Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om ungdomsskoler (Frivilliggørelse af folkeoplysningsudvalgene)

2003/1 BTL 66Betænkning over lovforslagFolketinget11. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. december

2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om støtte til

folkeoplysende

voksenundervisning, frivilligt

folkeoplysende

foreningsarbejde og

daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og lov om

ungdomsskoler

(Frivilliggørelse af

folkeoplysningsudvalgene)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 6

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2003 og var til 1.

behandling den 18. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og den 7. november 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Læs alt

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse fra Kommunernes Landsforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget finder, at muligheden

for at nedlægge folkeoplysningsudvalgene kan føre til en forringelse af det

lokale demokrati, en svækkelse af den direkte brugerindflydelse og ringere

vilkår

for lokal forankring af folkeoplysningsarbejdet.

Endvidere vil nedlæggelse af folkeoplysningsudvalgene føre til,

at der ikke længere er en »armslængde« mellem kommunalbestyrelsen og den

enkelte

folkeoplysende

aktivitet. Det vil ikke mindst

være de små foreninger, der bliver klemt i spillet om ressourcerne og de gode

forhold, hvis folkeoplysningsudvalgene nedlægges.

Partierne finder det ikke godtgjort under udvalgsbehandlingen,

at der skulle være tale om et krav fra kommunernes side, jf.

undervisningsministerens svar på spørgsmål 1. Partierne ser lovforslaget som

et

udslag af en ideologi, der sætter kommunernes ret til frit valg over

borgernes

ret til direkte medindflydelse, og kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at lokalt demokrati er

meget centralt, og at kommunerne skal inddrage beboerne og foreningerne i,

hvordan bl.a. kultur- og fritidspolitikken tilrettelægges. Der kan siges

meget

om, hvorvidt de eksisterende folkeoplysningsudvalg egentlig inddrager mange

nok. Der kan siges meget om, hvordan de

foreningsløse

får mulighed for at komme til orde, når det gælder tilrettelæggelsen af den

lokale kultur- og fritidspolitik. Enhedslisten vil gerne diskutere, hvordan

man

kan udvide og udbrede det lokale demokrati. Men det er noget pjat at lave en

lov, der giver mulighed for at nedlægge folkeoplysningsudvalgene, når

Undervisningsministeriet mener, at de skal bevares.

Enhedslisten kan ikke se nogen bedre reelle alternativer til

folkeoplysningsudvalgene i lovforslaget, og Enhedslisten mener, at

folkeoplysning er en væsentlig forudsætning for folkestyre. Derfor kan

Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF, EL og KD)

Til § 1

1)

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§

8, stk. 3,

indsættes som

4.

pkt.:

»Er der ikke nedsat et

folkeoplysningsudvalg, sker fastsættelsen af de nærmere retningslinjer efter

høring af de berørte brugere.«

[Krav om høring af berørte brugere]

2)

I den under

nr. 2

foreslåede

affattelse af

§ 22, stk. 4,

indsættes

som

4. pkt.:

»Er der ikke nedsat et

folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter høring af de berørte

brugere.«

[Krav om høring af de berørte brugere]

3)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 24, stk.

3,

indsættes som

2. pkt.:

»Er der

ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter stk. 1 og 2

efter høring af de berørte brugere.«

[Krav om høring af berørte brugere]

4)

I den under

nr. 5

foreslåede affattelse af

§

25, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Er der ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, skal de berørte brugere høres,

før kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter stk. 5, nr. 4.«

[Krav om høring af berørte brugere]

5)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 26, stk.

4,

indsættes som

2. pkt.:

»Er der

ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter stk. 1-3

efter

høring af de berørte brugere.«

[Krav om høring af berørte brugere]

6)

I den under

nr. 7

foreslåede affattelse af

§

33, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»Er der ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, træffes beslutningen efter

høring

af de berørte brugere.«

[Krav om høring af berørte brugere]

Bemærkninger

Til nr. 1-6

Ændringsforslagene skal sikre, at den høring af de berørte

brugere, der i dag sker gennem folkeoplysningsudvalgene, også gennemføres,

hvor

der ikke er nedsat et folkeoplysningsudvalg. Ved »berørte brugere« forstås

folkeoplysende

foreninger, som har modtaget tilskud eller

fået anvist lokaler og/eller udendørsanlæg i det nærmest foregående år.

Tjóðveldisflokkurin

, Inuit

Ataqatigiit

og

Siumut

var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Else

Winther

Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund

Bech

(V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina

Nedergaard

(V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle

Sjelle

(KF)

Else

Theill

Sørensen (KF)

Bodil

Kornbek

(KD)

Carsten Hansen (S)

Bjarne

Laustsen

(S)

Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S)

Thomas

Adelskov

(S)

Aage Frandsen (SF)

Marianne

Jelved

(RV)

nfmd.

Pernille

Rosenkrantz-Theil

(EL)

Tjóðveldisflokkurin

, Inuit

Ataqatigiit

og

Siumut

havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin

(TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit

Ataqatigiit

(IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut

(SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 66

Bilagsnr

.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra

undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm

. 1 om

frivilliggørelse

af folkeoplysningsudvalget, til undervisningsministeren

5

Spm

. 2 om borgernes ret til

åbenhed og offentlighed, til undervisningsministeren

Spm

. 3 om demokratisk

rettighed, til undervisningsministeren

Spm

. 4 om åbenhed og offentlighed

i forbindelse med nedlæggelse af folkeoplysningsudvalget, til

undervisningsministeren

Spm

. 5 om frihed til at

tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes arbejde efter lokale behov, til

undervisningsministeren

Spm

. 6 om åbenhed og

offentlighed, til undervisningsministeren

Spm

. 7 om

kommunalbestyrelsernes kompetence til at træffe afgørelser i enhver sag, til

undervisningsministeren

Spm

. 8 om konsekvensen af

lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm

. 9 om indstilling til

kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for anvendelse af de særlige

puljemidler

, til undervisningsministeren

Spm

. 10 om høring af

folkeoplysningsudvalget, til undervisningsministeren

Spm

. 11 om valgfrihed for det

enkelte menneske henholdsvis for kommuner, til undervisningsministeren

6

Spm

. 12, om der med

frivilliggørelsen

af folkeoplysningsudvalgene er tale om

et tilbageskridt eller fremskridt for det lokale demokrati, til

undervisningsministeren

Spm

. 13, om der med

frivilliggørelsen

af folkeoplysningsudvalgene vil ske en

styrkelse eller svækkelse af den lokale forankring af

folkeoplysningsaktiviteter,

til undervisningsministeren

Spm

. 14, om det ikke vil være

et brud på princippet om armslængde mellem kommunalpolitikerne og de lokale

foreninger, hvis en kommune vælger ikke at have et folkeoplysningsudvalg, til

undervisningsministeren

7

Svar på

spm

. 2 om borgernes ret

til åbenhed og offentlighed, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 3 om demokratisk

rettighed, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 4 om åbenhed og

offentlighed i forbindelse med nedlæggelse af folkeoplysningsudvalget, fra

undervisningsministeren

Svar på

spm

. 5 om frihed til at

tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes arbejde efter lokale behov, fra

undervisningsministeren

Svar på

spm

. 6 om åbenhed og

offentlighed, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 7 om

kommunalbestyrelsernes kompetence til at træffe afgørelser i enhver sag, fra

undervisningsministeren

Svar på

spm

. 8 om konsekvensen

af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 9 om indstilling

til kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for anvendelse af de

særlige

puljemidler

, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 10 om høring af

folkeoplysningsudvalget, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 11 om valgfrihed

for det enkelte menneske henholdsvis for kommuner, fra

undervisningsministeren

8

Svar på

spm

. 12, om der med

frivilliggørelsen

af folkeoplysningsudvalgene er tale om

et tilbageskridt eller fremskridt for det lokale demokrati, fra

undervisningsministeren

Svar på

spm

. 13, om der med

frivilliggørelsen

af folkeoplysningsudvalgene vil ske en

styrkelse eller svækkelse af den lokale forankring af

folkeoplysningsaktiviteter, fra undervisningsministeren

Svar på

spm

. 14, om det ikke

vil være et brud på princippet om armslængde mellem kommunalpolitikerne og de

lokale foreninger, hvis en kommune vælger ikke at have et

folkeoplysningsudvalg, fra undervisningsministeren

9

Svar på

spm

. 1 om

frivilliggørelse

af folkeoplysningsudvalget, fra undervisningsministeren

10

Henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening

11

Spm

. 15 om kommentar til

henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening, til

undervisningsministeren

12

Meddelelse om ændringsforslag fra Det Radikale Venstre

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på

spm

. 15 om kommentar

til henvendelse af 1/12-03 fra Kommunernes Landsforening, fra

undervisningsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 1 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget.

