Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler)130
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),
Carsten Hansen (S),
Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg
;Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.
(Aktivering af Landsbyggefondens midler)130
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 3, stk. 1, nr. 4, og § 5, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 91, stk. 2,«
til: »§ 91, stk. 1,«.
2.
I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to
gange til: »§ 91, stk. 1,«.
3.
I § 20, stk. 2, ændres »modernisering af« til: »opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring
i«.
4.
I § 41 ændres »§ 91,
stk. 2-6,« til: »§ 91,
stk. 1,«.
5.
Læs alt
I § 78 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4. I de
år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter
efter § 91, stk. 1, og § 92 a, stk. 1 og 2, kan fonden med økonomi- og
erhvervsministerens godkendelse optage lån. Den samlede låneramme
kan højst udgøre 1,2 mia. kr. Lånet påbegyndes
afviklet senest i 2014 og skal være afviklet inden udgangen af
2020.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
6.
I § 84, stk. 2, ændres »den fælles
moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90« til:
»landsdispositionsfonden, jf. § 89«.
7.
§ 88, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»
I nødvendigt omfang kan
anvendes midler fra landsdispositionsfonden.«
8.
§ 89 affattes således:
»
§ 89. Beløb, der ikke
anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i
Landsbyggefonden.
Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a,
stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres
til landsdispositionsfonden.
Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b,
80 d og 80 e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
landsdispositionsfonden.
Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke
anvendes i henhold til §§ 88, 90-94 og § 96 d samt til
dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til
landsdispositionsfonden.
Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter
svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.«
9.
§ 89 a affattes således:
»
§ 89 a. Halvdelen af de
beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til
Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.
Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80
c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
nybyggerifonden.«
10.
§ 90 affattes således:
»
§ 90. Landsbyggefonden kan af de
midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og
tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger,
særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring,
byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og
bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene
boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3
af rimelige udgifter til de udførte arbejder.«
11.
§ 91 affattes således:
»
§ 91. Landsbyggefonden kan i
årene 2002-2020 af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig
investeringsramme på 1.500 mio. kr. give tilsagn om
ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.
Investeringsrammen reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang 1. januar 2003. Det skal fremgå
af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med
henblik på at begrænse den samlede bygge- og
anlægsaktivitet.
Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt
omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning
for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med
Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens
egenkapital, jf. § 19 og § 20, stk. 2, eller med boligorganisationens midler
i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og
forsvarligt.
Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf.
stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk.
1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal
mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4.
Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser
på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med
rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den
ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes
på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden
kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis
bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.
Stk. 4. Af den i stk. 1 nævnte investeringsramme
kan indtil 15 pct. anvendes til forbedring af tilgængelighed,
lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger,
hvortil Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til en større
del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3,
herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde
ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet
finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes
svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan
Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en
større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i
stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på
realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det
første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt
i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt
have en løbetid på 35 år.
Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte
efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af
realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien
beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.
Stk. 7. Det er en forudsætning for
kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager
sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens
eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens
forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i
landsdispositionsfonden.
Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og
til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene
ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en
amtskommune.
Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende
økonomi- og erhvervsministeren om størrelsen og den regionale
fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere
hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den
samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af
investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til
økonomi- og erhvervsministeren. Landsbyggefonden sørger
endvidere for, at der hvert 3. år foretages en evaluering af de
gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor.
Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 10. Staten kan yde garanti for lån til
Landsbyggefonden til dækning af fondens forpligtelser i henhold til
stk. 1, jf. § 78, stk. 4. Statslige udgifter som følge af garantien
dækkes af fondens fremtidige overskud.«
12.
Efter § 92 indsættes:
»
§ 92 a. Af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden
hvert år fra 2012 staten et beløb, der svarer til statens
årlige udgifter til ydelsesstøtte til 3.100 almene
familieboliger med tilsagn efter § 115 i hvert af årene 2002-2004, fra
10 år efter tilsagnsdatoen, og til lånet er udamortiseret. Gives
der i det enkelte tilsagnsår tilsagn til færre boliger end
nævnt i 1. pkt., refunderer fonden kun ydelsesstøtten
hertil.
Stk. 2. Af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden hvert år fra 2017
staten et beløb, der svarer til statens årlige udgifter til
ydelsesstøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn efter §
115 i hvert af årene 2002-2004, fra 15 år efter tilsagnsdatoen,
og til lånet er udamortiseret. Gives der i det enkelte tilsagnsår
tilsagn til færre boliger end nævnt i 1. pkt., refunderer fonden
kun ydelsesstøtten hertil.
Stk. 3. § 91, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse
vedrørende Landsbyggefondens forpligtelse efter stk. 1 og 2.«
13.
I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »der er nævnt i« :
»§ 90,«.
14.
I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92,
93 og 94«.
15.
§ 95, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
16.
I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og
moderniseringsfondens« udgår.
17.
I § 98 a, stk. 4, ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk.
5«.
18.
I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk.
1.«
19.
I § 102 ændres »efter § 89 b,
ydelse af tilskud efter §§ 91-96,« til: »og
tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96«, og efter »§ 96 d,« indsættes:
»refusion efter § 92 a, orientering m.v. af økonomi- og
erhvervsministeren efter § 91, stk. 9,«.
20.
I § 102 indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvis at
undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes
midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1 og 2,
nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at
sikre, at fonden overholder sine forpligtelser.«
21.
I § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk.
1,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2002.
Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. § 89 i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, overføres til
landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 8.
§ 3
Forslag til revision af § 91 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 11, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret
2008-09.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 fra folketingsåret
2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A, side 1369, og skal
ses i sammenhæng med den forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget
mobilitet« og aftalen om kommunernes økonomi for 2002, idet der hermed
tilvejebringes finansiering af de statslige merudgifter, som er en
følge af det samtidig hermed fremsatte lovforslag om nedsættelse
af den kommunale grundkapital (L 13).
Pr. 1. januar 1999 blev der gennemført en
finansieringsreform af det almene byggeri (lov nr. 1001 af 23. december
1998). Et af hovedelementerne i reformen var en ændret fordeling af de
likvide midler, der fremkommer, efterhånden som de oprindelige
prioritetslån i det almene byggeri udløber. For byggerier med
tilsagn før den 1. januar 1999 skal halvdelen af de likvide midler
således indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel
forbliver i de lokale dispositionsfonde. For byggerier med tilsagn efter 1.
januar 1999 er fordelingen 1/3 til dispositionsfonden, 1/3 til
Landsbyggefonden og 1/3 til en nyoprettet nybyggerifond, som gradvis skal
overtage den statslige ydelsesstøtte til nybyggeriet.
Formålet med reformen var dels at sikre en
aktivering af midlerne i den almene sektor, dels at sikre en omfordeling,
således at midlerne mere målrettet kunne anvendes til
nødvendige bypolitiske initiativer i forbindelse med opretning af
problemramte almene boligområder.
En arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet,
Økonomiministeriet og det tidligere By- og Boligministerium har
gennemført en budgetanalyse af den almene sektor og har herunder
nærmere belyst mulighederne for en aktivering af de almene fondsmidler
som led i en større grad af selvfinansiering. På baggrund af den
gennemførte analyse kan det konstateres, at der i de kommende 20
år vil blive opsamlet betydelige midler både i de lokale
dispositionsfonde og centralt i Landsbyggefonden. Således vil de
årlige indbetalinger til Landsbyggefonden fra 2005 stige fra ca. 149
mio. kr. til ca. 750 mio. kr. i 2010 og til ca. 1,9 mia. kr. i 2020, og
Landsbyggefonden vil fra 2009 oparbejde et betydeligt økonomisk
råderum, jf. den nærmere omtale heraf nedenfor.
Den 14. maj 2001 fremlagde den forrige regering en samlet
boligpakke med titlen Flere boliger og øget mobilitet . Baggrunden
for udspillet er, at især i hovedstadsregionen og i de store
provinsbyer er boligsituationen præget af stigende priser på
ejerboliger, lange ventelister til både private og almene
udlejningsboliger samt en øget efterspørgsel efter
andelsboliger. En væsentlig del af boligudspillet består derfor i
at skabe betingelserne for, at der generelt etableres flere boliger, herunder
både private andelsboliger, private udlejningsboliger og almene
boliger.
På den baggrund indgik den forrige regering aftale
med den almene sektor om at aktivere midlerne i Landsbyggefonden i
forbindelse med finansieringen af et øget alment nybyggeri og i
forbindelse med finansieringen af en forstærket indsats over for de
udsatte almene boligområder.
I det eksisterende almene byggeri er der fortsat behov for
at øge mange boligområders konkurrencedygtighed, således
at tendensen til social segregering kan imødegås, og
således at det almene byggeri bliver attraktivt for en bredere kreds af
boligsøgende. Den forrige regering har op gennem 90 erne
gennemført en bredspektret indsats for at igangsætte positive
udviklingsspiraler i de udsatte by- og boligområder. Særligt skal
fremhæves Byudvalgets aktiviteter med kvartersløft og
omprioritering, helhedsorienteret byfornyelse, fleksible udlejningsregler og
bypuljen. Også det samtidig fremsatte forslag om medejerboliger og
forbedret råderet skal ses i denne sammenhæng.
Et afgørende element i den fortsatte styrkelse af
den almene sektors konkurrenceevne er, at det almene byggeri fortsat
kvalitetsmæssigt kan leve op til de krav, som boligefterspørgere
i dag stiller i form af tidssvarende indretning, attraktive omgivelser m.v. I
en rapport udgivet af Landsbyggefonden i marts 2001 med titlen »Fysisk
opretning og forbedring af almene boligafdelinger« belyses
investeringsbehovets omfang og karakter i et 20-årigt tidsperspektiv
med henblik på at sikre og styrke det almene byggeris konkurrenceevne
på boligmarkedet. Der opstilles forskellige scenarier, hvor det mest
omfattende sigter på et markant kvalitetsløft og på at
skabe et udbud af attraktive boliger, der kan tiltrække f.eks.
børnefamilier og unge ældre, som i dag kun i begrænset
omfang efterspørger almene boliger. En stor del af sådanne
investeringer, herunder især forbedringer i de enkelte boliger,
bør som udgangspunkt finansieres gennem lejeforhøjelser, men
dette vil ikke i alle tilfælde være muligt, især ikke i
visse udsatte afdelinger. I ovennævnte budgetanalyse af den almene
sektor peges der på en række faktorer, der kan begrunde
støtte fra Landsbyggefonden. Det drejer sig om, at de lokale
dispositionsfondsmidler både aktuelt og fremover vil være spredt,
og uden at der nødvendigvis er en sammenhæng med behovet.
Endvidere peges der på, at en stor del af de ønskede
investeringer har karakter af renoveringer og dermed kun i begrænset
omfang vil kunne udmøntes i lejestigninger, samt at der er
grænser for betalingsevnen i bebyggelser med koncentration af
lavindkomstgrupper.
Lovforslagets indhold
På denne baggrund lægger lovforslaget op til
en langsigtet løsning omfattende forslag til ændringer af
Landsbyggefondens anvendelsesområde, således at de øgede
midler i Landsbyggefonden aktiveres til både finansiering af
nybyggeriet og gennemførelsen af forbedringer og renovering.
Det foreslås, at Landsbyggefondens mulighed for at
yde støtte udvides, således at der ud over udbedring af
byggeskader m.v. tillige bliver mulighed for at støtte forbedringer i
bredere forstand.
Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan yde
ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af
sådanne forbedringer inden for en samlet investeringsramme på
årligt 1.500 mio. kr. (2002-priser).
Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden
påtager sig at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte
efter henholdsvis 10 og 15 år til 3.100 almene familieboliger og 3.000
ældreboliger med tilsagn i hvert af årene 2002-04.
Landsbyggefondens indtægter og udgifter
Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de
almene boligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger
ibrugtaget før 1970 samt indbetalinger fra udamortiserede
prioritetslån.
De pligtmæssige bidrag
udgør samlet
685 mio. kr. årligt (2001-niveau). Den overvejende del af bidragene
reguleres efter reguleringsindekset for boligbyggeri.
Indbetalinger fra udamortiserede lån:
Det er
et centralt princip i den almene sektor, at lejebetalingen til dækning
af prioritetsydelser ikke bortfalder, når lånene bortfalder.
Efter lånenes bortfald skal lejebetalingen indbetales til de enkelte
boligorganisationers dispositionsfonde. Halvdelen af disse midler
overføres fra år 2000 til Landsbyggefonden. For byggeri med
tilsagn fra 1999 er andelen dog kun 1/3, idet yderligere 1/3 skal
overføres til en nybyggerifond.
De samlede indbetalinger fra udamortiserede lån
stiger fra 58 mio. kr. i 2000, 298 mio. kr. i 2005, 1,5 mia. kr. i 2010 og
til 3,8 mia. kr. i 2020. Halvdelen heraf indbetales til Landsbyggefonden,
svarende til 29 mio. kr. i 2000, 149 mio. kr. i 2005, 755 mio. kr. i 2010 og
1,9 mia. kr. i 2020.
Landsbyggefondens indtægter i form af
pligtmæssige bidrag
fordeles på tre principielt adskilte
kasser , der har hvert sit dækningsområde:
trækningsretten, moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden.
Indbetalingerne fra udamortiserede lån overføres til
landsdispositionsfonden.
Trækningsretten
er en slags opsparingskonto,
hvortil 60 pct. af de pligtmæssige bidrag overføres til brug for
forbedrings- og opretningsarbejder i den indbetalende boligorganisations
afdelinger. Lovforslaget berører ikke boligorganisationernes
trækningsret.
Moderniseringsfonden
dækker udgifterne til
løbende ydelsesstøtte til lån til finansiering af
byggeskaderenovering m.v. 27½ pct. af de pligtmæssige bidrag
overføres hertil. Siden Landsbyggefondens overtagelse af
byggeskadestøtten fra staten i 1991 er der ydet støtte til et
årligt investeringsomfang på knap 1 mia. kr. Det er forudsat, at
denne investeringsaktivitet fortsætter frem til og med 2005 til
dækning af afledte investeringer som følge af
omprioriteringsordningen.
Landsdispositionsfonden
anvendes til
driftsstøtte til problemramt byggeri, dels som
kapitaltilførsel, dels som løbende driftsstøtte i form
af bl.a. huslejesikring og huslejebidrag. 12½ pct. af de pligtmæssige
bidrag samt alle indbetalinger fra udamortiserede lån overføres
hertil.
Landsbyggefondens indtægter er kun svagt stigende
over de nærmeste år. Landsbyggefonden har samtidig
udgiftsforpligtelser til særligt omprioriteringsordningen
(huslejebidrag) samt fortsat byggeskadestøtte. Disse
udgiftsforpligtelser svarer til, at fonden fra 2002-2005 fortsat yder
støtte til investeringer på ca. 1 mia. kr. årligt.
Udgifterne dækkes via fondens renteindtægter, ved afvikling af
moderniseringsfondens saldo samt ved en erfaringsmæssig forskydning i
moderniseringsfondens ydelsesstøtteudgifter. Under disse
forudsætninger vil fonden når der bortses fra
trækningsretten, hvor udgifterne forudsættes at svare til
indtægterne først fra 2009 få et overskud
(råderum), der kan anvendes til nye initiativer.
Opsummerende fremgår Landsbyggefondens råderum
af nedenstående figur, idet der er indregnet fondens forpligtelser i
forhold til tilsagn, der er meddelt frem til og med 2001, samt fortsatte
tilsagn om støtte til investeringer på 1 mia. kr. årligt i perioden
2002-2005.
Figur 1: Landsbyggefondens årlige overskud ved
nuværende udgiftsforpligtelser 2002-2020, mio. kr., løbende
priser.
Som det fremgår,
vil fonden frem til 2008 ikke have noget råderum. I 2009 vil
råderummet udgøre i størrelsesordenen godt 150 mio. kr.,
stigende til godt 300 mio. kr. i 2010, godt 1,5 mia. kr. i 2015 og ca. 2,1
mia. kr. i 2020. Væksten i råderummet efter 2010 skyldes, at
indtægterne vokser, mens de aktuelle udgiftsforpligtelser naturligt
klinger af, idet der ikke er indregnet nye udgiftsforpligtelser for
Landsbyggefonden.
Forslag til ændringer
Med henblik på at aktivere det fremtidige betydelige
råderum allerede nu foreslås følgende ændringer i
Landsbyggefondens virksomhed.
Bl.a. på baggrund af Landsbyggefondens rapport om
forbedringsbehovet i den almene sektor vurderes der at være et behov
for fortsatte moderniseringer og forbedringer i det eksisterende almene
byggeri også efter 2005, og at der derfor er et behov for at udvide
aktiviteten med henblik på at sikre en tidssvarende kvalitet. Herudover
er der fortsat behov for investeringer i udbedring af byggeskader, opretning
og øget vedligeholdelse. På baggrund af den gennemførte
budgetanalyse er det tillige vurderingen, at der er en række faktorer,
der kan begrunde et behov for ekstern støtte til finansieringen heraf.
Samtidig kan det på baggrund af budgetanalysen konstateres, at
Landsbyggefonden på sigt vil få et økonomisk
råderum, der gør det muligt at støtte de
nødvendige investeringer.
Det foreslås derfor, at Landsbyggefondens mulighed
for at yde støtte udvides, således at der ud over udbedring af
byggeskader m.v. tillige bliver mulighed for at støtte forbedringer i
bredere forstand, herunder lejlighedssammenlægninger, forbedret
tilgængelighed m.v.
Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan yde
ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af
sådanne forbedringer inden for en samlet investeringsramme på
årligt 1.500 mio. kr. (2002-priser).
Det forudsættes, at Landsbyggefonden inden for
investeringsrammen tilrettelægger tilsagnsgivningen under hensyn til
påvirkningen af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, herunder
den regionale fordeling. Hvis der som følge af store
lønstigninger eller kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren
enten i hele økonomien eller lokalt er behov for at bremse
byggeaktiviteten, vil renoveringsaktivitet med støtte fra
Landsbyggefonden på linje med andet byggeri kunne indgå i
overvejelserne herom. Det skal fremgå af tilsagnet fra
Landsbyggefonden, at der tages forbehold med henblik på en udskydelse
af påbegyndelsen af arbejderne.
Udgangspunktet for Landsbyggefondens støtte er, at
investeringerne finansieres af lejeforhøjelser i videst muligt omfang.
