relevans i

Farumsagen.

Ændringer af lovgivningen om det kommunale tilsyn,

som opfattes som nødvendige og/eller oplagte, skal efter

forslagsstillernes opfattelse ikke afvente resultatet af

undersøgelseskommissionens arbejde. Der er allerede sat forskellige

arbejder i gang med henblik på eventuelle lovændringer af f.eks.

reglerne om tilsynet med amtskommuner og kommuner. På samme måde

skal nedsættelse af en undersøgelseskommission ikke

begrænse arbejdet i det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg,

som indenrigs- og sundhedsministeren har nedsat. Skulle det vise sig, at

undersøgelseskommissionens arbejde giver anledning til yderligere

ændringer i lovgivningen eller i administrative regler, ændrer

det ikke ved, at det allerede i den kommende folketingssamling kan være

fornuftigt at gennemføre ændringer bl.a. på baggrund af

betænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne og arbejdet i

det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg.

Som det fremgår af lov om

undersøgelseskommissioner kap. 3, kan undersøgelseskommissionen

få til opgave »at undersøge og redegøre for et faktisk

begivenhedsforløb« (jf. § 4, stk. 2) og »at komme med forslag til

sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller

administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde« (jf. § 4, stk.

3). Det er forslagsstillernes opfattelse, at undersøgelseskommissionen

skal have disse opgaver. Men da Jens Peter Christensen-udvalget netop har til

opgave at se på behovet for ændringer af love, administrative

regler og praksis, hvilket formentlig allerede i næste

folketingssamling vil resultere i ændringer, vil behovet for den del af

kommissionens arbejde være mindre. Det kan imidlertid ikke udelukkes,

at der i forbindelse med undersøgelseskommissionens arbejde kan komme

ting frem, som kan give anledning til et yderligere behov for ændringer

i love og administrative regler og praksis. Derfor skal det

selvfølgelig også være en opgave for

undersøgelseskommissionen at komme med forslag til sådanne

yderligere ændringer af love m.v., som undersøgelsen kan

begrunde.

Derimod mener forslagsstillerne, at det vil være

hensigtsmæssigt, at undersøgelseskommissionen undlader at komme

med retlige vurderinger som en del af konklusionen på

undersøgelsen, selv om lov om undersøgelseskommissioner giver

mulighed herfor (jf. § 4, stk. 4). Derved undgås, at sådanne

retlige vurderinger eventuelt kolliderer med eventuel strafferetlig tiltale

og eventuel domfældelse. Dermed sker der også en

imødekommelse af noget af den kritik, som har været

fremført imod, at en undersøgelseskommission nedsættes

nu, samtidig med at der kører en strafferetlig sag.

Bortset fra den afgrænsning, som ligger i forhold

til bagmandspolitiets efterforskning, skal undersøgelseskommissionen

ikke begrænses i at kunne undersøge forhold, handlinger,

undladelser m.v., som har samfundsmæssig relevans frem til det

tidspunkt, hvor undersøgelseskommissionen bliver nedsat.

Som det allerede er fremgået, er det efter

forslagsstillernes opfattelse vigtigt, at arbejdet med henblik på

nedsættelse af en undersøgelseskommission påbegyndes

snarest. Forslagsstillerne mener derfor ikke, at man kan vente med at

nedsætte en undersøgelseskommission til et eller andet tidspunkt

ud i fremtiden, hvor den strafferetlige efterforskning er afsluttet, og hvor

der eventuelt er rejst tiltale, samt hvor der eventuelt også er sket

domfældelse, da dette kan tage 3-4 år eller betydeligt mere. Men

det ændrer ikke ved, at det også er afgørende, at arbejdet

i undersøgelseskommissionen herunder det tidsmæssige

forløb er tilrettelagt sådan, at

undersøgelseskommissionens arbejde ikke kommer på tværs af

bagmandspolitiets efterforskning. Derfor går forslagsstillerne ud fra,

at justitsministeren ved udarbejdelse af kommissoriet og nedsættelse af

undersøgelseskommissionen sikrer, at disse hensyn tages.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om kommission til

undersøgelse af Farumsagen.

(Beslutningsforslag nr. B 2).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter