Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af racismeparagraffen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. februar 2002 af
Søren Krarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Ophævelse af racismeparagraffen)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. september
2001, foretages følgende ændring:
1.
§ 266 b ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at §
266 b i straffeloven udgør et uheldigt og i realiteten
totalitært element i dansk lovgivning, som man ikke kan fortsætte
med at give husly. Efter Dansk Folkepartis opfattelse består forskellen
på et retssamfund og et totalitært samfund deri, at i et
retssamfund straffes man for sine handlinger, i et totalitært samfund
straffes man for sine holdninger. Dansk Folkeparti mener, at ytringsfriheden
er et retssamfunds sine qua non: Hvor et menneske forfølges og
straffes for sine holdninger, er der ikke blot tale om, at straffeloven
misbruges; en fri og åben debat folkestyrets uundværlige
forudsætning er også umuliggjort.
Det forekommer Dansk Folkeparti, at § 266 b s historie
bekræfter dette. I ly af denne paragraf har der været ført
Læs alt
en sindelagskontrol og været udøvet en slags ideologisk
meningsundertrykkelse, som har betydet, at almindelige mennesker har
været bange for at lukke deres sprogligt ukorrekte munde op, og hvor
derfor deres hjertens mening har måttet gå under jorden. Dette er
hverken værdigt eller holdbart i et folkestyre.
Og det blev forudset og også sagt ved lovens
fremsættelse. I dag er der grund til at citere de profetiske ord,
hvormed Poul Dam (SF) ved lovens 1. behandling den 29. oktober 1970 udtalte
sin dybe skepsis:
»Enhver frihedsbegrænsning rummer en dyster
risiko. Hvor mange andre begrænsninger vil man ikke kunne begrunde
på samme smukke måde? Vi kan nok i denne sal blive enige om at
fordømme propaganda for krig. Men hvis vi på grundlag heraf
kriminaliserer en sådan propaganda, har vi skabt en farlig
præcedens. Ved en senere lejlighed vil et flertal kunne fristes til at
kriminalisere andre anskuelser og anden propaganda, som dette flertal udfra
en helt ærlig bedømmelse måtte anse for
fordømmelig. Nej, friheden er absolut, og der er intet argument, som
kan begrunde nogen begrænsning af friheden.
Det, jeg hidtil har sagt, har nærmest knyttet sig
til den foreslåede tilføjelse til straffelovens § 110 e, men
ganske det samme kunne siges om den foreslåede formulering af § 266 b.
Den gældende regel er i orden. Den rammer den notorisk
løgnagtige propaganda, mens den foreslåede rammer usympatiske
anskuelser. Dette er det springende punkt. Man sætter et skel mellem
acceptable meninger og uacceptable meninger. Når dette skel
først er sat, kan det flyttes og hvor er vi så henne? Så
er vi tilbage i den oplyste enevældes forestillinger om
ytringsfrihedens grænser. I parentes skal det bemærkes, at det er
bittert ironisk, at netop en lovændring, der vil bekæmpe
diskrimination, medfører, at et så uvidenskabeligt og
diskriminationsladet ord som ordet »race« indføres i dansk
lovgivning«.
(Lovforslag nr. L 33, folketingsåret 1970-71,
Folketingstidende 1970-71, forhandlingerne sp. 849-853).
Denne dybtgående kritiks berettigelse har
årene siden lovens vedtagelse bekræftet. Igen og igen er
§ 266 b brugt som et skræmme- og terrormiddel i
den offentlige debat, ved hjælp af hvilket man har søgt at lukke
munden på modstandere. Eksemplerne er utallige. De, der er enige i
brugen, vil finde den berettiget. Men det skal aldrig være enighed i
synspunkter, der skal være adkomst til at tale frit.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at forståelse
af dette principielle standpunkt med hertil hørende skepsis over for §
266 b også vinder frem. Således har MF Birthe Rønn
Hornbech fra Venstre udtalt, at »racisme-paragraffen undertrykker den fri
politiske debat og bør derfor fjernes som en skamplet på
demokratiet« (Berlingske Tidende 28. oktober 2001), ligesom det konservative
folketingsmedlem Helge Adam Møller mener, at »§ 266 b er meget
betænkelig. Lad folk afsløre sig selv. Det kan Danmark sagtens
holde til« (Aktuelt 15. oktober 1999). Også professor i strafferet Vagn
Greve udtrykker i samme artikel kritik af paragraffen og finder det uheldigt
at kriminalisere ytringer på denne måde.
Forslagsstillerne finder derfor, at det er på tide
at ophæve denne skamplet på demokratiet, og vil understrege, at
en sådan ophævelse jo ikke er ensbetydende med, at den offentlige
debat skal være uden enhver sømmelighed. Der er fortsat en
injurielovgivning, i henhold til hvilken grove og urimelige beskyldninger og
skældsord kan retsforfølges.
Men meninger og holdninger må aldrig kunne
retsforfølges og straffes.
Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:
»§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden
meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller
nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det
betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har
karakter af propagandavirksomhed.«
Skriftlig fremsættelse
Søren Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven.
(Ophævelse af racismeparagraffen).
(Lovforslag nr. L 103).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf) Retsinformation · 7. december 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af straffelovens racismeparagraf Retsinformation · 24. februar 2018
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Ændring af racismeparagraffen) Retsinformation · 31. marts 2011
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Retsinformation · 17. juli 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-394 Retsinformation · 7. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Retsinformation · 19. maj 2004