Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. marts 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af
visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande
(Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs-
og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande mv.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 16.
september 2002, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 110 c
indsættes som stk. 3:
Stk. 3
. Med samme
straf som i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller uagtsomt
overtræder
bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er
vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i Traktaten om Oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, og som tager sigte på helt eller delvist at
afbryde
eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller
flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner
over
for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer.
§ 2
I lov om anvendelsen af visse af De Europæiske
Læs alt
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf.
lovbekendtgørelse nr. 93 af 6. februar 1995, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 3,
ændres de retsakter,
der er nævnt i § 1 til: Det Europæiske Fællesskabs forordninger efter
artikel 133 om ind- og udførsel i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab .
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
.............................................................................
...............
2
2.
Gældende ret
.............................................................................
...........
2
2.1.
FN-sanktioner
.............................................................................
.........
2
2.2.
EU-sanktioner
.............................................................................
.........
3
3.
Justitsministeriets overvejelser
..........................................................
4
4.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
.....
5
5.
Hørte myndigheder mv.
.......................................................................
6
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre, at overtrædelse af
sanktioner mv. mod tredjelande, bestemte enkeltpersoner, grupper eller
juridiske personer kan straffes lige strengt, uanset om sanktionerne
fastsættes
af FN’s Sikkerhedsråd eller af Den Europæiske Union, og uafhængigt af om
de
gennemføres nationalt eller i EU-regi.
Med lovforslaget foreslås et nyt stykke i straffelovens
§ 110 c, hvorefter overtrædelse af bestemmelser i fællesskabsretlige
forordninger, der skal gennemføre de sanktioner mv., som vedtages af Den
Europæiske Union (EU) af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske grunde mod lande
uden for EU og eventuelt mod bestemte personer, straffes med bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4
år.
2. Gældende ret
2.1. FN-sanktioner
Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 156 af 10. maj 1967
om visse forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, som ændret
ved § 2 i lov nr. 228 af 6. juni 1985, kan der ved kgl. anordning
træffes sådanne
forholdsregler, som Danmark i medfør af De Forenede Nationers pagt er
forpligtet til at iværksætte til gennemførelse af beslutninger, der er
truffet
af FN’s Sikkerhedsråd.
Som eksempel på en tidligere anvendelse af loven kan nævnes
anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om visse forholdsregler mod Sydafrika,
der
blev udstedt på baggrund af FN’s Sikkerhedsråds resolution af 4.
november 1977
om våbenembargo mod Sydafrika. Anordningen indeholdt bl.a. et forbud mod salg
og overdragelse af våben og krigsmateriel til Sydafrika. For tiden gælder
lignende anordninger vedrørende bl.a. Sierra Leone, Haiti, Irak, Somalia,
Liberia og Rwanda.
Overtrædelse af anordningerne, der som oftest vedrører
transport af våben mv., kan straffes efter straffelovens § 110 c,
stk. 2, hvorefter den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til
gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af FN, straffes med bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil
4
år.
Efter ikrafttrædelsen af Maastricht-traktaten, som
udbyggede det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU og indførte
specifikke hjemmelsbestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (EF-traktaten) om gennemførelse af finansielle og økonomiske
sanktioner over for tredjelande, falder gennemførelsen af flere af FN’s
Sikkerhedsråds resolutioner end tidligere inden for EU’s kompetence, jf.
pkt.
2.2. nedenfor. Som eksempel kan henvises til Rådets forordning 467/2001/EF om
forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om
styrkelse af flyveforbudet og om udvidelse af indefrysningen af midler og
andre
økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan. Forordningen
gennemførte
bl.a. FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1333 (2000) om forholdsregler
over for
Afghanistan og Taliban. Forordningen er nu erstattet af forordning nr.
881/2002/EF om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger
mod
visse personer og enheder, der har tilknytning til Osama bin Laden,
Al-Qaida-organisationen og Taliban, jf. pkt. 2.2. nedenfor.
I det omfang sikkerhedsrådsresolutioner udelukkende eller
delvist foreskriver sanktioner, som det falder inden for de enkelte
EU-medlemsstaters nationale kompetence at gennemføre, anvendes 1967-loven
fortsat som hjemmel til at udstede anordninger.
2.2. EU-sanktioner
EU’s vedtagelse af sanktioner over for tredjelande mv. sker
på grundlag af bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) i Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten). Et af målene med
den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er efter EU-traktatens artikel 11
beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser,
uafhængighed
og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers
Pagt . Efter EU-traktatens artikel 15 kan Rådet inden for dette område
vedtage
fælles holdninger , der fastlægger EU’s tilgang til et bestemt
spørgsmål af
geografisk eller tematisk karakter .
