Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning for energiforbedringer i virksomheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. januar 2002 af
Ole M. Nielsen (KRF), Bodil Kornbek (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om straksafskrivning for energiforbedringer i
virksomheder
Folketinget pålægger regeringen at
indføre mulighed for skattemæssige straksafskrivninger for
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og for udgifter til forbedring
og vedligeholdelse af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der virker
energibesparende. Regeringen pålægges at foretage de
nødvendige ændringer i administrative forskrifter samt
fremsætte de lovforslag, som måtte være
nødvendige.
1. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til årligt at
udarbejde en liste over, hvilke aktiver der giver ret til straksafskrivning
efter dette forslag.
2. Der kan ikke gives offentlig støtte til anskaffelse af
aktiver, hvortil der er foretaget straksafskrivninger efter dette
forslag.
3. Ved salg af det straksafskrevne aktiv skal salgssummen medregnes i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor leveringen finder
sted.
4. En virksomhed kan maksimalt straksafskrive 250.000 kr. om året
på sine aktiver og kan desuden efter dette forslag restafskrive op til
250.000 kr. af årets anskaffelse det efterfølgende år.
Beløbene reguleres årligt med reguleringspristallet.
5. De eksisterende regler om, at der i en række tilfælde
uanset den erhvervsmæssige anvendelse ikke kan foretages afskrivning
på bygninger, videreføres.
Læs alt
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund
Beslutningsforslaget er med enkelte justeringer en
genfremsættelse af B 111 fra folketingsåret 2000-01. Der henvises
vedrørende B 111 til Folketingstidende 2000-01, tillæg A 4461 og
4464, tillæg B 1003 og FF 4843 og 7871.
Der kan efter de nuværende regler gives statstilskud
til energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Fra år 2001 bevilges der
kun nye midler til industrien. Øvrige erhverv kan få del i
tilskud fra ordningen, så længe der er midler i restpuljen, der
blev etableret i forbindelse med tilbageføring af grønne
afgifter til erhvervslivet i 1996. Disse midler vil imidlertid om få
år være opbrugt, og herefter kan der ikke gives tilskud til
energieffektiviseringsprojekter for andre erhverv end industri.
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at erhvervslivet
tilskyndes til en miljø- og energivenlig adfærd bl.a. via
tilskuds- og fradragsordninger og via grønne afgifter. Dette forslag
har til hensigt at tilskynde virksomhederne til, når de investerer, at
vælge mere energibesparende alternativer.
Endvidere har forslaget til hensigt at sikre, at andre
erhverv end industrien fortsat tilskyndes til at foretage energibesparelser,
når den nuværende pulje vedrørende statstilskud til
erhvervsvirksomheder er opbrugt og der kun er nye midler til industrien.
Med pinsepakken blev virksomhedernes mulighed for at
benytte straksfradrag begrænset; bl.a. skal vedligeholdelse indgå
i opgørelsen, og det er kun afskrivningsgrundlaget for den bygning,
der bygges om, der er beregningsgrundlag. Endvidere er mulighederne for
saldoafskrivning forringet med finanslovaftalerne for 2001. Kristeligt
Folkeparti er imod disse forringelser af afskrivningsreglerne, der
fører til en likviditetsbelastning for virksomhederne. Kristeligt
Folkeparti finder det derfor fornuftigt, at virksomheder, der opfører
sig miljømæssigt rigtigt, får lettet deres likviditet ved
give mulighed for straksafskrivninger.
Eksisterende regler for straksafskrivninger
Skattemæssige afskrivninger har til formål at
give den skattepligtige fradrag for det slid, som et aktiv undergår ved
erhvervsmæssig benyttelse.
Efter afskrivningslovens § 6 kan den skattepligtige
vælge at foretage skattemæssig straksafskrivning for
følgende driftsmidler:
1. Driftsmidler med en fysisk levealder, der ikke overstiger 3
år.
2. Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb
på 10.100 kr. eller derunder (år 2002-niveau). Aktiver, der er
bestemt til at fungere samlet, anses for et driftsmiddel. Aktiver, der er
bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke
straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger
grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til
anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede
anskaffede aktiver.
3. Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed
bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter
råstoffer.
4. Edb-software.
Ved salg at et straksafskrevet aktiv, jf. pkt. 1-4, skal
salgsummen som hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor leveringen finder sted.
5. Efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, kan udgifter til forbedring
eller ombygning af en afskrivningsberettiget bygning eller en installation i
denne fradrages straks i det år, hvor udgiften afholdes (det
såkaldte straksfradrag). Det forudsættes, at indkomstårets
udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne
vedrører for året forud for afskrivningsåret.
Ved salg af et aktiv omfattet af § 18, stk. 2,
indgår udgiften ikke ved opgørelse af genvundne
afskrivninger.
Straksafskrivning for miljøforbedrende investeringer i
landbrug
Fra 1985 til 1992 eksisterede der i Danmark en ordning for
straksafskrivning for miljøforbedrende investeringer i landbruget.
Efter ordningen kunne der straksafskrives på investeringer i
anlæg til opbevaring af husdyrgødning og lignende
miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v., når der
forelå en miljømæssig godkendelse af investeringerne.
Inden påbegyndelse af investeringen skulle
landmanden udarbejde en projektbeskrivelse, som skulle indsendes til
kommunalbestyrelsen til en miljømæssig forhåndsvurdering.
Det var en forudsætning for at kunne straksafskrive, at investeringen
ikke støttedes efter forbedringsloven eller
miljøstøtteloven.
Straksafskrivninger for miljøvenligt udstyr i Holland
Siden 1991 har virksomheder i Holland haft mulighed for at
straksafskrive deres investeringer i særlig miljøvenligt og
energibesparende udstyr, der er specificeret på en særlig
liste.
Det er en forudsætning for optagelse på
listen, at udstyret er nyt for virksomheden og kan anvendes i Holland.
Hvert år opdateres listen over udstyr, der kan
afskrives efter de særlig gunstige afskrivningsregler. I 1998 var 483
forskellige typer udstyr på listen, f.eks. udstyr vedrørende
solvarme, biomasse, biogas og solceller.
Før virksomheden kan benytte de forbedrede
afskrivningsordninger, skal virksomheden indsende en ansøgning til et
særligt kontor. Når ansøgningen er godkendt, kan
virksomheden indarbejde afskrivningen i skatteregnskabet.
Økonomiske konsekvenser
Alternativet til straksafskrivning vil være, at
aktivet vil blive afskrevet i henhold til de gældende
afskrivningsregler. De langsigtede udgifter for staten ved at
gennemføre forslaget er dermed det rentetab, staten
påføres, fra straksafskrivningen er foretaget, og indtil
investeringen ville have været afskrevet efter de gældende
regler. Dertil kommer, at de samlede afskrivninger kan stige som følge
af forslaget, i det omfang virksomhederne som følge af muligheden for
straksafskrivning vælger et mere energibesparende aktiv, der formentlig
er lidt dyrere.
Skatteministeriet skønner, at det gennemsnitlige
provenutab vil være knap 5 mio. kr., hvilket består i statens
årlige gennemsnitlige provenutab som følge af fremrykningen af
afskrivningerne. Ordningen svarer således til, at der gives et
investeringstilskud på ca. 5 pct.
De økonomiske effekter af forslaget afhænger
dog af, hvilke aktiver der omfattes af forslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad 1
Økonomi- og erhvervsministeren beslutter efter
faglig rådgivning fra Energistyrelsen hvert år, hvilke aktiver
der skal opføres på listen. På listen opføres
aktiver, der antages at have en væsentlig energibesparende effekt for
virksomhederne.
Ad 2
For at undgå, at en virksomhed både kan
få tilskud og få ret til straksafskrivning for energibesparende
formål, præciseres det, at der ikke kan gives tilskud til
anskaffelse af aktiver, der er straksafskrevet efter dette forslag. I lighed
med, hvad der er gældende for tilskud til energibesparelser i
erhvervsvirksomheder, er EU-støtte ikke omfattet af denne
bestemmelse.
Ad 3
I lighed med de regler, der gælder for de fleste
øvrige afskrivningsordninger, skal salgssummen ved salg af det
straksafskrevne aktiv efter dette forslag medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor leveringen finder sted. Derved sikres
det, at virksomhederne ikke bruger straksafskrivninger til at reducere sine
samlede langsigtede skattebetalinger.
Ved succession foreslås, at de eksisterende regler
fortsætter uændret.
Ad 4
Grænsen for, hvor meget en virksomhed maksimalt kan
straksafskrive om året, er sat for at reducere merudgifterne for det
offentlige ved ordningen. Muligheden for at restafskrive op til 250.000 kr.
af årets anskaffelse det efterfølgende år har til hensigt
at give virksomhederne rimelige muligheder for at investere, når det er
forretningsmæssigt hensigtsmæssigt. Såfremt en
energiforbedrende investering koster 500.000 kr., kan virksomheden herefter
straksafskrive 250.000 kr. af investeringen i år og 250.000 kr. det
efterfølgende år. Det efterfølgende år kan
virksomheden ikke foretage anden straksafskrivning.
Ad 5
Efter de eksisterende regler for afskrivning på
bygninger kan der uanset den erhvervsmæssige anvendelse i en
række tilfælde ikke foretages afskrivning på bygninger, der
f.eks. anvendes til kontor, virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut,
forsikringsselskab, hospitaler, fødeklinikker, lægehuse og
tandlægeklinikker. Det foreslås, at denne regel opretholdes i
forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Ole M. Nielsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning
for energiforbedringer i virksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 60).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper Retsinformation · 6. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningsloven overholdes Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af kompetenceopsparingsordninger for arbejdstagere Retsinformation · 24. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af den lindrende (palliative) indsats for døende Retsinformation · 9. oktober 2003