Forslag til Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs (Regulering af maritime ubemandede fartøjer, skærpede maritime sikkerhedsregler, implementering af HNS-konventionen og opdaterede regler for undersøgelse af søulykker)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. november 2026 af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren Martin Lidegaard
Forslag
til
Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs
(Regulering af maritime ubemandede fartøjer, skærpede maritime sikkerhedsregler, implementering af HNS-konventionen og opdaterede regler for undersøgelse af søulykker)
§ 1
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes i kapitel 2:
»Maritime ubemandede fartøjer
§ 8 a. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for kategorier af personer, som udfører arbejde af betydning for et maritimt ubemandet fartøjs drift uden at være om bord.«
§ 2
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7. marts 2023, § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, § 8 i lov nr. 1669 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 199 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/2110/EU af 15. november 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 315, side 61,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3099 af 27. november 2024, EU-Tidende, L af 16. december 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3100 af 27. november 2024, EU-Tidende, L af 16. december 2024,«.
2. Efter § 5 i kapitel 2:
»Maritime ubemandede fartøjer
§ 5 a. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers bygning, udstyr, drift og fjernkontrolstyringssystemer og driften heraf.
Stk. 2. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan også fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers levering og markedsføring.«
3. I § 14, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »skibets afgang«: »eller dets fortsatte sejlads, herunder med politiets bistand«.
4. I § 28 ændres »som« til: »der«.
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »som« til: »der«.
6. § 29 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for muskeldrevne fritidsfartøjer i form af robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft.«
7. I § 29 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For spiritussejlads straffes derudover den, som fører eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, hvis den pågældendes blod under eller efter sejladsen indeholder
1) bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. dog nr. 2 og 4,
2) tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet overstiger 0,001 mg THC pr. kilogram blod, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept,
3) stoffer, der er omfattet af nr. 1, og som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, eller
4) tetrahydrocannabinol (THC), som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
8. § 29 a, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
Læs alt
»Stk. 6. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, jf. dog stk. 2«
9. I § 29 a, stk. 6, 2. pkt. der bliver til stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, som ændret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, og § 3 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 170, stk. 2, ændres »166, stk. 6« til: »170 a«.
2. § 223, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
3. Efter § 502 indsættes:
»§ 503. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Krav kan ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede skaden eller udgifterne. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den sidste af disse hændelser.«
4. I § 514 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af § 202« til: »omfattet af §§ 202 og 223«, efter »§ 202, stk. 4,« indsættes: »§ 223, stk. 4,« og »denne bestemmelse«: ændres til: »§ 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
5. I § 514 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 202, stk. 4,«: »og § 223, stk. 6,«.
6. I § 514 b, stk. 3, indsættes efter »§ 202, stk. 4,«: »§ 223, stk. 4,« og »heraf« ændres til: »af § 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
§ 4
I lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, som ændret ved § 2 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, EU-Tidende 2009, L 131, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3017 af 27. november 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011, EU-Tidende 2024, L af 6. december 2024.«
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er der tale om et fiskeskib med en længde på under 15 meter, kan havarikommissionen beslutte ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke. Havarikommissionen skal straks og senest inden for to måneder efter en meget alvorlig ulykke til søs på et fiskeskib, som nævnt i 1. pkt., foretage en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en undersøgelse.«
3. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beslutter havarikommissionen ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib under 15 meter, skal beslutningen herom begrundes.«
4. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
5. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. I loven benyttes de definitioner, som er vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren.«
6. I § 3, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., udgår »alvorlige og«.
7. I § 5, stk. 2, nr. 2, udgår »og«.
8. I § 5, stk. 2, nr. 3, ændres ».« til: »,«.
9. I § 5, stk. 2, indsættes efter nummer 3 som nye numre:
»4) materiale, der efterfølgende udarbejdes som led i undersøgelsen,
5) oplysninger og bevismateriale, der tilvejebringes af undersøgelsesmedarbejdere fra andre medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med internationale standarder og anbefalet praksis, såfremt deres sikkerhedsundersøgelsesmyndighed anmoder herom,
6) udkast til midlertidige eller endelige rapporter,
7) al kommunikation mellem personer, som var involveret i skibsdriften, og
8) skriftlige eller elektroniske optagelser og transskriptioner af optagelser fra skibstrafiktjenester.«
10. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Registreringer fra VDR-udstyr indsamlet som led i undersøgelsen må ikke stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end undersøgelsen eller skibssikkerhed, medmindre sådanne registreringer er anonymiserede eller videregives under anvendelse af sikre procedurer.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
11. I § 8, 1. og 2. pkt., ændres »VDR-sort-bokse « til: »VDR-udstyr«.
§ 5
I lov nr. 599 af 24. juni 2005 om ændring af søloven (Ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkerolie og ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 40 og 42, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 3-6, og § 5.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af maritime ubemandede fartøjer
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3.
Den foreslåede ordning
2.2.
Præcisering af hjemmel til at anmode om og modtage bistand fra politiet i forbindelse med tilbageholdelse af skibe
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3.
Den foreslåede ordning
2.3.
Forhøjede bøder ved materielle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3.
Den foreslåede ordning
2.4.
Modernisering af reglerne om sejlads i narkotika- og alkoholpåvirket tilstand
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3.
Den foreslåede ordning
2.5.
Ændringer til forberedelse af 2010 HNS-konventionens ikrafttræden
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
2010 HNS-Konventionen
2.5.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.4.
Den foreslåede ordning
2.6.
Implementering af ændringer til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren
2.6.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.4.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Den maritime droneteknologi udvikler sig hurtigt og rummer et betydeligt vækstpotentiale med mange anvendelsesmuligheder til søs. Maritime ubemandede fartøjer er fartøjer uden besætning ombord, som typisk fjernstyres eller opererer autonomt, og anvendes både af myndigheder, erhvervsliv og til andre civile formål.
De har stor samfundsmæssig værdi, da de kan løse opgaver til søs billigere, hurtigere og ofte mere energieffektivt end traditionelle bemandede fartøjer. Teknologien kan samtidig understøtte effektiviseringen af eksisterende opgaver og muliggøre nye former for maritime operationer. De maritime ubemandede fartøjer kan bl.a. anvendes til overvågning af havområder, miljø- og forureningskontrol, opmåling og kortlægning af kyst- og havområder, inspektion af offshore-installationer og infrastruktur samt støtte til beredskabs- og redningsoperationer.
Det foreslås at etablere en særskilt reguleringsramme for maritime ubemandede fartøjer, der tager højde for den teknologiske udvikling og fartøjernes særlige karakter. Reguleringen skal skabe klare rammer for udvikling og anvendelse af fartøjerne og dermed understøtte nye teknologiske løsninger og erhvervsmæssige muligheder i Danmark. Samtidig skal reguleringen sikre sikker sejlads og give myndighederne de nødvendige rammer for tilsyn og kontrol.
Det foreslås, at reguleringen baseres på en risikobaseret tilgang, hvor kravene tilpasses fartøjernes konstruktion, udstyr og anvendelse, herunder krav til fjernstyringssystemer samt operatørernes kompetencer og ansvar.
Forslaget omfatter civile maritime ubemandede fartøjer, mens militære systemer reguleres særskilt.
Formålet med lovforslaget er endvidere at minimere omfanget af spiritussejlads i danske farvande ved at udvide anvendelsesområdet for den eksisterende promillegrænse til at gælde for sejlads i samtlige fartøjer, der drives frem ved motor eller sejl. Samtidig indføres som på færdselsområdet mere specifikke regler om sejlads i narkotikapåvirket tilstand.
Forslag til ændring af bødestørrelser ved overtrædelser af lov om sikkerhed til søs fremsættes med henblik på at sikre et ensartet bødeniveau, uanset om overtrædelsen begås til lands eller til søs.
Den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenede stoffer (Hazardous and Noxious Substances, HNS) og konventionens ændringsprotokol af 2010 (herefter 2010 HNS-konventionen) træder i kraft den 29. november 2027. 2010 HNS-konventionen etablerer den internationale HNS-fond, der skal udbetale erstatning for oprensning, skader og økonomiske tab, som overstiger skibets forsikringsdækning, i tilfælde af en større hændelse med et skib, der transporterer farlige og forurenende stoffer i de danske farvande. Det forslås at ændre sølovens bestemmelser om, hvilke modtagere der skal betale bidrag til HNS-fonden og derfor skal indberette HNS modtaget ad søvejen til HNS-fonden, så disse regler bliver administrativt enklere.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF er implementeret i dansk ret ved lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs. Der er nu vedtaget ændringer til direktivet, hvilket bl.a. indebærer ændringer i definitionsbestemmelsen, idet begrebet ”alvorlig ulykke” udgår. Derudover omfattes fiskeskibe under 15 meter af direktivet. Sådanne fiskeskibe har altid været omfattet af loven. Forslag til ændring af lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs fremsættes med det formål at implementere direktivændringerne med henblik på at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med direktivet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af maritime ubemandede fartøjer
2.1.1. Gældende ret
Lov om sikkerhed til søs fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljø og sikkerheds- og sundhedsforhold til søs. Loven omfatter såvel regler om skibes bygning og udstyr som det menneskelige element både om bord på skibe og i de tilknyttede landbaserede funktioner.
Efter § 6 i lov om sikkerhed til søs kan erhvervs- og konkurrencekraftsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler, træffe foranstaltninger og meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter bestemmelsen fastsætte regler samt meddele forbud og påbud vedrørende danske farvandes sikkerhed og aktiviteter i farvandene.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bl.a. bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande, hvorefter maritime ubemandede fartøjer og deres aktiviteter ikke er at betragte som almindelig sejlads.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a., at sejlads med autonome fartøjer eller droner, der kontrolleres uden en fast kabelforbindelse, ikke må finde sted, medmindre Beredskabsstyrelsen har givet tilladelse hertil. Før Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse ved ansøgning herom, hører Beredskabsstyrelsen relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen.
Lov om sikkerhed til søs indeholder imidlertid ikke særskilte bestemmelser om maritime ubemandede fartøjers konstruktion, udstyr, drift, fjernkontrolstyringssystemer og driften heraf eller om levering og markedsføring af sådanne fartøjer. Området er derfor ikke særskilt reguleret i dag.
Tilsvarende forudsætter lov om skibes besætning, at der er tale om skibe med besætning eller andet mandskab om bord, jf. lovens § 3. For maritime ubemandede fartøjer gør dette udgangspunkt sig ikke gældende, idet der ikke er besætningsmedlemmer, der gør tjeneste om bord. Krav til bemanding i form af operatører samt tilhørende uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav er derfor heller ikke reguleret i gældende ret.
Søfartsstyrelsen behandler i dag forespørgsler om anvendelse af maritime ubemandede fartøjer konkret fra sag til sag, da der ikke er fastsat en særskilt reguleringsramme for sådanne fartøjer. Eventuelle krav til bygning, udstyr og drift af maritime ubemandede fartøjer og deres fjernkontrolstyringssystemer samt krav til operatørerne af fartøjerne fastsættes i praksis på baggrund af konkrete risikovurderinger og med afsæt i den allerede gældende regulering for traditionelle fartøjer i det omfang, det har været muligt og relevant. De enkelte sager behandles i dialog med relevante myndigheder, erhvervsaktører og uddannelsesinstitutioner.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet har gennem de seneste år modtaget stigende antal henvendelser fra danske og udenlandske aktører om udvikling, test og anvendelse af maritime ubemandede fartøjer i Danmark. Henvendelserne vedrører forskellige fartøjstyper og anvendelsesformål og afspejler en bredere interesse for at udvikle og afprøve teknologien. Udviklingen drives både af teknologiske fremskridt og et voksende behov for mere effektive, sikre og omkostningseffektive løsninger til søs. Særligt inden for offshore-vindsektoren ses en udbredt anvendelse af mindre, ubemandede og fjernstyrede fartøjer, som kan udføre opgaver såsom søopmålinger, inspektion af havvindmøller og installationer, overvågning, dataindsamling samt analyser af vind- og havforhold.
Der er tale om et område i hastig udvikling, hvor både danske og internationale erhvervsaktører investerer betydeligt i nye løsninger og anvendelsesmuligheder. Interessen spænder bredt – fra etablerede maritime virksomheder til teknologivirksomheder og startups – og afspejler et stort erhvervspotentiale samt muligheder for innovation og eksport.
Søfartsstyrelsen har igennem konkrete projekter med maritime ubemandede fartøjer erfaret, at der er tale om et fartøj, der konstruktionsmæssigt, driftsmæssigt og anvendelsesmæssigt adskiller sig i en sådan væsentlig grad fra den traditionelle forståelse af et skib, at en særskilt hjemmel til reguleringen af maritime ubemandede fartøjer vurderes nødvendig for at understøtte den teknologiske udvikling af fartøjerne samt for at sikre, at en sådan udvikling fortsat kan ske søsikkerhedsmæssigt ansvarligt og forsvarligt.
Den eksisterende søfartsregulering er primært målrettet bemandede skibe og er derfor ikke altid egnet til ubemandede løsninger. En særskilt regulering gør det muligt at tage højde for disse forskelle og undgå uhensigtsmæssige rammer, der utilsigtet kan hæmme den teknologiske udvikling. Formålet er samtidig at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige ressourcer til at varetage alle funktioner af betydning for en sikker og forsvarlig drift, både under normale forhold og i beredskabssituationer. Dette skal sikre et ensartet minimumsniveau for kompetencer blandt operatører af maritime ubemandede fartøjer og dermed bidrage til et højt sikkerhedsniveau på tværs af sektoren.
På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at der er behov for at etablere klare og tidssvarende rammer for maritime ubemandede fartøjers konstruktion, udstyr og drift, herunder krav til fjernstyringssystemer og en sikker og ansvarlig anvendelse heraf.
Den teknologiske udvikling og det stigende aktivitetsniveau medfører således et øget behov for regulering, der kan understøtte både sikker sejlads og erhvervsudvikling.
Søfartsstyrelsens hidtidige håndtering af henvendelser om sådanne fartøjer har været hensigtsmæssigt i en tidlig udviklingsfase, men udfordres i stigende grad af teknologiens udbredelse og erhvervets stigende interesse. Samtidig vil en reguleringsramme styrke retssikkerheden og give erhvervet større forudsigelighed og gennemsigtighed, idet aktørerne kan indrette sig efter klare og ensartede krav. Herved skabes bedre rammer for innovation og erhvervsudvikling og understøttes Danmarks position som et attraktivt test- og udviklingsland for maritime teknologier.
Derudover vurderer Erhvervsministeriet, at der på samme vis er behov for at sikre, at der kan fastsættes regler om levering og markedsføring af maritime ubemandede fartøjer og tilhørende udstyr. Disse forhold har hidtil ikke indgået som en del af myndighedernes sagsbehandling, men den stigende udbredelse og kommercialisering af teknologien medfører et behov for også at kunne regulere de produkter og systemer, der bringes på markedet. En sådan mulighed vil kunne bidrage til at sikre, at fartøjer og udstyr lever op til relevante krav til sikkerhed, identifikation og teknisk standard allerede inden anvendelse, samt understøtte et ensartet og sikkert marked for maritime ubemandede løsninger.
Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt at etablere hjemmel til at fastsætte nærmere regler om maritime ubemandede fartøjers bygning, udstyr, drift og fjernstyringssystemer samt om levering og markedsføring af fartøjerne. Herudover findes det nødvendigt at etablere hjemmel til at fastsætte regler om anvendelsen af lov om skibes besætning på personer, der udfører arbejde af betydning for fartøjets drift uden at være om bord.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på ovenstående baggrund, at erhvervs- og konkurrencekraftsministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for maritime ubemandede fartøjer.
Bemyndigelsen i lov om sikkerhed til søs vil skabe grundlag for en samlet og ensartet regulering af maritime ubemandede fartøjers konstruktion, udstyr og drift. Herved vil den nuværende praksis med individuelle vurderinger blive erstattet af et generelt regelsæt, hvor rammerne for fartøjernes konstruktion, udstyr og drift fastlægges på forhånd. Det vil sikre et ensartet sikkerhedsniveau og begrænse behovet for individuel sagsbehandling af de enkelte fartøjer.
Derudover vil bemyndigelsen også skabe grundlag for en samlet og ensartet regulering af maritime ubemandede fartøjers levering og markedsføring med samme sigte for øje.
I forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler, vil der blive foretaget en vurdering af, hvor det søsikkerhedsmæssigt giver mening at tage afsæt i den allerede gældende regulering for traditionelle fartøjer, og hvor der bør fastsættes nye krav til maritime ubemandede fartøjer, så reglerne bliver anvendelige, og der stadig sikres et højt søsikkerhedsniveau.
Ved et maritimt ubemandet fartøj forstås ethvert maritimt fartøj, der opereres eller kan opereres uden besætning ombord, enten ved fjernstyring eller ved helt eller delvist autonom drift. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvornår et maritimt ubemandet fartøj skal anses som et skib, jf. § 1, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs.
Bemyndigelsen i lov om skibes besætning vil indebære, at relevante dele af loven kan finde anvendelse for kategorier af personer, som udfører arbejde af betydning for et maritimt ubemandet fartøjs drift i bred forstand uden at være om bord.
Forslaget vil indebære, at Søfartsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte en generel reguleringsramme for bemanding af maritime ubemandede fartøjer. Herved vil fastsættelsen af operatørbehov ikke længere ske på individuel og sagsspecifik basis.
Inden for denne ramme vil der kunne fastsættes krav til antallet af operatører under hensyntagen til en række centrale forhold, herunder fartøjets type, størrelse og indretning, dets tekniske udstyr og grad af autonomi, den konkrete anvendelse samt det geografiske fartsområde.
Herudover vil der kunne fastsættes nærmere uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for operatørerne. Kravene kan tilpasses forskellige typer operationer og teknologiske kompleksitetsniveauer.
Begrebet ”operatører af maritime ubemandede fartøjer” vil i denne sammenhæng omfatte alle personer, der fra land eller fra en anden platform styrer, overvåger eller på anden måde indgår i driften af fartøjet. Begrebet anvendes i bred forstand for at afspejle, at operatørens rolle kan variere afhængigt af fartøjets grad af autonomi fra direkte fjernstyring til mere overvågende og indgribende funktioner. Det dækker således alle opgaver, der er nødvendige for at sikre en sikker og forsvarlig drift.
For nærmere om den forslåede ordning henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Præcisering af hjemmel til at anmode om og modtage bistand fra politiet i forbindelse med tilbageholdelse af skibe
2.2.1. Gældende ret
Søfartsstyrelsen kan efter lov om sikkerhed til søs under nærmere omstændigheder tilbageholde skibe. Ved tilbageholdelse af skibe forstås forvaltningsretlige afgørelser om forbud mod sejlads.
Efter § 14, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, kan Søfartsstyrelsen tilbageholde et skib, hvis det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde er forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare for forurening at lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan Søfartsstyrelsen endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne certifikater, dokumenter eller udstyr, eller dette er fejlbehæftet. Søfartsstyrelsen kan ligeledes tilbageholde et skib, hvis der konstateres alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne lov, lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling, §§ 186, 197, 198 eller 471 i søloven eller regler udstedt i medfør heraf. Derudover kan Søfartsstyrelsen tilbageholde et skib, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på disses vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.
I henhold til § 14, stk. 5, kan Søfartsstyrelsen – såfremt et skib er tilbageholdt efter stk. 1 eller 2 – foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet kan afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der efter anmodning fra Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.
Bestemmelsen i § 14, stk. 5, fortolkes således, at Søfartsstyrelsen kan anmode om og modtage politiets bistand i forbindelse med tilbageholdelse af skibe. Det fulgte således af § 31, stk. 1, 4. pkt., i lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe – som henholdsvis lov om skibes sikkerhed m.v. og efterfølgende lov om sikkerhed til søs trådte i stedet for – at dertil særligt bemyndigede tjenestemænd under skibstilsynet i forbindelse med tilbageholdelse af skibe skulle anmelde disse for stedets toldvæsen og om fornødent for politi og havemyndighed, der uopholdelig foretog de skridt, som påkrævedes for at hindre skibets afgang.
Endvidere skal § 14, stk. 5, forstås på den måde, at denne ikke som efter ordlyden alene giver hjemmel til at træffe forholdsregler til at hindre skibes afgang, der efter en almindelig læsning vedrører skibes afgang fra havne, men at bestemmelsen også hjemler muligheden for at træffe forholdsregler for tilbageholdte skibe, som allerede er i fart. Denne forståelse af stk. 5 støttes særligt på, at det følger af stk. 1, at der kan træffes afgørelse om tilbageholdelse, hvis det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen. Der kan således træffes afgørelse om tilbageholdelse af skibe i fart.
Politiet har bl.a. til opgave at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret, jf. politilovens § 2, nr. 6. Politiet er som udgangspunkt ikke forpligtet til at yde bistand til andre myndigheder, da opgaven – som politiets øvrige opgaver – er underlagt politiets prioritering af de ressourcer, som er til rådighed, ligesom det er politiet, der skønner, om betingelserne for at anvende magt er til stede, herunder om magtanvendelse i den konkrete situation vil være i overensstemmelse med de almindelige krav om nødvendighed, proportionalitet og anvendelse af mindst indgribende middel, jf. politilovens § 16. Politiet vil i medfør af politilovens § 24 a, stk. 1, nr. 6, efter omstændighederne have mulighed for at anmode om og modtage bistand fra Forsvaret.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det med henblik på at undgå tvivl herom bør præciseres i loven, at Søfartsstyrelsen kan anmode om og modtage bidrag fra politiet i forbindelse med tilbageholdelse af skibe, og at Søfartsstyrelsen kan træffe forholdsregler for tilbageholdte skibe, som er i sejlads.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på ovenstående baggrund, at det i § 14, stk. 5, i lov om sikkerhed til søs, tilføjes, at Søfartsstyrelsen kan træffe forholdsregler til at hindre et tilbageholdt skibs fortsatte sejlads, samt at Søfartsstyrelsen som en forholdsregel kan anmode om og modtage bistand fra politiet.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 5, vil præcisere, at Søfartsstyrelsen vil kunne anmode om politiets bistand i forbindelse med tilbageholdelse af skibe. Ligeledes vil den foreslåede ændring præcisere, at Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibes fortsatte sejlads. Med forslaget tilsigtes der ikke nogen indskrænkninger af Søfartsstyrelsens håndhævelsesmuligheder. Det tilsigtes således alene, at der etableres et mere klart lovgrundlag for de omhandlede aktiviteter.
For nærmere om den forslåede ordning henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Forhøjede bøder ved overtrædelser af lov om sikkerhed til søs
2.3.1. Gældende ret
Efter § 28 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som bl.a. ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, kan den som overtræder lovens §§ 9-13 eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Bestemmelsen omfatter ikke kun skibsføreren og vagthavende navigatører, men alle personer, der udfører arbejde om bord på et skib. Endvidere omfatter bestemmelsen det rederi, som er ansvarlig for skibets drift, det sikkerhedsansvarlige selskab og arbejdsgiveren.
Det fremgår videre af § 29, stk. 1, 1. pkt., at den, som foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I stk. 2, 1. pkt., i samme bestemmelse fremgår det desuden, at den skibsfører eller styrmand, der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Efter gældende ret kan overtrædelser af lov om sikkerhed til søs dermed straffes med bøde eller fængsel. I praksis er sanktionen for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs som oftest bøde. Det er forudsat i bemærkningerne jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 58 som fremsat, hvilke bødetakster der bør tages udgangspunkt i ved de enkelte typer af overtrædelser:
Rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/navigatøren/
lønmodtageren
Formelle overtrædelser
10.000 kr.
1.000 kr
Almindelige overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
24.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 24.600 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed.
Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr.
Menig: 1.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 1.000 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Grove overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
44.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid med godt sømandskab.
44.600 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør bøden dog være på mindst 75.000 kr.)
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død eller hvis unge under 18 år er kommet til skade eller er udsat for fare herfor.
(Hvis overtrædelsen ikke er begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, anvendes bødetaksten for almindelige overtrædelser, jf. LSF 176, fremsat 2. april 2014, afsnit 2.2.2.)
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
For samtlige overtrædelser gælder, at den endelige fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Det ovenfor nævnte bødeniveau vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor. Bødeangivelserne er endvidere baseret på en forudsætning om, at forholdene ikke er af en sådan grovhed, at de kan begrunde idømmelse af frihedsstraf .
Med den foreslåede bestemmelse fastholdes den hidtidige forståelse af begrebet alvorlig personskade.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bødeniveauet for overtrædelser af lov om sikkerhed til søs bør følge bødeniveauet i arbejdsmiljøloven, og at bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs ligeledes bør hæves med 50 pct., med henblik på at sikre et ensartet bødeniveau, uanset om overtrædelsen begås til lands eller til søs.
Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der hører under Beskæftigelsesministeriets ressortområde, blev senest ændret ved lov nr. 340 af 3. april 2025 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Her blev bødeniveauet ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven hævet med 50 pct. fra henholdsvis 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed.
Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til søs bør følge bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til lands, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, s. 361 ff. (forslag til lov om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. – forløberen til lov om sikkerhed til søs).
Forslaget om en forhøjelse af bødeniveauet efter lov om sikkerhed til søs bør ses i sammenhæng med arbejdsmiljøloven, idet forslaget har til formål at skabe grundlaget for et tilsvarende bødeniveau for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen. Det er således hensigten, at bødeniveauet generelt for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen – bortset fra overtrædelser af bestemmelserne om spiritussejlads – skal bedømmes lige så strengt som overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Siden 2009 har det ikke udtrykkeligt fremgået af lovforslagene om justering af bødeniveauet for overtrædelser af lov om sikkerhed til søs, at der ved overtrædelser af lov om skibes besætning og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. anvendes et tilsvarende bødeniveau.
Det præciseres derfor af ordensmæssige hensyn, at de nævnte forudsætninger for bødefastsættelsen fortsat finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelser af lov om skibes besætning og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 28 og § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres. Ændringen af bestemmelserne består i, at ændre ”som” til ”der” alene med det formål at muliggøre en justering af bemærkningerne med henblik på at hæve bødeniveauet.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.3.2 forekommer der et andet og højere bødeniveau for overtrædelser af arbejdsmiljøloven end for overtrædelser af lov om sikkerhed til søs, hvilket ikke er tilsigtet. Forslaget har derfor til formål at ensartet bødeniveauet ved ligeledes at hæve bødeniveauet for overtrædelser af lov om sikkerhed til søs med 50 pct.
Med en forhøjelse på 50 pct. vil grundbøden for almindelige materielle overtrædelser stige fra 24.600 kr. til 36.900 kr. Samtidig vil grundbøden for grove materielle overtrædelser og forvoldelse af søulykker eller forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid med godt sømandskab stige fra 44.600 kr. til 66.900 kr.
Bødeniveauet – som afhængig af sagens konkrete omstændigheder vil kunne fraviges i såvel skærpende som formildende henseende – er angivet i nedenstående skema. Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er udvist så grove forhold, at frihedsstraf kan komme på tale:
Rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/ navigatøren/lønmodtageren
Formelle overtrædelser
10.000 kr.
1.000 kr.
Almindelige materielle overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
36.900 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 36.900 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed
Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr.
Menig: 1.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 1.000 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Grove materielle overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
66.900 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 66.900 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis
overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid med godt sømandskab.
66.900 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør bøden dog være på mindst 75.000 kr.)
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 66.900 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død eller hvis unge under 18 år er kommet til skade eller er udsat for fare herfor.
(Hvis overtrædelsen ikke er begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, anvendes bødetaksten for almindelige overtrædelser, jf. LSF 176, fremsat 2. april 2014, afsnit 2.2.2.)
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Ifølge bemærkningerne jf, Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 100 som fremsat, side 42 forudsættes det, at der ved overtrædelser af lov om skibes besætning og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., som indebærer eller kan indebære fare for mennesker, skib eller miljø, anvendes et tilsvarende bødeniveau. Dette omfatter eksempelvis overtrædelser af hviletidsbestemmelserne samt anvendelse af besætningsmedlemmer uden foreskrevne uddannelser eller beviser.
Fastsættelse af straffen vil forsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Såfremt der er sket flere overtrædelser, skal der ligeledes forsat ske absolut kumulation, således at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.
2.4 Modernisering af reglerne om sejlads i narkotika- og alkoholpåvirket tilstand
2.4.1. Gældende ret
Efter § 29 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som bl.a. ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, kan den, som fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen overstiger 0,50 promille, dømmes for spiritussejlads. Bestemmelsen omfatter således ikke kun skibsføreren og vagtgående navigatører, men også alle andre personer, der udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden.
Ifølge bestemmelsens stk. 2 gælder forbuddet om spiritussejlads i stk. 1 ikke for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af forbuddet.
§ 29 a, stk. 1, finder også anvendelse på udenlandske fritidsfartøjer, idet den faste promillegrænse ligeledes gælder for disse, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand efter lovens stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk flag.
Der stilles uddannelseskrav til føreren og den eventuelle styrmand for fritidsfartøjer med en længde på 15 meter og derover, jf. § 10 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025.
Søfartsstyrelsen kan efter § 10 a i lov om skibes besætning fastsætte regler om kvalifikationskrav til fritidssejlere.
For fritidsfartøjer med en længde under 15 meter er alene speedbåde og vandscootere omfattet af uddannelseskrav, jf. speedbådsførerbekendtgørelsen og (vandscooterførerbekendtgørelsen.
De fartøjer, der er omfattet af den faste promillegrænse, er således begrænset til erhvervsfartøjer, fritidsfartøjer på 15 meter og derover, samt speedbåde og vandscootere.
Den faste promillegrænse finder endvidere ikke anvendelse, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på beskyttet ankerplads, jf. § 29 a, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs.
Af § 29 a, stk. 4, i loven følger det såkaldte førerevnekriterium, der fungerer som en opsamlingsregel for alle fartøjer. Reglen fastsætter, at man under alle omstændigheder kan straffes for spiritussejlads, hvis man fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at man er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde.
Førerevnekriteriet er den eneste regel, der regulerer sejlads i narkotikapåvirket tilstand. Der er således ikke i loven et nærmere specificeret forbud mod at føre skib eller i øvrigt at udføre arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden i narkopåvirket tilstand, således som det kendes fra færdselsloven i forhold til kørsel med motordrevet køretøj.
Overtrædelse af reglerne om spiritussejlads efter § 29 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovens § 29 c, stk. 1. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. lovens § 31, stk. 2. Ifølge bemærkningerne til lov nr. 547 af 8. juni 2006 om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven, som indførte en fast promillegrænse til søs for fritidssejlads, er det hensigten, at sanktionerne for spiritussejlads skal tilnærmes sanktionsniveauet for spirituskørsel i færdselsloven, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4097. Det gælder både i forhold til straf og frakendelse.
Spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft, straffes dog alene med bøde, jf. § 29 c, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs.
I tillæg hertil kan den, der gør sig skyldig i spiritussejlads, ved dom frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, jf. lovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt. Frakendelsen sker ubetinget, men kan under formildende omstændigheder ske betinget, jf. § 29 e, stk. 1, 2. pkt.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der af hensyn til sikkerheden til søs og til retssikkerheden er behov for sikre mulighed for at straffe personer, der sejler med høje alkoholpromiller, også i tilfælde hvor sejladsen foregår i mindre og langsommere fartøjer. Erhvervsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at spiritussejlads generelt indebærer en betydelig risiko for sikkerheden til søs, uanset fartøjets størrelse eller hastighed, og at også førere af mindre fartøjer kan udsætte både sig selv og andre brugere af vandet, herunder andre sejlende og badende, for fare.
Erhvervsministeriet finder endvidere, at de gældende regler har medført en retstilstand, hvor personer i visse tilfælde lovligt har kunnet føre fartøjer med meget høje promiller, så længe det ikke har kunne bevises, at sejladsen ikke var sket på fuldt betryggende måde efter førerevnekriteriet i loven § 29 a, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs. Erhvervsministeriet vurderer, at dette kan skabe usikkerhed om retstilstanden og medføre manglende sammenhæng mellem graden af alkoholpåvirkning og mulighederne for at pålægge strafansvar.
Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at skærpe reglerne på området med henblik på at sikre en klarere og mere konsekvent regulering af spiritussejlads. Ministeriet vurderer samtidig, at en sådan regulering vil bidrage til øget sikkerhed for øvrige brugere af vandet, herunder andre sejlende. For til stadighed at opretholde sikkerheden til søs vil det desuden være en væsentlig forudsætning for politiets håndhævelse, at der gives mulighed for at gribe ind, før der evt. måtte opstå en søulykke eller anden sejladsfejl.
Ifølge Rigspolitiet opleves udfordringer med at håndhæve de gældende regler, navnlig i forhold til de fritidsfartøjer, der ikke er omfattet af den faste promillegrænse. For de fartøjer, der alene er omfattet af førerevnekriteriet oplever Rigspolitiet, at dokumentationskravet for domfældelse ofte indebærer, at der skal dokumenteres sejladsfejl, hvilket kan kræve længere tids observation, før end fartøjet kan bringes til standsning og det kan kontrolleres, om føreren er påvirket af alkohol og/eller narkotika.
Rigspolitiet har endvidere givet udtryk for, at reglerne bør udvides til også at omfatte tilfælde, hvor føreren er påvirket af narkotika.
Erhvervsministeriet finder på baggrund af Rigspolitiets tilkendegivelser, at der er behov for at ændre reglerne i overensstemmelse hermed.
Det vurderes, at de samme hensyn, der begrunder behovet for at lovgive mod kørsel i narkotikapåvirket tilstand, gør sig gældende til søs. Derudover forudsættes, at de gældende regler fra færdselsområdet er almindeligt kendt, og derfor med fordel kan udbredes enslydende for færdslen til søs.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet foreslår, at anvendelsesområdet for den faste promillegrænse i § 29 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, udvides.
Udvidelsen vil ske ved at lade den faste promillegrænse på 0,50 gælde for samtlige fartøjer, der drives ved motor eller sejl. Fartøjer, der i forvejen er omfattet af den faste promillegrænse vil fortsat være omfattet.
Udvidelsen foreslås desuden gennemført således, at den gældende undtagelse for fartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til dets fører, vil udgå. Undtagelsen til den faste promillegrænse foreslås dermed fremover alene at gælde for de fartøjer, der føres frem ved muskelkraft, herunder bl.a. kanoer, kajakker, robåde, vandcykler og paddleboards.
For at være omfattet af undtagelsen vil det herefter være et krav, at fartøjet ikke konstateres indrettet til at blive ført ved motor eller sejl.
Det vurderes at være praktisk anvendeligt at ensrette den faste promillegrænse for sejlads med fritidsfartøjer med, hvad der gælder for kørsel med motordrevet køretøj. Desuden er der for fritidssejlads lagt vægt på, at promillegrænsen på 0,50 er almindelig kendt fra færdselsområdet, og det forudsættes derfor at være almindeligt kendt i befolkningen, hvor meget alkoholindtag, grænsen svarer til.
Det foreslås derudover, at der indføres specifikke regler for, hvornår sejlads under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer er ulovligt. Reglerne i forslagets § 2, nr. 6, svarer til de gældende regler i færdselslovens § 54, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026. Der indføres således en såkaldt nulgrænse for sejlads med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Nulgrænsen indebærer, at det er strafbart at sejle eller forsøge at sejle et fartøj for personer, hvis blod indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Nulgrænsen gælder ikke for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. Forbuddet vil også omfatte hash.
De foreslåede ændringer vil ikke påvirke de gældende regler om uddannelseskrav til føreren eller styrmanden af visse fritidsfartøjer, herunder sejlbåde over 15 meter samt speedbåde og vandscootere.
2.5. Ændringer til forberedelse af 2010 HNS-konventionens ikrafttræden
2.5.1. Gældende ret
§ 223 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, indeholder regler om betaling til den internationale HNS-fond, der er etableret ved 2010 HNS-konventionen, og den deraf følgende indberetningspligt til fonden af modtaget HNS med skib ad søvejen. HNS-fonden skal udbetale erstatning for oprydningsudgifter, skader og økonomiske tab i tilfælde af en større hændelse med et skib, der transporterer farlige og forurenende stoffer. Reglerne er sat ind i kapitel 11 i loven.
Med 2010 HNS-konventionen forstås ifølge § 212, stk. 6, 1. pkt., i søloven, den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenede stoffer (Hazardous and Noxious Substances), som ændret ved protokollen af 2010 (herefter 2010 HNS-konventionen).
Ved HNS-fonden forstås ifølge § 212, stk. 6, 2. pkt., i søloven, Den Internationale Fond for Farlige og Forurenende Stoffer oprettet i medfør af 2010 HNS-konventionen.
Hvad der udgør HNS-stoffer er nærmere afgrænset i § 212, stk. 1, i søloven. Det omfatter bl.a. skadelige og farlige flydende stoffer, der transporteres i bulk, farlige og forurenende stoffer, materialer og genstande i emballeret form og flydende naturgas.
Efter § 223, stk. 1, 1. pkt., i søloven, skal den, som modtager mere end 20.000 t HNS-stoffer transporteret i bulk i skib som last pr. år, betale bidrag til HNS-fonden efter reglerne i 2010 HNS-konventionens artikel 16-20.
Efter § 223, stk. 1, 2. pkt., i søloven skal bidrag for flydende naturgas af lette kulbrinter med metan som hovedbestanddel (Liquified Natural Gas, LNG) dog betales af modtageren, medmindre det er aftalt, og den relevante myndighed er orienteret om, at den, der umiddelbart inden losningen havde adkomst til stoffet, er bidragspligtig uanset mængden af LNG. Efter § 223, stk. 1, 3. pkt., skal modtageren betale disse bidrag, hvis adkomsthaveren ikke betaler bidragene helt eller delvis.
Efter § 223, stk. 2, anses som modtager den, som fysisk modtager bidragspligtigt gods i danske havne eller terminaler. Sker modtagelsen på vegne af en fuldmagtsgiver underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtager i stedet, såfremt den fysiske modtager oplyser fuldmagtsgiverens identitet over for HNS-fonden.
Efter § 223, stk. 4, er modtagere her i landet pligtige at give oplysninger om det modtagne kvantum. Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen eller dem, der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder.
Efter § 223, stk. 6, kan erhvervs- og konkurrencekraftsministeren fastsætte nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt.
Bemyndigelsen i § 223, stk. 6, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2014 om oplysningspligt for modtagere af HNS-stoffer transporteret i bulk i skib. Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen skal den, som i danske havne, olieterminaler eller andre anløbssteder modtager HNS-stoffer transporteret i bulk i skib, inden den 15. marts hvert år give oplysninger om navn og adresse samt det modtagne kvantum i det forudgående år til Søfartsstyrelsen. Dette gælder også, når HNS-stofferne modtages i toldfrie områder. Manglende overholdelse af oplysningspligten kan straffes med bøde i medfør af § 3 i bekendtgørelsen.
De oplyste modtagne mængder skal rapporteres videre til HNS-fonden inden 31. maj hvert år. Efter artikel 21, stk. 1, i 2010 HNS-konventionen skal hver medlemsstat endvidere sikre, at alle bidragspligtige personer eller selskaber til fonden fremgår af en liste hos HNS-fondens direktør. Søfartsstyrelsen varetager begge rapporteringer.
Det fremgår af § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen, at modtagere af HNS-stoffer ikke er forpligtede til at betale bidrag til HNS-fonden, før 2010 HNS-konventionen træder i kraft med virkning for Danmark.
Det fremgår af § 514 b, stk. 1, i søloven som ændret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, men hvor ændringen endnu ikke er sat i kraft, at en HNS-modtager, der er omfattet af § 223 i søloven, som undlader at opfylde sin oplysningspligt efter § 223, stk. 4, eller ikke opfylder den rettidigt, også vil kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringen af § 514 b, stk. 1, at de skærpede strafbestemmelser i § 514 b også skal gælde for modtagere af HNS-stoffer for at sikre, at importører af HNS-stoffer også opfylder deres oplysningsforpligtelse. Der henvises til Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 44 som fremsat, side 2307.
Det fremgår af § 503, stk. 1, som indsat ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, men som endnu ikke sat i kraft, at krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228 i søloven, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden, forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6.
Det fremgår af § 503, stk. 2, som heller ikke er sat i kraft endnu, at krav ikke i noget tilfælde kan rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den første af disse hændelser.
§§ 212, 223 og 503 i søloven og bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2014, er en implementering af artiklerne 1, 16-20, og 37 i 2010 HNS-konventionen.
Ikraftsættelsen af § 503, og ændringen af § 514 b, stk. 1, afventer 2010 HNS-konventionens ikrafttræden.
2.5.2. 2010 HNS-konventionen
Det følger af 2010 HNS-konventionens artikel 46, stk. 1, litra a, at konventionen træder i kraft 18 måneder efter, at mindst 12 lande, herunder mindst 4 lande med ikke mindre end 2 mio. bruttotonnageenheder, har givet deres samtykke til at lade sig binde af konventionen. Endvidere skal Generalsekretæren for FN’s Søfartsorganisation efter artikel 46, stk. 1, litra b, have modtaget rapporteringer fra disse medlemsstater, der viser, at modtagere af HNS i disse medlemsstater tilsammen har modtaget mindst 40 millioner bidragspligtig HNS i det foregående kalenderår.
Den 14. april 2026 tiltrådte Holland, Belgien, Tyskland og Sverige 2010 HNS-konventionen. Disse 4 staters tiltrædelse - tilsammen med de eksisterende 8 medlemsstater Danmark, Canada, Norge, Frankrig, Tyrkiet, Slovakiet, Estland og Sydafrika – betyder, at betingelsen i konventionens artikel 46, stk. 1, litra a, er opfyldt m.h.t. at 12 lande, herunder mindst 4 lande med ikke mindre end 2 mio. bruttotonnageenheder, skal have givet deres samtykke til at lade sig binde af konventionen. Betingelsen i konventionens artikel 46, stk. 1, litra b, om en modtaget mængde bidragspligtig HNS på mindst 40 millioner i det foregående kalenderår i de 12 medlemsstater tilsammen blev bekræftet opfyldt i maj 2026. Begge betingelser for, at konventionen kan træde i kraft 18 måneder senere, er således opfyldt. Dette vil ske 29. november 2027.
2010 HNS-konventionens ikrafttræden den 29. november 2027 betyder, at de resterende bestemmelser i sølovens kapitel 11, der implementerer 2010 HNS-konventionen, skal sættes i kraft på samme tidspunkt som konventionens ikrafttræden.
For så vidt angår det gældende HNS-modtagerbegreb giver 2010 HNS-konventionen mulighed for at vælge mellem to forskellige måder at afgrænse modtager på.
Efter artikel 1, stk. 4, litra a, i konventionen er modtageren den fysiske modtager af HNS i havne og terminaler, medmindre den fysiske modtager har oplyst, at vedkommende handler på vegne af en fuldmagtsgiver – i så fald er fuldmagtsgiveren modtager.
Efter artikel 1, stk. 4, litra b, i konventionen kan medlemsstaterne fastsætte egne nationale regler for, hvem der er modtager af HNS i havne og terminaler, hvis disse regler kan sikre, at den totale mængde HNS, der indberettes efter disse regler, i det væsentlige er den samme som den mængde HNS, der vil blive indberettet under den første mulighed.
Af artikel 21 bis i 2010 HNS-konventionen følger, at de økonomiske konsekvenser for Danmark af importørernes manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan blive meget omfattende. Det følger således af 2010 HNS-konventionens artikel 21 bis, stk. 2, at en stat, der ikke opfylder rapporteringsforpligtelsen i artikel 21, stk. 2, i 2010 HNS-konventionen om årligt modtaget HNS, eller som undlader at oplyse om, at der ikke er modtaget HNS i mængder, der udløser bidragspligt til HNS-fonden, efter artikel 21, stk. 4, kan afskæres fra at få erstatning.
Der udbetales således ikke erstatning for omkostninger til bekæmpelse af en HNS-forurening fra et skib og for skader som følge heraf på statens område, før staten har godtgjort, at den har opfyldt sine rapporteringsforpligtelser i alle forudgående år før den forurening, som der søges erstatning for. En midlertidig suspension fra erstatningsberettigelse bliver gjort permanent, hvis en stat ikke senest et år efter, at den er blevet gjort opmærksom på den manglende opfyldelse, opfylder rapporteringskravene.
En afskæring fra modtagelse af erstatning fra HNS-fonden vil ikke alene påvirke offentlige myndigheders muligheder for at få erstatning for f.eks. forureningsbekæmpelse, men også alle andre skadelidte på statens territorium, typisk havne, fiskere, og turismeindustri, muligheder for at få erstatning for de økonomiske tab, der er en direkte følge af forureningen. I den værst tænkelige situation, hvor der er indtruffet en meget omfattende HNS-forurening, og Danmark har udestående rapporteringer, risikerer Danmark og den danske befolkning således at miste muligheden for at få erstatning på op til HNS-fondens erstatningsmaksimum på 2,2 mia. kr.
Efter artikel 21 bis, stk. 5, i 2010 HNS-konventionen, er kun erstatning for personskade og dødsfald vil undtaget denne afskæring.
Efter artikel 37, stk. 4, i 2010 HNS-konventionen løber den 10-årige absolutte forældelsesfrist for så vidt angår krav på erstatning, der følger af en række hændelser, der har samme oprindelse, fra datoen for den sidste af sådanne hændelser.
2.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der bør foretages enkelte ændringer i sølovens kapitel 11 til forberedelse af en smidig ikrafttræden af 2010 HNS-konventionen. Det drejer for det første om en ændring af HNS-modtagerbegrebet i § 223, stk. 2, i søloven. Endvidere bør § 514 b i søloven, ændres således, at de skærpede strafbestemmelser i § 514 b også gælder for modtagere af HNS-stoffers manglende indberetning af modtaget HNS. Endelig er der behov for at rette en fejl i forældelsesreglerne vedr. krav på erstatning fra HNS-fonden i § 503, stk. 2, 2. pkt., i søloven, der endnu ikke er sat i kraft.
For så vidt angår modtagerbegrebet, er det Erhvervsministeriets vurdering, at den valgte ordning i § 223, stk. 2, i søloven, hvor modtagerbegrebet følger afgrænsningen af modtagere i artikel 1, stk. 4, litra a, i 2010 HNS-konventionen, gør indberetning af HNS unødvendigt kompleks og administrativt tung for både medlemsstat og virksomheder. Medlemsstaten skal registrere både fysiske modtagere og deres fuldmagtsgivere. Medlemsstat, fysiske modtagere og deres fuldmagtsgivere skal kontinuerligt validere disse registreringer. Er fuldmagtsgiver baseret i en stat, der ikke er medlemsstat til HNS-konventionen, vil den fysiske modtager endvidere under alle omstændigheder være forpligtet til at indberette modtaget HNS, selvom fuldmagtsgiverens identitet er kendt.
Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for en simplificering af afgrænsningen af modtagerbegrebet. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Danmark fremover i stedet bør anvende muligheden i artikel 1, stk. 4, litra b, i 2010 HNS-konventionen og fastsætte nationale regler, hvorefter HNS-modtagerbegrebet er afgrænset til kun at være den fysiske modtager af HNS.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at afgrænsningen af modtagerbegrebet til kun at være den fysiske modtager af HNS vil medføre, at Danmark vil foretage indberetning af samme mængde modtaget HNS som efter den hidtidige ordning.
Det bemærkes, at ordningen med kun at pålægge den fysisk modtager af HNS’ indberetningspligt har været anvendt i Danmark siden 2015 i forbindelse med opfyldelsen af Danmarks årlige pligt, som følge af Danmarks tiltrædelse af konventionen, til at indsamle oplysninger om modtaget HNS til Danmark det foregående kalenderår og rapportere dette til FN’s Søfartsorganisation, jf. bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2014, som nævnt ovenfor. Dette har været velfungerende.
Det bemærkes endvidere, at ordningen vil følge den ordning, der anvendes under Den Internationale Erstatningsfond (1992) i medfør af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1992 (1992-Fondskonventionen). I henhold til denne konvention er kun den fysiske modtager af olie bidragspligtig og indberetningspligtig, og dette system har fungeret enkelt og smidigt i over 30 år. 2010 HNS-konventionen er i høj grad inspireret af 1992-Fondskonventionen.
For så vidt angår straffebestemmelsen i § 514 b, stk. 1, i søloven, er det Erhvervsministeriets vurdering, at det må bero på en fejl, at der ved ændringerne i ordlyden af § 223 i søloven ved lov nr. 618 af 12. juni 2013, og lov nr. 724 af 25. juni 2014, ikke samtidig blev foretaget ændringer i de henvisninger der er i § 514 b til § 223.
Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at § 514 b bør ændres, så der er mulighed for at fastsætte straf i form af bøde eller fængsel i indtil 2 år, hvis en HNS-modtager forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylde sin oplysningspligt. Endvidere bør erhvervs- og konkurrencekraftministeren som tvangsmiddel kunne pålægge den pågældende daglige eller ugentlige bøder, med henblik på at sikre, at oplysningspligten overholdes.
Dette skyldes de alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark ved manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten i § 223, stk. 4, og regler udstedt efter § 223, stk. 6. Der henvises til beskrivelsen heraf i pkt. 2.5.2. ovenfor om 2010 HNS-konventionen.
For så vidt angår forældelsesreglerne i § 503, stk. 2, 2. pkt., i søloven, har Erhvervsministeriet konstateret, at ordlyden i bestemmelsen ikke stemmer overens med ordlyden i artikel 37, stk. 4, i 2010 HNS-konventionen, som bestemmelsen skal gennemføre, hvorefter den 10-årige absolutte forældelsesfrist for så vidt angår krav på erstatning, der følger af en række hændelser, der har samme oprindelse, skal løbe fra datoen for den sidste af sådanne hændelser.
2.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, for det første, at § 223, stk. 2, 2. pkt., i søloven ophæves.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det kun vil være den fysiske modtager af HNS, der pålægges bidragspligten til HNS-fonden og på baggrund af denne den årlige indberetningspligt af modtaget HNS til HNS-fonden.
Afgræsningen vil medføre, at ingen fysisk modtager tvinges til at aflevere fortrolig information om deres forretningsrelationer med deres fuldmagtsgivere.
Afgrænsningen af modtagerbegrebet til at kun at være den fysiske modtager af HNS vil til gengæld betyde, at det alene er de fysiske modtagere af HNS, der skal betale bidrag til HNS-fonden. Fuldmagtsgiver vil ikke længere være kendt og få faktura tilsendt af HNS-fonden på bidrag til fonden. En fysisk modtager, der modtager HNS på vegne af en fuldmagtsgiver, vil ved en kontraktlig aftale med fuldmagtsgiveren kunne sikre dækning for de bidrag til HNS-fonden, som den fysiske modtager bliver opkrævet på baggrund af den modtagne HNS.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at den ændrede, endnu ikke ikraftsatte, § 514 b, stk. 1, rettes i overensstemmelse med ændringerne i ordlyden af § 223 i søloven ved lov nr. 618 af 12. juni 2013, og lov nr. 724 af 25. juni 2014.
Det foreslås endvidere, at § 514 b, stk. 3, ændres således, at der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel i indtil 2 år, hvis en HNS-modtager forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at overholde sin oplysningspligt om modtaget HNS.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og konkurrencekraftministeren som tvangsmiddel skal kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis en HNS-modtager undlader rettidigt at opfylde sin oplysningspligt om modtaget HNS.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de skærpede strafferegler i § 514 b vil gælde fuldt for modtagere af bidragspligtige HNS-stoffer med henblik på at sikre, at importører af HNS-stoffer også opfylder deres oplysningsforpligtelser.
Ikraftsættelsen af ovennævnte ændringer af § 514 b vil skulle afvente HNS-konventionens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 4-6, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endelig, at § 503, stk. 2, 2. pkt., der endnu ikke er sat i kraft, affattes på ny, således at forvoldes HNS-skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den sidste af disse hændelser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skadelidte får den retsstilling, som 2010 HNS-konventionen indeholder for skadelidte i de tilfælde, hvor skadelidtes erstatningskrav skyldes en skade forvoldt eller udgifter ved en række hændelser, der har samme oprindelse.
Ved skade menes f.eks. skader på andre skibe i en havn, hvor en der opstår en HNS-brand på et skib med HNS-last. Med udgifter menes f.eks. en myndigheds udgifter til bekæmpelsesforanstaltninger for at beskytte sårbar natur fra et HNS-spild. Ved en række hændelser, der har samme oprindelse, menes f.eks. en brand i en HNS-last på et skib i en havn, der først skader nærliggende skibe, hvorefter branden på skibet medfører, at skibet synker og forårsager et yderligere HNS-spild, der flyder fra skibet ud i havnen og videre ud på de nærliggende kyster.
Den 10-årige forældelsesfrist, der er den absolutte forældelsesfrist, vil i det tilfælde først regnes fra den sidste af disse hændelser i de tilfælde, hvor en skadelidt først har kunnet anlægge sag efter 3 års fristen for sagsanlæg, fordi skadelidte først da er blevet bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne.
At skadelidte er blevet bekendt med skaderne eller udgifterne betyder, at skadelidte f.eks. har konstateret en skade, nødvendige udgifter til reparation eller tabt arbejdsfortjeneste som følge af den skade som HNS-hændelsen har forårsaget. At skadelidte med rimelighed burde have været bekendt med skaderne eller udgifterne betyder, at skadelidte ved almindelig rettidig omhu, som følge af nyheder om HNS-hændelsen, dens placering og virkninger på f.eks. havne og kyster i nærområdet, må kunne forventes at have undersøgt om det også havde medført skader på skadelidtes ejendom med behov for reparationer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.6. Implementering af ændringer til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs
2.6.1. Gældende ret
Lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF.
Loven fastlægger rammerne for, hvordan maritime ulykker og hændelser til søs skal undersøges med henblik på at forbedre sikkerheden til søs. Loven har et forebyggende sigte og bygger på et grundlæggende princip om, at undersøgelserne ikke skal anvendes til at placere skyld eller ansvar, men derimod til at identificere årsagerne til ulykkerne. Denne tilgang skal fremme åbenhed og sikre, at relevante aktører bidrager med oplysninger uden frygt for retslige konsekvenser.
Undersøgelserne varetages efter lovens § 1 af Den Maritime Havarikommission, som er en uafhængig myndighed. Havarikommissionen har pligt til at undersøge meget alvorlige ulykker til søs. Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at havarikommissionen undersøger meget alvorlige ulykker til søs, som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, eller hvortil der i øvrigt er knyttet væsentlige danske interesser. Eksempler på sådanne væsentlige interesser kan være forlis, der involverer et passagerskib, der sejler i rutefart mellem danske havne eller fra en dansk havn, eller forlis, hvor et betydeligt antal danske passagerer omkommer eller lider meget alvorlig skade. Undersøgelserne forudsættes at ske i samarbejde med andre lande, der måtte have væsentlige interesser i en sådan ulykke.
Det fremgår af stk. 2 i samme bestemmelse, at havarikommissionen kan beslutte ikke at foretage undersøgelse af meget alvorlige ulykker på fiskerskibe med en længde på under 15 meter. Med lovens § 2, stk. 2, videreføres den tidligere praksis, hvorefter opklaringsenheden selv traf afgørelse om, hvorvidt sådanne ulykker skal undersøges. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 11.
Loven giver havarikommissionen vidtgående beføjelser til at indsamle oplysninger, herunder adgang til skibe, vrag og relevante dokumenter samt tekniske data. Samtidig pålægges rederier, skibsførere og andre involverede parter en pligt til at sikre og udlevere relevante oplysninger, så bevismateriale ikke går tabt. For at understøtte tilliden til systemet indeholder loven også regler om fortrolighed, der beskytter blandt andet vidneforklaringer og personfølsomme oplysninger mod at blive anvendt til andre formål.
Endelig afspejler loven den internationale karakter af søfarten ved at åbne for samarbejde med andre stater om undersøgelser og ved at implementere internationale og EU-retlige standarder. Resultatet af en undersøgelse er typisk en offentlig rapport med sikkerhedsanbefalinger, der har til formål at forebygge fremtidige ulykker og styrke den maritime sikkerhed.
2.6.2 Direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren
Direktivændringerne udvider især direktivets anvendelsesområde, således at det fremover også dækker fiskeskibe under 15 meter. Direktivet medfører desuden, at medlemsstaternes undersøgelsesmyndigheder kan beslutte, om der skal foretages undersøgelse af meget alvorlige ulykker på fiskeskibe under 15 meter.
Direktivets nye bestemmelse om, at en ulykke eller hændelse til søs, både meget alvorlige ulykker og andre ulykker eller hændelser, der finder sted, når et skib er fortøjet eller i havn, og som involverer landarbejdere eller havnearbejdere, skal eller kan undersøges af havarikommissionen, hvis ulykken eller hændelsen indtraf »direkte i forbindelse med et skibs drift«, er allerede omfattet af ordlyden i lovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, da loven finder anvendelse på dansk søterritorium uanset om skibet er i havn eller fortøjet. Det er derfor en del af gældende ret.
Med direktivændringen skelnes der heller ikke længere mellem ”alvorlige ulykker til søs” og ”meget alvorlige ulykker til søs”. Der skelnes herefter kun mellem ”meget alvorlige ulykker til søs” og ”andre ulykker og hændelser til søs”.
Der foreslås i den forbindelse en række ændringer heraf i lovens § 3, således at der ikke længere henvises til alvorlige ulykker til søs. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 4, nr. 4 og 6, og bemærkningerne hertil, hvor der skelnes mellem meget alvorlige ulykker og alle andre ulykker.
Derudover vedrører direktivet også andre justeringer og præciseringer i f.eks. direktivets definitionsbestemmelse og direktivets fortrolighedsbestemmelse.
2.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3017 af 27. november 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011.
Der er behov for at justere lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs med henblik på at implementere direktivændringerne.
2.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovens § 2, stk. 2, præciseres i overensstemmelse med direktivets ændringer. Havarikommissionen vil med den foreslåede ordning fortsat have muligheden for at beslutte, om der skal foretages en undersøgelse af en ulykke på et fiskeskib under 15 meter. Havarikommissionen skal imidlertid altid foretage en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en undersøgelse.
Endvidere foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 2, som fastslår, at beslutningen om ikke at foretage undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib under 15 meter skal begrundes.
For nærmere om undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib under 15 meter, henvises til lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i den forbindelse at henvise til, at der i loven benyttes de definitioner, som er vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren. Det foreslås ligeledes at indsætte 5 nye numre i lovens § 5, stk. 2, som omhandler oplysninger, som havarikommissionen og dens medarbejdere samt personer og virksomheder, som bistår havarikommissionen, ikke må stille til rådighed for andre formål end undersøgelsesarbejde.
Derudover foreslås indført en ny bestemmelse i § 5 om, at registreringer fra VDR-udstyr indsamlet som led i undersøgelsen ikke må stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end undersøgelsen eller skibssikkerhed, medmindre sådanne registreringer er anonymiserede eller videregives under anvendelse af sikre procedurer. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
Ved at ændre »VDR-sort-bokse« til: »VDR-udstyr« i lovens § 8 udvides typen af udstyr, der kan indhentes oplysninger fra. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 4, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for myndighederne på Justitsministeriets område som følge af en forventet stigning i tilgangen af sager til straffesagskæden. Merudgifterne forbundet hermed afholdes inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer. Den betydelige og stigende udvikling inden for maritime ubemandede fartøjer indebærer dog en vis usikkerhed med hensyn til de fremtidige økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder i hvilket omfang udviklingen kan medføre behov for yderligere administrative eller tilsynsmæssige ressourcer.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget om maritimt ubemandede fartøjer har f.eks. til hensigt at tilvejebringe en enkel og klar lovgivning, som gør det lettere for virksomheder at følge reglerne inden for området, og som skaber grundlaget for en ensartet administration af reglerne på tværs af området. Forslaget følger dermed princip 1 om enkle og klare regler.
Ændringerne af søloven mht. bl.a. HNS-modtagerbegrebet understøtter tillige princippet om enkel og klar lovgivning, idet afgrænsningen af, hvem, der er modtager af HNS ad søvejen og dermed er indberetningspligtig og bidragspligtig til HNS-Fonden, bliver forenklet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Den betydelige og stigende udvikling inden for maritime ubemandede fartøjer indebærer dog en vis usikkerhed med hensyn til de nærmere økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder som følge af den kommende materielle regulering for maritime ubemandede fartøjer. De konkrete konsekvenser vil blive nærmere klarlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den materielle regulering for maritime ubemandede fartøjer og vil ske i tæt dialog med erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Med forslaget gennemføres ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF.
Det nye er bl.a., at undersøgelsesmyndighederne i medlemsstaterne også kan undersøge fiskeskibe under 15 meter. En sådan mulighed fremgår allerede af den danske lovgivning. Derudover foretages mindre justeringer i direktivet – nogle relateret til ændringen for fiskeskibe under 15 meter.
Ændringerne medfører ikke væsentlige ændringer i den danske lovgivning og medfører derfor heller ikke ændringer i den måde, som Den Maritime Havarikommission udfører deres undersøgelser på.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2026 til den 25. september 2026 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Arbejdstilsynet, Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig), Beredskabsstyrelsen, BlueTech Center, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), Copenhagen Global, CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danish Maritime Pilots, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sømændene, 3F – transportgruppen, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (via Rigsombudsmanden), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, Ministerier for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Saildrone, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sensemaker, SIMAC, Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Stormborn, Sølovsudvalget, Sø- og Handelsretten, By-, Land- og Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Xailguard og Ørsted.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for myndighederne på Justitsministeriets område som følge af en forventet stigning i tilgangen af sager til straffesagskæden. Merudgifterne forbundet hermed afholdes inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Klimamæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Med forslaget gennemføres ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransport-sektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF.
Det nye er bl.a., at undersøgelsesmyndighederne i medlemsstaterne nu også kan undersøge fiskeskibe under 15 meter. En sådan mulighed fremgår allerede af den danske lovgivning. Derudover foretages mindre justeringer i direktivet – nogle relateret til ændringen for fiskeskibe under 15 meter.
Ændringerne medfører ikke væsentlige ændringer i den danske lovgivning og medfører derfor heller ikke ændringer i den måde, som Den Maritime Havarikommission udfører deres undersøgelser på.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om skibes besætning forudsætter, at der er tale om skibe med besætning eller andet mandskab om bord, jf. lovens § 3. Krav til bemanding i form af operatører i maritime ubemandede fartøjer er derfor ikke reguleret i gældende ret.
Det foreslås, at der i kapitel 2 i lov om skibes besætning efter § 8 som ny § 8 a indsættes en bestemmelse.
Det foreslås i § 8 a, at erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for kategorier af personer, som udfører arbejde af betydning for et maritimt ubemandet fartøjs drift uden at være om bord.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre et ensartet minimumsniveau for kompetencer blandt operatører af maritime ubemandede fartøjer og dermed bidrage til et højt sikkerhedsniveau på tværs af sektoren.
Det forventes, at der inden for rammerne af bemyndigelsen vil kunne fastsættes nærmere regler om antallet af operatører, der skal være tilknyttet et maritimt ubemandet fartøj. Fastsættelsen vil ske under hensyntagen til en række centrale forhold, herunder fartøjets type, størrelse og indretning, dets tekniske udstyr og grad af autonomi, samt fartøjets konkrete anvendelse og geografiske fartsområde. Det skal bl.a. sikres, at der til enhver tid er tilstrækkelige ressourcer til at varetage alle funktioner af betydning for en sikker og forsvarlig drift af fartøjet, håndtere afvigelser fra den planlagte operation og gribe ind, hvis der opstår situationer, der kan påvirke sikkerheden.
Herudover forventes det, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om operatørernes uddannelses, kvalifikationer og beviser. Kravene skal sikre, at operatørerne har de nødvendige faglige og praktiske forudsætninger for at varetage de opgaver, der er forbundet med fartøjets drift. Kravene vil kunne differentieres forskellige typer af operationer og teknologiske kompleksitetsniveauer, således at kravene står i et passende forhold til de opgaver og det ansvar, der påhviler den enkelte operatør.
Fastsættelsen af kravene vil tage udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Søfartsstyrelsens hidtidige sagsbehandling af maritime ubemandede fartøjer, samt eventuelle EU-retlige eller internationale regler eller udtalelser, herunder fra den Internationale Maritime Organisation (IMO).
Begrebet ”operatører af maritime ubemandede fartøjer” vil i denne sammenhæng omfatte alle personer, der fra land eller fra en anden platform styrer, overvåger eller på anden måde indgår i driften af fartøjet. Begrebet anvendes i bred forstand for at afspejle, at operatørens rolle kan variere afhængigt af fartøjets grad af autonomi fra direkte fjernstyring til mere overvågende og indgribende funktioner. Det dækker således alle opgaver, der er nødvendige for at opretholde og sikre en sikker og forsvarlig drift af fartøjet.
Ved et maritimt ubemandet fartøj skal forstås ethvert maritimt fartøj, der opereres eller kan opereres uden en besætning om bord, enten ved fjernstyring eller ved helt eller delvist autonom drift.
For nærmere om Erhvervsministeriets overvejelser henvises der til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende fodnote til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater.
Begge disse direktiver er efterfølgende blevet ændret. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3099 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3100 af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater.
Der er alene tale om en lovteknisk opdatering af henvisningerne til EU-retten for at opfylde Danmarks EU-retlige oplysningspligt. Den foreslåede ændring af fodnoten medfører ikke ændringer i gældende ret.
Til nr. 2
Lov om sikkerhed til søs fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljø og sikkerheds- og sundhedsforhold til søs. Loven omfatter derfor såvel skibes bygning og udstyr som det menneskelige element både om bord på skibe og i de tilknyttede landbaserede funktioner.
Lov om sikkerhed til søs indeholder imidlertid ikke regler om bygning, udstyr, drift, levering og markedsføring af maritime ubemandede fartøjer og deres fjernkontrolstyringssystemer. Området er således ikke særskilt reguleret i dag.
Det foreslås, at der i kapitel 2 i lov om sikkerhed til søs efter § 5 som ny § 5 a indsættes en bestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers bygning, udstyr, drift og fjernkontrolstyringssystemer og driften heraf.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre et ensartet og højt sikkerhedsniveau på tværs af sektoren. Kravene vil kunne tilpasses forskellige typer, størrelser, kapacitet, hastighed og teknologiske kompleksitet, herunder grad af autonomi.
Der vil være elementer af den eksisterende regulering, der vil kunne anvendes til at regulere maritime ubemandede fartøjer for netop at sikre det høje sikkerhedsniveau, som er branchekendetegnede. Det forventes således, at centrale dele af reguleringen såsom søvejsreglerne, vagthold i skibe, og andre centrale bestemmelser i loven tillige vil finde anvendelse for maritime ubemandede fartøjer. Dette er under særlig hensyntagen til, at der ikke er nogen intention om, at der i forbindelse med den foreslåede bestemmelse utilsigtet skabes særskilte ordninger i søfartslovgivningen, da maritime ubemandede fartøjer f.eks. interagerer med de mere traditionelle og bemandet fartøjer. Tilsvarende er der centrale pligter for skibe, som tillige vil finde anvendelse på maritime ubemandede fartøjer. I forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler for maritime ubemandede fartøjer, vil der således blive foretaget en vurdering af, hvor det søsikkerhedsmæssigt giver mening at tage afsæt i den eksisterende regulering for traditionelle fartøjer, og hvor der bør fastsættes nye krav til maritime ubemandede fartøjer, så reglerne ikke utilsigtet begrænser den teknologiske udvikling, men skaber et sammenspil med den eksisterende regulering, og der fastholdes et højt søsikkerhedsniveau.
Fastsættelsen af kravene forventes at ville tage udgangspunkt i Søfartsstyrelsens erfaringer fra sagsbehandling af maritime ubemandede fartøjer, samt eventuelle EU-retlige eller internationale regler eller udtalelser, herunder fra den Internationale Maritime Organisation (IMO), og i tæt samarbejde med erhvervets parter.
Det foreslås videre i stk. 2, at erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers levering og markedsføring.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne omfatte krav til producenter, importører og leverandører i forbindelse med, at fartøjerne gøres tilgængelige på markedet. Formålet er at sikre, at fartøjer, der leveres eller markedsføres med henblik på anvendelse til søs, opfylder de fastsatte krav, og at der gælder ensartede betingelser for aktørerne på markedet. Herved skabes der grundlag for at regulere fartøjernes adgang til markedet uafhængigt af de krav, der gælder for deres konkrete drift og anvendelse.
For nærmere om Erhvervsministeriets overvejelser henvises der til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 14, stk. 5, 1. pkt., i lov om sikkerhed til søs, at Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang, når et skib er blevet tilbageholdt efter bestemmelsens stk. 1 eller 2.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 5, 1. pkt., efter »skibets afgang« indsættes »eller dets fortsatte sejlads, herunder ved at anmode om og modtage politiets bistand hertil«.
Herved vil det blive præciseret, at Søfartsstyrelsen som en forholdsregel kan anmode om og modtage bistand fra politiet, ligesom det vil blive tydeliggjort, at muligheden for at træffe forholdsregler over for tilbageholdte skibe også omfatter skibe, som er i fart på tilbageholdelsestidspunktet.
Efter bestemmelsen vil Søfartsstyrelsen eksempelvis kunne anmode om politiets bistand i tilfælde, hvor et skib i fart tilbageholdes i medfør af § 14, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, som følge af manglende foreskrevne certifikater, men ikke efterkommer afgørelsen herom. Politiet vil således kunne bistå Søfartsstyrelsen – eventuelt med bidrag fra Forsvaret – med at sikre, at tilbageholdelsen gennemtvinges.
Til nr. 4
Ifølge den gældende § 28 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som bl.a. ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, kan den, som overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Det foreslås at ændre i § 28, hvorefter ”som” ændres til ”der”.
Formålet med ændring af bestemmelsen er alene at åbne op for bemærkningerne, således at bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs kan forhøjes, således at bødeniveauet i arbejdsmiljøloven følges.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs begået af rederiet, det sikkerhedsansvarlige selskab eller arbejdsgiveren. Bødeniveauet forhøjes således fra henholdsvis 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. afhængigt af overtrædelsens grovhed. Anvendelsesområdet for en bøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser, hvor bøden i dag udgør 24.600 kr. Udgangspunktet for overtrædelser af søfartslovgivningen er, at disse har karakter af såkaldt almindelige overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der hverken er af grovere karakter, eller som kan siges blot at være formelle. De såkaldt almindelige overtrædelser udgøres bl.a. af arbejdsulykker, bemanding i strid med besætningsfastsættelsen eller sejlads uden lovpligtige certifikater.
Anvendelsesområdet for en bøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der indebærer åbenlys fare. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor bøden i dag udgør 44.600 kr.
Det forudsættes således, at forholdet ikke er af en sådan grovhed, at det kan begrunde idømmelse af frihedsstraf. Det er tilsigtet, at der fortsat skal ske absolut kumulation, således at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 5
Ifølge den gældende § 29, stk. 1, 1. pkt., i lov om sikkerhed til søs, kan den, som foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fremgår det desuden, at den skibsfører eller styrmand, der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Det foreslås i § 29, stk. 1, 1. pkt., at ændre ”som” til ”der”.
Formålet med ændring af bestemmelsen er alene at åbne op for bemærkningerne, således at bødeniveauet for forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid med godt sømandskab kan forhøjes, således at det følger bødeniveauet i arbejdsmiljøloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bødeniveauet for forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid med godt sømandskab forhøjes fra 44.600 kr. til 66.900 kr.
Det forudsætter således, at forholdets grovhed ikke er af en sådan karakter, at det kan begrunde idømmelse af frihedsstraf. Det indebærer, at der fortsat skal ske absolut kumulation, således at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 6
Efter § 29 a, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, gælder forbuddet i bestemmelsens stk. 1 mod spiritussejlads ikke for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af forbuddet.
Ifølge § 29 a, stk. 1, straffes den, som fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen overstiger 0,50 promille, for spiritussejlads.
Efter lovens § 29 a, stk. 5, gælder promillegrænsen på 0,50 også for et udenlandsk fritidsfartøj, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav, hvis det pågældende fartøj havde ført dansk flag. I disse tilfælde er det fartøjets kategorisering efter dansk lovgivning, der er afgørende for, om fartøjet omfattes af promillegrænsen på 0,50. Herved sikres det, at det er muligt at strafforfølge førere af eksempelvis tyske fartøjer, som anvendes i Danmark.
Det foreslås, at § 29 a, stk. 2, affattes, således: stk. 1 ikke finder anvendelse for muskeldrevne fritidsfartøjer i form af robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft.
Det vil indebære, at undtagelsen til den faste promillegrænse fremover alene vil gælde for de fartøjer, der føres frem ved muskelkraft, herunder kanoer, kajakker, robåde, vandcykler og stand up paddle boards. Det vil sige, at den gældende undtagelse for fartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til dets fører, udgår.
Den foreslåede formulering medfører, at også fritidsfartøjer, der ikke fremføres ved motor eller sejl på gerningstidspunktet vil blive omfattet, når blot disse må antages som værende indrettede til at blive ført ved motor og/eller sejl. Betragtningen er navnlig relevant i de tilfælde, hvor hverken motor eller sejl anvendes på gerningstidspunktet, men hvor det må synes åbenbart, at der er tale om en motor- eller sejlbåd. Sondringen er navnlig relevant for fartøjer, der ligger for anker på ikke-beskyttet ankerplads, driver for vinden, eller som af anden grund har nedtaget sine sejl og/eller standset sin motor. Det forudsættes, at fartøjet på gerningstidspunktet er udrustet med enten motor eller sejl. Det bør ikke indgå i vurderingen, om motor eller sejl har været eller blev påtænkt anvendt under den konkrete sejlads.
Nyaffattelsen af stk. 2 vil derudover betyde, at promillegrænsen i § 29 a, stk. 1, fremover også vil omfatte skibsføreren, vagtgående navigatører samt andre personer, der udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, på fritidsfartøjer under 15 meter. Disse personer vil herefter kunne kontrolleres af politiet i henhold til lovens § 29 b og idømmes sanktioner i henhold til lovens § 29 c på samme måde som personer, der for nuværende er omfattet af promillegrænsen.
Til nr. 7
Førerevnekriteriet i § 29 a, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, er for nuværende den eneste regel, der regulerer sejlads i narkotikapåvirket tilstand. Bestemmelsen er en opsamlingsregel for alle fartøjer og hjemler, at man kan straffes for spiritussejlads, hvis man fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at man er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde.
Det foreslås, at der i § 29 a, stk. 5, i lov om sikkerhed til søs, indsættes en ny bestemmelse, der indebærer, at for spiritussejlads straffes den, som fører eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, hvis den pågældendes blod under eller efter sejladsen indeholder
1) bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. dog nr. 2 og 4,
2) tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet overstiger 0,001 mg THC pr. kilogram blod, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept,
3) stoffer, der er omfattet af nr. 1, og som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, eller
4) tetrahydrocannabinol (THC), som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.
Forslaget til stk. 5 er enslydende med de gældende regler i færdselslovens § 54, stk. 1, om forbud mod kørsel af motordrevet køretøj under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.
Nummeropdelingen udskiller sejlads under påvirkning af hash som en selvstændig delikt, og indebærer, at der vil gælde en særlig sanktionering for sejlads med hash (THC) i blodet i forhold til øvrige bevidsthedspåvirkende stoffer.
Efter det foreslåede vil stk. 5 skullle forstås og anvendes på same måde som færdselslovens § 54, stk.1, og lovbemærkningerne hertil, jf. lov nr. 524 af 06-06-2007, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6544, og jf. lov nr. 695 af 08-06-2017, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 142 som fremsat, side 24-25.
Der vil med forslaget til § 29 a, stk. 5, nr. 1, blive indført et forbud mod sejlads med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Forbuddet vil indebære, at det er strafbart at sejle eller forsøge at sejle et fartøj for personer, hvis blod indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Forbuddet vil ikke gælde stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept.
Der vil med forslaget til stk. 5, nr. 2, blive indført en bagatelgrænse direkte i loven på 0,001 mg THC pr. kg blod for sejlads med hash (THC).
Forslaget til stk. 5, nr. 3 og 4, vil omfatte de såkaldte "receptoverskridelser", dvs. tilfælde, hvor det pågældende stof er indtaget i henhold til en lovlig recept, men stoffet ikke er indtaget i overensstemmelse med den lægelige ordination (recepten), fx ved indtag af lægemidler i for stor dosis eller med for stor hyppighed.
Bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, skal forstås i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1277 af 5. november 2025 om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer, der samtidig fastsætter, hvordan konstatering af, om en blodprøve indeholder et euforiserende middel, skal ske. Der er for hvert enkelt af de stoffer, som klassificeres som farlige for færdselssikkerheden, fastsat bagatelgrænser (såkaldte cut off-værdier), som sikrer, at den pågældende person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Politiet vil efter § 29 b, stk. 1 og 2, ved stikprøvekontroller have mulighed for konstatering af eventuel overtrædelse af forbud mod sejlads med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet efter forslaget til den nye § 29 a, stk. 5.
Overtrædelse af forslaget vil efter de gældende regler i henhold til lovens § 29 c, stk. 1, være bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Bestemmelsen i § 29 c, stk. 1, omfatter spiritussejlads generelt og vil således også omfatte overtrædelse af det foreslåede forbud mod sejlads med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Straffen for sejlads med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet forudsættes at skulle udmåles på samme måde som straffen for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, jf. reglerne i færdselsloven. Der er tale om en nulgrænse, og straffen forudsættes i lighed med tilsvarende overtrædelser af færdselsloven i førstegangstilfælde at skulle udgøre en måneds nettoløn.
I relation til frakendelse forudsættes overtrædelse af nulgrænsen sidestillet med sejlads med en alkoholpromille på 1,21, således at der allerede i førstegangstilfælde skal ske ubetinget frakendelse af førerretten. Også denne praksis er kendt fra færdselsloven.
Bødestraffen for sejlads med THC i blodet forudsættes også at skulle udmåles på samme måde som bødestraffen for hashkørsel til lands, jf. nedenstående skema:
Hashsejlads med et niveau, der overstiger 0,001, men ikke overstiger 0,003 mg THC pr. kg blod
Svarende til sejlads med en promille i blodet i intervallet 0,2 – 0,5
Hashsejlads med et niveau, der overstiger 0,003, men ikke overstiger 0,009 mg THC pr. kg blod
Svarende til spiritussejlads i intervallet 0,5 – 1,2 promille
Hashsejlads med et niveau, der overstiger 0,009 mg THC pr. kg blod
Svarende til spiritussejlads med over 1,2 i promille
1. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn)
Bøde (1 måneds nettoløn)
2. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
10 dages fængsel
10 dages fængsel
3. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
20 dages fængsel
20 dages fængsel
4. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
30 dages fængsel
30 dages fængsel
5. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
40 dages fængsel
40 dages fængsel
6. gang
Bøde (1/2 måneds nettoløn)
50 dages fængsel
50 dages fængsel
For så vidt angår hashsejlads med et niveau, der overstiger 0,001, men ikke overstiger 0,003 mg THC pr. kg blod samtidig med at der foreligger skærpende omstændigheder eller at sejladsen foregår i frakendelsestiden forudsættes udmålt en tillægsbøde svarende til 1 måneds nettoløn.
For så vidt angår hashsejlads i førstegangstilfælde med et niveau, der overstiger 0,003 mg THC pr. kg blod samtidig med at der foreligger skærpende omstændigheder eller at sejladsen foregår i frakendelsestiden forudsættes udmålt en tillægsbøde svarende til 1 måneds nettoløn.
Derudover forudsættes, at hashsejlads i gentagelsestilfælde med et niveau, der overstiger 0,003 mg THC pr. kg blod samtidig med at der foreligger skærpende omstændigheder eller at sejladsen foregår i frakendelsestiden udmåles en fængselsstraf rykket med én strafposition i forhold til den normale strafudmåling.
Til nr. 8
§ 29 a, stk. 5, i lov om sikkerhed til søs, bestemmer, at forbuddet mod spiritussejlads i bestemmelsens stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på et udenlandsk fartøj, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk flag.
I lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås en nyaffattelse af § 29 a, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, så undtagelsen til den faste promillegrænse fremover alene vil gælde for de fartøjer, der føres frem ved muskelkraft, herunder bl.a. kanoer, kajakker, robåde, vandcykler og paddleboards. Det vil indebære, at den gældende undtagelse for fartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til dets fører, udgår.
På baggrund heraf foreslås en ændring af § 29 a, stk. 5, der bliver til stk. 6, således at »såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk flag« ændres til »jf. dog stk. 2«.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at også førere af udenlandske fartøjer under 15 meter vil blive omfattet af promillegrænsen på 0,50, når de sejler i dansk farvand, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1. Den samme undtagelse, som i lovforslagets § 2, nr. 5, vil ligeledes gøre sig gældende for udenlandske fartøjer under 15 meter.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 7, hvor der indsættes et nyt stk. 5 i § 29 a, og stykkerækken dermed rykkes.
Det foreslås derfor at ændre »stk. 5« i § 29 a, stk. 6, 2.pkt., der bliver til stk. 7, 2. pkt., til »stk. 6«.
Til § 3
Til nr. 1
Ved lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev der indsat et nyt kapitel 8 a i søloven om ansvar for vragfjernelse efter en søulykke og pligt til at tegne forsikring, der dækker vragfjernelse. Bestemmelserne gennemfører hovedsageligt Nairobikonventionen af 23. maj 2007 om fjernelse af vrag i dansk ret. Samtidig blev der indført regler om, at den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand, uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til skyld, er ansvarlig for omkostningerne til vragfjernelse ved forlis eller lignende på dansk territorium i forbindelse med bugseringen og har pligt til at tegne forsikring, der dækker ansvaret. Reglerne blev indsat i sølovens § 166, stk. 6, og blev ved lov nr. 400 af 2. maj 2016 ændret og overført til § 170 a.
Det følger af den gældende formulering af sølovens § 170, stk. 2, at der henvises til § 166, stk. 6. Der er imidlertid ikke længere en § 166, stk. 6. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er tale om en fejl i henvisningen i § 170, stk. 2, og at der efter bestemmelsens sammenhæng og formål rettelig bør henvises til § 170 a. Ministeriet finder derfor, at der af hensyn til lovens klarhed bør foretages en konsekvensrettelse, således at bestemmelsen henviser til den materielt relevante bestemmelse i § 170 a.
Det foreslås på den baggrund, at ændre henvisningen til § 170 a. I praksis har ordningen været administreret efter hensigten. Den foreslåede ændring har alene til formål at korrigere den eksisterende fejlhenvisning og sikre overensstemmelse mellem bestemmelsens indhold og den tilsigtede regulering. Der er således alene tale om en lovteknisk ændring, som ikke indebærer ændringer i gældende ret eller i bestemmelsens materielle anvendelsesområde.
Til nr. 2
Det fremgår af § 223, stk. 2, i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, at som modtager anses den, som fysisk modtager bidragspligtigt gods i danske havne eller terminaler. Sker modtagelsen på vegne af en fuldmagtsgiver underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtager i stedet, såfremt den fysiske modtager oplyser fuldmagtsgiverens identitet over for HNS-fonden.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret under pkt. 2.5.1.
Det foreslås, at § 223, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil medføre en mindre kompleks og administrativt lettere afgrænsning af HNS-modtagerbegrebet og dermed den, der har bidragspligt til den internationale HNS-fond, der er etableret ved 2010 HNS-konventionen og i forbindelse hermed pligt til at give oplysninger om, hvor meget HNS-stof der er modtaget ad søvejen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det kun vil være den fysiske modtager af HNS, der pålægges bidragspligten til HNS-fonden og på baggrund af denne den årlige indberetningspligt af modtaget HNS til HNS-fonden.
Afgræsningen vil endvidere medføre, at ingen fysisk modtager tvinges til at aflevere fortrolig information om deres forretningsrelationer med deres fuldmagtsgivere.
Afgrænsningen af modtagerbegrebet til kun at være den fysiske modtager af HNS vil imidlertid også medføre, at det alene er de fysiske modtagere af HNS, der skal betale bidrag til HNS-fonden. Fuldmagtsgiver vil ikke længere være kendt af HNS-fonden og vil derfor ikke længere blive opkrævet bidrag til HNS-fonden. En fysisk modtager, der modtager HNS, på vegne af en fuldmagtsgiver, vil ved en kontraktlig aftale med fuldmagtsgiveren kunne sikre dækning for de bidrag til HNS-fonden, som den fysiske modtager bliver opkrævet på baggrund af den modtagne HNS.
En fysisk modtager, der modtager HNS på vegne af en fuldmagtsgiver, vil derfor fremover skulle sikre dækning for sine bidrag til HNS-fonden på baggrund af den modtagne HNS, ved en kontraktlig aftale med fuldmagtsgiveren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.5.2. og 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 503, stk. 1, som indsat i søloven ved § 1, nr. 40, i lov nr. 599 af 24. juni 2005, men som endnu ikke er sat i kraft, at krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228 i søloven, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden, forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6.
Det fremgår af § 503, stk. 2, som tillige er indsat i søloven ved § 1, nr. 40, i lov nr. 599 af 24. juni 2005, men som heller ikke er sat i kraft, at krav ikke i noget tilfælde kan rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den første af disse hændelser.
Det foreslås, at der efter § 502 i søloven indsættes en ny § 503 om forældelse af krav for skade eller udgifter efter 2010 HNS-konventionen.
Det følger af den foreslåede § 503, stk. 1, 1. pkt., at krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne.
Formålet med den foreslåede § 503, stk. 1, 1. pkt., er at implementere artikel 37, stk. 1, i 2010 HNS-konventionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den tre-årige forældelsesfrist for krav på erstatning for HNS-skade m.v. mod skibets ejer eller HNS-fonden begynder at løbe fra tidspunktet, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med HNS-skaderne eller udgifterne. Skadelidte skal således anlægge sag inden tre år regnet fra samme dag for at afbryde forældelsesfristen.
Det bemærkes, at den foreslåede § 503, stk. 1, 1. pkt., således vil fravige de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven. Efter § 2, stk. 4, i forældelsesloven, for fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold, regnes den tre-årige forældelsesfrist, jf. § 3, stk. 1, i forældelsesloven, fra tidspunktet for skadens indtræden.
HNS-konventionen anvender ikke tidspunktet for skadens opståen men tidspunktet, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden, som begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen. Den foreslåede § 503, stk. 1, 1. pkt., er derfor udformet i overensstemmelse hermed.
Med tidspunktet, hvor skadelidte blev bekendt med HNS-skaderne eller udgifterne, menes det tidspunkt, hvor skader eller udgifter konstateres. Det kan eksempelvis det tidspunkt en fisker konstaterer skader på sit fiskeskib og udstyr som følge af et HNS-spild eller en HNS-brand på et skib lastet med HNS i nærheden af fiskeskibet og indgår aftale om reparation af fiskeskibet og udstyret samt det tidspunkt, hvor fiskeren kan beregne sin tabte indtjening, fordi det ikke er muligt at fiske, mens skaderne udbedres.
Et andet eksempel kan være hvert tidspunkt en myndighed iværksætter bekæmpelsesforanstaltninger f.eks. for at beskytte sårbar natur mod HNS-spildet. Med tidspunktet, hvor skadelidte med rimelighed burde have været bekendt med HNS-skaderne eller udgifterne, menes det tidspunkt, hvor skadelidte ved almindelig rettidig omhu burde have undersøgt og opdaget en skade. Eksempelvis det tidspunkt, hvor ejeren af et lystfartøj, der er lagt op for vinteren, som følge af nyheder i medierne om en HNS-brand på et skib lastet med HNS, dets placering og virkninger på havne og kyster i nærområdet, må kunne forventes at have undersøgt skader på sit eget fartøj og indgået aftale om nødvendige reparationer.
Det følger af den foreslåede § 503, stk. 1, 2. pkt., at forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden tillige afbrydes ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6, jf. dog stk. 2.
Formålet med den foreslåede § 503, stk. 1, 2. pkt., er at implementere artikel 37, stk. 2, i 2010 HNS-konventionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den tre-årige forældelsesfrist for skadelidtes krav for HNS-skader m.v. også afbrydes ved, at der anlægges sag ved en dansk domstol mod skibets ejer eller dennes forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede § 503, stk. 2, 1. pkt., at krav ikke i noget tilfælde kan rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede skaden eller udgifterne.
Formålet med den foreslåede § 503, stk. 2, 1. pkt., er at implementere artikel 37, stk. 3, i 2010 HNS-konventionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uagtet at forældelsesfristen for krav for HNS-skade m.v. mod skibets ejer eller HNS-fonden efter den foreslåede § 503, stk. 1, først begynder at løbe fra tidspunktet, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med HNS-skaderne, så er den absolutte forældelsesfrist 10 år fra denne dag. Derefter vil skadelidte være endeligt afskåret fra at gøre krav for HNS-skade gældende.
Med den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede skaden eller udgifterne, menes tidspunktet for f.eks. det HNS-spild, der skete, den HNS-brand, der opstod m.v. på skibet med HNS-lasten, der resulterede i de skader og udgifter, skadelidte har som følge heraf.
Det følger af den foreslåede § 503, stk. 2, 2. pkt., at forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den sidste af disse hændelser.
Formålet med den foreslåede § 503, stk. 2, 2. pkt., er at implementere artikel 37, stk. 4, i 2010 HNS-konventionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfælde, hvor skadelidtes skade eller udgifter skyldes en skade forvoldt ved en række hændelser, der har samme oprindelse, så vil den absolutte 10-årige forældelsesfrist i den foreslåede § 503, stk. 2, først skulle regnes fra den sidste af disse hændelser.
Med en skade forvoldt ved en række hændelser, der har samme oprindelse, menes f.eks. en brand i en HNS-last på et skib i en havn, der først skader nærliggende skibe, hvorefter branden på skibet medfører, at skibet synker og forårsager et yderligere HNS-spild, der flyder fra skibet ud i havnen og videre ud på de nærliggende kyster, der kræver iværksættelse af bekæmpelsesforanstaltninger for at beskytte sårbar natur og i øvrigt medfører yderligere skader, der hvor HNS-spildet flyder hen.
Afslutningsvist bemærkes, at den foreslåede § 503 skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 1, nedenfor, om ophævelse af § 1, nr. 40, i lov nr. 599 af 24. juni 2005. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 514 b, stk. 1, 1. pkt., i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, at den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse.
Det foreslås, at der i § 514 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af § 202« til: »omfattet af §§ 202 og 223«, efter »§ 202, stk. 4,« indsættes: »§ 223, stk. 4,« og »denne bestemmelse« ændres til: »§ 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de skærpede sanktionsmuligheder i § 514 b, stk. 1, 1. pkt., også vil omfatte modtagere af HNS-stoffer, der undlader at opfylde deres oplysningspligt efter § 223, stk. 4, i søloven, og regler udstedt af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren efter § 223, stk. 6, i søloven om den mængde HNS, de har modtaget.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at en HNS-modtager omfattet af § 223 i søloven kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt vedkommende ikke giver – eller ikke rettidigt giver - oplysninger om mængden af modtaget HNS ad søvejen i overensstemmelse med § 223, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 223, stk. 6, i søloven. Den foreslåede ændring i vil endvidere medføre, at straffen vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år i medfør af den gældende § 514, stk. 2, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Personer, der medvirker til overtrædelsen, herunder medlemmerne af direktionen for den HNS-importerende virksomhed, vil kunne straffes efter de almindelige regler om strafansvar og medvirken.
Den foreslåede ændring skyldes de alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark ved manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten i § 223, stk. 4, og regler udstedt efter § 223, stk. 6. Der henvises til beskrivelsen heraf i pkt. 2.5.2. om 2010 HNS-konventionen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 1, nedenfor, om ophævelse af § 1, nr. 42, i lov nr. 599 af 24. juni 2005. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. og 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 514 b, stk. 1, 2. pkt., at i forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne. Efter stk. 2 kan straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Det foreslås, at der i § 514 b, stk. 1, 2. pkt., efter »§ 202, stk. 4,« indsættes »og § 223, stk. 6,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de skærpede sanktionsmuligheder i § 514 b, stk. 1, 2. pkt., også vil omfatte modtagere af HNS-stoffer, der undlader at opfylde deres oplysningspligt efter regler udstedt i medfør af § 223, stk. 6, i søloven om den mængde HNS, de har modtaget i et kalenderår.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at en HNS-modtager omfattet af § 223 i søloven kan straffes med fængsel op til 2 år, hvis vedkommende ikke giver – eller ikke rettidigt giver - oplysninger om mængden af modtaget HNS ad søvejen i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 223, stk. 6, i søloven og overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom.
Hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, skal det betragtes som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ansvar for selskabet som sådan vil endvidere kunne komme på tale efter straffelovens kapitel 5 i medfør af den eksisterende bestemmelse i sølovens § 515.
Den foreslåede ændring skyldes de alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark ved manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten i § 223, stk. 4, og regler udstedt efter § 223, stk. 6. Der henvises til beskrivelsen heraf i pkt. 2.5.2. om 2010 HNS-konventionen.
Til nr. 6
Det fremgår af § 514 b, stk. 3, at undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Det foreslås, at der i § 514 b, stk. 3, efter »§ 202, stk. 4,« indsættes »§ 223, stk. 4,« og »heraf« ændres til »af § 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at sikre erhvervs- og konkurrencekraftministeren et middel til at indhente de nødvendige oplysninger efter § 223, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 223, stk. 6, i søloven, i rette tid i form af tvangsbøder, som kan benyttes, hvis HNS-importører mod forventning skulle undlade at opfylde deres oplysningspligt.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at undlader en HNS-importør rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler vedkommende efter § 223, stk. 4, i søloven, eller efter regler udstedt i medfør af § 223, stk. 6, i søloven, kan erhvervs-og konkurrencekraftsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Den foreslåede ændring skyldes de alvorlige økonomiske konsekvenser for Danmark ved manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten i § 223, stk. 4, og regler udstedt efter § 223, stk. 6. Der henvises til beskrivelsen heraf i pkt. 2.5.2. om 2010 HNS-konventionen.
Til § 4
Til nr. 1
Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs indeholder en fodnote, som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 114-127.
Direktivet er nu ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3017 af 27. november 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel affattes således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, EU-Tidende 2009, L 131, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3017 af 27. november 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011, EU-Tidende 2024, L af 6. december 2024.
Med den foreslåede affattelse af fodnoten indsættes henvisning til ændringsdirektivet.
Til nr. 2 og 3
Havarikommissionen undersøger meget alvorlige ulykker til søs, som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, eller hvortil der i øvrigt er knyttet væsentlige danske interesser. Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, at havarikommissionen kan beslutte ikke at foretage undersøgelser af meget alvorlige ulykker på fiskeskibe med en længde på under 15 meter.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at hvis der er tale om et fiskeskib med en længde på under 15 meter, kan havarikommissionen beslutte ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke. Havarikommissionen skal straks og senest inden for to måneder efter en meget alvorlig ulykke til søs på et fiskeskib, som nævnt i 1. pkt., foretage en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en undersøgelse.
Med det foreslåede i stk. 2 videreføres den tidligere praksis, hvorefter havarikommissionen selv traf afgørelse om, hvorvidt sådanne ulykker skal undersøges. Havarikommissionen vil således ikke være forpligtiget til at foretage sådanne undersøgelser, men kan af egen drift undersøge ulykken, hvis den vurderer, at den kan bidrage til forebyggelse af ulykker til søs.
Hvis der er tale om en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib, vil havarikommissionen som præciseret i bestemmelsen straks og senest to måneder efter den meget alvorlige ulykke stadig skulle foretage en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en undersøgelse af ulykken.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 2, hvorefter havarikommissionen skal begrunde en beslutning om ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib med en længde på under 15 meter.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at havarikommissionen skal begrunde en beslutning om ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib med en længde på under 15 meter. Havarikommissionen skal således i forbindelse med beslutningen redegøre for de hensyn, der ligger til grund for, at ulykken ikke undersøges. I den forbindelse skal kommissionen inddrage den foreliggende dokumentation og vurdere, om en sikkerhedsundersøgelse vil kunne bidrage til at forebygge fremtidige ulykker og hændelser til søs. Begrundelsespligten indebærer dermed, at det skal være muligt at se, hvilke konkrete forhold og overvejelser der har ført til, at Havarikommissionen har besluttet ikke at undersøge ulykken.
Forslaget ændrer ikke ved havarikommissionens mulighed for at beslutte, at en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib med en længde på under 15 meter ikke skal undersøges. Det medfører imidlertid, at en sådan beslutning skal være begrundet, og at havarikommissionen forud herfor skal foretage en foreløbig vurdering inden for de fastsatte frister. Forslaget indebærer således en formalisering af havarikommissionens vurdering og beslutning om ikke at foretage en undersøgelse.
Til nr. 4
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, at hvis havarikommissionen beslutter ikke at foretage en undersøgelse af en alvorlig ulykke til søs, skal beslutningen herom begrundes.
Begrebet ”alvorlig ulykke” udgår fra direktivet. Der skelnes derfor ikke længere mellem ”alvorlig ulykke” og ”meget alvorlig ulykke”. Der er enten tale om en ulykke eller en meget alvorlig ulykke.
Det foreslås derfor at ophæve § 3, stk. 2, i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i loven ikke længere skelnes mellem ”alvorlige ulykker” og ”meget alvorlige ulykker”. En ulykke vil for fremtiden kun kunne karakteriseres som en meget alvorlig ulykke, som havarikommissionen er forpligtiget til at undersøge, medmindre ulykken vedrører et fiskeskib på under 15 meter eller en anden ulykke.
Til nr. 5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren indeholder definitioner, der fremgår af artikel 3 og indeholder således en række henvisninger til andre EU-direktiver og til IMO-regulering. I bemærkningerne til lovforslaget om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs er der indsat et afsnit om definitioner, hvor det er nærmere beskrevet. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 7 og 8.
Med ændringerne til direktivet indføres en række nye definitioner. Definitionerne kendetegnes stadig ved, at der henvises til anden EU-regulering og til IMO-regulering.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3 a, som angiver, at i loven benyttes de definitioner, som er vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i loven benyttes de definitioner, som er vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren. Definitionerne gengives ikke direkte i lovteksten.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der implementeres nye definitioner i loven i henhold til artikel 3 i direktivet.
For så vidt angår IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker henvises der nu til koden for internationale standarder og anbefalet praksis vedrørende en sikkerhedsundersøgelse af ulykker eller hændelser til søs i bilaget til IMO-resolution MSC. 255(84) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 16. maj 2008, i dens ajourførte udgave. Der blev tidligere henvist til koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs, der blev vedtaget af IMO-forsamlingen ved resolution A. 849(20) af 27. november 1997 i dens ajourførte udgave. Ændringen skyldes en opdatering af IMO-koden.
I artikel 3, nr. 2, indsættes en definition for IMO-retningslinjerne for bistand til undersøgelsesmedarbejdere i forbindelse med gennemførelsen af koden vedrørende undersøgelse af ulykker. Det fremgår, at det skal forstås som retningslinjerne i bilaget til IMO-resolution A. 1075(28) vedtaget af IMO-forsamlingen den 4. december 2013, i deres ajourførte udgave.
I artikel 3, nr. 3, fremgår det, at en række udtryk skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker.
Begrebet »ulykke til søs« er uændret og der henvises til bemærkningerne til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 7 og 8.
Begrebet »meget alvorlig ulykke til søs« er uændret og der henvises til bemærkningerne til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 8.
Begrebet »hændelse til søs« er uændret og der henvises til bemærkningerne til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 8.
Begrebet »søfartssikkerhedsundersøgelse« betyder en undersøgelse af en søulykke eller hændelse til søs med det formål at forebygge fremtidige hændelser. Undersøgelsen omfatter indsamling og analyse af bevismateriale, identifikation af årsagsfaktorer samt afgivelse af sikkerhedsanbefalinger.
Begrebet »søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighed« betyder statslig myndighed med ansvar for at gennemføre undersøgelser i overensstemmelse med disse regler.
Begrebet »søfartssikkerhedsundersøgelsesstat« betyder flagstaten eller den/de stat(er), der efter aftale påtager sig ansvaret for undersøgelsen.
Begrebet »stat med en væsentlig interesse i sagen« er uændret og der henvises til bemærkningerne til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 147 som fremsat, side 8.
Begrebet »alvorlig kvæstelse« betyder en skade, der medfører uarbejdsdygtighed i mere end 72 timer inden for syv dage efter skadens indtræden.
Udtrykket »alvorlig ulykke«, som tidligere angivet i direktivets artikel 3, nr. 3, benyttes ikke længere og definitionen heraf ophæves.
Begrebet »ro-ro-færge« ændres til »ro-ro-passagerskib«. For definitionen heraf henvises til artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110. Begrebet er uændret og forstås som et skib, der er indrettet således, at køretøjer eller tog kan køres direkte om bord og fra borde, og som kan medtage flere end 12 passagerer.
Begrebet »højhastighedspassagerfartøj« defineres i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110. Begrebet er uændret og forstås som et fartøj som defineret i regel 1 i kapitel X i SOLAS 74, og som kan medtage flere end 12 passagerer.
Udstyr til registrering af rejsedata (voyage data recorder) (»VDR«) skal forstås som udstyr til registrering af rejsedata som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC. 333(90) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 22. maj 2012, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende VDR, og uden at dette berører EU-retten.
Forenklet udstyr til registrering af rejsedata (simplified voyage data recorder (»S-VDR«)) skal forstås som forenklet udstyr til registrering af rejsedata som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC. 163(78) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 17. maj 2004, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende S-VDR, og uden at dette berører EU-retten.
Et fiskerfartøjs længde skal forstås som »et fiskerfartøjs længde« i den i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1130 (**) anvendte betydning.
Dødbringende kvæstelse skal forstås som en kvæstelse, som en person har pådraget sig ved en ulykke, og som medfører døden inden for 30 dage fra datoen for ulykken, hvis de relaterede oplysninger er tilgængelige.
Der foretages endvidere mindre sproglige justeringer, som ikke har materiel betydning.
Til nr. 6
Efter § 3, stk. 4, kan erhvervsministeren under hensyntagen til relevante internationale vedtagelser fastsætte nærmere regler om, hvad der skal anses som ulykker til søs og hændelser, hvor der har været risiko for en søulykke, og hvornår sådanne skal anses som alvorlige og meget alvorlige.
Begrebet ”alvorlig ulykke” udgår af direktivet. Det foreslås, at »alvorlige og« udgår i § 3, stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at der i loven ikke længere skelnes mellem ”alvorlige ulykker” og ”meget alvorlige ulykker”. Efter det foreslåede kan erhvervs- og konkurrencekraftsministeren fremover fastsætte nærmere regler om, hvad der skal anses som ulykker til søs og hændelser, hvor der har været risiko for en søulykke, og hvornår sådanne skal anses som meget alvorlige.
Til nr. 7 og 8
§ 5, stk. 2 indeholder en sætningskæde med nr. 1-3.
I bestemmelsen tilføjes nr. 4-8, og som en konsekvens heraf, er der behov for en ændring i nr. 2 og nr. 3, således at sætningskæden forsat er korrekt.
Det foreslås, i § 5, stk. 2, nr. 2, at »og« udgår, og i § 5, stk. 2, nr. 3, ændres ».« til: »,«.
Det vil medføre, at der vil blive korrekt sætningskæde ved tilføjelse af nyt nr. 4-8.
Til nr. 9 og 10
Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 1-3, i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, at havarikommissionen, dens medarbejdere samt personer og virksomheder, der bistår kommissionen, ikke må anvende oplysninger fra undersøgelserne til andre formål end undersøgelsesarbejdet. Dette omfatter bl.a. vidneforklaringer og tilhørende noter, oplysninger om vidners identitet samt følsomme og private oplysninger om personer, der har været involveret i ulykken eller hændelsen, herunder helbredsoplysninger.
Med ændringsdirektivet affattes direktivets artikel 9, nr. 1, på ny og der indsættes yderligere 5 punkter, der angiver hvilke dokumenter og oplysninger, der ikke kan videregives til andre formål og som kun må benyttes som led i havarikommissionens undersøgelsesarbejde.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 2, hvorefter der indsættes en række yderligere punkter i oplistningen over dokumenter og oplysninger, som ikke må udleveres og stilles til rådighed for andre formål end undersøgelsesarbejdet.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at implementere de seneste direktivændringer og således sikre, at havarikommissionen får alle relevante oplysninger til brug for deres undersøgelse af en ulykke til søs.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indsættes yderligere fem punkter i lovens § 5, stk. 2. Det indebærer, at materiale, der efterfølgende udarbejdes som led i undersøgelsen, herunder notater, udkast og udtalelser fra havarikommissionens medarbejdere samt personer og virksomheder, der bistår havarikommissionen, og holdninger, der kommer til udtryk i analysen af oplysninger, ikke må stilles til rådighed for andre formål end undersøgelsesarbejdet. Det samme gælder oplysninger og bevismateriale, der tilvejebringes af undersøgelsesmedarbejdere fra andre medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med internationale standarder og anbefalet praksis, hvis deres sikkerhedsundersøgelsesmyndighed anmoder herom. Forbuddet omfatter endvidere udkast til midlertidige eller endelige rapporter, al kommunikation mellem personer, der var involveret i skibsdriften, samt skriftlige eller elektroniske optagelser og transskriptioner af optagelser fra skibstrafiktjenester, herunder rapporter og resultater, der er udarbejdet til intern brug.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 3 i § 5, hvorefter registreringer fra VDR-udstyr indsamlet som led i undersøgelsen ikke må stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end undersøgelsen eller skibssikkerhed, medmindre sådanne registreringer er anonymiserede eller videregives under anvendelse af sikre procedurer.
Begrænsningen vedrører de registreringer som havarikommissionen og dens medarbejdere samt personer og virksomheder, som bistår havarikommissionen, har indsamlet som led i undersøgelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 2, og det er havarikommissionen, der er begrænset i at måtte udlevere sådanne oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at VDR-registreringer også kan videregives til brug for havarikommissionens undersøgelsesarbejde uden frygt for at det stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål. En videregivelse fra havarikommissionen vil således kun være mulig, hvis registreringerne anonymiseres eller videregives under sikre procedurer.
En videregivelse af data under anvendelse af sikre procedurer vil betyde, at data videregives til andre på en sådan måde, at det ikke kan eller der er risiko for, at det kan komme til uvedkommendes kendskab. Hvis det f.eks. videregives digitalt, så skal det ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.
VDR-udstyr skal i denne forbindelse både forstås som VDR og S-VDR.
Til nr. 11
Det fremgår af § 8 i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, at skibets reder, fører og maskinchef og enhver, der handler på disses vegne, skal sikre, at alle oplysninger, som kan anses som relevante for undersøgelsesarbejdet, stilles til rådighed for havarikommissionen, herunder at oplysninger fra VDR-sort-bokse. Andre, der er berørt af en ulykke eller hændelse til søs, og som er i besiddelse af oplysninger fra VDR-sort-bokse, som er relevante for undersøgelsesarbejdet, skal ligeledes stille disse til rådighed for kommissionen og sikre, at sådanne oplysninger ikke overskrives, ændres eller forstyrres af andet udstyr.
Direktivets artikel 13, litra a, affattes på ny. Ændringen medfører alene, at »VDR-sort-bokse« ændres til »VDR eller S-VDR«.
Det foreslås derfor i lovens § 8 at ændre »VDR-sort-bokse« til »VDR-udstyr«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger fra VDR-udstyr om bord på skibet skal stilles til rådighed for havarikommissionens undersøgelsesarbejde. VDR-udstyr vil i denne forbindelse både skulle forstås som VDR og S-VDR, som det ændres til i direktivet.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, nr. 40, i lov nr. 599 af 24. juni 2005, at der efter § 502 i søloven indsættes § 503, stk. 1, hvorefter krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6. Der indsættes endvidere § 503, stk. 2, hvorefter krav ikke kan i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den første af disse hændelser.
Det fremgår af § 1, nr. 42, i lov nr. 599 af 24. juni 2005, at der i § 514 b, stk. 1, efter »§ 202« indsættes »og § 223« og efter »§ 202, stk. 4,« indsættes »§ 223, stk. 4,«.
§ 1, nr. 40, og 42, i lov nr. 599 af 24. juni 2005, er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås, at § 1, nr. 40 og 42, i lov nr. 599 af 24. juni 2005 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 3-6, hvorefter der foreslås en ny § 503 i søloven og ændringer i § 514 b, stk. 1 og 3, i søloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.-2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 3, nr. 3-6, og bemærkningerne hertil.
Til § 6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2027, jf. dog stk. 2.
Det forslås i stk. 2, at erhvervs- og konkurrencekraftsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 3-6, og § 5.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger erhvervs- og konkurrencekraftsministeren til at sætte reglerne i kraft i Danmark. Bemyndigelsen til erhvervs- og konkurrencekraftsministeren til at sætte regler i kraft gør det muligt at sætte reglerne i lovforslagets § 3, nr.3-6, og § 5 i kraft samtidig med 2010 HNS-konventionens internationale ikrafttræden.
Ændringen af sølovens § 223 som foreslået i lovforslagets § 3, nr. 2, vedrørende HNS-modtagerbegrebet træder dog i kraft den 1. marts 2027, jf. det foreslåede stk. 1.
Til § 7
Søsikkerhed og søretsområdet er et færøsk særanliggende, hvorimod det er dansk lovgivning, som regulerer disse forhold i Grønland.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes i kapitel 2:
»Maritime ubemandede fartøjer
§ 8 a. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for kategorier af personer, som udfører arbejde af betydning for et maritimt ubemandet fartøjs drift uden at være om bord.«
§ 2
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7. marts 2023, § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, § 8 i lov nr. 1669 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 199 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/2110/EU af 15. november 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 315, side 61,«
1. Fodnoten til lovens titel ændres:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3099 af 27. november 2024, EU-Tidende, L af 16. december 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3100 af 27. november 2024, EU-Tidende, L af 16. december 2024,«.
2. Efter § 5 indsættes i kapitel 2:
»Maritime ubemandede fartøjer
§ 5 a. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers bygning, udstyr, drift og fjernkontrolstyringssystemer og driften heraf.
Stk. 2. Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan også fastsætte regler om maritime ubemandede fartøjers levering og markedsføring.«
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet kan afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der efter anmodning fra Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.
3. I § 14, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »skibets afgang«: »eller dets fortsatte sejlads, herunder ved at anmode om og modtage politiets bistand hertil«.
§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, som
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5.
4. § 28 affattes således:
»§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5.«
§ 29, stk. 1, 1. pkt. Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
5. § 29, stk. 1, 1. pkt. affattes således:
»§ 29, stk. 1, 1. pkt. Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
§ 29 a. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af stk. 1.
6. § 29 a, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for muskeldrevne fritidsfartøjer i form af robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft.«
Stk. 3-4 ---
7. I § 29 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For spiritussejlads straffes derudover den, som fører eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, hvis den pågældendes blod under eller efter sejladsen indeholder
1) bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, jf. dog nr. 2 og 4,
2) tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet overstiger 0,001 mg THC pr. kilogram blod, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept,
3) stoffer, der er omfattet af nr. 1, og som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, eller
4) tetrahydrocannabinol (THC), som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, såfremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk flag.
8. § 29 a, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, jf. dog stk. 2«.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte regler om spiritussejlads i grønlandske farvande, som omfatter andre personer end dem, som er nævnt i stk. 1 og 4.
Ministeren kan endvidere fastsætte, at stk. 2, stk. 3 og stk. 5 helt eller delvis ikke skal finde anvendelse i grønlandske farvande.
9. I § 29 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver til stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, som ændret ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, og § 3 i lov nr. 724 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 170, stk. 2.
Et dansk skib, som har en bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre end 300, må ikke gå i fart, medmindre der er tegnet forsikring i overensstemmelse med § 168. Tilsvarende krav om forsikring gælder i en situation omfattet af § 166, stk. 6.
1. § 170, stk. 2, affattes således:
»§ 170, stk. 2. Et dansk skib, som har en brutto-tonnage på 20 eller derover, men mindre end 300, må ikke gå i fart, medmindre der er tegnet forsikring i overensstemmelse med § 168. Tilsvarende krav om forsikring gælder i en situation omfattet af § 170 a.«
§ 223. ---
Stk. 2. Som modtager anses den, som fysisk modtager bidragspligtigt gods i danske havne eller terminaler. Sker modtagelsen på vegne af en fuldmagtsgiver underlagt en kontraherende stats jurisdiktion, anses fuldmagtsgiveren for at være modtager i stedet, såfremt den fysiske modtager oplyser fuldmagtsgiverens identitet over for HNS-fonden.
2. § 223, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 3-6. ---
3. Efter § 502 indsættes:
»§ 503. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 211 eller 228, eller om erstatning eller refusion fra HNS-fonden forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, hvor den skadelidte blev bekendt med eller med rimelighed burde have været bekendt med skaden eller udgifterne. Forældelsesfristen vedrørende krav mod HNS-fonden afbrydes tillige ved retsskridt i medfør af § 225, stk. 6, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Krav kan ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 10 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede skaden eller udgifterne. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 10-års-fristen fra den sidste af disse hændelser.«
§ 514 b. Den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne.
4. I § 514 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af § 202« til: »omfattet af §§ 202 og 223«, efter »§ 202, stk. 4,« indsættes: »§ 223, stk. 4,« og »denne bestemmelse«: ændres til: »§ 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
5. I § 514 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 202, stk. 4,«: »og § 223, stk. 6,«.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3. Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
6. I § 514 b, stk. 3, indsættes efter »§ 202, stk. 4,«: »§ 223, stk. 4,« og »heraf« ændres til: »af § 202, stk. 4, og § 223, stk. 6«.
§ 4
I lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, som ændret ved § 2 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 114-127.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF, EU-Tidende 2009, L 131, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3017 af 27. november 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011, EU-Tidende 2024, L af 6. december 2024.«
§ 2. Havarikommissionen undersøger meget alvorlige ulykker til søs, som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, eller hvortil der i øvrigt er knyttet væsentlige danske interesser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Havarikommissionen kan beslutte ikke at foretage undersøgelser af meget alvorlige ulykker på fiskerskibe med en længde på under 15 m.
2. § 2 affattes således:
»Stk. 2. Er der tale om et fiskeskib med en længde på under 15 meter, kan havarikommissionen beslutte ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke. Havarikommissionen skal straks og senest inden for to måneder efter en meget alvorlig ulykke til søs på et fiskeskib, som nævnt i 1. pkt., foretage en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en undersøgelse.«
§ 2. …
Stk. 2. …
3. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beslutter havarikommissionen ikke at foretage en undersøgelse af en meget alvorlig ulykke på et fiskeskib under 15 meter, skal beslutningen herom begrundes.«
§ 3. …
Stk. 2. Hvis havarikommissionen beslutter ikke at foretage en undersøgelse af en alvorlig ulykke til søs, skal beslutningen herom begrundes.
4. § 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
5. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. I loven benyttes de definitioner, som er vedtaget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren.«
§ 3. …
Stk. 2. …
Stk. 3. …
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan under hensyntagen til relevante internationale vedtagelser fastsætte nærmere regler om, hvad der skal anses som ulykker til søs og hændelser, hvor der har været risiko for en søulykke, og hvornår sådanne skal anses som alvorlige og meget alvorlige.
6. I § 3, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt. udgår »alvorlige og«.
§ 5. ---
Stk. 2, 2) oplysninger, der afslører identiteten af personer, der har afgivet forklaringer som led i undersøgelserne, og
7. I § 5, stk. 2, nr. 2, udgår »og«.
§ 5. ---
Stk. 2, nr. 3) oplysninger vedrørende personer, som har været involveret i ulykken eller hændelsen til søs, som er af særlig følsom eller privat art, herunder helbredsoplysninger.
8. I § 5, stk. 2, nr. 3, ændres ».« til: »,«.
§ 5. …
Stk. 2. Havarikommissionen og dens medarbejdere samt personer og virksomheder, som bistår havarikommissionen, må ikke stille følgende oplysninger til rådighed for andre formål end undersøgelsesarbejdet:
1) Alle vidneforklaringer og andre erklæringer, redegørelser, som er modtaget som led i undersøgelserne, og noter, der er taget i forbindelse med modtagelsen af de nævnte forklaringer m.v.,
2) oplysninger, der afslører identiteten af personer, der har afgivet forklaringer som led i undersøgelserne, og
3) oplysninger vedrørende personer, som har været involveret i ulykken eller hændelsen til søs, som er af særlig følsom eller privat art, herunder helbredsoplysninger.
9. I § 5, stk. 2, indsættes efter nummer 3 som nye numre:
»4) materiale, der efterfølgende udarbejdes som led i undersøgelsen,
5) oplysninger og bevismateriale, der tilvejebringes af undersøgelsesmedarbejdere fra andre medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med internationale standarder og anbefalet praksis, såfremt deres sikkerhedsundersøgelsesmyndighed anmoder herom,
6) udkast til midlertidige eller endelige rapporter, 7) al kommunikation mellem personer, som var involveret i skibsdriften,
8) skriftlige eller elektroniske optagelser og transskriptioner af optagelser fra skibstrafiktjenester.«
§ 5. …
Stk. 2. …
10. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Registreringer fra VDR-udstyr indsamlet som led i undersøgelsen må ikke stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end undersøgelsen eller skibssikkerhed, medmindre sådanne registreringer er anonymiserede eller videregives under anvendelse af sikre procedurer.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 8. Skibets reder, fører og maskinchef og enhver, der handler på disses vegne, skal sikre, at alle oplysninger, som kan anses som relevante for undersøgelsesarbejdet, stilles til rådighed for havarikommissionen, herunder at oplysninger fra kort, logbøger, elektroniske og magnetiske indspilnings- og videobånd, VDR-sort-bokse og andre elektroniske anordninger for perioden før, under og efter en ulykke sikres, og at sådanne oplysninger ikke overskrives, ændres eller forstyrres af andet udstyr. Andre, der er berørt af en ulykke eller hændelse til søs, og som er i besiddelse af oplysninger fra kort, logbøger, elektroniske og magnetiske indspilnings- og videobånd, VDR-sort-bokse eller andre elektroniske anordninger, som er relevante for undersøgelsesarbejdet, skal ligeledes stille disse til rådighed for kommissionen og sikre, at sådanne oplysninger ikke overskrives, ændres eller forstyrres af andet udstyr.
11. I § 8 ændres »VDR-sort-bokse « til: »VDR-udstyr«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (18. november 2026) - L 32 Retsinformation · 19. november 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og søloven (Skærpede regler for sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer m.v.) Retsinformation · 1. marts 2018
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2020. — Europa-Kommissionen mod Irland. EU-domme · 9. juli 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love (Ændring af bødestørrelser for søulykker, digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker samt mulighed for ikraftsættelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland) Retsinformation · 26. oktober 2023
- Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs Retsinformation · 19. maj 2011
- Forslag til Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs Retsinformation · 29. april 2011