Det gælder især egentlige forbedringer i ældre afdelinger,
som må modsvares af en højere beboerbetaling. En stor del af
investeringerne har imidlertid karakter af renoveringer og vil dermed
være vanskelige at udmønte fuldt ud i lejestigninger, ligesom
der er grænser for betalingsevnen i bebyggelser, der hovedsagelig bebos
af personer med beskedne indkomster. Endelig er der en række arbejder,
som har en særlig samfundsmæssig nytte, eksempelvis elevatorer og
miljømæssige investeringer, og arbejder så som
lejlighedssammenlægninger, der skyldes ændret
boligefterspørgsel. Det forudsættes, at lejestigningerne i disse
tilfælde i videst muligt omfang nedbringes ved anvendelse af midler fra
boligorganisationens trækningsret, dispositionsfond og arbejdskapital.
Endvidere forudsættes afdelingens egne henlagte midler anvendt i
størst muligt omfang. Da de decentrale midler ikke vurderes at
være tilstrækkelige og endvidere er spredt og uden
nødvendigvis sammenhæng med de lokale behov, vil der være
et behov for støtte fra Landsbyggefonden.
Det foreslås videre, at Landsbyggefonden i vidt
omfang kan afpasse støtten efter den enkelte afdelings forhold. Som
udgangspunkt skal beboerbetalingen det første år mindst
udgøre 3,4 pct. af de støtteberettigede investeringer. Fonden
kan således fastsætte en højere betaling afhængig af
forholdene. Herudover foreslås to muligheder for at fastsætte en
lavere beboerbetaling end mindstebetalingen på 3,4 pct.
For det første foreslås, at indtil 15 pct. af
den årlige investeringsramme kan anvendes til forbedring af
tilgængeligheden, f.eks. i form af installation af elevatorer, til
lejlighedssammenlægninger og til miljøforbedrende
foranstaltninger, hvortil Landsbyggefonden kan yde støtte til en
større del af ydelsen på lånet, herunder i særlige
tilfælde yde støtte svarende til den fulde ydelse på
lånet. Baggrunden herfor er, at der er tale om foranstaltninger, der i
mindst lige så høj grad tilgodeser samfundsmæssige
interesser som beboernes interesser.
For det andet kan Landsbyggefonden efter en konkret
vurdering i særlige tilfælde yde støtte til en
større del af ydelsen end forskellen fra de 3,4 pct. Der vil
være tale om afdelinger, som ud fra en samlet helhedsvurdering ikke
skønnes i stand til i noget stort omfang at bære yderligere
lejebetaling.
Det er en forudsætning, at den gennemsnitlige
beboerbetaling for den samlede investeringsramme for hver
tilsagnsårgang ikke bringes ned under 3,4 pct.
Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefonden først
fra 2009 have overskud, idet der forudsættes sædvanligt
udgiftsforløb for allerede indgåede forpligtelser samt udgifter
som følge af fortsatte investeringer på 1 mia. årligt i
perioden 2002-2005. Udgifterne forudsættes dækket ved
renteindtægter, ved afvikling af moderniseringsfondens saldo samt ved
tidsmæssige forskydninger. Der vil således i en
årrække ikke være mulighed for at dække udgifterne
ved den foreslåede forøgelse af investeringerne. Først
som nævnt i 2009 vil fonden have tilstrækkeligt råderum. Da
det er hensigtsmæssigt, at der allerede nu igangsættes et
kvalitetsløft i den almene sektor, foreslås det, at fonden
får mulighed for at optage lån med statsgaranti til dækning
af de udgifter, som er en følge af den øgede investeringsramme
fra 2002. Der fastsættes en samlet låneramme på 1,2 mia.
kr. Lånet skal påbegyndes afviklet senest i 2014 og skal
være afviklet inden udgangen af 2020.
Som nævnt ovenfor vil Landsbyggefondens
råderum om 10 til 15 år være af en betydelig
størrelse. Det foreslås derfor, at fonden på sigt deltager
i finansieringen af det almene byggeri. Konkret foreslås, at
Landsbyggefonden efter 10 år årligt refunderer staten et
beløb, der svarer til den årlige statslige ydelsesstøtte
til 3.100 almene familieboliger incl. medejerboliger med tilsagn i hvert af
årene 2002-2004 samt efter 15 år på tilsvarende måde
refunderer staten et beløb, der svarer til den statslige
ydelsestøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn i hvert
af årene 2002-2004. Såfremt der i de enkelte tilsagnsår
gives tilsagn til færre boliger, refunderer Landsbyggefonden alene
ydelsesstøtten til dette lavere antal.
Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse,
således at mulighederne for Landsbyggefondens ydelse af støtte
til investeringer i renoveringer senest i år 2008 skal vurderes set i
lyset af den indtil da stedfundne udvikling i rente, inflation og andre
forhold. På baggrund heraf kan der ske såvel en forøgelse
som en reduktion af den fastsatte ramme for investeringer i forbedringer og
renovering, idet der ved vurderingen lægges vægt på, at
fonden skal være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser
som forudsat.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som
følge af, at Landsbyggefonden efter henholdsvis 10 og 15 år
årligt refunderer staten et beløb svarende til
ydelsesstøtten til 3.100 almene familieboliger og 3.000
ældreboliger med tilsagn i hvert af årene 2002-04.
Som følge af reglerne om tilsagnsbudgettering,
hvorefter nutidsværdien af den tilbagediskonterede løbende
støtte konteres i tilsagnsåret, vil Landsbyggefondens senere
overtagelse af støtten til tilsagn i 2002-2004 slå igennem
på de statslige udgifter i 2002-2004.
Den statslige mindreudgift vil opgjort til
nutidsværdi udgøre ca. 550 mio. kr. årligt i
2002-2004.
Den statslige garanti for Landsbyggefondens
låneoptagelse vil maksimalt kunne udgøre 1,2 mia. kr., svarende
til den fastsatte maksimale låneramme. Under de aktuelle rente- og
inflationsforudsætninger er det maksimale lån beregnet til
omkring 0,7 mia. kr.
Det er efter lovforslaget en forudsætning for
gennemførelse af investeringer med støtte fra Landsbyggefonden,
at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af
realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens
værdi. Halvdelen af kommunernes eventuelle tab på disse garantier
godtgøres af Landsbyggefonden. En udløsning af
garantiforpligtelsen vil imidlertid forudsætte, at en boligafdeling
går konkurs, og denne risiko er aktuelt begrænset og vil
yderligere blive begrænset som følge af den forøgede
støtteindsats med deraf følgende reduceret kommunal
tabsrisiko, herunder for eksisterende kommunale garantier. Lovforslaget
vurderes derfor samlet ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
opgjort til nutidsværdi fremgår af nedenstående tabel
1:
Tabel 1
: Samlede økonomiske konsekvenser
opgjort i nutidsværdi
(mio. kr. 2002-prisniveau)
2001
2002
2003
2004
2005
Refusion af ydelsesstøtte
-
-550
-550
-550
-
I alt
-heraf staten
-heraf kommunerne
-
-550
-550
0
-550
-550
0
-550
-550
0
-
-
-
Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.
Lovforslaget indebærer dermed for
årene 2002-2004 en samlet offentlig mindreudgift på ca. 550 mio.
kr. pr. år opgjort til nutidsværdi. Hele mindreudgiften
vedrører staten.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
Den foreslåede udvidelse af Landsbyggefondens
mulighed for at yde støtte til forbedringer mv. vil øge
aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Da der går nogen tid med
planlægning og projektering af investeringerne, forventes der dog ikke
at være nogen nævneværdig påvirkning af aktiviteten
før 2003. Forslaget, som skal ses i sammenhæng med
investeringseffekten af boligpakken, vurderes derfor under de aktuelle
forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til
inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes
forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ekspertvurderingen er anvendt,
fordi denne metode er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et
lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive
miljømæssige konsekvenser, idet en del af den foreslåede
investeringsramme kan anvendes til miljøforbedrende
foranstaltninger.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Høring
Den forrige regerings lovforslag nr. L 48 fra
Folketingsåret 2001-02, 1. samling, som nærværende
lovforslag er en genfremsættelse af, blev sendt i høring hos
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening,
Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation,
Administratorforeningen, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet,
Realkreditrådet og Finansstyrelsen.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Statslige mindreudgifter på 550 mio. kr. årligt i
hvert af årene 2002-04
Øgede garantiforpligtelser for kommunerne. Statslig
garantiforpligtelse frem til 2020 på akkumuleret op til 1,2 mia.
kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-2, 4, 18 og 21
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af, at bestemmelser vedr. fondens muligheder for at yde ydelsesstøtte
foreslås fastsat i § 91, stk. 1.
Til nr. 3
Som følge af, at det foreslås, at
dispositionsfonden skal medvirke til at finansiere den nødvendige
renoverings- og forbedringsindsats, herunder aktiviteter der øger
tilgængeligheden, må dispositionsfondens anvendelsesområde
udvides.
Til nr. 5
I § 91, stk. 1, foreslås, at fonden inden for en
årlig investeringsramme på 1.500 mio. kr. kan yde
ydelsesstøtte til finansiering af en række arbejder i det
eksisterende almene byggeri. Da fondens økonomiske råderum
først efter en årrække forventes at være af en
sådan størrelse, at fonden kan afholde de afledte udgifter,
foreslås det, at fonden kan optage lån med økonomi- og
erhvervsministerens godkendelse til dækning af udgifterne. Lånet
skal senest påbegyndes afviklet i 2014 og skal være fuldt
afviklet inden udgangen af 2020. Det samlede låneomfang kan ikke
overstige 1.200 mio. kr. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6-8, 15 og 16
Landsbyggefonden er efter gældende regler delt i en
moderniseringsfond, en landsdispositionsfond og en nybyggerifond. Da
moderniseringsfonden og landsdispositionsfonden begge yder støtte til
det eksisterende byggeri, modsat nybyggerifonden, er det fundet
hensigtsmæssigt af overskuelighedshensyn at slå fondene sammen og
videreføre dem under navnet landsdispositionsfonden. Der er tale om en
ren teknisk ændring. De aktiviteter, der hidtil har kunnet ydes
støtte til via moderniseringsfonden, vil der fortsat kunne ydes
støtte til. § 1, nr. 6, 7, 15 og 16 er konsekvensændringer
heraf.
I § 89, jf. forslagets § 1, nr. 8, foreslås
bestemmelserne vedr. landsdispositionsfondens indtægter samlet. Stk. 1
omfatter den del af de pligtmæssige bidrag, der ikke indgår i
trækningsretten. Stk. 2 omfatter indbetalinger af likvide midler fra
udamortiserede prioriteter for byggerier med tilsagn efter 31. december 1998,
og svarer delvis til gældende lovs § 89 a, stk. 1. Stk. 3 omfatter
indbetalinger af likvide midler fra byggerier med tilsagn før den 1.
januar 1999 og svarer til gældende lovs § 89 a, stk. 3 og 4. Stk. 4
svarer til gældende lov § 90, stk. 4.
Til nr. 9
I § 89 a foreslås bestemmelserne vedr.
nybyggerifondens indtægter samlet.
Til nr. 10
Den såkaldte trækningsret til en del af de
indbetalte pligtmæssige bidrag fremgår af den gældende lovs
§ 91, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne herom udskilles i en
selvstændig paragraf. Det skal understreges, at bestemmelserne vedr.
trækningsretten i øvrigt er uforandrede.
Til nr. 11
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, vurderes der i en række tilfælde at
være behov for støtte til gennemførelse af et
kvalitetsløft i den almene sektor. I den foreslåede § 91
fastsættes de nærmere betingelser for Landsbyggefondens ydelse af
denne støtte.
Det foreslås i stk. 1, at Landsbyggefonden kan yde
støtte til en bredere vifte af foranstaltninger, end det hidtil har
være tilfældet. Efter forslaget kan fonden yde støtte til
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning,
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene
boligorganisationers byggeri.
Det foreslås endvidere, at fonden årligt kan
yde støtte til samlede investeringer på 1,5 mia. kr.
Investeringsrammen reguleres med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2003.
Det foreslås, at fondens tilsagn om støtte
gøres betingede, således at fonden kan udskyde
påbegyndelsen af arbejderne med henblik på at medvirke til en
begrænsning af den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Herefter
vil økonomi- og erhvervsministeren efter § 103 i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v. af hensyn til den samlede
aktivitet kunne pålægge fonden at udskyde påbegyndelsen af
arbejder omfattet af allerede meddelte tilsagn.
Som udgangspunkt skal investeringerne i størst
muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser. I stk. 2
foreslås, at boligorganisationen herudover efter aftale med
Landsbyggefonden i det omfang, der er midler hertil, og i det omfang det er
forsvarligt, skal finansiere investeringerne med midler fra
trækningsretten eller med midler fra egenkapitalen, dvs.
dispositionsfonden og arbejdskapitalen.
I stk. 3 er fastsat betingelser for Landsbyggefondens
ydelsesstøtte. Beboerbetalingen fastsættes af Landsbyggefonden
og skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst
udgøre 3,4 pct. af de optagne realkreditlån. Beboerbetalingen
reguleres herefter på samme måde, som er gældende for nyt
alment byggeri.
Med henblik på at give fonden mulighed for at
tilpasse støtten til de konkrete forhold foreslås der i stk. 4
to muligheder for at yde en større støtte. Det foreslås,
at indtil 15 pct. af investeringsrammen kan medgå til finansiering af
forbedret tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og
miljøforbedrende foranstaltninger, hvortil fonden kan yde en
højere støtte end normalt.
Herudover foreslås, at fonden efter en konkret
vurdering i særlige tilfælde kan fastsætte en mindre
beboerbetaling.
Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlet
finansiering som led i offentlig støttet byfornyelse som hidtil vil
være mulighed for at yde støtte svarende til den fulde ydelse
på lånet.
Stk. 5-7 om lånetype og garanti svarer til
gældende lovs § 91, stk. 4-6.
I stk. 8 foreslås, at fonden ligeledes kan yde
støtte til et nødvendigt kvalitetsløft af almene
ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller
en amtskommune.
I stk. 9 foreslås, at Landsbyggefonden udarbejder en
årlig redegørelse om den forventede udvikling af den samlede
ordning, den forventede anvendelse af investeringsrammen og om den stedfundne
anvendelse af investeringsrammen. Redegørelsen skal indeholde en
opgørelse af de støttede investeringer fordelt efter
investeringernes art og de støttede afdelinger fordelt efter
beliggenhed og opførelsesår m.v. Der skal endvidere gøres
rede for, i hvilket omfang der er anvendt lokale midler, samt for
lejeniveauet i de berørte afdelinger før og efter
investeringernes gennemførelse. Redegørelsen indsendes til
Økonomi- og erhvervsministeriet. Landsbyggefonden sørger
endvidere for, at der hvert tredje år foretages en mere
dybtgående evaluering af de gennemførte forbedringers og
renoveringers effekt i den almene sektor. Evalueringen indsendes til
Økonomi- og erhvervsministeriet.
Senest i 2008 revideres ordningen, jf. forslagets § 3, i
lyset af den stedfundne rente- og inflationsudvikling og andre forhold af
betydning for ordningens realisering. Efter denne vurdering kan der ske
såvel en forøgelse som en reduktion af den foreløbigt
aftalte ramme for investeringer i forbedringer og renovering, idet der ved
vurderingen skal lægges vægt på, at Landsbyggefonden vil
være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser inden
2020.
I stk. 10 foreslås, at staten kan yde garanti for
lån til Landsbyggefonden til dækning af fondens udgifter til
ydelsesstøtte. Der henvises til de almindelige bemærkninger og
til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 12
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, vil Landsbyggefondens råderum på sigt
være af betydelig størrelse. Det er derfor fundet
hensigtsmæssigt, at Landsbyggefonden deltager i finansieringen af
nybyggeriet. Det foreslås, at Landsbyggefonden hvert år fra 2012
refunderer staten et beløb, der svarer til den årlige statslige
ydelsesstøtte til 3.100 almene familieboliger med tilsagn i hvert af
årene 2002-2004 fra 10 år efter tilsagnsdatoen, og til
lånet er udamortiseret, samt hvert år fra 2017 refunderer staten
et beløb, der svarer til den årlige statslige
ydelsestøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn i hvert
af årene 2002-2004 fra 15 år efter tilsagnsdatoen, og til
lånet er udamortiseret. Såfremt der i de enkelte tilsagnsår
gives tilsagn til færre boliger, refunderer Landsbyggefonden alene
ydelsesstøtten til disse færre boliger.
Det foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for
Landsbyggefondens refusion. Refusionen vil blive fastsat således, at
den svarer til den forholdsmæssige andel af den faktiske statslige
udgift til ydelsesstøtte til almene familieboliger hhv.
ældreboliger i de pågældende tilsagnsår.
Til nr. 13 og 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af udskillelsen af bestemmelserne om trækningsretten, jf. § 1, nr.
10
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af, at Landsbyggefonden ikke skal fastsætte omfang og vilkår for
ydelsesstøtten til nybyggeriet efter § 92 a, jf. § 1, nr. 12.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 20
I henhold til den foreslåede § 92 a, jf. § 1, nr.
12, skal staten - modsat tidligere - have indbetalt en del af
Landsbyggefondens midler. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at staten
kan sikre sig, at fonden overholder sine forpligtelser hertil. Det
foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at økonomi- og
erhvervsministeren får mulighed for direkte at gribe ind over for
fonden, hvis fonden ikke overholder sine forpligtelser om at betale en del af
ydelsesstøtten til nybyggeriet i perioden 2002-2004.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2002.
Det foreslås, at de midler, der på tidspunktet
for lovens ikrafttræden indestår i moderniseringsfonden,
overføres til landsdispositionsfonden.
Til § 3
Det foreslås at tage reglerne om Landsbyggefondens
øgede mulighed for at yde støtte til renoveringer og
forbedringer op til revision senest i folketingsåret 2008-09 på
baggrund af den indtil da stedfundne udvikling i rente, inflation og andre
forhold. På baggrund heraf kan der ske såvel en forøgelse
som en reduktion af den fastsatte ramme for investeringer i forbedringer og
renovering, idet der ved vurderingen lægges vægt på, at
fonden skal være i stand til at afvikle sine låneforpligtelser
som forudsat.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af
Landsbyggefondens midler).
(Lovforslag nr. L 23).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens
tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som
almene familieboliger.
7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens
tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som
almene ældreboliger.
1.
I § 3, stk. 1, nr. 4, og i § 5, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 91, stk. 2,«
til: »§ 91, stk. 1,«.
8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers
betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 2, samt
på lån efter § 91, stk. 2, der efter en konvertering reguleres
efter § 179, stk. 5.
2.
I § 20, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 91, stk. 2,« to
gange til: »§ 91, stk. 1,«.
Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af
tab ved boligorganisationens eller dens afdelingers drift, for
boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til
sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt
boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i
boligorganisationens afdelinger, til modernisering af boligorganisationens
afdelinger, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i
særlige tilfælde til finansiering af edbudstyr og
administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan
dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene
garantiorganisationer.
3.
I § 20, stk. 2, ændres »modernisering af« til: »opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring
i«.
§ 41.
Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,
kan boligorganisationens bestyrelse uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og
afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og
fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive
anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af
byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter §
91, stk. 2-6.
4.
I § 41 ændres »§ 91,
stk. 2-6,« til: »§ 91,
stk. 1,«.
§ 78.
Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene
boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i
henhold til §§ 79-80 d.
Stk. 2. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse
optage statslån til dækning af fondens forpligtelser i henhold
til § 96 d, stk. 1.
Stk. 3. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse
optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a.
Stk. 4. Fondens eventuelle indtægter i
øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens
formål.
Stk. 5. Udgifter til administration m.v. afholdes af
fondens indtægter.
Stk. 6. Fonden kan bestemme, at låntagere i
lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og
reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse.
Reglerne fremsendes til by- og boligministeren, som kan forlange reglerne
ændret.
5.
I § 78 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4. I de
år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter
efter § 91, stk. 1, og § 92 a, stk. 1 og 2, kan fonden med økonomi- og
erhvervsministerens godkendelse optage lån. Den samlede låneramme
kan højst udgøre 1,2 mia. kr. Lånet påbegyndes
afviklet senest i 2014 og skal være afviklet inden udgangen af
2020.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives
med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til
boligorganisationen i medfør af § 87, samt med beløb, der
overføres til den fælles moderniseringsfond og til
landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90.
6.
I § 84, stk. 2, ændres »den fælles
moderniseringsfond og landsdispositionsfonden, jf. §§ 89 og 90« til:
»landsdispositionsfonden, jf. § 89«.
§ 88.
Landsbyggefonden indestår efter regler, der med by- og
boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab
på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I
nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles
moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige,
tillige fra landsdispositionsfonden.
7.
§ 88, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»
I nødvendigt omfang kan
anvendes midler fra landsdispositionsfonden.«
§ 89.
Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87,
overføres til Landsbyggefonden til en fælles moderniseringsfond,
jf. dog § 90.
8.
§ 89 affattes således:
»
§ 89. Beløb, der ikke
anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i
Landsbyggefonden.
Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a,
stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres
til landsdispositionsfonden.
Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b,
80 d og 80 e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
landsdispositionsfonden.
Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke
anvendes i henhold til §§ 88, 90-94 og 96 d samt til dækning
af udgifterne til administration m.v., kan overføres til
landsdispositionsfonden.
Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter
svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.«.
§ 89 a.
Af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c,
stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres 1/2 til
landsdispositionsfonden og 1/2 til nybyggerifonden.
Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80
c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
nybyggerifonden.
Stk. 3. Beløb, der efter § 80 b og § 80 d
indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
landsdispositionsfonden.
Stk. 4. Beløb, der efter § 80 e indbetales til
Landsbyggefonden, overføres til den fælles
moderniseringsfond.
9.
§ 89 a affattes således:
»
§ 89 a. Halvdelen af de
beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til
Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.
Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80
c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til
nybyggerifonden.«
§ 90.
Mindst 12 1/2 pct. af indbetalingerne i henhold til § 89 til
den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en
landsdispositionsfond. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks
Nationalbanks diskonto.
Stk. 2. Udviser landsdispositionsfonden en negativ saldo,
forøges overførelsen af midler i henhold til § 89 fra den
fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50
pct.
Stk. 3. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke
anvendes i henhold til §§ 91-94 og § 88 samt til dækning af udgifterne
til administration m.v., kan overføres til
landsdispositionsfonden.
10.
§ 90 affattes således:
»
§ 90. Landsbyggefonden kan af de
midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og
tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger,
særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring,
byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og
bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene
boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3
af rimelige udgifter til de udførte arbejder.«.
§ 91.
Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87
og § 89, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering,
miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende
opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene
boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt
formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri.
Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de
udførte arbejder.
Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er
nævnt i § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til
realkreditlån, jf. stk. 4, til udbedring af ekstraordinære
byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige
lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers
byggeri.
Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på
de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Dog sker der
en regulering af låntagers betaling, indtil den svarer til de samlede
ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med
rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den
ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes
på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.Ved finansiering
som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan
ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på
realkreditlånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er
nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør.
Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter
nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter
forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en
løbetid på 35 år.
Stk. 5. Det er en forudsætning for støtte
efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af
realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien
beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.
Stk. 6. Det er en forudsætning for
kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 5 at Landsbyggefonden påtager
sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle
tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse
efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles
moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til
moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2.
11.
§ 91 affattes således:
»
§ 91. Landsbyggefonden kan i
årene 2002-2020 af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig
investeringsramme på 1.500 mio. kr. give tilsagn om
ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning,
udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.
Investeringsrammen reguleres én gang årligt med udviklingen i
nettoprisindekset, første gang 1. januar 2003. Det skal fremgå
af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med
henblik på at begrænse den samlede bygge- og
anlægsaktivitet.
Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt
omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning
for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med
Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens
egenkapital, jf. § 19 og § 20, stk. 2, eller med boligorganisationens midler
i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og
forsvarligt.
Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf.
stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk.
1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal
mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4.
Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser
på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med
rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den
ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes
på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden
kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis
bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.
Stk. 4. Af den i stk. 1 nævnte investeringsramme
kan indtil 15 pct. anvendes til forbedring af tilgængelighed,
lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger,
hvortil Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til en større
del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3,
herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde
ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet
finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes
svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan
Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en
større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i
stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på
realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det
første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt
i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt
have en løbetid på 35 år.
Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte
efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af
realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien
beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.
Stk. 7. Det er en forudsætning for
kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager
sig en forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens
eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens
forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i
landsdispositionsfonden.
Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og
til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene
ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en
amtskommune.
Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende
økonomi- og erhvervsministeren om størrelsen og den regionale
fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere
hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den
samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af
investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til
økonomi- og erhvervsministeren. Landsbyggefonden sørger
endvidere for, at der hvert 3. år foretages en evaluering af de
gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor.
Evalueringen indsendes til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 10. Staten kan yde garanti for lån til
Landsbyggefonden til dækning af fondens forpligtelser i henhold til
stk. 1, jf. § 78, stk. 4. Statslige udgifter som følge af garantien
dækkes af fondens fremtidige overskud.«
12.
Efter § 92 indsættes:
»
§ 92 a. Af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden
hvert år fra 2012 staten et beløb, der svarer til statens
årlige udgifter til ydelsesstøtte til 3.100 almene
familieboliger med tilsagn efter § 115 i hvert af årene 2002-2004, fra
10 år efter tilsagnsdatoen, og til lånet er udamortiseret. Gives
der i det enkelte tilsagnsår tilsagn til færre boliger end
nævnt i 1. pkt., refunderer fonden kun ydelsesstøtten
hertil.
Stk. 2. Af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden hvert år fra 2017
staten et beløb, der svarer til statens årlige udgifter til
ydelsesstøtte til 3.000 almene ældreboliger med tilsagn efter §
115 i hvert af årene 2002-2004, fra 15 år efter tilsagnsdatoen,
og til lånet er udamortiseret. Gives der i det enkelte tilsagnsår
tilsagn til færre boliger end nævnt i 1. pkt., refunderer fonden
kun ydelsesstøtten hertil.
Stk. 3. § 91, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse
vedrørende Landsbyggefondens forpligtelse efter stk. 1 og 2.«
1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i §
91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse
for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og
erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af
byfornyelse og boligforbedring.
13.
I § 94, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »der er nævnt i« :
»§ 90,«.
§ 95.
Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere
regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i
henhold til §§ 91-94. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.
14.
I § 95, stk. 1, ændres »§§ 91-94« til: »§§ 90-92, 93 og
94«.
Stk. 2. Med by- og boligministerens godkendelse kan en
andel af de midler, der efter § 89 a, stk. 1 og 3, overføres til
landsdispositionsfonden, i stedet overføres til
moderniseringsfonden.
15.
§ 95, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. By- og boligministeren kan forlange, at midler,
der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-d, anvendes til bestemte
formål inden for landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens
formål.
16.
I § 95, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »§§ 80 a-d« til: »§§ 80 a-e«, og »og
moderniseringsfondens« udgår.
Stk. 4. Afdelingen kan optage realkreditlån med en
maksimal løbetid på 35 år til finansiering af den del af
frikøbssummen, som ikke dækkes af de i stk. 3 nævnte
midler. § 91, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan
garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for
lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens
værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af
lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det
oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af
restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden.
17.
I § 98 a, stk. 4, ændres »§ 91, stk. 4« til: »§ 91, stk.
5«.
§ 100.
Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens
vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og
større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder
modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger,
som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i
medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller
boligbyggerilovgivningen, er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den
tidligere lov om boligbyggeri eller er godkendt efter § 2, stk. 2.
Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved
erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter
§ 91, stk. 2-6.
18.
I § 100, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 2-6.« til: »§ 91, stk.
1.«
§ 102.
By- og boligministeren fastsætter nærmere regler
for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b, ydelse
af tilskud efter §§ 91-96, og § 96 d, aftrapning af midlertidige
støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede
boliger efter § 99, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring
af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100. By- og
boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler om
omprioritering efter §§ 96 b, 96 c og 96 e.
19.
I § 102 ændres »efter § 89 b,
ydelse af tilskud efter §§ 91-96,« til: »og
tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96«, og efter »§ 96 d,« indsættes:
»refusion efter § 92 a, orientering m.v. af økonomi- og
erhvervsministeren efter § 91, stk. 9,«.
20.
I § 102 indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan pålægge fonden helt eller delvis at
undlade at anvende fondens midler med undtagelse af boligorganisationernes
midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1 og 2,
nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at
sikre, at fonden overholder sine forpligtelser.«
Stk. 2. Konvertering af nominallån med
støtte efter § 91, stk. 2, og § 98 a, stk. 5, foretages efter
forhandling med Landsbyggefonden.
Stk. 5. For fastforrentede lån, hvortil der ydes
rentesikring eller ydelsessikring, samt for nominallån efter § 91, stk.
2, og § 100, stk. 2, hvortil der ydes ydelsesstøtte, der konverteres
til nominallån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling,
indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede
lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan
beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.
Stk. 6. Efter en konvertering videreføres den
løbende støtte efter de gældende regler, således at
støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem
låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf.
dog stk. 5. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer
i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt
i stk. 5, indbetales til Finansstyrelsen med undtagelse af lån efter §
91, stk. 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 8.
21.
I § 179, stk. 2, 5 og 6, ændres »§ 91, stk. 2,« til: »§ 91, stk.
1,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2002.
Stk. 2. Midler i moderniseringsfonden, jf. § 89 i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, overføres til
landsdispositionsfonden, jf. § 89 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 8.
§ 3
Forslag til revision af § 91 i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 11, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret
2008-09.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Folketingsåret 1995-96
: (L 158)
FF 2909, 3182, 6156, 6450.
Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608.
Loven stadfæstet 22. maj 1996.
(Lovtidende nr. 374)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 109)
FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1004)
Folketingsåret 1996-97
: (L 42)
FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.
Loven stadfæstet 2. april 1997.
(Lovtidende nr. 229)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 34)
FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.
Loven stadfæstet 20. december 1999.
(Lovtidende nr. 935)
Folketingsåret 1996-97
: (L 186)
FF 5285, 6868, 7450.
Till. A 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463.
Loven stadfæstet 10. juni 1997.
(Lovtidende nr. 380)
Folketingsåret 1999-2000: (L 124)
FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C
297.
Loven stadfæstet 29. december 1999.
(Lovtidende nr. 1086)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 A)
FF 2227. Till. C 73.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 969)
Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 211)
FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 404)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 B)
FF 2228. Till. B 106, till. C 74.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 970)
Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 286)
FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 407)
Folketingsåret 1998-99
: (L 46)
FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C
129.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1001)
Folketingsåret 2000-2001
: (L 82)
FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.
Loven stadfæstet 20. december 2000.
(Lovtidende nr. 1256)
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler) Retsinformation · 10. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 18. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Nedsættelse af den kommunale grundkapital) Retsinformation · 12. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 15. december 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler) Retsinformation · 27. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af byggeriets udvikling og om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, afskaffelse af statslig refusion af udgifter til beboerrådgivere og nedlæggelse af visse puljer på bygge- og boligområdet) Retsinformation · 7. maj 2002