Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem etablering af en dereguleringsenhed

1998/1 BSF 9Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. oktober 1998 af

Svend Erik Hovmand (V),

Hans Christian Schmidt (V),

Flemming Hansen (KF) og Pernille Sams (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem etablering af en

dereguleringsenhed

Med henblik på at forenkle den offentlige

administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de

administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at etablere et

tværministerielt organ en dereguleringsenhed som skal have til

opgave at sikre, at lovgivningen både den gældende og ny

lovgivning ikke medfører større administrative byrder for

virksomhederne og borgerne end nødvendigt. For at sikre, at

dereguleringsenheden har den nødvendige gennemslagskraft i forhold til

de enkelte ministerier, skal enheden organisatorisk placeres i

Statsministeriet med direkte reference til statsministeren.

Bemærkninger til forslaget

Venstre og Det Konservative Folkeparti har igen i denne

folketingssamling sat regelforenkling og afbureaukratisering højt

på dagsordenen. I flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget

regelforenkling og afbureaukratisering som et af de vigtigste områder,

hvor forbedringer vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i

virksomhederne. Desværre står regelforenkling og

afbureaukratisering ikke højt på den politiske dagsorden hos

regeringen. Arbejdet med at lette virksomhederne for administrative byrder

mangler politisk prioritering og vilje. Nærværende forslag er en

genfremsættelse af beslutningsforslag B 33 fra folketingsåret

1997-98, 1. samling og er et led i en række konkrete beslutningsforslag

om regelforenkling.

Læs alt

Skal omfanget af administrative byrder og mængden af

regler nedbringes effektivt, kræver det, at to betingelser er

opfyldt:

1. Der skal være en politisk målsætning om

deregulering, og i lovgivningsapparatet skal der være indbygget en

bevidst holdning, som systematisk forebygger, at lovgivningen medfører

flere administrative byrder end højst nødvendigt.

2. Der skal være politisk fokus på arbejdet med at

nedbringe de administrative byrder, og arbejdet skal have

topprioritet.

Ingen af disse betingelser er opfyldt i dag.

De spæde tiltag, som regeringen har sat i gang, har

ikke karakter af deregulering. Der er ikke tale om, at man afskaffer de

regler, som ligger til grund for de administrative byrder, så byrderne

på den måde helt forsvinder. Det eneste, regeringen har taget

initiativ til, er, at den gennem anvendelse af ny teknologi vil

forsøge at gøre det lettere for virksomhederne at løfte

de byrder, de nu engang er blevet pålagt.

Samtidig savner arbejdet med at lette virksomhederne for

administrative byrder politisk bevågenhed, efter at ansvaret for

arbejdet er flyttet fra Erhvervsministeriets departement og til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Det ses blandt andet ved fagministrenes manglende brug af

Erhvervsministeriets Testpanel i forbindelse med vurdering af administrative

byrder og forebyggelse af unødig byrdefuld lovgivning.

Det vil Venstre og Det Konservative Folkeparti gøre

noget ved. Derfor foreslås det, at der etableres en dereguleringsenhed

i Statsministeriet med direkte reference til statsministeren og med

følgende beføjelser:

Arbejdsfeltet for den nye enhed skal være

regelforenkling og fjernelse af administrative byrder. Enheden skal

overvåge og koordinere indsatsen på området. Det skal

både ske i forhold til planlagt ny lovgivning og allerede eksisterende

lovgivning. I den forbindelse vil det være naturligt organisatorisk at

lægge Erhvervsministeriets Testpanel ind under dereguleringsenheden.

Dereguleringsenheden skal udøve sine aktiviteter

på tværs af samtlige ministerier og på en sådan

måde, at det enkelte ministerium ikke kan afsondre sig fra dens

virkefelt.

Som udgangspunkt skal forpligtelsen til at nedbringe

mængden af regler og administrative byrder påhvile hvert

ministerium og gælde i forbindelse med ethvert påtænkt

initiativ, men dereguleringsenheden skal have pligt til at påse, at de

enkelte ministerier lever op til deres ansvar.

Rekrutteringen af medarbejdere til dereguleringsenheden

skal i videst muligt omfang ske fra det private erhvervsliv, og det skal

gennem åremålsansættelse sikres, at medarbejderne ikke i

for høj grad bliver en del af systemet.

I Storbritannien har man gode erfaringer, efter at

arbejdet med regelforenkling og lettelse af administrative byrder har

fået politisk opmærksomhed og det overordnede ansvar er blevet

forankret hos én minister. Storbritannien har således i 1994

indført "The Deregulation and Contracting Out Act". Der er

udnævnt en minister for deregulering, hvis ministerium er ansvarlig for

deregulering af den offentlige sektor. Herudover er der nedsat en

"Deregulation Task Force" (DTF) med det formål at rådgive

regeringen om, hvorledes man kan vende den voksende lovgivningsbyrde.

Dereguleringsministeriet har udarbejdet en vejledning til,

hvordan man opnår og sikrer en hensigtsmæssig konsekvensanalyse

(Compliance Cost Assessment - CCA) forud for al lovgivning, herunder

EU-lovforslag, som påvirker erhvervslivet.

Derudover er der fastlagt en lovgivningsprocedure, der

skal sikre, at lovforslag belaster virksomhederne mindst muligt.

Skriftlig fremsættelse

Svend Erik Hovmand

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling

gennem etablering af en dereguleringsenhed.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter