Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret råderet)

2001/2 LSF 26Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2001 af

Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),

Carsten Hansen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg

;Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene

boliger og ligningsloven

(Medejerboliger og forbedret råderet)

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 3 indsættes som stk. 5:

»

Stk. 5. Almene familieboliger kan

etableres som medejerboliger, jf. kapitel 9 a.«

2.

I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:

»

9) Likvide midler som følge af

lejebetaling for medejerboliger, jf. § 143 e.

10) Indbetaling af medejerindskud, jf. § 143 c, stk. 2, og § 143 i,

stk. 2, 2. pkt.

11) Forskelslejen, jf. § 143 i, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.

pkt.«

3.

Læs alt

I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dispositionsfonden anvendes endvidere til dækning

af afdelingens underskud som følge af medejerens lejebetaling efter §

143 e. For medejerboliger anvendes dispositionsfonden herudover til

tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 143 i, stk. 1, og til dækning

af tab, jf. § 143 i, stk. 3 og 4, såfremt boligen ikke kan genudlejes

som medejerbolig, og ved indfrielse af garanti for lejerens lån til

finansiering af indskuddet, jf. § 143 h.«

4.

I § 21 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. Opsparing ved nedbringelse af

lån med medejerindskud efter § 143 d indgår ikke i

byggefonden.«

5.

I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der

opføres af almene boligorganisationer som støttede eller

ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11

b.«

6.

I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.

7.

Efter § 37 indsættes:

»

§ 37 a. Afdelingsmødet kan

træffe beslutning om gennemførelse af forbedringer af det lejede

efter lejerens ønske. Forbedringerne finansieres med lån med en

løbetid afpasset efter deres levetid, dog højst 20 år. De

enkelte lejere betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.

§ 37 b.

Har boligorganisationens øverste myndighed

truffet beslutning om udlejning af en del af en eksisterende afdelings

boliger som medejerboliger, forelægger afdelingsbestyrelsen

beslutningen for afdelingsmødet til godkendelse.«

8.

§ 45, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Fastsættelse af lejens

størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i

lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse,

sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«

9.

Efter § 51 a indsættes:

»

§ 51 b. Ledige medejerboliger skal

af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som på

ventelisten efter § 51, stk. 1, har tilkendegivet, at de ønsker at

leje en medejerbolig. Den almene boligorganisation kan udleje medejerboliger

til andre boligsøgende, hvis de ikke kan udlejes til

boligsøgende på ventelisten. Medejerboliger, der indrettes som

bofællesskaber, udlejes efter § 51 a. «

10.

I § 59, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»

Indeholder en afdeling

medejerboliger, kan kommunalbestyrelsen forlange, at de boliger, der stilles

til rådighed, ikke er medejerboliger.«

11.

§ 74, stk. 5, affattes således:

»

Stk. 5. Af de beløb, der er

nødvendige til dækning af de i stk.1-3 nævnte indskud,

stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten.

Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de

beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«

12.

I § 118, stk. 1, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 143 b,

stk. 1«.

13.

I § 128 indsættes efter beboerindskud: »og medejerindskud«.

14.

Efter § 143 indsættes:

»

Kapitel 9 a

Medejerboliger

§ 143 a.

Boligorganisationens øverste myndighed kan med

kommunalbestyrelsens godkendelse beslutte, at en del af en afdelings

familieboliger etableres som medejerboliger. Medejerboliger kan etableres ved

nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som

medejerboliger.

Stk. 2. Medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, kan

udgøre indtil 50 pct. af afdelingens familieboliger. Medejerboliger,

der etableres ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger, kan

udgøre indtil 25 pct. af afdelingens familieboliger.

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at disse grænser fraviges i

særlige tilfælde. Fravigelsen skal godkendes af økonomi-

og erhvervsministeren.

§ 143 b.

Den støtteberettigede anskaffelsessum for

medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, finansieres som nævnt i §

118, stk. 1, idet realkreditlånet nedsættes med det fastsatte

medejerindskud. Medejerindskuddet skal udgøre mellem 10 og 18 pct. af

den støtteberettigede anskaffelsessum og fastsættes af

boligorganisationens øverste myndighed med kommunalbestyrelsens

godkendelse senest samtidig med tilsagnet om ydelsesstøtte.

Stk. 2. Ud over den støtteberettigede

anskaffelsessum efter stk. 1 kan medejerindskuddet efter lejerens

ønske forøges med op til 2 pct. af anskaffelsessummen til

finansiering af yderligere foranstaltninger i boligen. Indskuddet kan tillige

nedsættes efter lejerens ønske med boligorganisationens

godkendelse. Indskuddet skal dog mindst udgøre 10 pct. af den

støtteberettigede anskaffelsessum.

Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på boligens

udformning, indretning og materialevalg.

Stk. 4. Låntagerens betaling på

realkreditlån efter stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, stk.

1, dog reduceres låntagerens betaling med 2,78 pct. af

medejerindskuddet. Herudover betaler låntageren løbende bidrag

på realkreditlån efter stk. 1.

§ 143 c.

Når medejerboliger etableres ved udlejning af

en eksisterende afdelings familieboliger som medejerboliger, indbetaler

lejeren et medejerindskud på mellem 10 og 18 pct. af den gennemsnitlige

anskaffelsessum for nye almene familieboliger på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse. Boligorganisationens øverste

myndighed fastsætter medejerindskuddets størrelse med

kommunalbestyrelsens godkendelse for de lejligheder, der er omfattet af

beslutningen.

Stk. 2. Indskuddet anvendes efter boligorganisationens

bestemmelse enten til finansiering af forbedringsarbejde m.v. i det lejede,

til finansiering af forbedrings- og renoveringsarbejde i afdelingen i

øvrigt, til nedbringelse af eksisterende lån i afdelingen eller

til indbetaling til dispositionsfonden.

Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på

udformning, indretning og materialevalg i forbindelse med forbedringsarbejde

m.v. i det lejede, der gennemføres i forbindelse med etableringen af

medejerboligerne.

§ 143 d.

Anvendes medejerindskuddet til at nedbringe

eksisterende lån, skal der først ske nedbringelse af lån,

hvortil der ydes offentlig støtte. Efter nedbringelsen nedsættes

låntagerens betaling forholdsmæssigt. Nedsættelsen skal

mindst svare til reduktionen af lejen efter § 143 e, stk. 1, og kan ikke

overstige nedgangen i den samlede ydelse på lånet.

Stk. 2. Kan offentligt støttede lån ikke

nedbringes økonomisk fordelagtigt, eller er der ikke lån med

offentlig støtte i afdelingen, kan andre lån nedbringes med

medejerindskuddet.

Stk. 3. Kan lån ikke nedbringes økonomisk

fordelagtigt, og gennemføres der ikke arbejder i afdelingen,

indbetales medejerindskuddet til dispositionsfonden.

§ 143 e.

Lejen for en medejerbolig etableret efter § 143 c

fastsættes som udgangspunkt som for tilsvarende almene boliger uden

medejerindskud i afdelingen, idet lejen reduceres med en andel af

medejerindskuddet, der svarer til mindsterenten på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til

forbedring af det lejede, tillægges lejen et beløb, der svarer

til en sædvanlig forhøjelse beregnet på grundlag af

ydelsen på sædvanlige, fastforrentede, 30-årige

realkreditlån på tidspunktet for kommunalbestyrelsens

godkendelse.

Stk. 3. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til

finansiering af andre arbejder i afdelingen, tillægges lejen et

beløb, der svarer til den forhøjelse, som pålægges

afdelingens almene familieboliger uden medejerindskud.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om fastsættelsen af

lejereduktionen og om opgørelse af ydelsen på sædvanlige,

fastforrentede, 30-årige realkreditlån.

§ 143 f.

Likvide midler, der fremkommer som følge af

medejerens lejebetaling efter § 143 e, indbetales på en særskilt

konto i boligorganisationens dispositionsfond.

Stk. 2. Har afdelingen underskud som følge af

medejerens lejebetaling efter § 143 e, dækkes dette underskud af

dispositionsfonden.

§ 143 g.

Medejerindskuddet reguleres én gang

årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen foretages

første gang pr. 1. januar året efter boligens ibrugtagelse som

medejerbolig. Ved reguleringen benyttes en 12-måneders periode

sluttende i maj måned året før det kalenderår, som

reguleringen vedrører.

Stk. 2. Det indeksregulerede medejerindskud afskrives

én gang årligt med 1 pct. i 60 år og derefter årligt

med ½ pct. i 40 år. Afskrivningen foretages første gang pr. 1.

januar året efter boligens ibrugtagelse som medejerbolig.

Stk. 3. Indeksregulering og afskrivning af indskuddet foretages i 100

år fra og med året efter ibrugtagningsåret.

§ 143 h.

Lejeren kan forlange, at boligorganisationen yder

garanti for op til 50 pct. af lån i et pengeinstitut optaget til

finansiering af medejerindskuddet. Renter og afdrag på det garanterede

lån er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

§ 143 i.

Når en lejers rettigheder vedrørende en

bolig ophører, tilbagebetaler boligorganisationen det regulerede

medejerindskud. Udgiften afholdes af boligorganisationens dispositionsfond. I

tilfælde af en afdelings konkurs, dækkes udgiften dog af

kommunens garanti efter § 128.

Stk. 2. Boligorganisationen skal søge boligen

genudlejet som medejerbolig. Den nye lejer betaler det regulerede indskud til

boligorganisationens dispositionsfond.

Stk. 3. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig med

det fastsatte indskud, skal den søges genudlejet med et lavere

medejerindskud, dog ikke under den mindstestørrelse, der er fastsat i

§§ 143 b og 143 c. Lejen fastsættes på grundlag af det lavere

indskud. Forskellen mellem lejen for boligen med fuldt og nedsat indskud

indbetales til dispositionsfonden.

Stk. 4. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig,

udlejes den på de vilkår, der gælder for afdelingens almene

familieboliger, som ikke er medejerboliger. Forskellen mellem lejen for

boligen som medejerbolig og som almindelig almen bolig indbetales til

boligorganisationens dispositionsfond.

§ 143 j.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 a-143 i nævnte

forhold.«

15.

I § 187, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 83

b,« : »§ 86 k,«.

16.

I § 187, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nr. 541

af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn,«: »nr. 1211 af 30. december 1993 om

etablering og drift af kollektive bofællesskaber med senere

ændringer,« .

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af

19. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 5, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»

For medejerboliger, jf.

kapitel 9 a i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., som udlejes til medejere, skal det endvidere oplyses,

hvordan medejerindskuddet reguleres, og den forventede størrelse af

det regulerede indskud i år 5, 10 og 15 efter lejeforholdets begyndelse

skal angives. Har boligorganisationen ydet garanti for lån efter § 143

h i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

skal det tillige oplyses, at renter og afdrag på lånet er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet.«

2.

I § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke

lejerens krav på tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 50 a.«

3.

I § 9, stk. 2, indsættes efter »brugsværdi«: », idet lejen for medejerboliger, ungdomsboliger,

ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er

integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, tillige

fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for

disse boliger«.

4.

I § 10, stk. 3, ændres »1 pct.« til: »5 pct.«.

5.

I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»

For afdelinger, der indeholder

medejerboliger, og hvor medejerindskuddet er anvendt helt eller delvis til

finansiering af forbedringsarbejderne, fordeles lejeforhøjelsen dog

tillige under hensyntagen til finansieringen.«

6.

Efter § 10 indsættes:

»

§ 10 a. Hvis en bolig, som er

forbedret efter § 39 i denne lov eller efter § 37 a i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., stadig har en øget

brugsværdi henholdsvis efter udløbet af nedskrivningsperioden og

efter indfrielsen af det til forbedringen optagne lån, betaler lejeren

et tillæg til lejen svarende til den øgede brugsværdi. Ved

udlejning af en medejerbolig, hvor der er betalt et højere

medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., til en lejer, som ikke er

medejer, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Ved udlejning af en

medejerbolig, hvor der er betalt et lavere indskud efter § 143 b, stk. 2, i

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en

lejer, som ikke er medejer, reduceres lejen med et fradrag svarende til den

lavere brugsværdi.«

7.

I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Ved ophævelse af en

lejeaftale, jf. stk. 3, om en medejerbolig kan udlejeren forlange, at lejeren

godtgør udlejerens udgifter som følge af ophævelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8.

I § 39, stk. 1, ændres »nærmere fastsatte forbedringer m.v.« til: »forbedringer«.

9.

I § 39, stk. 2 og 5, og i § 42 udgår

»m.v.«.

10.

I § 39, stk. 3, udgår »særlig luksusprægede arbejder eller«.

11.

I § 39 indsættes som stk. 6:

»

Stk. 6. Ud over de i stk. 1 nævnte

forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte, fjerne og

opsætte skillevægge.«

12.

Efter § 50 indsættes:

»

§ 50 a. Ved indgåelse af en

lejeaftale om en medejerbolig opkræver udlejeren det fastsatte

medejerindskud. §§ 47, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse

vedrørende medejerindskuddet.

Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om en medejerbolig,

der ikke er fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og hvor

overtagelsestidspunktet ikke er aftalt, kan medejerindskud og beboerindskud

dog ikke forlanges betalt ved lejeaftalens indgåelse. Udlejeren kan

forlange, at lejeren betaler indtil 20 pct. af medejerindskuddet ved

indgåelse af lejeaftalen. Det resterende medejerindskud og

beboerindskuddet opkræves af udlejeren, når

overtagelsestidspunktet er aftalt.«

13.

I § 51 ændres »§§

43-50« til: »§§ 43-50

a«.

14.

I § 69 indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7. En lejer, der er medejer, kan kun

bytte med en lejer, der indtræder som medejer.«

15.

I § 88, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Opsigelsesvarslet for medejere er 6 måneder.«

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret

ved lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 7 V indsættes:

»

§ 7 W. Til den skattepligtige

indkomst medregnes ikke den løbende reduktion af lejen for en

medejerbolig samt gevinst eller tab ved tilbagebetaling af det regulerede

medejerindskud efter henholdsvis § 143 b, stk. 4, § 143 e, stk. 1, og § 143 i

i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2002.

Stk. 2. Den i § 2, nr. 6, foreslåede affattelse af

§ 10 a, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger finder anvendelse for

forbedringer, der ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 47 fra folketingsåret

2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1318.

Et hovedelement i den forrige regerings by- og

boligpolitik var at sikre almene boligområder med gode almene boliger,

der kan tilgodese de mange varierede og individuelle behov, som en bred del

af befolkningen har.

Det er derfor forslagsstillernes målsætning,

at de almene boligområder bliver mere attraktive for de

boligsøgende. Et afgørende skridt i den retning er at skabe

mere varierede ejerformer i de almene boligområder gennem etablering af

almene medejerboliger samt at forbedre og forenkle beboernes råderet.

Denne målsætning fremgår tillige af den forrige regerings

supplerende regeringsgrundlag fra oktober 2000.

Dette forslag om medejerboliger og forbedret råderet

er endvidere en central del af den forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget

mobilitet «. Forslaget

skal give større muligheder for at tiltrække og fastholde en

bredere del af befolkningen i de almene boligområder, herunder bl.a.

nyetablerede familier og "unge" ældre. Forslaget skal

endvidere ses som en fortsættelse af og et supplement til den

bypolitiske indsats, der er gennemført det seneste årti.

Andelen af medejerboliger i en bebyggelse foreslås

fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i det eksisterende byggeri. Derved

sikres, at boligformerne blandes og der skabes mulighed for en bred

beboersammensætning i den enkelte bebyggelse og en bedre basis for at

løfte de boligsociale opgaver i boligområdet. Medejerboligen vil

derved kunne styrke en udvikling hen imod større

fællesfølelse og ansvar for hinanden. Medejerboligen vil derfor

kunne understøtte og målrettes mod en opblødning af

ensidigt sammensatte boligområder og vil være et centralt

instrument i den kommunale by- og boligpolitik.

Et boligmarked, der placerer de forskellige boligformer

hver for sig, medvirker til en opsplitning ikke bare af boligerne, men

også af beboerne og dermed af samfundet. Opsplitning på

boligmarkedet bidrager til et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest,

og hvor "de andre" bliver mere og mere uforståelige og

fremmede. Det er derfor afgørende, at det enkelte boligområde

kan tiltrække forskellige befolkningsgrupper. Det vil bl.a. kunne

bidrage til at nedbryde sociale fordomme.

Den forrige regering har op gennem 1990 erne været

optaget af at løse problemerne i de udsatte by- og boligområder.

Den forrige regerings indsats for at imødegå den negative

udvikling og få sat gang i en positiv udviklingsspiral i disse

områder har været bredspektret. Særligt skal

fremhæves Byudvalgets aktiviteter med kvarterløft og

omprioritering, helhedsorienteret byfornyelse, fleksible udlejningsregler og

bypuljen. Medejerboligen og den forbedrede råderet skal ses som et

supplement til disse instrumenter, som vil styrke indsatsen for at skabe mere

attraktive almene boligområder.

Medejerboligen er en ny boligtype inden for det almene

byggeri. Medejerboligen giver inden for rammerne af den almene lejebolig

større muligheder for en fleksibel og individuelt tilpasset indretning

af den enkelte bolig. Derved vil moderne menneskers ønsker om

individualitet og variation kunne imødekommes i det almene

byggeri.

Forbedret råderet og medejerskab i form af

medfinansiering og medindflydelse inden for det almene ejerskab bevarer

lejeboligens sikkerhed og tryghed og tilføjer ejerboligens

større dispositionsret og større økonomiske

engagement.

Medejerboligen er et nyt tilbud på det danske

boligmarked og et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre et

alsidigt boligudbud. Det er vurderingen, at der vil være

efterspørgsel efter et boligtilbud, som giver boligtagerne mulighed

for at investere i den bolig, man bor i, samtidig med at risikoen ved

investeringen er meget begrænset i forhold til andre boligformer.

Den forbedrede råderet er et mere bredt virkende

instrument, idet den giver alle almene lejere ret og også øget

incitament til at indrette og forbedre deres bolig efter egne

ønsker.

Udenlandske erfaringer

I andre europæiske lande og i USA har man siden 1970

erne anvendt blandede /tilnærmede ejerformer i de enkelte

byområder som et instrument i en sammenhængende bypolitik. Som

det er tilfældet med forslaget om almene medejerboliger, er

formålet med at blande ejerformer at modvirke tendensen til, at byerne

opdeles i velfungerende og mindre velfungerende byområder. Selve

udformningen og udmøntningen af ordningen med at blande ejerformer

varierer fra land til land. Ikke desto mindre kan der peges på en

række generelle og tværgående erfaringer, der

understøtter den forrige regerings målsætning om, at

medejerboliger kan medvirke til, at der igangsættes en positiv

udvikling i udsatte byområder.

De udenlandske erfaringer viser for det første, at

selv om segregation aldrig helt kan undgås på et boligmarked

styret af udbud og efterspørgsel, så kan blandede ejerformer

medvirke til at reducere tendensen betragteligt.

Blandede ejerformer har for det andet en betydelig positiv

effekt i relation til både byområdernes (og

boligorganisationernes) økonomiske status, hvilket igen har en positiv

effekt i relation til investeringer, etablering af forretninger m.m. i

byområderne.

Blandede ejerformer har for det tredje en række

afledte positive sociale effekter. For eksempel er der en tendens til, at

børn og unge fra dårligt stillede familier i disse områder

får en højere uddannelse og et bedre fodfæste på

arbejdsmarkedet, end hvad der normalt er gældende for disse grupper.

Forklaringen er, at der i områderne skabes et socialt miljø,

hvor det er normalt at uddanne sig og søge arbejde.

Indhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

A. Medejerboliger.

B. Forbedret råderet.

C. Andre ændringer.

A. Medejerboliger

Nedenfor gennemgås en række centrale

træk i forbindelse med medejerboligen. Det drejer sig om

følgende punkter:

1) Definition af medejerboligen.

2) Etablering af medejerboliger.

3) Medejerindskuddet.

4) Finansiering.

5) Regulering af medejerindskuddet.

6) Beboerbetaling.

7) Garanti for medejerens låneoptagelse.

8) Fraflytning.

9) Udlejning og anvisning.

1. Definition af en medejerbolig

En almen medejerbolig er en almen familiebolig, hvor

lejeren betaler et medejerindskud. Det foreslås, at medejerindskuddet

fastsættes til samme størrelse for den enkelte afdeling, og at

indskuddet alt afhængigt af de lokale forhold kan variere fra

afdeling til afdeling. Det foreslås endvidere, at indskuddet kan

udgøre mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen for en nybygget

bolig. Der er i forbindelse med etableringen af medejerboligen knyttet en ret

for medejeren til indflydelse på boligens indretning og materialevalg

m.v. Medejerbegrebet indebærer ikke, at medejeren sammen med

boligorganisationen i juridisk forstand ejer boligen. Der er tale om, at

medejeren gennem medejerandelen har en større dispositionsret i

forbindelse med boligens indretning, og at medejeren bidrager med en

væsentlig egenfinansiering.

Den almene medejerbolig er derfor en almen lejebolig, der

fortsat ejes af den almene boligorganisation. Medejeren kan følgelig

heller ikke sælge eller overdrage boligen frit til tredjemand.

Når en medejer flytter, tilbagekøber boligorganisationen

medejerandelen til en garanteret pris, jf. nedenfor under pkt. 5, og boligen

genudlejes til den næste medejer.

Der sker ingen ændring af de beboerdemokratiske

regler. Medejeren er lejer og deltager således i beboerdemokratiet

på lige fod med lejerne af de øvrige familieboliger i

afdelingen. Medejeren vil som andre lejere have ret til boligsikring eller

boligydelse til den leje, der betales, hvis lejerens økonomiske

forhold i øvrigt berettiger hertil, men der kan ikke ydes

indskudslån efter boligstøtteloven til medejerindskuddet.

Det er hensigten, at de overordnede rammer for medejerens

indflydelse på indretning m.v. af boligen og tidspunktet for

udøvelsen heraf fastsættes i en bekendtgørelse. For at

gøre mulighederne for indflydelse så fleksible som muligt er det

hensigten, at boligorganisationen skal fastsætte de nærmere

rammer for indflydelsens udøvelse, art og omfang i den enkelte

bebyggelse.

For at sikre stor interesse for medejerboligerne vil det

være i boligorganisationens interesse at gøre rammerne for

indflydelse vide. Det er således muligt inden for de rammer, der er

indeholdt i lovforslaget, at boligorganisationen ved nybyggeri i princippet

stiller et råhus til rådighed, hvorefter medejeren i samarbejde

med boligorganisationen beslutter boligens nærmere

planudformning/rumopdeling og træffer valg af materialer og

installationer. Ved udlejning af en eksisterende afdelings boliger som

medejerboliger vil medejeren sammen med boligorganisationen kunne beslutte,

hvilke typer af forbedringer der skal gennemføres i den enkelte bolig,

herunder ændre på rumopdeling samt vælge materialer og

installationer.

Omvendt vil en boligorganisation, hvis den finder det

væsentligt, f.eks. for at holde den samlede anskaffelsessum lav, kunne

beslutte, at visse indretningsmæssige forhold eller materialevalg

ligger fast for alle boliger, eller at valg kun kan træffes inden for

nærmere angivne rammer.

Da der er tale om en ny boligform, vil det være af

stor vigtighed, at der indsamles viden om ordningens funktionsmåde,

hvor også erfaringer med allerede igangsatte forsøgsprojekter

vedr. medejerboliger vil kunne inddrages. Det er derfor hensigten at

gennemføre en evaluering af ordningen ca. 4 år efter lovens

ikrafttræden.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere

medejerboliger som ungdomsboliger og ældreboliger. Baggrunden er, at

disse boligtyper i dag udlejes efter behov, hvilket ikke harmonerer med et

krav om et større indskud.

2. Etablering af medejerboliger

Medejerandelen vil ved det foreslåede interval

på mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen, jf. nedenfor under pkt.

3, udgøre mellem 100.000 og 300.000 kr. og dermed være af en

anselig størrelse. Medejerboligen skal derfor ikke være en ret

for boligorganisationerne, men en mulighed, som skal indpasses i den lokale

by- og boligpolitik. Beslutningen om at etablere medejerboliger i en

(ny)bebyggelse tages som udgangspunkt af boligorganisationens øverste

myndighed (repræsentantskabet). Det er en forudsætning, at

kommunalbestyrelsen godkender beslutningen af hensyn til balancen på

det lokale boligmarked. Ved sin godkendelse må kommunalbestyrelsen i

særlig grad tage hensyn til, at der ikke sker en yderligere opsplitning

af boligmarkedet. Kommunen skal endvidere fortsat være i stand til at

løse sine boligsociale opgaver, ligesom der fortsat skal være et

rimeligt boligtilbud til de svage grupper på boligmarkedet.

Et af formålene med medejerboligen er at integrere

forskellige ejerformer i det almene byggeri med henblik på at kunne

tilbyde boliger til bredere grupper af befolkningen. Medejerboligen skal

således kunne etableres både ved udlejning af eksisterende alment

byggeri og ved nybyggeri.

Den øverste myndigheds (repræsentantskabets)

beslutning om etablering af medejerboliger ved udlejning af en eksisterende

almen afdelings boliger skal godkendes af afdelingsmødet.

Det er ikke hensigtsmæssigt at begrænse

etableringen af medejerboliger til f.eks. belastede boligområder.

Etablering af medejerboliger i det eksisterende byggeri kan ske i

sammenhæng med større moderniseringsarbejder, men kan også

ske uden, dvs. både som et tilbud til de nuværende lejere og i

forbindelse med almindelig genudlejning. Medejerboligen vil i forbindelse med

moderniseringer generelt i den almene sektor kunne indgå dels som

medfinansiering dels som et forebyggende element og modvirke tendenser til,

at en bebyggelse kommer ind i en negativ udviklingsspiral.

Derimod er det afgørende at sikre, at

medejerboligen ikke udvikler sig til en enklave i det almene byggeri,

eksempelvis ved, at nybyggeri på velbeliggende grunde alene etableres

som medejerboliger, eller ved, at det hovedsagelig bliver velfungerende

afdelinger, der bliver udlejet som medejerboliger. Det vil blot medvirke til

yderligere opdeling i A- og B-boliger.

Det foreslås derfor, at der fastsættes et loft

over medejerandelen i den enkelte afdeling. Det foreslås videre, at der

fastsættes forskellige lofter henholdsvis for etablering af

medejerboliger ved udlejning af eksisterende afdelingers boliger og for

etablering ved nybyggeri, idet der i det eksisterende byggeri er et hensyn at

tage både til ventelisterne og til de svagere grupper, som ikke kan

betale det forhøjede indskud.

Det foreslås, at der som udgangspunkt maksimalt kan

etableres medejerboliger i 50 pct. af en afdelings familieboliger ved

nybyggeri og 25 pct. ved udlejning af en eksisterende afdelings

familieboliger som medejerboliger. Der foreslås endelig, at

kommunalbestyrelsen med Økonomi- og erhvervsministeriets godkendelse

kan godkende, at den maksimale medejerandel forhøjes, hvor der af

bypolitiske og boligsociale årsager findes særlig anledning

hertil. Det kunne f.eks. være i forbindelse med løsning af

problemer af tilsvarende karakter, som kendes fra

kvarterløftområder eller i kommuner, der i forvejen har en meget

stor andel af almene boliger.

For at undgå en uønsket opsplitning af en

afdeling forudsættes medejerboligerne så vidt muligt spredt i den

enkelte afdeling.

3. Medejerindskuddet

Det foreslås, at der fastsættes både

en maksimums- og en minimumsgrænse, inden for hvilken medejerindskuddet

som udgangspunkt kan ligge. Det overlades herefter til boligorganisationen

med kommunalbestyrelsens godkendelse at beslutte den nærmere

størrelse, dog sådan at der fastsættes én

størrelse gældende for alle afdelingens medejerboliger. Det

skyldes, at de lokale (bolig)markedsforhold er meget forskellige, og at de

enkelte afdelinger er meget forskellige, samt at de lokale beslutningstagere

er bedst til at vurdere disse forhold i relation til, hvilken "udbetaling " i kombination med hvilken

husleje der i det konkrete tilfælde vil være mest

hensigtsmæssig.

Der foreslås et maksimum for medejerindskuddet

på 18 pct. af anskaffelsessummen. Den samlede "udbetaling" i

nybyggeriet kan herefter maksimalt udgøre 20 pct. (18 pct.

medejerindskud og 2 pct. sædvanligt beboerindskud), svarende til

"udbetalingen" i en støttet privat andelsbolig.

Der foreslås tilsvarende en minimumsgrænse for

medejerindskuddets størrelse på 10 pct, idet indskuddet skal

være af en vis størrelse, før det giver mening at tale om

medejerskab.

I forbindelse med udlejning af eksisterende afdelingers

boliger som medejerboliger foreslås, at medejerindskuddet

fastsættes ud fra den gennemsnitlige anskaffelsessum for nye almene

familieboliger på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af

etableringen af medejerboligerne.

Med henblik på at give tilstrækkelig mulighed

for individuel indretning og udformning af boligen foreslås, at

medejerindskuddet i nybyggede boliger kan forhøjes ud over det

nævnte maksimum efter lejerens ønske. Der ydes ikke

støtte til den ønskede forhøjelse, det vil sige, at den

holdes uden for den støtteberettigede anskaffelsessum og således

ikke indgår i udmålingen af realkreditbelåningen eller af

den kommunale grundkapital, ligesom ydelsesstøtten og

lejefastsættelsen er uafhængig heraf. Der gælder

således den samme støtteberettigede anskaffelsessum for

medejerboligen som for den almindelige almene bolig, og der er som

udgangspunkt ikke forskel på standardniveauet for en medejerbolig i

forhold til afdelingens øvrige almene familieboliger.

Medejerindskuddet vil kunne variere fra bolig til bolig

afhængigt af de individuelle ønsker i både

opadgående og nedadgående retning. For at begrænse den

opadgående tendens sættes et loft over den del, der kan medtages

ud over anskaffelsessummen, på 2 pct. heraf, svarende til 20.000 kr.

ved en anskaffelsessum på 1 mio. kr.. Ønsker herudover må

medtages under råderetten, som indtræder, når lejeaftalen

er indgået (det vil sige underskrevet af begge parter) og

beboerindskuddet er betalt, idet man fra dette tidspunkt må anse den

kommende beboer for lejer.

Med hensyn til den nedre grænse er der ikke behov

for særskilt regulering ud over det generelle minimum på 10 pct.

I henhold til de gældende regler for nybyggeriets udformning m.v., jf.

§ 108 i almenboligloven, skal nybyggede almene boliger være udstyret og

indrettet, så de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til

boliger af den pågældende art. Dette vil også gælde

for nybyggede medejerboliger. Boligorganisationen og medejeren må inden

for disse grænser i det konkrete tilfælde forhandle sig frem til

et niveau, idet boligorganisationen skal påse, at de overordnede rammer

for udformningen m.v. bliver overholdt.

Det bemærkes, at bidraget til Byggeskadefonden

beregnes på grundlag af den støtteberettigede anskaffelsessum,

dvs. uafhængigt af eventuelle til- og fravalg, ligesom fonden ikke

foretager eftersyn og dækker skader for så vidt angår

tilvalget.

I forbindelse med udlejning af eksisterende afdelingers

boliger som medejerboliger er der umiddelbart stor fleksibilitet med

hensyn til indpasning af de individuelle ønsker. Der skal imidlertid

tages hensyn til, om det lokale boligmarked kan bære de

påtænkte medejerboliger, ligesom boligorganisationens risiko som

følge af forpligtelsen til at overtage medejerboligerne til den

regulerede værdi spiller ind.

Det foreslås derfor, at det overlades til

boligorganisationen i samarbejde med afdelingen at tage beslutning om

indskuddets størrelse, som skal være det samme for alle

medejerboligerne, og som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. I

sammenhæng med beslutningen om etablering af medejerboligerne skal

boligorganisationen, afdelingen og medejerne tage stilling til, om og i

hvilket omfang der samtidig skal gennemføres arbejder både i

bebyggelsen som sådan og i de enkelte boliger, herunder tage beslutning

om den efterfølgende husleje.

4. Finansiering

Det foreslås, at finansieringen af en nybygget

medejerbolig følger finansieringen af en almindelig almen bolig, idet

realkreditbelåningen nedsættes med medejerindskuddets

størrelse.

Grundkapitalen for medejerboliger vil være af samme

størrelse som for tilsvarende almene boliger. I forlængelse af

aftalen om kommunernes økonomi for 2002 vil forslagsstillerne i et

selvstændigt lovforslag søge tilslutning til, at grundkapitalen

nedsættes fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen. Medejerboligen vil

være særdeles attraktiv for kommunerne, fordi den forventes at

kunne tiltrække bredere grupper til det almene byggeri, hvorved de

enkelte boligområder vil få et bedre omdømme. Den

reducerede offentlige støtte til medejerboligen, som følger af

medejerindskuddet på mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen,

tilfalder staten i form af lavere udgifter til

ydelsesstøtte.

Finansieringen af en ny medejerbolig vil

herefter se sådan ud under forudsætning af, at der er tilslutning

til nedsættelsen af grundkapitalen:

Medejerbolig

Alm. almenbolig

Medejerindskud

10-18 pct.

0 pct.

Beboerindskud

2 pct.

2 pct.

Kommunal grundkapital

7 pct.

7 pct.

Realkreditlån

73-81 pct.

91 pct.

5. Regulering af medejerindskuddet

Der er to elementer, der medvirker til at gøre

medejerboligen økonomisk attraktiv for potentielle

efterspørgere: for det første hvor stor en del af indskuddet

der tilbagebetales ved fraflytning, og for det andet den lavere husleje i

medejerboligen i sammenligning med en "almindelig" almen

familiebolig, jf. senere under pkt. 6 om beboerbetaling.

Med henblik på at sikre medejeren den

økonomiske tryghed og vished, der er forbundet med lejeboligen,

foreslås det, at medejeren ved fraflytning er garanteret en fast

tilbagekøbspris, som er uafhængig af efterspørgslen efter

medejerboliger på dette tidspunkt, og at reguleringen af

medejerindskuddet sker på samme måde, uanset hvordan beboernes

indflydelse på boligens indretning håndteres, og uanset om der er

tale om nybyggeri eller udlejning af eksisterende afdelingers boliger som

medejerboliger.

Konkret foreslås følgende

regulering:

Fuld inflationsregulering af medejerindskuddet efter

nettoprisindekset.

Lineær afskrivning af det indekserede medejerindskud med 1 pct.

om året indtil 60 år efter byggeriets ibrugtagelse og herefter

med 0,5 pct. om året i de næste 40 år.

Der sker indeksering og afskrivning i 100 år, hvorefter

medejerindskuddet udgør et konstant beløb.

Ud over at finde et rimeligt niveau for den risiko,

boligorganisationen påtager sig i forbindelse med pligten til at

garantere overtagelsesprisen ved fraflytning, er baggrunden, at uanset

vedligeholdelsesindsatsens omfang må der som følge af den

teknologiske udvikling antages at ske en økonomisk forældelse af

byggeriet (årgangseffekt), der berettiger en vis afskrivning. Samtidig

vil ejendomme selv efter en lang årrække altid besidde en vis

restværdi, hvorfor det er fundet rimeligt at reducere afskrivningen

efter 60 år og stoppe både indeksering og afskrivning efter 100

år.

Beregningsmåden i den foreslåede

indskudsregulering er vist nedenfor ved en årlig inflation på 2

pct.

(A) Oprindeligt indskud

180.000 kr.

(B) Indeksering: 2 pct. af (A)

3.600 kr.

(C) Indskud efter indeksering: (A) + (B)

183.600 kr.

(D) Afskrivning: 1 pct. af (C)

1.836 kr.

(E) Reguleret indskud år 1: (C)

(D)

181.764 kr.

(F) Indeksering: 2 pct. af (C)

3.672 kr.

(G) Indskud efter indeksering: (C) + (F)

187.272 kr.

(H) Afskrivning: 2 pct. af (G)

3.745 kr.

(I) Reguleret indskud år 2: (G)

(H)

183.527 kr.

Ved en inflation på 2 pct. p.a. vil et

oprindeligt indskud på 180.000 kr. være vokset til 197.000 kr.

efter 10 år og til 228.000 kr. efter 30 år. I faste priser vil

det altid udgøre 162.000 kr. efter 10 år og 126.000 kr. efter 30

år.

Efter de gældende regler må reguleringen af

medejerindskuddet anses for at være skattepligtig. Det foreslås

derfor at ændre ligningsloven således, at evt. gevinst eller tab

ved tilbagebetaling af medejerandelen ikke medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.

6. Beboerbetaling

Nybyggeri

I forhold til almindelige almene familieboliger er der i

medejerboliger tale om et medejerindskud på 10-18 pct. af

anskaffelsessummen. Skal det lykkes at opfylde formålet med at

tiltrække bredere grupper af befolkningen til det almene byggeri, er

det nødvendigt, ud over den øgede indflydelse på boligens

indretning, at medejerboligen er så økonomisk attraktiv, at

disse grupper vil investere i et medejerindskud på op til 18 pct. af

anskaffelsessummen, typisk svarende til et beløb på omkring

100.000-300.000 kr.

Om medejerboligen er økonomisk attraktiv,

hænger sammen med den "forrentning" af medejerindskuddet, der

kan opnås dels gennem reguleringen af medejerindskuddet, jf. ovenfor

under pkt. 5, dels ved en reduktion af beboerbetalingen vedrørende

realkreditlånet i forhold til en almindelig almen familiebolig (sparet

husleje).

Beboerbetalingen i en almindelig almen bolig udgør

3,4 pct. af anskaffelsessummen på årsbasis. For at sikre

tilstrækkelig efterspørgsel foreslås det, at

beboerbetalingen i medejerboligen reduceres med 2,78 pct. af

medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på 18 pct. svarer det til en

beboerbetaling på 2,9 pct. af anskaffelsessummen inkl.

medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på 10 pct. svarer det til en

beboerbetaling på 3,12 pct. af anskaffelsessummen inkl.

medejerindskuddet.

Ved fastsættelsen af den nævnte reduktion af

den løbende husleje for medejeren er der taget hensyn til, at der er

tale om en forholdsvis risikofri investering, idet medejeren er garanteret en

fast, markedsuafhængig tilbagekøbspris ved fraflytning.

Den foreslåede huslejereduktion i forhold til den

almindelige almene bolig medfører sammen med den foreslåede

regulering af medejerindskuddet et realt "afkast" af indskuddet

på omkring 1,75 pct. p.a. ved en årlig inflation på 2

pct.

Til sammenligning udgør det reale afkast efter skat

af en obligationsinvestering 2,0 pct. ved en effektiv obligationsrente

på 6,5 pct. p.a. en skattesats på 38 pct. og en årlig

inflation på 2 pct.

Medejerboliger i eksisterende byggeri

I forbindelse med etablering af medejerboliger ved

udlejning af eksisterende almene boliger foreslås det, at der i lighed

med nybyggede medejerboliger fastsættes en ensartet reduktion af lejen

uafhængigt af indskuddets anvendelse. Det vil sige, at lejereduktionen

ikke fastsættes på baggrund af en faktisk realiseret

udgiftslettelse i afdelingen, men ud fra rimelige krav til indskuddets

forrentning.

Det foreslås, at den gældende leje reduceres

med et beløb, der udgør en andel af medejerindskuddet, som

svarer til mindsterenten på tidspunktet for kommunalbestyrelsens

godkendelse af etableringen af medejerboligerne. Aktuelt vil lejereduktionen

udgøre 4 pct. af medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på

180.000 kr. reduceres lejen således med 7.200 kr. Den fastsatte

nedsættelse af lejen vil være gældende for alle

medejerboliger omfattet af den pågældende beslutning, uanset

hvornår den faktiske udlejning finder sted. Det foreslås, at

økonomi-og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler

for fastsættelsen af lejereduktionen.

Den sparede leje foreslås at være noget

større i det eksisterende byggeri end i nybyggeriet, hvor lejen

reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet, svarende til 5.000 kr. ved et

medejerindskud på 180.000 kr.

Ved en inflation på 2 pct. p.a. udgør

indekseringen af et medejerindskud på 180.000 kr. 1.764 kr. det

første år, mens den sparede husleje udgør 7.200 kr. Det

samlede

"afkast"

udgør dermed 8.964 kr. Det svarer til et realt (" inflationsrenset") afkast på omkring 2,75

pct. p.a. ved en boperiode på 10 år. Dette er ca. 1 procentpoint

mere end i nybyggeriet, hvilket må anses for passende.

Baggrunden for, at det er fundet rimeligt med en

højere "forrentning" i det eksisterende byggeri, er, at den

kvalitet/standard, der erhverves i det eksisterende byggeri, alt andet lige

må formodes at være mindre end i nybyggeriet. Dette gælder

selve boligen, men også boligområdet som sådant. Den

højere forrentning vil således gøre det mere attraktivt

at leje en medejerbolig i det eksisterende byggeri. Dette er i

overensstemmelse med, at det af bypolitiske hensyn er hensigtsmæssigt

at fremme etablering af medejerboliger i det eksisterende byggeri.

Udgangspunktet for lejereduktionen er den gældende

balanceleje. Gennemføres der i forbindelse med etableringen af

medejerboliger arbejder i det lejede eller på ejendommen i

øvrigt, forhøjes balancelejen.

Gennemføres der kollektive arbejder på

ejendommen, tillægges lejen et beløb, der svarer til

lejeforhøjelsen for de almindelige almene boliger. Når

forhøjelsen for de almindelige almene boliger bortfalder,

nedsættes lejen for medejerboligerne tilsvarende.

Gennemføres der arbejder i boligen, tillægges

lejen et beløb, der svarer til en sædvanlig

lejeforhøjelse beregnet på grundlag af ydelsen på

sædvanlige, fastforrentede, 30-årige realkreditlån på

tidspunktet for kommunens godkendelse af etableringen af medejerboligerne.

Efter 30 år bortfalder forhøjelsen. Det fastsatte tillæg

vil være gældende for alle medejerboliger omfattet af

beslutningen, uanset hvornår de faktisk udlejes som medejerboliger.

Det foreslås, at økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af

ydelsen. Der vil blive fastsat retningslinjer svarende til de principper, som

anvendes ved beregning af forbedringstilskud på

byfornyelsesområdet, jf. By- og Boligministeriets bekendtgørelse

nr. 88 af 7. februar 2001 om grundlag for beregning af støtte til

værdiforøgende forbedringsudgifter efter lov om byfornyelse. Ved

et medejerindskud på 180.000 kr., der alene vedrører arbejder i

boligen, vil denne ydelse udgøre ca. 13.000 kr. ved den aktuelle

effektive rente.

Efter de gældende regler må reduktionen af

beboerbetalingen i medejerboligen anses for at være skattepligtig. Det

foreslås derfor, at den løbende reduktion af huslejen ikke skal

medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. bemærkningerne til § 3,

nr. 1.

Finansiering af den reducerede husleje

Huslejen i en almen boligafdeling er fastsat

således, at afdelingens udgifter skal modsvares af tilsvarende

indtægter. En nedsættelse af huslejen i medejerboligerne

medfører en indtægsnedgang for afdelingen, som skal modsvares af

en tilsvarende mindre udgift. I nybyggeriet fremkommer denne mindre udgift i

og med, at der er færre udgifter til betaling af renter og afdrag

på optagne realkreditlån. På lang sigt er reduktionen

finansieret ved reducerede likvide midler, som skal indbetales til en

dispositionsfond og Landsbyggefonden, idet der ikke er byggefondsforpligtelse

på den del af prioritetsgælden, der er finansieret med

medejerindskud.

Ved udlejning af eksisterende boliger som

medejerboliger beslutter boligorganisationen, hvordan medejerindskuddet

mest fordelagtigt skal anvendes med henblik på at kunne finansiere

reduktionen af lejen. Der er tre muligheder: 1. Indskuddet kan medgå

til at finansiere gennemførte arbejder. 2. Indskuddet kan medgå

til at nedbringe gæld i afdelingen. 3. Endelig kan indskuddet

indbetales til dispositionsfonden og forrentes som en del af den almindelige

forrentning af fondens likvide midler.

Finansierer indskuddet gennemførte arbejder,

fremkommer der likvide midler som følge af medejerens lejebetaling.

Disse indbetales på en særlig konto i dispositionsfonden, og

kontoen forrentes. Når lejeforhøjelsen som følge af de

gennemførte arbejder bortfalder, fremkommer der ikke flere likvide

midler. Tværtimod opstår der en manko for afdelingen, idet

lejereduktionen fortsætter. Dispositionsfonden kompenserer afdelingen

for denne manko af de opsamlede og forrentede midler.

Medgår indskuddet til at nedbringe gæld i

afdelingen, nedbringes først indestående prioritetsgæld,

såfremt det er økonomisk fordelagtigt. Som udgangspunkt

nedbringes først de lån, hvortil der ydes mest offentlig

støtte. Låntagers betaling nedsættes

forholdsmæssigt, det vil sige, at beboerbetalingen på det

realkreditlån, der nedbringes, nedsættes med beboerbetalingen

på nedbringelsesbeløbet. Hvis den lejenedsættelse, der

følger af medejerindskuddet, overstiger beboerbetalingen på

nedbringelsesbeløbet, nedsættes beboerbetalingen yderligere,

således at lejenedsættelse og beboerbetaling svarer til hinanden.

Låntagers betaling kan dog højst nedsættes med et

beløb, der svarer til den samlede ydelsesnedgang på lånet.

Den del af prioritetsgælden, der nedbringes med medejerindskuddet,

indgår ikke i byggefonden og dermed heller ikke senere som indbetaling

af likvide midler til dispositionsfonden. Reduktionen er således

finansieret også efter udamortiseringen af prioritetsgælden, idet

indbetalingerne til fondene reduceres tilsvarende.

Er det ikke muligt at reducere prioritetsgælden

på en økonomisk fordelagtig måde, f.eks. fordi der er tale

om lange indekslån, kan anden gæld i afdelingen nedbringes.

Også i denne situation vil der fremkomme likvide midler, som skal

følge samme procedure som nævnt ovenfor.

Er det ikke muligt at reducere afdelingens gæld, og

er der ikke arbejder, der kan finansieres med medejerindskuddet, indbetales

medejerindskuddet på en særskilt konto i dispositionsfonden.

Indskuddet forrentes bedst muligt, og fonden påtager sig en årlig

udbetaling til afdelingen svarende til lejenedsættelsen.

Medejerkontoen i dispositionsfonden udreder endvidere

eventuelle tab som følge af udlejning af medejerboligerne.

7. Garanti for medejerens lånoptagelse

Da ikke alle potentielle medejere har likvide midler

til at finansiere indskuddet, og da heller ikke alle kan få et

lån hertil i et pengeinstitut uden at stille sikkerhed, foreslås

der etableret en ordning, hvorefter boligorganisationen skal stille garanti

for medejerens lånoptagelse i et pengeinstitut. Dette svarer til den

gældende ordning vedr. private andelsboligforeninger, hvorefter

andelshavere ved overdragelse har ret til at forlange, at

andelsboligforeningen yder garanti for lån i et pengeinstitut til

delvis dækning af den del af prisen, som betales for andelen i

foreningens formue.

Med henblik på at fremme medejerboligen

foreslås en pligt for boligorganisationen til at garantere for en del

af det lån, som den kommende medejer må optage til betaling af

indskuddet. Det foreslås, at garantien begrænses til 50 pct. af

lånet.

Såfremt det garanterede lån misligholdes over

for pengeinstituttet, foreslås det at gøre renter og afdrag

på lånet til pligtig pengeydelse i lejeforholdet, hvilket

indebærer, at boligorganisationen kan ophæve lejeaftalen.

Et pengeinstitut, der yder lån til en medejer, vil

endvidere kunne tage transport i medejerens ret til tilbagebetaling af

medejerindskuddet ved fraflytning.

Boligorganisationen vil herefter kunne udleje boligen til

en ny medejer Den nye medejer skal kun betale det regulerede indskud, og

organisationens udgifter ved indfrielsen af garantien, f.eks. renteudgifter,

må afholdes som et tab, hvis den tidligere medejer ikke kan betale.

Sådanne tab vurderes at være beskedne. Tabene foreslås

dækket af boligorganisationens dispositionsfond.

Også medejerens øvrige kreditorer vil have

mulighed for at gøre udlæg i medejerens tilgodehavende. Et

eventuelt udlæg fra andre kreditorer i medejerens tilgodehavende

indebærer ikke, at medejeren kan risikere at måtte flytte fra sin

bolig. Da medejerboligen er en lejebolig, vil et udlæg ikke som ved en

ejerbolig være et udlæg i ejendomsretten til ejendommen, der kan

føre til tvangsauktion, men alene et udlæg i medejerens

tilgodehavende, der først kan gøres gældende, når

medejerindskuddet tilbagebetales ved lejemålets opsigelse.

8. Fraflytning

Som udgangspunkt ligger det i medejerbegrebet, at der

er tale om en lejebolig. Fordelen herved er, at medejeren relativt enkelt og

uden økonomisk risiko skal kunne komme ud af lejeforholdet. Som

udgangspunkt må ejeren boligorganisationen derfor overtage

medejerandelen til den regulerede værdi. Det er herefter

boligorganisationens risiko, om der på ny kan findes en medejer, der

vil overtage boligen og herunder betale det regulerede medejerindskud.

I det omfang det ikke er muligt at videreoverdrage

medejerboligen til den regulerede værdi, vil der kunne opstå tab.

Endvidere kan der opstå tab i form af manglende lejeindtægt og

forrentning af indskuddet som følge af tidsmæssige problemer med

at finde en ny medejer. Sådanne tab foreslås dækket af

boligorganisationen og ikke af den pågældende afdeling.

Hvis det ikke er muligt at finde en ny medejer,

foreslås det, at der gives boligorganisationen adgang til at udleje

medejerboliger med et nedsat medejerindskud, hvis boligen ikke kan udlejes

med det oprindelig fastsatte indskud. Det nedsatte medejerindskud skal dog

mindst udgøre de 10 pct. af anskaffelsessummen, der er minimum ved den

oprindelige fastsættelse af medejerindskud i en bebyggelse. Lejen i

medejerboliger, hvor medejerindskuddet er nedsat på grund af

udlejningsvanskeligheder, fastsættes til det niveau, lejen ville have,

hvis indskuddet oprindelig var fastsat til den lavere andel af

anskaffelsessummen.

Kan medejerboligen ikke udlejes som medejerbolig med

nedsat medejerindskud som anført, skal boligorganisationen udleje

boligen til en leje fastsat efter den indbyrdes brugsværdi i

afdelingen, dvs. i princippet til en leje svarende til en almindelig almen

bolig i bebyggelsen.

Da ovennævnte merleje ikke fuldt ud kan dække

boligorganisationens forrentning af medejerindskuddet, opstår der et

tab. Det foreslås, at det er boligorganisationen og dermed

dispositionsfonden, der må bære et eventuelt tab. Det skal ses i

sammenhæng med, at det er boligorganisationens øverste

myndighed, som har truffet beslutning om etablering af medejerboligerne,

ligesom den enkelte afdeling vil være sårbar over for

sådanne tab. Det foreslås, at afdelingens særskilte

medejerkonto i dispositionsfonden, jf. ovenfor under pkt. 6, som udgangspunkt

afholder udgifterne til dækning af eventuelle tab ved udlejningen.

Med henblik på at begrænse

boligorganisationens risiko for tab som følge af tidsmæssige

problemer med at finde en ny medejer, foreslås det at forlænge

medejerens opsigelsesvarsel fra 3 måneder til 6 måneder.

"Risikoen"

for medejeren er herved kalkulerbar og begrænset, samtidig med at

boligorganisationen får bedre tid til at finde en ny medejer eller, i

det omfang det ikke inden for en rimelig tid lykkes at finde en medejer, da

at leje boligen ud på normale almene vilkår.

9. Udlejning og anvisning

Efter de gældende regler fører

boligorganisationen dels en almindelig venteliste (for boligsøgende

udefra), dels en oprykningsventeliste (for lejere i den

pågældende boligorganisation).

For ikke at komplicere regelsættet unødigt

foreslås det at bibeholde de nuværende ventelister og stille krav

om, at listerne suppleres med oplysning om, hvorvidt de boligsøgende

ønsker en medejerbolig. Det foreslås derfor, at udlejning af

medejerboliger sker efter disse lister.

Det er en vigtig forudsætning for etableringen af

medejerboliger, at kommunen fortsat vil være i stand til at løse

sine boligsociale opgaver. Med henblik på at sikre den kommunale

anvisningsret, herunder at sikre, at kommunen får stillet samme antal

boliger til rådighed som før etableringen af medejerboliger,

foreslås det, at kommunen kan forlange, at de boliger, der stilles til

rådighed for anvisning, skal være almindelige almene boliger. Det

betyder, at kommunen kan forlange, at anvisningsretten i de resterende almene

boliger forhøjes forholdsmæssigt. Med en andel på 50 pct.

medejerboliger betyder det, at anvisningsretten til de resterende boliger kan

udvides til 50 pct., dog maksimalt 25 pct. af det samlede antal boliger

almindelige plus medejerboliger i afdelingen.

Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for,

at kommunen anviser til en medejerbolig. Det er dog en forudsætning, at

den anviste lejer betaler medejerindskuddet, ligesom der ikke ydes

indskudslån til medejerindskuddet.

B. Forbedret råderet

Mens medejerboligen er en mulighed i den kommunale by- og

boligpolitik, er råderetten en ret for alle lejere, herunder også

medejere, i det almene byggeri til at forbedre deres bolig efter eget

ønske. Råderetten er således et bredt virkende instrument,

der giver store muligheder for, at individuelle ønsker i højere

grad kan indpasses i det almene byggeri.

Det foreslås at udvide og forbedre den

gældende råderet ved gøre den mere fleksibel og mere

gunstig for lejerne og ved at afbureaukratisere den, således at

ordningen bliver mere anvendelig og dermed opfattes som et reelt gode for

lejerne.

1. Gældende ret

Råderetten blev indført i den

dagældende boligbyggerilov i 1993 med det formål at

"motivere til individuelle

forbedringer af boligstandarden ". Reglerne blev videreført i

almenboligloven og blev pr. 1. juli 1998 overført til den almene

lejelov.

Råderetten er en ret for lejeren til at

udføre arbejder i det lejede, og ved forbedringsarbejder har lejeren

ret til godtgørelse ved fraflytning.

Disse regler gør sammen med reglerne om

installationsretten op med lejerens mulighed for at udføre arbejder i

det lejede.

Der kan efter de gældende regler alene

gennemføres forbedringsarbejder omfattet af en positivliste, som er

fastsat i driftsbekendtgørelsen, jf. kap. 18 i bekendtgørelse

nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger m.v.

Ved forbedringsarbejder forstås arbejder, som

generelt set forøger det lejedes værdi. Installering af

hårde hvidevarer er også omfattet af råderetten, når

installeringen sker i forbindelse med udnyttelsen af denne ret.

Afdelingsmødet kan herudover beslutte, at lejerne i

afdelingen også skal have ret til at udføre arbejder uden for

selve boligen både forbedringsarbejder og ikke-forbedringsarbejder.

Som forbedringsarbejder tænkes f.eks. på carporte og udhuse, mens

et ikke-forbedringsarbejde kan være erstatning af en

græsplæne med sten eller fliser.

Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning om,

at lejerne kan udføre andre arbejder end de arbejder, som er omfattet

af positivlisten, kan boligorganisationen give de enkelte lejere tilladelse

til at udføre de omhandlede arbejder (altså arbejder uden for

boligen og både forbedringsarbejder og ikke-forbedringsarbejder).

Boligorganisationen kan også give tilladelse til at

udføre andre arbejder inde i boligen end de arbejder, som er omfattet

af positivlisten både forbedringsarbejder og

ikke-forbedringsarbejder.

Arbejder ifølge positivlisten og alle andre

forbedringsarbejder, som boligorganisationen har tilladt, både i

boligen og udenfor, giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Den

oprindelig beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. hvert

år. Når arbejdet er udført, beregner boligorganisationen

godtgørelsen på grundlag af de afholdte og dokumenterede

udgifter. Der ydes dog ikke godtgørelse for særlig

luksusprægede arbejder.

Maksimumsgodtgørelsen andrager 40.997 kr., idet der

er et bundfradrag på 5.857 kr. og et mindsteudbetalingsbeløb

på 2.341 kr. Disse tre beløb reguleres én gang om

året efter nettoprisindekset.

Den lejer, som flytter ind efter en lejer, der har

forbedret boligen, skal betale den udgift, som afdelingen har haft ved at

betale godtgørelse til den fraflyttede lejer. Den nye lejer kan

vælge mellem at betale godtgørelsen kontant eller via en

lejeforhøjelse, der løber indtil nedskrivningsperiodens

udløb. Hvis den nye lejer betaler kontant og flytter inden de 10

år, skal boligorganisationen betale lejeren den nedskrevne

godtgørelse, og

"lejer nr. 3" skal betale boligorganisationens udgift hertil enten kontant eller

via en lejeforhøjelse. Der ydes boligstøtte til

lejeforhøjelsen, men ikke til den kontante betaling.

Herudover eksisterer en model, som ikke udtrykkeligt er

beskrevet i de gældende regler, men er indeholdt i den generelle

bestemmelse om de aktiviteter, som afdelingsmødet kan beslutte. Den

kaldes den individuelle kollektive råderet og går ud på, at

afdelingsmødet kan beslutte, at de lejere, som ønsker det, kan

få forbedret deres bolig, f.eks. med nye køkkener. Her er det

boligorganisationen, som finansierer arbejderne og står for selve

udførelsen. Organisationen optager et lån en hertil, og de

pågældende lejere får en lejeforhøjelse, der

løber, indtil lånet er udamortiseret.

2. Forslag til ændringer

Med henblik på at forenkle og afbureaukratisere

ordningen vedrørende råderet samt gøre den mere

anvendelig og attraktiv for lejerne foreslås det at forhøje det

maksimale godtgørelsesbeløb og forlænge

afskrivningsperioden. Det nuværende maksimumsbeløb på ca.

40.000 kr. dækker kun dårligt udgifterne til f.eks.

badeværelsesarbejder, ligesom de fleste forbedringer har en

længere levetid end 10 år. Det foreslås derfor at fordoble

både det maksimale godtgørelsesbeløb til 80.000 kr. og

afskrivningsperioden til 20 år. Herudover foreslås bundfradraget

og bagatelgrænsen tillige ophævet.

Endvidere forbedres ordningen ved, at

godtgørelsesbeløbet reguleres med udviklingen i

nettoprisindekset, således at det oprindelig fastsatte

godtgørelsesbeløb for den enkelte lejlighed reguleres en gang

årligt.

Med hensyn til positivlisten foreslås den

ophævet, og der gives lejeren ret til at udføre alle typer

forbedringsarbejder inde i boligen inkl. skillevægsarbejder i alle

tilfælde, hvor de er nødvendige følgearbejder. Lejeren

får tillige ret til at udføre andre skillevægsarbejder med

henblik på at tilpasse rumfordelingen til lejerens behov.

Forbedringsarbejderne må fortsat ikke fratage

boligen dens karakter af almen bolig, men det foreslås, at lejerens

spillerum gøres større ved, at reglen om, at der ikke ydes

godtgørelse for særlig luksusprægede arbejder, f.eks.

gulvvarme i badeværelset, ophæves.

Et særligt problem ligger i, at råderetten som

nævnt indebærer en ret til at installere hårde hvidevarer,

når det f.eks. sker i forbindelse med en køkkenmodernisering.

Afdelingen får nemlig pligt til at vedligeholde hvidevarerne, og hvis

man forlænger afskrivningsperioden til f.eks. 20 år, bliver

problemet større, eftersom hårde hvidevarer ikke har en levetid

på 20 år. Selv om lejeren har pligt til at betale en

højere leje, hvis arbejderne medfører særlige

vedligeholdelsesudgifter, kan boligorganisationen risikere at få

både udgifter og besvær ved det påtvungne ejerskab til

sådanne installationer. En lejer, som moderniserer sit køkken,

skal imidlertid ikke afskæres fra i denne sammenhæng f.eks. at

anskaffe sig en fryser, men det foreslås at begrænse

råderetten på dette punkt og i stedet henvise lejeren til at

benytte installationsretten. Installationsretten er en ret til at foretage

sædvanlige installationer, f.eks. køleskabe og frysere, i det

lejede. Disse installationer tilhører lejeren, og boligorganisationen

har som følge heraf ingen pligter i relation hertil. Da hvidevaren

tilhører lejeren, kan lejeren medtage den ved fraflytning.

Den individuelle kollektive råderet har udviklet sig

efter reglernes tilblivelse, og derfor er der nu behov for at præcisere

de gældende regler, således at det klart kommer til at

fremgå, at afdelingsmødet kan træffe beslutning om, at

afdelingen foretager modernisering af enkelte lejligheder det vil sige af

de lejligheder, hvor lejeren måtte ønske det, og i

overensstemmelse med lejerens ønsker. Da der alene er tale om en

præcisering, vil dette ikke i sig selv medføre større

boligstøtteudgifter.

Opsummerende foreslås der gennemført

følgende ændringer i råderetten:

Godtgørelsesbeløbet forhøjes fra ca. 40.000 kr.

til 80.000 kr. og indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.

Afskrivningsperioden forlænges til 20 år.

Bundfradraget og mindsteudbetalingsbeløbet ophæves.

Positivlisten ophæves, og råderetten udvides til alle

forbedringsarbejder i boligen.

Råderetten indskrænkes til ikke at omfatte

hårde hvidevarer.

Reglen om, at der ikke ydes godtgørelse for særlig

luksusprægede arbejder ophæves, hvorimod reglen om, at

råderetsarbejderne ikke må fratage boligen dens karakter af almen

bolig, opretholdes.

De gældende regler præciseres, således at de

udtrykkeligt kommer til at omfatte den individuelle kollektive

råderet.

Afdelingsmødet beholder sin kompetence til at beslutte, hvilke

arbejder lejerne skal kunne udføre uden for boligen.

Der ydes fortsat kun godtgørelse for forbedringsarbejder.

Der indføres en ret for lejeren til at udføre

skillevægsarbejder dog med visse begrænsninger for så

vidt angår bærende skillevægge. Der bliver ikke pligt til

retablering ved fraflytning.

C. Andre ændringer

Herudover indeholder forslaget visse mindre

ændringer, hovedsagelig af teknisk karakter. Det foreslås

således, at det overlades til kommunalbestyrelsen at godkende, at en

boligorganisation overdrager støttede eller ustøttede

andelsboliger, som boligorganisationen har været bygherre på, til

en andelsboligforening. Ligeledes foreslås det, at der indføres

regler for etablering af drift af kollektive boligfællesskaber efter

kap. 12 i lov om boligbyggeri.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

stat, amter og kommuner

Forslaget indebærer samlet set mindreudgifter for

stat og kommuner. Nedenfor belyses de økonomiske konsekvenser

særskilt for følgende hovedelementer i forslaget:

1. Medejerboliger i nybyggeri.

2. Medejerboliger i eksisterende byggeri.

3. Forbedret råderet.

Ad 1. Medejerboliger i nybyggeri.

Det foreslås, at der skal gælde samme

grundkapitalprocent for medejerboliger som for almindelige almene boliger. I

forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2002, som blev

indgået i juni måned, fremsættes der et selvstændigt

lovforslag om at nedsætte den kommunale grundkapital for almene boliger

fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen.. De økonomiske konsekvenser

af at indføre adgang til at etablere medejerboliger i det almene

nybyggeri er derfor beregnet ved en kommunal grundkapital på 7 pct.

Det forventes, at mange kommuner vil finde medejerboligen

attraktiv, fordi den forventes at kunne tiltrække bredere grupper til

det almene byggeri. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at inden for

det samlede antal tilsagn om støtte til almene familieboliger vil

1.000 boliger årligt være medejerboliger. På baggrund af,

at medejerboliger bl.a. forventes at være en attraktiv mulighed for

børnefamilier, skønnes det, at medejerboliger i gennemsnit vil

være lidt større end "almindelige" almene boliger.

Gennemsnitsstørrelsen for samtlige familieboliger forudsættes at

være uændret.

Medejerindskuddet foreslås at kunne udgøre

mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen. For at opnå de gunstige

effekter for det almene byggeri, som er forbundet med muligheden for at

etablere medejerboliger i nybyggeriet, forventes det, at kommunerne og de

almene boligorganisationer vil søge at maksimere medejerindskuddet.

Det skønnes således med betydelig usikkerhed, at det

gennemsnitlige medejerindskud i nybyggeriet vil udgøre 16 pct. af

anskaffelsessummen.

På denne baggrund skønnes muligheden for at

etablere medejerboliger i det almene nybyggeri at medføre statslige

mindreudgifter til ydelsesstøtte på 89 mio. kr. pr.

tilsagnsårgang, opgjort i nutidsværdi.

Med den særlige lejefastsættelse i

medejerboliger, hvor beboerbetalingen vedrørende realkreditlånet

reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet i forhold til almindelige almene

familieboliger, skønnes huslejen i en nybygget medejerbolig at blive

omkring 8 pct. lavere end i en tilsvarende almindelig familiebolig. Dette

påvirker de offentlige udgifter til individuel boligstøtte.

Medejerboligen forventes som nævnt i høj grad

at blive efterspurgt af nyetablerede familier og unge ældre.

Sammensætningen af beboere i medejerboliger forventes derfor at blive

noget anderledes end sammensætningen i almindelige nye familieboliger.

Det forudsættes derfor, at der vil være færre

boligstøttemodtagere i medejerboliger.

På denne baggrund skønnes det med betydelig

usikkerhed, at de offentlige mindreudgifter til boligstøtte bliver

på ca. 1,5 mio. kr. årligt for en årgang på 1.000

boliger. Ved anvendelse af sædvanlige byggetidsforudsætninger for

almene boliger skønnes de årlige mindreudgifter at udgøre

0 mio. kr. i 2002, 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio. kr. i

2005.

Ad 2. Medejerboliger i eksisterende byggeri.

Ved etablering af medejerboliger i eksisterende alment

byggeri kan medejerindskuddet udgøre mellem 10 og 18 pct. af den

gennemsnitlige anskaffelsessum for nye almene familieboliger.

Medejerindskuddet kan anvendes til finansiering af gennemførte

moderniseringsarbejder i afdelingen, til nedbringelse af gæld i

afdelingen eller til indbetaling til dispositionsfonden. Samtidig reduceres

huslejen i medejerboligen i forhold til en tilsvarende almen familiebolig med

et beløb, som på årsbasis udgør medejerindskuddet

gange mindsterenten (aktuelt 4 pct. p.a.). Huslejen efter omdannelsen kan

således i forbindelse med gennemførelsen af

moderniseringsarbejder blive højere end før omdannelsen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i 2002

godkendes etableret 500 medejerboliger i eksisterende byggeri og herefter

1.000 boliger om året. Medejerindskuddet skønnes i gennemsnit at

udgøre 14 pct. af beregningsgrundlaget. Endvidere anslås, at

omkring 75 pct. af medejerindskudsprovenuet vil blive brugt til finansiering

af moderniseringsarbejder. I det omfang der sker nedbringelse af

restgælden på realkreditlån, hvortil der ydes offentlig

støtte, forudsættes det i de nærmeste år

altovervejende at vedrøre ydelsessikringsbærende lån.

På denne baggrund skønnes muligheden for at

etablere medejerboliger i eksisterende alment byggeri at medføre

statslige mindreudgifter til ydelsessikring på 2 mio. kr., opgjort i

nutidsværdi, for medejerprojekter, der opnår kommunal godkendelse

i 2002, og derefter 4 mio. kr. pr. årgang.

Der skønnes ikke samlet set at ske

nævneværdige ændringer i de offentlige udgifter til

boligstøtte i forbindelse med etablering af medejerboliger i

eksisterende byggeri.

Ad 3. Forbedret råderet.

En almen lejer, der har fået udført

råderetsarbejder, har som nævnt ret til en godtgørelse

herfor ved fraflytning. Efter forslaget kan den nye lejer som hidtil

vælge mellem at betale godtgørelsen kontant eller via en

lejeforhøjelse, der løber indtil nedskrivningsperiodens

udløb. Godtgørelse i form af lejeforhøjelse kan

påvirke de offentlige udgifter til boligstøtte.

I forhold til den nuværende råderetsordning

indebærer forslaget om at forbedre råderetten alt andet lige en

opadgående påvirkning af boligstøtteudgifterne, ikke

mindst som følge af forhøjelsen af det maksimale

godtgørelsesbeløb og forlængelsen af

nedskrivningsperioden. Der er imidlertid også nogle forhold, der

trækker i modsat retning. Det drejer sig bl.a. om, at fraflytningen fra

attraktive boliger er lavere end for mindre attraktive boliger. En lavere

fraflytningsrate betyder, at færre får mulighed for at betale

forbedringen via en lejeforhøjelse.

Endvidere drejer det sig om, at da især yngre

husstande antagelig har højere krav til boligstandard, må det i

større udstrækning forventes at være

boligsikringsmodtagere frem for boligydelsesmodtagere, der

efterspørger boliger med omfattende forbedringer.

På denne baggrund skønnes der i perioden

2002-2005 ikke at blive tale om nævneværdige offentlige

merudgifter til boligstøtte som følge af forbedringen af

råderetten.

Samlede økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer samlet set statslige

mindreudgifter til finansieringsstøtte på 91 mio. kr., opgjort i

nutidsværdi, vedrørende medejerboligprojekter, der godkendes i

2002, og herefter 93 mio. kr. pr. medejerboligårgang. Samtidig

medfører forslaget offentlige mindreudgifter til individuel

boligstøtte på 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio.

kr. i 2005. Mindreudgifterne til boligstøtte fordeles med godt 70 pct.

til staten og knap 30 pct. til kommunerne. Forslagets samlede virkning

på de offentlige støtteudgifter fremgår af tabel

1.

Tabel 1

: Samlede konsekvenser for offentlige

udgifter til finansieringsstøtte og individuel

boligstøtte

(mio. kr., 2002-prisniveau)

2002

2003

2004

2005

Ydelsesstøtte

-89

-89

-89

-89

Ydelsessikring m.v.

-2

-4

-4

-4

Boligstøtte

0

-1

-2

-4

I alt

heraf staten

heraf kommunerne

-91

-91

0

-94

-94

0

-95

-95

0

-97

-96

-1

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Hertil kommer statslige merudgifter på

1,0 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. til løn, som forventes afholdt i

2002, i forbindelse med tilretninger i Økonomi- og

erhvervsministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det

støttede byggeri (BOSSINF) samt på 2,0 mio. kr. til en

evaluering af ordningen, som forventes foretaget i 2005.

Som følge af forslaget om ændring af

ligningsloven kan der opgøres et provenutab på

Skatteministeriets område, som svarer til skatten af den forrentning,

der alternativt kunne opnås ved investering af et beløb svarende

til medejerindskuddet. Som følge af tidsforskydningen mellem tilsagn

og finansiering skønnes der ikke at blive tale om noget provenutab i

2002. I 2003 skønnes provenutabet at udgøre godt 1 mio. kr.,

voksende til ca. 13 mio. kr. i 2005. Ca. 1 mio. kr. af provenutabet i 2003

vedrører kommunerne, voksende til ca. 12 mio. kr. i 2005.

Finansårsvirkningen skønnes at svare til

indkomstårsvirkningen.

Muligheden for at etablere medejerboliger i eksisterende

alment byggeri skønnes at medføre en vis forøgelse af

omfanget af moderniseringsarbejder i den almene sektor. Dette skal ses i

sammenhæng med investeringseffekten af den samlede boligpakke og

vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at

føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og

anlægssektoren. Økonomi- og erhvervsministeriet vil nøje

overvåge, om muligheden for at etablere medejerboliger i alment

nybyggeri medfører en utilsigtet standardglidning for nye almene

familieboliger.

Forslaget skønnes at have begrænsede

administrative konsekvenser for staten. Der skønnes således at

være en begrænset administrativ merbelastning for Økonomi-

og erhvervsministeriet i forbindelse med implementering af medejerordningen,

ikke mindst som følge af behovet for tilretninger i BOSSINF, jf.

ovenfor, samt for Finansstyrelsen i forbindelse med nedbringelse af

realkreditlån i eksisterende byggeri.

Forslaget skønnes at medføre en meget

begrænset administrativ merbelastning for kommunerne i forbindelse med,

at kommunerne skal godkende etablering af medejerboliger.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget indebærer en begrænset administrativ

merbelastning for realkreditinstitutterne i forbindelse med tilretning af

edb-systemer som følge af variable lånegrænser i almene

nybyggerier med medejerboliger samt i forbindelse med nedbringelse af

realkreditlån i eksisterende byggeri, hvor der etableres

medejerboliger. Også for de almene boligorganisationer vil forslaget

indebære en vis merbelastning i forbindelse med håndteringen af

den individuelle indretning af boligerne. Herudover skønnes forslaget

ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Skønnet over de erhvervsadministrative konsekvenser

er baseret på en intern ekspertvurdering. Denne metode er anvendt,

fordi den er hensigtsmæssig, når et lovforslags

erhvervsadministrative konsekvenser vurderes at være

begrænsede.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Lovforslag nr. L 47 fra folketingsåret 2001-02, 1.

samling, som nærværende lovforslag er en genfremsættelse

af, blev sendt til høring hos Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes

Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,

Danmarks Lejerforening, Jyske Grundejerforeninger, Advokatrådet,

Realkreditrådet, Finansstyrelsen, Finansrådet, Kontaktudvalget

for Offentlig Revision, Landsforeningen Ældre Sagen,

Ældremobiliseringen, Byfornyelsesrådet,

Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk

Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Statsministeriet,

Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,

Justitsministeriet og Skatteministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Statslige mindreudgifter til finansieringsstøtte og

boligstøtte på 91 mio. kr. i 2002, 94 mio. kr. i 2003, 95 mio.

kr. i 2004 og 96 mio. kr. i 2005.

Kommunale mindreudgifter til boligstøtte på 1 mio. kr. i

2005.

Statslig engangsudgift i 2002 på 1 mio. kr. til

tilretning af edb-styringssystem samt i 2005 på 2 mio. kr. til

evaluering.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Begrænset merbelastning for Økonomi- og

erhvervsministeriet, Finansstyrelsen og kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Begrænset merbelastning for

realkreditinstitutterne og boligorganisationerne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Udgangspunktet for lovforslaget er som anført i de almindelige

bemærkninger, at medejerboliger er almene familieboliger.

Medejerboliger er således omfattet af de regler i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven), der

gælder for almene familieboliger, medmindre de udtrykkeligt er undtaget

eller særregler er fastsat for medejerboligerne ved de foreslåede

ændringer i § 1.

Medejere er således lejere af almene familieboliger og vil hermed

såfremt de økonomiske betingelser herfor i øvrigt er

opfyldt have ret til boligsikring og boligydelse som lejere til den leje,

der betales for boligen. Der kan dog ikke ydes indskudslån til betaling

af medejerindskuddet.

Til nr. 1

Det foreslås, at medejerboliger skal kunne etableres

som almene familieboliger. Beslutning herom træffes efter bypolitiske

og boligsociale overvejelser, jf. de almindelige bemærkninger i

indledningen og under pkt. 2.

Definitionen af medejerboliger og regler om etablering

heraf foreslås fastsat i kapitel 9 a i almenboligloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14. Medejerboliger kan efter forslaget etableres i

nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings boliger som

medejerboliger, jf. den foreslåede § 143 a i almenboligloven.

I nybyggeri træffes beslutning om etablering af

medejerboliger af boligorganisationens øverste myndighed med

kommunalbestyrelsens godkendelse. En beslutning om udlejning af boliger i en

eksisterende afdeling som medejerboliger træffes som en

principbeslutning af boligorganisationens øverste myndighed og skal

efterfølgende tiltrædes af beboerne på

afdelingsmødet, før den forelægges kommunalbestyrelsen

til godkendelse.

Da medejerboliger er almene familieboliger, følger

det af lovens § 3, stk. 2 og 4, at medejerboliger vil kunne etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen træffer beslutning

herom. En eventuel beslutning vil skulle træffes i samarbejde med

boligorganisationen, der som anført træffer beslutning om

etablering af medejerboligerne. Ved en beslutning herom må indgå

de samme bypolitiske og boligsociale overvejelser, som indgår i

beslutningen om at etablere medejerboliger i den pågældende

bebyggelse.

Til nr. 2 og 3

Ved § 143 c, stk. 2, er det foreslået, at

medejerindskuddet i eksisterende boliger kan anvendes til finansiering af

forbedringer i det lejede eller arbejder i afdelingen eller til nedbringelse

af eksisterende lån eller indbetales til dispositionsfonden. Ved § 143

e er foreslået, at medejerens leje i alle tilfælde

nedsættes med samme procentsats. Denne ordning indebærer, at der

kan fremkomme overskud i afdelingen, hvis medejerens samlede lejebetaling

overstiger udgifterne til finansiering heraf i en periode. Omvendt kan der,

når forbedringsforhøjelsen er udløbet, opstå

underskud som følge af den fortsatte reduktion af lejen for medejeren.

Det foreslås, at sådanne overskud indbetales til

dispositionsfonden, og at underskud tilsvarende dækkes af fonden, jf.

den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, 2. pkt. Der henvises i

øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 6.

I § 143 i, 1. pkt., foreslås, at udbetaling af

medejerindskud ved en medejers fraflytning sker fra dispositionsfonden.

Tilsvarende foreslås i § 143 i og § 20, stk. 1, nr. 10, at den nye

medejers medejerindskud indbetales til dispositionsfonden, således at

de løbende indbetalinger og udbetalinger af medejerindskud sker via

boligorganisationens dispositionsfond.

Kan en medejerbolig i en periode ikke udlejes som

medejerbolig med det fastsatte indskud eller som medejerbolig overhovedet,

har dispositionsfonden således et udlæg. Udlægget vil svare

til den nedsættelse af det til enhver tid værende indekserede og

afskrevne medejerindskud for boligen, der har været nødvendigt

for boligens udlejning, jf. §143 i, stk. 3 og 4. Til delvis forrentning heraf

indbetales den merleje, som lejeren af boligen betaler enten i forhold til

det nedsatte indskud eller hvis der ikke er betalt indskud til lejen

på almindelige familieboligvilkår i forhold til, hvad lejen af

boligen ville være som medejerbolig.

Ved den foreslåede ændring af § 20, stk. 2,

fastsættes, at dispositionsfonden bærer det tab, der herved

opstår, hvis en medejerbolig ikke ved ledighed kan genudlejes som

medejerbolig, idet merlejen ikke fuldt ud dækker forrentningen af

dispositionsfondens udlæg.

Boligorganisationen bærer endvidere efter § 143 h

risikoen for tab, hvis det bliver nødvendigt at indfri en garanti for

en medejers lån til finansiering af medejerindskuddet og medejeren ikke

kan dække boligorganisationens udgifter hertil. Det foreslås

fastsat i lovens § 20, stk. 2, at udgifter til dækning af sådanne

tab afholdes af dispositionsfonden.

Til nr. 4

Efter § 21 indgår opsparing ved afdrag m.v. på

prioritetsgæld i byggefonden. Det foreslås, at nedbringelse af

prioritetsgæld i afdelingen, der finansieres af medejerindskud, ikke

indgår i byggefonden, idet opsparingen modsvares af medejerens

tilgodehavende.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke skal

godkende en afhændelse af en almen boligorganisations ejendom, der

består af støttede eller ustøttede private andelsboliger.

Forslaget er begrundet med, at det følger af § 160 b, stk. 5, og § 160

n, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn til personer,

institutioner, selskaber (boligorganisationer) og fonde, som påtager

sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en

andelsboligforening. Idet tilsagnet dermed indebærer, at der

efterfølgende skal ske en overdragelse, er der ikke behov for en

selvstændig godkendelse heraf. Som en konsekvens heraf foreslås

det endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kun skal godkende en

afhændelse af almene boliger.

Til nr. 7

Ad den foreslåede § 37 a

Der har udviklet sig en forbedringspraksis kaldet den

individuelle kollektive råderet hvorefter afdelingsmødet

beslutter, at de lejere, som ønsker det, kan få forbedret deres

bolig, f.eks. med nyt køkken eller badeværelse.

Boligorganisationen står for både udførelsen af arbejderne

og finansieringen heraf. De lejere, som vælger at være omfattet

af forbedringen, betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.

Optages f.eks. et 10-årigt lån, løber

lejeforhøjelsen i 10 år.

Denne model er ikke udtrykkeligt beskrevet i de

gældende regler, hvorfor det nu foreslås at præcisere

reglerne om afdelingsmødets kompetence, således at det klart

kommer til at fremgå, at afdelingsmødet kan beslutte at lade

boligorganisationen forbedre det lejede (det vil sige både selve

boligen og evt. udenomsfaciliteter) for de lejere, som måtte

ønske det. Som led i en sådan forbedring kan udføres

nødvendige skillevægsarbejder.

Sådanne arbejder forudsættes finansieret med

de billigst mulige lån, enten realkreditlån, lån i et

pengeinstitut eller lån fra dispositionsfonden.

Hvis der som ovenfor nævnt optages et 10-årigt

lån til finansiering af forbedringen, bortfalder lejeforhøjelsen

efter de 10 år, da der ikke må opkræves større leje

end svarende til den pågældende afdelings udgifter. Dette forhold

kan give anledning til et vist administrativt besvær i de

tilfælde, hvor forbedringen stadig har en øget brugsværdi,

idet en sådan øget brugsværdi skal give sig udslag i en

højere leje end lejen for ellers tilsvarende lejligheder, hvilket

indebærer en ændret fordeling af udgifterne og dermed af

lejen.

Derfor foreslås, at det lån, som optages, skal

have en løbetid, der er afpasset efter arbejdernes levetid, idet det

dog højst må løbe over 20 år. Herved opnås,

at der som udgangspunkt ikke vil restere en øget brugsværdi

på det tidspunkt, hvor lånet indfries, og hvor

lejeforhøjelsen bortfalder. I de tilfælde, hvor der rent faktisk

fortsat er en øget brugsværdi som følge af forbedringen,

f.eks. hvis forbedringen har bestået i opførelse af en udestue,

vil der skulle lægges et tillæg på lejen, jf. den under §

2, nr. 6, foreslåede nye § 10 a i lov om leje af almene boliger (den

almene lejelov).

Ad den foreslåede § 37 b

Det foreslås, at etablering af medejerboliger ved

udlejning af en eksisterende afdelings boliger som medejerboliger kun kan ske

med afdelingsmødets tilslutning. En boligorganisations principielle

beslutning om etablering af medejerboliger i en eksisterende afdeling skal

således tiltrædes af beboerne på afdelingsmødet,

før beslutningen er endelig og kan forelægges

kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.

Afdelingsmødet vil hermed også have

indflydelse på beslutninger om antallet af medejerboliger og

med-ejerindskuddets størrelse og på samtidige beslutninger om

udførelse af kollektive arbejder i afdelingen. Der henvises

nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 14, ad § 143 c.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af, at lov om lejeregulering i

erhvervslokaler m.v. med virkning fra den 1. januar 2000 er afløst af

lov om leje af erhvervslokaler.

Til nr. 9

Det foreslås, at medejerboliger som udgangspunkt

udlejes efter samme ventelisteprincip, som gælder for almindelige

almene familieboliger. Det foreslås således, at ledige

medejerboliger udlejes til lejere, der på boligorganisationens

ventelister har tilkendegivet, at de vil være interesserede i at leje

en medejerbolig, jf. dog også bemærkningerne til §1, nr. 10, om

andre udlejningsprincipper.

Er der ingen på ventelisten, der ønsker at

leje den ledige medejerbolig, kan boligen udlejes til andre

interesserede.

Kan en medejerbolig ikke udlejes som sådan, udlejes

den i stedet som almindelig almen familiebolig, dvs. uden medejerindskud og

med samme leje og beboerindskud og på samme vilkår i

øvrigt, som gælder for afdelingens øvrige almindelige

familieboliger. Er der i en sådan medejerbolig betalt et

forhøjet medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, til finansiering af

foranstaltninger i boligen, forøges lejen dog ved udlejning som

almindelig familiebolig med et tillæg efter den foreslåede § 10 a

i den almene lejelov, jf. forslagets § 2, nr. 6, som følge af den

forøgede brugsværdi af boligen. Er der omvendt betalt et

reduceret medejerindskud ved boligens etablering som medejerbolig,

nedsættes lejen efter § 10 a som følge af den reducerede

brugsværdi.

Dispositionsfonden dækker det tab, der opstår

ved, at boligorganisationen i en periode finansierer medejerindskuddet uden

at få fuld dækning herfor via lejerens huslejebetaling, jf. § 1,

nr. 3.

Ved senere genudlejning skal boligen igen søges

udlejet som medejerbolig.

Det foreslås, at medejerboliger, der efter

kommunalbestyrelsens beslutning er etableret som bofællesskaber,

udlejes efter samme principper, som er fastsat i lovens § 51 a for

bofællesskaber i familieboliger i øvrigt. Det indebærer,

at boligorganisationen og kommunalbestyrelsen skal træffe aftale om,

hvordan udlejning skal ske i de medejerboliger, der er etableret som

bofællesskaber.

Til nr. 10

Som anført i den indledende bemærkning til

lovforslagets § 1, er medejerboliger omfattet af reglerne om familieboliger i

almenboligloven, medmindre andet er fastsat i loven.

Medejerboliger er derfor som udgangspunkt omfattet af

bestemmelserne i lovens § 59 om kommunal anvisning og § 60 om fleksibel

udlejning. Medejerboliger kan herunder indgå i en aftale mellem

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen efter § 59, stk. 2, om at stille

ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til

løsning af boligsociale opgaver, ligesom medejerboliger kan

indgå i de op til 25 pct. af en afdelings almene familieboliger, som

kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1, kan bestemme at boligorganisationen

skal stille til rådighed.

En medejerbolig vil, også når den anvises af

kommunalbestyrelsen, skulle udlejes som medejerbolig med medejerindskud. En

sådan bolig vil f.eks. kunne anvises til en fraskilt med børn,

der har et akut boligbehov og har mulighed for at tilvejebringe midler til

finansiering af medejerindskuddet, evt. med garanti fra

boligorganisationen.

Da det ikke altid vil være hensigtsmæssigt at

anvise medejerboliger, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan forlange,

at de boliger, der skal stilles til rådighed efter § 59, stk. 1, alle

skal være almindelige almene familieboliger.

Det antal boliger, boligorganisationen skal stille til

rådighed, ændres ikke, hvis kommunalbestyrelsen stiller et

sådant krav. Forslaget indebærer, at det antal boliger,

boligorganisationen skal stille til rådighed, skal svare til hver

fjerde (eller den af kommunen fastsatte procentdel) af samtlige ledige

familieboliger inkl. medejerboliger, og at et sådant antal almindelige

familieboliger skal stilles til rådighed. I en afdeling på 100

boliger, hvor 25 boliger er medejerboliger og 25 pct. af alle ledige boliger

skal stilles til rådighed, skal boligorganisationen således

stille 25 ud af hver 100 ledige boliger til rådighed, dvs. 25 ud af 75

ledige almindelige familieboliger eller 1/3 heraf.

Den gældende § 60, stk.1, 3. pkt., indebærer,

at selv om der træffes beslutning om fleksibel udlejning efter § 60,

skal mindst 10 pct. af en afdelings samlede antal familieboliger udlejes

efter venteliste efter § 51 på almindelige familieboligvilkår.

Disse boliger kan altså ikke omfatte medejerboliger. I en afdeling

på 100 boliger, hvor 20 boliger er medejerboliger og 90 pct. af alle

ledige boliger udlejes efter de fleksible udlejningsregler i § 60, skal 10

pct. af hver 100 ledige boliger udlejes efter de almindelige

ventelisteregler, dvs. 10 ud af 80 ledige almindelige familieboliger eller

12,5 pct. heraf.

Til nr. 11

Det foreslås i overensstemmelse med gældende

praksis præciseret, at der er tale om en udlånsordning og ikke om

en refusionsordning.

Til nr. 12

Nybyggede medejerboliger er karakteriseret ved, at en del

af anskaffelsessummen er finansieret af et medejerindskud, jf. den

foreslåede § 143 b. Den almindelige finansieringsbestemmelse i § 118,

stk. 1, for almene boliger gælder tillige finansiering af nybyggede

medejerboliger, idet realkreditlånet nedsættes med

medejerindskuddet.

Til nr. 13

Det foreslås, at kommunen skal garantere for

medejerindskud, der ikke bliver dækket ved en eventuel konkurs,

på samme måde, som kommunen efter § 128 garanterer for

beboerindskuddet. I tilfælde af en almen afdelings eventuelle konkurs

og ejendommens salg på tvangsauktion, vil en medejers krav på

tilbagebetaling af medejerindskuddet således skulle dækkes af

kommunegarantien.

Til nr. 14

Ad den foreslåede § 143 a

Et af formålene med medejerboliger er at integrere

forskellige ejerformer i det almene boligbyggeri med henblik på at

kunne tilbyde boliger til forskelligartede grupper af befolkningen. Det

foreslås derfor, at medejerboliger skal kunne etableres såvel i

nybyggeri som ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som

medejerboliger, og at der fastsættes en overgrænse for antallet

af medejerboliger i den enkelte afdeling. Grænsen foreslås

fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i eksisterende byggeri.

For at undgå en uhensigtsmæssig opsplitning af

en afdeling bør medejerboligerne så vidt muligt placeres spredt

i afdelingen.

Hvis beboere fra mere end 25 pct. af boligerne i en

eksisterende bebyggelse ønsker at blive medejere, er det

boligorganisationen, der ud fra ovennævnte hensyn afgør, hvilke

boliger der omdannes til medejerboliger.

Det foreslås, at en beslutning om etablering af

medejerboliger træffes i et samarbejde mellem boligorganisationen og

kommunalbestyrelsen. Det er efter forslaget som udgangspunkt

boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, der

tager initiativ til og træffer principbeslutning om etablering af

medejerboliger, herunder om antallet af medejerboliger og om

medejerindskuddets størrelse, jf. § 143 b og c, men en beslutning skal

godkendes af kommunalbestyrelsen. I eksisterende afdelinger vil initiativet

til en beslutning om etablering af medejerboliger i praksis kunne tages

også af afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Det er ved

forslagets § 1, nr. 7 (§ 37 b), foreslået, at det skal være en

forudsætning for etablering af medejerboliger i en eksisterende

afdeling, at beboerne på afdelingsmødet har godkendt en

sådan beslutning.

Ved sin godkendelse må kommunalbestyrelsen i

særlig grad tage hensyn til, at kommunen fortsat skal være i

stand til at løse sine boligsociale opgaver, samt at der fortsat skal

være et nødvendigt udbud af boliger til de svage grupper

på boligmarkedet. Kommunalbestyrelsen kan med økonomi- og

erhvervsministerens godkendelse forøge den maksimale medejerandel,

hvor der af bypolitiske og boligsociale årsager findes særlig

anledning hertil. Det kunne f.eks. være i forbindelse med udlejning af

eksisterende almene boliger som medejerboliger som led i løsning af

problemer i et udsat boligområde, eller det kan være en kommune,

som i forvejen har en stor andel almene boliger, og hvor hensynet til et

varieret udbud bør tilgodeses.

Ved nybyggeri vil kommunalbestyrelsens godkendelse af

etablering af medejerboliger senest skulle foreligge samtidig med tilsagnet.

Af hensyn til projektets planlægning og de kommende medejeres

indflydelse på bebyggelsens/boligernes udformning, indretning og

materialevalg, jf. § 143 b, stk. 3, bør enighed om, hvorvidt et

nybyggeri skal indeholde medejerboliger, dog søges tilvejebragt

på det tidligst mulige tidspunkt.

Ad den foreslåede § 143 b

Regler for etablering af medejerboliger ved

nybyggeri er fastsat i § 143 b.

Medejerboligen karakteriseres ved, at medejeren ved

indflytningen ud over det almindelige beboerindskud tillige betaler et

medejerindskud.

Medejerindskuddet er forskelligt fra beboerindskuddet, og

der gælder forskellige regler for de to beløbstyper.

Beboerindskuddet

i medejerboliger er omfattet af de

samme regler som i andre almene boliger. En lejer af en medejerbolig vil

herunder principielt kunne være berettiget til lån til betaling

af beboerindskuddet efter lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001. Lejeren vil dog kun have

krav herpå, hvis husstandsindkomsten ligger under den grænse, der

er fastsat herfor i lov om individuel boligstøtte, og

beboerindskudslån kan ikke ydes, hvis lejeren på grund af sine

øvrige økonomiske forhold ikke har behov for lånet.

Medejeren er som anført i de almindelige

bemærkninger pkt. 1 lejer af en almen familiebolig, og medejeren vil

hermed være berettiget til boligsikring eller boligydelse til

den leje, der betales, hvis de økonomiske betingelser herfor i

øvrigt er opfyldte. Da lejen, som det fremgår nedenfor, på

grund af medejerindskuddet vil være lavere i medejerboliger end i de

øvrige almene familieboliger i samme bebyggelse, vil den berettigede

boligsikring eller boligydelse som udgangspunkt også være

lavere.

Regler om størrelsen af medejerindskuddet er

fastsat i § 143 b, stk. 1 og 2.

Der foreslås i stk. 1 som udgangspunkt fastsat et

maksimum og et minimum for medejerindskuddets størrelse. Inden for

disse rammer overlades det til boligorganisationen med kommunalbestyrelsens

godkendelse på tilsagnstidspunktet at fastsætte størrelsen

af medejerindskuddet i en bebyggelse. Der fastsættes én

indskudsstørrelse (pr. m²) gældende for alle medejerboliger i

det pågældende projekt. Der er herved lagt vægt på,

at de lokale boligmarkedsforhold er meget forskellige, og at de enkelte

afdelinger er meget forskellige. Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen

findes i fællesskab bedst til at vurdere disse forhold i relation til,

hvilket medejerindskud i kombination med hvilken husleje der i det konkrete

tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt.

Som anført foreslås én

indskudsstørrelse for alle medejerboligerne, således at der

gælder samme vilkår for medejerboligerne i den samme bebyggelse.

Hertil kommer, at individuelt fastsatte indskud vil være administrativt

uhensigtsmæssige, da lejefastsættelse, lånudmåling

m.v. ville skulle fastsættes individuelt for hver bolig.

I stk. 2 foreslås, at medejeren i et begrænset

omfang skal have mulighed for individuelt at vælge at forøge

eller reducere medejerindskuddet i sin bolig med udgangspunkt i den

størrelse, der er fastsat af boligorganisationen.

Det foreslås i § 143 b, stk. 1, at den

støtteberettigede anskaffelsessum finansieres på samme

måde som anskaffelsessummen for øvrige almene boliger, idet

realkreditlånet reduceres med det fastsatte medejerindskud.

Medejerindskuddet kan udgøre mellem 10 og 18 pct. af den

støtteberettigede anskaffelsessum.

Udgangspunktet er således, at den

støtteberettigede anskaffelsessum for en medejerbolig og dermed den

standard, der støttes, ikke afviger fra niveauet for en tilsvarende

almindelig almen familiebolig.

Medejerindskuddet fastsættes på

tilsagnstidspunktet som en bestemt procentdel af anskaffelsessummen og

reguleres herefter på grundlag af den endelige anskaffelsessum,

når byggeregnskabet er afsluttet, på samme måde som

beboerindskud og byggeriets øvrige finansiering.

Da medejerindskuddet medgår til finansiering af den

støtteberettigede anskaffelsessum for medejerboligen, vil det

realkreditlån, der optages til delvis dækning af finansieringen

være mindre end for de tilsvarende familieboliger, der ikke er

medejerboliger. Der vil altså være et mindre realkreditlån,

der skal forrentes og afdrages via lejen for medejerboligen.

Lejerens betaling på realkreditlån i

familieboliger, der ikke er medejerboliger, er i § 129 fastsat til 3,4 pct.

p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres årligt med

75 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Den resterende ydelse på

realkreditlånet dækkes af offentlig ydelsesstøtte efter

lovens § 130.

For medejerboliger foreslås i § 143 b, stk. 4, at

låntagers betaling af ydelser på realkreditlån

vedrørende medejerboligerne fastsættes på tilsvarende

måde, men at betalingen reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet

efter § 143 b, stk. 1. Indbetaling af medejerindskuddet indebærer

således en reduktion af lejen. Der henvises nærmere til de

almindelige bemærkninger, pkt. 6.

Medejerindskuddet i nybyggeri anvendes som udgangspunkt

til finansiering af byggeriets anskaffelsessum. Det er foreslået, at

lejeren af en ny medejerbolig har ret til indflydelse på boligens og

bebyggelsens udformning, indretning og materialevalg, jf. nærmere

nedenfor ad § 143 b, stk. 3. Medejeren vil kunne disponere vedrørende

boligens indretning inden for den støtteberettigede anskaffelsessum.

Der er ikke mulighed for inden for rammerne af den støtteberettigede

anskaffelsessum at give boligen en generelt højere standard end de

boliger i bebyggelsen, der ikke er medejerboliger. For at give medejeren en

øget mulighed for indflydelse foreslås i § 143 b, stk. 2,

at lejeren af en nybygget medejerbolig som en del af medejerindskuddet

individuelt skal kunne vælge at betale et supplerende

indskudsbeløb, der kan anvendes til yderligere foranstaltninger i

boligen, hvis lejeren ønsker det. Der ydes ikke støtte

til den ønskede forhøjelse, det vil sige, at den holdes uden

for den støtteberettigede anskaffelsessum og ikke indgår i

udmålingen af realkreditbelåningen eller af den kommunale

grundkapital.

Ønsker lejeren omvendt ikke fuldt ud at anvende det

fastsatte medejerindskud, idet der ønskes et mere begrænset

udstyr/kvalitet i boligen, end den støtteberettigede anskaffelsessum

giver mulighed for, foreslås i § 143 b, stk. 2, at lejeren

individuelt kan vælge at betale et lidt mindre indskud.

Reduktionen i indskud vil efter forslaget ikke indebære nogen

ændring af boligens finansiering i øvrigt, jf. nedenfor.

Det samlede medejerindskud skal således i et vist

omfang kunne variere fra bolig til bolig afhængigt af den individuelt

ønskede kvalitet i både opadgående og nedadgående

retning. Der foreslås fastsat grænser for lejerens individuelle

valg af indskuddets samlede størrelse.

For at begrænse den opadgående tendens

foreslås i stk. 2 et loft over den del, der kan medtages ud over den

støtteberettigede anskaffelsessum, på 2 pct., svarende til

20.000 kr. ved en anskaffelsessum på 1 mio. kr. Ønsker lejeren

forbedringer herudover, kan disse gennemføres efter reglerne om

råderet, jf. § 39 i den almene lejelov og lovforslagets § 2, nr.

8-11.

Med hensyn til lejerens mulighed for at nedsætte

medejerindskuddet foreslås, at det samlede medejerindskud for en bolig

ikke kan nedbringes til mindre end 10 pct. af den støtteberettigede

anskaffelsessum. Hertil kommer, at nybyggede almene boliger efter

almenboliglovens § 108, skal være udstyret og indrettet, så de

opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den

pågældende art. Dette vil også gælde for nybyggede

medejerboliger. Det vil hermed være begrænset, hvor meget lejeren

individuelt kan nedsætte medejerindskuddet. Er medejerindskuddet af

boligorganisationen og kommunen fastsat til 18 pct. af anskaffelsessummen,

vil medejeren typisk ikke kunne vælge individuelt at nedbringe

medejerindskuddet så langt som til minimum på 10 pct. af

anskaffelsessummen ved at begrænse udstyr og kvalitet af materialer i

boligen, idet medejeren herved oftest vil tilsidesætte rimelige krav

til en almen bolig. Boligorganisationen må i så fald afvise

medejerens ønsker, idet de ikke kan gennemføres i

overensstemmelse med lovens § 108.

Den individuelle til- og fravalgsordning er udformet

således, at der ikke vil ske en huslejereduktion, hverken som

følge af et større indskud eller som følge af et mindre

indskud. Alle medejerboliger i den pågældende afdeling vil have

samme løbende husleje, idet de har samme grundlæggende standard.

Har boligorganisationen valgt et indskud på 18 pct. af den

støtteberettigede anskaffelsessum, beregnes støtten for alle

medejerboligerne ud fra et realkreditlån på 73 pct. Resten af

finansieringen er dækket af grundkapital (7 pct.), beboerindskud (2

pct.) og medejerindskud (18 pct.). Ønsker en medejer en højere

kvalitet/standard, er det alene medejerindskuddet, der reguleres opad, og

dette finansieres af medejeren uafhængigt af lejen. Tilsvarende

reguleres kun medejerindskuddet nedad, hvis lejeren ønsker det, og

lejeren skal dermed finansiere et lavere indskud, men selve huslejen er

uændret.

I § 143 b, stk. 3 er foreslået, at lejeren af

en ny medejerbolig har ret til indflydelse på boligens udformning,

indretning og materialevalg. Det er hensigten, at de overordnede rammer

for, hvad medejeren kan have indflydelse på, og tidspunktet for

udøvelsen heraf fastsættes i en bekendtgørelse i henhold

til den foreslåede § 143 j. For at gøre mulighederne for

indflydelse så fleksible som muligt er det hensigten, at

boligorganisationen skal fastsætte de nærmere rammer for

indflydelsens udøvelse, art og omfang i den enkelte bebyggelse. Arten

og omfanget af medejerens indflydelse vil derfor kunne variere fra bebyggelse

til bebyggelse. Medejeren kan dog altid undlade at benytte sin adgang til

indflydelse. Medejeren kan vælge blot at betale indskuddet og overtage

en standardbolig.

For at sikre stor interesse for medejerboligerne vil det

være i boligorganisationens interesse at gøre rammerne for

indflydelse vide. Boligorganisationen kan i princippet stille et råhus

til rådighed, hvorefter medejeren i samarbejde med boligorganisationen

beslutter boligens nærmere planudformning/rumopdeling og træffer

valg af materialer og installationer.

Omvendt vil en boligorganisation, hvis den finder det

væsentligt, f.eks. for at holde den samlede anskaffelsessum lav, kunne

beslutte, at visse indretningsmæssige forhold eller materialevalg

ligger fast for alle boliger, eller at valg kun kan træffes inden for

nærmere angivne rammer.

I den nævnte bekendtgørelse er det

således alene hensigten at fastsætte, at en medejer, der

har indgået lejeaftale med en boligorganisation om leje af en

medejerbolig, der er under opførelse, i samarbejde med

boligorganisationen har ret til indflydelse på boligens

planudformning/rumopdeling og valg af indvendige materialer, og at

boligorganisationen fastsætter de nærmere rammer for

indflydelsens omfang og art i den enkelte bebyggelse. Medejeren skal

således kunne øve indflydelse, så snart en bindende aftale

er indgået med boligorganisationen. En sådan aftale kan

indgås fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilsagn til

medejerboligerne foreligger.

Samarbejdet med boligorganisationen vedrørende den

enkelte bolig sikrer, at medejeren kan få kvalificeret rådgivning

af boligorganisationen med henblik på at opnå den optimale

løsning. En hensigtsmæssig fremgangsmåde vedrørende

indflydelse i en konkret bebyggelse kunne være, at boligorganisationen

giver medejerne et katalog med en række konkrete muligheder med hensyn

til valg af f.eks. køkkenelementer, sanitet, gulvbelægning,

vægbeklædning, træværk og farver, således at

medejerne hver især kan vælge kvalitetsniveau,

farvesammensætning og indretning efter smag og særlige

ønsker og behov om f.eks. økologiske materialer, materialer,

der ikke er allergifremkaldende, eller energibesparende installationer.

På tilsvarende måde kan boligorganisationen tilbyde forskellige

rumopdelinger og evt. placeringer af køkken og bad inden for rammerne

af bebyggelsens basisinstallationer af el og vand.

En boligorganisation vil imidlertid også kunne

beslutte, at medejerne i en bebyggelse på eget initiativ skal kunne

indhente tilbud på og træffe beslutning om arbejder og

materialer, som udlejeren ikke umiddelbart har tilbudt.

Ad den foreslåede § 143 c

Regler for etablering af medejerboliger ved udlejning af

boliger i eksisterende afdelinger som medejerboliger er fastsat i den

foreslåede § 143 c.

Medejerboliger, der etableres i eksisterende afdelinger,

er ligesom medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, karakteriseret ved et

medejerindskud.

Som for nybyggeri foreslås fastsat et maksimum og et

minimum for medejerindskuddets størrelse, inden for hvilke

boligorganisationen med kommunens godkendelse fastsætter

størrelsen af medejerindskuddet for de medejerboliger, der besluttes

etableret i bebyggelsen. Da boligorganisationens beslutning om etablering af

medejerboliger skal godkendes af afdelingens beboere på

afdelingsmødet, jf. forslagets § 1, nr. 7, vil beboerne imidlertid

også have indflydelse på størrelsen af det indskud, der

fastsættes.

Maksimum foreslås fastsat til 18 pct. af den

gennemsnitlige anskaffelsessum for nybyggede almene boliger i området

og minimum til 10 pct. heraf. Grænserne svarer således til de

grænser for medejerindskud i nybyggeri, der er foreslået i § 143

b, stk. 1. Medejerindskuddet udgør samme procentsats for de boliger,

som samtidig besluttes etableret som medejerboliger. Der skal inden

etableringen træffes beslutning om antallet af medejerboliger, der skal

etableres, og om medejerindskuddets størrelse for disse boliger. Der

kan f.eks. træffes beslutning om et antal medejerboliger svarende til

det antal af de eksisterende beboere, der er interesserede i, at deres bolig

bliver en medejerbolig, eller der kan træffes beslutning om et

større antal boliger, der så etableres som medejerboliger ved

genudlejning. Er der blandt beboerne ønske om et større antal

medejerboliger, end de 25 pct. tillader, må der tillige tages

beslutning om, i hvilken rækkefølge omdannelsen skal ske, samt

om, hvorledes tildelingen skal foregå. Beslutningerne træffes som

anført af boligorganisationen med tilslutning fra kommunalbestyrelsen

og afdelingsmødet, og der skal være enighed om den valgte

procedure. Hvis der på et senere tidspunkt træffes beslutning om

at etablere flere medejerboliger i afdelingen, kan der besluttes en anden

størrelse af medejerindskuddet for disse boliger, hvis dette findes

mere hensigtsmæssigt. Det samlede antal medejerboliger kan ikke

overstige 25 pct. af afdelingens familieboliger, jf. den foreslåede §

143 a, stk. 2.

Eksisterende familieboliger, der besluttes udlejet som

medejerboliger, vil allerede være fuldt finansieret med grundkapital,

beboerindskud og realkreditlån. Medejerindskuddet vil derfor ikke som

ved nybyggeri umiddelbart skulle indgå i anskaffelsessummen for

boligerne. I eksisterende byggeri vil der i stedet kunne være behov for

og ønske om udførelse af arbejder enten i form af

forbedringsarbejder m.v. i tilknytning til den enkelte bolig eller i form af

kollektive forbedrings- eller renoveringsarbejder i bebyggelsen. Det vil

kunne være meget forskelligt fra afdeling til afdeling og fra lejlighed

til lejlighed, hvilke behov og ønsker der foreligger, og hvilket

niveau for medejerindskud og husleje der vil være

hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at medejerindskuddet kan

anvendes til et eller flere af følgende formål, idet

anvendelsen for den enkelte afdeling/bolig fastsættes af

boligorganisationen: For det første kan medejerindskuddet anvendes til

individuelle arbejder i boligen. For det andet kan medejerindskuddet

finansiere kollektive arbejder på ejendommen. For det tredje kan

medejerindskuddet medgå til at nedbringe belåningen af

afdelingen. For det fjerde kan indskuddet indbetales til dispositionsfonden

og forrentes som en del af fondens likvide midler.

I det omfang det er besluttet, at medejerindskuddet skal

anvendes til finansiering af arbejder i tilknytning til den enkelte bolig,

har medejeren efter den foreslåede stk. 3 ret til indflydelse

på, hvilke arbejder der skal udføres og hvordan.

Som anført ad den foreslåede § 143 b

vedrørende nybyggeri er det hensigten, at både

boligorganisationens indflydelse på indskuddets anvendelse og

medejerens indflydelse på arbejder i boligen skal ske i et

snævert samarbejde til glæde for alle parter. De mere

principielle aftaler herom må indgås mellem parterne i

forbindelse med lejeaftalen. Derved sikres det, at medejeren kender de

vilkår, medejerboligen lejes på. Når en eksisterende lejer

ønsker at overtage sin bolig som medejerbolig, må der

tilsvarende indgås en supplerende lejeaftale herom.

I det omfang det besluttes, at medejerindskuddet benyttes

til individuelle arbejder i boligen, har lejeren indflydelse herpå. De

arbejder, der kan blive tale om at udføre, vil ikke i samme omfang som

ved nybyggeri kunne omfatte planudformning og grundlæggende

materialevalg. Det foreslås, at de arbejder, beboeren kan træffe

beslutning om, skal være samme type arbejder i det lejede, som kan

udføres efter reglerne om råderet, dvs. forbedringer i boligen

og opsætning, nedtagning og flytning af skillevægge samt

forbedringer i den del af det lejede, der ligger uden for den enkelte bolig

f.eks. opsætning af en udestue i det omfang dette kan ske efter

råderetsbestemmelserne i den pågældende bebyggelse.

Det er på denne baggrund hensigten på

tilsvarende måde som for nybyggeri at fastsætte i en

bekendtgørelse, at en medejer, der har indgået aftale med

en boligorganisation om leje af en medejerbolig, har ret til indflydelse

på arbejder af denne art, der udføres i det lejede og

finansieres af medejerindskuddet, og at boligorganisationen

fastsætter de nærmere rammer for indflydelsens omfang og art i

den enkelte bebyggelse.

Beslutningen om udførelse af arbejder i boligen

træffes i samarbejde mellem medejeren og boligorganisationen

således, at medejeren i videst muligt omfang kan gennemføre de

arbejder, der ønskes, men boligorganisationen har mulighed for at

afvise forslag, der f.eks. vil kunne gøre, at boligen senere

vanskeligt vil kunne genudlejes som medejerbolig.

Også i eksisterende bebyggelser vil en

hensigtsmæssig fremgangsmåde kunne være, at

boligorganisationen giver medejerne et katalog af konkrete valgmuligheder,

men det kan også fastsættes af boligorganisationen, at medejeren

skal kunne vælge på helt eget initiativ.

Ad den foreslåede § 143 d

Efter § 143 c kan indskuddet anvendes til finansiering af

arbejder i det lejede eller i afdelingen, til nedbringelse af lån eller

til indbetaling til dispositionsfonden.

Boligorganisationen træffer beslutning om

anvendelsen af indskuddet, herunder med henblik på at sikre en passende

leje, jf. også bemærkningerne til §§ 143 b og c.

Det foreslås, at alle typer lån i afdelingen

kan nedbringes, idet nedbringelse dog primært skal ske af offentligt

støttede lån. For at sikre størst mulig fleksibilitet

foreslås, at medejerindskuddet kan indbetales til dispositionsfonden

til forrentning i de tilfælde, hvor lån ikke kan nedbringes

økonomisk fordelagtigt, f.eks. ved indekslån med lang

løbetid.

Indfrielse af lån skal ske på en sådan

måde, at der opnås en ydelsesnedsættelse.

Der henvises nærmere til de almindelige

bemærkninger, pkt. 6.

Ad den foreslåede § 143 e

Det foreslås, at lejerne opnår den samme

lejenedsættelse til forrentning af medejerindskuddet, uanset hvad

indskuddet anvendes til. Der tages udgangspunkt i lejen for tilsvarende

almene familieboliger uden medejerindskud, herunder forhøjelser som

følge af gennemførte arbejder. Det foreslås, at lejen

nedsættes med en andel af medejerindskuddet fastsat på grundlag

af mindsterenten på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af

etablering af medejerboligerne, hvilket aktuelt svarer til en

lejenedsættelse på 4 pct. af medejerindskuddet. Mindsterenten

fastsættes i medfør af kursgevinstloven og anvendes til at

regulere, om kursgevinster på bl.a. obligationer er omfattet af

skattepligt. Skattefritagelse forudsætter en forrentning med en

pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten.

Mindsterenten fastsættes for halvårene januar juni og juli

december og beregnes af Københavns Fondsbørs som et gennemsnit

af den effektive rente på kroneobligationer i åbne serier over en

periode på 20 dage forud for 15. juni og 15. december. Ved kraftige

renteudsving uden for beregningsperioden kan mindsterenten ændres

ekstraordinært. Mindsterenten offentliggøres via cirkulære

fra Told- og Skattestyrelsen.

Gennemføres der i forbindelse med etableringen af

medejerboligerne kollektive arbejder i afdelingen, som finansieres helt eller

delvis med medejerindskuddet, tillægges lejen et beløb, der

svarer til forhøjelsen for de almindelige almene familieboliger.

Når forhøjelsen for de almindelige almene familieboliger

bortfalder, nedsættes lejen for medejerboligerne tilsvarende.

Gennemføres der arbejder i medejerboligen, som helt

eller delvis finansieres med medejerindskuddet, tillægges lejen et

beløb, der svarer til sædvanlig forhøjelse beregnet

på grundlag af ydelsen på sædvanlige, fastforrentede,

30-årige realkreditlån på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse. Det foreslås, at økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter, hvordan ydelsen opgøres. Det er

hensigten, at der fastsættes retningslinjer svarende til de principper,

der er fastsat i medfør af byfornyelseslovens § 61 a, stk. 2, jf.

bekendtgørelse nr. 88 af 7. februar 2001.

Ad den foreslåede § 143 f

Ved § 143 c, stk. 2, er det foreslået, at

medejerindskuddet i eksisterende boliger kan anvendes til finansiering af

forbedringer i det lejede eller arbejder i afdelingen, til nedbringelse af

eksisterende lån eller til indbetaling i dispositionsfonden. Ved § 143

e er foreslået, at medejerens leje i alle tilfælde

nedsættes med samme procentsats. Denne ordning indebærer, at der

kan fremkomme likvide midler i afdelingen, hvis medejerens samlede

lejebetaling overstiger udgifterne til finansiering heraf i en periode.

Omvendt kan der, når forbedringsforhøjelsen er udløbet,

opstå underskud som følge af den fortsatte nedsættelse af

lejen for medejeren. Det foreslås, at sådanne overskud indbetales

til en særskilt konto i dispositionsfonden, og at afdelingens underskud

tilsvarende dækkes af fonden, jf. også forslagets § 1, nr. 2 og

3. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

6.

Ad den foreslåede § 143 g

Som anført i de almindelige bemærkninger,

pkt. 5, betragtes medejerindskuddet som en investering, der indekseres og

afskrives. Det foreslås således, at indskudsværdien i 100

år reguleres én gang om året med stigningen i

nettoprisindekset første gang den 1. januar i året efter, at

boligen er taget i brug som medejerbolig. Det foreslås endvidere, at

der foretages afskrivning af medejerindskuddet med 1 pct. årligt i 60

år og derefter med ½ pct. årligt i 40 år. Herefter

foretages ikke yderligere afskrivning.

Ad den foreslåede § 143 h

Det må antages, at ikke alle potentielle medejere

har de fornødne midler til at finansiere medejerindskuddet, ligesom

det må antages, at ikke alle kan få et lån hertil i et

pengeinstitut uden at stille sikkerhed. For at fremme medejerboligformen

foreslås det derfor at indføre en forpligtelse for

boligorganisationen til at garantere for det lån, som den kommende

medejer må optage for at kunne betale indskuddet, idet denne

forpligtelse hermed bliver omfattet af boligorganisationernes

hovedformål. En lignende garantiordning gælder efter

andelsboligloven for private andelsboliger. Da en sådan

garantistillelse indebærer en vis risiko for boligorganisationen det

vil sige de andre lejere - foreslås det at begrænse pligten til

at yde garanti til 50 pct. af lånet. For yderligere at begrænse

risikoen for boligorganisationen foreslås det at gøre renter og

afdrag på det garanterede lån til pligtig pengeydelse i

lejeforholdet. Dette betyder, at boligorganisationen vil kunne ophæve

lejeaftalen, hvis lejeren ikke straks efter påkrav herom betaler det

pågældende beløb, jf. den almene lejelovs § 90.

Et pengeinstitut, der yder lån til en medejer, vil

endvidere kunne tage transport i medejerens ret til tilbagebetaling af

medejerindskuddet ved fraflytning. Medejerens tilgodehavende udgøres

af det regulerede indskud med fradrag af boligorganisationens eventuelle

tilgodehavender, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 143

i.

Også medejerens øvrige kreditorer vil have

mulighed for at få transport eller gøre udlæg i medejerens

tilgodehavende. Et eventuelt udlæg fra andre kreditorer i medejerens

tilgodehavende indebærer ikke, at medejeren kan risikere at måtte

flytte fra sin bolig. Da medejerboligen er en lejebolig, vil et udlæg

ikke som ved en ejerbolig være et udlæg i ejendomsretten til

ejendommen, der kan føre til tvangsauktion, men alene et udlæg i

medejerens tilgodehavende, der først kan gøres gældende,

når medejerindskuddet tilbagebetales ved lejemålets

opsigelse.

Ad den foreslåede § 143 i

Når medejeren fraflytter, skal der foretages

sædvanlig flytteopgørelse, hvori både beboerindskuddet og

medejerindskuddet indgår. Medejeren har krav på at få det

regulerede medejerindskud tilbagebetalt med fradrag af boligorganisationens

evt. tilgodehavender, jf. den almene lejelovs § 47 og bemærkningerne

til forslagets § 2, nr. 7. Udgiften foreslås afholdt af

dispositionsfonden.

I tilfælde af en afdelings eventuelle konkurs

foreslås dog, at udgiften dækkes af kommunen i henhold til den

kommunale garanti efter lovens § 128, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Boligorganisationen skal herefter genudleje lejligheden

til en ny medejer, som derefter betaler det regulerede indskud til

dispositionsfonden. Kan boligen ikke udlejes med det fastsatte

medejerindskud, kan boligorganisationen for at begrænse

dispositionsfondens tab udleje boligen med et lavere indskud.

Størrelsen heraf fastsættes af boligorganisationen efter de

lokale forhold. Lejen fastsættes, som om medejerindskuddet oprindelig

var fastsat til den nedsatte størrelse.

Ved senere ledighed skal boligen igen søges udlejet

med det fulde medejerindskud og lejen reguleres i forhold hertil.

Viser det sig umuligt at finde en ny medejer til en

medejerbolig, må boligorganisationen udleje til en boligsøgende,

som bliver lejer på helt sædvanlig vis, jf. også

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Ad den foreslåede § 143 j

Det foreslås at indføre en hjemmel til, at

økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler

om medejerboliger.

Til nr. 15 og 16

Ved indførelsen af almenboligloven, hvor visse af

de for støttet byggeri hidtil gældende, administrativt fastsatte

regler blev videreført, blev reglerne om etablering og drift af

kollektive bofællesskaber, der er etableret med hjemmel i

boligbyggerilovens kapitel 12 a, ikke videreført. Ved forslagets nr.

15 og 16 rettes der op herpå.

Til § 2

Medejerboliger er som anført i de almindelige

bemærkninger almene familieboliger. De er således omfattet af

reglerne i den almene lejelov det vil sige, at lejere af sådanne

boliger har de samme rettigheder og forpligtelser over for

boligorganisationen som andre lejere, medmindre medejerboligerne er undtaget

fra reglerne eller der er indført særregler for denne

boligtype.

Dette betyder bl.a., at reglerne i kapitel 12 om

fortsættelse af lejeaftalen (på uændrede vilkår)

giver f.eks. en samlever til en afdød medejer ret til at

fortsætte lejeforholdet som medejer. Ønsker den

pågældende ikke at være medejer, må boligen

fraflyttes.

Til nr. 1

Da det har stor betydning for kommende medejere, hvordan

medejerindskuddet reguleres, og dermed, hvilken størrelse det kan

forventes at have ved lejeforholdets ophør, foreslås det at

udvide boligorganisationens oplysningspligt ved lejeaftalens indgåelse

til også at omfatte oplysninger om reguleringsmåden og om den

forventede størrelse af indskuddet på nogle givne

tidspunkter.

Til nr. 2

Det foreslås præciseret, at lovens § 8 som

hidtil kun skal sikre lejernes sædvanlige rettigheder over for evt.

kommende udlejere. En køber af en almen afdelings ejendom på

tvangsauktion i forbindelse med afdelingens konkurs skal således ikke

automatisk overtage forpligtelsen til at udrede medejerindskud i

størrelsesordenen 100.000 300.000 kr. I tilfælde af konkurs vil

medejerindskuddet i stedet være dækket af den kommunale garanti

efter § 128 i almenboligloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. For så

vidt angår eventuelle salg i fri handel vil medejerens krav på

tilbagebetaling af medejerindskuddet ved fraflytning blive sikret ved, at det

i en bekendtgørelse fastsættes, at salg af en afdelings ejendom

kun kan godkendes, hvis det indgår som et vilkår i handelen, at

køberen overtager tilbagebetalingsforpligtelsen. Herved vil medejerne

uændret have krav på tilbagebetaling af de regulerede

medejerindskud hos den nye udlejer.

Til nr. 3 og 5

Efter den gældende regel i § 9, stk. 2, i den almene

lejelov fastsættes lejen efter boligernes indbyrdes brugsværdi.

Herudover følger det af driftsbekendtgørelsens regler om

lejefastsættelse, at lejen for ungdomsboliger, ældreboliger,

bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er integreret i en afdeling

af en almen boligorganisation, fastsættes under hensyntagen til den

finansiering, der gælder for disse boliger. Sidstnævnte princip

skal også gælde for medejerboligerne, idet medejerindskuddet

giver sig udslag i en lavere leje, jf. nærmere under de almindelige

bemærkninger, pkt. 6, og bemærkningerne til de under § 1, nr. 14,

foreslåede §§ 143 b, c og e. For overskuelighedens skyld foreslås

det at samle disse to lejefastsættelsesprincipper i § 9.

Tilsvarende foreslås det ved § 2, nr. 5, fastsat, at

lejeforhøjelser for forbedringer fordeles under hensyntagen til

finansieringen, når en forbedring af en medejerbolig helt eller delvis

er finansieret af medejerindskuddet.

I overensstemmelse med den gældende

driftsbekendtgørelses § 77 vil lejeforhøjelser som følge

af driftsudgiftsstigninger, jf. lovens § 10, stk. 2, i en afdelings

boligudgifter herefter skulle fordeles på boligerne med samme

procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes

brugsværdi opretholdes, men er der i en afdeling integreret almene

ungdomsboliger, almene ældreboliger eller medejerboliger, skal der

først foretages en fordeling på hver boligkategori efter

bruttoetageareal og først derefter en fordeling inden for hver

kategori, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes

brugsværdi opretholdes inden for hver kategori af boliger.

Lejeforhøjelser som følge af forbedringer,

jf. lovens § 10, stk. 3 og 4, fordeles på samme måde, hvis

arbejderne medfører den samme relative forøgelse af

brugsværdien.

Til nr. 4

Forslagene om medejerboliger og den individuelle

kollektive råderet forventes at medføre flere beslutninger om

forbedringer, der indebærer lejeforhøjelser på over 1 pct.

af den gældende leje. For at lette den kommunale administration

foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår

kommunen skal godkende forbedringsforhøjelser. Det bemærkes, at

ændringen vil gælde generelt og ikke kun omfatte

medejerboliger.

Til nr. 6

Når en bolig er blevet forbedret efter den

individuelle råderet, udløser forbedringen enten en

lejeforhøjelse eller en kontant betaling, hvis der sker lejerskifte

inden udløbet af den 10-årige afskrivningsperiode. (Som

anført i bemærkningerne til § 2, nr. 8, 10 og 11, er det

hensigten at forlænge afskrivningsperioden fra 10 til 20 år).

Lejeforhøjelsen bortfalder efter de 10 år (20 år efter den

foreslåede forlængelse). Hvis der efter udløbet af

10-års-perioden fortsat er en øget brugsværdi, vil den

samlede leje i afdelingen skulle omfordeles, således at lejeren af den

forbedrede bolig fortsat kommer til at betale mere end for tilsvarende

boliger. For at undgå denne administrative belastning foreslås

det at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter der betales et

tillæg til lejen for den pågældende lejlighed svarende til

den øgede brugsværdi. Et sådant tillæg vil

umiddelbart indebære, at lejeindtægten bliver større end

udgifterne, hvilket ikke er i overensstemmelse med balancelejeprincippet, men

ved næste budgetlægning reduceres afdelingens udgifter med det

omhandlede tillæg, således at der bliver færre udgifter til

fordeling blandt lejerne (og således at alle lejerne får en lidt

mindre leje). På denne måde genoprettes balancen mellem

indtægter og udgifter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den

lejer, som har udnyttet sin råderet, får et lejetillæg

efter udløbet af afskrivningsperioden, i det omfang der stadig er en

øget brugsværdi.

Det samme omfordelingsproblem gælder i den situation, hvor der er sket

forbedringer efter den individuelle kollektive råderet. Derfor

foreslås det, at der kommer til at gælde den samme regel om

tillæg til lejen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at denne

tillægsordning finder anvendelse for forbedringer, der ikke er fuldt

afskrevne ved lovens ikrafttræden.

Endelig foreslås det samme princip om

tillæg/fradrag i lejen at skulle gælde i de situationer, hvor en

medejerbolig er udlejet som almindelig familiebolig uden medejerindskud, og

hvor der i sin tid er betalt et højere/lavere medejerindskud end det

indskud, som er indgået i finansieringen af medejerboligerne. Der

henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Til nr. 7

I nybyggeri vil lejeaftalen med den medejer, der

første gang overtager en medejerbolig, kunne være indgået

tidligt i projektstadiet, hvor boligen ikke er fuldført (eller

påbegyndt), og hvor det endelige indflytningstidspunkt derfor ikke

kendes.

Det er hverken i medejerens eller boligorganisationens

interesse, at en medejer, der ikke længere har ønske om eller

mulighed for at flytte ind i en medejerbolig f.eks. på grund af

økonomiske vanskeligheder eller skilsmisse skal være bundet i

længere tid af en sådan aftale. I disse tilfælde vil

medejeren efter denne lovs § 17 kunne ophæve aftalen, så

længe indflytningstidspunktet endnu ikke er fastlagt. Ophævelse

sker uden varsel.

I det omfang medejerindskuddet er indbetalt efter den

foreslåede § 50 a, jf. forslagets § 2, nr. 12, skal dette

tilbagebetales ved ophævelsen, jf. lovens § 47, stk. 1. Det

foreslås dog, at medejeren får pligt til at godtgøre

udlejerens udgifter som følge af ophævelsen, herunder

administrationsudgifter som følge af genudlejningen.

Boligorganisationen kan foretage modregning.

Til nr. 8, 10 og 11

I tilknytning til indførelsen af den nye

medejerbolig er det fundet hensigtsmæssigt at forbedre og forenkle de

gældende regler om råderet, som hidtil kun er brugt i

begrænset omfang.

Det forudsættes, at råderetten ved at blive

mere fordelagtig for lejerne fremover vil blive anvendt i større

grad og derved bidrage til at forbedre boligstandarden. Ændringen vil

især komme de almindelige lejere til gode, men vil også kunne

benyttes af medejerne. En medejer vil således kunne supplere sin

"medejerindflydelse" med råderetten. Den indtræder

som anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 3 når

lejeaftalen er indgået (underskrevet af parterne) og beboerindskuddet

er betalt. En medejer vil således kunne anvende sin råderet

på et tidspunkt, hvor lejemålet endnu ikke er

påbegyndt.

Ved ændringen bliver det muligt for lejerne i

højere grad end hidtil at indrette sig efter deres individuelle

ønsker og behov.

Efter de gældende regler har lejeren en umiddelbar

ret til at udføre bestemte forbedringsarbejder (arbejder, som generelt

set forøger det lejedes værdi) i boligen, f.eks.

energibesparende foranstaltninger og indretning af badeværelse. De

tilladte forbedringsarbejder er optaget på en positivliste. Ud over

disse forbedringsarbejder har lejeren ret til at flytte, fjerne og

opsætte skillevægge, hvis sådanne arbejder er

nødvendige følgearbejder.

Det foreslås at forbedre råderetten, som den

er reguleret i den almene lejelov. Det foreslås dog at opretholde den

gældende betingelse om, at råderetsarbejderne ikke må

fratage boligen dens karakter af almen bolig. Det foreslås herefter at

forbedre råderetten, dels ved at give lejeren ret til at udføre

forbedringer generelt dog fortsat kun forbedringer inde i boligen dels

ved at ophæve reglen om, at der ikke ydes godtgørelse for

særlig luksusprægede arbejder. Disse ændringer

indebærer, at der fremover vil skulle betales godtgørelse i

større omfang end i dag, men omfanget heraf vurderes ikke at blive

særlig stort. Da råderetsarbejderne som allerede nævnt

fortsat ikke må fratage boligen dens karakter af almen bolig, er der

stadig grænser for, hvor luksuspræget en lejer kan gøre

sin almene bolig. Som eksempel på et arbejde, som vil give ret til

godtgørelse efter ændringen, kan nævnes installation af

varme i badeværelsesgulvet, idet en sådan installation ikke

vurderes at fratage boligen dens karakter af almen bolig.

Herudover foreslås det at udvide lejerens ret til at

flytte, fjerne og opsætte skillevægge, således at lejeren

får en generel ret hertil. Udvidelsen vil gøre det muligt for

den enkelte lejer at tilpasse rumfordelingen til egne behov. Retten til at

udføre sådanne skillevægsarbejder omfatter dog i sagens

natur ikke ret til at fjerne bærende skillevægge, ligesom

bærende skillevægge kun vil kunne flyttes, hvis det kan ske

risikofrit. Skillevægsarbejder, der udføres isoleret, giver ikke

ret til godtgørelse, fordi der ikke er tale om forbedringsarbejder.

Udføres de derimod i tilknytning til f.eks. indretning af et

badeværelse, indgår udgifterne som hidtil i den samlede

anskaffelsessum, som danner grundlag for beregningen af godtgørelsen.

Der vil ikke skulle ske retablering ved fraflytning.

Lovens regler suppleres af regler i

driftsbekendtgørelsen, og det er hensigten også at forbedre

sidstnævnte regler. Det er således hensigten at forhøje

det maksimale godtgørelsesbeløb fra de nugældende ca.

41.000 kr. til 80.000 kr., at indeksere det godtgørelsesbeløb,

der fastsættes efter arbejdets udførelse, med udviklingen i

nettoprisindekset og at forlænge afskrivningsperioden fra 10 til 20

år. Det er endvidere hensigten at ophæve det gældende

bundfradrag og mindsteudbetalingsbeløb.

Efter de gældende regler omfatter råderetten

også en ret til at installere hårde hvidevarer i det lejede,

f.eks. vaskemaskiner og tørretumblere, når det sker i

tilknytning til udførelsen af andre råderetsarbejder.

Sådanne installationer kommer til at tilhøre boligorganisationen

med deraf følgende pligt til at vedligeholde og forny. Dette

påtvungne ejerskab kan være problematisk for

boligorganisationerne. Hvis man f.eks. har en afdeling, hvor man har valgt

ikke at have sådanne installationer som standardudstyr, indebærer

lejerens ret, at organisationen risikerer at få udgifter hertil. Dette

problem bliver større ved en forlængelse af

afskrivningsperioden, og det er derfor hensigten at indskrænke

råderetten på dette punkt. Lejerne vil imidlertid fortsat kunne

installere hårde hvidevarer i forbindelse med køkken- og

badeværelsesmoderniseringer lejerne skal blot i stedet benytte den

ret, som de efter § 35 i loven har til at foretage sædvanlige

installationer i det lejede. Når lejerne udnytter denne ret,

tilhører installationerne lejerne, og boligorganisationen får

derfor ikke pligt til at forny og vedligeholde.

Det er endelig hensigten i

ændringsbekendtgørelsen at indsætte en bestemmelse om, at

råderetten ved nybyggeri både for medejere og ikke-medejere

indtræder, når lejeaftalen er indgået (underskrevet af

parterne) og beboerindskuddet er betalt.

Det er ikke hensigten at ændre de øvrige

råderetsregler. Afdelingsmødets kompetence til at beslutte,

hvilke arbejder afdelingens lejere skal have ret til at udføre uden

for boligen, opretholdes dermed.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en

konsekvensændring.

Til nr. 12

Ved lejeaftalens indgåelse skal medejeren ud over

det sædvanlige beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen

betale det fastsatte medejerindskud. Medejerindskuddet adskiller sig fra

beboerindskuddet på flere måder, f.eks. ved, at det indekseres,

men i den almindelige lejeretlige sammenhæng vil medejerindskuddet

skulle behandles efter samme regler som beboerindskuddet. Derfor

foreslås det, at reglerne om tilbagebetaling af beboerindskuddet,

muligheden for at indbringe tvister om tilbagebetalingen for

beboerklagenævnet osv. finder tilsvarende anvendelse på

medejerindskuddet.

At reglerne om tilbagebetaling af beboerindskuddet finder

tilsvarende anvendelse på medejerindskuddet, indebærer, at

boligorganisationen skal tilbagebetale medejerindskuddet, når lejerens

forpligtelser er gjort op. Det forudsættes, at boligorganisationen

opgør lejerens forpligtelser så hurtigt som muligt. Hvis den

endelige opgørelse trækker i langdrag, må der afregnes a

conto, så snart det er muligt at skønne over de

påregnelige udgifter. Da beboerindskuddet også indestår for

lejerens forpligtelser, vil medejerindskuddet hermed kunne tilbagebetales i

løbet af kort tid.

Lejeaftaler om medejerboliger, der er under etablering i

nybyggeri, kan indgås, når kommunalbestyrelsen ved

støttetilsagnet har fastsat medejerindskuddets størrelse, jf.

den ved § 1, nr. 14, foreslåede § 143 b i almenboligloven og

bemærkningerne hertil.

Det findes ikke rimeligt, at medejeren allerede på

dette tidspunkt skal betale det fulde medejerindskud samt beboerindskuddet.

Det foreslås derfor, at medejerindskud og beboerindskud uanset den

almene lejelovs § 45 og den foreslåede § 50 a, stk. 1, i disse

tilfælde først skal betales, når indflytningstidspunktet

fastsættes endeligt.

For at sikre, at de medejere, der indgås aftale med

på projektstadiet, faktisk har til hensigt at flytte ind i

medejerboligerne, og dermed sikre, at det er de mennesker, der flytter ind i

boligerne, der faktisk har været med til at bestemme udformningen,

foreslås det, at boligorganisationen kan kræve, at medejeren ved

indgåelsen af lejeaftalen skal erlægge en andel af

medejerindskuddet på op til 20 pct., svarende til 30.000-40.000 kr.

Til nr. 13

Det foreslås, at den gældende bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om betaling af leje og beboerindskud

m.v. også kommer til at omfatte medejerindskuddet.

Til nr. 14

Almene lejere har som udgangspunkt ret til at bytte

lejlighed med andre lejere. Medejere får de samme lejerrettigheder som

andre lejere, herunder ret til at bytte, men det er klart, at en medejer kun

kan bytte, hvis den anden lejer indtræder som medejer.

Til nr. 15

Da det ikke er givet, at boligorganisationen vil kunne

udleje en opsagt medejerbolig inden for det sædvanlige opsigelsesvarsel

på 3 måneder, foreslås det, at medejere skal sige op med 6

måneders varsel. Dette forhold er medejerne bekendt med ved

lejeaftalens indgåelse de har således mulighed for at indrette

sig derefter. Hvis medejeren fraflytter inden opsigelsesperiodens

udløb, skal der som udgangspunkt betales leje også for den del

af opsigelsesperioden, hvor medejeren ikke bebor lejligheden.

Boligorganisationen har imidlertid pligt til at forsøge at genudleje

så hurtigt som muligt. Ved genudlejning inden opsigelsesperiodens

udløb skal den fraflyttede medejer ikke betale leje for den resterende

del af perioden.

Ved forslaget mindskes boligorganisationens risiko for

tab.

For udlejeren gælder det almindelige

opsigelsesvarsel på 3 måneder.

§ 3

Til nr. 1

Beboerbetalingen i medejerboligen reduceres efter

lovforslaget. Efter de gældende skatteregler vil denne reduktion af

beboerbetalingen anses for at være skattepligtig.

For at undgå denne beskatning foreslås det, at

den løbende reduktion af huslejen ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Efter de gældende skatteregler er medejerindskuddet

omfattet af kursgevinstlovens regler, idet lejeren efter indbetaling af et

medejerindskud til den almene boligforening må anses for at have en

fordring på boligselskabet, der skal indløses ved lejerens

fraflytning.

Når medejeren flytter, tilbagekøber

boligforeningen medejerandelen til en garanteret pris, det vil sige, at

fordringen indfries. Eventuelle gevinster eller tab ved indfrielsen vil for

personer være skattepligtige efter kursgevinstloven, hvis forrentningen

af fordringen ikke opfylder mindsterentekravet.

For at undgå de skattemæssige konsekvenser

heraf foreslås det, at ligningslovens ændres således, at

evt. gevinst eller tab ved tilbagebetaling af medejerandelen ikke medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til § 4

Det foreslås at lade loven træde i kraft den

1. januar 2002.

Den nye bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., i almenlejeloven,

jf. § 2, nr. 6, foreslås kun at finde anvendelse for forbedringer, der

ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af

almene boliger og ligningsloven. (Medejerboliger og forbedret

råderet).

(Lovforslag nr. L 26).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 3

. Almene familieboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.

2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt

boligselskab, bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette

kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love

om boligbyggeri.

3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6, mærkes som

familieboliger.

4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens

tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som

almene familieboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der

erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til

alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.

6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen

beslutter fremover skal mærkes som familieboliger

1.

I § 3 indsættes som stk. 5:

»

Stk. 5. Almene familieboliger kan

etableres som medejerboliger, jf. kapitel 9 a.«

7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov

om byfornyelse og mærket som almene familieboliger.

Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med

tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller

kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af

mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige

tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3

boenheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder

tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene

familieboligbofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene

familieboliger fremover udlejes som almene

familieboligbofællesskaber.

§ 20

. I en dispositionsfond i boligorganisationen

indgår:

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang

overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for

boligorganisationens arbejdskapital, jf. § 19.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede

prioriteter i boligorganisationens afdelinger, når midlerne ikke

samtidig er omfattet af nr. 6 eller 7.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning

eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu

ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24.

6) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers

betaling, jf. § 129, overstiger ydelserne på realkreditlånet, jf.

§ 118, stk. 3, til og med 35 år efter lånoptagelsen.

7) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med låntagers

betaling, jf. § 129, fra og med det 36. år efter

lånoptagelsen.

8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers

betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 2, samt

på lån efter § 91, stk. 2, der efter en konvertering reguleres

efter § 179, stk. 5.

2.

I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:

»

9) Likvide midler som følge af

lejebetaling for medejerboliger, jf. § 143 e.

10) Indbetaling af medejerindskud, jf. § 143 c, stk. 2, og § 143 i,

stk. 2, 2. pkt.

11) Forskelslejen, jf. § 143 i, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.

pkt.«

Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af

tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for

boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til

sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt

boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i

boligorganisationens afdelinger, til modernisering af boligorganisationens

afdelinger, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i

særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og

administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan

dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene

garantiorganisationer.

3.

I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dispositionsfonden anvendes endvidere til dækning

af afdelingens underskud som følge af medejerens lejebetaling efter §

143 e. For medejerboliger anvendes dispositionsfonden herudover til

tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 143 i, stk. 1, og til dækning

af tab, jf. § 143 i, stk. 3 og 4, såfremt boligen ikke kan genudlejes

som medejerbolig, og ved indfrielse af garanti for lejerens lån til

finansiering af indskuddet, jf. § 143 h.«

§ 21.

I en byggefond i boligorganisationen indgår:

1) Opsparing ved afdrag m.v. på afdelingernes prioritering,

medmindre ejendommens anskaffelsessum overstiger den offentlige

kontantvurdering.

2) Opsparing ved afdrag på lån til finansiering af

tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, hvis disse på

tidspunktet for tilbygningen, moderniseringen eller forbedringen kunne have

været belånt på samme vilkår, som gælder for

nybyggeri.

4.

I § 21 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. Opsparing ved nedbringelse af

lån med medejerindskud efter § 143 d indgår ikke i

byggefonden.«

§ 27.

Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal

godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Afhændelse af

boliger, der er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene

personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal godkendes

af amtsrådet.

5.

I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der

opføres af almene boligorganisationer som støttede eller

ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11

b.«

Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal

afhændelse tillige godkendes af by- og boligministeren, medmindre

afhændelse sker inden for samme organisation eller til en anden almen

boligorganisation.

§ 28.

Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører

en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis

nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering

af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for

nedlæggelsen.

Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører

en almen boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af by- og boligministeren.

6.

I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.

7.

Efter § 37 indsættes:

»

§ 37 a. Afdelingsmødet kan

træffe beslutning om gennemførelse af forbedringer af det lejede

efter lejerens ønske. Forbedringerne finansieres med lån med en

løbetid afpasset efter deres levetid, dog højst 20 år. De

enkelte lejere betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.

§ 37 b.

Har boligorganisationens øverste myndighed

truffet beslutning om udlejning af en del af en eksisterende afdelings

boliger som medejerboliger, forelægger afdelingsbestyrelsen

beslutningen for afdelingsmødet til godkendelse.«

§ 45

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til

andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for

tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller i

kommunen. For regulering af lejen gælder reglerne i lov om

lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

8.

§ 45, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2. Fastsættelse af lejens

størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i

lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse,

sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«

9.

Efter § 51 a indsættes:

»

§ 51 b. Ledige medejerboliger skal

af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som på

ventelisten efter § 51, stk. 1, har tilkendegivet, at de ønsker at

leje en medejerbolig. Den almene boligorganisation kan udleje medejerboliger

til andre boligsøgende, hvis de ikke kan udlejes til

boligsøgende på ventelisten. Medejerboliger, der indrettes som

bofællesskaber, udlejes efter § 51 a. «

§ 59.

Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed

for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen

(boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til

rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen

garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige

forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen

ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en

bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud

over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

10.

I § 59, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»

Indeholder en afdeling

medejerboliger, kan kommunalbestyrelsen forlange, at de boliger, der stilles

til rådighed, ikke er medejerboliger.«

§ 74

Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens

udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.

11.

§ 74, stk. 5, affattes således:

»

Stk. 5. Af de beløb, der er

nødvendige til dækning af de i stk.1-3 nævnte indskud,

stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten.

Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de

beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«

§ 118.

Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3,

finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og

2 pct. beboerindskud.

12.

I § 118, stk. 1, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 143 b,

stk. 1«.

§ 128.

Kommunen eller amtskommunen garanterer for tilbagebetaling

af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs.

13.

I § 128 indsættes efter beboerindskud: »og medejerindskud«.

14.

Efter § 143 indsættes:

»

Kapitel 9 a

Medejerboliger

§ 143 a.

Boligorganisationens øverste myndighed kan med

kommunalbestyrelsens godkendelse beslutte, at en del af en afdelings

familieboliger etableres som medejerboliger. Medejerboliger kan etableres ved

nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som

medejerboliger.

Stk. 2. Medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, kan

udgøre indtil 50 pct. af afdelingens familieboliger. Medejerboliger,

der etableres ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger, kan

udgøre indtil 25 pct. af afdelingens familieboliger.

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at disse grænser fraviges i

særlige tilfælde. Fravigelsen skal godkendes af økonomi-

og erhvervsministeren.

§ 143 b.

Den støtteberettigede anskaffelsessum for

medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, finansieres som nævnt i §

118, stk. 1, idet realkreditlånet nedsættes med det fastsatte

medejerindskud. Medejerindskuddet skal udgøre mellem 10 og 18 pct. af

den støtteberettigede anskaffelsessum og fastsættes af

boligorganisationens øverste myndighed med kommunalbestyrelsens

godkendelse senest samtidig med tilsagnet om ydelsesstøtte.

Stk. 2. Ud over den støtteberettigede

anskaffelsessum efter stk. 1 kan medejerindskuddet efter lejerens

ønske forøges med op til 2 pct. af anskaffelsessummen til

finansiering af yderligere foranstaltninger i boligen. Indskuddet kan tillige

nedsættes efter lejerens ønske med boligorganisationens

godkendelse. Indskuddet skal dog mindst udgøre 10 pct. af den

støtteberettigede anskaffelsessum.

Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på boligens

udformning, indretning og materialevalg.

Stk. 4. Låntagerens betaling på

realkreditlån efter stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, stk.

1, dog reduceres låntagerens betaling med 2,78 pct. af

medejerindskuddet. Herudover betaler låntageren løbende bidrag

på realkreditlån efter stk. 1.

§ 143 c.

Når medejerboliger etableres ved udlejning af

en eksisterende afdelings familieboliger som medejerboliger, indbetaler

lejeren et medejerindskud på mellem 10 og 18 pct. af den gennemsnitlige

anskaffelsessum for nye almene familieboliger på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse. Boligorganisationens øverste

myndighed fastsætter medejerindskuddets størrelse med

kommunalbestyrelsens godkendelse for de lejligheder, der er omfattet af

beslutningen.

Stk. 2. Indskuddet anvendes efter boligorganisationens

bestemmelse enten til finansiering af forbedringsarbejde m.v. i det lejede,

til finansiering af forbedrings- og renoveringsarbejde i afdelingen i

øvrigt, til nedbringelse af eksisterende lån i afdelingen eller

til indbetaling til dispositionsfonden.

Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på

udformning, indretning og materialevalg i forbindelse med forbedringsarbejde

m.v. i det lejede, der gennemføres i forbindelse med etableringen af

medejerboligerne.

§ 143 d.

Anvendes medejerindskuddet til at nedbringe

eksisterende lån, skal der først ske nedbringelse af lån,

hvortil der ydes offentlig støtte. Efter nedbringelsen nedsættes

låntagerens betaling forholdsmæssigt. Nedsættelsen skal

mindst svare til reduktionen af lejen efter § 143 e, stk. 1, og kan ikke

overstige nedgangen i den samlede ydelse på lånet.

Stk. 2. Kan offentligt støttede lån ikke

nedbringes økonomisk fordelagtigt, eller er der ikke lån med

offentlig støtte i afdelingen, kan andre lån nedbringes med

medejerindskuddet.

Stk. 3. Kan lån ikke nedbringes økonomisk

fordelagtigt, og gennemføres der ikke arbejder i afdelingen,

indbetales medejerindskuddet til dispositionsfonden.

§ 143 e.

Lejen for en medejerbolig etableret efter § 143 c

fastsættes som udgangspunkt som for tilsvarende almene boliger uden

medejerindskud i afdelingen, idet lejen reduceres med en andel af

medejerindskuddet, der svarer til mindsterenten på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til

forbedring af det lejede, tillægges lejen et beløb, der svarer

til en sædvanlig forhøjelse beregnet på grundlag af

ydelsen på sædvanlige, fastforrentede, 30-årige

realkreditlån på tidspunktet for kommunalbestyrelsens

godkendelse.

Stk. 3. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til

finansiering af andre arbejder i afdelingen, tillægges lejen et

beløb, der svarer til den forhøjelse, som pålægges

afdelingens almene familieboliger uden medejerindskud.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om fastsættelsen af

lejereduktionen og om opgørelse af ydelsen på sædvanlige,

fastforrentede, 30-årige realkreditlån.

§ 143 f.

Likvide midler, der fremkommer som følge af

medejerens lejebetaling efter § 143 e, indbetales på en særskilt

konto i boligorganisationens dispositionsfond.

Stk. 2. Har afdelingen underskud som følge af

medejerens lejebetaling efter § 143 e, dækkes dette underskud af

dispositionsfonden.

§ 143 g.

Medejerindskuddet reguleres én gang

årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen foretages

første gang pr. 1. januar året efter boligens ibrugtagelse som

medejerbolig. Ved reguleringen benyttes en 12-måneders periode

sluttende i maj måned året før det kalenderår, som

reguleringen vedrører.

Stk. 2. Det indeksregulerede medejerindskud afskrives

én gang årligt med 1 pct. i 60 år og derefter årligt

med ½ pct. i 40 år. Afskrivningen foretages første gang pr. 1.

januar året efter boligens ibrugtagelse som medejerbolig.

Stk. 3. Indeksregulering og afskrivning af indskuddet

foretages i 100 år fra og med året efter

ibrugtagningsåret.

§ 143 h.

Lejeren kan forlange, at boligorganisationen yder

garanti for op til 50 pct. af lån i et pengeinstitut optaget til

finansiering af medejerindskuddet. Renter og afdrag på det garanterede

lån er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

§ 143 i.

Når en lejers rettigheder vedrørende en

bolig ophører, tilbagebetaler boligorganisationen det regulerede

medejerindskud. Udgiften afholdes af boligorganisationens dispositionsfond. I

tilfælde af en afdelings konkurs, dækkes udgiften dog af

kommunens garanti efter § 128.

Stk. 2. Boligorganisationen skal søge boligen

genudlejet som medejerbolig. Den nye lejer betaler det regulerede indskud til

boligorganisationens dispositionsfond.

Stk. 3. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig med

det fastsatte indskud, skal den søges genudlejet med et lavere

medejerindskud, dog ikke under den mindstestørrelse, der er fastsat i

§§ 143 b og 143 c. Lejen fastsættes på grundlag af det lavere

indskud. Forskellen mellem lejen for boligen med fuldt og nedsat indskud

indbetales til dispositionsfonden.

Stk. 4. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig,

udlejes den på de vilkår, der gælder for afdelingens almene

familieboliger, som ikke er medejerboliger. Forskellen mellem lejen for

boligen som medejerbolig og som almindelig almen bolig indbetales til

boligorganisationens dispositionsfond.

§ 143 j.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 a-143 i nævnte

forhold.«

§ 187.

Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af

26. februar 1998, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr.

1086 af 29. december 1999, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8,

§ 56, § 59, § 63 b, § 66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73,

§§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk.

2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af

kapitel 10, finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har

modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i

medfør af lov om boligbyggeri.

15.

I § 187, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 83

b,« : »§ 86 k,«.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt

med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat

anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr.

479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i

statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om

bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en

eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541

af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn, nr. 1032 af 14. december 1994 om

Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december

1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v. og nr. 749 af 13. september

1995 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse

kollegier. Hvor bekendtgørelsen henviser til lov om

boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. anvendelse.

16.

I § 187, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nr. 541

af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn,«: »nr. 1211 af 30. december 1993 om

etablering og drift af kollektive bofællesskaber med senere

ændringer,« .

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af

19. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 5

Stk. 2. I lejeaftalen skal der specificeret oplyses om

lejens størrelse og om alle kendte udgifter vedrørende det

lejede, som lejeren skal betale til udlejeren ud over lejen. Den kendte eller

anslåede størrelse for hver enkelt udgiftsart skal angives.

1.

I § 5, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»

For medejerboliger, jf.

kapitel 9 a i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., som udlejes til medejere, skal det endvidere oplyses,

hvordan medejerindskuddet reguleres, og den forventede størrelse af

det regulerede indskud i år 5, 10 og 15 efter lejeforholdets begyndelse

skal angives. Har boligorganisationen ydet garanti for lån efter § 143

h i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

skal det tillige oplyses, at renter og afdrag på lånet er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet.«

§ 8.

Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod

enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af

leje og depositum eller lignende. Ved lejeforholdets ophør skal

lejerens krav være gjort gældende ved sagsanlæg inden 1

år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet

videregående rettigheder, f. eks. ret til at få

godtgørelse efter kapitel 8, kan, medmindre andet er aftalt, forlange

aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige

offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder,

som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.

Stk. 3. Har udlejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest

1 uge efter, at lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen

tinglyse.

Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal

lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen

aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret

til at lade aftalen aflyse.

2.

I § 8, indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke

lejerens krav på tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 50 a.«

§ 9

Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes

efter deres indbyrdes brugsværdi.

3.

I § 9, stk. 2, indsættes efter »brugsværdi«: », idet lejen for medejerboliger, ungdomsboliger,

ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er

integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, tillige

fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for

disse boliger«.

§ 10

Stk. 3. Lejeforhøjelser som følge af

forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Overstiger

lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen,

kan forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens

godkendelse.

4.

I § 10, stk. 3, ændres »1 pct.« til: »5 pct.«.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte lejeforhøjelser

fordeles som nævnt i stk. 2, forudsat at arbejderne medfører den

samme relative forøgelse af brugsværdien.

5.

I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»

For afdelinger, der indeholder

medejerboliger, og hvor medejerindskuddet er anvendt helt eller delvis til

finansiering af forbedringsarbejderne, fordeles lejeforhøjelsen dog

tillige under hensyntagen til finansieringen.«

6.

Efter § 10 indsættes:

»

§ 10 a. Hvis en bolig, som er

forbedret efter § 39 i denne lov eller efter § 37 a i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., stadig har en øget

brugsværdi henholdsvis efter udløbet af nedskrivningsperioden og

efter indfrielsen af det til forbedringen optagne lån, betaler lejeren

et tillæg til lejen svarende til den øgede brugsværdi. Ved

udlejning af en medejerbolig, hvor der er betalt et højere

medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., til en lejer, som ikke er

medejer, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Ved udlejning af en

medejerbolig, hvor der er betalt et lavere indskud efter § 143 b, stk. 2, i

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en

lejer, som ikke er medejer, reduceres lejen med et fradrag svarende til den

lavere brugsværdi.«

§ 17.

Er det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens

indgåelse, og er overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til

enhver tid inden overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på

overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf ikke står til

lejerens rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold

fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve

lejeaftalen. Lejeren kan endvidere kræve erstatning, medmindre

udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for

hvilket udlejeren er ansvarlig.

7.

I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Ved ophævelse af en

lejeaftale, jf. stk. 3, om en medejerbolig kan udlejeren forlange, at lejeren

godtgør udlejerens udgifter som følge af ophævelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 39.

Lejeren har ret til at udføre nærmere fastsatte

forbedringer m.v. af boligen og ved fraflytning få økonomisk

godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter.

8.

I § 39, stk. 1, ændres »nærmere fastsatte forbedringer m.v.« til: »forbedringer«.

Stk. 2. Forbedringerne m.v. skal være rimelige og

hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter

af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet for

ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne

særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes

lejerens leje tilsvarende.

9.

I § 39, stk. 2 og 5, og i § 42 udgår

»m.v.«.

Stk. 3. Der kan ikke ydes godtgørelse for

særlig luksusprægede arbejder eller særlig

energiforbrugende installationer.

Stk. 4. Godtgørelsen udbetales af udlejeren ved

lejerens fraflytning. Udlejeren kan foretage modregning i godtgørelsen

for lejerens forpligtelser over for udlejeren.

Stk. 5. Den nye lejer, der flytter ind i en bolig, hvor

den tidligere lejer har gennemført forbedringer m.v., skal betale

afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af

lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften

eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.

10.

I § 39, stk. 3, udgår »særlig luksusprægede arbejder eller«.

11.

I § 39 indsættes som stk. 6:

»

Stk. 6. Ud over de i stk. 1 nævnte

forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte, fjerne og

opsætte skillevægge.«

§ 42.

By- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i §§ 39-41 nævnte forhold, herunder om afgrænsning

og beregning af godtgørelsen for forbedringsarbejderne m.v.

12.

Efter § 50 indsættes:

»

§ 50 a. Ved indgåelse af en

lejeaftale om en medejerbolig opkræver udlejeren det fastsatte

medejerindskud. §§ 47, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse

vedrørende medejerindskuddet.

Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om en medejerbolig,

der ikke er fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og hvor

overtagelsestidspunktet ikke er aftalt, kan medejerindskud og beboerindskud

dog ikke forlanges betalt ved lejeaftalens indgåelse. Udlejeren kan

forlange, at lejeren betaler indtil 20 pct. af medejerindskuddet ved

indgåelse af lejeaftalen. Det resterende medejerindskud og

beboerindskuddet opkræves af udlejeren, når

overtagelsestidspunktet er aftalt.«

§ 51.

By- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om de i §§ 43-50 nævnte forhold.

13.

I § 51 ændres »§§

43-50« til: »§§ 43-50

a«.

§ 69.

Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig,

således at denne overtager den almene bolig.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte,

hvis

1) den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år,

2) boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr.

beboelsesrum eller

3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte

sig det pågældende bytte.

Stk. 3. Udlejeren skal modsætte sig bytte, hvis

lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere end 2 personer pr.

beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 52 a,

stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren straffes med bøde. Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i

kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde, og kun

i de tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse

regler skal finde anvendelse i udlejerens ejendomme.

Stk. 4. Den, der ved bytning opnår en bolig i en

almen andelsboligorganisation, skal indtræde som medlem af

andelsboligorganisationen.

Stk. 5. Ved bytning af almene ungdomsboliger og almene

ældreboliger kan lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder

betingelserne for at komme i betragtning til sådanne boliger, hvis

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger.

Stk. 6. Ved bytning af en bolig i et bofællesskab

skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den

pågældende karakter.

14.

I § 69 indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7. En lejer, der er medejer, kan kun

bytte med en lejer, der indtræder som medejer.«

15.

I § 88, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Opsigelsesvarslet for medejere er 6 måneder.«

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest

ved lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 7 V indsættes:

»

§ 7 W Til den skattepligtige

indkomst medregnes ikke den løbende reduktion af lejen for en

medejerbolig samt gevinst eller tab ved tilbagebetaling af det regulerede

medejerindskud efter henholdsvis § 143 b, stk. 4, § 143 e, stk. 1, og § 143 i

i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2002.

Stk. 2. Den i § 2, nr. 6, foreslåede affattelse af

§ 10 a, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger finder anvendelse for

forbedringer, der ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene

boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96

: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97

: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97

: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C

463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C

297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99

: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C

129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 2000-2001

: (L 82)

FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1256)

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje af

almene boliger

Folketingsåret 1997-98

: (L 29)

FF 926, 2021, 2232. Till. A 712, 763, till. B 62, 77, 97, till. C 54.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 968)

Folketingsåret 1999-2000

: ( L 226)

FF 6053, 8478, 8730. Till. A 6335, 6248, till. B 1349, 1398, till. C

946.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 406)

Folketingsåret 1998-99

: (L 16)

FF 222, 1825, 2049. Till. A 120, 129, till. B 28, 107, till. C 46.

Loven stadfæstet 16. december 1998.

(Lovtidende nr. 899)

Folketingsåret 2000-2001

: (L 231)

FF 7905, 9024. Till. A 7243, 7254, till. C 1060.

Loven stadfæstet 7. juni 2001.

(Lovtidende nr. 447)

Lignende dokumenter