Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning på FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
21. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven
(Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning
på FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september
2001 om bekæmpelse af terrorisme)
[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2002 og var til
1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Teknisk gennemgang
Den 26. februar 2002 fik udvalget ved
integrationsministeren og dennes embedsmænd en teknisk gennemgang af
lovforslaget, som blev suppleret med en yderligere teknisk gennemgang den 8.
maj 2002.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og den daværende indenrigsminister
sendte den 30. oktober 2001 dette udkast til udvalget, jf. (folketinget
2001-02, 1. samling) alm. del bilag 120. Den 13. december 2001 og den 14.
februar 2002 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til
udvalget. Den 30. januar 2002 og den 18. april 2002 sendte
integrationsministeren høringsnotater til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirma Christian Harlang,
Amnesty International og
Dansk Retspolitisk Forening.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelsen fra Amnesty International. Henvendelsen fra Advokatfirma
Christian Harlang er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 41 spørgsmål til
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Desuden har udvalget stillet 1 spørgsmål til skriftlig
besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling. 2 af udvalgets
spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget bemærker, at de under behandlingen af lovforslaget
særligt har fokuseret på to forhold:
- For det første er det præciseret, at i sager, hvor en
udlænding udelukkes fra asyl af hensyn til statens sikkerhed, er det
regeringen, der bærer ansvaret for udelukkelsen og ikke
Flygtningenævnet.
For det andet er det præciseret, at selv om en udlænding, der
af integrationsministeren vurderes at være til fare for statens
sikkerhed, udelukkes fra asyl, skal der altid træffes afgørelse
om, hvorvidt den pågældende kan udsendes af landet. Hvis denne
afgørelse viser, at den pågældende udlænding
risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling ved udsendelse, kan Flygtningenævnet
træffe beslutning om, at udvisning ikke finder sted.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget vil understrege, at alle er enige om, at bekæmpelsen af
terrorisme er en vigtig og nødvendig opgave. Men Enhedslisten og SF
finder, at der med dette lovforslag betrædes veje, som er
fuldstændig uacceptable og strider mod grundlæggende holdninger
til demokrati og retssikkerhed. For Enhedslisten og SF er bekæmpelsen
af terrorisme lig med forsvaret for demokratiet, og for at sikre dette vender
vi os mod forslag og initiativer, som undergraver disse holdninger.
FN har opfordret til, at medlemslandene sikrer under
hensyntagen til international lovgivning at flygtningestatus ikke misbruges
af terrorister. Det hedder således i resolutionen, at flygtningestatus
ikke må misbruges, og at en flygtnings påståede politiske
motiver for sine handlinger ikke skal forhindre, at der kan ske udvisning
mellem landene. Enhedslisten og SF er enige i sigtet med denne opfordring og
stiller sig så meget mere uforstående over for det lovforslag,
som regeringen stærkt inspireret af den foregående ditto her
har fremsat. For stik imod hensigten med at have et selvstændigt
asylsystem som grundlag for at beskytte de reelle flygtninge og forhindre
misbrug af systemet foreslås der en række ændringer, som
efter Enhedslistens og SF’s opfattelse undergraver troværdigheden
i systemet. Efter Enhedslistens og SF’s opfattelse kan der ikke
fortolkes noget som helst pålæg til FN-medlemslandene ind i
resolutionen fra Sikkerhedsrådet om, at deres asylsystemer skal
indføre hemmelig retspleje, lukket sagsbehandling og fratagelse af
uafhængigheden i asylsystemets appelinstans. Det er netop disse
ændringer, som regeringen har foreslået, og de kan derfor efter
Enhedslistens og SF’s opfattelse kun ses som udtryk for et politisk valg
fra regeringen om at indføre egne interesser i forhold til
asylsystemets fremtidige rolle interesser, som Enhedslisten og SF frygter
vil virke ødelæggende for troværdigheden i
asylsystemet.
I det følgende skal nævnes nogle af de
områder, som Enhedslisten og SF finder udgør et alvorligt skred
i retstilstanden på udlændingeområdet, og som efter
Enhedslistens og SF’s opfattelse bidrager til at skabe mistillid til
udlændingemyndighederne, deres troværdighed og uafhængighed
en udvikling, som Enhedslisten og SF på ingen måde
ønsker at støtte og ikke i FN’s henstillinger finder
belæg for at indføre.
Efter Enhedslistens og SF’s opfattelse tildeles
efterretningstjenesterne en rolle, som i realiteten betyder, at der
indføres et separat og selvstændigt asylsystem uden nogen form
for uafhængig kontrol og med en sagsbehandling, som alene finder sted i
efterretningstjenesternes regi. Modellen, hvorefter det er
integrationsministeren, som efter indstilling fra
efterretningstjenesterne/justitsministeren kan pålægge
udlændingemyndighederne, herunder det hidtil uafhængige
Flygtningenævn, at afgøre, om en person skal anses for en fare
for statens sikkerhed eller den offentlige orden, er efter Enhedslistens og
SF’s opfattelse udtryk for en meget farlig udvikling. Personen må
ikke få kendskab til anklagerne og grundlaget for
efterretningstjenesternes indstilling (jf. bemærkningerne til
lovforslaget side 31-32), hans/hendes advokat må heller ikke få
noget at vide, og afslaget skal, som det hedder i bemærkningerne (s.
32), »udformes således, at oplysningerne ikke videregives«.
Enhedslisten og SF har i denne forbindelse mærket sig, at
integrationsministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 22, jf.
bilag 36, skriver, at afslaget på asyl i sådanne sager skal
udformes med henvisning til retsgrundlaget, hvilket for Enhedslisten og SF
synes at stride imod bemærkningernes formulerede hensigt. Enhedslisten
og SF har ikke kunnet få et klarere svar fra ministeren på,
hvordan disse to forklaringer i praksis vil harmonere med
efterretningstjenesternes interesser i at hemmeligholde oplysningerne af
hensyn til en konkret efterretningsoperation.
Enhedslisten og SF vender sig ligeledes skarpt imod, at
regeringen med lovforslaget vil gøre udlændingemyndighederne til
aktive medspillere i efterretningsoperationer med bestemmelsen om, at
efterretningstjenesterne i en konkret sag, hvor der ikke er grundlag for
asyl, men hvor der af efterretningsoperative grunde kan være interesser
for tjenesterne i, at en person alligevel får opholdstilladelse, asyl
eller visum, kan integrationsministeren pålægge
udlændingemyndighederne at give de nødvendige tilladelser. For
Enhedslisten og SF er dette et skandaløst udtryk for den magt og
undergravende indflydelse, som flertallet i Folketinget med dette lovforslag
tillægger efterretningstjenesterne i forhold til
udlændingemyndighederne. Hele grundlaget for troværdigheden i
asyl- og udlændingesystemet bygger på tiltroen til dette. Med de
foreslåede muligheder for, at efterretningstjenesterne kan diktere
bestemte udfald af udlændingesager afhængigt af, hvis interesser
der i en konkret sag skal plejes, er der alvorlig fare for, at
udlændingemyndighederne desværre ikke uden grund kan opfattes
som parter i efterretningssager. Det finder Enhedslisten og SF er
skandaløst og ødelæggende.
