Forslag til folketingsbeslutning om integration i folkeskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. januar 2005 af Anne-Marie Meldgaard (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S), Lotte Bundsgaard (S),
Morten Bødskov (S),
Karen J. Klint (S) og Lars Kramer
;Mikkelsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
integration i folkeskolen
Formålet med forslaget er at sikre mere jævn fordeling af
tosprogede, skoleplacering på baggrund af sprogtest, oprettelse af
heldagsskoler i ghettoområder, fripladser i SFO og klub på baggrund af
integrationsvanskeligheder, nye/større skoledistrikter, styrket uddannelse og
efteruddannelse i dansk som andet sprog, målrettet forskning m.m.
Folketinget pålægger regeringen at modarbejde opsplittelsen i henholdsvis
folkeskoler med et overtal af indvandrere og folke- og privatskoler med få
etniske minoriteter samt at udnytte det potentiale for integration, som
folkeskolen
besidder.
Regeringen opfordres til at sikre, at kommunerne over en årrække
opnår en fordeling af tosprogede elever, så andelen på den enkelte skole ikke
overstiger andelen på kommunens andre skoler betydeligt (almindelige
folkeskoler), medmindre integrationsfremmende tiltag begrunder en højere
andel
(folkeskoler, som er specialiserede i integration og tosprogethed).
For at kommunerne kan nå det mål, pålægges regeringen at sikre,
1.
at kommunerne opnår
en fordeling af de tosprogede børn, så ingen skole skal håndtere mere end 25
pct. tosprogede, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende,
2.
Læs alt
kommunerne den
nødvendige lovhjemmel til at fordele børn på baggrund af en sprogtest, så
børnene indskrives på de skoler, som bedst kan håndtere problemerne, og så
tosprogede børn ikke koncentreres på én skole,
3.
at kommunerne får
motivation til at ændre skoledistrikterne, så fordelingen af etniske grupper
på
kommunernes skoler bliver bedre. Skoledistrikterne kan konstrueres, så
boligområder med mange etniske minoriteter splittes op, eller distrikter kan
slås sammen, hvorefter man aktivt kan fordele eleverne på baggrund af
sprogtest
og andre saglige kriterier,
4.
kommunerne økonomi
til at oprette magnetskoler, som kan tiltrække elever med særlige interesser
til områder, som ellers er præget af en høj andel af etniske minoriteter,
5.
at folkeskoler, som
fravælges, fordi forældrene har en ubegrundet mistanke om, at skolen er
præget
af utilstrækkelige ressourcer på grund af tosprogede børn eller
integrationsproblemer, iværksætter et opsøgende informationsarbejde over for
forældrene forud for deres valg af skole,
6.
den nødvendige
lovhjemmel/de nødvendige dispensationer og den nødvendige økonomi til, at der
kan oprettes heldagsskoler i de 5-10 mest udsatte ghettoområder,
7.
at der i resten af
landet oprettes fripladser i SFO’er og klubber, som tildeles børn, som
har behov
for en integrationsindsats uden for hjemmet,
8.
kommunerne økonomi
til flerlærertimer eller lavere klassekvotienter, så længe andelen af
tosprogede
overstiger 20 pct,
9.
at undervisningen i
dansk som andetsprog opprioriteres på seminarierne,
10.
at flere lærere
efteruddannes i dansk som andetsprog,
11.
at der afsættes
midler til målrettede forskningsprojekter, som kan vise, hvilke metoder der
bedst sikrer tosprogede elevers integration og sprogindlæring i folkeskolen,
og
12.
at der skrides til
handling, hvis det frie skolevalg forhindrer kommunerne i at gennemføre en
mere
jævn fordeling af tosprogede eller andre sprog- og integrationsfremmende
initiativer.
Bemærkninger til forslaget
Integrationen af børn og unge, der er indvandrere eller
efterkommere af indvandrere, er en af fremtidens vigtigste politiske
udfordringer. Vi skal give alle børn – uanset deres etniske baggrund
– gode
fremtidsmuligheder.
