Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om integration i folkeskolen

2004/1 BSF 121Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. januar 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),

Sophie Hæstorp Andersen (S), Lotte Bundsgaard (S),

Morten Bødskov (S),

Karen J. Klint (S) og Lars Kramer

;Mikkelsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

integration i folkeskolen

Formålet med forslaget er at sikre mere jævn fordeling af

tosprogede, skoleplacering på baggrund af sprogtest, oprettelse af

heldagsskoler i ghettoområder, fripladser i SFO og klub på baggrund af

integrationsvanskeligheder, nye/større skoledistrikter, styrket uddannelse og

efteruddannelse i dansk som andet sprog, målrettet forskning m.m.

Folketinget pålægger regeringen at modarbejde opsplittelsen i henholdsvis

folkeskoler med et overtal af indvandrere og folke- og privatskoler med få

etniske minoriteter samt at udnytte det potentiale for integration, som

folkeskolen

besidder.

Regeringen opfordres til at sikre, at kommunerne over en årrække

opnår en fordeling af tosprogede elever, så andelen på den enkelte skole ikke

overstiger andelen på kommunens andre skoler betydeligt (almindelige

folkeskoler), medmindre integrationsfremmende tiltag begrunder en højere

andel

(folkeskoler, som er specialiserede i integration og tosprogethed).

For at kommunerne kan nå det mål, pålægges regeringen at sikre,

1.

at kommunerne opnår

en fordeling af de tosprogede børn, så ingen skole skal håndtere mere end 25

pct. tosprogede, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende,

2.

Læs alt

kommunerne den

nødvendige lovhjemmel til at fordele børn på baggrund af en sprogtest, så

børnene indskrives på de skoler, som bedst kan håndtere problemerne, og så

tosprogede børn ikke koncentreres på én skole,

3.

at kommunerne får

motivation til at ændre skoledistrikterne, så fordelingen af etniske grupper

på

kommunernes skoler bliver bedre. Skoledistrikterne kan konstrueres, så

boligområder med mange etniske minoriteter splittes op, eller distrikter kan

slås sammen, hvorefter man aktivt kan fordele eleverne på baggrund af

sprogtest

og andre saglige kriterier,

4.

kommunerne økonomi

til at oprette magnetskoler, som kan tiltrække elever med særlige interesser

til områder, som ellers er præget af en høj andel af etniske minoriteter,

5.

at folkeskoler, som

fravælges, fordi forældrene har en ubegrundet mistanke om, at skolen er

præget

af utilstrækkelige ressourcer på grund af tosprogede børn eller

integrationsproblemer, iværksætter et opsøgende informationsarbejde over for

forældrene forud for deres valg af skole,

6.

den nødvendige

lovhjemmel/de nødvendige dispensationer og den nødvendige økonomi til, at der

kan oprettes heldagsskoler i de 5-10 mest udsatte ghettoområder,

7.

at der i resten af

landet oprettes fripladser i SFO’er og klubber, som tildeles børn, som

har behov

for en integrationsindsats uden for hjemmet,

8.

kommunerne økonomi

til flerlærertimer eller lavere klassekvotienter, så længe andelen af

tosprogede

overstiger 20 pct,

9.

at undervisningen i

dansk som andetsprog opprioriteres på seminarierne,

10.

at flere lærere

efteruddannes i dansk som andetsprog,

11.

at der afsættes

midler til målrettede forskningsprojekter, som kan vise, hvilke metoder der

bedst sikrer tosprogede elevers integration og sprogindlæring i folkeskolen,

og

12.

at der skrides til

handling, hvis det frie skolevalg forhindrer kommunerne i at gennemføre en

mere

jævn fordeling af tosprogede eller andre sprog- og integrationsfremmende

initiativer.

Bemærkninger til forslaget

Integrationen af børn og unge, der er indvandrere eller

efterkommere af indvandrere, er en af fremtidens vigtigste politiske

udfordringer. Vi skal give alle børn – uanset deres etniske baggrund

– gode

fremtidsmuligheder.

Folkeskolen løfter denne integrationsopgave godt langt de fleste

steder, men i enkelte områder er opgaven så stor, at folkeskolen og

kommunerne

efterspørger nye midler og nye rammer for arbejdet. Dette ønske bør en

ansvarlig regering efterkomme.

Forslagsstillerne ønsker som udgangspunkt, at kommunerne får

mulighed for og pligt til at fordele de tosprogede børn på alle kommunens

skoler og derved nå et mål om, at andelen af tosprogede børn på en skole ikke

overstiger andelen på kommunens andre skoler betydeligt. Der bør tilstræbes

en

fordeling, hvor skolerne ikke har over 25 pct. tosprogede.

Samtidig kan det imidlertid være meningsfuldt at give enkelte

skoler mulighed for at håndtere problemerne anderledes. Det kunne – i

kommuner,

hvor den samlede mængde af tosprogede er lav og 25 pct. grænsen ikke rammes,

selv om fordelingen ikke er jævn – være ved at samle elever med

sproglige problemer

på skoler, som har særlige kapaciteter til at håndtere tosprogethed. Det

kunne også

– i de få kommuner, hvor selv en jævn fordeling ikke får andelen på de

enkelte

skoler ned under 25 pct. – være ved at oprette integrationsorienterede

heldagsskoler i de områder, hvor integrationen går dårligst.

