Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 35

2001/2 SF. L 35Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet13. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (13. december

2001)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering

af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af

terrorisme mv.).

(Lovforslag nr. L 35).

Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 gav

anledning til, at der blev foretaget en nærmere vurdering af, om dansk

lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod

terrorisme. Denne vurdering har resulteret i en række forskellige

lovgivningsinitiativer, som alle er rettet mod terrorisme.

Lovgivningsinitiativerne, der er samlet i en fælles

"anti-terrorpakke", omfatter lovforslag fra ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration, økonomi- og

erhvervsministeren, skatteministeren og justitsministeren. For så vidt

angår lovforslagene, der fremsættes af de øvrige ministre,

henvises til de pågældende lovforslag.

Dette lovforslag indeholder de lovændringer på

i første række Justitsministeriets område, som regeringen

i lyset af den nye verdenssituation på nuværende tidspunkt har

fundet nødvendige i kampen mod terrorisme.

Læs alt

Formålet med lovforslaget er for det første

at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for, at

Danmark kan ratificere FN-konventionen af 9. december 1999 til

bekæmpelse af finansiering af terrorisme (FN s

terrorfinansieringskonvention). Denne konvention medfører blandt

andet, at en stat afskæres fra at nægte udlevering for en

forbrydelse omfattet af konventionen udelukkende med den begrundelse, at den

forbrydelse, anmodningen angår, er en politisk forbrydelse. Endvidere

gør konventionen det nødvendigt at ændre reglerne om

juridiske personers strafansvar for overtrædelser af straffeloven.

Konventionen indeholder desuden bestemmelser om medvirken til finansiering af

terrorisme, som er videregående end gældende dansk ret.

Dernæst indeholder lovforslaget de ændringer

på Justitsministeriets område, som FN s Sikkerhedsråds

resolution nr. 1373 (2001) nødvendiggør. Resolutionen

indeholder en række juridisk bindende forpligtelser til landene samt en

række ikke-bindende opfordringer. Resolutionen medfører blandt

andet, at en stat skal kunne "indefryse" midler, der

tilhører terrorister mv. Det skal også være strafbart at

stille finansielle midler og tjenesteydelser til rådighed for

terrorister. Enkelte af resolutionens bestemmelser vedrører

udlændingelovgivningen. Disse bestemmelser omtales nærmere i det

lovforslag, der fremsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration. Endvidere skal gennemgangen af resolutionen ses i

sammenhæng med de ændringer af hvidvaskloven, som økonomi-

og erhvervsministeren foreslår.

Endvidere gennemfører lovforslaget EU s

rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Herudover indeholder lovforslaget en række til

dels rent nationale initiativer, der skal styrke det strafferetlige

værn mod terrorisme og forbedre politiets efterforskningsmuligheder.

Lovforslaget indeholder følgende

hovedelementer:

Indsættelse af en særlig terrorismeparagraf i

straffeloven. En lang række af de forbrydelser, der typisk betegnes som

terrorhandlinger, straffes i dag efter særskilte bestemmelser i

straffeloven. Således vil f.eks. drab blive straffet efter

straffelovens § 237, uanset hvad gerningsmandens motiv for handlingen har

været. Regeringen ønsker i højere grad at signalere, at

terrorisme i alle dens former er uacceptabel i et demokratisk samfund. Med

lovforslaget foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en

terrorismeparagraf, der indeholder en definition af begrebet terrorisme.

Bestemmelsen omfatter meget alvorlige forbrydelser, der begås for at

forstyrre samfundsordenen og skræmme befolkningen, og det

foreslås derfor, at strafmaksimum fastsættes til fængsel

på livstid. Bestemmelsen skal gennemføre EU s

rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Det foreslås også gjort strafbart i videre omfang end i

dag at yde eller formidle økonomisk støtte til en

terrororganisation eller på anden måde at medvirke til at fremme

dens kriminelle virksomhed. Disse særlige medvirkensregler er til

dels en gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001). Derimod foreslås den

blotte deltagelse i en terrororganisation ikke kriminaliseret i videre

omfang, end hvad der allerede er gældende ret, jf. de almindelige

medvirkensregler og den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 (der

svarer til de foreslåede bestemmelser i § 114 c og § 114 d, der kun

vedrører anslag mod den danske samfundsorden mv.). Bestemmelsen

om strafansvar for den blotte deltagelse i (udenlandske)

terrororganisationer, som var medtaget i det lovforslag, der blev sendt til

høring, er således ikke medtaget i det fremsatte lovforslag.

Det foreslås at ændre straffelovens § 77 a således,

at det bliver muligt at foretage konfiskation af formuegoder ( og ikke

kun "genstande"), der må befrygtes at ville blive anvendt til

at begå kriminalitet. Ændringen er til dels en

gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001).

Reglerne om strafansvar for juridiske personer (selskaber mv.)

foreslås ændret således, at kravet om, at en

overtrædelse af straffeloven skal være begået for at skaffe

den juridiske person vinding, ophæves. Denne ændring er en

gennemførelse af artikel 5 i FN s terrorfinansieringskonvention.

Endvidere foreslås det præciseret, at juridiske personer kan

straffes for forsøg i samme omfang som fysiske personer. Endelig

foreslås det, at forældelsesfristen for juridiske personers

strafansvar skal følge forældelsesfristen for fysiske personer.

I dag er forældelsesfristen for juridiske personer altid 2

år.

Bestemmelsen om kapring af fly og skibe i straffelovens § 183 a

foreslås udvidet til også at omfatte andre kollektive

transportmidler eller godstransportmidler. Ændringen er til dels en

gennemførelse af EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af

terrorisme.

Grove våbenlovsovertrædelser er alvorlige forbrydelser,

der kan have forbindelse til terrorisme. For at skabe mulighed for at

idømme strengere straffe for særlig grove overtrædelser,

foreslås det at hæve strafferammen i straffelovens § 192 a

for grove våbenlovsovertrædelser fra 4 år til 6

år.

Straffelovens § 192 a foreslås endvidere præciseret,

således at det udtrykkeligt fremgår, at udvikling eller

forskning med henblik herpå af kemiske og biologiske våben er

omfattet af bestemmelsen. En tilsvarende præcisering foreslås i

våbenlovens § 5.

Indsættelse af en ny bestemmelse om ikke spredning af

masseødelæggelsesvåben mv. i straffelovens kapitel

13.

Med henblik på at styrke politiets efterforskningsmuligheder

foreslås en bestemmelse i retsplejeloven § 786, hvorefter teleselskaber

og internetudbydere skal registrere og i 1 år opbevare

("logge") de oplysninger om tele- og internetkommunikation, der

er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. Der er

alene tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve

indholdet af kommunikationen. Det er endvidere kun en pligt for

selskaberne til at registrere og opbevare de pågældende

oplysninger. Den foreslåede regel indebærer ikke en udvidet

adgang for politiet til disse oplysninger. De nærmere (tekniske)

regler om denne logning fastsættes af justitsministeren efter

forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og i

øvrigt efter dialog med branchen.

Denne del af lovforslaget er delvis udformet på grundlag af

betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og

IT-efterforskning. Betænkningen er afgivet af Justitsministeriets

udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

("Brydensholt-udvalget"), der påpeger et behov for, at

internetudbydere forpligtes til at logge (registrere og opbevare) data om

internettrafik. Formålet med bestemmelsen er at sikre

tilstedeværelsen hos teleselskaberne og internetudbyderne af de

oplysninger, som politiet kan få adgang til ved blandt andet indgreb i

meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning.

Politiet vil forsat kun få adgang til disse trafikdata efter de

almindelige regler i retsplejeloven om bl.a. indgreb i

meddelelseshemmeligheden. Kravet om retskendelse og konkret mistanke fraviges

således ikke.

Ordningen med pligtmæssig logning i 1 år af oplysninger om

teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold er en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand.

Regeringen finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at

ordningen tages op til fornyet overvejelse i folketingsåret

2005-06.

Herudover stilles der forslag om forbedring af politiets

efterforskningsmuligheder på en række punkter, hvor der i praksis

opstår vanskeligheder i forbindelse med den praktiske

gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Der foreslås således indsat en bestemmelse i

retsplejeloven, der bemyndiger justitsministeren til efter forhandling med

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at fastsætte regler om

teleudbydernes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i

meddelelseshemmeligheden. Den foreslåede bestemmelse erstatter en

tilsvarende, ikke udnyttet bemyndigelsesbestemmelse i telelovgivningen.

Også på dette punkt forudsættes branchen inddraget i

forbindelse med regelfastsættelsen.

Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre politiet en

hurtig og effektiv adgang til de oplysninger, som skal tilvejebringes ved

indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om adgang for politiet til

den landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder navne- og

adresseoplysninger vedrørende samtlige navneregistrerede

telefonabonnementer i Danmark, herunder også hemmelige telefonnumre,

uanset hvilket teleselskab abonnenten er kunde hos.

Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet ved

hjælp af aflytning gøre sig bekendt med kommunikation mellem

computere, ligesom politiet ved en ransagning kan gøre sig bekendt med

alle registreringer i en computer, herunder modtagne elektroniske meddelelser

og kopier af sådanne meddelelser, der er afsendt. På grund af

tekniske forhold og som følge af risikoen for afsløring af

indgrebene er det imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at udnytte den

eksisterende adgang for politiet til at gøre sig bekendt med

elektroniske meddelelser og materiale i en computer. På denne baggrund

foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse

(§ 791 b), der indebærer, at politiet i sager om meget alvorlig

kriminalitet efter rettens kendelse får mulighed for at aflæse

ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved

hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) uden

at være til stede på det sted, hvor et informationssystem (dvs.

en computer eller andet dataanlæg) benyttes. Det er herunder muligt at

tillade indgreb, hvor politiet ved hjælp af et såkaldt

"snifferprogram" får tilsendt kopi af samtlige indtastninger,

som brugeren af dataanlægget foretager.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af retsplejelovens

§ 799, således at der bliver adgang til at foretage hemmelig

ransagning i sager om grov brandstiftelse, bombesprængning,

flykapring og tilsætning af giftstoffer til vandforsyningen eller

madvarer mv. Adgangen til at kunne hemmeligholde oplysninger om ransagning i

disse sager vil f.eks. kunne være af afgørende betydning, hvis

der formodes at være flere ukendte medgerningsmænd til

forbrydelsen, og hemmeligholdelse af efterforskningen derfor er

nødvendig for, at disse personer kan identificeres og anholdes.

Samtidig foreslås en ændring af retsplejelovens § 799,

således at der skabes adgang til, at retten ved én kendelse kan

tillade politiet at foretage flere enkeltstående ransagninger uden

umiddelbar underretning (gentagen hemmelig ransagning) inden for en

periode på højst 4 uger. Dette kan være nødvendigt,

hvor der ikke findes f.eks. narkotika eller våben ved den første

ransagning, men hvor der fortsat er mistanke om, at levering på det

pågældende sted vil ske inden for kort tid, eller hvor en

ransagning på grund af risikoen for afsløring af

efterforskningen har måttet afbrydes. Det foreslås, at retten i

forbindelse med ransagningskendelsen skal fastsætte antallet af

ransagninger. I særlige tilfælde kan retten dog beslutte, at

politiet kan foretage et ubestemt antal ransagninger inden for den

nævnte periode (højst 4 uger).

Herudover indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens

§ 806, hvorefter der skabes mulighed for at pålægge tredjemand

at udlevere dokumenter mv. (edition) uden forudgående retskendelse,

såfremt formålet forspildes, hvis retskendelse skulle

afventes. Dette kan f.eks. tænkes relevant i en situation, hvor

politiet har behov for øjeblikkelig udlevering af et flyselskabs

passagerliste.

Ligeledes foreslås en ændring af retsplejelovens § 802 og

§ 803 om beslaglæggelse, således at der bliver mulighed for at

beslaglægge penge og andre formuegoder (og ikke kun genstande) med

henblik på konfiskation efter straffelovens § 77 a. Der er tale om en

nødvendig ændring som følge af den foreslåede

udvidelse af straffelovens § 77 a.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af

udleveringslovens forbud mod udlevering af danske statsborgere.

Formålet med denne ændring er at skabe hjemmel for, at danske

statsborgere, når visse betingelser er opfyldt, kan udleveres til

strafforfølgning i udlandet. Baggrunden for ændringen er, at

retsforfølgning som udgangspunkt bør ske der, hvor

kriminaliteten er begået, da det ofte kan være forbundet med

store og til tider uoverstigelige vanskeligheder under en straffesag i

Danmark at føre beviser for kriminalitet begået i udlandet,

når vidner og/eller beviser ikke befinder sig i Danmark. Lovforslaget

vil således medføre en øget mulighed for at stille

personer til regnskab i den stat, hvor lovovertrædelsen er

begået. Endvidere vil det med lovforslaget blive muligt, at Danmark

delvist kan ophæve det forbehold om ikke at ville udlevere egne

statsborgere, som Danmark tog ved undertegnelsen af

EU-udleveringskonventionen fra 1996. Lovændringen vedrører ikke

det forslag til rammeafgørelse om en europæisk arrestordre, som

for tiden forhandles i EU.

Forslaget indeholder ligeledes en ændring af udleveringslovens

§ 5, stk. 3, hvorefter udlevering for en handling omfattet af artikel 1

eller 2 af den europæiske konvention om bekæmpelse af

terrorisme, ikke kan afslås med henvisning til forbudet mod

udlevering for politiske forbrydelser ved udlevering til en EU-medlemsstat.

Det foreslås, at undtagelsen fra forbudet om udlevering for politiske

forbrydelser udvides til omfatte alle anmodninger om udleveringer for

handlinger omfattet af artikel 1 eller 2 af den europæiske konvention

om bekæmpelse af terrorisme, uanset om der er tale om udlevering til en

EU-medlemsstat eller en anden (europæisk) stat, som har ratificeret

konventionen. Ændringen vil medføre, at Danmark helt kan give

afkald på det forbehold, der blev taget ved ratifikationen af

den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme over for

den særlige bestemmelse i konventionens artikel 1. Herudover skal

anmodninger om udlevering for forhold omfattet af FN s

terrorfinansieringskonvention heller ikke kunne afslås med henvisning

til forbudet mod udlevering for politiske forbrydelser.

Det har været nævnt i høringssvarene,

at dele af lovforslaget kan rejse spørgsmål i forhold til

ytringsfriheden. Efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget ingen

begrænsninger i ytringsfriheden. Det er således vigtigt at

slå fast, at rene sympatitilkendegivelser i forhold til

terrororganisationer ikke er omfattet af den foreslåede § 114 b om

medvirken.

Påskønnelse eller anerkendelse af konkrete

terrorhandlinger, kan imidlertid efter omstændighederne være

omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 2.

Denne bestemmelse kriminaliserer den, der offentligt udtrykkeligt billiger en

af de i kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser. Bestemmelsen, der blev

indsat i straffeloven i 1939, vil med den foreslåede

terrorismebestemmelse i § 114 ikke som hidtil alene omfatte udtrykkelige

billigelser, der fremsættes offentligt, af terrorhandlinger rettet mod

danske myndigheder, men fremover også offentlige, udtrykkelige

billigelser af terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder

eller internationale organisationer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det

Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter