Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. oktober 2002 af
Aage Frandsen (SF), Svend Auken (S),
Poul Nødgaard (DF) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommission til undersøgelse af Farumsagen
Folketinget beslutter i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner, at regeringen skal nedsætte en
undersøgelseskommission, der har til formål at opklare det, der
omtales som Farumsagen, hvilket bl.a. indebærer en undersøgelse
af:
Borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige
leder af administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsesmedlemmernes varetagelse af deres hverv.
Embedsværkets varetagelse af embeder, herunder dets muligheder
for at gøre det, og den måde, det har gjort det på.
Den kommunale revisions måde at fungere på og dens
reaktioner på Farum Kommunes dispositioner.
Farum Kommunes aftaler med organisationer og private virksomheder,
herunder sportsklubber og finansieringsinstitutter, set i lyset af
kommunalfuldmagten, konkurrenceregler og reglerne for offentlige udbud m.v.
Dispositioner foretaget af Farum Kommune, som har været til
gavn for bestemte politiske partier eller personer, f.eks. i forbindelse med
valgkampe.
De forskellige tilsynsmyndigheders rolle bl.a. i forbindelse med de
mange klagesager. Det gælder både Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amtskommune som tilsynsmyndighed og de
forskellige ministerier som tilsynsmyndighed samt Arbejdsmarkedsrådet
som tilsynsmyndighed.
Endelig vil det også være relevant at se på
Læs alt
Hillerød Politis rolle i forbindelse med anmeldelser af Farum
Kommune.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med undersøgelsen er
bl.a. at forebygge, at lignende sager opstår i fremtiden. For uanset at
forholdene i Farum Kommune forekommer unikke, kunne nogle af de problemer,
som er opstået i Farum Kommune godt opstå andre steder, uden at
det ville være så omfattende som i Farum Kommune. En
undersøgelse af Farumsagen vil derfor muligvis give anledning til
ændringer i love, administrative regler m.v.
Beslutningsforslaget ligger i forlængelse af B 84,
der blev fremsat i folketingssamlingen 2001-02, og den beretning, der af
flertallet S, DF, SF og EL blev afgivet af Udvalget for
Forretningsordenen den 28. august 2002.
Forslagsstillerne har noteret, at justitsministeren ikke
vil nedsætte en undersøgelseskommission, selv om der er et
flertal herfor i Udvalget for Forretningsordenen. Det er usædvanligt,
og forslagsstillerne kender ikke umiddelbart noget fortilfælde, hvor en
regering ikke imødekommer et ønske, når der manifesterer
sig et flertal herfor i et folketingsudvalg. Men forslagsstillerne tager
naturligvis justitsministerens beslutning til efterretning og
fremsætter derfor dette beslutningsforslag, hvis vedtagelse
indebærer, at justitsministeren i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner skal nedsætte en
undersøgelseskommission.
Som det fremgik af beretningen, betragter
forslagsstillerne en afdækning og en undersøgelse af, hvad der
er sket i Farum Kommune, og hvad forskellige andre myndigheder har gjort og
ikke gjort i den forbindelse, samt en række relationer mellem Farum
Kommune og en række private virksomheder, organisationer m.v. som
værende af »almenvigtig betydning«, jf. lov om
undersøgelseskommissioner § 1, stk. 1.
Forslagsstillerne lægger afgørende vægt
på, at enhver skal være forpligtet til under vidneansvar at
afgive forklaring for undersøgelseskommissionen som vidne, når
kommissionen anmoder om det. Dette indebærer, at formanden er en
dommer, jf. lovens kapitel 5. Pligten til at afgive forklaring som vidne
gælder naturligvis ikke »i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning
af de forhold, undersøgelsen omfatter«. Ligesom vidnepligten heller
ikke gælder »i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende
ansættelsesretligt ansvar gældende over for den
pågældende i anledning af de nævnte forhold«, jf. lovens §
12. Forslagsstillerne lægger også afgørende vægt
på, at kommissionen har tre medlemmer, af hensyn til at kommissionen
som helhed besidder viden og indsigt i både juridiske,
økonomiske, erhvervsmæssige og mere generelle
samfundsmæssige forhold, jf. § 2. Endelig lægger
forslagsstillerne vægt på, at møder i
undersøgelseskommissionen og møder i retten er offentlige, jf.
lovens kapitel 10, med de begrænsninger, der også ligger
heri.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse en række
grunde til, at der bør nedsættes en
undersøgelseskommission.
