Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler)130

2001/2 LSF 23Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2001 af

Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),

Carsten Hansen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg

;Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.

(Aktivering af Landsbyggefondens midler)130

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 3, stk. 1, nr. 4, og § 5, stk. 1, nr. 7,

ændres »§ 91, stk. 2,«

til: »§ 91, stk. 1,«.

2.

I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to

gange til: »§ 91, stk. 1,«.

3.

I § 20, stk. 2, ændres »modernisering af« til: »opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,

ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring

i«.

4.

I § 41 ændres »§ 91,

stk. 2-6,« til: »§ 91,

stk. 1,«.

5.

Læs alt

I § 78 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. I de

år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter

efter § 91, stk. 1, og § 92 a, stk. 1 og 2, kan fonden med økonomi- og

erhvervsministerens godkendelse optage lån. Den samlede låneramme

kan højst udgøre 1,2 mia. kr. Lånet påbegyndes

afviklet senest i 2014 og skal være afviklet inden udgangen af

2020.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6.

I § 84, stk. 2, ændres »den fælles

moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90« til:

»landsdispositionsfonden, jf. § 89«.

7.

§ 88, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»

I nødvendigt omfang kan

anvendes midler fra landsdispositionsfonden.«

8.

§ 89 affattes således:

»

§ 89. Beløb, der ikke

anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i

Landsbyggefonden.

Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a,

stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres

til landsdispositionsfonden.

Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b,

80 d og 80 e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

landsdispositionsfonden.

Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke

anvendes i henhold til §§ 88, 90-94 og § 96 d samt til

dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til

landsdispositionsfonden.

Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter

svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.«

9.

§ 89 a affattes således:

»

§ 89 a. Halvdelen af de

beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til

Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80

c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

nybyggerifonden.«

10.

§ 90 affattes således:

»

§ 90. Landsbyggefonden kan af de

midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og

tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger,

særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring,

byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og

bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene

boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3

af rimelige udgifter til de udførte arbejder.«

11.

§ 91 affattes således:

»

§ 91. Landsbyggefonden kan i

årene 2002-2020 af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig

investeringsramme på 1.500 mio. kr. give tilsagn om

ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning,

udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af

lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Investeringsrammen reguleres én gang årligt med udviklingen i

nettoprisindekset, første gang 1. januar 2003. Det skal fremgå

af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med

henblik på at begrænse den samlede bygge- og

anlægsaktivitet.

Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt

omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning

for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med

Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens

egenkapital, jf. § 19 og § 20, stk. 2, eller med boligorganisationens midler

i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og

forsvarligt.

Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf.

stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk.

1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal

mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4.

Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser

på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med

rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den

ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes

på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden

kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis

bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Af den i stk. 1 nævnte investeringsramme

kan indtil 15 pct. anvendes til forbedring af tilgængelighed,

lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger,

hvortil Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til en større

del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3,

herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde

ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet

finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes

svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan

Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en

større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i

stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på

realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det

første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt

i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt

have en løbetid på 35 år.

Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte

efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af

realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse

har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien

beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 7. Det er en forudsætning for

kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager

sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens

eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens

forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i

landsdispositionsfonden.

Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og

til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene

ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en

amtskommune.

Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende

økonomi- og erhvervsministeren om størrelsen og den regionale

fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere

hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den

samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af

investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til

økonomi- og erhvervsministeren. Landsbyggefonden sørger

endvidere for, at der hvert 3. år foretages en evaluering af de

gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor.

Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 10. Staten kan yde garanti for lån til

Landsbyggefonden til dækning af fondens forpligtelser i henhold til

stk. 1, jf. § 78, stk. 4. Statslige udgifter som følge af garantien

dækkes af fondens fremtidige overskud.«

12.

Efter § 92 indsættes:

»

§ 92 a. Af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden

hvert år fra 2012 staten et beløb, der svarer til statens

årlige udgifter til ydelsesstøtte til 3.100 almene

familieboliger med tilsagn efter § 115 i hvert af årene 2002-2004, fra

10 år efter tilsagnsdatoen, og til lånet er udamortiseret. Gives

der i det enkelte tilsagnsår tilsagn til færre boliger end

nævnt i 1. pkt., refunderer fonden kun ydelsesstøtten

hertil.

Stk. 2. Af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden hvert år fra 2017

staten et beløb, der svarer til statens årlige udgifter til

ydelsesstøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn efter §

115 i hvert af årene 2002-2004, fra 15 år efter tilsagnsdatoen,

og til lånet er udamortiseret. Gives der i det enkelte tilsagnsår

tilsagn til færre boliger end nævnt i 1. pkt., refunderer fonden

kun ydelsesstøtten hertil.

Stk. 3. § 91, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse

vedrørende Landsbyggefondens forpligtelse efter stk. 1 og 2.«

13.

I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »der er nævnt i« :

»§ 90,«.

14.

I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92,

93 og 94«.

15.

§ 95, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16.

I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og

moderniseringsfondens« udgår.

17.

I § 98 a, stk. 4, ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk.

5«.

18.

I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk.

1.«

19.

I § 102 ændres »efter § 89 b,

ydelse af tilskud efter §§ 91-96,« til: »og

tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96«, og efter »§ 96 d,« indsættes:

»refusion efter § 92 a, orientering m.v. af økonomi- og

erhvervsministeren efter § 91, stk. 9,«.

20.

I § 102 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. Økonomi- og

erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvis at

undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes

midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1 og 2,

nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at

sikre, at fonden overholder sine forpligtelser.«

21.

I § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk.

1,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2002.

Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. § 89 i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, overføres til

landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 8.

§ 3

Forslag til revision af § 91 i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 11, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret

2008-09.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 fra folketingsåret

2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A, side 1369, og skal

ses i sammenhæng med den forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget

mobilitet« og aftalen om kommunernes økonomi for 2002, idet der hermed

tilvejebringes finansiering af de statslige merudgifter, som er en

følge af det samtidig hermed fremsatte lovforslag om nedsættelse

af den kommunale grundkapital (L 13).

Pr. 1. januar 1999 blev der gennemført en

finansieringsreform af det almene byggeri (lov nr. 1001 af 23. december

1998). Et af hovedelementerne i reformen var en ændret fordeling af de

likvide midler, der fremkommer, efterhånden som de oprindelige

prioritetslån i det almene byggeri udløber. For byggerier med

tilsagn før den 1. januar 1999 skal halvdelen af de likvide midler

således indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel

forbliver i de lokale dispositionsfonde. For byggerier med tilsagn efter 1.

januar 1999 er fordelingen 1/3 til dispositionsfonden, 1/3 til

Landsbyggefonden og 1/3 til en nyoprettet nybyggerifond, som gradvis skal

overtage den statslige ydelsesstøtte til nybyggeriet.

Formålet med reformen var dels at sikre en

aktivering af midlerne i den almene sektor, dels at sikre en omfordeling,

således at midlerne mere målrettet kunne anvendes til

nødvendige bypolitiske initiativer i forbindelse med opretning af

problemramte almene boligområder.

En arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet,

Økonomiministeriet og det tidligere By- og Boligministerium har

gennemført en budgetanalyse af den almene sektor og har herunder

nærmere belyst mulighederne for en aktivering af de almene fondsmidler

som led i en større grad af selvfinansiering. På baggrund af den

gennemførte analyse kan det konstateres, at der i de kommende 20

år vil blive opsamlet betydelige midler både i de lokale

dispositionsfonde og centralt i Landsbyggefonden. Således vil de

årlige indbetalinger til Landsbyggefonden fra 2005 stige fra ca. 149

mio. kr. til ca. 750 mio. kr. i 2010 og til ca. 1,9 mia. kr. i 2020, og

Landsbyggefonden vil fra 2009 oparbejde et betydeligt økonomisk

råderum, jf. den nærmere omtale heraf nedenfor.

Den 14. maj 2001 fremlagde den forrige regering en samlet

boligpakke med titlen Flere boliger og øget mobilitet . Baggrunden

for udspillet er, at især i hovedstadsregionen og i de store

provinsbyer er boligsituationen præget af stigende priser på

ejerboliger, lange ventelister til både private og almene

udlejningsboliger samt en øget efterspørgsel efter

andelsboliger. En væsentlig del af boligudspillet består derfor i

at skabe betingelserne for, at der generelt etableres flere boliger, herunder

både private andelsboliger, private udlejningsboliger og almene

boliger.

På den baggrund indgik den forrige regering aftale

med den almene sektor om at aktivere midlerne i Landsbyggefonden i

forbindelse med finansieringen af et øget alment nybyggeri og i

forbindelse med finansieringen af en forstærket indsats over for de

udsatte almene boligområder.

I det eksisterende almene byggeri er der fortsat behov for

at øge mange boligområders konkurrencedygtighed, således

at tendensen til social segregering kan imødegås, og

således at det almene byggeri bliver attraktivt for en bredere kreds af

boligsøgende. Den forrige regering har op gennem 90 erne

gennemført en bredspektret indsats for at igangsætte positive

udviklingsspiraler i de udsatte by- og boligområder. Særligt skal

fremhæves Byudvalgets aktiviteter med kvartersløft og

omprioritering, helhedsorienteret byfornyelse, fleksible udlejningsregler og

bypuljen. Også det samtidig fremsatte forslag om medejerboliger og

forbedret råderet skal ses i denne sammenhæng.

Et afgørende element i den fortsatte styrkelse af

den almene sektors konkurrenceevne er, at det almene byggeri fortsat

kvalitetsmæssigt kan leve op til de krav, som boligefterspørgere

i dag stiller i form af tidssvarende indretning, attraktive omgivelser m.v. I

en rapport udgivet af Landsbyggefonden i marts 2001 med titlen »Fysisk

opretning og forbedring af almene boligafdelinger« belyses

investeringsbehovets omfang og karakter i et 20-årigt tidsperspektiv

med henblik på at sikre og styrke det almene byggeris konkurrenceevne

på boligmarkedet. Der opstilles forskellige scenarier, hvor det mest

omfattende sigter på et markant kvalitetsløft og på at

skabe et udbud af attraktive boliger, der kan tiltrække f.eks.

børnefamilier og unge ældre, som i dag kun i begrænset

omfang efterspørger almene boliger. En stor del af sådanne

investeringer, herunder især forbedringer i de enkelte boliger,

bør som udgangspunkt finansieres gennem lejeforhøjelser, men

dette vil ikke i alle tilfælde være muligt, især ikke i

visse udsatte afdelinger. I ovennævnte budgetanalyse af den almene

sektor peges der på en række faktorer, der kan begrunde

støtte fra Landsbyggefonden. Det drejer sig om, at de lokale

dispositionsfondsmidler både aktuelt og fremover vil være spredt,

og uden at der nødvendigvis er en sammenhæng med behovet.

Endvidere peges der på, at en stor del af de ønskede

investeringer har karakter af renoveringer og dermed kun i begrænset

omfang vil kunne udmøntes i lejestigninger, samt at der er

grænser for betalingsevnen i bebyggelser med koncentration af

lavindkomstgrupper.

Lovforslagets indhold

På denne baggrund lægger lovforslaget op til

en langsigtet løsning omfattende forslag til ændringer af

Landsbyggefondens anvendelsesområde, således at de øgede

midler i Landsbyggefonden aktiveres til både finansiering af

nybyggeriet og gennemførelsen af forbedringer og renovering.

Det foreslås, at Landsbyggefondens mulighed for at

yde støtte udvides, således at der ud over udbedring af

byggeskader m.v. tillige bliver mulighed for at støtte forbedringer i

bredere forstand.

Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan yde

ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af

sådanne forbedringer inden for en samlet investeringsramme på

årligt 1.500 mio. kr. (2002-priser).

Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden

påtager sig at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte

efter henholdsvis 10 og 15 år til 3.100 almene familieboliger og 3.000

ældreboliger med tilsagn i hvert af årene 2002-04.

Landsbyggefondens indtægter og udgifter

Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de

almene boligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger

ibrugtaget før 1970 samt indbetalinger fra udamortiserede

prioritetslån.

De pligtmæssige bidrag

udgør samlet

685 mio. kr. årligt (2001-niveau). Den overvejende del af bidragene

reguleres efter reguleringsindekset for boligbyggeri.

Indbetalinger fra udamortiserede lån:

Det er

et centralt princip i den almene sektor, at lejebetalingen til dækning

af prioritetsydelser ikke bortfalder, når lånene bortfalder.

Efter lånenes bortfald skal lejebetalingen indbetales til de enkelte

boligorganisationers dispositionsfonde. Halvdelen af disse midler

overføres fra år 2000 til Landsbyggefonden. For byggeri med

tilsagn fra 1999 er andelen dog kun 1/3, idet yderligere 1/3 skal

overføres til en nybyggerifond.

De samlede indbetalinger fra udamortiserede lån

stiger fra 58 mio. kr. i 2000, 298 mio. kr. i 2005, 1,5 mia. kr. i 2010 og

til 3,8 mia. kr. i 2020. Halvdelen heraf indbetales til Landsbyggefonden,

svarende til 29 mio. kr. i 2000, 149 mio. kr. i 2005, 755 mio. kr. i 2010 og

1,9 mia. kr. i 2020.

Landsbyggefondens indtægter i form af

pligtmæssige bidrag

fordeles på tre principielt adskilte

kasser , der har hvert sit dækningsområde:

trækningsretten, moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden.

Indbetalingerne fra udamortiserede lån overføres til

landsdispositionsfonden.

Trækningsretten

er en slags opsparingskonto,

hvortil 60 pct. af de pligtmæssige bidrag overføres til brug for

forbedrings- og opretningsarbejder i den indbetalende boligorganisations

afdelinger. Lovforslaget berører ikke boligorganisationernes

trækningsret.

Moderniseringsfonden

dækker udgifterne til

løbende ydelsesstøtte til lån til finansiering af

byggeskaderenovering m.v. 27½ pct. af de pligtmæssige bidrag

overføres hertil. Siden Landsbyggefondens overtagelse af

byggeskadestøtten fra staten i 1991 er der ydet støtte til et

årligt investeringsomfang på knap 1 mia. kr. Det er forudsat, at

denne investeringsaktivitet fortsætter frem til og med 2005 til

dækning af afledte investeringer som følge af

omprioriteringsordningen.

Landsdispositionsfonden

anvendes til

driftsstøtte til problemramt byggeri, dels som

kapitaltilførsel, dels som løbende driftsstøtte i form

af bl.a. huslejesikring og huslejebidrag. 12½ pct. af de pligtmæssige

bidrag samt alle indbetalinger fra udamortiserede lån overføres

hertil.

Landsbyggefondens indtægter er kun svagt stigende

over de nærmeste år. Landsbyggefonden har samtidig

udgiftsforpligtelser til særligt omprioriteringsordningen

(huslejebidrag) samt fortsat byggeskadestøtte. Disse

udgiftsforpligtelser svarer til, at fonden fra 2002-2005 fortsat yder

støtte til investeringer på ca. 1 mia. kr. årligt.

Udgifterne dækkes via fondens renteindtægter, ved afvikling af

moderniseringsfondens saldo samt ved en erfaringsmæssig forskydning i

moderniseringsfondens ydelsesstøtteudgifter. Under disse

forudsætninger vil fonden når der bortses fra

trækningsretten, hvor udgifterne forudsættes at svare til

indtægterne først fra 2009 få et overskud

(råderum), der kan anvendes til nye initiativer.

Opsummerende fremgår Landsbyggefondens råderum

af nedenstående figur, idet der er indregnet fondens forpligtelser i

forhold til tilsagn, der er meddelt frem til og med 2001, samt fortsatte

tilsagn om støtte til investeringer på 1 mia. kr. årligt i perioden

2002-2005.

Figur 1: Landsbyggefondens årlige overskud ved

nuværende udgiftsforpligtelser 2002-2020, mio. kr., løbende

priser.

Som det fremgår,

vil fonden frem til 2008 ikke have noget råderum. I 2009 vil

råderummet udgøre i størrelsesordenen godt 150 mio. kr.,

stigende til godt 300 mio. kr. i 2010, godt 1,5 mia. kr. i 2015 og ca. 2,1

mia. kr. i 2020. Væksten i råderummet efter 2010 skyldes, at

indtægterne vokser, mens de aktuelle udgiftsforpligtelser naturligt

klinger af, idet der ikke er indregnet nye udgiftsforpligtelser for

Landsbyggefonden.

Forslag til ændringer

Med henblik på at aktivere det fremtidige betydelige

råderum allerede nu foreslås følgende ændringer i

Landsbyggefondens virksomhed.

Bl.a. på baggrund af Landsbyggefondens rapport om

forbedringsbehovet i den almene sektor vurderes der at være et behov

for fortsatte moderniseringer og forbedringer i det eksisterende almene

byggeri også efter 2005, og at der derfor er et behov for at udvide

aktiviteten med henblik på at sikre en tidssvarende kvalitet. Herudover

er der fortsat behov for investeringer i udbedring af byggeskader, opretning

og øget vedligeholdelse. På baggrund af den gennemførte

budgetanalyse er det tillige vurderingen, at der er en række faktorer,

der kan begrunde et behov for ekstern støtte til finansieringen heraf.

Samtidig kan det på baggrund af budgetanalysen konstateres, at

Landsbyggefonden på sigt vil få et økonomisk

råderum, der gør det muligt at støtte de

nødvendige investeringer.

Det foreslås derfor, at Landsbyggefondens mulighed

for at yde støtte udvides, således at der ud over udbedring af

byggeskader m.v. tillige bliver mulighed for at støtte forbedringer i

bredere forstand, herunder lejlighedssammenlægninger, forbedret

tilgængelighed m.v.

Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan yde

ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af

sådanne forbedringer inden for en samlet investeringsramme på

årligt 1.500 mio. kr. (2002-priser).

Det forudsættes, at Landsbyggefonden inden for

investeringsrammen tilrettelægger tilsagnsgivningen under hensyn til

påvirkningen af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, herunder

den regionale fordeling. Hvis der som følge af store

lønstigninger eller kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren

enten i hele økonomien eller lokalt er behov for at bremse

byggeaktiviteten, vil renoveringsaktivitet med støtte fra

Landsbyggefonden på linje med andet byggeri kunne indgå i

overvejelserne herom. Det skal fremgå af tilsagnet fra

Landsbyggefonden, at der tages forbehold med henblik på en udskydelse

af påbegyndelsen af arbejderne.

Udgangspunktet for Landsbyggefondens støtte er, at

investeringerne finansieres af lejeforhøjelser i videst muligt omfang.

Det gælder især egentlige forbedringer i ældre afdelinger,

som må modsvares af en højere beboerbetaling. En stor del af

investeringerne har imidlertid karakter af renoveringer og vil dermed

være vanskelige at udmønte fuldt ud i lejestigninger, ligesom

der er grænser for betalingsevnen i bebyggelser, der hovedsagelig bebos

af personer med beskedne indkomster. Endelig er der en række arbejder,

som har en særlig samfundsmæssig nytte, eksempelvis elevatorer og

miljømæssige investeringer, og arbejder så som

lejlighedssammenlægninger, der skyldes ændret

boligefterspørgsel. Det forudsættes, at lejestigningerne i disse

tilfælde i videst muligt omfang nedbringes ved anvendelse af midler fra

boligorganisationens trækningsret, dispositionsfond og arbejdskapital.

Endvidere forudsættes afdelingens egne henlagte midler anvendt i

størst muligt omfang. Da de decentrale midler ikke vurderes at

være tilstrækkelige og endvidere er spredt og uden

nødvendigvis sammenhæng med de lokale behov, vil der være

et behov for støtte fra Landsbyggefonden.

Det foreslås videre, at Landsbyggefonden i vidt

omfang kan afpasse støtten efter den enkelte afdelings forhold. Som

udgangspunkt skal beboerbetalingen det første år mindst

udgøre 3,4 pct. af de støtteberettigede investeringer. Fonden

kan således fastsætte en højere betaling afhængig af

forholdene. Herudover foreslås to muligheder for at fastsætte en

lavere beboerbetaling end mindstebetalingen på 3,4 pct.

For det første foreslås, at indtil 15 pct. af

den årlige investeringsramme kan anvendes til forbedring af

tilgængeligheden, f.eks. i form af installation af elevatorer, til

lejlighedssammenlægninger og til miljøforbedrende

foranstaltninger, hvortil Landsbyggefonden kan yde støtte til en

større del af ydelsen på lånet, herunder i særlige

tilfælde yde støtte svarende til den fulde ydelse på

lånet. Baggrunden herfor er, at der er tale om foranstaltninger, der i

mindst lige så høj grad tilgodeser samfundsmæssige

interesser som beboernes interesser.

For det andet kan Landsbyggefonden efter en konkret

vurdering i særlige tilfælde yde støtte til en

større del af ydelsen end forskellen fra de 3,4 pct. Der vil

være tale om afdelinger, som ud fra en samlet helhedsvurdering ikke

skønnes i stand til i noget stort omfang at bære yderligere

lejebetaling.

Det er en forudsætning, at den gennemsnitlige

beboerbetaling for den samlede investeringsramme for hver

tilsagnsårgang ikke bringes ned under 3,4 pct.

Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefonden først

fra 2009 have overskud, idet der forudsættes sædvanligt

udgiftsforløb for allerede indgåede forpligtelser samt udgifter

som følge af fortsatte investeringer på 1 mia. årligt i

perioden 2002-2005. Udgifterne forudsættes dækket ved

renteindtægter, ved afvikling af moderniseringsfondens saldo samt ved

tidsmæssige forskydninger. Der vil således i en

årrække ikke være mulighed for at dække udgifterne

ved den foreslåede forøgelse af investeringerne. Først

som nævnt i 2009 vil fonden have tilstrækkeligt råderum. Da

det er hensigtsmæssigt, at der allerede nu igangsættes et

kvalitetsløft i den almene sektor, foreslås det, at fonden

får mulighed for at optage lån med statsgaranti til dækning

af de udgifter, som er en følge af den øgede investeringsramme

fra 2002. Der fastsættes en samlet låneramme på 1,2 mia.

kr. Lånet skal påbegyndes afviklet senest i 2014 og skal

være afviklet inden udgangen af 2020.

Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefondens

råderum om 10 til 15 år være af en betydelig

størrelse. Det foreslås derfor, at fonden på sigt deltager

i finansieringen af det almene byggeri. Konkret foreslås, at

Landsbyggefonden efter 10 år årligt refunderer staten et

beløb, der svarer til den årlige statslige ydelsesstøtte

til 3.100 almene familieboliger incl. medejerboliger med tilsagn i hvert af

årene 2002-2004 samt efter 15 år på tilsvarende måde

refunderer staten et beløb, der svarer til den statslige

ydelsestøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn i hvert

af årene 2002-2004. Såfremt der i de enkelte tilsagnsår

gives tilsagn til færre boliger, refunderer Landsbyggefonden alene

ydelsesstøtten til dette lavere antal.

Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse,

således at mulighederne for Landsbyggefondens ydelse af støtte

til investeringer i renoveringer senest i år 2008 skal vurderes set i

lyset af den indtil da stedfundne udvikling i rente, inflation og andre

forhold. På baggrund heraf kan der ske såvel en forøgelse

som en reduktion af den fastsatte ramme for investeringer i forbedringer og

renovering, idet der ved vurderingen lægges vægt på, at

fonden skal være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser

som forudsat.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som

følge af, at Landsbyggefonden efter henholdsvis 10 og 15 år

årligt refunderer staten et beløb svarende til

ydelsesstøtten til 3.100 almene familieboliger og 3.000

ældreboliger med tilsagn i hvert af årene 2002-04.

Som følge af reglerne om tilsagnsbudgettering,

hvorefter nutidsværdien af den tilbagediskonterede løbende

støtte konteres i tilsagnsåret, vil Landsbyggefondens senere

overtagelse af støtten til tilsagn i 2002-2004 slå igennem

på de statslige udgifter i 2002-2004.

Den statslige mindreudgift vil opgjort til

nutidsværdi udgøre ca. 550 mio. kr. årligt i

2002-2004.

Den statslige garanti for Landsbyggefondens

låneoptagelse vil maksimalt kunne udgøre 1,2 mia. kr., svarende

til den fastsatte maksimale låneramme. Under de aktuelle rente- og

inflationsforudsætninger er det maksimale lån beregnet til

omkring 0,7 mia. kr.

Det er efter lovforslaget en forudsætning for

gennemførelse af investeringer med støtte fra Landsbyggefonden,

at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af

realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens

værdi. Halvdelen af kommunernes eventuelle tab på disse garantier

godtgøres af Landsbyggefonden. En udløsning af

garantiforpligtelsen vil imidlertid forudsætte, at en boligafdeling

går konkurs, og denne risiko er aktuelt begrænset og vil

yderligere blive begrænset som følge af den forøgede

støtteindsats med deraf følgende reduceret kommunal

tabsrisiko, herunder for eksisterende kommunale garantier. Lovforslaget

vurderes derfor samlet ikke at have nævneværdige

økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

opgjort til nutidsværdi fremgår af nedenstående tabel

1:

Tabel 1

: Samlede økonomiske konsekvenser

opgjort i nutidsværdi

(mio. kr. 2002-prisniveau)

2001

2002

2003

2004

2005

Refusion af ydelsesstøtte

-

-550

-550

-550

-

I alt

-heraf staten

-heraf kommunerne

-

-550

-550

0

-550

-550

0

-550

-550

0

-

-

-

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Lovforslaget indebærer dermed for

årene 2002-2004 en samlet offentlig mindreudgift på ca. 550 mio.

kr. pr. år opgjort til nutidsværdi. Hele mindreudgiften

vedrører staten.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter.

Den foreslåede udvidelse af Landsbyggefondens

mulighed for at yde støtte til forbedringer mv. vil øge

aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Da der går nogen tid med

planlægning og projektering af investeringerne, forventes der dog ikke

at være nogen nævneværdig påvirkning af aktiviteten

før 2003. Forslaget, som skal ses i sammenhæng med

investeringseffekten af boligpakken, vurderes derfor under de aktuelle

forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til

inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes

forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ekspertvurderingen er anvendt,

fordi denne metode er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et

lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive

miljømæssige konsekvenser, idet en del af den foreslåede

investeringsramme kan anvendes til miljøforbedrende

foranstaltninger.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Den forrige regerings lovforslag nr. L 48 fra

Folketingsåret 2001-02, 1. samling, som nærværende

lovforslag er en genfremsættelse af, blev sendt i høring hos

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening,

Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation,

Administratorforeningen, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet,

Realkreditrådet og Finansstyrelsen.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Statslige mindreudgifter på 550 mio. kr. årligt i

hvert af årene 2002-04

Øgede garantiforpligtelser for kommunerne. Statslig

garantiforpligtelse frem til 2020 på akkumuleret op til 1,2 mia.

kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-2, 4, 18 og 21

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af, at bestemmelser vedr. fondens muligheder for at yde ydelsesstøtte

foreslås fastsat i § 91, stk. 1.

Til nr. 3

Som følge af, at det foreslås, at

dispositionsfonden skal medvirke til at finansiere den nødvendige

renoverings- og forbedringsindsats, herunder aktiviteter der øger

tilgængeligheden, må dispositionsfondens anvendelsesområde

udvides.

Til nr. 5

I § 91, stk. 1, foreslås, at fonden inden for en

årlig investeringsramme på 1.500 mio. kr. kan yde

ydelsesstøtte til finansiering af en række arbejder i det

eksisterende almene byggeri. Da fondens økonomiske råderum

først efter en årrække forventes at være af en

sådan størrelse, at fonden kan afholde de afledte udgifter,

foreslås det, at fonden kan optage lån med økonomi- og

erhvervsministerens godkendelse til dækning af udgifterne. Lånet

skal senest påbegyndes afviklet i 2014 og skal være fuldt

afviklet inden udgangen af 2020. Det samlede låneomfang kan ikke

overstige 1.200 mio. kr. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6-8, 15 og 16

Landsbyggefonden er efter gældende regler delt i en

moderniseringsfond, en landsdispositionsfond og en nybyggerifond. Da

moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden begge yder støtte til

det eksisterende byggeri, modsat nybyggerifonden, er det fundet

hensigtsmæssigt af overskuelighedshensyn at slå fondene sammen og

videreføre dem under navnet landsdispositionsfonden. Der er tale om en

ren teknisk ændring. De aktiviteter, der hidtil har kunnet ydes

støtte til via moderniseringsfonden, vil der fortsat kunne ydes

støtte til. § 1, nr. 6, 7, 15 og 16 er konsekvensændringer

heraf.

I § 89, jf. forslagets § 1, nr. 8, foreslås

bestemmelserne vedr. landsdispositionsfondens indtægter samlet. Stk. 1

omfatter den del af de pligtmæssige bidrag, der ikke indgår i

trækningsretten. Stk. 2 omfatter indbetalinger af likvide midler fra

udamortiserede prioriteter for byggerier med tilsagn efter 31. december 1998,

og svarer delvis til gældende lovs § 89 a, stk. 1. Stk. 3 omfatter

indbetalinger af likvide midler fra byggerier med tilsagn før den 1.

januar 1999 og svarer til gældende lovs § 89 a, stk. 3 og 4. Stk. 4

svarer til gældende lov § 90, stk. 4.

Til nr. 9

I § 89 a foreslås bestemmelserne vedr.

nybyggerifondens indtægter samlet.

Til nr. 10

Den såkaldte trækningsret til en del af de

indbetalte pligtmæssige bidrag fremgår af den gældende lovs

§ 91, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne herom udskilles i en

selvstændig paragraf. Det skal understreges, at bestemmelserne vedr.

trækningsretten i øvrigt er uforandrede.

Til nr. 11

Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger, vurderes der i en række tilfælde at

være behov for støtte til gennemførelse af et

kvalitetsløft i den almene sektor. I den foreslåede § 91

fastsættes de nærmere betingelser for Landsbyggefondens ydelse af

denne støtte.

Det foreslås i stk. 1, at Landsbyggefonden kan yde

støtte til en bredere vifte af foranstaltninger, end det hidtil har

være tilfældet. Efter forslaget kan fonden yde støtte til

opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning,

sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene

boligorganisationers byggeri.

Det foreslås endvidere, at fonden årligt kan

yde støtte til samlede investeringer på 1,5 mia. kr.

Investeringsrammen reguleres med udviklingen i nettoprisindekset,

første gang den 1. januar 2003.

Det foreslås, at fondens tilsagn om støtte

gøres betingede, således at fonden kan udskyde

påbegyndelsen af arbejderne med henblik på at medvirke til en

begrænsning af den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Herefter

vil økonomi- og erhvervsministeren efter § 103 i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v. af hensyn til den samlede

aktivitet kunne pålægge fonden at udskyde påbegyndelsen af

arbejder omfattet af allerede meddelte tilsagn.

Som udgangspunkt skal investeringerne i størst

muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser. I stk. 2

foreslås, at boligorganisationen herudover efter aftale med

Landsbyggefonden i det omfang, der er midler hertil, og i det omfang det er

forsvarligt, skal finansiere investeringerne med midler fra

trækningsretten eller med midler fra egenkapitalen, dvs.

dispositionsfonden og arbejdskapitalen.

I stk. 3 er fastsat betingelser for Landsbyggefondens

ydelsesstøtte. Beboerbetalingen fastsættes af Landsbyggefonden

og skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst

udgøre 3,4 pct. af de optagne realkreditlån. Beboerbetalingen

reguleres herefter på samme måde, som er gældende for nyt

alment byggeri.

Med henblik på at give fonden mulighed for at

tilpasse støtten til de konkrete forhold foreslås der i stk. 4

to muligheder for at yde en større støtte. Det foreslås,

at indtil 15 pct. af investeringsrammen kan medgå til finansiering af

forbedret tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og

miljøforbedrende foranstaltninger, hvortil fonden kan yde en

højere støtte end normalt.

Herudover foreslås, at fonden efter en konkret

vurdering i særlige tilfælde kan fastsætte en mindre

beboerbetaling.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlet

finansiering som led i offentlig støttet byfornyelse som hidtil vil

være mulighed for at yde støtte svarende til den fulde ydelse

på lånet.

Stk. 5-7 om lånetype og garanti svarer til

gældende lovs § 91, stk. 4-6.

I stk. 8 foreslås, at fonden ligeledes kan yde

støtte til et nødvendigt kvalitetsløft af almene

ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller

en amtskommune.

I stk. 9 foreslås, at Landsbyggefonden udarbejder en

årlig redegørelse om den forventede udvikling af den samlede

ordning, den forventede anvendelse af investeringsrammen og om den stedfundne

anvendelse af investeringsrammen. Redegørelsen skal indeholde en

opgørelse af de støttede investeringer fordelt efter

investeringernes art og de støttede afdelinger fordelt efter

beliggenhed og opførelsesår m.v. Der skal endvidere gøres

rede for, i hvilket omfang der er anvendt lokale midler, samt for

lejeniveauet i de berørte afdelinger før og efter

investeringernes gennemførelse. Redegørelsen indsendes til

Økonomi- og erhvervsministeriet. Landsbyggefonden sørger

endvidere for, at der hvert tredje år foretages en mere

dybtgående evaluering af de gennemførte forbedringers og

renoveringers effekt i den almene sektor. Evalueringen indsendes til

Økonomi- og erhvervsministeriet.

Senest i 2008 revideres ordningen, jf. forslagets § 3, i

lyset af den stedfundne rente- og inflationsudvikling og andre forhold af

betydning for ordningens realisering. Efter denne vurdering kan der ske

såvel en forøgelse som en reduktion af den foreløbigt

aftalte ramme for investeringer i forbedringer og renovering, idet der ved

vurderingen skal lægges vægt på, at Landsbyggefonden vil

være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser inden

2020.

I stk. 10 foreslås, at staten kan yde garanti for

lån til Landsbyggefonden til dækning af fondens udgifter til

ydelsesstøtte. Der henvises til de almindelige bemærkninger og

til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 12

Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger, vil Landsbyggefondens råderum på sigt

være af betydelig størrelse. Det er derfor fundet

hensigtsmæssigt, at Landsbyggefonden deltager i finansieringen af

nybyggeriet. Det foreslås, at Landsbyggefonden hvert år fra 2012

refunderer staten et beløb, der svarer til den årlige statslige

ydelsesstøtte til 3.100 almene familieboliger med tilsagn i hvert af

årene 2002-2004 fra 10 år efter tilsagnsdatoen, og til

lånet er udamortiseret, samt hvert år fra 2017 refunderer staten

et beløb, der svarer til den årlige statslige

ydelsestøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn i hvert

af årene 2002-2004 fra 15 år efter tilsagnsdatoen, og til

lånet er udamortiseret. Såfremt der i de enkelte tilsagnsår

gives tilsagn til færre boliger, refunderer Landsbyggefonden alene

ydelsesstøtten til disse færre boliger.

Det foreslås, at økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

Landsbyggefondens refusion. Refusionen vil blive fastsat således, at

den svarer til den forholdsmæssige andel af den faktiske statslige

udgift til ydelsesstøtte til almene familieboliger hhv.

ældreboliger i de pågældende tilsagnsår.

Til nr. 13 og 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af udskillelsen af bestemmelserne om trækningsretten, jf. § 1, nr.

10

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af, at Landsbyggefonden ikke skal fastsætte omfang og vilkår for

ydelsesstøtten til nybyggeriet efter § 92 a, jf. § 1, nr. 12.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 20

I henhold til den foreslåede § 92 a, jf. § 1, nr.

12, skal staten - modsat tidligere - have indbetalt en del af

Landsbyggefondens midler. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at staten

kan sikre sig, at fonden overholder sine forpligtelser hertil. Det

foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at økonomi- og

erhvervsministeren får mulighed for direkte at gribe ind over for

fonden, hvis fonden ikke overholder sine forpligtelser om at betale en del af

ydelsesstøtten til nybyggeriet i perioden 2002-2004.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2002.

Det foreslås, at de midler, der på tidspunktet

for lovens ikrafttræden indestår i moderniseringsfonden,

overføres til landsdispositionsfonden.

Til § 3

Det foreslås at tage reglerne om Landsbyggefondens

øgede mulighed for at yde støtte til renoveringer og

forbedringer op til revision senest i folketingsåret 2008-09 på

baggrund af den indtil da stedfundne udvikling i rente, inflation og andre

forhold. På baggrund heraf kan der ske såvel en forøgelse

som en reduktion af den fastsatte ramme for investeringer i forbedringer og

renovering, idet der ved vurderingen lægges vægt på, at

fonden skal være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser

som forudsat.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af

Landsbyggefondens midler).

(Lovforslag nr. L 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens

tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som

almene familieboliger.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens

tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som

almene ældreboliger.

1.

I § 3, stk. 1, nr. 4, og i § 5, stk. 1, nr. 7,

ændres »§ 91, stk. 2,«

til: »§ 91, stk. 1,«.

8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers

betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 2, samt

på lån efter § 91, stk. 2, der efter en konvertering reguleres

efter § 179, stk. 5.

2.

I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to

gange til: »§ 91, stk. 1,«.

Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af

tab ved boligorganisationens eller dens afdelingers drift, for

boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til

sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt

boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i

boligorganisationens afdelinger, til modernisering af boligorganisationens

afdelinger, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i

særlige tilfælde til finansiering af edbudstyr og

administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan

dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene

garantiorganisationer.

3.

I § 20, stk. 2, ændres »modernisering af« til: »opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,

ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring

i«.

§ 41.

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,

kan boligorganisationens bestyrelse uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og

afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og

fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive

anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af

byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter §

91, stk. 2-6.

4.

I § 41 ændres »§ 91,

stk. 2-6,« til: »§ 91,

stk. 1,«.

§ 78.

Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene

boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i

henhold til §§ 79-80 d.

Stk. 2. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse

optage statslån til dækning af fondens forpligtelser i henhold

til § 96 d, stk. 1.

Stk. 3. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse

optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a.

Stk. 4. Fondens eventuelle indtægter i

øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens

formål.

Stk. 5. Udgifter til administration m.v. afholdes af

fondens indtægter.

Stk. 6. Fonden kan bestemme, at låntagere i

lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og

reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse.

Reglerne fremsendes til by- og boligministeren, som kan forlange reglerne

ændret.

5.

I § 78 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. I de

år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter

efter § 91, stk. 1, og § 92 a, stk. 1 og 2, kan fonden med økonomi- og

erhvervsministerens godkendelse optage lån. Den samlede låneramme

kan højst udgøre 1,2 mia. kr. Lånet påbegyndes

afviklet senest i 2014 og skal være afviklet inden udgangen af

2020.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives

med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til

boligorganisationen i medfør af § 87, samt med beløb, der

overføres til den fælles moderniseringsfond og til

landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90.

6.

I § 84, stk. 2, ændres »den fælles

moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90« til:

»landsdispositionsfonden, jf. § 89«.

§ 88.

Landsbyggefonden indestår efter regler, der med by- og

boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab

på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I

nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles

moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige,

tillige fra landsdispositionsfonden.

7.

§ 88, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»

I nødvendigt omfang kan

anvendes midler fra landsdispositionsfonden.«

§ 89.

Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87,

overføres til Landsbyggefonden til en fælles moderniseringsfond,

jf. dog § 90.

8.

§ 89 affattes således:

»

§ 89. Beløb, der ikke

anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i

Landsbyggefonden.

Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a,

stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres

til landsdispositionsfonden.

Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b,

80 d og 80 e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

landsdispositionsfonden.

Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke

anvendes i henhold til §§ 88, 90-94 og 96 d samt til dækning

af udgifterne til administration m.v., kan overføres til

landsdispositionsfonden.

Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter

svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.«.

§ 89 a.

Af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c,

stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres 1/2 til

landsdispositionsfonden og 1/2 til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80

c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

nybyggerifonden.

Stk. 3. Beløb, der efter § 80 b og § 80 d

indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

landsdispositionsfonden.

Stk. 4. Beløb, der efter § 80 e indbetales til

Landsbyggefonden, overføres til den fælles

moderniseringsfond.

9.

§ 89 a affattes således:

»

§ 89 a. Halvdelen af de

beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til

Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80

c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til

nybyggerifonden.«

§ 90.

Mindst 12 1/2 pct. af indbetalingerne i henhold til § 89 til

den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en

landsdispositionsfond. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks

Nationalbanks diskonto.

Stk. 2. Udviser landsdispositionsfonden en negativ saldo,

forøges overførelsen af midler i henhold til § 89 fra den

fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50

pct.

Stk. 3. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke

anvendes i henhold til §§ 91-94 og § 88 samt til dækning af udgifterne

til administration m.v., kan overføres til

landsdispositionsfonden.

10.

§ 90 affattes således:

»

§ 90. Landsbyggefonden kan af de

midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og

tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger,

særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring,

byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og

bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene

boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3

af rimelige udgifter til de udførte arbejder.«.

§ 91.

Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87

og § 89, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering,

miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende

opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene

boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt

formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri.

Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de

udførte arbejder.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er

nævnt i § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til

realkreditlån, jf. stk. 4, til udbedring af ekstraordinære

byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige

lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers

byggeri.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på

de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Dog sker der

en regulering af låntagers betaling, indtil den svarer til de samlede

ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med

rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den

ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes

på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.Ved finansiering

som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan

ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på

realkreditlånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er

nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter

nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter

forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en

løbetid på 35 år.

Stk. 5. Det er en forudsætning for støtte

efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af

realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse

har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien

beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 6. Det er en forudsætning for

kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 5 at Landsbyggefonden påtager

sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle

tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse

efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles

moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til

moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2.

11.

§ 91 affattes således:

»

§ 91. Landsbyggefonden kan i

årene 2002-2020 af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig

investeringsramme på 1.500 mio. kr. give tilsagn om

ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning,

udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af

lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Investeringsrammen reguleres én gang årligt med udviklingen i

nettoprisindekset, første gang 1. januar 2003. Det skal fremgå

af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med

henblik på at begrænse den samlede bygge- og

anlægsaktivitet.

Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt

omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning

for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med

Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens

egenkapital, jf. § 19 og § 20, stk. 2, eller med boligorganisationens midler

i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og

forsvarligt.

Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf.

stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk.

1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal

mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4.

Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser

på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med

rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den

ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes

på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden

kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis

bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Af den i stk. 1 nævnte investeringsramme

kan indtil 15 pct. anvendes til forbedring af tilgængelighed,

lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger,

hvortil Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til en større

del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3,

herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde

ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet

finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes

svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan

Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en

større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i

stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på

realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det

første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt

i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt

have en løbetid på 35 år.

Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte

efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af

realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse

har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien

beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 7. Det er en forudsætning for

kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager

sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens

eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens

forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i

landsdispositionsfonden.

Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og

til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene

ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en

amtskommune.

Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende

økonomi- og erhvervsministeren om størrelsen og den regionale

fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere

hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den

samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af

investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til

økonomi- og erhvervsministeren. Landsbyggefonden sørger

endvidere for, at der hvert 3. år foretages en evaluering af de

gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor.

Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 10. Staten kan yde garanti for lån til

Landsbyggefonden til dækning af fondens forpligtelser i henhold til

stk. 1, jf. § 78, stk. 4. Statslige udgifter som følge af garantien

dækkes af fondens fremtidige overskud.«

12.

Efter § 92 indsættes:

»

§ 92 a. Af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden

hvert år fra 2012 staten et beløb, der svarer til statens

årlige udgifter til ydelsesstøtte til 3.100 almene

familieboliger med tilsagn efter § 115 i hvert af årene 2002-2004, fra

10 år efter tilsagnsdatoen, og til lånet er udamortiseret. Gives

der i det enkelte tilsagnsår tilsagn til færre boliger end

nævnt i 1. pkt., refunderer fonden kun ydelsesstøtten

hertil.

Stk. 2. Af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden hvert år fra 2017

staten et beløb, der svarer til statens årlige udgifter til

ydelsesstøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn efter §

115 i hvert af årene 2002-2004, fra 15 år efter tilsagnsdatoen,

og til lånet er udamortiseret. Gives der i det enkelte tilsagnsår

tilsagn til færre boliger end nævnt i 1. pkt., refunderer fonden

kun ydelsesstøtten hertil.

Stk. 3. § 91, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse

vedrørende Landsbyggefondens forpligtelse efter stk. 1 og 2.«

1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i §

91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse

for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og

erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af

byfornyelse og boligforbedring.

13.

I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »der er nævnt i« :

»§ 90,«.

§ 95.

Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere

regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i

henhold til §§ 91-94. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.

14.

I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92, 93 og

94«.

Stk. 2. Med by- og boligministerens godkendelse kan en

andel af de midler, der efter § 89 a, stk. 1 og 3, overføres til

landsdispositionsfonden, i stedet overføres til

moderniseringsfonden.

15.

§ 95, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3. By- og boligministeren kan forlange, at midler,

der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-d, anvendes til bestemte

formål inden for landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens

formål.

16.

I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og

moderniseringsfondens« udgår.

Stk. 4. Afdelingen kan optage realkreditlån med en

maksimal løbetid på 35 år til finansiering af den del af

frikøbssummen, som ikke dækkes af de i stk. 3 nævnte

midler. § 91, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan

garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for

lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens

værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af

lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den

garanterede del af restgælden.

17.

I § 98 a, stk. 4, ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk.

5«.

§ 100.

Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens

vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og

større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder

modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger,

som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i

medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller

boligbyggerilovgivningen, er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den

tidligere lov om boligbyggeri eller er godkendt efter § 2, stk. 2.

Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved

erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter

§ 91, stk. 2-6.

18.

I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk.

1.«

§ 102.

By- og boligministeren fastsætter nærmere regler

for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b, ydelse

af tilskud efter §§ 91-96, og § 96 d, aftrapning af midlertidige

støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede

boliger efter § 99, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring

af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100. By- og

boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler om

omprioritering efter §§ 96 b, 96 c og 96 e.

19.

I § 102 ændres »efter § 89 b,

ydelse af tilskud efter §§ 91-96,« til: »og

tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96«, og efter »§ 96 d,« indsættes:

»refusion efter § 92 a, orientering m.v. af økonomi- og

erhvervsministeren efter § 91, stk. 9,«.

20.

I § 102 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. Økonomi- og

erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvis at

undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes

midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1 og 2,

nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at

sikre, at fonden overholder sine forpligtelser.«

Stk. 2. Konvertering af nominallån med

støtte efter § 91, stk. 2, og § 98 a, stk. 5, foretages efter

forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 5. For fastforrentede lån, hvortil der ydes

rentesikring eller ydelsessikring, samt for nominallån efter § 91, stk.

2, og § 100, stk. 2, hvortil der ydes ydelsesstøtte, der konverteres

til nominallån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling,

indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede

lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan

beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.

Stk. 6. Efter en konvertering videreføres den

løbende støtte efter de gældende regler, således at

støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem

låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf.

dog stk. 5. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer

i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt

i stk. 5, indbetales til Finansstyrelsen med undtagelse af lån efter §

91, stk. 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 8.

21.

I § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk.

1,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2002.

Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. § 89 i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, overføres til

landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 8.

§ 3

Forslag til revision af § 91 i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 11, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret

2008-09.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96

: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450.

Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97

: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97

: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450.

Till. A 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C

297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99

: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C

129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 2000-2001

: (L 82)

FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1256)

Lignende dokumenter