Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget

2001/2 BSF 43Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. januar 2002 af

Jørn Jespersen (SF),

Pernille Blach Hansen (S),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen

;(EL) og Ole M. Nielsen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om opfordring til at trække aktstykke nr. 86 om

Institut for Miljøvurdering tilbage fra Finansudvalget

Folketinget opfordrer miljøministeren til at

trække aktstykke nr. 86 af 3. december 2001 tilbage fra

Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til,

at der oprettes et Institut for Miljøvurdering. De årlige

udgifter hertil vil blive 10 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker at sikre det

bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige miljøøkonomiske

analyser. Derfor ønsker forslagsstillerne, at sammenspillet med

allerede eksisterende forskningsmiljøer i ind- og udland,

sektorforskningsinstitutter m.v. klarlægges, og at regeringens samlede

satsning på miljøøkonomi i den nye finanslov vurderes

under et.

Forslagsstillerne ønsker afklaret, hvordan

regeringen i fremtiden vil udforme og nyttiggøre sammenhængende

miljøøkonomiske analyser af trafikinvesteringer i motor- og

omfartsveje, miljøskadelige støtteordninger og subsidier inden

for f.eks. landbruget m.m.

Forslagsstillerne ønsker endvidere afklaret,

hvordan regeringen i fremtiden vil miljøvurdere finansloven,

aktstykker i Finansudvalget, nye love m.m. Herunder, om der skal foretages

Læs alt

alternative vurderinger så man kan se, om man får mest muligt

miljø for pengene.

Eksisterende og nyere miljøøkonomiske

analyser viser f.eks., at store naturgenopretningsprojekter som Skjern

Å-projektet og skovrejsningsprojekter er en samfundsmæssig

gevinst og skaber økonomiske, rekreative og naturmæssige

værdier.

Forslagsstillerne er således overbevist om, at

miljøøkonomi skal anvendes langt mere og langt bredere end

hidtil, og at der derfor er behov for både en opprioritering og en

bedre koordinering af de eksisterende kapaciteter og den eksisterende viden.

Men miljøøkonomi har også sine begrænsninger.

Forslagsstillerne ønsker afklaret, hvor regeringen mener disse

går.

Forslaget om etablering af et

miljøvurderingsinstitut, som det foreligger i aktstykket, begrunder

ikke, hvorfor det skulle give mere miljø for pengene end andre

satsninger. Derfor ønsker forslagsstillerne, at den

miljøøkonomiske satsning behandles samlet, når regeringen

fremlægger miljøvurderingen af det nye finanslovforslag.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at

trække aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering tilbage

fra Finansudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Finansudvalgets aktstykke nr. 86 af 3. december 2001,

folketingsåret 2001-02, 2. samling

86

Miljøministeriet.

København, den 3. december 2001.

Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

der fra 1. januar 2002 til ikrafttrædelsen af finansloven for 2002 kan

afholdes udgifter og indgås forpligtelser svarende til en årlig

bevilling på 10 mill. kr. til et uafhængigt Institut for

Miljøvurdering. Bevillinger til instituttet vil blive søgt

optaget på finansloven for 2002.

Forslaget medfører ikke udgifter i 2001.

b. I regeringsgrundlaget er det bestemt, at regeringen vil etablere et

Institut for Miljøvurdering, der på grundlag af forskning

på højt, internationalt niveau skal medvirke til, at

miljømålene nås på den økonomisk mest

effektive måde. Instituttets opgaver skal være at skabe overblik

over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og

globalt at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer samt at formidle

denne viden til offentligheden og de politiske beslutningstagere.

De relevante forskningsmiljøer og kompetencecentre er placeret

på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, serviceinstitutter og

myndigheder i ind- og udland og udgør tilsammen den meget brede vifte

af videnskabelige kompetencer og databanker, der vil være

nødvendige for at opnå de ønskede uafhængige

vurderinger på et videnskabeligt forsvarligt grundlag.

Det er næppe muligt på kort sigt at etablere en fysisk

samlet institution, der i sig selv dækker de nødvendige

kompetencer og datamængder. Derfor foreslås det, at Institut for

Miljøvurdering oprettes som et uafhængigt ekspertorgan i

Miljøministeriet med egen bestyrelse og mulighed for at indhente

oplysninger og bistand fra relevante forskningsmiljøer og

kompetencecentre i ind- og udland. Af hensyn til instituttets

uafhængighed skal det ikke indgå i Miljøministeriets

koncern og dets personale- og ledelsesmæssige strukturer.

Institut for Miljøvurdering oprettes som en selvstændig

institution under Miljøministeriet og ledes af en bestyrelse på

7 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af miljøministeren. De 3 af

medlemmerne beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer skal repræsentere erhvervs-,

samfundsmæssig og institutionel indsigt samt i nødvendigt omfang

have forskningsfaglig indsigt i et eller flere af instituttets

forskningsområder.

Instituttet skal i faglige spørgsmål være

uafhængigt af ministeren. Ministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen vedtægter for instituttets drift og virke og kan

herunder bestemme, at bestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for

miljøministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en

direktør, der ansættes af miljøministeren efter

indstilling fra bestyrelsen. Direktøren, der forventes aflønnet

i lønramme 37, skal være en anerkendt forsker inden for et for

instituttet relevant fagområde.

Der udpeges en bestyrelsesformand, som, for at fremskynde etableringen

af instituttet mest muligt, bemyndiges til at indstille til

miljøministeren, hvem der bør være instituttets

første direktør, inden den øvrige bestyrelse er

udpeget.

Instituttets årlige budget fastsættes til ca. 10 mio. kr.

svarende til rammerne for Det Økonomiske Råd. Ud over at drive

egen forskning skal instituttet have økonomisk grundlag for at

trække på forskningsmæssig ekspertise på andre danske

og udenlandske forskningsinstitutioner.

Bestyrelsen får til opgave at udarbejde forslag til instituttets

arbejde mht. indsatsområder og angrebsvinkler, instituttets relationer

til forskningsverdenen, samt instituttets organisation og økonomi.

Endvidere skal bestyrelsen fremkomme med forslag til, hvorledes

Miljøministeriets rapporteringer af natur- og miljøtilstanden i

Danmark skal indgå i instituttets arbejde, og hvorledes dette

rapporteres til offentligheden og politiske beslutningstagere.

Bestyrelsens forslag skal sendes i international bedømmelse

(peer review), dvs. kommenteres af udenlandske eksperter med erfaring inden

for området.

Bevillinger til instituttet vil blive søgt optaget på

finansloven for 2002.

c. Forelæggelsen sker med henblik på, at etableringen af

instituttet kan påbegyndes inden ikrafttrædelsen af finansloven

for 2002.

d. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling.

e. Under henvisning til ovenstående anmoder

Miljøministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der fra 1.

januar 2002 til ikrafttrædelsen af finansloven for 2002 kan afholdes

udgifter og indgås forpligtelser svarende til en årlig bevilling

på 10 mill. kr. til et uafhængigt Institut for

Miljøvurdering.

f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

Hans Christian Schmidt

/ Marianne Thyrring

Til Finansudvalget.

Lignende dokumenter