Sådanne udenrigs- og sikkerhedspolitiske vedtagelser har
mellemstatslig karakter, og de har således ikke umiddelbart retsvirkninger i
medlemsstaterne. Omsætningen til internt bindende retsregler sker enten ved
medlemsstaternes foranstaltning eller hvis vedtagelserne vedrører et område
inden for EF-traktaten, som EU har kompetence til at regulere ved EU’s
foranstaltning ved udstedelse af forordninger eller direktiver.
EU har enekompetence på det handelspolitiske område, og
efter EF-traktatens artikel 301 kan Rådet vedtage hasteforanstaltninger for
at
gennemføre EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske vedtagelser, der tager
sigte
på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser
med et eller flere tredjelande. Efter artikel 60 kan Rådet efter
fremgangsmåden
i artikel 301 vedtage tilsvarende hasteforanstaltninger med hensyn til
kapitalbevægelser og betalinger over for de berørte tredjelande.
Efter ordlyden af EF-traktatens artikel 60 og 301 kan
hasteforanstaltninger rettes mod tredjelande. Rådet har dog fortolket
bestemmelserne udvidende i de senere år, og anvendt dem som hjemmel for
sanktioner mod personer, der har (eller har haft) en særlig tilknytning til
bestemte tredjelande.
Rådet har f.eks. vedtaget
hasteforanstaltninger rettet mod Slobodan Milosovic ved Rådets forordning nr.
2488/2000/EF. Ved denne forordning fastsattes regler om fortsat indefrysning
af
midler tilhørende Slobodan Milosovic og personer tilknyttet ham. Forordningen
blev vedtaget efter, at Vojislav Kostunica var blevet valgt og formelt taget
i
ed som præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien. Ved forordningens
vedtagelse repræsenterede Slobodan Milosovic ikke længere en stat, og
forordningen var derfor ikke rettet mod et tredjeland og/eller dets
repræsentanter, men alene mod en person, der dog havde en kvalificeret
tilknytning til den pågældende stat.
De sanktioner, der er vedtaget efter EF-traktatens artikel
60 og 301, er udstedt i form af forordninger, hvilket indebærer, at de har
direkte virkning i Danmark. Da forordninger imidlertid ikke kan indeholde
straffebestemmelser, skal disse fastsættes i national lovgivning for at sikre
efterlevelsen af forordningerne.
Straffebestemmelsen for overtrædelse af forordninger, der
er udstedt i henhold til EF-traktatens artikel 60 og 301, har hidtil været
fastsat i § 2, stk. 3, i lov om anvendelsen af visse af De
Europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf.
lovbekendtgørelse nr. 93 af 6. februar 1995. Efter denne bestemmelse kan den,
der foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt i
forordninger vedtaget af EU med hjemmel i bl.a. EF-traktatens artikel 60
eller
301, uden at være i besiddelse af en tilladelse, straffes med bøde. Vedrører
det strafbare forhold en overtrædelse af kontrol med varer, teknologier og
know-how, der kan anvendes til såvel civile som militære formål, kan straffen
efter § 2, stk. 5, stige til fængsel i 2 år.
Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 gav
anledning til en række initiativer på internationalt plan, herunder i såvel
FN
som EU. For at bekæmpe finansieringen af terrorisme vedtog FN’s
Sikkerhedsråd
således resolution nr. 1373 (2001), hvorefter alle stater bl.a. skal
gennemføre
en indefrysning af midler og andre finansielle aktiver eller økonomiske
ressourcer
over for personer, som begår, medvirker til, eller fremmer terrorhandlinger.
For at gennemføre sikkerhedsrådsresolutionen i EU vedtog EU
den 27. december 2001 den udenrigs- og sikkerhedspolitiske fælles holdning
nr.
931/2001/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af
terrorisme. Efter artikel 2 i den fælles holdning skal EU inden for rammerne
af
sine beføjelser i EF-traktaten beordre indefrysning af pengemidler og andre
finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer over for de personer, grupper
og enheder, der er opregnet i et bilag til den fælles holdning. Artikel 3
foreskriver, at EU tilsvarende skal sikre, at pengemidler, finansielle
aktiver
eller økonomiske ressourcer eller finansielle eller andre dermed beslægtede
tjenester hverken direkte eller indirekte vil blive stillet til rådighed for
samme kreds. Bilaget omfatter bl.a. personer og grupper, der ikke har en
særlig
tilknytning til bestemte tredjelande.
Til delvis opfyldelse af artiklerne 2 og 3 i den fælles
holdning har EU vedtaget en forordning om indefrysning af midler tilhørende
bestemte personer og grupper, som anses for involveret i terrorhandlinger,
jf.
forordning nr. 2580/2001/EF om specifikke restriktive foranstaltninger mod
visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme. Efter
forordningens artikel 2 skal Rådet udarbejde en liste over de personer,
grupper
og enheder, som begår eller fremmer enhver form for terrorhandling, og hvis
finansielle midler derfor skal indefryses.
Da listen kan omfatte personer og grupper, som ikke har den
særlige tilknytning til et bestemt tredjeland, der er en forudsætning for, at
forordningen kunne udstedes efter EF-traktatens artikel 60 og 301, blev
forordningen tillige vedtaget med henvisning til EF-traktatens artikel 308.
Artikel 308 giver hjemmel til handlinger fra EU’s side, der er påkrævet
for at
virkeliggøre et af EU’s mål inden for EF-traktatens rammer, men hvor
traktaten
ikke (i øvrigt) indeholder fornøden hjemmel hertil.
Rådet vedtog den første liste ved afgørelse nr.
2001/927/EF. Listen skal løbende revideres.
Rådet har endvidere vedtaget forordning nr. 881/2002/EF om
indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse
personer
og enheder, der har tilknytning til Osama bin Laden, Al-Qaida-organisationen
og
Taliban, som ligeledes har hjemmel i både EF-traktatens artikel 60, 301 og
308.
Forordningen gennemfører EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske fælles
holdning
nr. 2002/402/FUSP, der atter gennemfører FN’s Sikkerhedsråds
resolutioner nr.
1267 (1999), 1333 (2000) og 1390 (2002).
Den gældende straffebestemmelse i lov om anvendelsen af
visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande omfatter ikke forordninger udstedt med hjemmel i EF-traktatens
artikel 308.
3. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af gennemgangen af gældende ret under pkt.
2 ovenfor, er der i dag en betydelig forskel i mulighederne for at straffe
overtrædelse af sanktioner over for tredjelande mv., afhængigt af om
sanktionerne gennemføres nationalt eller i EU-regi.
Overtrædelse af en kgl. anordning, der direkte gennemfører
FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om sanktioner mv., kan således straffes
med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 4 år efter straffelovens § 110 c, stk. 2, mens
overtrædelse af EU-forordninger, der inden for EU’s kompetence
gennemfører
sikkerhedsrådsresolutioner om sanktioner mv., kun kan straffes med bøde efter
§ 2 i lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers
retsakter
om økonomiske forbindelser til tredjelande.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør overtrædelse af
sanktioner mv. mod tredjelande, bestemte enkeltpersoner, grupper eller
juridiske personer kunne straffes lige strengt, uanset om sanktionerne
fastsættes af FN’s Sikkerhedsråd eller af Den Europæiske Union, og
uafhængigt
af om de gennemføres nationalt eller i EU-regi. Endvidere bør strafferammen
afspejle overtrædelsens grovhed og karakter. Strafferammen for overtrædelse
af
en forordning fastsat af EU til udmøntning af en udenrigs- og
sikkerhedspolitisk fælles holdning om sanktioner mv. bør derfor efter
Justitsministeriets opfattelse svare til strafferammen i den gældende
bestemmelse i straffelovens § 110 c, stk. 2.
Justitsministeriet foreslår derfor, at der som et nyt
stk. 3 i straffelovens § 110 c indføres en hjemmel til at straffe
overtrædelse af sådanne forordninger med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. Samtidig
foreslås
den gældende straffebestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om anvendelsen
af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser
til tredjelande som konsekvens heraf ændret, således at den ikke omfatter de
forordninger, der herefter vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i
straffeloven.
Straffelovrådet har i betænkning nr. 1424/2002 om
straffastsættelse og strafferammer foreslået, at strafferammen for forsætlige
overtrædelser af § 110 c, stk. 2, ændres til bøde eller fængsel
indtil 6 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil
4
år. Endvidere har Straffelovrådet foreslået, at strafferammen for uagtsomme
overtrædelser af bestemmelsen ændres til bøde eller fængsel indtil 2 år. En
ændring af straffelovens § 110 c, stk. 2, og de nødvendige
konsekvensændringer af den foreslåede bestemmelse i § 110 c,
stk. 3,
vil i givet fald blive medtaget i et lovforslag på grundlag af betænkningen.
Sanktioner i henhold til EU´s fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik vil som oftest rette sig mod tredjelande eller mod personer
med tilknytning til bestemte tredjelande, og EF-traktatens artikel 60 eller
301
eller begge bestemmelser vil således udgøre det retlige grundlag for
udmøntningen af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske vedtagelse. Som det
fremgår af den ovenfor nævnte forordning nr. 2580/2001/EF, kan sanktioner mv.
undtagelsesvist rette sig mod bestemte enkeltpersoner, grupper af personer
eller juridiske personer, der ikke har en sådan forbindelse til et bestemt
tredjeland, at artikel 60 eller 301 udgør tilstrækkelig hjemmel for
sanktionen.
For så vidt angår sådanne undtagelsestilfælde vil forordningen kun kunne
udstedes med hjemmel i artikel 308.
Den foreslåede bestemmelse i § 110 c, stk. 3,
omfatter alle forordninger vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 60,
301
eller 308, og sikrer dermed, at der kan straffes for overtrædelse af
forordninger, som ikke eller ikke alene indeholder sanktioner rettet mod
tredjelande, men også mod grupper og personer, der ikke har en særlig
tilknytning til bestemte tredjelande, og som derfor ud over artikel 60 og
301
også har artikel 308 som hjemmelsgrundlag.
Det bemærkes, at den foreslåede straffebestemmelse vil
omfatte overtrædelse af enhver forordning, der vedtages for at udmønte
EU’s udenrigs-
og sikkerhedspolitiske vedtagelser om sanktioner over for tredjelande,
grupper,
enheder eller bestemte enkeltpersoner. Selv om de udenrigs- og
sikkerhedspolitiske vedtagelser, der her er tale om, ofte vil udspringe af
FN’s
Sikkerhedsråds resolutioner, er dette ikke en forudsætning for at anvende den
foreslåede straffebestemmelse.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har
ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne. Det har ingen miljømæssige konsekvenser.
For så vidt angår EU-retlige aspekter indebærer forslaget,
at overtrædelse af forordninger, der foreskriver sanktioner mod tredjelande
mv., kan straffes lige så strengt som overtrædelse af national lovgivning,
der
gennemfører FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om sanktioner. Endvidere
sikrer
forslaget, at Danmark har det fornødne retlige grundlag for at kunne straffe
overtrædelse
af forordninger, som vedrører sanktioner over for bestemte enkeltpersoner,
grupper af personer eller juridiske personer, og som derfor er vedtaget med
hjemmel i EF-traktatens artikel 308.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indebærer, at overtrædelse af forordninger,
der foreskriver sanktioner mod tredjelande mv., kan straffes lige så strengt
som overtrædelse af national lovgivning, der gennemfører FN’s
Sikkerhedsråds
resolutioner om sanktioner. Endvidere sikrer forslaget, at Danmark har det
fornødne retlige grundlag for at kunne straffe overtrædelse af forordninger,
som vedrører sanktioner over for bestemte enkeltpersoner, grupper af personer
eller juridiske personer, og som derfor er vedtaget med hjemmel i
EF-traktatens artikel 308.
5. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns
Byret samt retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk forening, Danmarks
Rederiforening, Dansk Industri, Finansrådet, HTS (Handel, Transport og
Serviceerhvervene)
og IT-Brancheforeningen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede
bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i
§ 110 c, stk. 3
, indebærer, at overtrædelse af sanktioner
mv. mod tredjelande, bestemte enkeltpersoner, grupper eller juridiske
personer
kan straffes lige strengt, uanset om sanktionerne fastsættes af FN’s
Sikkerhedsråd eller af Den Europæiske Union, og uafhængigt af om de
gennemføres
nationalt eller i EU-regi.
Bestemmelsen vil omfatte overtrædelse af enhver forordning,
der vedtages for at udmønte EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske
vedtagelser
om sanktioner over for tredjelande, grupper, enheder eller bestemte
enkeltpersoner. Selv om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske vedtagelser, der
her er tale om, ofte vil udspringe af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner,
er
dette ikke en forudsætning for at anvende den foreslåede straffebestemmelse.
Overtrædelse af forordninger med hjemmel i artikel 60 eller
301 i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), der tager sigte
på
helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med
et eller flere tredjelande, har hidtil kunnet straffes efter § 2,
stk. 3, i lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse
nr.
93 af 6. februar 1995. Strafferammen efter denne bestemmelse er bøde.
Vedrører
det strafbare forhold en overtrædelse af regler om kontrol med udførsel af
varer, teknologier og know-how, der kan anvendes til såvel civile som
militære
formål, kan straffen dog efter § 2, stk. 5, stige til fængsel
indtil
2 år.
Den foreslåede bestemmelse sikrer samme strafferamme for
overtrædelse af forordninger som for overtrædelse af national lovgivning, der
gennemfører FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om sanktioner mv., jf.
§ 110
c, stk. 2, hvorefter overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel op
til 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
Straffebestemmelsen for overtrædelse af de omhandlede forordninger flyttes
således fra loven om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande til straffeloven.
Den nødvendige konsekvensændring af loven om anvendelsen af
visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande er medtaget i lovforslagets § 2.
Som led i bekæmpelsen af finansieringen af terror efter
terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 er der fastsat sanktioner mod
personer, der ikke repræsenterer og heller ikke har repræsenteret et
tredjeland. Sådanne sanktioner er på det fællesskabsretlige plan gennemført i
medfør af EF-traktatens artikel 308, der giver hjemmel til handlinger fra
EU’s
side, der er påkrævet for at virkeliggøre et af EU’s mål inden for
EF-traktatens rammer, og hvor traktaten ikke (i øvrigt) indeholder fornøden
hjemmel hertil.
Loven om anvendelsen af visse af De Europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande omfatter
ikke forordninger med hjemmel i artikel 308, og der har derfor ikke hidtil
været en straffebestemmelse, der udtrykkeligt tog sigte på overtrædelse af
forordninger med hjemmel i både artikel 60, 301 og 308.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Danmark kan opfylde
den EU-retlige forpligtelse til at straffe for overtrædelse af sådanne
forordninger, hvor sanktionsbestemmelserne ikke eller ikke alene retter sig
mod
tredjelande, men også mod bestemte enkeltpersoner herunder juridiske
personer
og grupper, der ikke har en særlig tilknytning til et bestemt tredjeland.
I overensstemmelse med reglen i straffelovens § 1, der
forudsætter en klar lovhjemmel for at pålægge straf, skal de omhandlede
personer eller grupper af personer være identificeret i forordningerne på en
sådan måde, at der er tale om nærmere bestemte personer eller grupper, for at
straffebestemmelsen kan finde anvendelse.
Det er endvidere en forudsætning for at anvende
straffebestemmelsen, at de i forordningen indeholdte foranstaltninger over
for
personer og grupper af personer har en sådan karakter, at de ligeledes kan
vedtages over for et tredjeland efter EF-traktatens artikel 60 eller 301.
Med udtrykket tilsvarende sanktioner i den foreslåede
bestemmelse sigtes således til de former for sanktioner, som kan fastsættes
over for tredjelande efter henholdsvis EF-traktatens artikel 60 og 301. Som
det
fremgår ovenfor, kan der efter ordlyden af artikel 301 vedtages
foranstaltninger med henblik på helt eller delvist at afbryde eller
indskrænke
de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande, dvs.
handelsmæssige
eller økonomiske sanktioner, mens der efter artikel 60 kan vedtages
foranstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser og betalinger.
Som eksempler på de foranstaltninger, som er vedtaget i
medfør af de to bestemmelser, kan nævnes indefrysning af økonomiske midler,
forbud mod at stille finansielle tjenesteydelser til rådighed, forbud mod at
importere diamanter og forbud mod at yde, sælge, levere eller overføre
teknisk
rådgivning, teknisk bistand eller oplæring i militær virksomhed.
Hvem der er ansvarssubjekt i forhold til den foreslåede
straffebestemmelse, dvs. hvem der kan straffes for overtrædelse af
bestemmelsen, vil afhænge af indholdet af de omhandlede forordninger.
Der henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger
for eksempler på gældende forordninger, der indfører sanktioner over for
tredjelande, visse personer og enheder.
Disse forordninger pålægger enhver at indefryse alle
pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes eller besiddes af
fysiske eller juridiske personer eller grupper, som er anført på lister
knyttet
til forordningerne. Forordningerne indeholder endvidere et forbud mod at
stille
midler direkte eller indirekte til rådighed for samme personer eller grupper.
Forordningerne retter sig i praksis navnlig mod finansielle virksomheder, men
kan overtrædes af enhver, der er i besiddelse af aktiver, som tilhører disse
personer eller grupper, eller som stiller midler til rådighed for de
pågældende.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne give anledning til
overvejelser om afgrænsningen i forhold til den gældende bestemmelse i
straffelovens § 114 a.
Efter § 114 a straffes med fængsel indtil 10 år den,
som direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til, direkte eller
indirekte
tilvejebringer eller indsamler midler til eller direkte eller indirekte
stiller
penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til
rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller
har
til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114.
Kun
forsætlige handlinger er omfattet af straffelovens § 114 a, hvorimod den
foreslåede bestemmelse i § 110 c, stk. 3, også omfatter handlinger,
der begås ved uagtsomhed.
En handling, der er i strid med en forordning, som har til
formål at bekæmpe finansieringen af terrorisme, vil kunne straffes efter den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 c, stk. 3. Det vil
bero
på en konkret vurdering, om en sådan handling tillige vil kunne straffes
efter
straffelovens § 114 a. Det forhold, at en organisation er optaget på
EU’s
liste over terrororganisationer, vil således ikke nødvendigvis i sig selv
være
ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne
anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation efter straffelovens
bestemmelser. I praksis vil det dog være nærliggende at gå ud fra, at
økonomisk
eller anden støtte til organisationer, der er optaget på EU’s
terrorliste, vil
være omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 114 a.
Opfylder en handling alle elementer i gerningsindholdet i
både straffelovens § 114 a og den foreslåede bestemmelse i § 110 c,
stk. 3, vil handlingen som udgangspunkt udgøre en overtrædelse af begge
bestemmelser. Når en handling udgør en overtrædelse af to
straffebestemmelser,
vil spørgsmålet om, hvorvidt der skal straffes efter begge bestemmelser eller
kun efter bestemmelsen med den højeste strafferamme, afhænge af, om den
sidstnævnte bestemmelse fuldt ud værner samme beskyttelsesinteresse (eller
kriminaliseringsgrund) som den anden bestemmelse, og derfor er tilstrækkelig
til at karakterisere det begåede forhold.
I det omfang en handling opfylder gerningsindholdet i både
straffelovens § 114 a og den foreslåede § 110 c, stk. 3, vil
§ 114 a derfor fortrænge eller absorbere § 110 c, stk. 3, da
§ 114 a fuldt ud værner samme beskyttelsesinteresse som § 110 c,
stk. 3. Denne situation foreligger f.eks., hvis en forening forsætligt
stiller penge til rådighed for en person med viden om, at pengene vil blive
anvendt til at begå terrorisme, og den pågældende person er anført på listen,
der er knyttet til forordningen om bekæmpelse af terrorisme.
Til § 2
Der er tale om en konsekvensændring. Som følge af forslaget
i § 1 om indførelse af en ny straffebestemmelse i straffeloven foreslås
adgangen til at straffe efter lov om anvendelsen af visse af De Europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande ophævet
for
så vidt angår de overtrædelser, der fremover vil være omfattet af
straffeloven.
Det drejer sig om overtrædelse af bestemmelser i forordninger vedtaget med
hjemmel i EF-traktatens artikel 60 eller artikel 301.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende
formulering
Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 16. september
2002, foretages følgende ændring:
§ 110 c.
---
Stk. 2.
Med bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 4 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder
bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til
gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.
1.
I
§ 110 c
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 3.
Med
samme straf som i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller uagtsomt
overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger,
som er vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i Traktaten om
Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og som tager sigte på helt eller
delvist at afbryde eller indskrænke de finansielle eller økonomiske
forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske Union eller på
tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af personer eller
juridiske personer.
§ 2
I lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse
nr. 93 af 6. februar 1995, foretages følgende ændring:
§ 2.
---
Stk. 2
. ---
Stk. 3.
Den, der
foretager handlinger i strid med bestemmelser, der er indeholdt i eller
udstedt i medfør af de retsakter, der er nævnt i § 1, uden at være i
besiddelse af en tilladelse, som kræves i henhold til disse retsakter,
straffes med bøde.
Stk. 4-7
. ---
1.
I
§ 2, stk. 3,
ændres de
retsakter, der er nævnt i § 1 til: Det Europæiske Fællesskabs
forordninger efter artikel 133 om ind- og udførsel i Traktaten om Det
Europæiske Fællesskab .
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (27. marts 2003) - L 200 Retsinformation · 31. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande m.v.) Retsinformation · 15. maj 2003
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Restriktive foranstaltninger) Retsinformation · 24. april 2025
- 1994 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANVENDELSEN AF VISSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RETSAKTER OM IND- OG UDFØRSEL AF VARER Retsinformation · 23. december 1994
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande m.v.) Retsinformation · 27. juni 2003
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012