Folkeskolen løfter denne integrationsopgave godt langt de fleste
steder, men i enkelte områder er opgaven så stor, at folkeskolen og
kommunerne
efterspørger nye midler og nye rammer for arbejdet. Dette ønske bør en
ansvarlig regering efterkomme.
Forslagsstillerne ønsker som udgangspunkt, at kommunerne får
mulighed for og pligt til at fordele de tosprogede børn på alle kommunens
skoler og derved nå et mål om, at andelen af tosprogede børn på en skole ikke
overstiger andelen på kommunens andre skoler betydeligt. Der bør tilstræbes
en
fordeling, hvor skolerne ikke har over 25 pct. tosprogede.
Samtidig kan det imidlertid være meningsfuldt at give enkelte
skoler mulighed for at håndtere problemerne anderledes. Det kunne – i
kommuner,
hvor den samlede mængde af tosprogede er lav og 25 pct. grænsen ikke rammes,
selv om fordelingen ikke er jævn – være ved at samle elever med
sproglige problemer
på skoler, som har særlige kapaciteter til at håndtere tosprogethed. Det
kunne også
– i de få kommuner, hvor selv en jævn fordeling ikke får andelen på de
enkelte
skoler ned under 25 pct. – være ved at oprette integrationsorienterede
heldagsskoler i de områder, hvor integrationen går dårligst.
Således har Odense Kommune søgt Undervisningsministeriet om
dispensation fra folkeskolelovens § 16, stk. 3, om elevernes daglige
undervisningstid. De ønsker i en 3-årig periode at gøre børnenes
tilstedeværelse på skolen obligatorisk fra klokken 8.00 til klokken 16.00.
Det
vil sige, at skolens elever skal deltage i både undervisning og SFO, hvorfor
det sidste gøres gratis.
Resultatet er reelt en heldagsskole, og målene er ifølge Odenses
Børne- og Ungdomsforvaltning
–
at sikre børnenes
sproglige, faglige og sociale udvikling,
–
at sikre, at lektiearbejdet
udføres med nødvendig hjælp,
–
at lade børnene
afprøve forskellige fritidstilbud,
–
at sænke antallet af
personer, der bliver henvist eller udskilt til specialundervisning,
–
at fremme forståelsen
for legens betydning for udvikling,
–
at fremme viden om
kosts og motions betydning for sundheden, og
–
at sikre gode
fritidsvaner som forebyggelse af kriminalitet.
Årsagen til, at SFO ønskes obligatorisk, er især, at SFO-tilbud
benyttes af 91 pct. af børnene til og med 3. klasse i hele Odense, mens
tilbuddet
kun benyttes af 45 pct. af børnene i Vollsmose, som har en høj koncentration
af
familier med integrationsproblemer og sociale problemer.
I bydelen har man registreret, at en stor del af drengene færdes
meget frit, og at en del færdes med ældre drenge og involveres meget tidligt
i
kriminalitet, »lillebrorproblematikken«. Mange af de tosprogede piger lever
et
meget lukket liv, hvor deres fritid ofte bruges til at passe mindre søskende
og
gøre sig parat til tidligt giftermål.
Forslagsstillerne formoder, at dette billede er dækkende for
flere af de mere ghettoprægede områder i Danmark. Samtidig har
forslagsstillerne konstateret, at regeringen har foreslået at anvende
tvangsfjernelser i familier, hvor børn ikke integreres, men opdrages til at
hade Danmark. Forslagsstillerne mener, at en helhedsskole – som betyder,
at
børnene bruger mere tid i kontakt med dansk kultur og mindre tid i hjemmet
–
vil være et mere proportionalt middel end tvangsfjernelser til at nå samme
mål.
I langt de fleste kommuner vil det være muligt og
hensigtsmæssigt at opnå en jævn fordeling af de tosprogede elever.
Forslagsstillerne ønsker, at regeringen motiverer kommunerne til at tilstræbe
en sådan fordeling. Regeringen skal på en gang sætte et mål, sikre
regelgrundlaget og sikre de økonomiske midler.
For det første vil en bedre fordeling sikre, at tosprogede børn
får større kontakt med danske børn og derigennem integreres bedre. For det
andet vil en bedre fordeling sikre, at danske forældre opretholder tilliden
til, at folkeskolen magter både integrationsopgaven og at give deres børn en
god grundlæggende uddannelse.
Forslagsstillerne ønsker at opnå begge dele, så vi også i
fremtiden har en fælles folkeskole.
Samtidig stilles der forslag om integrerende tiltag, som
kommunerne må anvende i tilfælde, hvor en fordeling ikke lader sig gøre eller
ikke er hensigtsmæssig.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Punkt 1 – maksimum 25 pct. tosprogede på hver
skole:
Der mangler forskning i, hvilke integrations- og
sproginitiativer der virker bedst. Det er imidlertid en veldokumenteret
kendsgerning, at en blanding af stærke og svage elever gavner de svageste
betydeligt
– og er stort set underordnet for de stærkeste. Samtidig er der næppe
tvivl om,
at ressourcestærke forældre ser en fordel i en vis mangfoldighed, men
reagerer
ved at finde en anden skole, hvis antallet af tosprogede og andre meget
ressourcekrævende
elever er med til at dræne lærerkræfterne på den lokale folkeskole. På den
baggrund finder forslagsstillerne en målsætning om en 25 -procents-grænse for
tosprogede hensigtsmæssig.
Forslagsstillerne er bevidste om, at nogle kommuner ikke umiddelbart
kan nå denne målsætning, hvorfor der åbnes for andre muligheder.
Punkt 2 – fordeling på baggrund af sprogtest:
I Albertslund Kommune anvender man en sprogtest som redskab til
at fordele de tosprogede børn på kommunens skoler, så børnene ikke
koncentreres
i bestemte skoler. Denne model har kommunen haft succes med gennem flere år.
Kommunen forestår transporten af de elever, som ikke optages i den nærmeste
folkeskole. Forslagsstillerne mener, at en sådan model i nogle områder er
helt
nødvendig for at nå målet om en fordeling af tosprogede elever, så hver
klasse
maks. indeholder 25 pct. tosprogede. Forslagsstillerne forestiller sig dog,
at
alle børn – ikke blot de tosprogede – testes inden skolestart.
Punkt 3 – ændring af skoledistrikterne:
Ændringer af de eksisterende skoledistrikter, så områder med
integrationsproblemer og sociale problemer opsplittes, kan i sig selv give en
bedre fordeling af udfordringerne over flere skoler. Nye skoledistrikter kan
dele bydele op på en integrationsmæssigt mere hensigtsmæssig måde. De kan
også
udformes som store distrikter, hvorefter et udvalg fordeler eleverne efter
saglige, integrationsbaserede kriterier.
Punkt 4 – magnetskoler:
Magnetskoler er skoler, som specialiserer sig inden for et eller
få fagområder – for eksempel naturvidenskab eller musiske fag – og
tildeles
midler til at skaffe gode fysiske rammer og lærerkræfter inden for pågældende
fag og derigennem kan tiltrække elever fra andre geografiske områder, som har
en særlig interesse for faget. Metoden kan tiltrække mere ressourcestærke
elever til skoler, som ligger i områder med integrationsproblemer og sociale
problemer. Dermed kan en del af fordelingsproblemet løses ved hjælp af
motiverende
faktorer.
Punkt 5 – opsøgende indsats inden skolevalg:
Der findes flere eksempler på skoler, der har fået bugt med
problemer relateret til tosprogede og integration, og som har haft held med
at
opsøge de forældre, der hører til skoledistriktet, inden de vælger skole til
deres børn, for at informere dem om deres tilbud. Ikke mindst magnetskoler
bør
sikre sig, at forældrene er opmærksomme på deres ekstraordinære tilbud.
Punkt 6 – heldagsskoler:
Se Odenseeksemplet i de generelle bemærkninger. Det skal
bemærkes, at forslagsstillerne ikke mener, de ekstra timer skal bruges til
traditionel skoleundervisning, men bl.a. til pædagogisk understøttede
fritidsaktiviteter
og lektiehjælp.
Punkt 7 – gratis SFO:
Mange skoler oplever integrationsproblemer med enkelte elever
uden at have koncentrerede ghettoproblemer. Disse skoler skal have mulighed
for
at tilbyde fripladser på baggrund af integrationsproblemer, på samme måde som
det i dag er muligt at tildele friplads på baggrund af pædagogiske eller
økonomiske behov.
Punkt 8 – flerlærertimer og lavere klassekvotienter:
En ny fordeling af tosprogede elever i skolerne vil tage tid at
gennemføre. Derfor er det nødvendigt med nogle tiltag, som kan styrke
integrationen og sprogindlæringen og samtidig bremse danske forældres tendens
til at vælge privatskoler frem for folkeskolen. Derfor foreslår vi, at der
udløses penge til alle skoler, hvor der er over 20 pct. tosprogede i
klasserne,
som skolerne skal bruge til lavere klassekvotienter eller flerlærertimer.
Punkt 9 – dansk som andetsprog på seminarierne:
»Evaluering af dansk som andetsprog« som UC2 og KLEO, CVU
København & Nordsjælland udgav i juni 2004, dokumenterer, at 80 pct. af
de lærere,
der underviser i dansk som andetsprog, ikke er uddannet/efteruddannet inden
for
fagområdet dansk som andetsprog. Dette på trods af at den ministerielle
vejledning siger, at undervisningen i dansk som andetsprog skal varetages af
lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig
til
opgaven. Derfor bør dansk som andetsprog opprioriteres, når læreruddannelsen
ændres.
Punkt 10 – efteruddannelse i dansk som
andetsprog:
Samme rapport dokumenterer, at efteruddannelse skærper lærernes
opmærksomhed på tosprogede elevers mulige behov for undervisning i dansk som
andetsprog og lærernes prioritering af lærersamarbejdet med henblik på at
skabe
sammenhæng i den enkelte elevs undervisning. Interview-
udsagn fra ikkeefteruddannede lærere viser, at manglende kvalifikationer
bidrager til en følelse af magtesløshed over for den opgave, det er at
undervise tosprogede elever. Der er af forslagsstillerne afsat midler til
efteruddannelse af lærere i forslaget til finanslov for 2005.
Punkt 11 – målrettet forskning:
Forslagsstillerne mener, at ovenstående forslag alle bygger på
saglige og vægtige argumenter, men er samtidig bevidste om, at det er behov
for
langt mere målrettet forskning i, hvordan vi håndterer tosprogede børn og
integrationsproblemer i folkeskolen.
Punkt 12 – kommunernes mulighed for at fordele
trods frit skolevalg:
Det frie skolevalg må ikke besværliggøre kommunernes
integrationsarbejde i folkeskolen, det er der enighed om i forligskredsen.
Derfor ønsker forslagsstillerne at sikre, at regeringen handler, hvis det
viser
sig, at ovenstående integrationstiltag forhindres af det frie skolevalg.
Vedtagelse af dette beslutningsforslag forudsætter enighed i
forligskredsen bag folkeskoleforliget.
Skriftlig fremsættelse
Anne-Marie Meldgaard
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om integration i folkeskolen
(Beslutningsforslag nr. B 121).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse Retsinformation · 13. januar 2005
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - kommuner - sprog - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- 1996 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN(STYRELSESREGLER M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om et frit skolevalg for alle Retsinformation · 16. november 2023
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008