Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en dereguleringsenhed under Finansministeriet

2001/1 BSF 54Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. oktober 2001 af

Pernille Sams (KF), Flemming Hansen (KF),

Svend Erik Hovmand (V) og Pia Larsen (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af en dereguleringsenhed under

Finansministeriet

Med henblik på at forenkle den offentlige

administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de

administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at etablere et

tværministerielt organ en dereguleringsenhed som skal have til

opgave at sikre, at lovgivningen både den gældende og ny

lovgivning ikke medfører større administrative byrder for

virksomhederne og borgerne end nødvendigt. For at sikre, at

dereguleringsenheden har den nødvendige gennemslagskraft i forhold til

de enkelte ministerier, skal enheden organisatorisk placeres i

Finansministeriet med direkte reference til finansministeren.

Bemærkninger til

forslaget

Almindelige bemærkninger

Det Konservative Folkeparti og Venstre har igen i denne

folketingssamling sat regelforenkling og afbureaukratisering højt

på dagsordenen. I flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget

regelforenkling og afbureaukratisering som et af de vigtigste områder,

hvor forbedringer vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i

virksomhederne. Desværre står regelforenkling og

afbureaukratisering ikke lige så højt på den politiske

dagsorden hos regeringen. Arbejdet med at lette virksomhederne for

administrative byrder mangler politisk prioritering og vilje.

Nærværende forslag er en genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 116, folketingsåret 1999-2000 (se

Læs alt

Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 7135 og tillæg A side

6103 og 6105 og tillæg B side 1344) og er et led i en række

konkrete beslutningsforslag om regelforenkling.

Skal omfanget af administrative byrder og mængden af

regler nedbringes effektivt, kræver det, at to betingelser er

opfyldt:

1. Der skal være en politisk målsætning om

deregulering, og i lovgivningsapparatet skal der være indbygget en

bevidst holdning, som systematisk forebygger, at lovgivningen medfører

flere administrative byrder end højst nødvendigt.

2. Der skal være politisk fokus på arbejdet med at

nedbringe de administrative byrder, og arbejdet skal have

topprioritet.

Ingen af disse betingelser er opfyldt i dag.

De spæde tiltag, som regeringen har sat i gang, har

ikke karakter af deregulering. Der er ikke tale om, at man afskaffer de

regler, som ligger til grund for de administrative byrder, så byrderne

på den måde helt forsvinder. Det eneste, regeringen har taget

initiativ til, er, at den gennem anvendelse af ny teknologi vil

forsøge at gøre det lettere for virksomhederne at løfte

de byrder, de nu engang er blevet pålagt.

Det vil Det Konservative Folkeparti og Venstre gøre

noget ved. Derfor foreslås det, at der etableres en dereguleringsenhed

i Finansministeriet med direkte reference til finansministeren og med

følgende beføjelser:

Arbejdsfeltet for den nye enhed skal være

regelforenkling og fjernelse af administrative byrder. Enheden skal

overvåge og koordinere indsatsen på området. Det skal

både ske i forhold til planlagt ny lovgivning og allerede eksisterende

lovgivning. I den forbindelse vil det være naturligt organisatorisk at

lægge Erhvervsministeriets Testpanel ind under dereguleringsenheden.

Dereguleringsenheden skal udøve sine aktiviteter

på tværs af samtlige ministerier og på en sådan

måde, at det enkelte ministerium ikke kan afsondre sig fra dens

virkefelt.

Som udgangspunkt skal forpligtelsen til at nedbringe

mængden af regler og administrative byrder påhvile hvert

ministerium og gælde i forbindelse med ethvert påtænkt

initiativ, men dereguleringsenheden skal have pligt til at påse, at de

enkelte ministerier lever op til deres ansvar.

Rekrutteringen af medarbejdere til dereguleringsenheden

skal i videst muligt omfang ske fra det private erhvervsliv, og det skal

gennem åremålsansættelse sikres, at medarbejderne ikke i

for høj grad bliver en del af systemet.

I Storbritannien har man gode erfaringer, efter at

arbejdet med regelforenkling og lettelse af administrative byrder har

fået politisk opmærksomhed og det overordnede ansvar er blevet

forankret hos én minister. Storbritannien har således i 1994

indført »The Deregulation and Contracting Out Act«. Der er

udnævnt en minister for deregulering, hvis ministerium er ansvarlig for

deregulering af den offentlige sektor. Herudover er der nedsat en

»Deregulation Task Force« (DTF) med det formål at rådgive

regeringen om, hvorledes man kan vende den voksende lovgivningsbyrde.

Dereguleringsministeriet har udarbejdet en vejledning til,

hvordan man opnår og sikrer en hensigtsmæssig konsekvensanalyse

(Compliance Cost Assessment - CCA) forud for al lovgivning, herunder

EU-lovforslag, som påvirker erhvervslivet.

Derudover er der fastlagt en lovgivningsprocedure, der

skal sikre, at lovforslag belaster virksomhederne mindst muligt.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Oprettelse af en dereguleringsenhed under

Finansministeriet forventes at medføre en budgetbelastning på

ca. 5 mio.kr.

Skriftlig

fremsættelse

Pernille Sams

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en

dereguleringsenhed under Finansministeriet.

(Beslutningsforslag nr. B 54).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter