Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 47
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (24. oktober
2001)
By- og boligministeren
(Lotte Bundsgaard) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af
almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret
råderet)
(Lovforslag nr. L 47).
Regeringens overordnede mål med by- og
boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted
at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan
imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.
Regeringen har siden sin tiltræden i 1993
gennemført en række initiativer, der skal understøtte
disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme
byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere
taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de
socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes
kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret
indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har
regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i
byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet
bliver bedre og billigere.
Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu
bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske
mål. Med øget fokus på mangfoldighed i
boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre
Læs alt
økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det
regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000
flere boliger i Danmark.
Dette lovforslag indeholder forslag om indførelse
af en ny almen lejebolig medejerboligen samt forslag om forbedring af
råderetten i det almene byggeri.
Et hovedelement i regeringens by- og boligpolitik er at
sikre almene boligområder med gode almene boliger, der kan tilgodese de
mange varierede og individuelle behov, som en bred del af befolkningen har,
bl.a. nyetablerede familier og unge ældre. Det er derfor regeringens
målsætning at de almene boligområder bliver mere attraktive
for de boligsøgende. Medejerboligen vil være et afgørende
skridt i retning af at skabe mere varierede boligformer og større
mangfoldighed i de almene boligområder.
Det foreslås, at medejerboligen etableres som en
almen lejebolig, hvor medejeren mod et større indskud får
indflydelse på boligens indretning.
Andelen af medejerboliger i en bebyggelse foreslås
fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i det eksisterende byggeri. Derved
sikres, at boligformerne blandes, og der skabes mulighed for en bred
beboersammensætning i den enkelte bebyggelse og en bedre basis for at
løfte de boligsociale opgaver i boligområdet. Medejerboligen vil
derfor kunne understøtte og målrettes mod en opblødning
af ensidigt sammensatte boligområder, og vil være et centralt
instrument i den kommunale by- og boligpolitik.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at udvide og
forbedre den gældende råderet ved at gøre den mere
fleksibel og mere gunstig for lejerne og ved at afbureaukratisere den.
Råderetten er en ret for alle lejere og de forbedringer, der
gennemføres med lovforslaget vil give lejerne øgede muligheder
for og øget incitament til at indrette og forbedre deres bolig efter
egne individuelle ønsker.
Lovforslaget indebærer samlet set statslige
mindreudgifter til finansieringsstøtte på 91 mio. kr., opgjort i
nutidsværdi, vedrørende medejerboligprojekter, der godkendes i
2002, og herefter 93 mio. kr. pr. medejerboligårgang. Samtidig
medfører forslaget offentlige mindreudgifter til individuel
boligstøtte på 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio.
kr. i 2005. Mindreudgifterne til boligstøtte fordeles med godt 70 pct.
til staten og knap 30 pct. til kommunerne.
Forslaget skønnes at have begrænsede
administrative konsekvenser for staten og kommunerne. Forslaget
indebærer endvidere en begrænset administrativ merbelastning for
realkreditinstitutterne og for de almene boligorganisationer. Herudover
skønnes forslaget ikke at have nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige
miljømæssige konsekvenser eller at have administrative
konsekvenser for borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1.
januar 2002.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 48 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 45 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 46 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 43 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 44 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret råderet) Retsinformation · 12. december 2001