Spørgsmål nr. 2, 3, 4, 5, 9 og 15 og svarene herpå er optrykt

efter ønske fra Venstres medlemmer af udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes oplyse, hvilke kommuner der i besvarelsen af

indenrigs- og sundhedsministerens »frihedsbrev« fra januar 2002 har peget på

muligheden for

frivilliggørelse

af

folkeoplysningsudvalget.

Svar:

Jeg kan oplyse, at det er Skjern, Ærøskøbing og

Åskov

kommuner.

Spørgsmål 2:

Mener ministeren, at åbenhed og offentlighed skal være en ret

for borgerne?

Svar:

Jeg mener, at der skal være størst mulig åbenhed og offentlighed

i forvaltningen og i de politiske beslutningsprocesser. Det gælder også om de

forhold, som lovforslaget angår.

Spørgsmål 3:

Hvis ministeren mener, at åbenhed og offentlighed skal være en

demokratisk rettighed, hvorfor går lovforslaget så ud på, at de

kommunalbestyrelser, der har

beslutningsretten

, også

selv skal afgøre, hvorvidt åbenheden skal være der eller ikke?

Svar:

For langt de fleste kommuner vil det givetvis være rigtigt at

bevare den nuværende struktur, hvor et folkeoplysningsudvalg inddrager alle

interessenter i beslutningerne, men i andre kommuner vil beslutningsprocessen

sagtens kunne gennemføres til alles tilfredshed gennem den bestående

udvalgsstruktur.

Jeg er en stor tilhænger af det kommunale selvstyre og har stor

respekt for de folkevalgte politikere, der styrer og leder kommunerne. I

kommunerne er de politikere, der træffer beslutningerne, faktisk tæt på

borgerne, og de skal selvfølgelig stå til ansvar for de beslutninger, der

træffes, uanset om de træffes i kommunalbestyrelsen, i økonomiudvalget eller

et

stående udvalg, eller om de træffes andre steder i den kommunale

administration.

Jeg kan tilføje, at lovgivningen om kommunernes styrelse efter

min opfattelse sikrer, at der vil være åbenhed og offentlighed om kommunernes

opgavevaretagelse

, også på folkeoplysningens område.

Spørgsmål 4:

Finder ministeren, at det vil fremme opfyldelsen af regeringens

ønske om åbenhed, såfremt lovforslaget i en række kommuner betyder

nedlæggelse

af folkeoplysningsudvalget?

Svar:

Lovforslaget tilsigter at give den enkelte kommunalbestyrelse en

mulighed for at kunne træffe beslutning om ikke at nedsætte et

folkeoplysningsudvalg. Der er således ikke et krav om, at man skal ændre

udvalgsstrukturen, og at man skal nedlægge folkeoplysningsudvalget.

Jeg opfordrer derfor også til, at man i de kommuner, hvor

udvalget har fungeret godt og tilfredsstillende for både kommunen og

udvalget,

fastholder den nugældende struktur. Jeg forventer derfor også, at hovedparten

af kommunerne fortsat vil nedsætte folkeoplysningsudvalg til at forestå

administrationen

af loven.

Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.

Spørgsmål 5:

I lovforslagets bemærkninger begrundes forslaget bl.a. med, at

sektorlovgivningen

(om forskellige råd og udvalg) ikke

tager højde for forskelle kommunerne imellem. Hvorfor går lovforslaget så

ikke

ud på at skabe større frihed til at tilrettelægge folkeoplysningsudvalgenes

arbejde efter, hvad der lokalt er behov for?

Svar:

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får frihed til at

beslutte, om den vil nedsætte et folkeoplysningsudvalg eller ikke.

Bestemmelserne om udvalgets medlemssammensætning m.v.,

opretholdes således, at kommunerne er forpligtede til at følge disse regler,

hvis kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte et folkeoplysningsudvalg.

Derved sikres det, at der forbliver klarhed over, hvad et

folkeoplysningsudvalg er, og hvilke opgaver det varetager. Kommunerne, de

folkeoplysende

foreninger mv. og borgerne bliver på den

måde sparet for en mulig

usikkerhed

om, hvad der er

folkeoplysningsudvalgets opgave, og hvad der er kommunalbestyrelsens opgave.

Hvis man lokalt vælger at nedlægge folkeoplysningsudvalget vil

der tilsvarende være klarhed over, hvad der gælder, idet man derved falder

tilbage på de almindelige kommunale styrelsesregler

De opgaver, som folkeoplysningsudvalget aktuelt varetager, skal

fortsat løses enten af kommunalbestyrelsen eller af et folkeoplysningsudvalg,

som kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte med den nye hjemmel i

folkeoplysningsloven. Det bliver kommunalbestyrelsens ansvar at træffe en

beslutning

med hensyn til organiseringen af

opgaveløsningen

inden for disse rammer.

Spørgsmål 9:

Ifølge den gældende lov skal folkeoplysningsudvalget afgive

indstilling til kommunalbestyrelsen om de nærmere retningslinjer for

anvendelse

af de særlige

puljemidler

i henhold til lovens § 8,

stk. 2 (10

pct.-midlerne

). Såfremt en kommune

beslutter at nedlægge folkeoplysningsudvalget, kan det pågældende kommunale

udvalg selv fastsætte sådanne retningslinjer uden nogen form for høring eller

offentlighed. Er dette i overensstemmelse med regeringens ønsker om

folkeoplysningens frihed?

Svar:

Hvis en kommunalbestyrelse vælger ikke at nedsætte et

folkeoplysningsudvalg, vil de opgaver, som folkeoplysningsudvalget aktuelt

har

varetaget, skulle løses af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de

almindelige

kommunalretlige

regler.

I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen har generel

adgang til at nedsætte særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17,

stk. 4, der kan bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder

ansatte i den kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have

forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen,

økonomiudvalget eller et stående udvalg eller tillægges beslutningskompetence

inden for et bestemt, nærmere afgrænset område.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvis der ikke er nedsat et

folkeoplysningsudvalg, har kommunalbestyrelsen ansvaret for offentliggørelse

af

regler og retningslinier om tilskud til virksomhed inden for

folkeoplysningslovens område, om anvisning af offentlige lokaler og

udendørsanlæg og om anvendelsen af 10 pct. puljen til

debatskabende

aktiviteter.

Jeg henviser i øvrigt til svarene på spørgsmål 24.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2003 fra

Kommunernes Landsforening, jf. L 66 – bilag 10.

Svar:

KL foreslår, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsen,

hvis den ønsker det, at bevare en del af brugerindflydelsen på området, også

i

de situationer hvor folkeoplysningsudvalget ønskes nedlagt. KL ønsker derfor

lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte et nævn eller udvalg, der

efter lokal bestemmelse varetager en del af folkeoplysningsudvalgets

hidtidige

opgaver.

Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med anbefalingerne i

rapporten fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., at

kommunalbestyrelsen får frihed til at beslutte, om den vil nedsætte et

folkeoplysningsudvalg eller ikke og dermed indrette forvaltningen under

hensyntagen til målsætningerne om enkelhed og effektivitet i

opgaveløsningen

(

frivillighedsprincippet

).

Lovforslaget lægger således op til

en enkel og overskuelig struktur for at undgå

uklarhed og

usikkerhed

med hensyn til

kompetencefordelingen

på området.

Lovforslaget vil i øvrigt, som det også indirekte fremgår af

KL’s

henvendelse, også indebære, at kommunalbestyrelser,

som ønsker at nedlægge folkeoplysningsudvalget, har mulighed for efter lov om

kommunernes styrelse at nedsætte rådgivende udvalg el.lign. med

brugerrepræsentation eller særlige udvalg efter § 17, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse, med forberedende, rådgivende funktioner eller

beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område som f.eks.

støtte

efter folkeoplysningsloven. Et særligt udvalg kan derimod – som det også

er

anført i

KL’s

henvendelse − ikke tillægges

almindelige administrerende funktioner. Hvis en kommunalbestyrelse ønsker

sådanne funktioner tillagt et

besluttende

organ med brugerrepræsentation,

vil bevarelsen af folkeoplysningsudvalget efter min opfattelse være en

hensigtsmæssig

løsning.

Lovforslaget vil derfor sammen med de muligheder, der findes

efter den almindelige kommunale styrelseslovgivning, give

kommunalbestyrelserne

flere, gode muligheder for at vælge den lokalt mest hensigtsmæssige model på

dette område.

Jeg kan derfor ikke tilslutte mig

KL’s

forslag.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 28. november 2003 på det

af Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 25. november 2003 (L 66 –

bilag 5)

stillede spørgsmål 5.

Lignende dokumenter