Således har Odense Kommune søgt Undervisningsministeriet om

dispensation fra folkeskolelovens § 16, stk. 3, om elevernes daglige

undervisningstid. De ønsker i en 3-årig periode at gøre børnenes

tilstedeværelse på skolen obligatorisk fra klokken 8.00 til klokken 16.00.

Det

vil sige, at skolens elever skal deltage i både undervisning og SFO, hvorfor

det sidste gøres gratis.

Resultatet er reelt en heldagsskole, og målene er ifølge Odenses

Børne- og Ungdomsforvaltning

–

at sikre børnenes

sproglige, faglige og sociale udvikling,

–

at sikre, at lektiearbejdet

udføres med nødvendig hjælp,

–

at lade børnene

afprøve forskellige fritidstilbud,

–

at sænke antallet af

personer, der bliver henvist eller udskilt til specialundervisning,

–

at fremme forståelsen

for legens betydning for udvikling,

–

at fremme viden om

kosts og motions betydning for sundheden, og

–

at sikre gode

fritidsvaner som forebyggelse af kriminalitet.

Årsagen til, at SFO ønskes obligatorisk, er især, at SFO-tilbud

benyttes af 91 pct. af børnene til og med 3. klasse i hele Odense, mens

tilbuddet

kun benyttes af 45 pct. af børnene i Vollsmose, som har en høj koncentration

af

familier med integrationsproblemer og sociale problemer.

I bydelen har man registreret, at en stor del af drengene færdes

meget frit, og at en del færdes med ældre drenge og involveres meget tidligt

i

kriminalitet, »lillebrorproblematikken«. Mange af de tosprogede piger lever

et

meget lukket liv, hvor deres fritid ofte bruges til at passe mindre søskende

og

gøre sig parat til tidligt giftermål.

Forslagsstillerne formoder, at dette billede er dækkende for

flere af de mere ghettoprægede områder i Danmark. Samtidig har

forslagsstillerne konstateret, at regeringen har foreslået at anvende

tvangsfjernelser i familier, hvor børn ikke integreres, men opdrages til at

hade Danmark. Forslagsstillerne mener, at en helhedsskole – som betyder,

at

børnene bruger mere tid i kontakt med dansk kultur og mindre tid i hjemmet

–

vil være et mere proportionalt middel end tvangsfjernelser til at nå samme

mål.

I langt de fleste kommuner vil det være muligt og

hensigtsmæssigt at opnå en jævn fordeling af de tosprogede elever.

Forslagsstillerne ønsker, at regeringen motiverer kommunerne til at tilstræbe

en sådan fordeling. Regeringen skal på en gang sætte et mål, sikre

regelgrundlaget og sikre de økonomiske midler.

For det første vil en bedre fordeling sikre, at tosprogede børn

får større kontakt med danske børn og derigennem integreres bedre. For det

andet vil en bedre fordeling sikre, at danske forældre opretholder tilliden

til, at folkeskolen magter både integrationsopgaven og at give deres børn en

god grundlæggende uddannelse.

Forslagsstillerne ønsker at opnå begge dele, så vi også i

fremtiden har en fælles folkeskole.

Samtidig stilles der forslag om integrerende tiltag, som

kommunerne må anvende i tilfælde, hvor en fordeling ikke lader sig gøre eller

ikke er hensigtsmæssig.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Punkt 1 – maksimum 25 pct. tosprogede på hver

skole:

Der mangler forskning i, hvilke integrations- og

sproginitiativer der virker bedst. Det er imidlertid en veldokumenteret

kendsgerning, at en blanding af stærke og svage elever gavner de svageste

betydeligt

– og er stort set underordnet for de stærkeste. Samtidig er der næppe

tvivl om,

at ressourcestærke forældre ser en fordel i en vis mangfoldighed, men

reagerer

ved at finde en anden skole, hvis antallet af tosprogede og andre meget

ressourcekrævende

elever er med til at dræne lærerkræfterne på den lokale folkeskole. På den

baggrund finder forslagsstillerne en målsætning om en 25 -procents-grænse for

tosprogede hensigtsmæssig.

Forslagsstillerne er bevidste om, at nogle kommuner ikke umiddelbart

kan nå denne målsætning, hvorfor der åbnes for andre muligheder.

Punkt 2 – fordeling på baggrund af sprogtest:

I Albertslund Kommune anvender man en sprogtest som redskab til

at fordele de tosprogede børn på kommunens skoler, så børnene ikke

koncentreres

i bestemte skoler. Denne model har kommunen haft succes med gennem flere år.

Kommunen forestår transporten af de elever, som ikke optages i den nærmeste

folkeskole. Forslagsstillerne mener, at en sådan model i nogle områder er

helt

nødvendig for at nå målet om en fordeling af tosprogede elever, så hver

klasse

maks. indeholder 25 pct. tosprogede. Forslagsstillerne forestiller sig dog,

at

alle børn – ikke blot de tosprogede – testes inden skolestart.

Punkt 3 – ændring af skoledistrikterne:

Ændringer af de eksisterende skoledistrikter, så områder med

integrationsproblemer og sociale problemer opsplittes, kan i sig selv give en

bedre fordeling af udfordringerne over flere skoler. Nye skoledistrikter kan

dele bydele op på en integrationsmæssigt mere hensigtsmæssig måde. De kan

også

udformes som store distrikter, hvorefter et udvalg fordeler eleverne efter

saglige, integrationsbaserede kriterier.

Punkt 4 – magnetskoler:

Magnetskoler er skoler, som specialiserer sig inden for et eller

få fagområder – for eksempel naturvidenskab eller musiske fag – og

tildeles

midler til at skaffe gode fysiske rammer og lærerkræfter inden for pågældende

fag og derigennem kan tiltrække elever fra andre geografiske områder, som har

en særlig interesse for faget. Metoden kan tiltrække mere ressourcestærke

elever til skoler, som ligger i områder med integrationsproblemer og sociale

problemer. Dermed kan en del af fordelingsproblemet løses ved hjælp af

motiverende

faktorer.

Punkt 5 – opsøgende indsats inden skolevalg:

Der findes flere eksempler på skoler, der har fået bugt med

problemer relateret til tosprogede og integration, og som har haft held med

at

opsøge de forældre, der hører til skoledistriktet, inden de vælger skole til

deres børn, for at informere dem om deres tilbud. Ikke mindst magnetskoler

bør

sikre sig, at forældrene er opmærksomme på deres ekstraordinære tilbud.

Punkt 6 – heldagsskoler:

Se Odenseeksemplet i de generelle bemærkninger. Det skal

bemærkes, at forslagsstillerne ikke mener, de ekstra timer skal bruges til

traditionel skoleundervisning, men bl.a. til pædagogisk understøttede

fritidsaktiviteter

og lektiehjælp.

Punkt 7 – gratis SFO:

Mange skoler oplever integrationsproblemer med enkelte elever

uden at have koncentrerede ghettoproblemer. Disse skoler skal have mulighed

for

at tilbyde fripladser på baggrund af integrationsproblemer, på samme måde som

det i dag er muligt at tildele friplads på baggrund af pædagogiske eller

økonomiske behov.

Punkt 8 – flerlærertimer og lavere klassekvotienter:

En ny fordeling af tosprogede elever i skolerne vil tage tid at

gennemføre. Derfor er det nødvendigt med nogle tiltag, som kan styrke

integrationen og sprogindlæringen og samtidig bremse danske forældres tendens

til at vælge privatskoler frem for folkeskolen. Derfor foreslår vi, at der

udløses penge til alle skoler, hvor der er over 20 pct. tosprogede i

klasserne,

som skolerne skal bruge til lavere klassekvotienter eller flerlærertimer.

Punkt 9 – dansk som andetsprog på seminarierne:

»Evaluering af dansk som andetsprog« som UC2 og KLEO, CVU

København & Nordsjælland udgav i juni 2004, dokumenterer, at 80 pct. af

de lærere,

der underviser i dansk som andetsprog, ikke er uddannet/efteruddannet inden

for

fagområdet dansk som andetsprog. Dette på trods af at den ministerielle

vejledning siger, at undervisningen i dansk som andetsprog skal varetages af

lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig

til

opgaven. Derfor bør dansk som andetsprog opprioriteres, når læreruddannelsen

ændres.

Punkt 10 – efteruddannelse i dansk som

andetsprog:

Samme rapport dokumenterer, at efteruddannelse skærper lærernes

opmærksomhed på tosprogede elevers mulige behov for undervisning i dansk som

andetsprog og lærernes prioritering af lærersamarbejdet med henblik på at

skabe

sammenhæng i den enkelte elevs undervisning. Interview-

udsagn fra ikkeefteruddannede lærere viser, at manglende kvalifikationer

bidrager til en følelse af magtesløshed over for den opgave, det er at

undervise tosprogede elever. Der er af forslagsstillerne afsat midler til

efteruddannelse af lærere i forslaget til finanslov for 2005.

Punkt 11 – målrettet forskning:

Forslagsstillerne mener, at ovenstående forslag alle bygger på

saglige og vægtige argumenter, men er samtidig bevidste om, at det er behov

for

langt mere målrettet forskning i, hvordan vi håndterer tosprogede børn og

integrationsproblemer i folkeskolen.

Punkt 12 – kommunernes mulighed for at fordele

trods frit skolevalg:

Det frie skolevalg må ikke besværliggøre kommunernes

integrationsarbejde i folkeskolen, det er der enighed om i forligskredsen.

Derfor ønsker forslagsstillerne at sikre, at regeringen handler, hvis det

viser

sig, at ovenstående integrationstiltag forhindres af det frie skolevalg.

Vedtagelse af dette beslutningsforslag forudsætter enighed i

forligskredsen bag folkeskoleforliget.

Skriftlig fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om integration i folkeskolen

(Beslutningsforslag nr. B 121).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter