Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs

1999/1 LSF 48Lovforslag som fremsatFolketinget14. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. oktober 1999 af Ole M. Nielsen (KRF),

Børge Klit Johansen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk

(KRF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed til

søs

(Indførelse af promillegrænser til

søs)

§ 1

I lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs foretages

følgende ændringer:

1.

I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. Den, der fører eller

forsøger at føre et fritidsfartøj, skal altid anses som

ude af stand til at føre fartøjet på betryggende

måde, jf. stk. 3, når alkoholkoncentrationen i blodet under eller

umiddelbart efter sejladsen overstiger 0,50 promille. Reglen om

promillesejlads finder også anvendelse på førere af

udenlandske fritidsfartøjer inden for de i § 1, stk. 2, nævnte

områder.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

2.

I § 29, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes

efter »stk. 3« ordene

»og 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Læs alt

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den forholdsvis nye promillegrænse på

færdselslovens område har vist sig at mindske antallet af

dødsfald i trafikken. Samtidig gælder der ikke nogen

promillegrænse for færdsel på søen, selv om man

må lægge til grund, at antallet af ulykker vil reduceres noget og

muligheden for at redde sig selv og eventuelle passagerer i en

ulykkessituation, hvor de eksempelvis er faldet over bord, vil øges,

hvis der bliver indført et krav om en maksimal alkoholkoncentration

på 0,50 promille hos føreren.

Ved indsejlingen til større havne, ved

populære sejlsteder og i smalle sunde vil man i mange tilfælde

stå over for et tilnærmelsesvist lige så kompliceret

trafikbillede på søen som på vejene. Der har således

været en del ulykker, hvor hurtigtgående lystfartøjer har

været indblandet. I nogle af disse tilfælde har førerne af

bådene været alkoholpåvirkede.

En fast øvre promillegrænse vil

indebære retstekniske fordele. En sådan bestemmelse vil i

situationer, hvor alkoholkoncentrationen overstiger 0,50 promille, blive

lettere at håndhæve end de nugældende regler. Politiet vil

enkelt kunne konstatere, om lovens grænse er overskredet, og

bevisførelsen for domstolene bliver derfor også enkel.

Mange kan have vanskeligheder med at konstatere, om de

selv er for berusede til at føre et søfartøj. Ved

indførelse af en fast promillegrænse vil det blive lettere at

formidle kravet om skibsførerens ædruelighed, og vurderingen af

alkoholpåvirkningen bliver som kendt fra vejtrafikken. En fast

promillegrænse vil have en positiv holdningsskabende effekt.

Forslaget om promillesejlads begrænses til kun at

omfatte fritidsfartøjer, fordi der allerede gælder restriktive

retningslinjer for promillesejlads for størstedelen af

erhvervssejladsen. Det typiske faremoment ved kombination af alkohol og

fritidsfartøjer har med fart, reaktionsevne og mand over

bord-situationer at gøre.

Langt den overvejende del af de ulykker til søs,

der er forårsaget af spiritussejlads, vedrører

fritidsfartøjer, ligesom det kan være vanskeligt at

håndhæve regler om promillegrænser på åbent

hav.

Ved fritidsfartøjer forstås et

søfartøj, der ikke anvendes til erhvervsmæssige

formål, under fritidsfartøjer henhører

søfartøjer, der anvendes til fritidsfiskeri. Alle

søfartøjer, der har en motor som fremdriftsmiddel, herunder

vandscootere, omfattes af promillereglen. I tvivlstilfælde afgør

Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj,

jf. lov om skibes besætning. De mindste søfartøjer,

robåde og lignende, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Lovforslaget antages ikke at have provenumæssige

konsekvenser. Forslagets administrative konsekvenser begrænser

sig til udtagelse af blodprøver på formodede

overtrædere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at § 29, stk. 3, suppleres med en fast

promillegrænse på 0,50 for førere af

fritidsfartøjer. Efter det foreslåede skal en skibsfører

altid anses for ude af stand til at føre et fritidsfartøj,

når promillen overstiger 0,50. Reglen i § 29, stk. 3, hvorefter der

skal foretages et skøn, finder fortsat anvendelse i de situationer,

hvor alkoholkoncentrationen ligger på eller under 0,50 promille.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den under nr. 1

foreslåede ændring.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2000.

Skriftlig fremsættelse

Ole M. Nielsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed

til søs. (Indførelse af promillegrænser til

søs).

(Lovforslag nr. L 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 29.

Den, der foranlediger grundstødning,

forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov

forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller hæfte,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme

gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller

forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.

§ 1

1. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 2. Den skibsfører, der på grov

måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med

godt sømandskab, straffes med bøde eller hæfte. Den

skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud

og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet

besejler, og på de steder, som skibet anløber, straffes med

bøde eller hæfte.

Stk. 3. Har den, der fører et skib eller i

øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af

væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre

rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at

udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes

den pågældende med bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 4. Den, der fører eller forsøger at

føre et fritidsfartøj, skal altid anses som ude af stand til at

føre fartøjet på betryggende måde, jf. stk. 3,

når alkoholkoncentrationen i blodet under eller umiddelbart efter

sejladsen overstiger 0,50 promille. Reglen om promillesejlads finder

også anvendelse på førere af udenlandske

fritidsfartøjer inden for de i § 1, stk. 2, nævnte

områder.

Stk. 4. Under skærpende omstændigheder kan

retten til at gøre tjeneste som skibsfører, styrmand eller

maskinmester ved dom frakendes for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller

for bestandig. Anklagemyndigheden sender i så fald vedkommendes

sønæringsbevis og udskrift af dommen til Erhvervsministeriet.

Erhvervsministeren kan, når 5 år er forløbet efter endelig

dom, tilbagegive den frakendte ret.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 5. Frakendes en skibsfører, styrmand eller

maskinmester retten til at gøre tjeneste, bestemmes det ved dommen,

henholdsvis om skibsføreren kan gøre tjeneste som styrmand, og

om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling af

lavere grad. Erhvervsministeren meddeler ham i så fald fornødent

sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted ved

overtrædelser efter stk. 3.

Stk. 6. Skønner politiet ved overtrædelser

efter stk. 3, at betingelserne for at frakende en person retten til at

føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester

foreligger, kan det midlertidigt fratage ham denne ret, dog at vedkommende

dommer, inden spørgsmålet endeligt afgøres ved dommen,

kan ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende

dom i 1. instans og dommen påankes af anklagemyndigheden, kan denne,

hvor forholdene særligt taler for at opretholde fratagelsen af retten

til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester under anken, indbringe spørgsmålet for

appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse.

2.

I § 29, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes

efter »stk. 3« ordene

»og 4«.

Lignende dokumenter