Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 47

2001/1 SF L 47Skriftlig fremsættelseBy- og Boligministeriet24. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. oktober

2001)

By- og boligministeren

(Lotte Bundsgaard) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af

almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret

råderet)

(Lovforslag nr. L 47).

Regeringens overordnede mål med by- og

boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted

at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan

imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.

Regeringen har siden sin tiltræden i 1993

gennemført en række initiativer, der skal understøtte

disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme

byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere

taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de

socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes

kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret

indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har

regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i

byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet

bliver bedre og billigere.

Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu

bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske

mål. Med øget fokus på mangfoldighed i

boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre

Læs alt

økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det

regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000

flere boliger i Danmark.

Dette lovforslag indeholder forslag om indførelse

af en ny almen lejebolig medejerboligen samt forslag om forbedring af

råderetten i det almene byggeri.

Et hovedelement i regeringens by- og boligpolitik er at

sikre almene boligområder med gode almene boliger, der kan tilgodese de

mange varierede og individuelle behov, som en bred del af befolkningen har,

bl.a. nyetablerede familier og unge ældre. Det er derfor regeringens

målsætning at de almene boligområder bliver mere attraktive

for de boligsøgende. Medejerboligen vil være et afgørende

skridt i retning af at skabe mere varierede boligformer og større

mangfoldighed i de almene boligområder.

Det foreslås, at medejerboligen etableres som en

almen lejebolig, hvor medejeren mod et større indskud får

indflydelse på boligens indretning.

Andelen af medejerboliger i en bebyggelse foreslås

fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i det eksisterende byggeri. Derved

sikres, at boligformerne blandes, og der skabes mulighed for en bred

beboersammensætning i den enkelte bebyggelse og en bedre basis for at

løfte de boligsociale opgaver i boligområdet. Medejerboligen vil

derfor kunne understøtte og målrettes mod en opblødning

af ensidigt sammensatte boligområder, og vil være et centralt

instrument i den kommunale by- og boligpolitik.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at udvide og

forbedre den gældende råderet ved at gøre den mere

fleksibel og mere gunstig for lejerne og ved at afbureaukratisere den.

Råderetten er en ret for alle lejere og de forbedringer, der

gennemføres med lovforslaget vil give lejerne øgede muligheder

for og øget incitament til at indrette og forbedre deres bolig efter

egne individuelle ønsker.

Lovforslaget indebærer samlet set statslige

mindreudgifter til finansieringsstøtte på 91 mio. kr., opgjort i

nutidsværdi, vedrørende medejerboligprojekter, der godkendes i

2002, og herefter 93 mio. kr. pr. medejerboligårgang. Samtidig

medfører forslaget offentlige mindreudgifter til individuel

boligstøtte på 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio.

kr. i 2005. Mindreudgifterne til boligstøtte fordeles med godt 70 pct.

til staten og knap 30 pct. til kommunerne.

Forslaget skønnes at have begrænsede

administrative konsekvenser for staten og kommunerne. Forslaget

indebærer endvidere en begrænset administrativ merbelastning for

realkreditinstitutterne og for de almene boligorganisationer. Herudover

skønnes forslaget ikke at have nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige

miljømæssige konsekvenser eller at have administrative

konsekvenser for borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige

konsekvenser. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1.

januar 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de

bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter