Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning på FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme)

2001/2 BTL 32Betænkning over lovforslagFolketinget14. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

21. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

udlændingeloven

(Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning

på FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september

2001 om bekæmpelse af terrorisme)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2002 og var til

1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Teknisk gennemgang

Den 26. februar 2002 fik udvalget ved

integrationsministeren og dennes embedsmænd en teknisk gennemgang af

lovforslaget, som blev suppleret med en yderligere teknisk gennemgang den 8.

maj 2002.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og den daværende indenrigsminister

sendte den 30. oktober 2001 dette udkast til udvalget, jf. (folketinget

2001-02, 1. samling) alm. del bilag 120. Den 13. december 2001 og den 14.

februar 2002 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til

udvalget. Den 30. januar 2002 og den 18. april 2002 sendte

integrationsministeren høringsnotater til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirma Christian Harlang,

Amnesty International og

Dansk Retspolitisk Forening.

Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelsen fra Amnesty International. Henvendelsen fra Advokatfirma

Christian Harlang er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til

integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Desuden har udvalget stillet 1 spørgsmål til skriftlig

besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling. 2 af udvalgets

spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget bemærker, at de under behandlingen af lovforslaget

særligt har fokuseret på to forhold:

- For det første er det præciseret, at i sager, hvor en

udlænding udelukkes fra asyl af hensyn til statens sikkerhed, er det

regeringen, der bærer ansvaret for udelukkelsen og ikke

Flygtningenævnet.

For det andet er det præciseret, at selv om en udlænding, der

af integrationsministeren vurderes at være til fare for statens

sikkerhed, udelukkes fra asyl, skal der altid træffes afgørelse

om, hvorvidt den pågældende kan udsendes af landet. Hvis denne

afgørelse viser, at den pågældende udlænding

risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller

nedværdigende behandling ved udsendelse, kan Flygtningenævnet

træffe beslutning om, at udvisning ikke finder sted.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget vil understrege, at alle er enige om, at bekæmpelsen af

terrorisme er en vigtig og nødvendig opgave. Men Enhedslisten og SF

finder, at der med dette lovforslag betrædes veje, som er

fuldstændig uacceptable og strider mod grundlæggende holdninger

til demokrati og retssikkerhed. For Enhedslisten og SF er bekæmpelsen

af terrorisme lig med forsvaret for demokratiet, og for at sikre dette vender

vi os mod forslag og initiativer, som undergraver disse holdninger.

FN har opfordret til, at medlemslandene sikrer under

hensyntagen til international lovgivning at flygtningestatus ikke misbruges

af terrorister. Det hedder således i resolutionen, at flygtningestatus

ikke må misbruges, og at en flygtnings påståede politiske

motiver for sine handlinger ikke skal forhindre, at der kan ske udvisning

mellem landene. Enhedslisten og SF er enige i sigtet med denne opfordring og

stiller sig så meget mere uforstående over for det lovforslag,

som regeringen stærkt inspireret af den foregående ditto her

har fremsat. For stik imod hensigten med at have et selvstændigt

asylsystem som grundlag for at beskytte de reelle flygtninge og forhindre

misbrug af systemet foreslås der en række ændringer, som

efter Enhedslistens og SF’s opfattelse undergraver troværdigheden

i systemet. Efter Enhedslistens og SF’s opfattelse kan der ikke

fortolkes noget som helst pålæg til FN-medlemslandene ind i

resolutionen fra Sikkerhedsrådet om, at deres asylsystemer skal

indføre hemmelig retspleje, lukket sagsbehandling og fratagelse af

uafhængigheden i asylsystemets appelinstans. Det er netop disse

ændringer, som regeringen har foreslået, og de kan derfor efter

Enhedslistens og SF’s opfattelse kun ses som udtryk for et politisk valg

fra regeringen om at indføre egne interesser i forhold til

asylsystemets fremtidige rolle interesser, som Enhedslisten og SF frygter

vil virke ødelæggende for troværdigheden i

asylsystemet.

I det følgende skal nævnes nogle af de

områder, som Enhedslisten og SF finder udgør et alvorligt skred

i retstilstanden på udlændingeområdet, og som efter

Enhedslistens og SF’s opfattelse bidrager til at skabe mistillid til

udlændingemyndighederne, deres troværdighed og uafhængighed

en udvikling, som Enhedslisten og SF på ingen måde

ønsker at støtte og ikke i FN’s henstillinger finder

belæg for at indføre.

Efter Enhedslistens og SF’s opfattelse tildeles

efterretningstjenesterne en rolle, som i realiteten betyder, at der

indføres et separat og selvstændigt asylsystem uden nogen form

for uafhængig kontrol og med en sagsbehandling, som alene finder sted i

efterretningstjenesternes regi. Modellen, hvorefter det er

integrationsministeren, som efter indstilling fra

efterretningstjenesterne/justitsministeren kan pålægge

udlændingemyndighederne, herunder det hidtil uafhængige

Flygtningenævn, at afgøre, om en person skal anses for en fare

for statens sikkerhed eller den offentlige orden, er efter Enhedslistens og

SF’s opfattelse udtryk for en meget farlig udvikling. Personen må

ikke få kendskab til anklagerne og grundlaget for

efterretningstjenesternes indstilling (jf. bemærkningerne til

lovforslaget side 31-32), hans/hendes advokat må heller ikke få

noget at vide, og afslaget skal, som det hedder i bemærkningerne (s.

32), »udformes således, at oplysningerne ikke videregives«.

Enhedslisten og SF har i denne forbindelse mærket sig, at

integrationsministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 22, jf.

bilag 36, skriver, at afslaget på asyl i sådanne sager skal

udformes med henvisning til retsgrundlaget, hvilket for Enhedslisten og SF

synes at stride imod bemærkningernes formulerede hensigt. Enhedslisten

og SF har ikke kunnet få et klarere svar fra ministeren på,

hvordan disse to forklaringer i praksis vil harmonere med

efterretningstjenesternes interesser i at hemmeligholde oplysningerne af

hensyn til en konkret efterretningsoperation.

Enhedslisten og SF vender sig ligeledes skarpt imod, at

regeringen med lovforslaget vil gøre udlændingemyndighederne til

aktive medspillere i efterretningsoperationer med bestemmelsen om, at

efterretningstjenesterne i en konkret sag, hvor der ikke er grundlag for

asyl, men hvor der af efterretningsoperative grunde kan være interesser

for tjenesterne i, at en person alligevel får opholdstilladelse, asyl

eller visum, kan integrationsministeren pålægge

udlændingemyndighederne at give de nødvendige tilladelser. For

Enhedslisten og SF er dette et skandaløst udtryk for den magt og

undergravende indflydelse, som flertallet i Folketinget med dette lovforslag

tillægger efterretningstjenesterne i forhold til

udlændingemyndighederne. Hele grundlaget for troværdigheden i

asyl- og udlændingesystemet bygger på tiltroen til dette. Med de

foreslåede muligheder for, at efterretningstjenesterne kan diktere

bestemte udfald af udlændingesager afhængigt af, hvis interesser

der i en konkret sag skal plejes, er der alvorlig fare for, at

udlændingemyndighederne desværre ikke uden grund kan opfattes

som parter i efterretningssager. Det finder Enhedslisten og SF er

skandaløst og ødelæggende.

I den forbindelse finder Enhedslisten og SF ikke, at

regeringen på overbevisende måde har været i stand til at

forklare (jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 41, jf. L 32 bilag

45), hvordan forholdet mellem efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden

vil være, hvis der i en konkret sag skulle opstå

modsætninger mellem hensynet til retsforfølgning og

fortsættelse af en efterretningsoperation. Enhedslisten og SF har her

mærket sig, at ministeren har formuleret besvarelsen således, at

det er efterretningstjenesterne, som løbende vurderer, »om der som led

i tjenestens virksomhed, herunder efterforskning af sager vedrørende

udlændinge, måtte fremkomme oplysninger, som kan bruges af

politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen af konkrete

straffesager«, og finder det ikke godtgjort, hvem der i en konkret situation

skal afgøre, om der skal rejses straffesag eller ej. For Enhedslisten

og SF er det blot endnu et udtryk for, at lovforslaget frem for at forsvare

retssikkerheden er med til at underminere den.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V)

Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF)

Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF) Erling Christensen (S)

Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 32

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integrationsministeren

2

Spm. 1 om, hvilke ændringer lovforslaget indeholder i forhold til

det udkast, der var sendt til høring, til integrationsministeren

3

Svar på spm. 1 om, hvilke ændringer lovforslaget indeholder i

forhold til det udkast, der var sendt til høring, fra

integrationsministeren

4

Notat fra Folketingets Lovsekretariat om antiterrorpakken

(bekæmpelse af terrorisme)

5

Meddelelse om offentliggørelse af bilag 4

6

Høringsnotat fra integrationsministeren

7

Spm. 2 om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der er en direkte konsekvens

af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 om bekæmpelse af

terrorisme, til integrationsministeren

Spm. 3 om de tilsvarende lovforslag i Sverige og Norge, til

integrationsministeren

8

Henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International,

til integrationsministeren

10

Forslag til foreløbig plan for udvalgets arbejde med lovforslaget

11

Spm. 5 om udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens

sikkerhed, til integrationsministeren

Spm. 6 om grundlaget for udlændingemyndighedernes afgørelse

om udvisning, til integrationsministeren

12

Spm. 7 om tilbagesendelse af muslimer trods torturfrygt, til

integrationsministeren

Spm. 8 om eksekvering af en dødsdom, til integrationsministeren

Spm. 9 om adgang til begrundelse for afslag på opholdstilladelse,

til integrationsministeren

Spm. 10 om domstolsprøvelse af afslag på opholdstilladelse,

til integrationsministeren

Spm. 11 om opholdstilladelse efter anbefaling af efterretningstjenesterne,

til integrationsministeren

Spm. 12 om konkretisering af begrebet »udlændingsmyndighederne«, til integrationsministeren

Spm. 13 om straf for tilskyndelse til brug af våben, til

integrationsministeren

Spm. 14 om trusler mod et andet lands offentlige orden, til

integrationsministeren

13

Meddelelse om teknisk gennemgang 26/2-02

14

Henvendelse af 13/2-02 fra Dansk Retspolitisk Forening om høring

15

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

16

Spm. 15 om flygtninges retsstilling, hvis de lider af smitsomme sygdomme

eller alvorlige sjælelige forstyrrelser, til integrationsministeren

Spm. 16 om, hvilke smitsomme sygdomme der skal være udvisningsgrund,

til integrationsministeren

Spm. 17 om, hvilke sygdomme udlændinge skal testes for, til

integrationsministeren

Spm. 18 om, hvordan alvorlige sjælelige forstyrrelser defineres, til

integrationsministeren

Spm. 19 om, hvordan »til ulempe for sine omgivelser« defineres, til

integrationsministeren

Spm. 20 om, hvordan »til fare for sine omgivelser« defineres, til

integrationsministeren

17

Svar på spm. 2 om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der er en

direkte konsekvens af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 om

bekæmpelse af terrorisme, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3 om de tilsvarende lovforslag i Sverige og Norge, fra

integrationsministeren

18

Svar på spm. 7 om tilbagesendelse af muslimer trods torturfrygt, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 8 om eksekvering af en dødsdom, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 9 om adgang til begrundelse for afslag på

opholdstilladelse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om domstolsprøvelse af afslag på

opholdstilladelse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om opholdstilladelse efter anbefaling af

efterretningstjenesterne, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12 om konkretisering af begrebet

»udlændingsmyndighederne«, fra integrationsministeren

Svar på spm. 13 om straf for tilskyndelse til brug af våben,

fra integrationsministeren

Svar på spm. 14 om trusler mod et andet lands offentlige orden, fra

integrationsministeren

19

Kopi af Indfødsretsudvalget alm. del bilag 45: Spm. 6 om

initiativer til, at en tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages

under særlige omstændigheder, til integrationsministeren

20

Spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om manglende

retsgarantier til personer, som får afslag på ansøgninger

om opholdstilladelse efter indstilling fra PET, til integrationsministeren

21

Spm. 22 om eksempler på, hvordan et afslag på asyl skal

udformes, til integrationsministeren

Spm. 23 om uenighed om sikkerhedsvurderingen, til integrationsministeren

Spm. 24 om over/underordnelsesforholdet mellem

udlændingemyndighederne, til integrationsministeren

Spm. 25 om Flygtningenævnet som uafhængigt, domstolslignende

organ, til integrationsministeren

22

Spm. 26, om ikke den gældende § 25 i udlændingeloven giver

tilstrækkeligt grundlag for at udvise udlændinge, der er til fare

for statens sikkerhed, til integrationsministeren

23

Svar på spm. 5 om udvisning af udlændinge, der anses for en

fare for statens sikkerhed, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om grundlaget for udlændingemyndighedernes

afgørelse om udvisning, fra integrationsministeren

24

Spm. 27 om domstolenes mulighed for at efterprøve en

afgørelse, når grundlaget for afgørelsen er hemmelig, til

integrationsministeren

Spm. 28, om Flygtningenævnet er bundet af integrationsministerens

vurdering af, at en udlænding må anses for en fare for statens

sikkerhed, til integrationsministeren

25

Spm. 29, om Flygtningenævnet kan træffe afgørelse om

udvisning efter lovens § 31 uden at kende det egentlige grundlag for sagen,

til integrationsministeren

26

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty

International, fra integrationsministeren

27

Supplerende høringssvar fra integrationsministeren

28

Svar på spm. 15 om flygtninges retsstilling, hvis de lider af

smitsomme sygdomme eller alvorlige sjælelige forstyrrelser, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 16 om, hvilke smitsomme sygdomme der skal være

udvisningsgrund, fra integrationsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilke sygdomme udlændinge skal testes

for, fra integrationsministeren

Svar på spm. 18 om, hvordan alvorlige sjælelige forstyrrelser

defineres, fra integrationsministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan »til ulempe for sine omgivelser«

defineres, fra integrationsministeren

Svar på spm. 20 om, hvordan »til fare for sine omgivelser«

defineres, fra integrationsministeren

29

Kopi af Integrationsudvalget L 152 bilag 67: Svar på spm. 27 om

anbringelse af kriminelle udlændinge på tålt ophold i det

lukkede afsnit på Center Sandholm, fra integrationsministeren

30

Kopi af Indfødsretsudvalget alm. del bilag 56: Svar på

spørgsmål 6 om initiativer til, at en tidsubegrænset

opholdstilladelse kan inddrages under særlige omstændigheder, fra

integrationsministeren

31

Spm. 30 om hemmelig sagsbehandling i Flygtningenævnet, til

integrationsministeren

Spm. 31, om efterretningstjenesten i en konkret situation kan instruere

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om at give asyl til en

person, som ellers ville have fået afslag, til integrationsministeren

Spm. 32 om, hvordan en sag skal tilrettelægges for en person, som

PET har krævet givet asyl, til integrationsministeren

Spm. 33, om en inddragelsessag skal behandles af Flygtningenævnet,

til integrationsministeren

Spm. 34 om mulighed for beskyttelse efter asylforbud, til

integrationsministeren

Spm. 35 om retligt ansvar, hvis der er udstedt asylforbud, til

integrationsministeren

32

Plancher fra den tekniske gennemgang

33

Spm. 36, om Flygtningenævnet eller regeringen har ansvaret for

afslag givet i sager med sikkerhedsrisiko, til integrationsministeren

Spm. 37 om grunden til, at Flygtningenævnet formelt skal

træffe den afgørelse, som regeringen har besluttet, til

integrationsministeren

Spm. 38, om sikkerhedsgodkendelse af en advokat og af

Flygtningenævnet er en mulighed, til integrationsministeren

34

Spm. 39 om MF Per Kaalunds (S) udtalelse til Danmarks Radio i programmet

Politisk Debat 11/5-02, til integrationsministeren

Spm. 40 om »tålt ophold«, til integrationsministeren

Spm. 41 om manglende tiltale mod en udlænding for eksempel for

krigsforbrydelser, til integrationsministeren

35

Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om

manglende retsgarantier til personer, som får afslag på

ansøgninger om opholdstilladelse efter indstilling fra PET, fra

integrationsministeren

36

Svar på spm. 22 om eksempler på, hvordan et afslag på

asyl skal udformes, fra integrationsministeren

Svar på spm. 23 om uenighed om sikkerhedsvurderingen, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 24 om over/underordnelsesforholdet mellem

udlændingemyndighederne, fra integrationsministeren

Svar på spm. 25 om Flygtningenævnet som uafhængigt,

domstolslignende organ, fra integrationsministeren

37

Svar på spm. 26, om ikke den gældende § 25 i

udlændingeloven giver tilstrækkeligt grundlag for at udvise

udlændinge, der er til fare for statens sikkerhed, fra

integrationsministeren

38

Svar på spm. 28, om Flygtningenævnet er bundet af

integrationsministerens vurdering af, at en udlænding må anses

for en fare for statens sikkerhed, fra integrationsministeren

39

Svar på spm. 29, om Flygtningenævnet kan træffe

afgørelse om udvisning efter lovens § 31 uden at kende det egentlige

grundlag for sagen, fra integrationsministeren

40

Svar på spm. 30 om hemmelig sagsbehandling i Flygtningenævnet,

fra integrationsministeren

Svar på spm. 31, om efterretningstjenesten i en konkret situation

kan instruere Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om at give

asyl til en person, som ellers ville have fået afslag, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 32 om, hvordan en sag skal tilrettelægges for en

person, som PET har krævet givet asyl, fra integrationsministeren

Svar på spm. 33, om en inddragelsessag skal behandles af

Flygtningenævnet, fra integrationsministeren

Svar på spm. 34 om mulighed for beskyttelse efter asylforbud, fra

integrationsministeren

41

Svar på spm. 37 om grunden til, at Flygtningenævnet formelt

skal træffe den afgørelse, som regeringen har besluttet, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 38, om sikkerhedsgodkendelse af en advokat og af

Flygtningenævnet er en mulighed, fra integrationsministeren

42

Svar på spm. 39 om MF Per Kaalunds (S) udtalelse til Danmarks Radio

i programmet Politisk Debat 11/5-02, fra integrationsministeren

Svar på spm. 40 om »tålt ophold«, fra integrationsministeren

43

1. udkast til betænkning

44

Svar på spm. 36, om Flygtningenævnet eller regeringen har

ansvaret for afslag givet i sager med sikkerhedsrisiko, fra

integrationsministeren

45

Svar på spm. 41 om manglende tiltale mod en udlænding for

eksempel for krigsforbrydelser, fra integrationsministeren

46

Svar på spm. 27 om domstolenes mulighed for at efterprøve en

afgørelse, når grundlaget for afgørelsen er hemmelig, fra

integrationsministeren

47

Svar på spm. 35 om retligt ansvar, hvis der er udstedt asylforbud,

fra integrationsministeren

48

Henvendelse af 17/5-02 fra Advokatfirma Christian Harlang

49

Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 17/5-02 fra Advokatfirma Christian

Harlang, til integrationsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og integrationsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 36:

Er det korrekt forstået, at det er regeringen, der

bærer ansvaret for den afgørelse, som Flygtningenævnet

skal træffe, når integrationsministeren har vurderet på

baggrund af en indstilling fra justitsministeren, at en udlænding

må anses for en fare for statens sikkerhed?

Svar:

Efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 45 b, stk. 1, vurderer integrationsministeren

på baggrund af en indstilling fra justitsministeren til brug for

behandlingen af en sag efter udlændingeloven om udlændingen

må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering

lægges til grund ved udlændingemyndighedernes afgørelse af

sagen.

Den endelige vurdering foretages af

integrationsministeren.

Integrationsministeren kan dog ikke uden en indstilling

herom fra justitsministeren vurdere, at en udlænding må anses for

en fare for statens sikkerhed.

Vurderer integrationsministeren på baggrund af en

indstilling fra justitsministeren, at en udlænding må anses for

en fare for statens sikkerhed, skal denne vurdering lægges til grund af

Flygtningenævnet, som herefter ikke kan give opholdstilladelse til

udlændingen, idet den pågældende herved udelukkes fra asyl,

jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 10, stk. 1,

nr. 1.

Det er således i disse tilfælde regeringens

ansvar, at udlændingen udelukkes fra asyl og dermed ikke meddeles

opholdstilladelse i Danmark.

Efter udlændingelovens § 32 a skal afgørelser

om afslag på en ansøgning om asyl eller afgørelser om

bortfald eller inddragelse af en opholdstilladelse som flygtning tillige

indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis

denne ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 31.

Denne afgørelse træffes i asylsager i sidste

instans af Flygtningenævnet. Flygtningenævnets afgørelse

om, hvorvidt udlændingen kan udsendes af landet, træffes

uafhængigt af integrationsministerens vurdering af, at

udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.

Flygtningenævnet er således ansvarligt for

afgørelsen af, hvorvidt udlændingen ved en tilbagevenden til

hjemlandet er i risiko for forfølgelse eller lignende på en

sådan måde, at udlændingen ikke kan sendes tilbage, jf.

udlændingelovens § 31.

Spørgsmål 37:

Hvorfor skal Flygtningenævnet i det hele taget

formelt træffe den afgørelse, som regeringen reelt beslutter, og

som regeringen også bærer ansvaret for?

Svar:

Det følger af udlændingelovens § 53 a, at

sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt en udlænding afslag

på asyl, kan indbringes for Flygtningenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 45 b, stk. 1, vurderer integrationsministeren

på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om en

udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne

vurdering lægges til grund ved udlændingemyndighedernes

herunder Flygtningenævnets afgørelse af en sag om bl.a.

meddelelse eller inddragelse af opholdstilladelse.

Men selvom en sådan vurdering fører til

afslag på opholdstilladelse i form af asyl, skal der herudover i en

asylsag altid træffes afgørelse om, hvorvidt den

pågældende kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens §

32 a, jf. § 31. Denne for udlændingen ganske væsentlige

asylretlige vurdering bør efter regeringens opfattelse fortsat

foretages af asylmyndighederne.

Såfremt Flygtningenævnet således finder,

at den pågældende udlænding ved udsendelse af landet vil

risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vil

nævnet skulle træffe bestemmelse om, at udsendelse ikke kan finde

sted, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 31.

Udlændingen vil i så fald være henvist til et såkaldt

tålt ophold her i landet.

Spørgsmålet giver mig på den baggrund

anledning til at understrege, at Flygtningenævnets afgørelser

herom træffes uafhængigt af integrationsministerens vurdering af,

at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.

Bilag 3

Henvendelse fra Advokatfirma Christian Harlang

Henvendelsen er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiet.

ADVOKATFIRMA

CHRISTIAN HARLANG

CHRISTIAN HARLANG

Advokat (H)

NIELS ANKER RASMUSSEN

Advokat (H)

KIRSTEN MAXEN

Advokat (L)

ALLAN STEEN LYNGE

Advokat

Notat

Vedrørende

Lovforslag L 32, fremsat den 13. december 2001 Lov om ændring af

udlændingeloven (initiativ mod terrorisme m.v. opfølgning

på FN’ sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september

2001 om bekæmpelse af terrorisme)

Nærværende notat har til formål at vurdere, hvilke

konsekvenser lovforslag L 32 om ændring af udlændingeloven

får for Flygtningenævnet, samt hvilke spørgsmål

forslaget rejser i forhold til nævnets begrundelser for deres

afgørelse.

1. Gældende ret:

Flygtningenævnet er reguleret i udlændingelovens § 53 § 58

a.

Af disse bestemmelser fremgår det, at Nævnet består af 5

medlemmer, hvoraf formanden er dommer, og de øvrige medlemmer er

udpeget af henholdsvis Indenrigsministeriet, Dansk Flygtningenævn,

Advokatrådet og Udenrigsministeriet.

Blandt nævnets væsentligste opgaver er endelig

afgørelse af asylsager, jf. udlændingelovens § 7 og 8.

Nævnet har status som domstolslignende organ, hvilket bl.a. giver

sig udslag i, at der under nævnets behandling kan beskikkes en advokat

til støtte for den pågældende udlænding, at der til

en vis grad gælder et mundtlighedsprincip ved nævnets behandling

af sagerne, og at udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til

at gøre sig bekendt med det foreliggende materiale og udtalelser

herom, samt at nævnets afgørelser skal være begrundet.

Nævnet er uafhængigt og medlemmerne kan ikke modtage

instruktion fra nogen, herunder dem der har udpeget dem, i forbindelse med

bedømmelsen af asylsager m.m.

Af udlændingelovens § 56, stk. 8, følger, at nævnets

afgørelser er endelige. Dette betyder dels, at afgørelserne

ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed, men det

betyder også, at domstolsprøvelsen af nævnets

afgørelser er begrænset.

I Højesteretsdom af 17. juni 1997 (U1997.1157H) fastslog

Højesteret med et flertal på 4 ud af 7 dommere, at den

pågældende bestemmelse afskar muligheden af at indbringe

nævnets afgørelse for domstolene. Flertallet lagde her i

særlig grad vægt på, at Flygtningenævnet er et

sagkyndigt nævn af domstolslignende karakter. Det bemærkes, at

der i efterfølgende praksis er sket en præcisering,

således at der fortsat kan ske domstolsprøvelse af formelle

fejl, det vil sige sagsbehandlingsfejl, hvorimod det materielle i en

afgørelse og herunder i særlig grad nævnets

bevismæssige vurdering af asylansøgerens oplysninger m.v. ikke

kan prøves for domstolene.

2. Lovforslagets § 45 b:

Efter L 32’s pkt. 18 skal der i udlændingeloven indsættes

en ny § 45 b.

Efter denne nye bestemmelse skal integrationsministeren på baggrund

af en indstilling fra justitsministeren vurdere, om en udlænding

må anses som en fare for statens sikkerhed.

Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at »denne vurdering

lægges til grund ved afgørelse af sagen«.

Efter L 32, pkt. 1 foreslås det endvidere, at § 10 ændres,

således at en udlænding, der må anses for en fare for

Statens sikkerhed eller som udgør en alvorlig trussel for den

offentlige orden, sikkerhed eller sundhed ikke kan gives opholdstilladelse

efter § 6-9.

Det betyder således, at hvis integrationsministeren vurderer, at en

asylansøger vil udgøre en trussel mod den offentlige orden

eller mod Statens sikkerhed, så kan den pågældende person

ikke meddeles asyl i Danmark.

Det fremgår endvidere af § 45 b, stk. 2, at integrationsministeren

kan beslutte, at de oplysninger der ligger til grund for hans vurdering

vedrørende ovenstående ikke skal videregives til

udlændingen og heller ikke til den udlændingemyndighed, som skal

træffe afgørelse i sagen.

3. Flygtningenævnets fremtidige status:

Det er helt utvivlsomt, at integrationsministerens afgørelse efter

§ 45 b, om hvorvidt en udlænding er til fare for Statens sikkerhed,

eller vil medføre en forstyrrelse af den offentlige orden, har

bindende virkning også for Flygtningenævnet.

Bestemmelsen er helt utvetydig i sin formulering, og der er således

intet grundlag for at hævde, at formuleringen ikke omfatter

Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet bliver dermed som noget nyt underlagt en direkte

instruktionsbeføjelse fra integrationsministeren. Dette er som det

fremgår af ovenstående en ændring fra tidligere, hvor

nævnet netop har været kendetegnet ved sin uafhængighed og

den manglende instruktionsbeføjelse, bl.a. fra ministerierne.

Som konsekvens af denne ændring kan Flygtningenævnet herefter

ikke længere betragtes som et domstolslignende organ. Dette

følger allerede af grundlovens § 62, der fastslår, at retsplejen

stedse skal holdes adskilt fra forvaltningen. Når den udøvende

magt i form af integrationsministeriet får en direkte

instruktionsbeføjelse overfor Flygtningenævnet, så bliver

konsekvensen, at nævnet må betragtes som en ren

forvaltningsenhed.

Som det fremgår af ovenstående, så har domstolene

afholdt sig fra at foretage en gennemgribende prøvelse af

Flygtningenævnets afgørelse som følge af

endelighedsbestemmelsen i § 56, stk. 8.

Som det ligeledes fremgår, var en meget væsentlig årsag

til denne praksis, at domstolene lagde afgørende vægt på

Flygtningenævnets domstolslignende karakter.

Når Flygtningenævnet nu ændrer status som følge

af det foreliggende lovforslag, så bliver konsekvensen, at

Flygtningenævnets afgørelser ikke længere er endelige,

idet det følger af grundlovens § 63, at myndighedernes

afgørelser kan indbringes for domstolene.

Endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven vil derfor for fremtiden

blive fortolket alene som, at der ikke kan klages til højere

administrative organer.

4. Myndighedernes sandhedspligt:

Det er en helt fundamental retsgrundsætning, at myndighedernes

begrundelser for deres afgørelse skal være korrekte. Professor

dr.jur. Steen Rønsholt anfører i bogen Forvaltningsret 2001

side 146 bl.a. følgende:

»Hensynene til at informere med henblik på at bibringe en

forståelse for og muliggøre kontrol af den trufne

afgørelse kan jo i tilfælde af forkerte begrundelser ikke

blot sættes over styr, men i værste fald udarte sig til en

egentlig misinformation, manipulation og vanskeliggørelse af

efterfølgende retlig kontrol.«

På side 147 anføres endvidere:

»At begrundelsen skal være subjektiv rigtig betyder, at

begrundelsens henvisning til jus og faktum korresponderer med de faktiske og

retlige omstændigheder, som myndighederne faktisk har lagt vægt

på.«

Det fremgår af § 45 b, stk. 2, at den vurdering som

integrationsministeren foretager kan holdes hemmelig ikke blot over for den

pågældende udlænding, men tillige også overfor den

udlændingemyndighed, som skal træffe afgørelse i

sagen.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til

lovforslagets bestemmelse, at i disse tilfælde skal

udlændingemyndighedernes begrundelse for afgørelsen udformes

på en sådan måde, at den pågældende

udlænding ikke bliver bekendt med den egentlige årsag til

afgørelsen.

Videre fremgår det, at forslaget medfører en fravigelse af

reglerne i forvaltningsloven, bl.a. kapitel 6 som begrundelse af

afgørelser. Det bemærkes dog, at begrundelsespligten i

forvaltningsloven er underordnet i forhold til den, der fremgår direkte

af udlændingeloven og som ikke ændres i medfør af

lovforslaget.

Med forslaget foreligger der en situation, hvor

udlændingemyndighederne på baggrund af et pålæg fra

integrationsministeren skal træffe en afgørelse, hvorved der

meddeles afslag på asyl samtidig med, at udlændingemyndighederne

meddeles, at den reelle grund til dette afslag nemlig ministerens vurdering

af personens trussel mod Statens sikkerhed eller den offentlige orden ikke

må videregives den pågældende person.

Udlændingemyndighederne skal dermed give en begrundelse for afslaget

på asyl, som ikke er den korrekte begrundelse.

Forslaget er således i strid med den helt grundlæggende og

demokratiske betingelse om, at myndighederne ikke afgiver urigtige

oplysninger til borgerne.

5. Sammenfatning:

En gennemførelse af lovforslaget medfører, at

Flygtningenævnet underkastes direkte instruktion fra

Integrationsministeren, hvilket medfører, at nævnets

domstolslignende karakter forsvinder, hvorved endelighedsbestemmelsen i

udlændingeloven for fremtiden alene kan fortolkes som en

afskæring af klagemuligheder i det administrative system. Derimod kan

afgørelserne herefter i fuldt omfang indbringes for domstolene, og

herunder efterprøves i fuldt omfang.

Forslaget er endvidere i strid med det helt grundlæggende princip

om, at myndighedernes begrundelse overfor borgerne skal foreligge i fuld,

sandfærdig stand.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål

eller ønskes uddybet, står jeg naturligvis til disposition.

København, den 17. maj 2002

Christian Harlang

Lignende dokumenter