Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 1999 af
Svend Erik Hovmand (V), Hans Chr. Schmidt (V),
Pernille Sams (KF),
Flemming Hansen (KF) og Sonja Albrink (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om regelforenkling gennem indførelse af én
samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration
Med henblik på at nedbringe og forenkle
regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget
regeringen til at gøre det muligt for mindre virksomheder at anvende
én samlet trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes
lønsedler for herigennem at lette virksomhedernes
lønadministration.
Bemærkninger til forslaget
Det Konservative Folkeparti,
Centrum-Demokraterne og Venstre har igen i denne folketingssamling sat
regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I
flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget regelforenkling og
afbureaukratisering som et af de vigtigste områder, hvor forbedringer
vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i virksomhederne.
Desværre står regelforenkling og afbureaukratisering ikke
højt på den politiske dagsorden hos regeringen. Arbejdet med at
lette virksomhederne for administrative byrder mangler politisk prioritering
og vilje. Nærværende forslag er et nyt forslag og er et led i en
række konkrete beslutningsforslag om regelforenkling.
Skal omfanget af administrative byrder og mængden af
regler nedbringes effektivt, kræver det, at der bliver taget
særskilte tiltag. De administrative byrder er især en belastning
for de mindre virksomheder. Mange af disse byrder er påtvunget
virksomhederne af det offentlige. For at lette på de administrative
Læs alt
byrder skal det være muligt for virksomhederne kun at bruge én
trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes lønseddel.
Lønadministrationen er i dag så tung og
omstændelig, at især mange iværksættere samt
små og mellemstore virksomheder vægrer sig ved at ansætte
personale. Det er helt uacceptabelt, at det er administrationen for det
offentlige og ikke indtjeningsevnen i virksomheden, der er afgørende
for, om virksomheden ansætter yderligere personale.
Mange undersøgelser har uafhængigt af
hinanden påpeget problemet:
Arthur Andersen lavede i 1996 på foranledning af den
daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen en kortlægning af danske
virksomheders indberetninger og indbetalinger. Af rapporten fremgår
det, at lønadministrationen udgør cirka halvdelen af
indberetningsbyrden for virksomhederne, og at Skatteministeriet med de love,
der regulerer lønadministrationen (kildeskattelov, skattekontrollov,
arbejdsmarkedsfonde, lønsumsafgift m.v.), topper byrdelisten.
Rapporten dokumenterer endvidere, at
lønadministration især belaster de små og mellemstore
virksomheder. De gennemsnitlige administrative omkostninger pr. ansat til
løn og ansatte er således syv gange større i de
små virksomheder (med op til fire ansatte) end i de store virksomheder
med over 50 ansatte.
En nyere undersøgelse, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udgav i september 1998 - rapporten
»Udvikling af et
erhvervsservicetilbud «
viser det samme: Told- og skattemyndighederne topper
top-10-listen over de myndigheder, der modtager indberetninger og
indbetalinger fra virksomhederne. Undersøgelsen viser også, at
mindre virksomheder med 1-10 ansatte bruger knap 1½ arbejdsdag på
løn- og personaleadministration om måneden.
For at få et retvisende billede af de administrative
byrder med hensyn til lønadministrationen, er det nødvendigt at
inddrage virksomhedernes køb af ekstern assistance. Dette er gjort i
en rapport udarbejdet af DTI Erhvervsanalyser for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen:
»Rapport om lovgivningens administrative
konsekvenser for forskellige typer virksomheder « fra oktober 1998.
Rapporten giver et billede af de samlede omkostninger vedrørende den
del af lønadministrationen, som kan henføres til offentlige
krav (dvs. administration af A-skat, ATP, arbejdsmarkedsbidrag og
feriepenge). For en typisk virksomhed inden for møbelindustribranchen
eller hotel- og restaurationsbranchen med mellem 1 og 9 ansatte betyder dette
en omkostning på knap kr. 2.500 pr. ansat om året. Selv hvis man
ser på omkostningerne for en større virksomhed, er
omkostningerne per ansat også betydelige, selv om disse virksomheder
må antages at have en vis ekspertise og rutine i
lønadministration. En typisk entreprenørvirksomhed med mellem
20 og 49 medarbejdere har en omkostning som følge af
lønadministrationskrav fra det offentlige på knap kr. 1.300 pr.
medarbejder pr. år.
Erhvervsministeren har i flere sammenhænge
fremhævet det nye erhvervsservicekoncept samt yderligere brug af edb i
forbindelse med indberetning til de offentlige myndigheder som vigtige
redskaber til at lette de administrative byrder, herunder byrder som
følge af lønadministration. Der er ingen tvivl om, at begge
forhold vil kunne medvirke til at mindske den tid, virksomhederne bruger
på administration for det offentlige. Men til trods for de
bestræbelser, der gøres ad den vej, vil der være op mod en
tredjedel af de små virksomheder, som ikke får lettelser, fordi
de ikke anvender edb i deres dagligdag. Disse virksomheder vil have endog
stor gavn af kun at skulle indberette én samlet trækprocent.
Den samlede trækprocent skal dække over
bidragene til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing,
ATP-bidrag og andre lønrelaterede poster. Virksomhederne slipper
dermed for at skulle udføre en række særskilte
beregninger. I stedet kan de nøjes med at trække én
procentdel fra medarbejdernes løn. Det samlede beløb indbetales
til det offentlige, som så fordeler beløbet mellem de respektive
instanser. Ved årets udløb skal virksomhederne indberette den
samlede indbetaling pr. medarbejder og antal arbejdstimer.
Én samlet trækprocent vil samtidig betyde, at
den tid, som virksomhederne skal bruge på at holde sig ajour med
eventuelle ændringer i lovgivningen, vil blive mindre.
Én samlet trækprocent vil ikke være en
helt præcis trækprocent. Dette skyldes blandt andet, at
ATP-bidraget er et kr. og øre-bidrag, og ikke en procentdel. Men
allerede i dag foregår der en vis korrektion af den årlige
skattebetaling. Der er således tale om, at næsten seks ud af ti
skatteydere bliver korrigeret med mere end kr. 1.000 i den endelige
årsopgørelse.
Indførelsen af én samlet trækprocent
skal være et tilbud til virksomhederne. De virksomheder, som er
interesseret i at benytte én samlet trækprocent, skal henvende
sig til skattemyndighederne og tilmelde sig ordningen. Det formodes, at en
stor del af de mindre virksomheder vil tilmelde sig ordningen.
Skriftlig fremsættelse
Svend Erik Hovmand
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling
gennem indførelse af én samlet trækprocent ved
virksomhedernes lønadministration.
(Beslutningsforslag nr. B 121).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration Retsinformation · 9. juni 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem etablering af en dereguleringsenhed Retsinformation · 15. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af et byrdebudget Retsinformation · 14. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem obligatorisk brug af Erhvervsministeriets testpanel og fokuspaneler Retsinformation · 6. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af byrdebudget Retsinformation · 21. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en dereguleringsenhed under Finansministeriet Retsinformation · 11. oktober 2001