Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration

1998/1 BSF 121Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 1999 af

Svend Erik Hovmand (V), Hans Chr. Schmidt (V),

Pernille Sams (KF),

Flemming Hansen (KF) og Sonja Albrink (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem indførelse af én

samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration

Med henblik på at nedbringe og forenkle

regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget

regeringen til at gøre det muligt for mindre virksomheder at anvende

én samlet trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes

lønsedler for herigennem at lette virksomhedernes

lønadministration.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti,

Centrum-Demokraterne og Venstre har igen i denne folketingssamling sat

regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I

flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget regelforenkling og

afbureaukratisering som et af de vigtigste områder, hvor forbedringer

vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i virksomhederne.

Desværre står regelforenkling og afbureaukratisering ikke

højt på den politiske dagsorden hos regeringen. Arbejdet med at

lette virksomhederne for administrative byrder mangler politisk prioritering

og vilje. Nærværende forslag er et nyt forslag og er et led i en

række konkrete beslutningsforslag om regelforenkling.

Skal omfanget af administrative byrder og mængden af

regler nedbringes effektivt, kræver det, at der bliver taget

særskilte tiltag. De administrative byrder er især en belastning

for de mindre virksomheder. Mange af disse byrder er påtvunget

virksomhederne af det offentlige. For at lette på de administrative

Læs alt

byrder skal det være muligt for virksomhederne kun at bruge én

trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes lønseddel.

Lønadministrationen er i dag så tung og

omstændelig, at især mange iværksættere samt

små og mellemstore virksomheder vægrer sig ved at ansætte

personale. Det er helt uacceptabelt, at det er administrationen for det

offentlige og ikke indtjeningsevnen i virksomheden, der er afgørende

for, om virksomheden ansætter yderligere personale.

Mange undersøgelser har uafhængigt af

hinanden påpeget problemet:

Arthur Andersen lavede i 1996 på foranledning af den

daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen en kortlægning af danske

virksomheders indberetninger og indbetalinger. Af rapporten fremgår

det, at lønadministrationen udgør cirka halvdelen af

indberetningsbyrden for virksomhederne, og at Skatteministeriet med de love,

der regulerer lønadministrationen (kildeskattelov, skattekontrollov,

arbejdsmarkedsfonde, lønsumsafgift m.v.), topper byrdelisten.

Rapporten dokumenterer endvidere, at

lønadministration især belaster de små og mellemstore

virksomheder. De gennemsnitlige administrative omkostninger pr. ansat til

løn og ansatte er således syv gange større i de

små virksomheder (med op til fire ansatte) end i de store virksomheder

med over 50 ansatte.

En nyere undersøgelse, som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udgav i september 1998 - rapporten

»Udvikling af et

erhvervsservicetilbud «

viser det samme: Told- og skattemyndighederne topper

top-10-listen over de myndigheder, der modtager indberetninger og

indbetalinger fra virksomhederne. Undersøgelsen viser også, at

mindre virksomheder med 1-10 ansatte bruger knap 1½ arbejdsdag på

løn- og personaleadministration om måneden.

For at få et retvisende billede af de administrative

byrder med hensyn til lønadministrationen, er det nødvendigt at

inddrage virksomhedernes køb af ekstern assistance. Dette er gjort i

en rapport udarbejdet af DTI Erhvervsanalyser for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen:

»Rapport om lovgivningens administrative

konsekvenser for forskellige typer virksomheder « fra oktober 1998.

Rapporten giver et billede af de samlede omkostninger vedrørende den

del af lønadministrationen, som kan henføres til offentlige

krav (dvs. administration af A-skat, ATP, arbejdsmarkedsbidrag og

feriepenge). For en typisk virksomhed inden for møbelindustribranchen

eller hotel- og restaurationsbranchen med mellem 1 og 9 ansatte betyder dette

en omkostning på knap kr. 2.500 pr. ansat om året. Selv hvis man

ser på omkostningerne for en større virksomhed, er

omkostningerne per ansat også betydelige, selv om disse virksomheder

må antages at have en vis ekspertise og rutine i

lønadministration. En typisk entreprenørvirksomhed med mellem

20 og 49 medarbejdere har en omkostning som følge af

lønadministrationskrav fra det offentlige på knap kr. 1.300 pr.

medarbejder pr. år.

Erhvervsministeren har i flere sammenhænge

fremhævet det nye erhvervsservicekoncept samt yderligere brug af edb i

forbindelse med indberetning til de offentlige myndigheder som vigtige

redskaber til at lette de administrative byrder, herunder byrder som

følge af lønadministration. Der er ingen tvivl om, at begge

forhold vil kunne medvirke til at mindske den tid, virksomhederne bruger

på administration for det offentlige. Men til trods for de

bestræbelser, der gøres ad den vej, vil der være op mod en

tredjedel af de små virksomheder, som ikke får lettelser, fordi

de ikke anvender edb i deres dagligdag. Disse virksomheder vil have endog

stor gavn af kun at skulle indberette én samlet trækprocent.

Den samlede trækprocent skal dække over

bidragene til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing,

ATP-bidrag og andre lønrelaterede poster. Virksomhederne slipper

dermed for at skulle udføre en række særskilte

beregninger. I stedet kan de nøjes med at trække én

procentdel fra medarbejdernes løn. Det samlede beløb indbetales

til det offentlige, som så fordeler beløbet mellem de respektive

instanser. Ved årets udløb skal virksomhederne indberette den

samlede indbetaling pr. medarbejder og antal arbejdstimer.

Én samlet trækprocent vil samtidig betyde, at

den tid, som virksomhederne skal bruge på at holde sig ajour med

eventuelle ændringer i lovgivningen, vil blive mindre.

Én samlet trækprocent vil ikke være en

helt præcis trækprocent. Dette skyldes blandt andet, at

ATP-bidraget er et kr. og øre-bidrag, og ikke en procentdel. Men

allerede i dag foregår der en vis korrektion af den årlige

skattebetaling. Der er således tale om, at næsten seks ud af ti

skatteydere bliver korrigeret med mere end kr. 1.000 i den endelige

årsopgørelse.

Indførelsen af én samlet trækprocent

skal være et tilbud til virksomhederne. De virksomheder, som er

interesseret i at benytte én samlet trækprocent, skal henvende

sig til skattemyndighederne og tilmelde sig ordningen. Det formodes, at en

stor del af de mindre virksomheder vil tilmelde sig ordningen.

Skriftlig fremsættelse

Svend Erik Hovmand

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling

gennem indførelse af én samlet trækprocent ved

virksomhedernes lønadministration.

(Beslutningsforslag nr. B 121).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter