Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om ungdomsskoler (Frivilliggørelse af folkeoplysningsudvalgene)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. december
2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om støtte til
folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende
foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om
ungdomsskoler
(Frivilliggørelse af
folkeoplysningsudvalgene)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2003 og var til 1.
behandling den 18. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og den 7. november 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Læs alt
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse fra Kommunernes Landsforening.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget finder, at muligheden
for at nedlægge folkeoplysningsudvalgene kan føre til en forringelse af det
lokale demokrati, en svækkelse af den direkte brugerindflydelse og ringere
vilkår
for lokal forankring af folkeoplysningsarbejdet.
Endvidere vil nedlæggelse af folkeoplysningsudvalgene føre til,
at der ikke længere er en »armslængde« mellem kommunalbestyrelsen og den
enkelte
folkeoplysende
aktivitet. Det vil ikke mindst
være de små foreninger, der bliver klemt i spillet om ressourcerne og de gode
forhold, hvis folkeoplysningsudvalgene nedlægges.
Partierne finder det ikke godtgjort under udvalgsbehandlingen,
at der skulle være tale om et krav fra kommunernes side, jf.
undervisningsministerens svar på spørgsmål 1. Partierne ser lovforslaget som
et
udslag af en ideologi, der sætter kommunernes ret til frit valg over
borgernes
ret til direkte medindflydelse, og kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at lokalt demokrati er
meget centralt, og at kommunerne skal inddrage beboerne og foreningerne i,
hvordan bl.a. kultur- og fritidspolitikken tilrettelægges. Der kan siges
meget
om, hvorvidt de eksisterende folkeoplysningsudvalg egentlig inddrager mange
nok. Der kan siges meget om, hvordan de
foreningsløse
får mulighed for at komme til orde, når det gælder tilrettelæggelsen af den
lokale kultur- og fritidspolitik. Enhedslisten vil gerne diskutere, hvordan
man
kan udvide og udbrede det lokale demokrati. Men det er noget pjat at lave en
lov, der giver mulighed for at nedlægge folkeoplysningsudvalgene, når
Undervisningsministeriet mener, at de skal bevares.
Enhedslisten kan ikke se nogen bedre reelle alternativer til
folkeoplysningsudvalgene i lovforslaget, og Enhedslisten mener, at
folkeoplysning er en væsentlig forudsætning for folkestyre. Derfor kan
Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF, EL og KD)
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§
8, stk. 3,
indsættes som
4.
pkt.:
»Er der ikke nedsat et
folkeoplysningsudvalg, sker fastsættelsen af de nærmere retningslinjer efter
høring af de berørte brugere.«
[Krav om høring af berørte brugere]
2)
I den under
nr. 2
foreslåede
affattelse af
§ 22, stk. 4,
indsættes
som
4. pkt.:
»Er der ikke nedsat et
folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter høring af de berørte
brugere.«
[Krav om høring af de berørte brugere]
3)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 24, stk.
3,
indsættes som
2. pkt.:
»Er der
ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter stk. 1 og 2
efter høring af de berørte brugere.«
[Krav om høring af berørte brugere]
4)
I den under
nr. 5
foreslåede affattelse af
§
25, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Er der ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, skal de berørte brugere høres,
før kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter stk. 5, nr. 4.«
[Krav om høring af berørte brugere]
5)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 26, stk.
4,
indsættes som
2. pkt.:
»Er der
ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter stk. 1-3
efter
høring af de berørte brugere.«
[Krav om høring af berørte brugere]
6)
I den under
nr. 7
foreslåede affattelse af
§
33, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
»Er der ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter
høring
af de berørte brugere.«
[Krav om høring af berørte brugere]
Bemærkninger
Til nr. 1-6
Ændringsforslagene skal sikre, at den høring af de berørte
brugere, der i dag sker gennem folkeoplysningsudvalgene, også gennemføres,
hvor
der ikke er nedsat et folkeoplysningsudvalg. Ved »berørte brugere« forstås
folkeoplysende
foreninger, som har modtaget tilskud eller
fået anvist lokaler og/eller udendørsanlæg i det nærmest foregående år.
Tjóðveldisflokkurin
, Inuit
Ataqatigiit
og
Siumut
var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Else
Winther
Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund
Bech
(V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina
Nedergaard
(V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle
Sjelle
(KF)
Else
Theill
Sørensen (KF)
Bodil
Kornbek
(KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne
Laustsen
(S)
Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S)
Thomas
Adelskov
(S)
Aage Frandsen (SF)
Marianne
Jelved
(RV)
nfmd.
Pernille
Rosenkrantz-Theil
(EL)
Tjóðveldisflokkurin
, Inuit
Ataqatigiit
og
Siumut
havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin
(TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit
Ataqatigiit
(IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut
(SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 66
Bilagsnr
.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat, fra
undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm
. 1 om
frivilliggørelse
af folkeoplysningsudvalget, til undervisningsministeren
5
Spm
. 2 om borgernes ret til
åbenhed og offentlighed, til undervisningsministeren
Spm
. 3 om demokratisk
rettighed, til undervisningsministeren
Spm
. 4 om åbenhed og offentlighed
i forbindelse med nedlæggelse af folkeoplysningsudvalget, til
undervisningsministeren
Spm
. 5 om frihed til at
tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes arbejde efter lokale behov, til
undervisningsministeren
Spm
. 6 om åbenhed og
offentlighed, til undervisningsministeren
Spm
. 7 om
kommunalbestyrelsernes kompetence til at træffe afgørelser i enhver sag, til
undervisningsministeren
Spm
. 8 om konsekvensen af
lovforslaget, til undervisningsministeren
Spm
. 9 om indstilling til
kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for anvendelse af de særlige
puljemidler
, til undervisningsministeren
Spm
. 10 om høring af
folkeoplysningsudvalget, til undervisningsministeren
Spm
. 11 om valgfrihed for det
enkelte menneske henholdsvis for kommuner, til undervisningsministeren
6
Spm
. 12, om der med
frivilliggørelsen
af folkeoplysningsudvalgene er tale om
et tilbageskridt eller fremskridt for det lokale demokrati, til
undervisningsministeren
Spm
. 13, om der med
frivilliggørelsen
af folkeoplysningsudvalgene vil ske en
styrkelse eller svækkelse af den lokale forankring af
folkeoplysningsaktiviteter,
til undervisningsministeren
Spm
. 14, om det ikke vil være
et brud på princippet om armslængde mellem kommunalpolitikerne og de lokale
foreninger, hvis en kommune vælger ikke at have et folkeoplysningsudvalg, til
undervisningsministeren
7
Svar på
spm
. 2 om borgernes ret
til åbenhed og offentlighed, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 3 om demokratisk
rettighed, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 4 om åbenhed og
offentlighed i forbindelse med nedlæggelse af folkeoplysningsudvalget, fra
undervisningsministeren
Svar på
spm
. 5 om frihed til at
tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes arbejde efter lokale behov, fra
undervisningsministeren
Svar på
spm
. 6 om åbenhed og
offentlighed, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 7 om
kommunalbestyrelsernes kompetence til at træffe afgørelser i enhver sag, fra
undervisningsministeren
Svar på
spm
. 8 om konsekvensen
af lovforslaget, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 9 om indstilling
til kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for anvendelse af de
særlige
puljemidler
, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 10 om høring af
folkeoplysningsudvalget, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 11 om valgfrihed
for det enkelte menneske henholdsvis for kommuner, fra
undervisningsministeren
8
Svar på
spm
. 12, om der med
frivilliggørelsen
af folkeoplysningsudvalgene er tale om
et tilbageskridt eller fremskridt for det lokale demokrati, fra
undervisningsministeren
Svar på
spm
. 13, om der med
frivilliggørelsen
af folkeoplysningsudvalgene vil ske en
styrkelse eller svækkelse af den lokale forankring af
folkeoplysningsaktiviteter, fra undervisningsministeren
Svar på
spm
. 14, om det ikke
vil være et brud på princippet om armslængde mellem kommunalpolitikerne og de
lokale foreninger, hvis en kommune vælger ikke at have et
folkeoplysningsudvalg, fra undervisningsministeren
9
Svar på
spm
. 1 om
frivilliggørelse
af folkeoplysningsudvalget, fra undervisningsministeren
10
Henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening
11
Spm
. 15 om kommentar til
henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening, til
undervisningsministeren
12
Meddelelse om ændringsforslag fra Det Radikale Venstre
13
1. udkast til betænkning
14
Svar på
spm
. 15 om kommentar
til henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening, fra
undervisningsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmål nr. 1 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget.
Spørgsmål nr. 2, 3, 4, 5, 9 og 15 og svarene herpå er optrykt
efter ønske fra Venstres medlemmer af udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes oplyse, hvilke kommuner der i besvarelsen af
indenrigs- og sundhedsministerens »frihedsbrev« fra januar 2002 har peget på
muligheden for
frivilliggørelse
af
folkeoplysningsudvalget.
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er Skjern, Ærøskøbing og
Åskov
kommuner.
Spørgsmål 2:
Mener ministeren, at åbenhed og offentlighed skal være en ret
for borgerne?
Svar:
Jeg mener, at der skal være størst mulig åbenhed og offentlighed
i forvaltningen og i de politiske beslutningsprocesser. Det gælder også om de
forhold, som lovforslaget angår.
Spørgsmål 3:
Hvis ministeren mener, at åbenhed og offentlighed skal være en
demokratisk rettighed, hvorfor går lovforslaget så ud på, at de
kommunalbestyrelser, der har
beslutningsretten
, også
selv skal afgøre, hvorvidt åbenheden skal være der eller ikke?
Svar:
For langt de fleste kommuner vil det givetvis være rigtigt at
bevare den nuværende struktur, hvor et folkeoplysningsudvalg inddrager alle
interessenter i beslutningerne, men i andre kommuner vil beslutningsprocessen
sagtens kunne gennemføres til alles tilfredshed gennem den bestående
udvalgsstruktur.
Jeg er en stor tilhænger af det kommunale selvstyre og har stor
respekt for de folkevalgte politikere, der styrer og leder kommunerne. I
kommunerne er de politikere, der træffer beslutningerne, faktisk tæt på
borgerne, og de skal selvfølgelig stå til ansvar for de beslutninger, der
træffes, uanset om de træffes i kommunalbestyrelsen, i økonomiudvalget eller
et
stående udvalg, eller om de træffes andre steder i den kommunale
administration.
Jeg kan tilføje, at lovgivningen om kommunernes styrelse efter
min opfattelse sikrer, at der vil være åbenhed og offentlighed om kommunernes
opgavevaretagelse
, også på folkeoplysningens område.
Spørgsmål 4:
Finder ministeren, at det vil fremme opfyldelsen af regeringens
ønske om åbenhed, såfremt lovforslaget i en række kommuner betyder
nedlæggelse
af folkeoplysningsudvalget?
Svar:
Lovforslaget tilsigter at give den enkelte kommunalbestyrelse en
mulighed for at kunne træffe beslutning om ikke at nedsætte et
folkeoplysningsudvalg. Der er således ikke et krav om, at man skal ændre
udvalgsstrukturen, og at man skal nedlægge folkeoplysningsudvalget.
Jeg opfordrer derfor også til, at man i de kommuner, hvor
udvalget har fungeret godt og tilfredsstillende for både kommunen og
udvalget,
fastholder den nugældende struktur. Jeg forventer derfor også, at hovedparten
af kommunerne fortsat vil nedsætte folkeoplysningsudvalg til at forestå
administrationen
af loven.
Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.
Spørgsmål 5:
I lovforslagets bemærkninger begrundes forslaget bl.a. med, at
sektorlovgivningen
(om forskellige råd og udvalg) ikke
tager højde for forskelle kommunerne imellem. Hvorfor går lovforslaget så
ikke
ud på at skabe større frihed til at tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes
arbejde efter, hvad der lokalt er behov for?
Svar:
Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får frihed til at
beslutte, om den vil nedsætte et folkeoplysningsudvalg eller ikke.
Bestemmelserne om udvalgets medlemssammensætning m.v.,
opretholdes således, at kommunerne er forpligtede til at følge disse regler,
hvis kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte et folkeoplysningsudvalg.
Derved sikres det, at der forbliver klarhed over, hvad et
folkeoplysningsudvalg er, og hvilke opgaver det varetager. Kommunerne, de
folkeoplysende
foreninger mv. og borgerne bliver på den
måde sparet for en mulig
usikkerhed
om, hvad der er
folkeoplysningsudvalgets opgave, og hvad der er kommunalbestyrelsens opgave.
Hvis man lokalt vælger at nedlægge folkeoplysningsudvalget vil
der tilsvarende være klarhed over, hvad der gælder, idet man derved falder
tilbage på de almindelige kommunale styrelsesregler
De opgaver, som folkeoplysningsudvalget aktuelt varetager, skal
fortsat løses enten af kommunalbestyrelsen eller af et folkeoplysningsudvalg,
som kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte med den nye hjemmel i
folkeoplysningsloven. Det bliver kommunalbestyrelsens ansvar at træffe en
beslutning
med hensyn til organiseringen af
opgaveløsningen
inden for disse rammer.
Spørgsmål 9:
Ifølge den gældende lov skal folkeoplysningsudvalget afgive
indstilling til kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for
anvendelse
af de særlige
puljemidler
i henhold til lovens § 8,
stk. 2 (10
pct.-midlerne
). Såfremt en kommune
beslutter at nedlægge folkeoplysningsudvalget, kan det pågældende kommunale
udvalg selv fastsætte sådanne retningslinjer uden nogen form for høring eller
offentlighed. Er dette i overensstemmelse med regeringens ønsker om
folkeoplysningens frihed?
Svar:
Hvis en kommunalbestyrelse vælger ikke at nedsætte et
folkeoplysningsudvalg, vil de opgaver, som folkeoplysningsudvalget aktuelt
har
varetaget, skulle løses af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de
almindelige
kommunalretlige
regler.
I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen har generel
adgang til at nedsætte særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17,
stk. 4, der kan bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder
ansatte i den kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have
forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen,
økonomiudvalget eller et stående udvalg eller tillægges beslutningskompetence
inden for et bestemt, nærmere afgrænset område.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvis der ikke er nedsat et
folkeoplysningsudvalg, har kommunalbestyrelsen ansvaret for offentliggørelse
af
regler og retningslinier om tilskud til virksomhed inden for
folkeoplysningslovens område, om anvisning af offentlige lokaler og
udendørsanlæg og om anvendelsen af 10 pct. puljen til
debatskabende
aktiviteter.
Jeg henviser i øvrigt til svarene på spørgsmål 24.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2003 fra
Kommunernes Landsforening, jf. L 66 – bilag 10.
Svar:
KL foreslår, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsen,
hvis den ønsker det, at bevare en del af brugerindflydelsen på området, også
i
de situationer hvor folkeoplysningsudvalget ønskes nedlagt. KL ønsker derfor
lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte et nævn eller udvalg, der
efter lokal bestemmelse varetager en del af folkeoplysningsudvalgets
hidtidige
opgaver.
Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med anbefalingerne i
rapporten fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., at
kommunalbestyrelsen får frihed til at beslutte, om den vil nedsætte et
folkeoplysningsudvalg eller ikke og dermed indrette forvaltningen under
hensyntagen til målsætningerne om enkelhed og effektivitet i
opgaveløsningen
(
frivillighedsprincippet
).
Lovforslaget lægger således op til
en enkel og overskuelig struktur for at undgå
uklarhed og
usikkerhed
med hensyn til
kompetencefordelingen
på området.
Lovforslaget vil i øvrigt, som det også indirekte fremgår af
KL’s
henvendelse, også indebære, at kommunalbestyrelser,
som ønsker at nedlægge folkeoplysningsudvalget, har mulighed for efter lov om
kommunernes styrelse at nedsætte rådgivende udvalg el.lign. med
brugerrepræsentation eller særlige udvalg efter § 17, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse, med forberedende, rådgivende funktioner eller
beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område som f.eks.
støtte
efter folkeoplysningsloven. Et særligt udvalg kan derimod – som det også
er
anført i
KL’s
henvendelse − ikke tillægges
almindelige administrerende funktioner. Hvis en kommunalbestyrelse ønsker
sådanne funktioner tillagt et
besluttende
organ med brugerrepræsentation,
vil bevarelsen af folkeoplysningsudvalget efter min opfattelse være en
hensigtsmæssig
løsning.
Lovforslaget vil derfor sammen med de muligheder, der findes
efter den almindelige kommunale styrelseslovgivning, give
kommunalbestyrelserne
flere, gode muligheder for at vælge den lokalt mest hensigtsmæssige model på
dette område.
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig
KL’s
forslag.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 28. november 2003 på det
af Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 25. november 2003 (L 66 –
bilag 5)
stillede spørgsmål 5.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om ungdomsskoler (Frivilliggørelse af folkeoplysningsudvalgene) Retsinformation · 30. december 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om ungdomsskoler (Frivilliggørelse af folkeoplysningsudvalgene) Retsinformation · 19. december 2003
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2003) - L 66 Retsinformation · 6. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) Retsinformation · 30. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner Retsinformation · 5. maj 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) Retsinformation · 13. maj 2000