Skriftlig fremsættelse (13. december 2001) - L 35
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (13. december
2001)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering
af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution
nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme mv.).
(Lovforslag nr. L 35).
Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 gav
anledning til, at der blev foretaget en nærmere vurdering af, om dansk
lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod
terrorisme. Denne vurdering har resulteret i en række forskellige
lovgivningsinitiativer, som alle er rettet mod terrorisme.
Lovgivningsinitiativerne, der er samlet i en fælles
"anti-terrorpakke", omfatter lovforslag fra ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, økonomi- og
erhvervsministeren, skatteministeren og justitsministeren. For så vidt
angår lovforslagene, der fremsættes af de øvrige ministre,
henvises til de pågældende lovforslag.
Dette lovforslag indeholder de lovændringer på
i første række Justitsministeriets område, som regeringen
i lyset af den nye verdenssituation på nuværende tidspunkt har
fundet nødvendige i kampen mod terrorisme.
Læs alt
Formålet med lovforslaget er for det første
at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for, at
Danmark kan ratificere FN-konventionen af 9. december 1999 til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme (FN s
terrorfinansieringskonvention). Denne konvention medfører blandt
andet, at en stat afskæres fra at nægte udlevering for en
forbrydelse omfattet af konventionen udelukkende med den begrundelse, at den
forbrydelse, anmodningen angår, er en politisk forbrydelse. Endvidere
gør konventionen det nødvendigt at ændre reglerne om
juridiske personers strafansvar for overtrædelser af straffeloven.
Konventionen indeholder desuden bestemmelser om medvirken til finansiering af
terrorisme, som er videregående end gældende dansk ret.
Dernæst indeholder lovforslaget de ændringer
på Justitsministeriets område, som FN s Sikkerhedsråds
resolution nr. 1373 (2001) nødvendiggør. Resolutionen
indeholder en række juridisk bindende forpligtelser til landene samt en
række ikke-bindende opfordringer. Resolutionen medfører blandt
andet, at en stat skal kunne "indefryse" midler, der
tilhører terrorister mv. Det skal også være strafbart at
stille finansielle midler og tjenesteydelser til rådighed for
terrorister. Enkelte af resolutionens bestemmelser vedrører
udlændingelovgivningen. Disse bestemmelser omtales nærmere i det
lovforslag, der fremsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. Endvidere skal gennemgangen af resolutionen ses i
sammenhæng med de ændringer af hvidvaskloven, som økonomi-
og erhvervsministeren foreslår.
Endvidere gennemfører lovforslaget EU s
rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.
Herudover indeholder lovforslaget en række til
dels rent nationale initiativer, der skal styrke det strafferetlige
værn mod terrorisme og forbedre politiets efterforskningsmuligheder.
Lovforslaget indeholder følgende
hovedelementer:
Indsættelse af en særlig terrorismeparagraf i
straffeloven. En lang række af de forbrydelser, der typisk betegnes som
terrorhandlinger, straffes i dag efter særskilte bestemmelser i
straffeloven. Således vil f.eks. drab blive straffet efter
straffelovens § 237, uanset hvad gerningsmandens motiv for handlingen har
været. Regeringen ønsker i højere grad at signalere, at
terrorisme i alle dens former er uacceptabel i et demokratisk samfund. Med
lovforslaget foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en
terrorismeparagraf, der indeholder en definition af begrebet terrorisme.
Bestemmelsen omfatter meget alvorlige forbrydelser, der begås for at
forstyrre samfundsordenen og skræmme befolkningen, og det
foreslås derfor, at strafmaksimum fastsættes til fængsel
på livstid. Bestemmelsen skal gennemføre EU s
rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.
Det foreslås også gjort strafbart i videre omfang end i
dag at yde eller formidle økonomisk støtte til en
terrororganisation eller på anden måde at medvirke til at fremme
dens kriminelle virksomhed. Disse særlige medvirkensregler er til
dels en gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001). Derimod foreslås den
blotte deltagelse i en terrororganisation ikke kriminaliseret i videre
omfang, end hvad der allerede er gældende ret, jf. de almindelige
medvirkensregler og den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 (der
svarer til de foreslåede bestemmelser i § 114 c og § 114 d, der kun
vedrører anslag mod den danske samfundsorden mv.). Bestemmelsen
om strafansvar for den blotte deltagelse i (udenlandske)
terrororganisationer, som var medtaget i det lovforslag, der blev sendt til
høring, er således ikke medtaget i det fremsatte lovforslag.
Det foreslås at ændre straffelovens § 77 a således,
at det bliver muligt at foretage konfiskation af formuegoder ( og ikke
kun "genstande"), der må befrygtes at ville blive anvendt til
at begå kriminalitet. Ændringen er til dels en
gennemførelse af FN s terrorfinansieringskonvention og FN s
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001).
Reglerne om strafansvar for juridiske personer (selskaber mv.)
foreslås ændret således, at kravet om, at en
overtrædelse af straffeloven skal være begået for at skaffe
den juridiske person vinding, ophæves. Denne ændring er en
gennemførelse af artikel 5 i FN s terrorfinansieringskonvention.
Endvidere foreslås det præciseret, at juridiske personer kan
straffes for forsøg i samme omfang som fysiske personer. Endelig
foreslås det, at forældelsesfristen for juridiske personers
strafansvar skal følge forældelsesfristen for fysiske personer.
I dag er forældelsesfristen for juridiske personer altid 2
år.
Bestemmelsen om kapring af fly og skibe i straffelovens § 183 a
foreslås udvidet til også at omfatte andre kollektive
transportmidler eller godstransportmidler. Ændringen er til dels en
gennemførelse af EU s rammeafgørelse om bekæmpelse af
terrorisme.
Grove våbenlovsovertrædelser er alvorlige forbrydelser,
der kan have forbindelse til terrorisme. For at skabe mulighed for at
idømme strengere straffe for særlig grove overtrædelser,
foreslås det at hæve strafferammen i straffelovens § 192 a
for grove våbenlovsovertrædelser fra 4 år til 6
år.
Straffelovens § 192 a foreslås endvidere præciseret,
således at det udtrykkeligt fremgår, at udvikling eller
forskning med henblik herpå af kemiske og biologiske våben er
omfattet af bestemmelsen. En tilsvarende præcisering foreslås i
våbenlovens § 5.
Indsættelse af en ny bestemmelse om ikke spredning af
masseødelæggelsesvåben mv. i straffelovens kapitel
13.
Med henblik på at styrke politiets efterforskningsmuligheder
foreslås en bestemmelse i retsplejeloven § 786, hvorefter teleselskaber
og internetudbydere skal registrere og i 1 år opbevare
("logge") de oplysninger om tele- og internetkommunikation, der
er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. Der er
alene tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve
indholdet af kommunikationen. Det er endvidere kun en pligt for
selskaberne til at registrere og opbevare de pågældende
oplysninger. Den foreslåede regel indebærer ikke en udvidet
adgang for politiet til disse oplysninger. De nærmere (tekniske)
regler om denne logning fastsættes af justitsministeren efter
forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og i
øvrigt efter dialog med branchen.
Denne del af lovforslaget er delvis udformet på grundlag af
betænkning nr. 1377/1999 om børnepornografi og
IT-efterforskning. Betænkningen er afgivet af Justitsministeriets
udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet
("Brydensholt-udvalget"), der påpeger et behov for, at
internetudbydere forpligtes til at logge (registrere og opbevare) data om
internettrafik. Formålet med bestemmelsen er at sikre
tilstedeværelsen hos teleselskaberne og internetudbyderne af de
oplysninger, som politiet kan få adgang til ved blandt andet indgreb i
meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning.
Politiet vil forsat kun få adgang til disse trafikdata efter de
almindelige regler i retsplejeloven om bl.a. indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Kravet om retskendelse og konkret mistanke fraviges
således ikke.
Ordningen med pligtmæssig logning i 1 år af oplysninger om
teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold er en nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand.
Regeringen finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at
ordningen tages op til fornyet overvejelse i folketingsåret
2005-06.
Herudover stilles der forslag om forbedring af politiets
efterforskningsmuligheder på en række punkter, hvor der i praksis
opstår vanskeligheder i forbindelse med den praktiske
gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Der foreslås således indsat en bestemmelse i
retsplejeloven, der bemyndiger justitsministeren til efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at fastsætte regler om
teleudbydernes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Den foreslåede bestemmelse erstatter en
tilsvarende, ikke udnyttet bemyndigelsesbestemmelse i telelovgivningen.
Også på dette punkt forudsættes branchen inddraget i
forbindelse med regelfastsættelsen.
Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre politiet en
hurtig og effektiv adgang til de oplysninger, som skal tilvejebringes ved
indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om adgang for politiet til
den landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder navne- og
adresseoplysninger vedrørende samtlige navneregistrerede
telefonabonnementer i Danmark, herunder også hemmelige telefonnumre,
uanset hvilket teleselskab abonnenten er kunde hos.
Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet ved
hjælp af aflytning gøre sig bekendt med kommunikation mellem
computere, ligesom politiet ved en ransagning kan gøre sig bekendt med
alle registreringer i en computer, herunder modtagne elektroniske meddelelser
og kopier af sådanne meddelelser, der er afsendt. På grund af
tekniske forhold og som følge af risikoen for afsløring af
indgrebene er det imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at udnytte den
eksisterende adgang for politiet til at gøre sig bekendt med
elektroniske meddelelser og materiale i en computer. På denne baggrund
foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse
(§ 791 b), der indebærer, at politiet i sager om meget alvorlig
kriminalitet efter rettens kendelse får mulighed for at aflæse
ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved
hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) uden
at være til stede på det sted, hvor et informationssystem (dvs.
en computer eller andet dataanlæg) benyttes. Det er herunder muligt at
tillade indgreb, hvor politiet ved hjælp af et såkaldt
"snifferprogram" får tilsendt kopi af samtlige indtastninger,
som brugeren af dataanlægget foretager.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af retsplejelovens
§ 799, således at der bliver adgang til at foretage hemmelig
ransagning i sager om grov brandstiftelse, bombesprængning,
flykapring og tilsætning af giftstoffer til vandforsyningen eller
madvarer mv. Adgangen til at kunne hemmeligholde oplysninger om ransagning i
disse sager vil f.eks. kunne være af afgørende betydning, hvis
der formodes at være flere ukendte medgerningsmænd til
forbrydelsen, og hemmeligholdelse af efterforskningen derfor er
nødvendig for, at disse personer kan identificeres og anholdes.
Samtidig foreslås en ændring af retsplejelovens § 799,
således at der skabes adgang til, at retten ved én kendelse kan
tillade politiet at foretage flere enkeltstående ransagninger uden
umiddelbar underretning (gentagen hemmelig ransagning) inden for en
periode på højst 4 uger. Dette kan være nødvendigt,
hvor der ikke findes f.eks. narkotika eller våben ved den første
ransagning, men hvor der fortsat er mistanke om, at levering på det
pågældende sted vil ske inden for kort tid, eller hvor en
ransagning på grund af risikoen for afsløring af
efterforskningen har måttet afbrydes. Det foreslås, at retten i
forbindelse med ransagningskendelsen skal fastsætte antallet af
ransagninger. I særlige tilfælde kan retten dog beslutte, at
politiet kan foretage et ubestemt antal ransagninger inden for den
nævnte periode (højst 4 uger).
Herudover indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens
§ 806, hvorefter der skabes mulighed for at pålægge tredjemand
at udlevere dokumenter mv. (edition) uden forudgående retskendelse,
såfremt formålet forspildes, hvis retskendelse skulle
afventes. Dette kan f.eks. tænkes relevant i en situation, hvor
politiet har behov for øjeblikkelig udlevering af et flyselskabs
passagerliste.
Ligeledes foreslås en ændring af retsplejelovens § 802 og
§ 803 om beslaglæggelse, således at der bliver mulighed for at
beslaglægge penge og andre formuegoder (og ikke kun genstande) med
henblik på konfiskation efter straffelovens § 77 a. Der er tale om en
nødvendig ændring som følge af den foreslåede
udvidelse af straffelovens § 77 a.
Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af
udleveringslovens forbud mod udlevering af danske statsborgere.
Formålet med denne ændring er at skabe hjemmel for, at danske
statsborgere, når visse betingelser er opfyldt, kan udleveres til
strafforfølgning i udlandet. Baggrunden for ændringen er, at
retsforfølgning som udgangspunkt bør ske der, hvor
kriminaliteten er begået, da det ofte kan være forbundet med
store og til tider uoverstigelige vanskeligheder under en straffesag i
Danmark at føre beviser for kriminalitet begået i udlandet,
når vidner og/eller beviser ikke befinder sig i Danmark. Lovforslaget
vil således medføre en øget mulighed for at stille
personer til regnskab i den stat, hvor lovovertrædelsen er
begået. Endvidere vil det med lovforslaget blive muligt, at Danmark
delvist kan ophæve det forbehold om ikke at ville udlevere egne
statsborgere, som Danmark tog ved undertegnelsen af
EU-udleveringskonventionen fra 1996. Lovændringen vedrører ikke
det forslag til rammeafgørelse om en europæisk arrestordre, som
for tiden forhandles i EU.
Forslaget indeholder ligeledes en ændring af udleveringslovens
§ 5, stk. 3, hvorefter udlevering for en handling omfattet af artikel 1
eller 2 af den europæiske konvention om bekæmpelse af
terrorisme, ikke kan afslås med henvisning til forbudet mod
udlevering for politiske forbrydelser ved udlevering til en EU-medlemsstat.
Det foreslås, at undtagelsen fra forbudet om udlevering for politiske
forbrydelser udvides til omfatte alle anmodninger om udleveringer for
handlinger omfattet af artikel 1 eller 2 af den europæiske konvention
om bekæmpelse af terrorisme, uanset om der er tale om udlevering til en
EU-medlemsstat eller en anden (europæisk) stat, som har ratificeret
konventionen. Ændringen vil medføre, at Danmark helt kan give
afkald på det forbehold, der blev taget ved ratifikationen af
den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme over for
den særlige bestemmelse i konventionens artikel 1. Herudover skal
anmodninger om udlevering for forhold omfattet af FN s
terrorfinansieringskonvention heller ikke kunne afslås med henvisning
til forbudet mod udlevering for politiske forbrydelser.
Det har været nævnt i høringssvarene,
at dele af lovforslaget kan rejse spørgsmål i forhold til
ytringsfriheden. Efter regeringens opfattelse indeholder lovforslaget ingen
begrænsninger i ytringsfriheden. Det er således vigtigt at
slå fast, at rene sympatitilkendegivelser i forhold til
terrororganisationer ikke er omfattet af den foreslåede § 114 b om
medvirken.
Påskønnelse eller anerkendelse af konkrete
terrorhandlinger, kan imidlertid efter omstændighederne være
omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 2.
Denne bestemmelse kriminaliserer den, der offentligt udtrykkeligt billiger en
af de i kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser. Bestemmelsen, der blev
indsat i straffeloven i 1939, vil med den foreslåede
terrorismebestemmelse i § 114 ikke som hidtil alene omfatte udtrykkelige
billigelser, der fremsættes offentligt, af terrorhandlinger rettet mod
danske myndigheder, men fremover også offentlige, udtrykkelige
billigelser af terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder
eller internationale organisationer.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 28. april 2016
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af Retsinformation · 25. marts 2010
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) Retsinformation · 31. maj 2002
- Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 16. juni 2010