Det fremgår bl.a. af en række klager, der er
kommet fra en gruppe borgere i Farum Kommune, og af en række andre
oplysninger, der er fremkommet, at mange borgere i Farum Kommune har
følt, at der åbenbart for Farum Kommune gjaldt særlige
forhold, og at almindelige retsregler ikke gjaldt for Farum Kommune. Mange
borgere har fået en opfattelse af, at Farum Kommune befandt sig i et
retstomt rum, og at landets love og regler ikke gjaldt for Farum, hvilket kan
sammenholdes med, at Farum Kommune ofte blev fremhævet som
foregangskommune og mønsterkommune.
Uanset at forholdene i Farum Kommune har været
unikke i forhold til andre kommuner, er det vigtigt at få
afdækket, hvordan det har været muligt, at forholdene har kunnet
udvikle sig, som tilfældet er, og hvordan så mange har kunnet
blive involveret, f.eks. private virksomheder, samt hvorfor forskellige
tilsynsmyndigheder ikke har grebet ind enten af sig selv eller på
baggrund af klager.
Når en undersøgelse af Farumsagen er af
»almenvigtig betydning«, skyldes det også, at det er en af de
største og måske den største skandalesag inden for det
offentlige med udgangspunkt i en kommune, vi nogensinde har set i Danmark.
Fra alle sider af det politiske spekter er det blevet
fremhævet, at »alle sten skal vendes« i Farumsagen. Derfor er det
vigtigt, at der iværksættes en undersøgelse, der sikrer,
at alle sten bliver vendt. Ellers kan man risikere, at der breder sig en
opfattelse af, at der gælder særlige regler, når politikere
er involveret, og at politikerne forsøger at dække over
hinanden.
Formålet med undersøgelsen er at
afdække alt det, som ikke er omfattet af den efterforskning, som
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
(bagmandspolitiet) har indledt med henblik på eventuelt at rejse
tiltale i henhold til straffelovgivningen. Det betyder samtidig, at
undersøgelseskommissionen ikke skal vurdere, om der er grundlag for
tiltale efter straffeloven. Dette spørgsmål efterforskes og
vurderes af bagmandspolitiet.
Undersøgelseskommissionen kan nemt komme til at
beskæftige sig med forhold, der er omfattet af politiets
efterforskning, f.eks. samarbejdet mellem kommunen og private virksomheder
samt kommunalbestyrelsens informationsniveau i forhold til borgmesterens
handlinger m.v. Der er intet forkert i, at bagmandspolitiet og
undersøgelseskommissionen ser på samme forhold. Formålet
med politiets undersøgelser er alene at undersøge, om der er
grundlag for strafferetlig tiltale. Det er ikke
undersøgelseskommissionens opgave. Men de samme handlinger og mange
flere, som slet ikke er omfattet af politiets efterforskning m.v., kan
også vurderes i forhold til eventuelle »systemfejl«, eventuelt
tjenstligt ansvar for embedsmænd, eventuel overtrædelse af
kommunale styrelsesregler, forvaltningsloven, offentlighedsloven, regler for
revision m.v. Der er intet forkert i, at undersøgelseskommissionen og
politiet samarbejder med hensyn til materiale om de faktiske forhold.
Tværtimod er det nødvendigt i dette tilfælde.
Undersøgelseskommissionens medlemmer vil i disse
tilfælde være omfattet af samme tavshedspligt som politiet, jf. i
øvrigt lovens kapitel 8.
I forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet for
undersøgelseskommissionens arbejde skal justitsministeren tilgodese,
at bagmandspolitiets og undersøgelseskommissionens arbejde ikke
kolliderer med hinanden, og at bagmandspolitiet og
undersøgelseskommissionen tværtimod samarbejder
vedrørende materiale m.v.
Forslagsstillerne er også opmærksomme
på, at der foregår andet arbejde med hensyn til at afdække
forhold i Farumsagen. Men for dette arbejde gælder det, at det alene
bygger på tilgængeligt materiale, og at ingen i den forbindelse
har pligt til at udtale sig, hvis de ikke ønsker det eller er under
vidneansvar. Dertil kommer, at disse »undersøgelser« har meget
specifikke formål. Hvis undersøgelser af Farumsagen alene blev
afgrænset til det, der allerede er sat i gang, ville det
indebære, at der bortset fra det strafferetlige spørgsmål
ikke ville ske nogen reel undersøgelse af Farumsagens mange aspekter.
For flertallet er det afgørende, at der kommer en uvildig, alsidig og
grundig undersøgelse.
Farum Kommunes egen undersøgelse drejer sig
primært om at få undersøgt kommunens forretningsgange og
få undersøgt, om kommunen eventuelt kan rejse erstatningssager.
Men det vil alene kunne ske på grundlag af tilgængeligt
materiale. Men resultatet af Farum Kommunes egen undersøgelse skal
naturligvis tilgå undersøgelseskommissionen.
Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har en
række sager til behandling, hvoraf en del vedrører tidligere
forhold, som tilsynsrådet også tidligere har forholdt sig til.
Det arbejde, hvor tilsynsrådet udøver sin tilsynspligt, skal
naturligvis fortsætte.
Der er derfor en række områder og forhold, der
slet ikke undersøges, herunder undersøgelser af
tilsynsmyndighedernes rolle.
I det omfang, der er begået ulovligheder i Farum
Kommune, som ikke er af strafferetlig karakter, f.eks. i forhold til
spørgsmål om offentlighed i forvaltningen, vil en
undersøgelseskommission derfor godt kunne undersøge, hvorfor
der ikke blev grebet ind fra diverse tilsynsmyndigheder, uden at dette
forudsætter, at man afventer politiets efterforskning og domstolenes
bedømmelse af, præcis hvilke straffelovsovertrædelser
bestemte personer eventuelt kan dømmes for.
Det samme er tilfældet på
aktiveringsområdet, hvor Arbejdsmarkedsrådet for Frederiksborg
Amt tilsyneladende ikke har ment, at det har skullet føre et aktivt
tilsyn, men alene har henholdt sig til oplysninger fra Farum Kommune.
Undersøgelseskommissionen skal både
undersøge, hvad der er sket, og hvad der ikke er sket og gjort, hvor
der måske skulle have været grebet ind. Derfor skal alle
dispositioner foretaget af Farum Kommune og kommunens samarbejde med
organisationer og private virksomheder, herunder sportsklubber,
finansieringsselskaber m.v., gøres til genstand for
undersøgelsen, medmindre de er omfattet af politiets
undersøgelse. Det samme gælder de forskellige plan- og
tilsynsmyndigheders rolle, f.eks. i forbindelse med opførelse af
ungdomsboliger, kommunens køb af jord, kommunens aktiveringsindsats
m.v.
Med det generelle forbehold, at
undersøgelseskommissionen ikke skal undersøge og tage stilling
til, om der er grundlag for at rejse tiltale efter straffelovgivningen, idet
dette spørgsmål helt er overladt til bagmandspolitiet,
ønsker forslagsstillerne, at undersøgelseskommissionen skal
undersøge alt andet, der har samfundsmæssig relevans i
Farumsagen.
Ændringer af lovgivningen om det kommunale tilsyn,
som opfattes som nødvendige og/eller oplagte, skal efter
forslagsstillernes opfattelse ikke afvente resultatet af
undersøgelseskommissionens arbejde. Der er allerede sat forskellige
arbejder i gang med henblik på eventuelle lovændringer af f.eks.
reglerne om tilsynet med amtskommuner og kommuner. På samme måde
skal nedsættelse af en undersøgelseskommission ikke
begrænse arbejdet i det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg,
som indenrigs- og sundhedsministeren har nedsat. Skulle det vise sig, at
undersøgelseskommissionens arbejde giver anledning til yderligere
ændringer i lovgivningen eller i administrative regler, ændrer
det ikke ved, at det allerede i den kommende folketingssamling kan være
fornuftigt at gennemføre ændringer bl.a. på baggrund af
betænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne og arbejdet i
det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg.
Som det fremgår af lov om
undersøgelseskommissioner kap. 3, kan undersøgelseskommissionen
få til opgave »at undersøge og redegøre for et faktisk
begivenhedsforløb« (jf. § 4, stk. 2) og »at komme med forslag til
sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller
administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde« (jf. § 4, stk.
3). Det er forslagsstillernes opfattelse, at undersøgelseskommissionen
skal have disse opgaver. Men da Jens Peter Christensen-udvalget netop har til
opgave at se på behovet for ændringer af love, administrative
regler og praksis, hvilket formentlig allerede i næste
folketingssamling vil resultere i ændringer, vil behovet for den del af
kommissionens arbejde være mindre. Det kan imidlertid ikke udelukkes,
at der i forbindelse med undersøgelseskommissionens arbejde kan komme
ting frem, som kan give anledning til et yderligere behov for ændringer
i love og administrative regler og praksis. Derfor skal det
selvfølgelig også være en opgave for
undersøgelseskommissionen at komme med forslag til sådanne
yderligere ændringer af love m.v., som undersøgelsen kan
begrunde.
Derimod mener forslagsstillerne, at det vil være
hensigtsmæssigt, at undersøgelseskommissionen undlader at komme
med retlige vurderinger som en del af konklusionen på
undersøgelsen, selv om lov om undersøgelseskommissioner giver
mulighed herfor (jf. § 4, stk. 4). Derved undgås, at sådanne
retlige vurderinger eventuelt kolliderer med eventuel strafferetlig tiltale
og eventuel domfældelse. Dermed sker der også en
imødekommelse af noget af den kritik, som har været
fremført imod, at en undersøgelseskommission nedsættes
nu, samtidig med at der kører en strafferetlig sag.
Bortset fra den afgrænsning, som ligger i forhold
til bagmandspolitiets efterforskning, skal undersøgelseskommissionen
ikke begrænses i at kunne undersøge forhold, handlinger,
undladelser m.v., som har samfundsmæssig relevans frem til det
tidspunkt, hvor undersøgelseskommissionen bliver nedsat.
Som det allerede er fremgået, er det efter
forslagsstillernes opfattelse vigtigt, at arbejdet med henblik på
nedsættelse af en undersøgelseskommission påbegyndes
snarest. Forslagsstillerne mener derfor ikke, at man kan vente med at
nedsætte en undersøgelseskommission til et eller andet tidspunkt
ud i fremtiden, hvor den strafferetlige efterforskning er afsluttet, og hvor
der eventuelt er rejst tiltale, samt hvor der eventuelt også er sket
domfældelse, da dette kan tage 3-4 år eller betydeligt mere. Men
det ændrer ikke ved, at det også er afgørende, at arbejdet
i undersøgelseskommissionen herunder det tidsmæssige
forløb er tilrettelagt sådan, at
undersøgelseskommissionens arbejde ikke kommer på tværs af
bagmandspolitiets efterforskning. Derfor går forslagsstillerne ud fra,
at justitsministeren ved udarbejdelse af kommissoriet og nedsættelse af
undersøgelseskommissionen sikrer, at disse hensyn tages.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kommission til
undersøgelse af Farumsagen.
(Beslutningsforslag nr. B 2).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 8. december 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 18. juni 2003
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen Retsinformation · 9. september 2002
- Beretning om Farum-kommissionens beretning Retsinformation · 9. maj 2013
- Forslag til folketingsbeslutning om en kommission til undersøgelse af Blekingegadesagen Retsinformation · 15. marts 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 27. maj 2004