Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret råderet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),
Carsten Hansen (S),
Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg
;Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene
boliger og ligningsloven
(Medejerboliger og forbedret råderet)
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 3 indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5. Almene familieboliger kan
etableres som medejerboliger, jf. kapitel 9 a.«
2.
I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:
»
9) Likvide midler som følge af
lejebetaling for medejerboliger, jf. § 143 e.
10) Indbetaling af medejerindskud, jf. § 143 c, stk. 2, og § 143 i,
stk. 2, 2. pkt.
11) Forskelslejen, jf. § 143 i, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.
pkt.«
3.
Læs alt
I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Dispositionsfonden anvendes endvidere til dækning
af afdelingens underskud som følge af medejerens lejebetaling efter §
143 e. For medejerboliger anvendes dispositionsfonden herudover til
tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 143 i, stk. 1, og til dækning
af tab, jf. § 143 i, stk. 3 og 4, såfremt boligen ikke kan genudlejes
som medejerbolig, og ved indfrielse af garanti for lejerens lån til
finansiering af indskuddet, jf. § 143 h.«
4.
I § 21 indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2. Opsparing ved nedbringelse af
lån med medejerindskud efter § 143 d indgår ikke i
byggefonden.«
5.
I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der
opføres af almene boligorganisationer som støttede eller
ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11
b.«
6.
I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.
7.
Efter § 37 indsættes:
»
§ 37 a. Afdelingsmødet kan
træffe beslutning om gennemførelse af forbedringer af det lejede
efter lejerens ønske. Forbedringerne finansieres med lån med en
løbetid afpasset efter deres levetid, dog højst 20 år. De
enkelte lejere betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.
§ 37 b.
Har boligorganisationens øverste myndighed
truffet beslutning om udlejning af en del af en eksisterende afdelings
boliger som medejerboliger, forelægger afdelingsbestyrelsen
beslutningen for afdelingsmødet til godkendelse.«
8.
§ 45, stk. 2, affattes således:
»
Stk. 2. Fastsættelse af lejens
størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i
lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse,
sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«
9.
Efter § 51 a indsættes:
»
§ 51 b. Ledige medejerboliger skal
af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som på
ventelisten efter § 51, stk. 1, har tilkendegivet, at de ønsker at
leje en medejerbolig. Den almene boligorganisation kan udleje medejerboliger
til andre boligsøgende, hvis de ikke kan udlejes til
boligsøgende på ventelisten. Medejerboliger, der indrettes som
bofællesskaber, udlejes efter § 51 a. «
10.
I § 59, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»
Indeholder en afdeling
medejerboliger, kan kommunalbestyrelsen forlange, at de boliger, der stilles
til rådighed, ikke er medejerboliger.«
11.
§ 74, stk. 5, affattes således:
»
Stk. 5. Af de beløb, der er
nødvendige til dækning af de i stk.1-3 nævnte indskud,
stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten.
Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de
beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«
12.
I § 118, stk. 1, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 143 b,
stk. 1«.
13.
I § 128 indsættes efter beboerindskud: »og medejerindskud«.
14.
Efter § 143 indsættes:
»
Kapitel 9 a
Medejerboliger
§ 143 a.
Boligorganisationens øverste myndighed kan med
kommunalbestyrelsens godkendelse beslutte, at en del af en afdelings
familieboliger etableres som medejerboliger. Medejerboliger kan etableres ved
nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som
medejerboliger.
Stk. 2. Medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, kan
udgøre indtil 50 pct. af afdelingens familieboliger. Medejerboliger,
der etableres ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger, kan
udgøre indtil 25 pct. af afdelingens familieboliger.
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at disse grænser fraviges i
særlige tilfælde. Fravigelsen skal godkendes af økonomi-
og erhvervsministeren.
§ 143 b.
Den støtteberettigede anskaffelsessum for
medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, finansieres som nævnt i §
118, stk. 1, idet realkreditlånet nedsættes med det fastsatte
medejerindskud. Medejerindskuddet skal udgøre mellem 10 og 18 pct. af
den støtteberettigede anskaffelsessum og fastsættes af
boligorganisationens øverste myndighed med kommunalbestyrelsens
godkendelse senest samtidig med tilsagnet om ydelsesstøtte.
Stk. 2. Ud over den støtteberettigede
anskaffelsessum efter stk. 1 kan medejerindskuddet efter lejerens
ønske forøges med op til 2 pct. af anskaffelsessummen til
finansiering af yderligere foranstaltninger i boligen. Indskuddet kan tillige
nedsættes efter lejerens ønske med boligorganisationens
godkendelse. Indskuddet skal dog mindst udgøre 10 pct. af den
støtteberettigede anskaffelsessum.
Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på boligens
udformning, indretning og materialevalg.
Stk. 4. Låntagerens betaling på
realkreditlån efter stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, stk.
1, dog reduceres låntagerens betaling med 2,78 pct. af
medejerindskuddet. Herudover betaler låntageren løbende bidrag
på realkreditlån efter stk. 1.
§ 143 c.
Når medejerboliger etableres ved udlejning af
en eksisterende afdelings familieboliger som medejerboliger, indbetaler
lejeren et medejerindskud på mellem 10 og 18 pct. af den gennemsnitlige
anskaffelsessum for nye almene familieboliger på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse. Boligorganisationens øverste
myndighed fastsætter medejerindskuddets størrelse med
kommunalbestyrelsens godkendelse for de lejligheder, der er omfattet af
beslutningen.
Stk. 2. Indskuddet anvendes efter boligorganisationens
bestemmelse enten til finansiering af forbedringsarbejde m.v. i det lejede,
til finansiering af forbedrings- og renoveringsarbejde i afdelingen i
øvrigt, til nedbringelse af eksisterende lån i afdelingen eller
til indbetaling til dispositionsfonden.
Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på
udformning, indretning og materialevalg i forbindelse med forbedringsarbejde
m.v. i det lejede, der gennemføres i forbindelse med etableringen af
medejerboligerne.
§ 143 d.
Anvendes medejerindskuddet til at nedbringe
eksisterende lån, skal der først ske nedbringelse af lån,
hvortil der ydes offentlig støtte. Efter nedbringelsen nedsættes
låntagerens betaling forholdsmæssigt. Nedsættelsen skal
mindst svare til reduktionen af lejen efter § 143 e, stk. 1, og kan ikke
overstige nedgangen i den samlede ydelse på lånet.
Stk. 2. Kan offentligt støttede lån ikke
nedbringes økonomisk fordelagtigt, eller er der ikke lån med
offentlig støtte i afdelingen, kan andre lån nedbringes med
medejerindskuddet.
Stk. 3. Kan lån ikke nedbringes økonomisk
fordelagtigt, og gennemføres der ikke arbejder i afdelingen,
indbetales medejerindskuddet til dispositionsfonden.
§ 143 e.
Lejen for en medejerbolig etableret efter § 143 c
fastsættes som udgangspunkt som for tilsvarende almene boliger uden
medejerindskud i afdelingen, idet lejen reduceres med en andel af
medejerindskuddet, der svarer til mindsterenten på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til
forbedring af det lejede, tillægges lejen et beløb, der svarer
til en sædvanlig forhøjelse beregnet på grundlag af
ydelsen på sædvanlige, fastforrentede, 30-årige
realkreditlån på tidspunktet for kommunalbestyrelsens
godkendelse.
Stk. 3. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til
finansiering af andre arbejder i afdelingen, tillægges lejen et
beløb, der svarer til den forhøjelse, som pålægges
afdelingens almene familieboliger uden medejerindskud.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om fastsættelsen af
lejereduktionen og om opgørelse af ydelsen på sædvanlige,
fastforrentede, 30-årige realkreditlån.
§ 143 f.
Likvide midler, der fremkommer som følge af
medejerens lejebetaling efter § 143 e, indbetales på en særskilt
konto i boligorganisationens dispositionsfond.
Stk. 2. Har afdelingen underskud som følge af
medejerens lejebetaling efter § 143 e, dækkes dette underskud af
dispositionsfonden.
§ 143 g.
Medejerindskuddet reguleres én gang
årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen foretages
første gang pr. 1. januar året efter boligens ibrugtagelse som
medejerbolig. Ved reguleringen benyttes en 12-måneders periode
sluttende i maj måned året før det kalenderår, som
reguleringen vedrører.
Stk. 2. Det indeksregulerede medejerindskud afskrives
én gang årligt med 1 pct. i 60 år og derefter årligt
med ½ pct. i 40 år. Afskrivningen foretages første gang pr. 1.
januar året efter boligens ibrugtagelse som medejerbolig.
Stk. 3. Indeksregulering og afskrivning af indskuddet foretages i 100
år fra og med året efter ibrugtagningsåret.
§ 143 h.
Lejeren kan forlange, at boligorganisationen yder
garanti for op til 50 pct. af lån i et pengeinstitut optaget til
finansiering af medejerindskuddet. Renter og afdrag på det garanterede
lån er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
§ 143 i.
Når en lejers rettigheder vedrørende en
bolig ophører, tilbagebetaler boligorganisationen det regulerede
medejerindskud. Udgiften afholdes af boligorganisationens dispositionsfond. I
tilfælde af en afdelings konkurs, dækkes udgiften dog af
kommunens garanti efter § 128.
Stk. 2. Boligorganisationen skal søge boligen
genudlejet som medejerbolig. Den nye lejer betaler det regulerede indskud til
boligorganisationens dispositionsfond.
Stk. 3. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig med
det fastsatte indskud, skal den søges genudlejet med et lavere
medejerindskud, dog ikke under den mindstestørrelse, der er fastsat i
§§ 143 b og 143 c. Lejen fastsættes på grundlag af det lavere
indskud. Forskellen mellem lejen for boligen med fuldt og nedsat indskud
indbetales til dispositionsfonden.
Stk. 4. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig,
udlejes den på de vilkår, der gælder for afdelingens almene
familieboliger, som ikke er medejerboliger. Forskellen mellem lejen for
boligen som medejerbolig og som almindelig almen bolig indbetales til
boligorganisationens dispositionsfond.
§ 143 j.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 a-143 i nævnte
forhold.«
15.
I § 187, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 83
b,« : »§ 86 k,«.
16.
I § 187, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nr. 541
af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn,«: »nr. 1211 af 30. december 1993 om
etablering og drift af kollektive bofællesskaber med senere
ændringer,« .
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af
19. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 5, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»
For medejerboliger, jf.
kapitel 9 a i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., som udlejes til medejere, skal det endvidere oplyses,
hvordan medejerindskuddet reguleres, og den forventede størrelse af
det regulerede indskud i år 5, 10 og 15 efter lejeforholdets begyndelse
skal angives. Har boligorganisationen ydet garanti for lån efter § 143
h i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
skal det tillige oplyses, at renter og afdrag på lånet er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet.«
2.
I § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke
lejerens krav på tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 50 a.«
3.
I § 9, stk. 2, indsættes efter »brugsværdi«: », idet lejen for medejerboliger, ungdomsboliger,
ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er
integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, tillige
fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for
disse boliger«.
4.
I § 10, stk. 3, ændres »1 pct.« til: »5 pct.«.
5.
I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»
For afdelinger, der indeholder
medejerboliger, og hvor medejerindskuddet er anvendt helt eller delvis til
finansiering af forbedringsarbejderne, fordeles lejeforhøjelsen dog
tillige under hensyntagen til finansieringen.«
6.
Efter § 10 indsættes:
»
§ 10 a. Hvis en bolig, som er
forbedret efter § 39 i denne lov eller efter § 37 a i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., stadig har en øget
brugsværdi henholdsvis efter udløbet af nedskrivningsperioden og
efter indfrielsen af det til forbedringen optagne lån, betaler lejeren
et tillæg til lejen svarende til den øgede brugsværdi. Ved
udlejning af en medejerbolig, hvor der er betalt et højere
medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., til en lejer, som ikke er
medejer, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Ved udlejning af en
medejerbolig, hvor der er betalt et lavere indskud efter § 143 b, stk. 2, i
lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en
lejer, som ikke er medejer, reduceres lejen med et fradrag svarende til den
lavere brugsværdi.«
7.
I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. Ved ophævelse af en
lejeaftale, jf. stk. 3, om en medejerbolig kan udlejeren forlange, at lejeren
godtgør udlejerens udgifter som følge af ophævelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8.
I § 39, stk. 1, ændres »nærmere fastsatte forbedringer m.v.« til: »forbedringer«.
9.
I § 39, stk. 2 og 5, og i § 42 udgår
»m.v.«.
10.
I § 39, stk. 3, udgår »særlig luksusprægede arbejder eller«.
11.
I § 39 indsættes som stk. 6:
»
Stk. 6. Ud over de i stk. 1 nævnte
forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte, fjerne og
opsætte skillevægge.«
12.
Efter § 50 indsættes:
»
§ 50 a. Ved indgåelse af en
lejeaftale om en medejerbolig opkræver udlejeren det fastsatte
medejerindskud. §§ 47, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse
vedrørende medejerindskuddet.
Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om en medejerbolig,
der ikke er fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og hvor
overtagelsestidspunktet ikke er aftalt, kan medejerindskud og beboerindskud
dog ikke forlanges betalt ved lejeaftalens indgåelse. Udlejeren kan
forlange, at lejeren betaler indtil 20 pct. af medejerindskuddet ved
indgåelse af lejeaftalen. Det resterende medejerindskud og
beboerindskuddet opkræves af udlejeren, når
overtagelsestidspunktet er aftalt.«
13.
I § 51 ændres »§§
43-50« til: »§§ 43-50
a«.
14.
I § 69 indsættes som stk. 7:
»
Stk. 7. En lejer, der er medejer, kan kun
bytte med en lejer, der indtræder som medejer.«
15.
I § 88, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Opsigelsesvarslet for medejere er 6 måneder.«
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret
ved lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 7 V indsættes:
»
§ 7 W. Til den skattepligtige
indkomst medregnes ikke den løbende reduktion af lejen for en
medejerbolig samt gevinst eller tab ved tilbagebetaling af det regulerede
medejerindskud efter henholdsvis § 143 b, stk. 4, § 143 e, stk. 1, og § 143 i
i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2002.
Stk. 2. Den i § 2, nr. 6, foreslåede affattelse af
§ 10 a, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger finder anvendelse for
forbedringer, der ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 47 fra folketingsåret
2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1318.
Et hovedelement i den forrige regerings by- og
boligpolitik var at sikre almene boligområder med gode almene boliger,
der kan tilgodese de mange varierede og individuelle behov, som en bred del
af befolkningen har.
Det er derfor forslagsstillernes målsætning,
at de almene boligområder bliver mere attraktive for de
boligsøgende. Et afgørende skridt i den retning er at skabe
mere varierede ejerformer i de almene boligområder gennem etablering af
almene medejerboliger samt at forbedre og forenkle beboernes råderet.
Denne målsætning fremgår tillige af den forrige regerings
supplerende regeringsgrundlag fra oktober 2000.
Dette forslag om medejerboliger og forbedret råderet
er endvidere en central del af den forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget
mobilitet «. Forslaget
skal give større muligheder for at tiltrække og fastholde en
bredere del af befolkningen i de almene boligområder, herunder bl.a.
nyetablerede familier og "unge" ældre. Forslaget skal
endvidere ses som en fortsættelse af og et supplement til den
bypolitiske indsats, der er gennemført det seneste årti.
Andelen af medejerboliger i en bebyggelse foreslås
fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i det eksisterende byggeri. Derved
sikres, at boligformerne blandes og der skabes mulighed for en bred
beboersammensætning i den enkelte bebyggelse og en bedre basis for at
løfte de boligsociale opgaver i boligområdet. Medejerboligen vil
derved kunne styrke en udvikling hen imod større
fællesfølelse og ansvar for hinanden. Medejerboligen vil derfor
kunne understøtte og målrettes mod en opblødning af
ensidigt sammensatte boligområder og vil være et centralt
instrument i den kommunale by- og boligpolitik.
Et boligmarked, der placerer de forskellige boligformer
hver for sig, medvirker til en opsplitning ikke bare af boligerne, men
også af beboerne og dermed af samfundet. Opsplitning på
boligmarkedet bidrager til et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest,
og hvor "de andre" bliver mere og mere uforståelige og
fremmede. Det er derfor afgørende, at det enkelte boligområde
kan tiltrække forskellige befolkningsgrupper. Det vil bl.a. kunne
bidrage til at nedbryde sociale fordomme.
Den forrige regering har op gennem 1990 erne været
optaget af at løse problemerne i de udsatte by- og boligområder.
Den forrige regerings indsats for at imødegå den negative
udvikling og få sat gang i en positiv udviklingsspiral i disse
områder har været bredspektret. Særligt skal
fremhæves Byudvalgets aktiviteter med kvarterløft og
omprioritering, helhedsorienteret byfornyelse, fleksible udlejningsregler og
bypuljen. Medejerboligen og den forbedrede råderet skal ses som et
supplement til disse instrumenter, som vil styrke indsatsen for at skabe mere
attraktive almene boligområder.
Medejerboligen er en ny boligtype inden for det almene
byggeri. Medejerboligen giver inden for rammerne af den almene lejebolig
større muligheder for en fleksibel og individuelt tilpasset indretning
af den enkelte bolig. Derved vil moderne menneskers ønsker om
individualitet og variation kunne imødekommes i det almene
byggeri.
Forbedret råderet og medejerskab i form af
medfinansiering og medindflydelse inden for det almene ejerskab bevarer
lejeboligens sikkerhed og tryghed og tilføjer ejerboligens
større dispositionsret og større økonomiske
engagement.
Medejerboligen er et nyt tilbud på det danske
boligmarked og et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre et
alsidigt boligudbud. Det er vurderingen, at der vil være
efterspørgsel efter et boligtilbud, som giver boligtagerne mulighed
for at investere i den bolig, man bor i, samtidig med at risikoen ved
investeringen er meget begrænset i forhold til andre boligformer.
Den forbedrede råderet er et mere bredt virkende
instrument, idet den giver alle almene lejere ret og også øget
incitament til at indrette og forbedre deres bolig efter egne
ønsker.
Udenlandske erfaringer
I andre europæiske lande og i USA har man siden 1970
erne anvendt blandede /tilnærmede ejerformer i de enkelte
byområder som et instrument i en sammenhængende bypolitik. Som
det er tilfældet med forslaget om almene medejerboliger, er
formålet med at blande ejerformer at modvirke tendensen til, at byerne
opdeles i velfungerende og mindre velfungerende byområder. Selve
udformningen og udmøntningen af ordningen med at blande ejerformer
varierer fra land til land. Ikke desto mindre kan der peges på en
række generelle og tværgående erfaringer, der
understøtter den forrige regerings målsætning om, at
medejerboliger kan medvirke til, at der igangsættes en positiv
udvikling i udsatte byområder.
De udenlandske erfaringer viser for det første, at
selv om segregation aldrig helt kan undgås på et boligmarked
styret af udbud og efterspørgsel, så kan blandede ejerformer
medvirke til at reducere tendensen betragteligt.
Blandede ejerformer har for det andet en betydelig positiv
effekt i relation til både byområdernes (og
boligorganisationernes) økonomiske status, hvilket igen har en positiv
effekt i relation til investeringer, etablering af forretninger m.m. i
byområderne.
Blandede ejerformer har for det tredje en række
afledte positive sociale effekter. For eksempel er der en tendens til, at
børn og unge fra dårligt stillede familier i disse områder
får en højere uddannelse og et bedre fodfæste på
arbejdsmarkedet, end hvad der normalt er gældende for disse grupper.
Forklaringen er, at der i områderne skabes et socialt miljø,
hvor det er normalt at uddanne sig og søge arbejde.
Indhold
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
A. Medejerboliger.
B. Forbedret råderet.
C. Andre ændringer.
A. Medejerboliger
Nedenfor gennemgås en række centrale
træk i forbindelse med medejerboligen. Det drejer sig om
følgende punkter:
1) Definition af medejerboligen.
2) Etablering af medejerboliger.
3) Medejerindskuddet.
4) Finansiering.
5) Regulering af medejerindskuddet.
6) Beboerbetaling.
7) Garanti for medejerens låneoptagelse.
8) Fraflytning.
9) Udlejning og anvisning.
1. Definition af en medejerbolig
En almen medejerbolig er en almen familiebolig, hvor
lejeren betaler et medejerindskud. Det foreslås, at medejerindskuddet
fastsættes til samme størrelse for den enkelte afdeling, og at
indskuddet alt afhængigt af de lokale forhold kan variere fra
afdeling til afdeling. Det foreslås endvidere, at indskuddet kan
udgøre mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen for en nybygget
bolig. Der er i forbindelse med etableringen af medejerboligen knyttet en ret
for medejeren til indflydelse på boligens indretning og materialevalg
m.v. Medejerbegrebet indebærer ikke, at medejeren sammen med
boligorganisationen i juridisk forstand ejer boligen. Der er tale om, at
medejeren gennem medejerandelen har en større dispositionsret i
forbindelse med boligens indretning, og at medejeren bidrager med en
væsentlig egenfinansiering.
Den almene medejerbolig er derfor en almen lejebolig, der
fortsat ejes af den almene boligorganisation. Medejeren kan følgelig
heller ikke sælge eller overdrage boligen frit til tredjemand.
Når en medejer flytter, tilbagekøber boligorganisationen
medejerandelen til en garanteret pris, jf. nedenfor under pkt. 5, og boligen
genudlejes til den næste medejer.
Der sker ingen ændring af de beboerdemokratiske
regler. Medejeren er lejer og deltager således i beboerdemokratiet
på lige fod med lejerne af de øvrige familieboliger i
afdelingen. Medejeren vil som andre lejere have ret til boligsikring eller
boligydelse til den leje, der betales, hvis lejerens økonomiske
forhold i øvrigt berettiger hertil, men der kan ikke ydes
indskudslån efter boligstøtteloven til medejerindskuddet.
Det er hensigten, at de overordnede rammer for medejerens
indflydelse på indretning m.v. af boligen og tidspunktet for
udøvelsen heraf fastsættes i en bekendtgørelse. For at
gøre mulighederne for indflydelse så fleksible som muligt er det
hensigten, at boligorganisationen skal fastsætte de nærmere
rammer for indflydelsens udøvelse, art og omfang i den enkelte
bebyggelse.
For at sikre stor interesse for medejerboligerne vil det
være i boligorganisationens interesse at gøre rammerne for
indflydelse vide. Det er således muligt inden for de rammer, der er
indeholdt i lovforslaget, at boligorganisationen ved nybyggeri i princippet
stiller et råhus til rådighed, hvorefter medejeren i samarbejde
med boligorganisationen beslutter boligens nærmere
planudformning/rumopdeling og træffer valg af materialer og
installationer. Ved udlejning af en eksisterende afdelings boliger som
medejerboliger vil medejeren sammen med boligorganisationen kunne beslutte,
hvilke typer af forbedringer der skal gennemføres i den enkelte bolig,
herunder ændre på rumopdeling samt vælge materialer og
installationer.
Omvendt vil en boligorganisation, hvis den finder det
væsentligt, f.eks. for at holde den samlede anskaffelsessum lav, kunne
beslutte, at visse indretningsmæssige forhold eller materialevalg
ligger fast for alle boliger, eller at valg kun kan træffes inden for
nærmere angivne rammer.
Da der er tale om en ny boligform, vil det være af
stor vigtighed, at der indsamles viden om ordningens funktionsmåde,
hvor også erfaringer med allerede igangsatte forsøgsprojekter
vedr. medejerboliger vil kunne inddrages. Det er derfor hensigten at
gennemføre en evaluering af ordningen ca. 4 år efter lovens
ikrafttræden.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere
medejerboliger som ungdomsboliger og ældreboliger. Baggrunden er, at
disse boligtyper i dag udlejes efter behov, hvilket ikke harmonerer med et
krav om et større indskud.
2. Etablering af medejerboliger
Medejerandelen vil ved det foreslåede interval
på mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen, jf. nedenfor under pkt.
3, udgøre mellem 100.000 og 300.000 kr. og dermed være af en
anselig størrelse. Medejerboligen skal derfor ikke være en ret
for boligorganisationerne, men en mulighed, som skal indpasses i den lokale
by- og boligpolitik. Beslutningen om at etablere medejerboliger i en
(ny)bebyggelse tages som udgangspunkt af boligorganisationens øverste
myndighed (repræsentantskabet). Det er en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen godkender beslutningen af hensyn til balancen på
det lokale boligmarked. Ved sin godkendelse må kommunalbestyrelsen i
særlig grad tage hensyn til, at der ikke sker en yderligere opsplitning
af boligmarkedet. Kommunen skal endvidere fortsat være i stand til at
løse sine boligsociale opgaver, ligesom der fortsat skal være et
rimeligt boligtilbud til de svage grupper på boligmarkedet.
Et af formålene med medejerboligen er at integrere
forskellige ejerformer i det almene byggeri med henblik på at kunne
tilbyde boliger til bredere grupper af befolkningen. Medejerboligen skal
således kunne etableres både ved udlejning af eksisterende alment
byggeri og ved nybyggeri.
Den øverste myndigheds (repræsentantskabets)
beslutning om etablering af medejerboliger ved udlejning af en eksisterende
almen afdelings boliger skal godkendes af afdelingsmødet.
Det er ikke hensigtsmæssigt at begrænse
etableringen af medejerboliger til f.eks. belastede boligområder.
Etablering af medejerboliger i det eksisterende byggeri kan ske i
sammenhæng med større moderniseringsarbejder, men kan også
ske uden, dvs. både som et tilbud til de nuværende lejere og i
forbindelse med almindelig genudlejning. Medejerboligen vil i forbindelse med
moderniseringer generelt i den almene sektor kunne indgå dels som
medfinansiering dels som et forebyggende element og modvirke tendenser til,
at en bebyggelse kommer ind i en negativ udviklingsspiral.
Derimod er det afgørende at sikre, at
medejerboligen ikke udvikler sig til en enklave i det almene byggeri,
eksempelvis ved, at nybyggeri på velbeliggende grunde alene etableres
som medejerboliger, eller ved, at det hovedsagelig bliver velfungerende
afdelinger, der bliver udlejet som medejerboliger. Det vil blot medvirke til
yderligere opdeling i A- og B-boliger.
Det foreslås derfor, at der fastsættes et loft
over medejerandelen i den enkelte afdeling. Det foreslås videre, at der
fastsættes forskellige lofter henholdsvis for etablering af
medejerboliger ved udlejning af eksisterende afdelingers boliger og for
etablering ved nybyggeri, idet der i det eksisterende byggeri er et hensyn at
tage både til ventelisterne og til de svagere grupper, som ikke kan
betale det forhøjede indskud.
Det foreslås, at der som udgangspunkt maksimalt kan
etableres medejerboliger i 50 pct. af en afdelings familieboliger ved
nybyggeri og 25 pct. ved udlejning af en eksisterende afdelings
familieboliger som medejerboliger. Der foreslås endelig, at
kommunalbestyrelsen med Økonomi- og erhvervsministeriets godkendelse
kan godkende, at den maksimale medejerandel forhøjes, hvor der af
bypolitiske og boligsociale årsager findes særlig anledning
hertil. Det kunne f.eks. være i forbindelse med løsning af
problemer af tilsvarende karakter, som kendes fra
kvarterløftområder eller i kommuner, der i forvejen har en meget
stor andel af almene boliger.
For at undgå en uønsket opsplitning af en
afdeling forudsættes medejerboligerne så vidt muligt spredt i den
enkelte afdeling.
3. Medejerindskuddet
Det foreslås, at der fastsættes både
en maksimums- og en minimumsgrænse, inden for hvilken medejerindskuddet
som udgangspunkt kan ligge. Det overlades herefter til boligorganisationen
med kommunalbestyrelsens godkendelse at beslutte den nærmere
størrelse, dog sådan at der fastsættes én
størrelse gældende for alle afdelingens medejerboliger. Det
skyldes, at de lokale (bolig)markedsforhold er meget forskellige, og at de
enkelte afdelinger er meget forskellige, samt at de lokale beslutningstagere
er bedst til at vurdere disse forhold i relation til, hvilken "udbetaling " i kombination med hvilken
husleje der i det konkrete tilfælde vil være mest
hensigtsmæssig.
Der foreslås et maksimum for medejerindskuddet
på 18 pct. af anskaffelsessummen. Den samlede "udbetaling" i
nybyggeriet kan herefter maksimalt udgøre 20 pct. (18 pct.
medejerindskud og 2 pct. sædvanligt beboerindskud), svarende til
"udbetalingen" i en støttet privat andelsbolig.
Der foreslås tilsvarende en minimumsgrænse for
medejerindskuddets størrelse på 10 pct, idet indskuddet skal
være af en vis størrelse, før det giver mening at tale om
medejerskab.
I forbindelse med udlejning af eksisterende afdelingers
boliger som medejerboliger foreslås, at medejerindskuddet
fastsættes ud fra den gennemsnitlige anskaffelsessum for nye almene
familieboliger på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af
etableringen af medejerboligerne.
Med henblik på at give tilstrækkelig mulighed
for individuel indretning og udformning af boligen foreslås, at
medejerindskuddet i nybyggede boliger kan forhøjes ud over det
nævnte maksimum efter lejerens ønske. Der ydes ikke
støtte til den ønskede forhøjelse, det vil sige, at den
holdes uden for den støtteberettigede anskaffelsessum og således
ikke indgår i udmålingen af realkreditbelåningen eller af
den kommunale grundkapital, ligesom ydelsesstøtten og
lejefastsættelsen er uafhængig heraf. Der gælder
således den samme støtteberettigede anskaffelsessum for
medejerboligen som for den almindelige almene bolig, og der er som
udgangspunkt ikke forskel på standardniveauet for en medejerbolig i
forhold til afdelingens øvrige almene familieboliger.
Medejerindskuddet vil kunne variere fra bolig til bolig
afhængigt af de individuelle ønsker i både
opadgående og nedadgående retning. For at begrænse den
opadgående tendens sættes et loft over den del, der kan medtages
ud over anskaffelsessummen, på 2 pct. heraf, svarende til 20.000 kr.
ved en anskaffelsessum på 1 mio. kr.. Ønsker herudover må
medtages under råderetten, som indtræder, når lejeaftalen
er indgået (det vil sige underskrevet af begge parter) og
beboerindskuddet er betalt, idet man fra dette tidspunkt må anse den
kommende beboer for lejer.
Med hensyn til den nedre grænse er der ikke behov
for særskilt regulering ud over det generelle minimum på 10 pct.
I henhold til de gældende regler for nybyggeriets udformning m.v., jf.
§ 108 i almenboligloven, skal nybyggede almene boliger være udstyret og
indrettet, så de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til
boliger af den pågældende art. Dette vil også gælde
for nybyggede medejerboliger. Boligorganisationen og medejeren må inden
for disse grænser i det konkrete tilfælde forhandle sig frem til
et niveau, idet boligorganisationen skal påse, at de overordnede rammer
for udformningen m.v. bliver overholdt.
Det bemærkes, at bidraget til Byggeskadefonden
beregnes på grundlag af den støtteberettigede anskaffelsessum,
dvs. uafhængigt af eventuelle til- og fravalg, ligesom fonden ikke
foretager eftersyn og dækker skader for så vidt angår
tilvalget.
I forbindelse med udlejning af eksisterende afdelingers
boliger som medejerboliger er der umiddelbart stor fleksibilitet med
hensyn til indpasning af de individuelle ønsker. Der skal imidlertid
tages hensyn til, om det lokale boligmarked kan bære de
påtænkte medejerboliger, ligesom boligorganisationens risiko som
følge af forpligtelsen til at overtage medejerboligerne til den
regulerede værdi spiller ind.
Det foreslås derfor, at det overlades til
boligorganisationen i samarbejde med afdelingen at tage beslutning om
indskuddets størrelse, som skal være det samme for alle
medejerboligerne, og som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. I
sammenhæng med beslutningen om etablering af medejerboligerne skal
boligorganisationen, afdelingen og medejerne tage stilling til, om og i
hvilket omfang der samtidig skal gennemføres arbejder både i
bebyggelsen som sådan og i de enkelte boliger, herunder tage beslutning
om den efterfølgende husleje.
4. Finansiering
Det foreslås, at finansieringen af en nybygget
medejerbolig følger finansieringen af en almindelig almen bolig, idet
realkreditbelåningen nedsættes med medejerindskuddets
størrelse.
Grundkapitalen for medejerboliger vil være af samme
størrelse som for tilsvarende almene boliger. I forlængelse af
aftalen om kommunernes økonomi for 2002 vil forslagsstillerne i et
selvstændigt lovforslag søge tilslutning til, at grundkapitalen
nedsættes fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen. Medejerboligen vil
være særdeles attraktiv for kommunerne, fordi den forventes at
kunne tiltrække bredere grupper til det almene byggeri, hvorved de
enkelte boligområder vil få et bedre omdømme. Den
reducerede offentlige støtte til medejerboligen, som følger af
medejerindskuddet på mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen,
tilfalder staten i form af lavere udgifter til
ydelsesstøtte.
Finansieringen af en ny medejerbolig vil
herefter se sådan ud under forudsætning af, at der er tilslutning
til nedsættelsen af grundkapitalen:
Medejerbolig
Alm. almenbolig
Medejerindskud
10-18 pct.
0 pct.
Beboerindskud
2 pct.
2 pct.
Kommunal grundkapital
7 pct.
7 pct.
Realkreditlån
73-81 pct.
91 pct.
5. Regulering af medejerindskuddet
Der er to elementer, der medvirker til at gøre
medejerboligen økonomisk attraktiv for potentielle
efterspørgere: for det første hvor stor en del af indskuddet
der tilbagebetales ved fraflytning, og for det andet den lavere husleje i
medejerboligen i sammenligning med en "almindelig" almen
familiebolig, jf. senere under pkt. 6 om beboerbetaling.
Med henblik på at sikre medejeren den
økonomiske tryghed og vished, der er forbundet med lejeboligen,
foreslås det, at medejeren ved fraflytning er garanteret en fast
tilbagekøbspris, som er uafhængig af efterspørgslen efter
medejerboliger på dette tidspunkt, og at reguleringen af
medejerindskuddet sker på samme måde, uanset hvordan beboernes
indflydelse på boligens indretning håndteres, og uanset om der er
tale om nybyggeri eller udlejning af eksisterende afdelingers boliger som
medejerboliger.
Konkret foreslås følgende
regulering:
Fuld inflationsregulering af medejerindskuddet efter
nettoprisindekset.
Lineær afskrivning af det indekserede medejerindskud med 1 pct.
om året indtil 60 år efter byggeriets ibrugtagelse og herefter
med 0,5 pct. om året i de næste 40 år.
Der sker indeksering og afskrivning i 100 år, hvorefter
medejerindskuddet udgør et konstant beløb.
Ud over at finde et rimeligt niveau for den risiko,
boligorganisationen påtager sig i forbindelse med pligten til at
garantere overtagelsesprisen ved fraflytning, er baggrunden, at uanset
vedligeholdelsesindsatsens omfang må der som følge af den
teknologiske udvikling antages at ske en økonomisk forældelse af
byggeriet (årgangseffekt), der berettiger en vis afskrivning. Samtidig
vil ejendomme selv efter en lang årrække altid besidde en vis
restværdi, hvorfor det er fundet rimeligt at reducere afskrivningen
efter 60 år og stoppe både indeksering og afskrivning efter 100
år.
Beregningsmåden i den foreslåede
indskudsregulering er vist nedenfor ved en årlig inflation på 2
pct.
(A) Oprindeligt indskud
180.000 kr.
(B) Indeksering: 2 pct. af (A)
3.600 kr.
(C) Indskud efter indeksering: (A) + (B)
183.600 kr.
(D) Afskrivning: 1 pct. af (C)
1.836 kr.
(E) Reguleret indskud år 1: (C)
(D)
181.764 kr.
(F) Indeksering: 2 pct. af (C)
3.672 kr.
(G) Indskud efter indeksering: (C) + (F)
187.272 kr.
(H) Afskrivning: 2 pct. af (G)
3.745 kr.
(I) Reguleret indskud år 2: (G)
(H)
183.527 kr.
Ved en inflation på 2 pct. p.a. vil et
oprindeligt indskud på 180.000 kr. være vokset til 197.000 kr.
efter 10 år og til 228.000 kr. efter 30 år. I faste priser vil
det altid udgøre 162.000 kr. efter 10 år og 126.000 kr. efter 30
år.
Efter de gældende regler må reguleringen af
medejerindskuddet anses for at være skattepligtig. Det foreslås
derfor at ændre ligningsloven således, at evt. gevinst eller tab
ved tilbagebetaling af medejerandelen ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.
6. Beboerbetaling
Nybyggeri
I forhold til almindelige almene familieboliger er der i
medejerboliger tale om et medejerindskud på 10-18 pct. af
anskaffelsessummen. Skal det lykkes at opfylde formålet med at
tiltrække bredere grupper af befolkningen til det almene byggeri, er
det nødvendigt, ud over den øgede indflydelse på boligens
indretning, at medejerboligen er så økonomisk attraktiv, at
disse grupper vil investere i et medejerindskud på op til 18 pct. af
anskaffelsessummen, typisk svarende til et beløb på omkring
100.000-300.000 kr.
Om medejerboligen er økonomisk attraktiv,
hænger sammen med den "forrentning" af medejerindskuddet, der
kan opnås dels gennem reguleringen af medejerindskuddet, jf. ovenfor
under pkt. 5, dels ved en reduktion af beboerbetalingen vedrørende
realkreditlånet i forhold til en almindelig almen familiebolig (sparet
husleje).
Beboerbetalingen i en almindelig almen bolig udgør
3,4 pct. af anskaffelsessummen på årsbasis. For at sikre
tilstrækkelig efterspørgsel foreslås det, at
beboerbetalingen i medejerboligen reduceres med 2,78 pct. af
medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på 18 pct. svarer det til en
beboerbetaling på 2,9 pct. af anskaffelsessummen inkl.
medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på 10 pct. svarer det til en
beboerbetaling på 3,12 pct. af anskaffelsessummen inkl.
medejerindskuddet.
Ved fastsættelsen af den nævnte reduktion af
den løbende husleje for medejeren er der taget hensyn til, at der er
tale om en forholdsvis risikofri investering, idet medejeren er garanteret en
fast, markedsuafhængig tilbagekøbspris ved fraflytning.
Den foreslåede huslejereduktion i forhold til den
almindelige almene bolig medfører sammen med den foreslåede
regulering af medejerindskuddet et realt "afkast" af indskuddet
på omkring 1,75 pct. p.a. ved en årlig inflation på 2
pct.
Til sammenligning udgør det reale afkast efter skat
af en obligationsinvestering 2,0 pct. ved en effektiv obligationsrente
på 6,5 pct. p.a. en skattesats på 38 pct. og en årlig
inflation på 2 pct.
Medejerboliger i eksisterende byggeri
I forbindelse med etablering af medejerboliger ved
udlejning af eksisterende almene boliger foreslås det, at der i lighed
med nybyggede medejerboliger fastsættes en ensartet reduktion af lejen
uafhængigt af indskuddets anvendelse. Det vil sige, at lejereduktionen
ikke fastsættes på baggrund af en faktisk realiseret
udgiftslettelse i afdelingen, men ud fra rimelige krav til indskuddets
forrentning.
Det foreslås, at den gældende leje reduceres
med et beløb, der udgør en andel af medejerindskuddet, som
svarer til mindsterenten på tidspunktet for kommunalbestyrelsens
godkendelse af etableringen af medejerboligerne. Aktuelt vil lejereduktionen
udgøre 4 pct. af medejerindskuddet. Ved et medejerindskud på
180.000 kr. reduceres lejen således med 7.200 kr. Den fastsatte
nedsættelse af lejen vil være gældende for alle
medejerboliger omfattet af den pågældende beslutning, uanset
hvornår den faktiske udlejning finder sted. Det foreslås, at
økonomi-og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
for fastsættelsen af lejereduktionen.
Den sparede leje foreslås at være noget
større i det eksisterende byggeri end i nybyggeriet, hvor lejen
reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet, svarende til 5.000 kr. ved et
medejerindskud på 180.000 kr.
Ved en inflation på 2 pct. p.a. udgør
indekseringen af et medejerindskud på 180.000 kr. 1.764 kr. det
første år, mens den sparede husleje udgør 7.200 kr. Det
samlede
"afkast"
udgør dermed 8.964 kr. Det svarer til et realt (" inflationsrenset") afkast på omkring 2,75
pct. p.a. ved en boperiode på 10 år. Dette er ca. 1 procentpoint
mere end i nybyggeriet, hvilket må anses for passende.
Baggrunden for, at det er fundet rimeligt med en
højere "forrentning" i det eksisterende byggeri, er, at den
kvalitet/standard, der erhverves i det eksisterende byggeri, alt andet lige
må formodes at være mindre end i nybyggeriet. Dette gælder
selve boligen, men også boligområdet som sådant. Den
højere forrentning vil således gøre det mere attraktivt
at leje en medejerbolig i det eksisterende byggeri. Dette er i
overensstemmelse med, at det af bypolitiske hensyn er hensigtsmæssigt
at fremme etablering af medejerboliger i det eksisterende byggeri.
Udgangspunktet for lejereduktionen er den gældende
balanceleje. Gennemføres der i forbindelse med etableringen af
medejerboliger arbejder i det lejede eller på ejendommen i
øvrigt, forhøjes balancelejen.
Gennemføres der kollektive arbejder på
ejendommen, tillægges lejen et beløb, der svarer til
lejeforhøjelsen for de almindelige almene boliger. Når
forhøjelsen for de almindelige almene boliger bortfalder,
nedsættes lejen for medejerboligerne tilsvarende.
Gennemføres der arbejder i boligen, tillægges
lejen et beløb, der svarer til en sædvanlig
lejeforhøjelse beregnet på grundlag af ydelsen på
sædvanlige, fastforrentede, 30-årige realkreditlån på
tidspunktet for kommunens godkendelse af etableringen af medejerboligerne.
Efter 30 år bortfalder forhøjelsen. Det fastsatte tillæg
vil være gældende for alle medejerboliger omfattet af
beslutningen, uanset hvornår de faktisk udlejes som medejerboliger.
Det foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af
ydelsen. Der vil blive fastsat retningslinjer svarende til de principper, som
anvendes ved beregning af forbedringstilskud på
byfornyelsesområdet, jf. By- og Boligministeriets bekendtgørelse
nr. 88 af 7. februar 2001 om grundlag for beregning af støtte til
værdiforøgende forbedringsudgifter efter lov om byfornyelse. Ved
et medejerindskud på 180.000 kr., der alene vedrører arbejder i
boligen, vil denne ydelse udgøre ca. 13.000 kr. ved den aktuelle
effektive rente.
Efter de gældende regler må reduktionen af
beboerbetalingen i medejerboligen anses for at være skattepligtig. Det
foreslås derfor, at den løbende reduktion af huslejen ikke skal
medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. bemærkningerne til § 3,
nr. 1.
Finansiering af den reducerede husleje
Huslejen i en almen boligafdeling er fastsat
således, at afdelingens udgifter skal modsvares af tilsvarende
indtægter. En nedsættelse af huslejen i medejerboligerne
medfører en indtægsnedgang for afdelingen, som skal modsvares af
en tilsvarende mindre udgift. I nybyggeriet fremkommer denne mindre udgift i
og med, at der er færre udgifter til betaling af renter og afdrag
på optagne realkreditlån. På lang sigt er reduktionen
finansieret ved reducerede likvide midler, som skal indbetales til en
dispositionsfond og Landsbyggefonden, idet der ikke er byggefondsforpligtelse
på den del af prioritetsgælden, der er finansieret med
medejerindskud.
Ved udlejning af eksisterende boliger som
medejerboliger beslutter boligorganisationen, hvordan medejerindskuddet
mest fordelagtigt skal anvendes med henblik på at kunne finansiere
reduktionen af lejen. Der er tre muligheder: 1. Indskuddet kan medgå
til at finansiere gennemførte arbejder. 2. Indskuddet kan medgå
til at nedbringe gæld i afdelingen. 3. Endelig kan indskuddet
indbetales til dispositionsfonden og forrentes som en del af den almindelige
forrentning af fondens likvide midler.
Finansierer indskuddet gennemførte arbejder,
fremkommer der likvide midler som følge af medejerens lejebetaling.
Disse indbetales på en særlig konto i dispositionsfonden, og
kontoen forrentes. Når lejeforhøjelsen som følge af de
gennemførte arbejder bortfalder, fremkommer der ikke flere likvide
midler. Tværtimod opstår der en manko for afdelingen, idet
lejereduktionen fortsætter. Dispositionsfonden kompenserer afdelingen
for denne manko af de opsamlede og forrentede midler.
Medgår indskuddet til at nedbringe gæld i
afdelingen, nedbringes først indestående prioritetsgæld,
såfremt det er økonomisk fordelagtigt. Som udgangspunkt
nedbringes først de lån, hvortil der ydes mest offentlig
støtte. Låntagers betaling nedsættes
forholdsmæssigt, det vil sige, at beboerbetalingen på det
realkreditlån, der nedbringes, nedsættes med beboerbetalingen
på nedbringelsesbeløbet. Hvis den lejenedsættelse, der
følger af medejerindskuddet, overstiger beboerbetalingen på
nedbringelsesbeløbet, nedsættes beboerbetalingen yderligere,
således at lejenedsættelse og beboerbetaling svarer til hinanden.
Låntagers betaling kan dog højst nedsættes med et
beløb, der svarer til den samlede ydelsesnedgang på lånet.
Den del af prioritetsgælden, der nedbringes med medejerindskuddet,
indgår ikke i byggefonden og dermed heller ikke senere som indbetaling
af likvide midler til dispositionsfonden. Reduktionen er således
finansieret også efter udamortiseringen af prioritetsgælden, idet
indbetalingerne til fondene reduceres tilsvarende.
Er det ikke muligt at reducere prioritetsgælden
på en økonomisk fordelagtig måde, f.eks. fordi der er tale
om lange indekslån, kan anden gæld i afdelingen nedbringes.
Også i denne situation vil der fremkomme likvide midler, som skal
følge samme procedure som nævnt ovenfor.
Er det ikke muligt at reducere afdelingens gæld, og
er der ikke arbejder, der kan finansieres med medejerindskuddet, indbetales
medejerindskuddet på en særskilt konto i dispositionsfonden.
Indskuddet forrentes bedst muligt, og fonden påtager sig en årlig
udbetaling til afdelingen svarende til lejenedsættelsen.
Medejerkontoen i dispositionsfonden udreder endvidere
eventuelle tab som følge af udlejning af medejerboligerne.
7. Garanti for medejerens lånoptagelse
Da ikke alle potentielle medejere har likvide midler
til at finansiere indskuddet, og da heller ikke alle kan få et
lån hertil i et pengeinstitut uden at stille sikkerhed, foreslås
der etableret en ordning, hvorefter boligorganisationen skal stille garanti
for medejerens lånoptagelse i et pengeinstitut. Dette svarer til den
gældende ordning vedr. private andelsboligforeninger, hvorefter
andelshavere ved overdragelse har ret til at forlange, at
andelsboligforeningen yder garanti for lån i et pengeinstitut til
delvis dækning af den del af prisen, som betales for andelen i
foreningens formue.
Med henblik på at fremme medejerboligen
foreslås en pligt for boligorganisationen til at garantere for en del
af det lån, som den kommende medejer må optage til betaling af
indskuddet. Det foreslås, at garantien begrænses til 50 pct. af
lånet.
Såfremt det garanterede lån misligholdes over
for pengeinstituttet, foreslås det at gøre renter og afdrag
på lånet til pligtig pengeydelse i lejeforholdet, hvilket
indebærer, at boligorganisationen kan ophæve lejeaftalen.
Et pengeinstitut, der yder lån til en medejer, vil
endvidere kunne tage transport i medejerens ret til tilbagebetaling af
medejerindskuddet ved fraflytning.
Boligorganisationen vil herefter kunne udleje boligen til
en ny medejer Den nye medejer skal kun betale det regulerede indskud, og
organisationens udgifter ved indfrielsen af garantien, f.eks. renteudgifter,
må afholdes som et tab, hvis den tidligere medejer ikke kan betale.
Sådanne tab vurderes at være beskedne. Tabene foreslås
dækket af boligorganisationens dispositionsfond.
Også medejerens øvrige kreditorer vil have
mulighed for at gøre udlæg i medejerens tilgodehavende. Et
eventuelt udlæg fra andre kreditorer i medejerens tilgodehavende
indebærer ikke, at medejeren kan risikere at måtte flytte fra sin
bolig. Da medejerboligen er en lejebolig, vil et udlæg ikke som ved en
ejerbolig være et udlæg i ejendomsretten til ejendommen, der kan
føre til tvangsauktion, men alene et udlæg i medejerens
tilgodehavende, der først kan gøres gældende, når
medejerindskuddet tilbagebetales ved lejemålets opsigelse.
8. Fraflytning
Som udgangspunkt ligger det i medejerbegrebet, at der
er tale om en lejebolig. Fordelen herved er, at medejeren relativt enkelt og
uden økonomisk risiko skal kunne komme ud af lejeforholdet. Som
udgangspunkt må ejeren boligorganisationen derfor overtage
medejerandelen til den regulerede værdi. Det er herefter
boligorganisationens risiko, om der på ny kan findes en medejer, der
vil overtage boligen og herunder betale det regulerede medejerindskud.
I det omfang det ikke er muligt at videreoverdrage
medejerboligen til den regulerede værdi, vil der kunne opstå tab.
Endvidere kan der opstå tab i form af manglende lejeindtægt og
forrentning af indskuddet som følge af tidsmæssige problemer med
at finde en ny medejer. Sådanne tab foreslås dækket af
boligorganisationen og ikke af den pågældende afdeling.
Hvis det ikke er muligt at finde en ny medejer,
foreslås det, at der gives boligorganisationen adgang til at udleje
medejerboliger med et nedsat medejerindskud, hvis boligen ikke kan udlejes
med det oprindelig fastsatte indskud. Det nedsatte medejerindskud skal dog
mindst udgøre de 10 pct. af anskaffelsessummen, der er minimum ved den
oprindelige fastsættelse af medejerindskud i en bebyggelse. Lejen i
medejerboliger, hvor medejerindskuddet er nedsat på grund af
udlejningsvanskeligheder, fastsættes til det niveau, lejen ville have,
hvis indskuddet oprindelig var fastsat til den lavere andel af
anskaffelsessummen.
Kan medejerboligen ikke udlejes som medejerbolig med
nedsat medejerindskud som anført, skal boligorganisationen udleje
boligen til en leje fastsat efter den indbyrdes brugsværdi i
afdelingen, dvs. i princippet til en leje svarende til en almindelig almen
bolig i bebyggelsen.
Da ovennævnte merleje ikke fuldt ud kan dække
boligorganisationens forrentning af medejerindskuddet, opstår der et
tab. Det foreslås, at det er boligorganisationen og dermed
dispositionsfonden, der må bære et eventuelt tab. Det skal ses i
sammenhæng med, at det er boligorganisationens øverste
myndighed, som har truffet beslutning om etablering af medejerboligerne,
ligesom den enkelte afdeling vil være sårbar over for
sådanne tab. Det foreslås, at afdelingens særskilte
medejerkonto i dispositionsfonden, jf. ovenfor under pkt. 6, som udgangspunkt
afholder udgifterne til dækning af eventuelle tab ved udlejningen.
Med henblik på at begrænse
boligorganisationens risiko for tab som følge af tidsmæssige
problemer med at finde en ny medejer, foreslås det at forlænge
medejerens opsigelsesvarsel fra 3 måneder til 6 måneder.
"Risikoen"
for medejeren er herved kalkulerbar og begrænset, samtidig med at
boligorganisationen får bedre tid til at finde en ny medejer eller, i
det omfang det ikke inden for en rimelig tid lykkes at finde en medejer, da
at leje boligen ud på normale almene vilkår.
9. Udlejning og anvisning
Efter de gældende regler fører
boligorganisationen dels en almindelig venteliste (for boligsøgende
udefra), dels en oprykningsventeliste (for lejere i den
pågældende boligorganisation).
For ikke at komplicere regelsættet unødigt
foreslås det at bibeholde de nuværende ventelister og stille krav
om, at listerne suppleres med oplysning om, hvorvidt de boligsøgende
ønsker en medejerbolig. Det foreslås derfor, at udlejning af
medejerboliger sker efter disse lister.
Det er en vigtig forudsætning for etableringen af
medejerboliger, at kommunen fortsat vil være i stand til at løse
sine boligsociale opgaver. Med henblik på at sikre den kommunale
anvisningsret, herunder at sikre, at kommunen får stillet samme antal
boliger til rådighed som før etableringen af medejerboliger,
foreslås det, at kommunen kan forlange, at de boliger, der stilles til
rådighed for anvisning, skal være almindelige almene boliger. Det
betyder, at kommunen kan forlange, at anvisningsretten i de resterende almene
boliger forhøjes forholdsmæssigt. Med en andel på 50 pct.
medejerboliger betyder det, at anvisningsretten til de resterende boliger kan
udvides til 50 pct., dog maksimalt 25 pct. af det samlede antal boliger
almindelige plus medejerboliger i afdelingen.
Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for,
at kommunen anviser til en medejerbolig. Det er dog en forudsætning, at
den anviste lejer betaler medejerindskuddet, ligesom der ikke ydes
indskudslån til medejerindskuddet.
B. Forbedret råderet
Mens medejerboligen er en mulighed i den kommunale by- og
boligpolitik, er råderetten en ret for alle lejere, herunder også
medejere, i det almene byggeri til at forbedre deres bolig efter eget
ønske. Råderetten er således et bredt virkende instrument,
der giver store muligheder for, at individuelle ønsker i højere
grad kan indpasses i det almene byggeri.
Det foreslås at udvide og forbedre den
gældende råderet ved gøre den mere fleksibel og mere
gunstig for lejerne og ved at afbureaukratisere den, således at
ordningen bliver mere anvendelig og dermed opfattes som et reelt gode for
lejerne.
1. Gældende ret
Råderetten blev indført i den
dagældende boligbyggerilov i 1993 med det formål at
"motivere til individuelle
forbedringer af boligstandarden ". Reglerne blev videreført i
almenboligloven og blev pr. 1. juli 1998 overført til den almene
lejelov.
Råderetten er en ret for lejeren til at
udføre arbejder i det lejede, og ved forbedringsarbejder har lejeren
ret til godtgørelse ved fraflytning.
Disse regler gør sammen med reglerne om
installationsretten op med lejerens mulighed for at udføre arbejder i
det lejede.
Der kan efter de gældende regler alene
gennemføres forbedringsarbejder omfattet af en positivliste, som er
fastsat i driftsbekendtgørelsen, jf. kap. 18 i bekendtgørelse
nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger m.v.
Ved forbedringsarbejder forstås arbejder, som
generelt set forøger det lejedes værdi. Installering af
hårde hvidevarer er også omfattet af råderetten, når
installeringen sker i forbindelse med udnyttelsen af denne ret.
Afdelingsmødet kan herudover beslutte, at lejerne i
afdelingen også skal have ret til at udføre arbejder uden for
selve boligen både forbedringsarbejder og ikke-forbedringsarbejder.
Som forbedringsarbejder tænkes f.eks. på carporte og udhuse, mens
et ikke-forbedringsarbejde kan være erstatning af en
græsplæne med sten eller fliser.
Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning om,
at lejerne kan udføre andre arbejder end de arbejder, som er omfattet
af positivlisten, kan boligorganisationen give de enkelte lejere tilladelse
til at udføre de omhandlede arbejder (altså arbejder uden for
boligen og både forbedringsarbejder og ikke-forbedringsarbejder).
Boligorganisationen kan også give tilladelse til at
udføre andre arbejder inde i boligen end de arbejder, som er omfattet
af positivlisten både forbedringsarbejder og
ikke-forbedringsarbejder.
Arbejder ifølge positivlisten og alle andre
forbedringsarbejder, som boligorganisationen har tilladt, både i
boligen og udenfor, giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Den
oprindelig beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. hvert
år. Når arbejdet er udført, beregner boligorganisationen
godtgørelsen på grundlag af de afholdte og dokumenterede
udgifter. Der ydes dog ikke godtgørelse for særlig
luksusprægede arbejder.
Maksimumsgodtgørelsen andrager 40.997 kr., idet der
er et bundfradrag på 5.857 kr. og et mindsteudbetalingsbeløb
på 2.341 kr. Disse tre beløb reguleres én gang om
året efter nettoprisindekset.
Den lejer, som flytter ind efter en lejer, der har
forbedret boligen, skal betale den udgift, som afdelingen har haft ved at
betale godtgørelse til den fraflyttede lejer. Den nye lejer kan
vælge mellem at betale godtgørelsen kontant eller via en
lejeforhøjelse, der løber indtil nedskrivningsperiodens
udløb. Hvis den nye lejer betaler kontant og flytter inden de 10
år, skal boligorganisationen betale lejeren den nedskrevne
godtgørelse, og
"lejer nr. 3" skal betale boligorganisationens udgift hertil enten kontant eller
via en lejeforhøjelse. Der ydes boligstøtte til
lejeforhøjelsen, men ikke til den kontante betaling.
Herudover eksisterer en model, som ikke udtrykkeligt er
beskrevet i de gældende regler, men er indeholdt i den generelle
bestemmelse om de aktiviteter, som afdelingsmødet kan beslutte. Den
kaldes den individuelle kollektive råderet og går ud på, at
afdelingsmødet kan beslutte, at de lejere, som ønsker det, kan
få forbedret deres bolig, f.eks. med nye køkkener. Her er det
boligorganisationen, som finansierer arbejderne og står for selve
udførelsen. Organisationen optager et lån en hertil, og de
pågældende lejere får en lejeforhøjelse, der
løber, indtil lånet er udamortiseret.
2. Forslag til ændringer
Med henblik på at forenkle og afbureaukratisere
ordningen vedrørende råderet samt gøre den mere
anvendelig og attraktiv for lejerne foreslås det at forhøje det
maksimale godtgørelsesbeløb og forlænge
afskrivningsperioden. Det nuværende maksimumsbeløb på ca.
40.000 kr. dækker kun dårligt udgifterne til f.eks.
badeværelsesarbejder, ligesom de fleste forbedringer har en
længere levetid end 10 år. Det foreslås derfor at fordoble
både det maksimale godtgørelsesbeløb til 80.000 kr. og
afskrivningsperioden til 20 år. Herudover foreslås bundfradraget
og bagatelgrænsen tillige ophævet.
Endvidere forbedres ordningen ved, at
godtgørelsesbeløbet reguleres med udviklingen i
nettoprisindekset, således at det oprindelig fastsatte
godtgørelsesbeløb for den enkelte lejlighed reguleres en gang
årligt.
Med hensyn til positivlisten foreslås den
ophævet, og der gives lejeren ret til at udføre alle typer
forbedringsarbejder inde i boligen inkl. skillevægsarbejder i alle
tilfælde, hvor de er nødvendige følgearbejder. Lejeren
får tillige ret til at udføre andre skillevægsarbejder med
henblik på at tilpasse rumfordelingen til lejerens behov.
Forbedringsarbejderne må fortsat ikke fratage
boligen dens karakter af almen bolig, men det foreslås, at lejerens
spillerum gøres større ved, at reglen om, at der ikke ydes
godtgørelse for særlig luksusprægede arbejder, f.eks.
gulvvarme i badeværelset, ophæves.
Et særligt problem ligger i, at råderetten som
nævnt indebærer en ret til at installere hårde hvidevarer,
når det f.eks. sker i forbindelse med en køkkenmodernisering.
Afdelingen får nemlig pligt til at vedligeholde hvidevarerne, og hvis
man forlænger afskrivningsperioden til f.eks. 20 år, bliver
problemet større, eftersom hårde hvidevarer ikke har en levetid
på 20 år. Selv om lejeren har pligt til at betale en
højere leje, hvis arbejderne medfører særlige
vedligeholdelsesudgifter, kan boligorganisationen risikere at få
både udgifter og besvær ved det påtvungne ejerskab til
sådanne installationer. En lejer, som moderniserer sit køkken,
skal imidlertid ikke afskæres fra i denne sammenhæng f.eks. at
anskaffe sig en fryser, men det foreslås at begrænse
råderetten på dette punkt og i stedet henvise lejeren til at
benytte installationsretten. Installationsretten er en ret til at foretage
sædvanlige installationer, f.eks. køleskabe og frysere, i det
lejede. Disse installationer tilhører lejeren, og boligorganisationen
har som følge heraf ingen pligter i relation hertil. Da hvidevaren
tilhører lejeren, kan lejeren medtage den ved fraflytning.
Den individuelle kollektive råderet har udviklet sig
efter reglernes tilblivelse, og derfor er der nu behov for at præcisere
de gældende regler, således at det klart kommer til at
fremgå, at afdelingsmødet kan træffe beslutning om, at
afdelingen foretager modernisering af enkelte lejligheder det vil sige af
de lejligheder, hvor lejeren måtte ønske det, og i
overensstemmelse med lejerens ønsker. Da der alene er tale om en
præcisering, vil dette ikke i sig selv medføre større
boligstøtteudgifter.
Opsummerende foreslås der gennemført
følgende ændringer i råderetten:
Godtgørelsesbeløbet forhøjes fra ca. 40.000 kr.
til 80.000 kr. og indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.
Afskrivningsperioden forlænges til 20 år.
Bundfradraget og mindsteudbetalingsbeløbet ophæves.
Positivlisten ophæves, og råderetten udvides til alle
forbedringsarbejder i boligen.
Råderetten indskrænkes til ikke at omfatte
hårde hvidevarer.
Reglen om, at der ikke ydes godtgørelse for særlig
luksusprægede arbejder ophæves, hvorimod reglen om, at
råderetsarbejderne ikke må fratage boligen dens karakter af almen
bolig, opretholdes.
De gældende regler præciseres, således at de
udtrykkeligt kommer til at omfatte den individuelle kollektive
råderet.
Afdelingsmødet beholder sin kompetence til at beslutte, hvilke
arbejder lejerne skal kunne udføre uden for boligen.
Der ydes fortsat kun godtgørelse for forbedringsarbejder.
Der indføres en ret for lejeren til at udføre
skillevægsarbejder dog med visse begrænsninger for så
vidt angår bærende skillevægge. Der bliver ikke pligt til
retablering ved fraflytning.
C. Andre ændringer
Herudover indeholder forslaget visse mindre
ændringer, hovedsagelig af teknisk karakter. Det foreslås
således, at det overlades til kommunalbestyrelsen at godkende, at en
boligorganisation overdrager støttede eller ustøttede
andelsboliger, som boligorganisationen har været bygherre på, til
en andelsboligforening. Ligeledes foreslås det, at der indføres
regler for etablering af drift af kollektive boligfællesskaber efter
kap. 12 i lov om boligbyggeri.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner
Forslaget indebærer samlet set mindreudgifter for
stat og kommuner. Nedenfor belyses de økonomiske konsekvenser
særskilt for følgende hovedelementer i forslaget:
1. Medejerboliger i nybyggeri.
2. Medejerboliger i eksisterende byggeri.
3. Forbedret råderet.
Ad 1. Medejerboliger i nybyggeri.
Det foreslås, at der skal gælde samme
grundkapitalprocent for medejerboliger som for almindelige almene boliger. I
forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2002, som blev
indgået i juni måned, fremsættes der et selvstændigt
lovforslag om at nedsætte den kommunale grundkapital for almene boliger
fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen.. De økonomiske konsekvenser
af at indføre adgang til at etablere medejerboliger i det almene
nybyggeri er derfor beregnet ved en kommunal grundkapital på 7 pct.
Det forventes, at mange kommuner vil finde medejerboligen
attraktiv, fordi den forventes at kunne tiltrække bredere grupper til
det almene byggeri. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at inden for
det samlede antal tilsagn om støtte til almene familieboliger vil
1.000 boliger årligt være medejerboliger. På baggrund af,
at medejerboliger bl.a. forventes at være en attraktiv mulighed for
børnefamilier, skønnes det, at medejerboliger i gennemsnit vil
være lidt større end "almindelige" almene boliger.
Gennemsnitsstørrelsen for samtlige familieboliger forudsættes at
være uændret.
Medejerindskuddet foreslås at kunne udgøre
mellem 10 og 18 pct. af anskaffelsessummen. For at opnå de gunstige
effekter for det almene byggeri, som er forbundet med muligheden for at
etablere medejerboliger i nybyggeriet, forventes det, at kommunerne og de
almene boligorganisationer vil søge at maksimere medejerindskuddet.
Det skønnes således med betydelig usikkerhed, at det
gennemsnitlige medejerindskud i nybyggeriet vil udgøre 16 pct. af
anskaffelsessummen.
På denne baggrund skønnes muligheden for at
etablere medejerboliger i det almene nybyggeri at medføre statslige
mindreudgifter til ydelsesstøtte på 89 mio. kr. pr.
tilsagnsårgang, opgjort i nutidsværdi.
Med den særlige lejefastsættelse i
medejerboliger, hvor beboerbetalingen vedrørende realkreditlånet
reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet i forhold til almindelige almene
familieboliger, skønnes huslejen i en nybygget medejerbolig at blive
omkring 8 pct. lavere end i en tilsvarende almindelig familiebolig. Dette
påvirker de offentlige udgifter til individuel boligstøtte.
Medejerboligen forventes som nævnt i høj grad
at blive efterspurgt af nyetablerede familier og unge ældre.
Sammensætningen af beboere i medejerboliger forventes derfor at blive
noget anderledes end sammensætningen i almindelige nye familieboliger.
Det forudsættes derfor, at der vil være færre
boligstøttemodtagere i medejerboliger.
På denne baggrund skønnes det med betydelig
usikkerhed, at de offentlige mindreudgifter til boligstøtte bliver
på ca. 1,5 mio. kr. årligt for en årgang på 1.000
boliger. Ved anvendelse af sædvanlige byggetidsforudsætninger for
almene boliger skønnes de årlige mindreudgifter at udgøre
0 mio. kr. i 2002, 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio. kr. i
2005.
Ad 2. Medejerboliger i eksisterende byggeri.
Ved etablering af medejerboliger i eksisterende alment
byggeri kan medejerindskuddet udgøre mellem 10 og 18 pct. af den
gennemsnitlige anskaffelsessum for nye almene familieboliger.
Medejerindskuddet kan anvendes til finansiering af gennemførte
moderniseringsarbejder i afdelingen, til nedbringelse af gæld i
afdelingen eller til indbetaling til dispositionsfonden. Samtidig reduceres
huslejen i medejerboligen i forhold til en tilsvarende almen familiebolig med
et beløb, som på årsbasis udgør medejerindskuddet
gange mindsterenten (aktuelt 4 pct. p.a.). Huslejen efter omdannelsen kan
således i forbindelse med gennemførelsen af
moderniseringsarbejder blive højere end før omdannelsen.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i 2002
godkendes etableret 500 medejerboliger i eksisterende byggeri og herefter
1.000 boliger om året. Medejerindskuddet skønnes i gennemsnit at
udgøre 14 pct. af beregningsgrundlaget. Endvidere anslås, at
omkring 75 pct. af medejerindskudsprovenuet vil blive brugt til finansiering
af moderniseringsarbejder. I det omfang der sker nedbringelse af
restgælden på realkreditlån, hvortil der ydes offentlig
støtte, forudsættes det i de nærmeste år
altovervejende at vedrøre ydelsessikringsbærende lån.
På denne baggrund skønnes muligheden for at
etablere medejerboliger i eksisterende alment byggeri at medføre
statslige mindreudgifter til ydelsessikring på 2 mio. kr., opgjort i
nutidsværdi, for medejerprojekter, der opnår kommunal godkendelse
i 2002, og derefter 4 mio. kr. pr. årgang.
Der skønnes ikke samlet set at ske
nævneværdige ændringer i de offentlige udgifter til
boligstøtte i forbindelse med etablering af medejerboliger i
eksisterende byggeri.
Ad 3. Forbedret råderet.
En almen lejer, der har fået udført
råderetsarbejder, har som nævnt ret til en godtgørelse
herfor ved fraflytning. Efter forslaget kan den nye lejer som hidtil
vælge mellem at betale godtgørelsen kontant eller via en
lejeforhøjelse, der løber indtil nedskrivningsperiodens
udløb. Godtgørelse i form af lejeforhøjelse kan
påvirke de offentlige udgifter til boligstøtte.
I forhold til den nuværende råderetsordning
indebærer forslaget om at forbedre råderetten alt andet lige en
opadgående påvirkning af boligstøtteudgifterne, ikke
mindst som følge af forhøjelsen af det maksimale
godtgørelsesbeløb og forlængelsen af
nedskrivningsperioden. Der er imidlertid også nogle forhold, der
trækker i modsat retning. Det drejer sig bl.a. om, at fraflytningen fra
attraktive boliger er lavere end for mindre attraktive boliger. En lavere
fraflytningsrate betyder, at færre får mulighed for at betale
forbedringen via en lejeforhøjelse.
Endvidere drejer det sig om, at da især yngre
husstande antagelig har højere krav til boligstandard, må det i
større udstrækning forventes at være
boligsikringsmodtagere frem for boligydelsesmodtagere, der
efterspørger boliger med omfattende forbedringer.
På denne baggrund skønnes der i perioden
2002-2005 ikke at blive tale om nævneværdige offentlige
merudgifter til boligstøtte som følge af forbedringen af
råderetten.
Samlede økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget indebærer samlet set statslige
mindreudgifter til finansieringsstøtte på 91 mio. kr., opgjort i
nutidsværdi, vedrørende medejerboligprojekter, der godkendes i
2002, og herefter 93 mio. kr. pr. medejerboligårgang. Samtidig
medfører forslaget offentlige mindreudgifter til individuel
boligstøtte på 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio.
kr. i 2005. Mindreudgifterne til boligstøtte fordeles med godt 70 pct.
til staten og knap 30 pct. til kommunerne. Forslagets samlede virkning
på de offentlige støtteudgifter fremgår af tabel
1.
Tabel 1
: Samlede konsekvenser for offentlige
udgifter til finansieringsstøtte og individuel
boligstøtte
(mio. kr., 2002-prisniveau)
2002
2003
2004
2005
Ydelsesstøtte
-89
-89
-89
-89
Ydelsessikring m.v.
-2
-4
-4
-4
Boligstøtte
0
-1
-2
-4
I alt
heraf staten
heraf kommunerne
-91
-91
0
-94
-94
0
-95
-95
0
-97
-96
-1
Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.
Hertil kommer statslige merudgifter på
1,0 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. til løn, som forventes afholdt i
2002, i forbindelse med tilretninger i Økonomi- og
erhvervsministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det
støttede byggeri (BOSSINF) samt på 2,0 mio. kr. til en
evaluering af ordningen, som forventes foretaget i 2005.
Som følge af forslaget om ændring af
ligningsloven kan der opgøres et provenutab på
Skatteministeriets område, som svarer til skatten af den forrentning,
der alternativt kunne opnås ved investering af et beløb svarende
til medejerindskuddet. Som følge af tidsforskydningen mellem tilsagn
og finansiering skønnes der ikke at blive tale om noget provenutab i
2002. I 2003 skønnes provenutabet at udgøre godt 1 mio. kr.,
voksende til ca. 13 mio. kr. i 2005. Ca. 1 mio. kr. af provenutabet i 2003
vedrører kommunerne, voksende til ca. 12 mio. kr. i 2005.
Finansårsvirkningen skønnes at svare til
indkomstårsvirkningen.
Muligheden for at etablere medejerboliger i eksisterende
alment byggeri skønnes at medføre en vis forøgelse af
omfanget af moderniseringsarbejder i den almene sektor. Dette skal ses i
sammenhæng med investeringseffekten af den samlede boligpakke og
vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at
føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og
anlægssektoren. Økonomi- og erhvervsministeriet vil nøje
overvåge, om muligheden for at etablere medejerboliger i alment
nybyggeri medfører en utilsigtet standardglidning for nye almene
familieboliger.
Forslaget skønnes at have begrænsede
administrative konsekvenser for staten. Der skønnes således at
være en begrænset administrativ merbelastning for Økonomi-
og erhvervsministeriet i forbindelse med implementering af medejerordningen,
ikke mindst som følge af behovet for tilretninger i BOSSINF, jf.
ovenfor, samt for Finansstyrelsen i forbindelse med nedbringelse af
realkreditlån i eksisterende byggeri.
Forslaget skønnes at medføre en meget
begrænset administrativ merbelastning for kommunerne i forbindelse med,
at kommunerne skal godkende etablering af medejerboliger.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget indebærer en begrænset administrativ
merbelastning for realkreditinstitutterne i forbindelse med tilretning af
edb-systemer som følge af variable lånegrænser i almene
nybyggerier med medejerboliger samt i forbindelse med nedbringelse af
realkreditlån i eksisterende byggeri, hvor der etableres
medejerboliger. Også for de almene boligorganisationer vil forslaget
indebære en vis merbelastning i forbindelse med håndteringen af
den individuelle indretning af boligerne. Herudover skønnes forslaget
ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Skønnet over de erhvervsadministrative konsekvenser
er baseret på en intern ekspertvurdering. Denne metode er anvendt,
fordi den er hensigtsmæssig, når et lovforslags
erhvervsadministrative konsekvenser vurderes at være
begrænsede.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Høring
Lovforslag nr. L 47 fra folketingsåret 2001-02, 1.
samling, som nærværende lovforslag er en genfremsættelse
af, blev sendt til høring hos Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes
Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Danmarks Lejerforening, Jyske Grundejerforeninger, Advokatrådet,
Realkreditrådet, Finansstyrelsen, Finansrådet, Kontaktudvalget
for Offentlig Revision, Landsforeningen Ældre Sagen,
Ældremobiliseringen, Byfornyelsesrådet,
Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk
Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Statsministeriet,
Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet og Skatteministeriet.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Statslige mindreudgifter til finansieringsstøtte og
boligstøtte på 91 mio. kr. i 2002, 94 mio. kr. i 2003, 95 mio.
kr. i 2004 og 96 mio. kr. i 2005.
Kommunale mindreudgifter til boligstøtte på 1 mio. kr. i
2005.
Statslig engangsudgift i 2002 på 1 mio. kr. til
tilretning af edb-styringssystem samt i 2005 på 2 mio. kr. til
evaluering.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Begrænset merbelastning for Økonomi- og
erhvervsministeriet, Finansstyrelsen og kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Begrænset merbelastning for
realkreditinstitutterne og boligorganisationerne.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Udgangspunktet for lovforslaget er som anført i de almindelige
bemærkninger, at medejerboliger er almene familieboliger.
Medejerboliger er således omfattet af de regler i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven), der
gælder for almene familieboliger, medmindre de udtrykkeligt er undtaget
eller særregler er fastsat for medejerboligerne ved de foreslåede
ændringer i § 1.
Medejere er således lejere af almene familieboliger og vil hermed
såfremt de økonomiske betingelser herfor i øvrigt er
opfyldt have ret til boligsikring og boligydelse som lejere til den leje,
der betales for boligen. Der kan dog ikke ydes indskudslån til betaling
af medejerindskuddet.
Til nr. 1
Det foreslås, at medejerboliger skal kunne etableres
som almene familieboliger. Beslutning herom træffes efter bypolitiske
og boligsociale overvejelser, jf. de almindelige bemærkninger i
indledningen og under pkt. 2.
Definitionen af medejerboliger og regler om etablering
heraf foreslås fastsat i kapitel 9 a i almenboligloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14. Medejerboliger kan efter forslaget etableres i
nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings boliger som
medejerboliger, jf. den foreslåede § 143 a i almenboligloven.
I nybyggeri træffes beslutning om etablering af
medejerboliger af boligorganisationens øverste myndighed med
kommunalbestyrelsens godkendelse. En beslutning om udlejning af boliger i en
eksisterende afdeling som medejerboliger træffes som en
principbeslutning af boligorganisationens øverste myndighed og skal
efterfølgende tiltrædes af beboerne på
afdelingsmødet, før den forelægges kommunalbestyrelsen
til godkendelse.
Da medejerboliger er almene familieboliger, følger
det af lovens § 3, stk. 2 og 4, at medejerboliger vil kunne etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen træffer beslutning
herom. En eventuel beslutning vil skulle træffes i samarbejde med
boligorganisationen, der som anført træffer beslutning om
etablering af medejerboligerne. Ved en beslutning herom må indgå
de samme bypolitiske og boligsociale overvejelser, som indgår i
beslutningen om at etablere medejerboliger i den pågældende
bebyggelse.
Til nr. 2 og 3
Ved § 143 c, stk. 2, er det foreslået, at
medejerindskuddet i eksisterende boliger kan anvendes til finansiering af
forbedringer i det lejede eller arbejder i afdelingen eller til nedbringelse
af eksisterende lån eller indbetales til dispositionsfonden. Ved § 143
e er foreslået, at medejerens leje i alle tilfælde
nedsættes med samme procentsats. Denne ordning indebærer, at der
kan fremkomme overskud i afdelingen, hvis medejerens samlede lejebetaling
overstiger udgifterne til finansiering heraf i en periode. Omvendt kan der,
når forbedringsforhøjelsen er udløbet, opstå
underskud som følge af den fortsatte reduktion af lejen for medejeren.
Det foreslås, at sådanne overskud indbetales til
dispositionsfonden, og at underskud tilsvarende dækkes af fonden, jf.
den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, 2. pkt. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 6.
I § 143 i, 1. pkt., foreslås, at udbetaling af
medejerindskud ved en medejers fraflytning sker fra dispositionsfonden.
Tilsvarende foreslås i § 143 i og § 20, stk. 1, nr. 10, at den nye
medejers medejerindskud indbetales til dispositionsfonden, således at
de løbende indbetalinger og udbetalinger af medejerindskud sker via
boligorganisationens dispositionsfond.
Kan en medejerbolig i en periode ikke udlejes som
medejerbolig med det fastsatte indskud eller som medejerbolig overhovedet,
har dispositionsfonden således et udlæg. Udlægget vil svare
til den nedsættelse af det til enhver tid værende indekserede og
afskrevne medejerindskud for boligen, der har været nødvendigt
for boligens udlejning, jf. §143 i, stk. 3 og 4. Til delvis forrentning heraf
indbetales den merleje, som lejeren af boligen betaler enten i forhold til
det nedsatte indskud eller hvis der ikke er betalt indskud til lejen
på almindelige familieboligvilkår i forhold til, hvad lejen af
boligen ville være som medejerbolig.
Ved den foreslåede ændring af § 20, stk. 2,
fastsættes, at dispositionsfonden bærer det tab, der herved
opstår, hvis en medejerbolig ikke ved ledighed kan genudlejes som
medejerbolig, idet merlejen ikke fuldt ud dækker forrentningen af
dispositionsfondens udlæg.
Boligorganisationen bærer endvidere efter § 143 h
risikoen for tab, hvis det bliver nødvendigt at indfri en garanti for
en medejers lån til finansiering af medejerindskuddet og medejeren ikke
kan dække boligorganisationens udgifter hertil. Det foreslås
fastsat i lovens § 20, stk. 2, at udgifter til dækning af sådanne
tab afholdes af dispositionsfonden.
Til nr. 4
Efter § 21 indgår opsparing ved afdrag m.v. på
prioritetsgæld i byggefonden. Det foreslås, at nedbringelse af
prioritetsgæld i afdelingen, der finansieres af medejerindskud, ikke
indgår i byggefonden, idet opsparingen modsvares af medejerens
tilgodehavende.
Til nr. 5 og 6
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke skal
godkende en afhændelse af en almen boligorganisations ejendom, der
består af støttede eller ustøttede private andelsboliger.
Forslaget er begrundet med, at det følger af § 160 b, stk. 5, og § 160
n, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn til personer,
institutioner, selskaber (boligorganisationer) og fonde, som påtager
sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en
andelsboligforening. Idet tilsagnet dermed indebærer, at der
efterfølgende skal ske en overdragelse, er der ikke behov for en
selvstændig godkendelse heraf. Som en konsekvens heraf foreslås
det endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren kun skal godkende en
afhændelse af almene boliger.
Til nr. 7
Ad den foreslåede § 37 a
Der har udviklet sig en forbedringspraksis kaldet den
individuelle kollektive råderet hvorefter afdelingsmødet
beslutter, at de lejere, som ønsker det, kan få forbedret deres
bolig, f.eks. med nyt køkken eller badeværelse.
Boligorganisationen står for både udførelsen af arbejderne
og finansieringen heraf. De lejere, som vælger at være omfattet
af forbedringen, betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.
Optages f.eks. et 10-årigt lån, løber
lejeforhøjelsen i 10 år.
Denne model er ikke udtrykkeligt beskrevet i de
gældende regler, hvorfor det nu foreslås at præcisere
reglerne om afdelingsmødets kompetence, således at det klart
kommer til at fremgå, at afdelingsmødet kan beslutte at lade
boligorganisationen forbedre det lejede (det vil sige både selve
boligen og evt. udenomsfaciliteter) for de lejere, som måtte
ønske det. Som led i en sådan forbedring kan udføres
nødvendige skillevægsarbejder.
Sådanne arbejder forudsættes finansieret med
de billigst mulige lån, enten realkreditlån, lån i et
pengeinstitut eller lån fra dispositionsfonden.
Hvis der som ovenfor nævnt optages et 10-årigt
lån til finansiering af forbedringen, bortfalder lejeforhøjelsen
efter de 10 år, da der ikke må opkræves større leje
end svarende til den pågældende afdelings udgifter. Dette forhold
kan give anledning til et vist administrativt besvær i de
tilfælde, hvor forbedringen stadig har en øget brugsværdi,
idet en sådan øget brugsværdi skal give sig udslag i en
højere leje end lejen for ellers tilsvarende lejligheder, hvilket
indebærer en ændret fordeling af udgifterne og dermed af
lejen.
Derfor foreslås, at det lån, som optages, skal
have en løbetid, der er afpasset efter arbejdernes levetid, idet det
dog højst må løbe over 20 år. Herved opnås,
at der som udgangspunkt ikke vil restere en øget brugsværdi
på det tidspunkt, hvor lånet indfries, og hvor
lejeforhøjelsen bortfalder. I de tilfælde, hvor der rent faktisk
fortsat er en øget brugsværdi som følge af forbedringen,
f.eks. hvis forbedringen har bestået i opførelse af en udestue,
vil der skulle lægges et tillæg på lejen, jf. den under §
2, nr. 6, foreslåede nye § 10 a i lov om leje af almene boliger (den
almene lejelov).
Ad den foreslåede § 37 b
Det foreslås, at etablering af medejerboliger ved
udlejning af en eksisterende afdelings boliger som medejerboliger kun kan ske
med afdelingsmødets tilslutning. En boligorganisations principielle
beslutning om etablering af medejerboliger i en eksisterende afdeling skal
således tiltrædes af beboerne på afdelingsmødet,
før beslutningen er endelig og kan forelægges
kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.
Afdelingsmødet vil hermed også have
indflydelse på beslutninger om antallet af medejerboliger og
med-ejerindskuddets størrelse og på samtidige beslutninger om
udførelse af kollektive arbejder i afdelingen. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 14, ad § 143 c.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af, at lov om lejeregulering i
erhvervslokaler m.v. med virkning fra den 1. januar 2000 er afløst af
lov om leje af erhvervslokaler.
Til nr. 9
Det foreslås, at medejerboliger som udgangspunkt
udlejes efter samme ventelisteprincip, som gælder for almindelige
almene familieboliger. Det foreslås således, at ledige
medejerboliger udlejes til lejere, der på boligorganisationens
ventelister har tilkendegivet, at de vil være interesserede i at leje
en medejerbolig, jf. dog også bemærkningerne til §1, nr. 10, om
andre udlejningsprincipper.
Er der ingen på ventelisten, der ønsker at
leje den ledige medejerbolig, kan boligen udlejes til andre
interesserede.
Kan en medejerbolig ikke udlejes som sådan, udlejes
den i stedet som almindelig almen familiebolig, dvs. uden medejerindskud og
med samme leje og beboerindskud og på samme vilkår i
øvrigt, som gælder for afdelingens øvrige almindelige
familieboliger. Er der i en sådan medejerbolig betalt et
forhøjet medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, til finansiering af
foranstaltninger i boligen, forøges lejen dog ved udlejning som
almindelig familiebolig med et tillæg efter den foreslåede § 10 a
i den almene lejelov, jf. forslagets § 2, nr. 6, som følge af den
forøgede brugsværdi af boligen. Er der omvendt betalt et
reduceret medejerindskud ved boligens etablering som medejerbolig,
nedsættes lejen efter § 10 a som følge af den reducerede
brugsværdi.
Dispositionsfonden dækker det tab, der opstår
ved, at boligorganisationen i en periode finansierer medejerindskuddet uden
at få fuld dækning herfor via lejerens huslejebetaling, jf. § 1,
nr. 3.
Ved senere genudlejning skal boligen igen søges
udlejet som medejerbolig.
Det foreslås, at medejerboliger, der efter
kommunalbestyrelsens beslutning er etableret som bofællesskaber,
udlejes efter samme principper, som er fastsat i lovens § 51 a for
bofællesskaber i familieboliger i øvrigt. Det indebærer,
at boligorganisationen og kommunalbestyrelsen skal træffe aftale om,
hvordan udlejning skal ske i de medejerboliger, der er etableret som
bofællesskaber.
Til nr. 10
Som anført i den indledende bemærkning til
lovforslagets § 1, er medejerboliger omfattet af reglerne om familieboliger i
almenboligloven, medmindre andet er fastsat i loven.
Medejerboliger er derfor som udgangspunkt omfattet af
bestemmelserne i lovens § 59 om kommunal anvisning og § 60 om fleksibel
udlejning. Medejerboliger kan herunder indgå i en aftale mellem
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen efter § 59, stk. 2, om at stille
ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver, ligesom medejerboliger kan
indgå i de op til 25 pct. af en afdelings almene familieboliger, som
kommunalbestyrelsen efter § 59, stk. 1, kan bestemme at boligorganisationen
skal stille til rådighed.
En medejerbolig vil, også når den anvises af
kommunalbestyrelsen, skulle udlejes som medejerbolig med medejerindskud. En
sådan bolig vil f.eks. kunne anvises til en fraskilt med børn,
der har et akut boligbehov og har mulighed for at tilvejebringe midler til
finansiering af medejerindskuddet, evt. med garanti fra
boligorganisationen.
Da det ikke altid vil være hensigtsmæssigt at
anvise medejerboliger, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan forlange,
at de boliger, der skal stilles til rådighed efter § 59, stk. 1, alle
skal være almindelige almene familieboliger.
Det antal boliger, boligorganisationen skal stille til
rådighed, ændres ikke, hvis kommunalbestyrelsen stiller et
sådant krav. Forslaget indebærer, at det antal boliger,
boligorganisationen skal stille til rådighed, skal svare til hver
fjerde (eller den af kommunen fastsatte procentdel) af samtlige ledige
familieboliger inkl. medejerboliger, og at et sådant antal almindelige
familieboliger skal stilles til rådighed. I en afdeling på 100
boliger, hvor 25 boliger er medejerboliger og 25 pct. af alle ledige boliger
skal stilles til rådighed, skal boligorganisationen således
stille 25 ud af hver 100 ledige boliger til rådighed, dvs. 25 ud af 75
ledige almindelige familieboliger eller 1/3 heraf.
Den gældende § 60, stk.1, 3. pkt., indebærer,
at selv om der træffes beslutning om fleksibel udlejning efter § 60,
skal mindst 10 pct. af en afdelings samlede antal familieboliger udlejes
efter venteliste efter § 51 på almindelige familieboligvilkår.
Disse boliger kan altså ikke omfatte medejerboliger. I en afdeling
på 100 boliger, hvor 20 boliger er medejerboliger og 90 pct. af alle
ledige boliger udlejes efter de fleksible udlejningsregler i § 60, skal 10
pct. af hver 100 ledige boliger udlejes efter de almindelige
ventelisteregler, dvs. 10 ud af 80 ledige almindelige familieboliger eller
12,5 pct. heraf.
Til nr. 11
Det foreslås i overensstemmelse med gældende
praksis præciseret, at der er tale om en udlånsordning og ikke om
en refusionsordning.
Til nr. 12
Nybyggede medejerboliger er karakteriseret ved, at en del
af anskaffelsessummen er finansieret af et medejerindskud, jf. den
foreslåede § 143 b. Den almindelige finansieringsbestemmelse i § 118,
stk. 1, for almene boliger gælder tillige finansiering af nybyggede
medejerboliger, idet realkreditlånet nedsættes med
medejerindskuddet.
Til nr. 13
Det foreslås, at kommunen skal garantere for
medejerindskud, der ikke bliver dækket ved en eventuel konkurs,
på samme måde, som kommunen efter § 128 garanterer for
beboerindskuddet. I tilfælde af en almen afdelings eventuelle konkurs
og ejendommens salg på tvangsauktion, vil en medejers krav på
tilbagebetaling af medejerindskuddet således skulle dækkes af
kommunegarantien.
Til nr. 14
Ad den foreslåede § 143 a
Et af formålene med medejerboliger er at integrere
forskellige ejerformer i det almene boligbyggeri med henblik på at
kunne tilbyde boliger til forskelligartede grupper af befolkningen. Det
foreslås derfor, at medejerboliger skal kunne etableres såvel i
nybyggeri som ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som
medejerboliger, og at der fastsættes en overgrænse for antallet
af medejerboliger i den enkelte afdeling. Grænsen foreslås
fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i eksisterende byggeri.
For at undgå en uhensigtsmæssig opsplitning af
en afdeling bør medejerboligerne så vidt muligt placeres spredt
i afdelingen.
Hvis beboere fra mere end 25 pct. af boligerne i en
eksisterende bebyggelse ønsker at blive medejere, er det
boligorganisationen, der ud fra ovennævnte hensyn afgør, hvilke
boliger der omdannes til medejerboliger.
Det foreslås, at en beslutning om etablering af
medejerboliger træffes i et samarbejde mellem boligorganisationen og
kommunalbestyrelsen. Det er efter forslaget som udgangspunkt
boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, der
tager initiativ til og træffer principbeslutning om etablering af
medejerboliger, herunder om antallet af medejerboliger og om
medejerindskuddets størrelse, jf. § 143 b og c, men en beslutning skal
godkendes af kommunalbestyrelsen. I eksisterende afdelinger vil initiativet
til en beslutning om etablering af medejerboliger i praksis kunne tages
også af afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Det er ved
forslagets § 1, nr. 7 (§ 37 b), foreslået, at det skal være en
forudsætning for etablering af medejerboliger i en eksisterende
afdeling, at beboerne på afdelingsmødet har godkendt en
sådan beslutning.
Ved sin godkendelse må kommunalbestyrelsen i
særlig grad tage hensyn til, at kommunen fortsat skal være i
stand til at løse sine boligsociale opgaver, samt at der fortsat skal
være et nødvendigt udbud af boliger til de svage grupper
på boligmarkedet. Kommunalbestyrelsen kan med økonomi- og
erhvervsministerens godkendelse forøge den maksimale medejerandel,
hvor der af bypolitiske og boligsociale årsager findes særlig
anledning hertil. Det kunne f.eks. være i forbindelse med udlejning af
eksisterende almene boliger som medejerboliger som led i løsning af
problemer i et udsat boligområde, eller det kan være en kommune,
som i forvejen har en stor andel almene boliger, og hvor hensynet til et
varieret udbud bør tilgodeses.
Ved nybyggeri vil kommunalbestyrelsens godkendelse af
etablering af medejerboliger senest skulle foreligge samtidig med tilsagnet.
Af hensyn til projektets planlægning og de kommende medejeres
indflydelse på bebyggelsens/boligernes udformning, indretning og
materialevalg, jf. § 143 b, stk. 3, bør enighed om, hvorvidt et
nybyggeri skal indeholde medejerboliger, dog søges tilvejebragt
på det tidligst mulige tidspunkt.
Ad den foreslåede § 143 b
Regler for etablering af medejerboliger ved
nybyggeri er fastsat i § 143 b.
Medejerboligen karakteriseres ved, at medejeren ved
indflytningen ud over det almindelige beboerindskud tillige betaler et
medejerindskud.
Medejerindskuddet er forskelligt fra beboerindskuddet, og
der gælder forskellige regler for de to beløbstyper.
Beboerindskuddet
i medejerboliger er omfattet af de
samme regler som i andre almene boliger. En lejer af en medejerbolig vil
herunder principielt kunne være berettiget til lån til betaling
af beboerindskuddet efter lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001. Lejeren vil dog kun have
krav herpå, hvis husstandsindkomsten ligger under den grænse, der
er fastsat herfor i lov om individuel boligstøtte, og
beboerindskudslån kan ikke ydes, hvis lejeren på grund af sine
øvrige økonomiske forhold ikke har behov for lånet.
Medejeren er som anført i de almindelige
bemærkninger pkt. 1 lejer af en almen familiebolig, og medejeren vil
hermed være berettiget til boligsikring eller boligydelse til
den leje, der betales, hvis de økonomiske betingelser herfor i
øvrigt er opfyldte. Da lejen, som det fremgår nedenfor, på
grund af medejerindskuddet vil være lavere i medejerboliger end i de
øvrige almene familieboliger i samme bebyggelse, vil den berettigede
boligsikring eller boligydelse som udgangspunkt også være
lavere.
Regler om størrelsen af medejerindskuddet er
fastsat i § 143 b, stk. 1 og 2.
Der foreslås i stk. 1 som udgangspunkt fastsat et
maksimum og et minimum for medejerindskuddets størrelse. Inden for
disse rammer overlades det til boligorganisationen med kommunalbestyrelsens
godkendelse på tilsagnstidspunktet at fastsætte størrelsen
af medejerindskuddet i en bebyggelse. Der fastsættes én
indskudsstørrelse (pr. m²) gældende for alle medejerboliger i
det pågældende projekt. Der er herved lagt vægt på,
at de lokale boligmarkedsforhold er meget forskellige, og at de enkelte
afdelinger er meget forskellige. Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen
findes i fællesskab bedst til at vurdere disse forhold i relation til,
hvilket medejerindskud i kombination med hvilken husleje der i det konkrete
tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt.
Som anført foreslås én
indskudsstørrelse for alle medejerboligerne, således at der
gælder samme vilkår for medejerboligerne i den samme bebyggelse.
Hertil kommer, at individuelt fastsatte indskud vil være administrativt
uhensigtsmæssige, da lejefastsættelse, lånudmåling
m.v. ville skulle fastsættes individuelt for hver bolig.
I stk. 2 foreslås, at medejeren i et begrænset
omfang skal have mulighed for individuelt at vælge at forøge
eller reducere medejerindskuddet i sin bolig med udgangspunkt i den
størrelse, der er fastsat af boligorganisationen.
Det foreslås i § 143 b, stk. 1, at den
støtteberettigede anskaffelsessum finansieres på samme
måde som anskaffelsessummen for øvrige almene boliger, idet
realkreditlånet reduceres med det fastsatte medejerindskud.
Medejerindskuddet kan udgøre mellem 10 og 18 pct. af den
støtteberettigede anskaffelsessum.
Udgangspunktet er således, at den
støtteberettigede anskaffelsessum for en medejerbolig og dermed den
standard, der støttes, ikke afviger fra niveauet for en tilsvarende
almindelig almen familiebolig.
Medejerindskuddet fastsættes på
tilsagnstidspunktet som en bestemt procentdel af anskaffelsessummen og
reguleres herefter på grundlag af den endelige anskaffelsessum,
når byggeregnskabet er afsluttet, på samme måde som
beboerindskud og byggeriets øvrige finansiering.
Da medejerindskuddet medgår til finansiering af den
støtteberettigede anskaffelsessum for medejerboligen, vil det
realkreditlån, der optages til delvis dækning af finansieringen
være mindre end for de tilsvarende familieboliger, der ikke er
medejerboliger. Der vil altså være et mindre realkreditlån,
der skal forrentes og afdrages via lejen for medejerboligen.
Lejerens betaling på realkreditlån i
familieboliger, der ikke er medejerboliger, er i § 129 fastsat til 3,4 pct.
p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres årligt med
75 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Den resterende ydelse på
realkreditlånet dækkes af offentlig ydelsesstøtte efter
lovens § 130.
For medejerboliger foreslås i § 143 b, stk. 4, at
låntagers betaling af ydelser på realkreditlån
vedrørende medejerboligerne fastsættes på tilsvarende
måde, men at betalingen reduceres med 2,78 pct. af medejerindskuddet
efter § 143 b, stk. 1. Indbetaling af medejerindskuddet indebærer
således en reduktion af lejen. Der henvises nærmere til de
almindelige bemærkninger, pkt. 6.
Medejerindskuddet i nybyggeri anvendes som udgangspunkt
til finansiering af byggeriets anskaffelsessum. Det er foreslået, at
lejeren af en ny medejerbolig har ret til indflydelse på boligens og
bebyggelsens udformning, indretning og materialevalg, jf. nærmere
nedenfor ad § 143 b, stk. 3. Medejeren vil kunne disponere vedrørende
boligens indretning inden for den støtteberettigede anskaffelsessum.
Der er ikke mulighed for inden for rammerne af den støtteberettigede
anskaffelsessum at give boligen en generelt højere standard end de
boliger i bebyggelsen, der ikke er medejerboliger. For at give medejeren en
øget mulighed for indflydelse foreslås i § 143 b, stk. 2,
at lejeren af en nybygget medejerbolig som en del af medejerindskuddet
individuelt skal kunne vælge at betale et supplerende
indskudsbeløb, der kan anvendes til yderligere foranstaltninger i
boligen, hvis lejeren ønsker det. Der ydes ikke støtte
til den ønskede forhøjelse, det vil sige, at den holdes uden
for den støtteberettigede anskaffelsessum og ikke indgår i
udmålingen af realkreditbelåningen eller af den kommunale
grundkapital.
Ønsker lejeren omvendt ikke fuldt ud at anvende det
fastsatte medejerindskud, idet der ønskes et mere begrænset
udstyr/kvalitet i boligen, end den støtteberettigede anskaffelsessum
giver mulighed for, foreslås i § 143 b, stk. 2, at lejeren
individuelt kan vælge at betale et lidt mindre indskud.
Reduktionen i indskud vil efter forslaget ikke indebære nogen
ændring af boligens finansiering i øvrigt, jf. nedenfor.
Det samlede medejerindskud skal således i et vist
omfang kunne variere fra bolig til bolig afhængigt af den individuelt
ønskede kvalitet i både opadgående og nedadgående
retning. Der foreslås fastsat grænser for lejerens individuelle
valg af indskuddets samlede størrelse.
For at begrænse den opadgående tendens
foreslås i stk. 2 et loft over den del, der kan medtages ud over den
støtteberettigede anskaffelsessum, på 2 pct., svarende til
20.000 kr. ved en anskaffelsessum på 1 mio. kr. Ønsker lejeren
forbedringer herudover, kan disse gennemføres efter reglerne om
råderet, jf. § 39 i den almene lejelov og lovforslagets § 2, nr.
8-11.
Med hensyn til lejerens mulighed for at nedsætte
medejerindskuddet foreslås, at det samlede medejerindskud for en bolig
ikke kan nedbringes til mindre end 10 pct. af den støtteberettigede
anskaffelsessum. Hertil kommer, at nybyggede almene boliger efter
almenboliglovens § 108, skal være udstyret og indrettet, så de
opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den
pågældende art. Dette vil også gælde for nybyggede
medejerboliger. Det vil hermed være begrænset, hvor meget lejeren
individuelt kan nedsætte medejerindskuddet. Er medejerindskuddet af
boligorganisationen og kommunen fastsat til 18 pct. af anskaffelsessummen,
vil medejeren typisk ikke kunne vælge individuelt at nedbringe
medejerindskuddet så langt som til minimum på 10 pct. af
anskaffelsessummen ved at begrænse udstyr og kvalitet af materialer i
boligen, idet medejeren herved oftest vil tilsidesætte rimelige krav
til en almen bolig. Boligorganisationen må i så fald afvise
medejerens ønsker, idet de ikke kan gennemføres i
overensstemmelse med lovens § 108.
Den individuelle til- og fravalgsordning er udformet
således, at der ikke vil ske en huslejereduktion, hverken som
følge af et større indskud eller som følge af et mindre
indskud. Alle medejerboliger i den pågældende afdeling vil have
samme løbende husleje, idet de har samme grundlæggende standard.
Har boligorganisationen valgt et indskud på 18 pct. af den
støtteberettigede anskaffelsessum, beregnes støtten for alle
medejerboligerne ud fra et realkreditlån på 73 pct. Resten af
finansieringen er dækket af grundkapital (7 pct.), beboerindskud (2
pct.) og medejerindskud (18 pct.). Ønsker en medejer en højere
kvalitet/standard, er det alene medejerindskuddet, der reguleres opad, og
dette finansieres af medejeren uafhængigt af lejen. Tilsvarende
reguleres kun medejerindskuddet nedad, hvis lejeren ønsker det, og
lejeren skal dermed finansiere et lavere indskud, men selve huslejen er
uændret.
I § 143 b, stk. 3 er foreslået, at lejeren af
en ny medejerbolig har ret til indflydelse på boligens udformning,
indretning og materialevalg. Det er hensigten, at de overordnede rammer
for, hvad medejeren kan have indflydelse på, og tidspunktet for
udøvelsen heraf fastsættes i en bekendtgørelse i henhold
til den foreslåede § 143 j. For at gøre mulighederne for
indflydelse så fleksible som muligt er det hensigten, at
boligorganisationen skal fastsætte de nærmere rammer for
indflydelsens udøvelse, art og omfang i den enkelte bebyggelse. Arten
og omfanget af medejerens indflydelse vil derfor kunne variere fra bebyggelse
til bebyggelse. Medejeren kan dog altid undlade at benytte sin adgang til
indflydelse. Medejeren kan vælge blot at betale indskuddet og overtage
en standardbolig.
For at sikre stor interesse for medejerboligerne vil det
være i boligorganisationens interesse at gøre rammerne for
indflydelse vide. Boligorganisationen kan i princippet stille et råhus
til rådighed, hvorefter medejeren i samarbejde med boligorganisationen
beslutter boligens nærmere planudformning/rumopdeling og træffer
valg af materialer og installationer.
Omvendt vil en boligorganisation, hvis den finder det
væsentligt, f.eks. for at holde den samlede anskaffelsessum lav, kunne
beslutte, at visse indretningsmæssige forhold eller materialevalg
ligger fast for alle boliger, eller at valg kun kan træffes inden for
nærmere angivne rammer.
I den nævnte bekendtgørelse er det
således alene hensigten at fastsætte, at en medejer, der
har indgået lejeaftale med en boligorganisation om leje af en
medejerbolig, der er under opførelse, i samarbejde med
boligorganisationen har ret til indflydelse på boligens
planudformning/rumopdeling og valg af indvendige materialer, og at
boligorganisationen fastsætter de nærmere rammer for
indflydelsens omfang og art i den enkelte bebyggelse. Medejeren skal
således kunne øve indflydelse, så snart en bindende aftale
er indgået med boligorganisationen. En sådan aftale kan
indgås fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilsagn til
medejerboligerne foreligger.
Samarbejdet med boligorganisationen vedrørende den
enkelte bolig sikrer, at medejeren kan få kvalificeret rådgivning
af boligorganisationen med henblik på at opnå den optimale
løsning. En hensigtsmæssig fremgangsmåde vedrørende
indflydelse i en konkret bebyggelse kunne være, at boligorganisationen
giver medejerne et katalog med en række konkrete muligheder med hensyn
til valg af f.eks. køkkenelementer, sanitet, gulvbelægning,
vægbeklædning, træværk og farver, således at
medejerne hver især kan vælge kvalitetsniveau,
farvesammensætning og indretning efter smag og særlige
ønsker og behov om f.eks. økologiske materialer, materialer,
der ikke er allergifremkaldende, eller energibesparende installationer.
På tilsvarende måde kan boligorganisationen tilbyde forskellige
rumopdelinger og evt. placeringer af køkken og bad inden for rammerne
af bebyggelsens basisinstallationer af el og vand.
En boligorganisation vil imidlertid også kunne
beslutte, at medejerne i en bebyggelse på eget initiativ skal kunne
indhente tilbud på og træffe beslutning om arbejder og
materialer, som udlejeren ikke umiddelbart har tilbudt.
Ad den foreslåede § 143 c
Regler for etablering af medejerboliger ved udlejning af
boliger i eksisterende afdelinger som medejerboliger er fastsat i den
foreslåede § 143 c.
Medejerboliger, der etableres i eksisterende afdelinger,
er ligesom medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, karakteriseret ved et
medejerindskud.
Som for nybyggeri foreslås fastsat et maksimum og et
minimum for medejerindskuddets størrelse, inden for hvilke
boligorganisationen med kommunens godkendelse fastsætter
størrelsen af medejerindskuddet for de medejerboliger, der besluttes
etableret i bebyggelsen. Da boligorganisationens beslutning om etablering af
medejerboliger skal godkendes af afdelingens beboere på
afdelingsmødet, jf. forslagets § 1, nr. 7, vil beboerne imidlertid
også have indflydelse på størrelsen af det indskud, der
fastsættes.
Maksimum foreslås fastsat til 18 pct. af den
gennemsnitlige anskaffelsessum for nybyggede almene boliger i området
og minimum til 10 pct. heraf. Grænserne svarer således til de
grænser for medejerindskud i nybyggeri, der er foreslået i § 143
b, stk. 1. Medejerindskuddet udgør samme procentsats for de boliger,
som samtidig besluttes etableret som medejerboliger. Der skal inden
etableringen træffes beslutning om antallet af medejerboliger, der skal
etableres, og om medejerindskuddets størrelse for disse boliger. Der
kan f.eks. træffes beslutning om et antal medejerboliger svarende til
det antal af de eksisterende beboere, der er interesserede i, at deres bolig
bliver en medejerbolig, eller der kan træffes beslutning om et
større antal boliger, der så etableres som medejerboliger ved
genudlejning. Er der blandt beboerne ønske om et større antal
medejerboliger, end de 25 pct. tillader, må der tillige tages
beslutning om, i hvilken rækkefølge omdannelsen skal ske, samt
om, hvorledes tildelingen skal foregå. Beslutningerne træffes som
anført af boligorganisationen med tilslutning fra kommunalbestyrelsen
og afdelingsmødet, og der skal være enighed om den valgte
procedure. Hvis der på et senere tidspunkt træffes beslutning om
at etablere flere medejerboliger i afdelingen, kan der besluttes en anden
størrelse af medejerindskuddet for disse boliger, hvis dette findes
mere hensigtsmæssigt. Det samlede antal medejerboliger kan ikke
overstige 25 pct. af afdelingens familieboliger, jf. den foreslåede §
143 a, stk. 2.
Eksisterende familieboliger, der besluttes udlejet som
medejerboliger, vil allerede være fuldt finansieret med grundkapital,
beboerindskud og realkreditlån. Medejerindskuddet vil derfor ikke som
ved nybyggeri umiddelbart skulle indgå i anskaffelsessummen for
boligerne. I eksisterende byggeri vil der i stedet kunne være behov for
og ønske om udførelse af arbejder enten i form af
forbedringsarbejder m.v. i tilknytning til den enkelte bolig eller i form af
kollektive forbedrings- eller renoveringsarbejder i bebyggelsen. Det vil
kunne være meget forskelligt fra afdeling til afdeling og fra lejlighed
til lejlighed, hvilke behov og ønsker der foreligger, og hvilket
niveau for medejerindskud og husleje der vil være
hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at medejerindskuddet kan
anvendes til et eller flere af følgende formål, idet
anvendelsen for den enkelte afdeling/bolig fastsættes af
boligorganisationen: For det første kan medejerindskuddet anvendes til
individuelle arbejder i boligen. For det andet kan medejerindskuddet
finansiere kollektive arbejder på ejendommen. For det tredje kan
medejerindskuddet medgå til at nedbringe belåningen af
afdelingen. For det fjerde kan indskuddet indbetales til dispositionsfonden
og forrentes som en del af fondens likvide midler.
I det omfang det er besluttet, at medejerindskuddet skal
anvendes til finansiering af arbejder i tilknytning til den enkelte bolig,
har medejeren efter den foreslåede stk. 3 ret til indflydelse
på, hvilke arbejder der skal udføres og hvordan.
Som anført ad den foreslåede § 143 b
vedrørende nybyggeri er det hensigten, at både
boligorganisationens indflydelse på indskuddets anvendelse og
medejerens indflydelse på arbejder i boligen skal ske i et
snævert samarbejde til glæde for alle parter. De mere
principielle aftaler herom må indgås mellem parterne i
forbindelse med lejeaftalen. Derved sikres det, at medejeren kender de
vilkår, medejerboligen lejes på. Når en eksisterende lejer
ønsker at overtage sin bolig som medejerbolig, må der
tilsvarende indgås en supplerende lejeaftale herom.
I det omfang det besluttes, at medejerindskuddet benyttes
til individuelle arbejder i boligen, har lejeren indflydelse herpå. De
arbejder, der kan blive tale om at udføre, vil ikke i samme omfang som
ved nybyggeri kunne omfatte planudformning og grundlæggende
materialevalg. Det foreslås, at de arbejder, beboeren kan træffe
beslutning om, skal være samme type arbejder i det lejede, som kan
udføres efter reglerne om råderet, dvs. forbedringer i boligen
og opsætning, nedtagning og flytning af skillevægge samt
forbedringer i den del af det lejede, der ligger uden for den enkelte bolig
f.eks. opsætning af en udestue i det omfang dette kan ske efter
råderetsbestemmelserne i den pågældende bebyggelse.
Det er på denne baggrund hensigten på
tilsvarende måde som for nybyggeri at fastsætte i en
bekendtgørelse, at en medejer, der har indgået aftale med
en boligorganisation om leje af en medejerbolig, har ret til indflydelse
på arbejder af denne art, der udføres i det lejede og
finansieres af medejerindskuddet, og at boligorganisationen
fastsætter de nærmere rammer for indflydelsens omfang og art i
den enkelte bebyggelse.
Beslutningen om udførelse af arbejder i boligen
træffes i samarbejde mellem medejeren og boligorganisationen
således, at medejeren i videst muligt omfang kan gennemføre de
arbejder, der ønskes, men boligorganisationen har mulighed for at
afvise forslag, der f.eks. vil kunne gøre, at boligen senere
vanskeligt vil kunne genudlejes som medejerbolig.
Også i eksisterende bebyggelser vil en
hensigtsmæssig fremgangsmåde kunne være, at
boligorganisationen giver medejerne et katalog af konkrete valgmuligheder,
men det kan også fastsættes af boligorganisationen, at medejeren
skal kunne vælge på helt eget initiativ.
Ad den foreslåede § 143 d
Efter § 143 c kan indskuddet anvendes til finansiering af
arbejder i det lejede eller i afdelingen, til nedbringelse af lån eller
til indbetaling til dispositionsfonden.
Boligorganisationen træffer beslutning om
anvendelsen af indskuddet, herunder med henblik på at sikre en passende
leje, jf. også bemærkningerne til §§ 143 b og c.
Det foreslås, at alle typer lån i afdelingen
kan nedbringes, idet nedbringelse dog primært skal ske af offentligt
støttede lån. For at sikre størst mulig fleksibilitet
foreslås, at medejerindskuddet kan indbetales til dispositionsfonden
til forrentning i de tilfælde, hvor lån ikke kan nedbringes
økonomisk fordelagtigt, f.eks. ved indekslån med lang
løbetid.
Indfrielse af lån skal ske på en sådan
måde, at der opnås en ydelsesnedsættelse.
Der henvises nærmere til de almindelige
bemærkninger, pkt. 6.
Ad den foreslåede § 143 e
Det foreslås, at lejerne opnår den samme
lejenedsættelse til forrentning af medejerindskuddet, uanset hvad
indskuddet anvendes til. Der tages udgangspunkt i lejen for tilsvarende
almene familieboliger uden medejerindskud, herunder forhøjelser som
følge af gennemførte arbejder. Det foreslås, at lejen
nedsættes med en andel af medejerindskuddet fastsat på grundlag
af mindsterenten på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af
etablering af medejerboligerne, hvilket aktuelt svarer til en
lejenedsættelse på 4 pct. af medejerindskuddet. Mindsterenten
fastsættes i medfør af kursgevinstloven og anvendes til at
regulere, om kursgevinster på bl.a. obligationer er omfattet af
skattepligt. Skattefritagelse forudsætter en forrentning med en
pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten.
Mindsterenten fastsættes for halvårene januar juni og juli
december og beregnes af Københavns Fondsbørs som et gennemsnit
af den effektive rente på kroneobligationer i åbne serier over en
periode på 20 dage forud for 15. juni og 15. december. Ved kraftige
renteudsving uden for beregningsperioden kan mindsterenten ændres
ekstraordinært. Mindsterenten offentliggøres via cirkulære
fra Told- og Skattestyrelsen.
Gennemføres der i forbindelse med etableringen af
medejerboligerne kollektive arbejder i afdelingen, som finansieres helt eller
delvis med medejerindskuddet, tillægges lejen et beløb, der
svarer til forhøjelsen for de almindelige almene familieboliger.
Når forhøjelsen for de almindelige almene familieboliger
bortfalder, nedsættes lejen for medejerboligerne tilsvarende.
Gennemføres der arbejder i medejerboligen, som helt
eller delvis finansieres med medejerindskuddet, tillægges lejen et
beløb, der svarer til sædvanlig forhøjelse beregnet
på grundlag af ydelsen på sædvanlige, fastforrentede,
30-årige realkreditlån på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse. Det foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter, hvordan ydelsen opgøres. Det er
hensigten, at der fastsættes retningslinjer svarende til de principper,
der er fastsat i medfør af byfornyelseslovens § 61 a, stk. 2, jf.
bekendtgørelse nr. 88 af 7. februar 2001.
Ad den foreslåede § 143 f
Ved § 143 c, stk. 2, er det foreslået, at
medejerindskuddet i eksisterende boliger kan anvendes til finansiering af
forbedringer i det lejede eller arbejder i afdelingen, til nedbringelse af
eksisterende lån eller til indbetaling i dispositionsfonden. Ved § 143
e er foreslået, at medejerens leje i alle tilfælde
nedsættes med samme procentsats. Denne ordning indebærer, at der
kan fremkomme likvide midler i afdelingen, hvis medejerens samlede
lejebetaling overstiger udgifterne til finansiering heraf i en periode.
Omvendt kan der, når forbedringsforhøjelsen er udløbet,
opstå underskud som følge af den fortsatte nedsættelse af
lejen for medejeren. Det foreslås, at sådanne overskud indbetales
til en særskilt konto i dispositionsfonden, og at afdelingens underskud
tilsvarende dækkes af fonden, jf. også forslagets § 1, nr. 2 og
3. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
6.
Ad den foreslåede § 143 g
Som anført i de almindelige bemærkninger,
pkt. 5, betragtes medejerindskuddet som en investering, der indekseres og
afskrives. Det foreslås således, at indskudsværdien i 100
år reguleres én gang om året med stigningen i
nettoprisindekset første gang den 1. januar i året efter, at
boligen er taget i brug som medejerbolig. Det foreslås endvidere, at
der foretages afskrivning af medejerindskuddet med 1 pct. årligt i 60
år og derefter med ½ pct. årligt i 40 år. Herefter
foretages ikke yderligere afskrivning.
Ad den foreslåede § 143 h
Det må antages, at ikke alle potentielle medejere
har de fornødne midler til at finansiere medejerindskuddet, ligesom
det må antages, at ikke alle kan få et lån hertil i et
pengeinstitut uden at stille sikkerhed. For at fremme medejerboligformen
foreslås det derfor at indføre en forpligtelse for
boligorganisationen til at garantere for det lån, som den kommende
medejer må optage for at kunne betale indskuddet, idet denne
forpligtelse hermed bliver omfattet af boligorganisationernes
hovedformål. En lignende garantiordning gælder efter
andelsboligloven for private andelsboliger. Da en sådan
garantistillelse indebærer en vis risiko for boligorganisationen det
vil sige de andre lejere - foreslås det at begrænse pligten til
at yde garanti til 50 pct. af lånet. For yderligere at begrænse
risikoen for boligorganisationen foreslås det at gøre renter og
afdrag på det garanterede lån til pligtig pengeydelse i
lejeforholdet. Dette betyder, at boligorganisationen vil kunne ophæve
lejeaftalen, hvis lejeren ikke straks efter påkrav herom betaler det
pågældende beløb, jf. den almene lejelovs § 90.
Et pengeinstitut, der yder lån til en medejer, vil
endvidere kunne tage transport i medejerens ret til tilbagebetaling af
medejerindskuddet ved fraflytning. Medejerens tilgodehavende udgøres
af det regulerede indskud med fradrag af boligorganisationens eventuelle
tilgodehavender, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 143
i.
Også medejerens øvrige kreditorer vil have
mulighed for at få transport eller gøre udlæg i medejerens
tilgodehavende. Et eventuelt udlæg fra andre kreditorer i medejerens
tilgodehavende indebærer ikke, at medejeren kan risikere at måtte
flytte fra sin bolig. Da medejerboligen er en lejebolig, vil et udlæg
ikke som ved en ejerbolig være et udlæg i ejendomsretten til
ejendommen, der kan føre til tvangsauktion, men alene et udlæg i
medejerens tilgodehavende, der først kan gøres gældende,
når medejerindskuddet tilbagebetales ved lejemålets
opsigelse.
Ad den foreslåede § 143 i
Når medejeren fraflytter, skal der foretages
sædvanlig flytteopgørelse, hvori både beboerindskuddet og
medejerindskuddet indgår. Medejeren har krav på at få det
regulerede medejerindskud tilbagebetalt med fradrag af boligorganisationens
evt. tilgodehavender, jf. den almene lejelovs § 47 og bemærkningerne
til forslagets § 2, nr. 7. Udgiften foreslås afholdt af
dispositionsfonden.
I tilfælde af en afdelings eventuelle konkurs
foreslås dog, at udgiften dækkes af kommunen i henhold til den
kommunale garanti efter lovens § 128, jf. forslagets § 1, nr. 13.
Boligorganisationen skal herefter genudleje lejligheden
til en ny medejer, som derefter betaler det regulerede indskud til
dispositionsfonden. Kan boligen ikke udlejes med det fastsatte
medejerindskud, kan boligorganisationen for at begrænse
dispositionsfondens tab udleje boligen med et lavere indskud.
Størrelsen heraf fastsættes af boligorganisationen efter de
lokale forhold. Lejen fastsættes, som om medejerindskuddet oprindelig
var fastsat til den nedsatte størrelse.
Ved senere ledighed skal boligen igen søges udlejet
med det fulde medejerindskud og lejen reguleres i forhold hertil.
Viser det sig umuligt at finde en ny medejer til en
medejerbolig, må boligorganisationen udleje til en boligsøgende,
som bliver lejer på helt sædvanlig vis, jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Ad den foreslåede § 143 j
Det foreslås at indføre en hjemmel til, at
økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om medejerboliger.
Til nr. 15 og 16
Ved indførelsen af almenboligloven, hvor visse af
de for støttet byggeri hidtil gældende, administrativt fastsatte
regler blev videreført, blev reglerne om etablering og drift af
kollektive bofællesskaber, der er etableret med hjemmel i
boligbyggerilovens kapitel 12 a, ikke videreført. Ved forslagets nr.
15 og 16 rettes der op herpå.
Til § 2
Medejerboliger er som anført i de almindelige
bemærkninger almene familieboliger. De er således omfattet af
reglerne i den almene lejelov det vil sige, at lejere af sådanne
boliger har de samme rettigheder og forpligtelser over for
boligorganisationen som andre lejere, medmindre medejerboligerne er undtaget
fra reglerne eller der er indført særregler for denne
boligtype.
Dette betyder bl.a., at reglerne i kapitel 12 om
fortsættelse af lejeaftalen (på uændrede vilkår)
giver f.eks. en samlever til en afdød medejer ret til at
fortsætte lejeforholdet som medejer. Ønsker den
pågældende ikke at være medejer, må boligen
fraflyttes.
Til nr. 1
Da det har stor betydning for kommende medejere, hvordan
medejerindskuddet reguleres, og dermed, hvilken størrelse det kan
forventes at have ved lejeforholdets ophør, foreslås det at
udvide boligorganisationens oplysningspligt ved lejeaftalens indgåelse
til også at omfatte oplysninger om reguleringsmåden og om den
forventede størrelse af indskuddet på nogle givne
tidspunkter.
Til nr. 2
Det foreslås præciseret, at lovens § 8 som
hidtil kun skal sikre lejernes sædvanlige rettigheder over for evt.
kommende udlejere. En køber af en almen afdelings ejendom på
tvangsauktion i forbindelse med afdelingens konkurs skal således ikke
automatisk overtage forpligtelsen til at udrede medejerindskud i
størrelsesordenen 100.000 300.000 kr. I tilfælde af konkurs vil
medejerindskuddet i stedet være dækket af den kommunale garanti
efter § 128 i almenboligloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. For så
vidt angår eventuelle salg i fri handel vil medejerens krav på
tilbagebetaling af medejerindskuddet ved fraflytning blive sikret ved, at det
i en bekendtgørelse fastsættes, at salg af en afdelings ejendom
kun kan godkendes, hvis det indgår som et vilkår i handelen, at
køberen overtager tilbagebetalingsforpligtelsen. Herved vil medejerne
uændret have krav på tilbagebetaling af de regulerede
medejerindskud hos den nye udlejer.
Til nr. 3 og 5
Efter den gældende regel i § 9, stk. 2, i den almene
lejelov fastsættes lejen efter boligernes indbyrdes brugsværdi.
Herudover følger det af driftsbekendtgørelsens regler om
lejefastsættelse, at lejen for ungdomsboliger, ældreboliger,
bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er integreret i en afdeling
af en almen boligorganisation, fastsættes under hensyntagen til den
finansiering, der gælder for disse boliger. Sidstnævnte princip
skal også gælde for medejerboligerne, idet medejerindskuddet
giver sig udslag i en lavere leje, jf. nærmere under de almindelige
bemærkninger, pkt. 6, og bemærkningerne til de under § 1, nr. 14,
foreslåede §§ 143 b, c og e. For overskuelighedens skyld foreslås
det at samle disse to lejefastsættelsesprincipper i § 9.
Tilsvarende foreslås det ved § 2, nr. 5, fastsat, at
lejeforhøjelser for forbedringer fordeles under hensyntagen til
finansieringen, når en forbedring af en medejerbolig helt eller delvis
er finansieret af medejerindskuddet.
I overensstemmelse med den gældende
driftsbekendtgørelses § 77 vil lejeforhøjelser som følge
af driftsudgiftsstigninger, jf. lovens § 10, stk. 2, i en afdelings
boligudgifter herefter skulle fordeles på boligerne med samme
procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes
brugsværdi opretholdes, men er der i en afdeling integreret almene
ungdomsboliger, almene ældreboliger eller medejerboliger, skal der
først foretages en fordeling på hver boligkategori efter
bruttoetageareal og først derefter en fordeling inden for hver
kategori, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes
brugsværdi opretholdes inden for hver kategori af boliger.
Lejeforhøjelser som følge af forbedringer,
jf. lovens § 10, stk. 3 og 4, fordeles på samme måde, hvis
arbejderne medfører den samme relative forøgelse af
brugsværdien.
Til nr. 4
Forslagene om medejerboliger og den individuelle
kollektive råderet forventes at medføre flere beslutninger om
forbedringer, der indebærer lejeforhøjelser på over 1 pct.
af den gældende leje. For at lette den kommunale administration
foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår
kommunen skal godkende forbedringsforhøjelser. Det bemærkes, at
ændringen vil gælde generelt og ikke kun omfatte
medejerboliger.
Til nr. 6
Når en bolig er blevet forbedret efter den
individuelle råderet, udløser forbedringen enten en
lejeforhøjelse eller en kontant betaling, hvis der sker lejerskifte
inden udløbet af den 10-årige afskrivningsperiode. (Som
anført i bemærkningerne til § 2, nr. 8, 10 og 11, er det
hensigten at forlænge afskrivningsperioden fra 10 til 20 år).
Lejeforhøjelsen bortfalder efter de 10 år (20 år efter den
foreslåede forlængelse). Hvis der efter udløbet af
10-års-perioden fortsat er en øget brugsværdi, vil den
samlede leje i afdelingen skulle omfordeles, således at lejeren af den
forbedrede bolig fortsat kommer til at betale mere end for tilsvarende
boliger. For at undgå denne administrative belastning foreslås
det at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter der betales et
tillæg til lejen for den pågældende lejlighed svarende til
den øgede brugsværdi. Et sådant tillæg vil
umiddelbart indebære, at lejeindtægten bliver større end
udgifterne, hvilket ikke er i overensstemmelse med balancelejeprincippet, men
ved næste budgetlægning reduceres afdelingens udgifter med det
omhandlede tillæg, således at der bliver færre udgifter til
fordeling blandt lejerne (og således at alle lejerne får en lidt
mindre leje). På denne måde genoprettes balancen mellem
indtægter og udgifter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den
lejer, som har udnyttet sin råderet, får et lejetillæg
efter udløbet af afskrivningsperioden, i det omfang der stadig er en
øget brugsværdi.
Det samme omfordelingsproblem gælder i den situation, hvor der er sket
forbedringer efter den individuelle kollektive råderet. Derfor
foreslås det, at der kommer til at gælde den samme regel om
tillæg til lejen.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at denne
tillægsordning finder anvendelse for forbedringer, der ikke er fuldt
afskrevne ved lovens ikrafttræden.
Endelig foreslås det samme princip om
tillæg/fradrag i lejen at skulle gælde i de situationer, hvor en
medejerbolig er udlejet som almindelig familiebolig uden medejerindskud, og
hvor der i sin tid er betalt et højere/lavere medejerindskud end det
indskud, som er indgået i finansieringen af medejerboligerne. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.
Til nr. 7
I nybyggeri vil lejeaftalen med den medejer, der
første gang overtager en medejerbolig, kunne være indgået
tidligt i projektstadiet, hvor boligen ikke er fuldført (eller
påbegyndt), og hvor det endelige indflytningstidspunkt derfor ikke
kendes.
Det er hverken i medejerens eller boligorganisationens
interesse, at en medejer, der ikke længere har ønske om eller
mulighed for at flytte ind i en medejerbolig f.eks. på grund af
økonomiske vanskeligheder eller skilsmisse skal være bundet i
længere tid af en sådan aftale. I disse tilfælde vil
medejeren efter denne lovs § 17 kunne ophæve aftalen, så
længe indflytningstidspunktet endnu ikke er fastlagt. Ophævelse
sker uden varsel.
I det omfang medejerindskuddet er indbetalt efter den
foreslåede § 50 a, jf. forslagets § 2, nr. 12, skal dette
tilbagebetales ved ophævelsen, jf. lovens § 47, stk. 1. Det
foreslås dog, at medejeren får pligt til at godtgøre
udlejerens udgifter som følge af ophævelsen, herunder
administrationsudgifter som følge af genudlejningen.
Boligorganisationen kan foretage modregning.
Til nr. 8, 10 og 11
I tilknytning til indførelsen af den nye
medejerbolig er det fundet hensigtsmæssigt at forbedre og forenkle de
gældende regler om råderet, som hidtil kun er brugt i
begrænset omfang.
Det forudsættes, at råderetten ved at blive
mere fordelagtig for lejerne fremover vil blive anvendt i større
grad og derved bidrage til at forbedre boligstandarden. Ændringen vil
især komme de almindelige lejere til gode, men vil også kunne
benyttes af medejerne. En medejer vil således kunne supplere sin
"medejerindflydelse" med råderetten. Den indtræder
som anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 3 når
lejeaftalen er indgået (underskrevet af parterne) og beboerindskuddet
er betalt. En medejer vil således kunne anvende sin råderet
på et tidspunkt, hvor lejemålet endnu ikke er
påbegyndt.
Ved ændringen bliver det muligt for lejerne i
højere grad end hidtil at indrette sig efter deres individuelle
ønsker og behov.
Efter de gældende regler har lejeren en umiddelbar
ret til at udføre bestemte forbedringsarbejder (arbejder, som generelt
set forøger det lejedes værdi) i boligen, f.eks.
energibesparende foranstaltninger og indretning af badeværelse. De
tilladte forbedringsarbejder er optaget på en positivliste. Ud over
disse forbedringsarbejder har lejeren ret til at flytte, fjerne og
opsætte skillevægge, hvis sådanne arbejder er
nødvendige følgearbejder.
Det foreslås at forbedre råderetten, som den
er reguleret i den almene lejelov. Det foreslås dog at opretholde den
gældende betingelse om, at råderetsarbejderne ikke må
fratage boligen dens karakter af almen bolig. Det foreslås herefter at
forbedre råderetten, dels ved at give lejeren ret til at udføre
forbedringer generelt dog fortsat kun forbedringer inde i boligen dels
ved at ophæve reglen om, at der ikke ydes godtgørelse for
særlig luksusprægede arbejder. Disse ændringer
indebærer, at der fremover vil skulle betales godtgørelse i
større omfang end i dag, men omfanget heraf vurderes ikke at blive
særlig stort. Da råderetsarbejderne som allerede nævnt
fortsat ikke må fratage boligen dens karakter af almen bolig, er der
stadig grænser for, hvor luksuspræget en lejer kan gøre
sin almene bolig. Som eksempel på et arbejde, som vil give ret til
godtgørelse efter ændringen, kan nævnes installation af
varme i badeværelsesgulvet, idet en sådan installation ikke
vurderes at fratage boligen dens karakter af almen bolig.
Herudover foreslås det at udvide lejerens ret til at
flytte, fjerne og opsætte skillevægge, således at lejeren
får en generel ret hertil. Udvidelsen vil gøre det muligt for
den enkelte lejer at tilpasse rumfordelingen til egne behov. Retten til at
udføre sådanne skillevægsarbejder omfatter dog i sagens
natur ikke ret til at fjerne bærende skillevægge, ligesom
bærende skillevægge kun vil kunne flyttes, hvis det kan ske
risikofrit. Skillevægsarbejder, der udføres isoleret, giver ikke
ret til godtgørelse, fordi der ikke er tale om forbedringsarbejder.
Udføres de derimod i tilknytning til f.eks. indretning af et
badeværelse, indgår udgifterne som hidtil i den samlede
anskaffelsessum, som danner grundlag for beregningen af godtgørelsen.
Der vil ikke skulle ske retablering ved fraflytning.
Lovens regler suppleres af regler i
driftsbekendtgørelsen, og det er hensigten også at forbedre
sidstnævnte regler. Det er således hensigten at forhøje
det maksimale godtgørelsesbeløb fra de nugældende ca.
41.000 kr. til 80.000 kr., at indeksere det godtgørelsesbeløb,
der fastsættes efter arbejdets udførelse, med udviklingen i
nettoprisindekset og at forlænge afskrivningsperioden fra 10 til 20
år. Det er endvidere hensigten at ophæve det gældende
bundfradrag og mindsteudbetalingsbeløb.
Efter de gældende regler omfatter råderetten
også en ret til at installere hårde hvidevarer i det lejede,
f.eks. vaskemaskiner og tørretumblere, når det sker i
tilknytning til udførelsen af andre råderetsarbejder.
Sådanne installationer kommer til at tilhøre boligorganisationen
med deraf følgende pligt til at vedligeholde og forny. Dette
påtvungne ejerskab kan være problematisk for
boligorganisationerne. Hvis man f.eks. har en afdeling, hvor man har valgt
ikke at have sådanne installationer som standardudstyr, indebærer
lejerens ret, at organisationen risikerer at få udgifter hertil. Dette
problem bliver større ved en forlængelse af
afskrivningsperioden, og det er derfor hensigten at indskrænke
råderetten på dette punkt. Lejerne vil imidlertid fortsat kunne
installere hårde hvidevarer i forbindelse med køkken- og
badeværelsesmoderniseringer lejerne skal blot i stedet benytte den
ret, som de efter § 35 i loven har til at foretage sædvanlige
installationer i det lejede. Når lejerne udnytter denne ret,
tilhører installationerne lejerne, og boligorganisationen får
derfor ikke pligt til at forny og vedligeholde.
Det er endelig hensigten i
ændringsbekendtgørelsen at indsætte en bestemmelse om, at
råderetten ved nybyggeri både for medejere og ikke-medejere
indtræder, når lejeaftalen er indgået (underskrevet af
parterne) og beboerindskuddet er betalt.
Det er ikke hensigten at ændre de øvrige
råderetsregler. Afdelingsmødets kompetence til at beslutte,
hvilke arbejder afdelingens lejere skal have ret til at udføre uden
for boligen, opretholdes dermed.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er en
konsekvensændring.
Til nr. 12
Ved lejeaftalens indgåelse skal medejeren ud over
det sædvanlige beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen
betale det fastsatte medejerindskud. Medejerindskuddet adskiller sig fra
beboerindskuddet på flere måder, f.eks. ved, at det indekseres,
men i den almindelige lejeretlige sammenhæng vil medejerindskuddet
skulle behandles efter samme regler som beboerindskuddet. Derfor
foreslås det, at reglerne om tilbagebetaling af beboerindskuddet,
muligheden for at indbringe tvister om tilbagebetalingen for
beboerklagenævnet osv. finder tilsvarende anvendelse på
medejerindskuddet.
At reglerne om tilbagebetaling af beboerindskuddet finder
tilsvarende anvendelse på medejerindskuddet, indebærer, at
boligorganisationen skal tilbagebetale medejerindskuddet, når lejerens
forpligtelser er gjort op. Det forudsættes, at boligorganisationen
opgør lejerens forpligtelser så hurtigt som muligt. Hvis den
endelige opgørelse trækker i langdrag, må der afregnes a
conto, så snart det er muligt at skønne over de
påregnelige udgifter. Da beboerindskuddet også indestår for
lejerens forpligtelser, vil medejerindskuddet hermed kunne tilbagebetales i
løbet af kort tid.
Lejeaftaler om medejerboliger, der er under etablering i
nybyggeri, kan indgås, når kommunalbestyrelsen ved
støttetilsagnet har fastsat medejerindskuddets størrelse, jf.
den ved § 1, nr. 14, foreslåede § 143 b i almenboligloven og
bemærkningerne hertil.
Det findes ikke rimeligt, at medejeren allerede på
dette tidspunkt skal betale det fulde medejerindskud samt beboerindskuddet.
Det foreslås derfor, at medejerindskud og beboerindskud uanset den
almene lejelovs § 45 og den foreslåede § 50 a, stk. 1, i disse
tilfælde først skal betales, når indflytningstidspunktet
fastsættes endeligt.
For at sikre, at de medejere, der indgås aftale med
på projektstadiet, faktisk har til hensigt at flytte ind i
medejerboligerne, og dermed sikre, at det er de mennesker, der flytter ind i
boligerne, der faktisk har været med til at bestemme udformningen,
foreslås det, at boligorganisationen kan kræve, at medejeren ved
indgåelsen af lejeaftalen skal erlægge en andel af
medejerindskuddet på op til 20 pct., svarende til 30.000-40.000 kr.
Til nr. 13
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om betaling af leje og beboerindskud
m.v. også kommer til at omfatte medejerindskuddet.
Til nr. 14
Almene lejere har som udgangspunkt ret til at bytte
lejlighed med andre lejere. Medejere får de samme lejerrettigheder som
andre lejere, herunder ret til at bytte, men det er klart, at en medejer kun
kan bytte, hvis den anden lejer indtræder som medejer.
Til nr. 15
Da det ikke er givet, at boligorganisationen vil kunne
udleje en opsagt medejerbolig inden for det sædvanlige opsigelsesvarsel
på 3 måneder, foreslås det, at medejere skal sige op med 6
måneders varsel. Dette forhold er medejerne bekendt med ved
lejeaftalens indgåelse de har således mulighed for at indrette
sig derefter. Hvis medejeren fraflytter inden opsigelsesperiodens
udløb, skal der som udgangspunkt betales leje også for den del
af opsigelsesperioden, hvor medejeren ikke bebor lejligheden.
Boligorganisationen har imidlertid pligt til at forsøge at genudleje
så hurtigt som muligt. Ved genudlejning inden opsigelsesperiodens
udløb skal den fraflyttede medejer ikke betale leje for den resterende
del af perioden.
Ved forslaget mindskes boligorganisationens risiko for
tab.
For udlejeren gælder det almindelige
opsigelsesvarsel på 3 måneder.
§ 3
Til nr. 1
Beboerbetalingen i medejerboligen reduceres efter
lovforslaget. Efter de gældende skatteregler vil denne reduktion af
beboerbetalingen anses for at være skattepligtig.
For at undgå denne beskatning foreslås det, at
den løbende reduktion af huslejen ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Efter de gældende skatteregler er medejerindskuddet
omfattet af kursgevinstlovens regler, idet lejeren efter indbetaling af et
medejerindskud til den almene boligforening må anses for at have en
fordring på boligselskabet, der skal indløses ved lejerens
fraflytning.
Når medejeren flytter, tilbagekøber
boligforeningen medejerandelen til en garanteret pris, det vil sige, at
fordringen indfries. Eventuelle gevinster eller tab ved indfrielsen vil for
personer være skattepligtige efter kursgevinstloven, hvis forrentningen
af fordringen ikke opfylder mindsterentekravet.
For at undgå de skattemæssige konsekvenser
heraf foreslås det, at ligningslovens ændres således, at
evt. gevinst eller tab ved tilbagebetaling af medejerandelen ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til § 4
Det foreslås at lade loven træde i kraft den
1. januar 2002.
Den nye bestemmelse i § 10 a, 1. pkt., i almenlejeloven,
jf. § 2, nr. 6, foreslås kun at finde anvendelse for forbedringer, der
ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af
almene boliger og ligningsloven. (Medejerboliger og forbedret
råderet).
(Lovforslag nr. L 26).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 3
. Almene familieboliger er:
1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.
2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt
boligselskab, bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette
kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love
om boligbyggeri.
3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6, mærkes som
familieboliger.
4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens
tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som
almene familieboliger.
5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der
erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til
alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.
6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen
beslutter fremover skal mærkes som familieboliger
1.
I § 3 indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5. Almene familieboliger kan
etableres som medejerboliger, jf. kapitel 9 a.«
7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov
om byfornyelse og mærket som almene familieboliger.
Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med
tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller
kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af
mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige
tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3
boenheder.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder
tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene
familieboligbofællesskaber.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene
familieboliger fremover udlejes som almene
familieboligbofællesskaber.
§ 20
. I en dispositionsfond i boligorganisationen
indgår:
1) Særlige bidrag fra afdelingerne.
2) Overskud på en afdelings drift.
3) Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang
overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for
boligorganisationens arbejdskapital, jf. § 19.
4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede
prioriteter i boligorganisationens afdelinger, når midlerne ikke
samtidig er omfattet af nr. 6 eller 7.
5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning
eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu
ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24.
6) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers
betaling, jf. § 129, overstiger ydelserne på realkreditlånet, jf.
§ 118, stk. 3, til og med 35 år efter lånoptagelsen.
7) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med låntagers
betaling, jf. § 129, fra og med det 36. år efter
lånoptagelsen.
8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers
betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 2, samt
på lån efter § 91, stk. 2, der efter en konvertering reguleres
efter § 179, stk. 5.
2.
I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 9-11:
»
9) Likvide midler som følge af
lejebetaling for medejerboliger, jf. § 143 e.
10) Indbetaling af medejerindskud, jf. § 143 c, stk. 2, og § 143 i,
stk. 2, 2. pkt.
11) Forskelslejen, jf. § 143 i, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2.
pkt.«
Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af
tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for
boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til
sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt
boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i
boligorganisationens afdelinger, til modernisering af boligorganisationens
afdelinger, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i
særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og
administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan
dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene
garantiorganisationer.
3.
I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Dispositionsfonden anvendes endvidere til dækning
af afdelingens underskud som følge af medejerens lejebetaling efter §
143 e. For medejerboliger anvendes dispositionsfonden herudover til
tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 143 i, stk. 1, og til dækning
af tab, jf. § 143 i, stk. 3 og 4, såfremt boligen ikke kan genudlejes
som medejerbolig, og ved indfrielse af garanti for lejerens lån til
finansiering af indskuddet, jf. § 143 h.«
§ 21.
I en byggefond i boligorganisationen indgår:
1) Opsparing ved afdrag m.v. på afdelingernes prioritering,
medmindre ejendommens anskaffelsessum overstiger den offentlige
kontantvurdering.
2) Opsparing ved afdrag på lån til finansiering af
tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, hvis disse på
tidspunktet for tilbygningen, moderniseringen eller forbedringen kunne have
været belånt på samme vilkår, som gælder for
nybyggeri.
4.
I § 21 indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2. Opsparing ved nedbringelse af
lån med medejerindskud efter § 143 d indgår ikke i
byggefonden.«
§ 27.
Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Afhændelse af
boliger, der er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene
personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal godkendes
af amtsrådet.
5.
I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for ejendomme, der
opføres af almene boligorganisationer som støttede eller
ustøttede private andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11
b.«
Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal
afhændelse tillige godkendes af by- og boligministeren, medmindre
afhændelse sker inden for samme organisation eller til en anden almen
boligorganisation.
§ 28.
Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører
en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.
Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis
nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering
af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for
nedlæggelsen.
Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører
en almen boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige
godkendes af by- og boligministeren.
6.
I § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »Hvis ejendommen omfatter«: »almene«.
7.
Efter § 37 indsættes:
»
§ 37 a. Afdelingsmødet kan
træffe beslutning om gennemførelse af forbedringer af det lejede
efter lejerens ønske. Forbedringerne finansieres med lån med en
løbetid afpasset efter deres levetid, dog højst 20 år. De
enkelte lejere betaler den heraf følgende lejeforhøjelse.
§ 37 b.
Har boligorganisationens øverste myndighed
truffet beslutning om udlejning af en del af en eksisterende afdelings
boliger som medejerboliger, forelægger afdelingsbestyrelsen
beslutningen for afdelingsmødet til godkendelse.«
§ 45
Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til
andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for
tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller i
kommunen. For regulering af lejen gælder reglerne i lov om
lejeregulering i erhvervslokaler m.v.
8.
§ 45, stk. 2, affattes således:
»
Stk. 2. Fastsættelse af lejens
størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i
lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse,
sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.«
9.
Efter § 51 a indsættes:
»
§ 51 b. Ledige medejerboliger skal
af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som på
ventelisten efter § 51, stk. 1, har tilkendegivet, at de ønsker at
leje en medejerbolig. Den almene boligorganisation kan udleje medejerboliger
til andre boligsøgende, hvis de ikke kan udlejes til
boligsøgende på ventelisten. Medejerboliger, der indrettes som
bofællesskaber, udlejes efter § 51 a. «
§ 59.
Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen
(boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til
rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen
garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen
ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en
bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud
over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
10.
I § 59, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»
Indeholder en afdeling
medejerboliger, kan kommunalbestyrelsen forlange, at de boliger, der stilles
til rådighed, ikke er medejerboliger.«
§ 74
Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens
udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.
11.
§ 74, stk. 5, affattes således:
»
Stk. 5. Af de beløb, der er
nødvendige til dækning af de i stk.1-3 nævnte indskud,
stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten.
Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de
beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.«
§ 118.
Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3,
finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og
2 pct. beboerindskud.
12.
I § 118, stk. 1, indsættes efter »beboerindskud«: », jf. dog § 143 b,
stk. 1«.
§ 128.
Kommunen eller amtskommunen garanterer for tilbagebetaling
af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs.
13.
I § 128 indsættes efter beboerindskud: »og medejerindskud«.
14.
Efter § 143 indsættes:
»
Kapitel 9 a
Medejerboliger
§ 143 a.
Boligorganisationens øverste myndighed kan med
kommunalbestyrelsens godkendelse beslutte, at en del af en afdelings
familieboliger etableres som medejerboliger. Medejerboliger kan etableres ved
nybyggeri og ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger som
medejerboliger.
Stk. 2. Medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, kan
udgøre indtil 50 pct. af afdelingens familieboliger. Medejerboliger,
der etableres ved udlejning af en eksisterende afdelings familieboliger, kan
udgøre indtil 25 pct. af afdelingens familieboliger.
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at disse grænser fraviges i
særlige tilfælde. Fravigelsen skal godkendes af økonomi-
og erhvervsministeren.
§ 143 b.
Den støtteberettigede anskaffelsessum for
medejerboliger, der etableres ved nybyggeri, finansieres som nævnt i §
118, stk. 1, idet realkreditlånet nedsættes med det fastsatte
medejerindskud. Medejerindskuddet skal udgøre mellem 10 og 18 pct. af
den støtteberettigede anskaffelsessum og fastsættes af
boligorganisationens øverste myndighed med kommunalbestyrelsens
godkendelse senest samtidig med tilsagnet om ydelsesstøtte.
Stk. 2. Ud over den støtteberettigede
anskaffelsessum efter stk. 1 kan medejerindskuddet efter lejerens
ønske forøges med op til 2 pct. af anskaffelsessummen til
finansiering af yderligere foranstaltninger i boligen. Indskuddet kan tillige
nedsættes efter lejerens ønske med boligorganisationens
godkendelse. Indskuddet skal dog mindst udgøre 10 pct. af den
støtteberettigede anskaffelsessum.
Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på boligens
udformning, indretning og materialevalg.
Stk. 4. Låntagerens betaling på
realkreditlån efter stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, stk.
1, dog reduceres låntagerens betaling med 2,78 pct. af
medejerindskuddet. Herudover betaler låntageren løbende bidrag
på realkreditlån efter stk. 1.
§ 143 c.
Når medejerboliger etableres ved udlejning af
en eksisterende afdelings familieboliger som medejerboliger, indbetaler
lejeren et medejerindskud på mellem 10 og 18 pct. af den gennemsnitlige
anskaffelsessum for nye almene familieboliger på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse. Boligorganisationens øverste
myndighed fastsætter medejerindskuddets størrelse med
kommunalbestyrelsens godkendelse for de lejligheder, der er omfattet af
beslutningen.
Stk. 2. Indskuddet anvendes efter boligorganisationens
bestemmelse enten til finansiering af forbedringsarbejde m.v. i det lejede,
til finansiering af forbedrings- og renoveringsarbejde i afdelingen i
øvrigt, til nedbringelse af eksisterende lån i afdelingen eller
til indbetaling til dispositionsfonden.
Stk. 3. Lejeren har ret til indflydelse på
udformning, indretning og materialevalg i forbindelse med forbedringsarbejde
m.v. i det lejede, der gennemføres i forbindelse med etableringen af
medejerboligerne.
§ 143 d.
Anvendes medejerindskuddet til at nedbringe
eksisterende lån, skal der først ske nedbringelse af lån,
hvortil der ydes offentlig støtte. Efter nedbringelsen nedsættes
låntagerens betaling forholdsmæssigt. Nedsættelsen skal
mindst svare til reduktionen af lejen efter § 143 e, stk. 1, og kan ikke
overstige nedgangen i den samlede ydelse på lånet.
Stk. 2. Kan offentligt støttede lån ikke
nedbringes økonomisk fordelagtigt, eller er der ikke lån med
offentlig støtte i afdelingen, kan andre lån nedbringes med
medejerindskuddet.
Stk. 3. Kan lån ikke nedbringes økonomisk
fordelagtigt, og gennemføres der ikke arbejder i afdelingen,
indbetales medejerindskuddet til dispositionsfonden.
§ 143 e.
Lejen for en medejerbolig etableret efter § 143 c
fastsættes som udgangspunkt som for tilsvarende almene boliger uden
medejerindskud i afdelingen, idet lejen reduceres med en andel af
medejerindskuddet, der svarer til mindsterenten på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til
forbedring af det lejede, tillægges lejen et beløb, der svarer
til en sædvanlig forhøjelse beregnet på grundlag af
ydelsen på sædvanlige, fastforrentede, 30-årige
realkreditlån på tidspunktet for kommunalbestyrelsens
godkendelse.
Stk. 3. Er indskuddet helt eller delvis anvendt til
finansiering af andre arbejder i afdelingen, tillægges lejen et
beløb, der svarer til den forhøjelse, som pålægges
afdelingens almene familieboliger uden medejerindskud.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om fastsættelsen af
lejereduktionen og om opgørelse af ydelsen på sædvanlige,
fastforrentede, 30-årige realkreditlån.
§ 143 f.
Likvide midler, der fremkommer som følge af
medejerens lejebetaling efter § 143 e, indbetales på en særskilt
konto i boligorganisationens dispositionsfond.
Stk. 2. Har afdelingen underskud som følge af
medejerens lejebetaling efter § 143 e, dækkes dette underskud af
dispositionsfonden.
§ 143 g.
Medejerindskuddet reguleres én gang
årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen foretages
første gang pr. 1. januar året efter boligens ibrugtagelse som
medejerbolig. Ved reguleringen benyttes en 12-måneders periode
sluttende i maj måned året før det kalenderår, som
reguleringen vedrører.
Stk. 2. Det indeksregulerede medejerindskud afskrives
én gang årligt med 1 pct. i 60 år og derefter årligt
med ½ pct. i 40 år. Afskrivningen foretages første gang pr. 1.
januar året efter boligens ibrugtagelse som medejerbolig.
Stk. 3. Indeksregulering og afskrivning af indskuddet
foretages i 100 år fra og med året efter
ibrugtagningsåret.
§ 143 h.
Lejeren kan forlange, at boligorganisationen yder
garanti for op til 50 pct. af lån i et pengeinstitut optaget til
finansiering af medejerindskuddet. Renter og afdrag på det garanterede
lån er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
§ 143 i.
Når en lejers rettigheder vedrørende en
bolig ophører, tilbagebetaler boligorganisationen det regulerede
medejerindskud. Udgiften afholdes af boligorganisationens dispositionsfond. I
tilfælde af en afdelings konkurs, dækkes udgiften dog af
kommunens garanti efter § 128.
Stk. 2. Boligorganisationen skal søge boligen
genudlejet som medejerbolig. Den nye lejer betaler det regulerede indskud til
boligorganisationens dispositionsfond.
Stk. 3. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig med
det fastsatte indskud, skal den søges genudlejet med et lavere
medejerindskud, dog ikke under den mindstestørrelse, der er fastsat i
§§ 143 b og 143 c. Lejen fastsættes på grundlag af det lavere
indskud. Forskellen mellem lejen for boligen med fuldt og nedsat indskud
indbetales til dispositionsfonden.
Stk. 4. Kan boligen ikke genudlejes som medejerbolig,
udlejes den på de vilkår, der gælder for afdelingens almene
familieboliger, som ikke er medejerboliger. Forskellen mellem lejen for
boligen som medejerbolig og som almindelig almen bolig indbetales til
boligorganisationens dispositionsfond.
§ 143 j.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 a-143 i nævnte
forhold.«
§ 187.
Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af
26. februar 1998, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr.
1086 af 29. december 1999, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8,
§ 56, § 59, § 63 b, § 66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73,
§§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk.
2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af
kapitel 10, finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har
modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i
medfør af lov om boligbyggeri.
15.
I § 187, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 83
b,« : »§ 86 k,«.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt
med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat
anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr.
479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i
statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om
bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en
eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541
af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn, nr. 1032 af 14. december 1994 om
Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december
1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v. og nr. 749 af 13. september
1995 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse
kollegier. Hvor bekendtgørelsen henviser til lov om
boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. anvendelse.
16.
I § 187, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nr. 541
af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn,«: »nr. 1211 af 30. december 1993 om
etablering og drift af kollektive bofællesskaber med senere
ændringer,« .
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af
19. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 5
Stk. 2. I lejeaftalen skal der specificeret oplyses om
lejens størrelse og om alle kendte udgifter vedrørende det
lejede, som lejeren skal betale til udlejeren ud over lejen. Den kendte eller
anslåede størrelse for hver enkelt udgiftsart skal angives.
1.
I § 5, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»
For medejerboliger, jf.
kapitel 9 a i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., som udlejes til medejere, skal det endvidere oplyses,
hvordan medejerindskuddet reguleres, og den forventede størrelse af
det regulerede indskud i år 5, 10 og 15 efter lejeforholdets begyndelse
skal angives. Har boligorganisationen ydet garanti for lån efter § 143
h i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
skal det tillige oplyses, at renter og afdrag på lånet er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet.«
§ 8.
Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod
enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af
leje og depositum eller lignende. Ved lejeforholdets ophør skal
lejerens krav være gjort gældende ved sagsanlæg inden 1
år fra ophørstidspunktet.
Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet
videregående rettigheder, f. eks. ret til at få
godtgørelse efter kapitel 8, kan, medmindre andet er aftalt, forlange
aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige
offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder,
som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.
Stk. 3. Har udlejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest
1 uge efter, at lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen
tinglyse.
Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal
lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen
aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret
til at lade aftalen aflyse.
2.
I § 8, indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
»
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke
lejerens krav på tilbagebetaling af medejerindskud, jf. § 50 a.«
§ 9
Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes
efter deres indbyrdes brugsværdi.
3.
I § 9, stk. 2, indsættes efter »brugsværdi«: », idet lejen for medejerboliger, ungdomsboliger,
ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er
integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, tillige
fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for
disse boliger«.
§ 10
Stk. 3. Lejeforhøjelser som følge af
forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Overstiger
lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen,
kan forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens
godkendelse.
4.
I § 10, stk. 3, ændres »1 pct.« til: »5 pct.«.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte lejeforhøjelser
fordeles som nævnt i stk. 2, forudsat at arbejderne medfører den
samme relative forøgelse af brugsværdien.
5.
I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»
For afdelinger, der indeholder
medejerboliger, og hvor medejerindskuddet er anvendt helt eller delvis til
finansiering af forbedringsarbejderne, fordeles lejeforhøjelsen dog
tillige under hensyntagen til finansieringen.«
6.
Efter § 10 indsættes:
»
§ 10 a. Hvis en bolig, som er
forbedret efter § 39 i denne lov eller efter § 37 a i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., stadig har en øget
brugsværdi henholdsvis efter udløbet af nedskrivningsperioden og
efter indfrielsen af det til forbedringen optagne lån, betaler lejeren
et tillæg til lejen svarende til den øgede brugsværdi. Ved
udlejning af en medejerbolig, hvor der er betalt et højere
medejerindskud efter § 143 b, stk. 2, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., til en lejer, som ikke er
medejer, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Ved udlejning af en
medejerbolig, hvor der er betalt et lavere indskud efter § 143 b, stk. 2, i
lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en
lejer, som ikke er medejer, reduceres lejen med et fradrag svarende til den
lavere brugsværdi.«
§ 17.
Er det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens
indgåelse, og er overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til
enhver tid inden overtagelsen hæve aftalen.
Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på
overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf ikke står til
lejerens rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold
fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve
lejeaftalen. Lejeren kan endvidere kræve erstatning, medmindre
udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for
hvilket udlejeren er ansvarlig.
7.
I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. Ved ophævelse af en
lejeaftale, jf. stk. 3, om en medejerbolig kan udlejeren forlange, at lejeren
godtgør udlejerens udgifter som følge af ophævelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 39.
Lejeren har ret til at udføre nærmere fastsatte
forbedringer m.v. af boligen og ved fraflytning få økonomisk
godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter.
8.
I § 39, stk. 1, ændres »nærmere fastsatte forbedringer m.v.« til: »forbedringer«.
Stk. 2. Forbedringerne m.v. skal være rimelige og
hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter
af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet for
ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne
særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes
lejerens leje tilsvarende.
9.
I § 39, stk. 2 og 5, og i § 42 udgår
»m.v.«.
Stk. 3. Der kan ikke ydes godtgørelse for
særlig luksusprægede arbejder eller særlig
energiforbrugende installationer.
Stk. 4. Godtgørelsen udbetales af udlejeren ved
lejerens fraflytning. Udlejeren kan foretage modregning i godtgørelsen
for lejerens forpligtelser over for udlejeren.
Stk. 5. Den nye lejer, der flytter ind i en bolig, hvor
den tidligere lejer har gennemført forbedringer m.v., skal betale
afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af
lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften
eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.
10.
I § 39, stk. 3, udgår »særlig luksusprægede arbejder eller«.
11.
I § 39 indsættes som stk. 6:
»
Stk. 6. Ud over de i stk. 1 nævnte
forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte, fjerne og
opsætte skillevægge.«
§ 42.
By- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i §§ 39-41 nævnte forhold, herunder om afgrænsning
og beregning af godtgørelsen for forbedringsarbejderne m.v.
12.
Efter § 50 indsættes:
»
§ 50 a. Ved indgåelse af en
lejeaftale om en medejerbolig opkræver udlejeren det fastsatte
medejerindskud. §§ 47, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse
vedrørende medejerindskuddet.
Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om en medejerbolig,
der ikke er fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og hvor
overtagelsestidspunktet ikke er aftalt, kan medejerindskud og beboerindskud
dog ikke forlanges betalt ved lejeaftalens indgåelse. Udlejeren kan
forlange, at lejeren betaler indtil 20 pct. af medejerindskuddet ved
indgåelse af lejeaftalen. Det resterende medejerindskud og
beboerindskuddet opkræves af udlejeren, når
overtagelsestidspunktet er aftalt.«
§ 51.
By- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i §§ 43-50 nævnte forhold.
13.
I § 51 ændres »§§
43-50« til: »§§ 43-50
a«.
§ 69.
Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig,
således at denne overtager den almene bolig.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte,
hvis
1) den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år,
2) boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr.
beboelsesrum eller
3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte
sig det pågældende bytte.
Stk. 3. Udlejeren skal modsætte sig bytte, hvis
lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere end 2 personer pr.
beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 52 a,
stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren straffes med bøde. Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde, og kun
i de tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse
regler skal finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
Stk. 4. Den, der ved bytning opnår en bolig i en
almen andelsboligorganisation, skal indtræde som medlem af
andelsboligorganisationen.
Stk. 5. Ved bytning af almene ungdomsboliger og almene
ældreboliger kan lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder
betingelserne for at komme i betragtning til sådanne boliger, hvis
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger.
Stk. 6. Ved bytning af en bolig i et bofællesskab
skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som
opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den
pågældende karakter.
14.
I § 69 indsættes som stk. 7:
»
Stk. 7. En lejer, der er medejer, kan kun
bytte med en lejer, der indtræder som medejer.«
15.
I § 88, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Opsigelsesvarslet for medejere er 6 måneder.«
§ 3
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest
ved lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 7 V indsættes:
»
§ 7 W Til den skattepligtige
indkomst medregnes ikke den løbende reduktion af lejen for en
medejerbolig samt gevinst eller tab ved tilbagebetaling af det regulerede
medejerindskud efter henholdsvis § 143 b, stk. 4, § 143 e, stk. 1, og § 143 i
i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2002.
Stk. 2. Den i § 2, nr. 6, foreslåede affattelse af
§ 10 a, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger finder anvendelse for
forbedringer, der ikke er fuldt afskrevne ved lovens ikrafttræden.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene
boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.
Folketingsåret 1995-96
: (L 158)
FF 2909, 3182, 6156, 6450.
Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.
Loven stadfæstet 22. maj 1996.
(Lovtidende nr. 374)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 109)
FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1004)
Folketingsåret 1996-97
: (L 42)
FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.
Loven stadfæstet 2. april 1997.
(Lovtidende nr. 229)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 34)
FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.
Loven stadfæstet 20. december 1999.
(Lovtidende nr. 935)
Folketingsåret 1996-97
: (L 186)
FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C
463.
Loven stadfæstet 10. juni 1997.
(Lovtidende nr. 380)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 124)
FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C
297.
Loven stadfæstet 29. december 1999.
(Lovtidende nr. 1086)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 A)
FF 2227. Till. C 73.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 969)
Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 211)
FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 404)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 B)
FF 2228. Till. B 106, till. C 74.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 970)
Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 286)
FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 407)
Folketingsåret 1998-99
: (L 46)
FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C
129.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1001)
Folketingsåret 2000-2001
: (L 82)
FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.
Loven stadfæstet 20. december 2000.
(Lovtidende nr. 1256)
Bilag 3
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje af
almene boliger
Folketingsåret 1997-98
: (L 29)
FF 926, 2021, 2232. Till. A 712, 763, till. B 62, 77, 97, till. C 54.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 968)
Folketingsåret 1999-2000
: ( L 226)
FF 6053, 8478, 8730. Till. A 6335, 6248, till. B 1349, 1398, till. C
946.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 406)
Folketingsåret 1998-99
: (L 16)
FF 222, 1825, 2049. Till. A 120, 129, till. B 28, 107, till. C 46.
Loven stadfæstet 16. december 1998.
(Lovtidende nr. 899)
Folketingsåret 2000-2001
: (L 231)
FF 7905, 9024. Till. A 7243, 7254, till. C 1060.
Loven stadfæstet 7. juni 2001.
(Lovtidende nr. 447)
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler)130 Retsinformation · 12. december 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 47 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen) Retsinformation · 3. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner) Retsinformation · 8. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse Retsinformation · 8. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark Retsinformation · 7. november 2000