Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs (Indførelse af promillegrænser til søs)

2001/2 LSF 101Lovforslag som fremsatFolketinget19. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. februar 2002 af Ole M. Nielsen

(KRF), Bodil Kornbek (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk

(KRF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed til

søs

(Indførelse af promillegrænser til

søs)

§ 1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af

21. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. Den, der fører eller

forsøger at føre et fritidsfartøj, jf. § 2, nr. 5, i lov

om skibes besætning, der har motor eller sejl som fremdrivningsmiddel,

skal altid anses som ude af stand til at føre fartøjet på

betryggende måde, jf. stk. 3, når alkoholkoncentrationen i blodet

under eller umiddelbart efter sejladsen overstiger 0,50 promille. Reglen om

promillesejlads finder også anvendelse på førere af

udenlandske fritidsfartøjer inden for de i § 1, stk. 2, nævnte

områder.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

2.

I § 29, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes

efter »stk. 3« ordene

»og 4«.

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 48 fra

folketingsåret 1999-2000, se Folketingstidende 1999-2000,

forhandlingerne side 1312 og tillæg A side 1298.

Den forholdsvis nye promillegrænse på

færdselslovens område har vist sig at mindske antallet af

dødsfald i trafikken. Samtidig gælder der ikke nogen

promillegrænse for færdsel på søen, selv om man

må lægge til grund, at antallet af ulykker vil reduceres noget og

muligheden for at redde sig selv og eventuelle passagerer i en

ulykkessituation, hvor de eksempelvis er faldet over bord, vil øges,

hvis der bliver indført et krav om en maksimal alkoholkoncentration

på 0,50 promille hos føreren. Det er forslagsstillernes

holdning, at der bør være lignende krav for føreren af en

båd som for føreren af en bil, idet begge udsætter sig

selv, eventuelle passagerer og medtrafikanter for en betydelig fare, hvis de

fører deres båd eller bil i spirituspåvirket tilstand.

Ved indsejlingen til større havne, ved

populære sejlsteder og i smalle sunde vil man i mange tilfælde

stå over for et tilnærmelsesvist lige så kompliceret

trafikbillede på søen som på vejene. Der har således

været en del ulykker, hvor hurtigtgående lystfartøjer har

været indblandet. I nogle af disse tilfælde har førerne af

bådene været alkoholpåvirkede.

Senest i sommeren 2001 blev en person dræbt, efter

at hans båd blev torpederet af en speedbåd, hvor føreren

var beruset. Ifølge vicekommisær Aksel Søgaard Nielsen

fra Svendborg Politi sker der ofte indtagelse af alkohol på sejlture om

sommeren i det sydfynske øhav. Vicekommissæren nævner

endvidere, at det er svært for politiet at fælde berusede

sejlere, når der ikke er en egentlig promillegrænse til

søs.

I sommeren 2000 døde to personer ved en ulykke ved

Frederikshavn. Ulykken skete om natten, hvor en speedbåd under stor

hastighed ramte et rev. I søulykkesrapporten anfører

Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, at »det ikke kan udelukkes, at

føreren af speedbåden ikke klart evnede at håndtere

speedbåden på betryggende måde på grund af reduceret

reaktionsevne efter indtagelse af alkohol inden sejlturen.«

Episoderne understreger betydningen af at indføre

faste promillegrænser til søs.

Forslagsstillerne er klar over, at folk ikke holder op med

at sejle i beruset tilstand, fordi der indføres faste

promillegrænser til søs. Men faste promillegrænser til

søs vil gøre det nemmere for folk at konstatere, om de har

drukket for meget alkohol til at sejle. Efter de gældende regler skal

man vurdere, om man har indtaget så meget alkohol, at man er ude af

stand til at sejle på fuldt betryggende måde.

En fast promillegrænse vil endvidere være

lettere at håndhæve end de nugældende regler. Politiet vil

enkelt kunne konstatere, om lovens grænse er overskredet, og

bevisførelsen for domstolene bliver derfor også enkel. Det vil

herunder være lettere for politiet at gennemføre en

målrettet og effektiv indsats på området, når der er

en fast promillegrænse. En fast promillegrænse til søs kan

endvidere have en positiv holdningsskabende effekt.

Forslaget om promillesejlads begrænses til kun at

omfatte fritidsfartøjer, fordi der allerede gælder restriktive

retningslinjer for promillesejlads for størstedelen af

erhvervssejladsen.

Langt den overvejende del af de ulykker til søs,

der er forårsaget af spiritussejlads, vedrører

fritidsfartøjer, ligesom det kan være vanskeligt at

håndhæve regler om promillegrænser på åbent

hav.

Ved fritidsfartøjer forstås et

søfartøj, der ikke anvendes til erhvervsmæssige

formål, under fritidsfartøjer henhører

søfartøjer, der anvendes til fritidsfiskeri. I

tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan

anses for et fritidsfartøj, jf. lov om skibes besætning. De

mindste søfartøjer, robåde og lignende, er ikke omfattet

af bestemmelsen.

Lovforslaget antages ikke at have provenumæssige

konsekvenser. Forslagets administrative konsekvenser begrænser

sig til udtagelse af blodprøver på formodede

overtrædere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Alle fritidsfartøjer, der benytter motor eller sejl

som fremdrivningsmiddel, er omfattet af bestemmelsen. Den nugældende

lovs § 29, stk. 3-6, finder uændret anvendelse i situationer, hvor der

har været tale om andre rusmidler end alkohol.

Det foreslås, at § 29, stk. 3, suppleres med en fast

promillegrænse på 0,50 for førere af

fritidsfartøjer. Efter det foreslåede skal en skibsfører

altid anses for ude af stand til at føre et fritidsfartøj,

når promillen overstiger 0,50. Reglen i § 29, stk. 3, hvorefter der

skal foretages et skøn, finder fortsat anvendelse i de situationer,

hvor alkoholkoncentrationen ligger på eller under 0,50 promille.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den under nr. 1

foreslåede ændring.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2002.

Skriftlig fremsættelse

Ole M. Nielsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed

til søs. (Indførelse af promillegrænser til

søs).

(Lovforslag nr. L 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 29.

Den, der foranlediger grundstødning,

forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov

forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller hæfte,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme

gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller

forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.

§ 1

1.

I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 2. Den skibsfører, der på grov

måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med

godt sømandskab, straffes med bøde eller hæfte. Den

skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud

og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet

besejler, og på de steder, som skibet anløber, straffes med

bøde eller hæfte.

Stk. 3. Har den, der fører et skib eller i

øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af

væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre

rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at

udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes

den pågældende med bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 4. Den, der fører eller forsøger at

føre et fritidsfartøj, jf. § 2, nr. 5 i lov om skibes

besætning, der har motor eller sejl som fremdrivningsmiddel, skal altid

anses som ude af stand til at føre fartøjet på

betryggende måde, jf. stk. 3, når alkoholkoncentrationen i blodet

under eller umiddelbart efter sejladsen overstiger 0,50 promille. Reglen om

promillesejlads finder også anvendelse på førere af

udenlandske fritidsfartøjer inden for de i § 1, stk. 2, nævnte

områder.

Stk. 4. Under skærpende omstændigheder kan

retten til at gøre tjeneste som skibsfører, styrmand eller

maskinmester ved dom frakendes for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller

for bestandig. Anklagemyndigheden sender i så fald vedkommendes

sønæringsbevis og udskrift af dommen til Erhvervsministeriet.

Erhvervsministeren kan, når 5 år er forløbet efter endelig

dom, tilbagegive den frakendte ret.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 5. Frakendes en skibsfører, styrmand eller

maskinmester retten til at gøre tjeneste, bestemmes det ved dommen,

henholdsvis om skibsføreren kan gøre tjeneste som styrmand, og

om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling af

lavere grad. Erhvervsministeren meddeler ham i så fald fornødent

sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted ved

overtrædelser efter stk. 3.

Stk. 6. Skønner politiet ved overtrædelser

efter stk. 3, at betingelserne for at frakende en person retten til at

føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester

foreligger, kan det midlertidigt fratage ham denne ret, dog at vedkommende

dommer, inden spørgsmålet endeligt afgøres ved dommen,

kan ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende

dom i 1. instans og dommen påankes af anklagemyndigheden, kan denne,

hvor forholdene særligt taler for at opretholde fratagelsen af retten

til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester under anken, indbringe spørgsmålet for

appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse.

2.

I § 29, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes

efter »stk. 3« ordene

»og 4«.

Lignende dokumenter