I den forbindelse finder Enhedslisten og SF ikke, at
regeringen på overbevisende måde har været i stand til at
forklare (jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 41, jf. L 32 bilag
45), hvordan forholdet mellem efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden
vil være, hvis der i en konkret sag skulle opstå
modsætninger mellem hensynet til retsforfølgning og
fortsættelse af en efterretningsoperation. Enhedslisten og SF har her
mærket sig, at ministeren har formuleret besvarelsen således, at
det er efterretningstjenesterne, som løbende vurderer, »om der som led
i tjenestens virksomhed, herunder efterforskning af sager vedrørende
udlændinge, måtte fremkomme oplysninger, som kan bruges af
politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen af konkrete
straffesager«, og finder det ikke godtgjort, hvem der i en konkret situation
skal afgøre, om der skal rejses straffesag eller ej. For Enhedslisten
og SF er det blot endnu et udtryk for, at lovforslaget frem for at forsvare
retssikkerheden er med til at underminere den.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V)
Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF)
Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF) Erling Christensen (S)
Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 32
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra integrationsministeren
2
Spm. 1 om, hvilke ændringer lovforslaget indeholder i forhold til
det udkast, der var sendt til høring, til integrationsministeren
3
Svar på spm. 1 om, hvilke ændringer lovforslaget indeholder i
forhold til det udkast, der var sendt til høring, fra
integrationsministeren
4
Notat fra Folketingets Lovsekretariat om antiterrorpakken
(bekæmpelse af terrorisme)
5
Meddelelse om offentliggørelse af bilag 4
6
Høringsnotat fra integrationsministeren
7
Spm. 2 om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der er en direkte konsekvens
af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 om bekæmpelse af
terrorisme, til integrationsministeren
Spm. 3 om de tilsvarende lovforslag i Sverige og Norge, til
integrationsministeren
8
Henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International
9
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International,
til integrationsministeren
10
Forslag til foreløbig plan for udvalgets arbejde med lovforslaget
11
Spm. 5 om udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens
sikkerhed, til integrationsministeren
Spm. 6 om grundlaget for udlændingemyndighedernes afgørelse
om udvisning, til integrationsministeren
12
Spm. 7 om tilbagesendelse af muslimer trods torturfrygt, til
integrationsministeren
Spm. 8 om eksekvering af en dødsdom, til integrationsministeren
Spm. 9 om adgang til begrundelse for afslag på opholdstilladelse,
til integrationsministeren
Spm. 10 om domstolsprøvelse af afslag på opholdstilladelse,
til integrationsministeren
Spm. 11 om opholdstilladelse efter anbefaling af efterretningstjenesterne,
til integrationsministeren
Spm. 12 om konkretisering af begrebet »udlændingsmyndighederne«, til integrationsministeren
Spm. 13 om straf for tilskyndelse til brug af våben, til
integrationsministeren
Spm. 14 om trusler mod et andet lands offentlige orden, til
integrationsministeren
13
Meddelelse om teknisk gennemgang 26/2-02
14
Henvendelse af 13/2-02 fra Dansk Retspolitisk Forening om høring
15
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
16
Spm. 15 om flygtninges retsstilling, hvis de lider af smitsomme sygdomme
eller alvorlige sjælelige forstyrrelser, til integrationsministeren
Spm. 16 om, hvilke smitsomme sygdomme der skal være udvisningsgrund,
til integrationsministeren
Spm. 17 om, hvilke sygdomme udlændinge skal testes for, til
integrationsministeren
Spm. 18 om, hvordan alvorlige sjælelige forstyrrelser defineres, til
integrationsministeren
Spm. 19 om, hvordan »til ulempe for sine omgivelser« defineres, til
integrationsministeren
Spm. 20 om, hvordan »til fare for sine omgivelser« defineres, til
integrationsministeren
17
Svar på spm. 2 om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der er en
direkte konsekvens af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 om
bekæmpelse af terrorisme, fra integrationsministeren
Svar på spm. 3 om de tilsvarende lovforslag i Sverige og Norge, fra
integrationsministeren
18
Svar på spm. 7 om tilbagesendelse af muslimer trods torturfrygt, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 8 om eksekvering af en dødsdom, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 9 om adgang til begrundelse for afslag på
opholdstilladelse, fra integrationsministeren
Svar på spm. 10 om domstolsprøvelse af afslag på
opholdstilladelse, fra integrationsministeren
Svar på spm. 11 om opholdstilladelse efter anbefaling af
efterretningstjenesterne, fra integrationsministeren
Svar på spm. 12 om konkretisering af begrebet
»udlændingsmyndighederne«, fra integrationsministeren
Svar på spm. 13 om straf for tilskyndelse til brug af våben,
fra integrationsministeren
Svar på spm. 14 om trusler mod et andet lands offentlige orden, fra
integrationsministeren
19
Kopi af Indfødsretsudvalget alm. del bilag 45: Spm. 6 om
initiativer til, at en tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages
under særlige omstændigheder, til integrationsministeren
20
Spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om manglende
retsgarantier til personer, som får afslag på ansøgninger
om opholdstilladelse efter indstilling fra PET, til integrationsministeren
21
Spm. 22 om eksempler på, hvordan et afslag på asyl skal
udformes, til integrationsministeren
Spm. 23 om uenighed om sikkerhedsvurderingen, til integrationsministeren
Spm. 24 om over/underordnelsesforholdet mellem
udlændingemyndighederne, til integrationsministeren
Spm. 25 om Flygtningenævnet som uafhængigt, domstolslignende
organ, til integrationsministeren
22
Spm. 26, om ikke den gældende § 25 i udlændingeloven giver
tilstrækkeligt grundlag for at udvise udlændinge, der er til fare
for statens sikkerhed, til integrationsministeren
23
Svar på spm. 5 om udvisning af udlændinge, der anses for en
fare for statens sikkerhed, fra integrationsministeren
Svar på spm. 6 om grundlaget for udlændingemyndighedernes
afgørelse om udvisning, fra integrationsministeren
24
Spm. 27 om domstolenes mulighed for at efterprøve en
afgørelse, når grundlaget for afgørelsen er hemmelig, til
integrationsministeren
Spm. 28, om Flygtningenævnet er bundet af integrationsministerens
vurdering af, at en udlænding må anses for en fare for statens
sikkerhed, til integrationsministeren
25
Spm. 29, om Flygtningenævnet kan træffe afgørelse om
udvisning efter lovens § 31 uden at kende det egentlige grundlag for sagen,
til integrationsministeren
26
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty
International, fra integrationsministeren
27
Supplerende høringssvar fra integrationsministeren
28
Svar på spm. 15 om flygtninges retsstilling, hvis de lider af
smitsomme sygdomme eller alvorlige sjælelige forstyrrelser, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 16 om, hvilke smitsomme sygdomme der skal være
udvisningsgrund, fra integrationsministeren
Svar på spm. 17 om, hvilke sygdomme udlændinge skal testes
for, fra integrationsministeren
Svar på spm. 18 om, hvordan alvorlige sjælelige forstyrrelser
defineres, fra integrationsministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan »til ulempe for sine omgivelser«
defineres, fra integrationsministeren
Svar på spm. 20 om, hvordan »til fare for sine omgivelser«
defineres, fra integrationsministeren
29
Kopi af Integrationsudvalget L 152 bilag 67: Svar på spm. 27 om
anbringelse af kriminelle udlændinge på tålt ophold i det
lukkede afsnit på Center Sandholm, fra integrationsministeren
30
Kopi af Indfødsretsudvalget alm. del bilag 56: Svar på
spørgsmål 6 om initiativer til, at en tidsubegrænset
opholdstilladelse kan inddrages under særlige omstændigheder, fra
integrationsministeren
31
Spm. 30 om hemmelig sagsbehandling i Flygtningenævnet, til
integrationsministeren
Spm. 31, om efterretningstjenesten i en konkret situation kan instruere
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om at give asyl til en
person, som ellers ville have fået afslag, til integrationsministeren
Spm. 32 om, hvordan en sag skal tilrettelægges for en person, som
PET har krævet givet asyl, til integrationsministeren
Spm. 33, om en inddragelsessag skal behandles af Flygtningenævnet,
til integrationsministeren
Spm. 34 om mulighed for beskyttelse efter asylforbud, til
integrationsministeren
Spm. 35 om retligt ansvar, hvis der er udstedt asylforbud, til
integrationsministeren
32
Plancher fra den tekniske gennemgang
33
Spm. 36, om Flygtningenævnet eller regeringen har ansvaret for
afslag givet i sager med sikkerhedsrisiko, til integrationsministeren
Spm. 37 om grunden til, at Flygtningenævnet formelt skal
træffe den afgørelse, som regeringen har besluttet, til
integrationsministeren
Spm. 38, om sikkerhedsgodkendelse af en advokat og af
Flygtningenævnet er en mulighed, til integrationsministeren
34
Spm. 39 om MF Per Kaalunds (S) udtalelse til Danmarks Radio i programmet
Politisk Debat 11/5-02, til integrationsministeren
Spm. 40 om »tålt ophold«, til integrationsministeren
Spm. 41 om manglende tiltale mod en udlænding for eksempel for
krigsforbrydelser, til integrationsministeren
35
Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om
manglende retsgarantier til personer, som får afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter indstilling fra PET, fra
integrationsministeren
36
Svar på spm. 22 om eksempler på, hvordan et afslag på
asyl skal udformes, fra integrationsministeren
Svar på spm. 23 om uenighed om sikkerhedsvurderingen, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 24 om over/underordnelsesforholdet mellem
udlændingemyndighederne, fra integrationsministeren
Svar på spm. 25 om Flygtningenævnet som uafhængigt,
domstolslignende organ, fra integrationsministeren
37
Svar på spm. 26, om ikke den gældende § 25 i
udlændingeloven giver tilstrækkeligt grundlag for at udvise
udlændinge, der er til fare for statens sikkerhed, fra
integrationsministeren
38
Svar på spm. 28, om Flygtningenævnet er bundet af
integrationsministerens vurdering af, at en udlænding må anses
for en fare for statens sikkerhed, fra integrationsministeren
39
Svar på spm. 29, om Flygtningenævnet kan træffe
afgørelse om udvisning efter lovens § 31 uden at kende det egentlige
grundlag for sagen, fra integrationsministeren
40
Svar på spm. 30 om hemmelig sagsbehandling i Flygtningenævnet,
fra integrationsministeren
Svar på spm. 31, om efterretningstjenesten i en konkret situation
kan instruere Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om at give
asyl til en person, som ellers ville have fået afslag, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 32 om, hvordan en sag skal tilrettelægges for en
person, som PET har krævet givet asyl, fra integrationsministeren
Svar på spm. 33, om en inddragelsessag skal behandles af
Flygtningenævnet, fra integrationsministeren
Svar på spm. 34 om mulighed for beskyttelse efter asylforbud, fra
integrationsministeren
41
Svar på spm. 37 om grunden til, at Flygtningenævnet formelt
skal træffe den afgørelse, som regeringen har besluttet, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 38, om sikkerhedsgodkendelse af en advokat og af
Flygtningenævnet er en mulighed, fra integrationsministeren
42
Svar på spm. 39 om MF Per Kaalunds (S) udtalelse til Danmarks Radio
i programmet Politisk Debat 11/5-02, fra integrationsministeren
Svar på spm. 40 om »tålt ophold«, fra integrationsministeren
43
1. udkast til betænkning
44
Svar på spm. 36, om Flygtningenævnet eller regeringen har
ansvaret for afslag givet i sager med sikkerhedsrisiko, fra
integrationsministeren
45
Svar på spm. 41 om manglende tiltale mod en udlænding for
eksempel for krigsforbrydelser, fra integrationsministeren
46
Svar på spm. 27 om domstolenes mulighed for at efterprøve en
afgørelse, når grundlaget for afgørelsen er hemmelig, fra
integrationsministeren
47
Svar på spm. 35 om retligt ansvar, hvis der er udstedt asylforbud,
fra integrationsministeren
48
Henvendelse af 17/5-02 fra Advokatfirma Christian Harlang
49
Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 17/5-02 fra Advokatfirma Christian
Harlang, til integrationsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og integrationsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.
Spørgsmål 36:
Er det korrekt forstået, at det er regeringen, der
bærer ansvaret for den afgørelse, som Flygtningenævnet
skal træffe, når integrationsministeren har vurderet på
baggrund af en indstilling fra justitsministeren, at en udlænding
må anses for en fare for statens sikkerhed?
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 45 b, stk. 1, vurderer integrationsministeren
på baggrund af en indstilling fra justitsministeren til brug for
behandlingen af en sag efter udlændingeloven om udlændingen
må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering
lægges til grund ved udlændingemyndighedernes afgørelse af
sagen.
Den endelige vurdering foretages af
integrationsministeren.
Integrationsministeren kan dog ikke uden en indstilling
herom fra justitsministeren vurdere, at en udlænding må anses for
en fare for statens sikkerhed.
Vurderer integrationsministeren på baggrund af en
indstilling fra justitsministeren, at en udlænding må anses for
en fare for statens sikkerhed, skal denne vurdering lægges til grund af
Flygtningenævnet, som herefter ikke kan give opholdstilladelse til
udlændingen, idet den pågældende herved udelukkes fra asyl,
jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 10, stk. 1,
nr. 1.
Det er således i disse tilfælde regeringens
ansvar, at udlændingen udelukkes fra asyl og dermed ikke meddeles
opholdstilladelse i Danmark.
Efter udlændingelovens § 32 a skal afgørelser
om afslag på en ansøgning om asyl eller afgørelser om
bortfald eller inddragelse af en opholdstilladelse som flygtning tillige
indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis
denne ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 31.
Denne afgørelse træffes i asylsager i sidste
instans af Flygtningenævnet. Flygtningenævnets afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan udsendes af landet, træffes
uafhængigt af integrationsministerens vurdering af, at
udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.
Flygtningenævnet er således ansvarligt for
afgørelsen af, hvorvidt udlændingen ved en tilbagevenden til
hjemlandet er i risiko for forfølgelse eller lignende på en
sådan måde, at udlændingen ikke kan sendes tilbage, jf.
udlændingelovens § 31.
Spørgsmål 37:
Hvorfor skal Flygtningenævnet i det hele taget
formelt træffe den afgørelse, som regeringen reelt beslutter, og
som regeringen også bærer ansvaret for?
Svar:
Det følger af udlændingelovens § 53 a, at
sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt en udlænding afslag
på asyl, kan indbringes for Flygtningenævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 45 b, stk. 1, vurderer integrationsministeren
på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om en
udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne
vurdering lægges til grund ved udlændingemyndighedernes
herunder Flygtningenævnets afgørelse af en sag om bl.a.
meddelelse eller inddragelse af opholdstilladelse.
Men selvom en sådan vurdering fører til
afslag på opholdstilladelse i form af asyl, skal der herudover i en
asylsag altid træffes afgørelse om, hvorvidt den
pågældende kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens §
32 a, jf. § 31. Denne for udlændingen ganske væsentlige
asylretlige vurdering bør efter regeringens opfattelse fortsat
foretages af asylmyndighederne.
Såfremt Flygtningenævnet således finder,
at den pågældende udlænding ved udsendelse af landet vil
risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vil
nævnet skulle træffe bestemmelse om, at udsendelse ikke kan finde
sted, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 31.
Udlændingen vil i så fald være henvist til et såkaldt
tålt ophold her i landet.
Spørgsmålet giver mig på den baggrund
anledning til at understrege, at Flygtningenævnets afgørelser
herom træffes uafhængigt af integrationsministerens vurdering af,
at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.
Bilag 3
Henvendelse fra Advokatfirma Christian Harlang
Henvendelsen er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet.
ADVOKATFIRMA
CHRISTIAN HARLANG
CHRISTIAN HARLANG
Advokat (H)
NIELS ANKER RASMUSSEN
Advokat (H)
KIRSTEN MAXEN
Advokat (L)
ALLAN STEEN LYNGE
Advokat
Notat
Vedrørende
Lovforslag L 32, fremsat den 13. december 2001 Lov om ændring af
udlændingeloven (initiativ mod terrorisme m.v. opfølgning
på FN’ sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september
2001 om bekæmpelse af terrorisme)
Nærværende notat har til formål at vurdere, hvilke
konsekvenser lovforslag L 32 om ændring af udlændingeloven
får for Flygtningenævnet, samt hvilke spørgsmål
forslaget rejser i forhold til nævnets begrundelser for deres
afgørelse.
1. Gældende ret:
Flygtningenævnet er reguleret i udlændingelovens § 53 § 58
a.
Af disse bestemmelser fremgår det, at Nævnet består af 5
medlemmer, hvoraf formanden er dommer, og de øvrige medlemmer er
udpeget af henholdsvis Indenrigsministeriet, Dansk Flygtningenævn,
Advokatrådet og Udenrigsministeriet.
Blandt nævnets væsentligste opgaver er endelig
afgørelse af asylsager, jf. udlændingelovens § 7 og 8.
Nævnet har status som domstolslignende organ, hvilket bl.a. giver
sig udslag i, at der under nævnets behandling kan beskikkes en advokat
til støtte for den pågældende udlænding, at der til
en vis grad gælder et mundtlighedsprincip ved nævnets behandling
af sagerne, og at udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til
at gøre sig bekendt med det foreliggende materiale og udtalelser
herom, samt at nævnets afgørelser skal være begrundet.
Nævnet er uafhængigt og medlemmerne kan ikke modtage
instruktion fra nogen, herunder dem der har udpeget dem, i forbindelse med
bedømmelsen af asylsager m.m.
Af udlændingelovens § 56, stk. 8, følger, at nævnets
afgørelser er endelige. Dette betyder dels, at afgørelserne
ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed, men det
betyder også, at domstolsprøvelsen af nævnets
afgørelser er begrænset.
I Højesteretsdom af 17. juni 1997 (U1997.1157H) fastslog
Højesteret med et flertal på 4 ud af 7 dommere, at den
pågældende bestemmelse afskar muligheden af at indbringe
nævnets afgørelse for domstolene. Flertallet lagde her i
særlig grad vægt på, at Flygtningenævnet er et
sagkyndigt nævn af domstolslignende karakter. Det bemærkes, at
der i efterfølgende praksis er sket en præcisering,
således at der fortsat kan ske domstolsprøvelse af formelle
fejl, det vil sige sagsbehandlingsfejl, hvorimod det materielle i en
afgørelse og herunder i særlig grad nævnets
bevismæssige vurdering af asylansøgerens oplysninger m.v. ikke
kan prøves for domstolene.
2. Lovforslagets § 45 b:
Efter L 32’s pkt. 18 skal der i udlændingeloven indsættes
en ny § 45 b.
Efter denne nye bestemmelse skal integrationsministeren på baggrund
af en indstilling fra justitsministeren vurdere, om en udlænding
må anses som en fare for statens sikkerhed.
Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at »denne vurdering
lægges til grund ved afgørelse af sagen«.
Efter L 32, pkt. 1 foreslås det endvidere, at § 10 ændres,
således at en udlænding, der må anses for en fare for
Statens sikkerhed eller som udgør en alvorlig trussel for den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed ikke kan gives opholdstilladelse
efter § 6-9.
Det betyder således, at hvis integrationsministeren vurderer, at en
asylansøger vil udgøre en trussel mod den offentlige orden
eller mod Statens sikkerhed, så kan den pågældende person
ikke meddeles asyl i Danmark.
Det fremgår endvidere af § 45 b, stk. 2, at integrationsministeren
kan beslutte, at de oplysninger der ligger til grund for hans vurdering
vedrørende ovenstående ikke skal videregives til
udlændingen og heller ikke til den udlændingemyndighed, som skal
træffe afgørelse i sagen.
3. Flygtningenævnets fremtidige status:
Det er helt utvivlsomt, at integrationsministerens afgørelse efter
§ 45 b, om hvorvidt en udlænding er til fare for Statens sikkerhed,
eller vil medføre en forstyrrelse af den offentlige orden, har
bindende virkning også for Flygtningenævnet.
Bestemmelsen er helt utvetydig i sin formulering, og der er således
intet grundlag for at hævde, at formuleringen ikke omfatter
Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet bliver dermed som noget nyt underlagt en direkte
instruktionsbeføjelse fra integrationsministeren. Dette er som det
fremgår af ovenstående en ændring fra tidligere, hvor
nævnet netop har været kendetegnet ved sin uafhængighed og
den manglende instruktionsbeføjelse, bl.a. fra ministerierne.
Som konsekvens af denne ændring kan Flygtningenævnet herefter
ikke længere betragtes som et domstolslignende organ. Dette
følger allerede af grundlovens § 62, der fastslår, at retsplejen
stedse skal holdes adskilt fra forvaltningen. Når den udøvende
magt i form af integrationsministeriet får en direkte
instruktionsbeføjelse overfor Flygtningenævnet, så bliver
konsekvensen, at nævnet må betragtes som en ren
forvaltningsenhed.
Som det fremgår af ovenstående, så har domstolene
afholdt sig fra at foretage en gennemgribende prøvelse af
Flygtningenævnets afgørelse som følge af
endelighedsbestemmelsen i § 56, stk. 8.
Som det ligeledes fremgår, var en meget væsentlig årsag
til denne praksis, at domstolene lagde afgørende vægt på
Flygtningenævnets domstolslignende karakter.
Når Flygtningenævnet nu ændrer status som følge
af det foreliggende lovforslag, så bliver konsekvensen, at
Flygtningenævnets afgørelser ikke længere er endelige,
idet det følger af grundlovens § 63, at myndighedernes
afgørelser kan indbringes for domstolene.
Endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven vil derfor for fremtiden
blive fortolket alene som, at der ikke kan klages til højere
administrative organer.
4. Myndighedernes sandhedspligt:
Det er en helt fundamental retsgrundsætning, at myndighedernes
begrundelser for deres afgørelse skal være korrekte. Professor
dr.jur. Steen Rønsholt anfører i bogen Forvaltningsret 2001
side 146 bl.a. følgende:
»Hensynene til at informere med henblik på at bibringe en
forståelse for og muliggøre kontrol af den trufne
afgørelse kan jo i tilfælde af forkerte begrundelser ikke
blot sættes over styr, men i værste fald udarte sig til en
egentlig misinformation, manipulation og vanskeliggørelse af
efterfølgende retlig kontrol.«
På side 147 anføres endvidere:
»At begrundelsen skal være subjektiv rigtig betyder, at
begrundelsens henvisning til jus og faktum korresponderer med de faktiske og
retlige omstændigheder, som myndighederne faktisk har lagt vægt
på.«
Det fremgår af § 45 b, stk. 2, at den vurdering som
integrationsministeren foretager kan holdes hemmelig ikke blot over for den
pågældende udlænding, men tillige også overfor den
udlændingemyndighed, som skal træffe afgørelse i
sagen.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til
lovforslagets bestemmelse, at i disse tilfælde skal
udlændingemyndighedernes begrundelse for afgørelsen udformes
på en sådan måde, at den pågældende
udlænding ikke bliver bekendt med den egentlige årsag til
afgørelsen.
Videre fremgår det, at forslaget medfører en fravigelse af
reglerne i forvaltningsloven, bl.a. kapitel 6 som begrundelse af
afgørelser. Det bemærkes dog, at begrundelsespligten i
forvaltningsloven er underordnet i forhold til den, der fremgår direkte
af udlændingeloven og som ikke ændres i medfør af
lovforslaget.
Med forslaget foreligger der en situation, hvor
udlændingemyndighederne på baggrund af et pålæg fra
integrationsministeren skal træffe en afgørelse, hvorved der
meddeles afslag på asyl samtidig med, at udlændingemyndighederne
meddeles, at den reelle grund til dette afslag nemlig ministerens vurdering
af personens trussel mod Statens sikkerhed eller den offentlige orden ikke
må videregives den pågældende person.
Udlændingemyndighederne skal dermed give en begrundelse for afslaget
på asyl, som ikke er den korrekte begrundelse.
Forslaget er således i strid med den helt grundlæggende og
demokratiske betingelse om, at myndighederne ikke afgiver urigtige
oplysninger til borgerne.
5. Sammenfatning:
En gennemførelse af lovforslaget medfører, at
Flygtningenævnet underkastes direkte instruktion fra
Integrationsministeren, hvilket medfører, at nævnets
domstolslignende karakter forsvinder, hvorved endelighedsbestemmelsen i
udlændingeloven for fremtiden alene kan fortolkes som en
afskæring af klagemuligheder i det administrative system. Derimod kan
afgørelserne herefter i fuldt omfang indbringes for domstolene, og
herunder efterprøves i fuldt omfang.
Forslaget er endvidere i strid med det helt grundlæggende princip
om, at myndighedernes begrundelse overfor borgerne skal foreligge i fuld,
sandfærdig stand.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål
eller ønskes uddybet, står jeg naturligvis til disposition.
København, den 17. maj 2002
Christian Harlang
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 7. februar 2013
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsudbegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for Retsinformation · 6. juni 2002
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande mv.) Retsinformation · 31. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 32 Retsinformation · 13. december 2001
- Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 35 Retsinformation · 13. december 2001