Tillægsbetænkning over Forslag til lov om afgift af ledningsført vand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 22. juni 1993
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om afgift af
ledningsført vand
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og
har herunder modtaget en henvendelse fra Nysted Kommune.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,
hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori
lovforslaget foreligger efter 2. behandling.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den
personlige frihed. Idet Fremskridtspartiet ønsker størst mulig
personlig frihed, ønsker Fremskridtspartiet at reducere samtlige
skatter mest muligt.
Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre,
at den kraftigt reducerede offentlige sektor kan finansieres med
færrest mulige tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men
målet må også være, at de få nødvendige
offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem
frivillige bidrag.
Læs alt
Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter
eller afgifter til finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten
og det offentlige skal udføre. Betingelsen for kraftige
skattelettelser er derfor politisk vilje til at nedbringe de offentlige
udgifter tilsvarende. Men selv om der er tale om politisk bestemte opgaver,
der dermed skal finansieres over de offentlige budgetter med
skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de organer og
institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i
meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat
varetagelse.
Skatter ødelægger samfundsøkonomien og
de enkeltes privatøkonomi, da skatterne virker som tyveri fra den
enkeltes privatøkonomi. Hvis samfundsøkonomien skal forbedres,
er det nødvendigt at reducere skatterne mest muligt.
Spørgsmålet om skattelettelser er
snævert forbundet med den offentlige sektors udgiftsbehov. Jo
større de offentlige udgifter er, jo større må
indtægterne (skatterne) nødvendigvis være.
Fremskridtspartiet accepterer ikke større skattelettelser, uden at de
ledsages af modsvarende reduktioner i de offentlige udgifter, ellers
opnås bare store underskud.
Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det
offentlige skal udføre, jo færre penge skal der opkræves i
skatter og afgifter. Derfor er det både nødvendigt med
omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den
offentlige sektor.
Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den
foreliggende skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte
danskerne og gennem beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang.
Det er umuligt.
Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode
ideer, men desværre betyder helheden, at de positive elementer
undergraves og i værste fald gøres decideret negative. I
forbindelse med omlægningen af skatteskalaerne for personlig indkomst
er det glædeligt, at regeringen har indset nødvendigheden af at
nedsætte skatterne. I en situation med voksende behov for international
handel kædet sammen med den øgede internationale mobilitet for
såvel arbejdskraft, varer, serviceydelser som kapital og ikke mindst
med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende
nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.
Fremskridtspartiet har i adskillige år
plæderet for lavere skatter. Regeringens lovforslag er udarbejdet med
baggrund i den særlige danske skattetradition, hvor skattelettelser
reelt kun består af skatteomlægninger.
Fremskridtspartiet ønsker derimod, at
skattelettelser skal udformes med et særligt strategisk sigte, der
både tager højde for den nuværende ledighedsudvikling og
de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes
adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje
skatteniveau. Mindretallet vil derfor foreslå, at skattelettelserne i
stedet sammensættes på en sådan måde, at de
tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede
målsætninger.
Lovforslaget er endnu et af de grønne
afgiftsforslag, der dels har til hensigt at sætte vandforbruget ned,
dels samtidig at finansiere skattelettelser på andre områder. Der
budgetteres således reelt stadig med en forøgelse af
forbruget.
Fremskridtspartiet kan acceptere, at der som et led i
markante personskattelettelser indføres miljøafgifter. Det er
rimeligt, at personer eller institutioner, der forringer eller
ødelægger miljøet, kompenserer og erstatter dette tab
gennem miljøafgifter.
Men det er vigtigt at bemærke, at
miljøafgifter er en erstatning og ikke et supplement.
Miljøafgifter kan og skal derfor ikke indføres, før de
fleste af de nuværende eksisterende skatter og afgifter er reduceret
markant.
Samtidig er det Fremskridtspartiets opfattelse, at
miljøafgifter eller grønne afgifter bør leve op til de
krav til miljøafgifter, der er nævnt i »Skattepolitisk
redegørelse«, august 1992, side 107:
Effektkravet: Miljøafgifter skal være den mest
hensigtsmæssige måde at løse et givet
eksternalitetsproblem på. (Der skal i den forbindelse lægges
vægt på, om afgifterne kan skabe en større
markedskonformitet).
Adfærdskravet: Afgifterne skal kunne virke positivt på
miljøet. (Dvs., at husholdningerne og virksomhederne i praksis skal
kunne reducere afgiftsbetalingen mærkbart ved at ændre
adfærd).
Skattetrykskravet: Indførelse af nye miljøafgifter
må ikke øge det samlede skattetryk. (Provenuet fra
miljøafgifter skal ikke være en særlig finansieringskilde
til øgede miljøudgifter. Tværtimod kan
miljøafgifter aflaste udgifter til direkte regulering m.v. Provenuet
skal, som anbefalet af blandt andet OECD, anvendes til at sænke skatter
med stort forvridningstab, herunder især de personlige
marginalskatter).
Konkurrencekravet: Miljøafgifter skal være forenelige
med en fortsat forbedring af konkurrenceevnen og dermed af
beskæftigelsen.
Administrationskravet: Afgifterne skal kunne administreres og
kontrolleres.
Koordinationskravet: Miljøafgifter bør koordineres
internationalt, således at de får reel effekt på
miljøtilstanden. (Der må ikke indføres afgifter, som blot
flytter emissionsstedet til andre lande, eller som risikerer at lede til
øgede samlede miljøproblemer. Afgifterne skal desuden
være EF- og GATT-medholdelige).
Det er ikke Fremskridtspartiets opfattelse, at de
fremsatte »grønne« lovforslag lever op til disse krav.
Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S)
Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)
Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF)
Jens Thoft (SF)
Bente Juncker (CD) Aagaard (KF)
fmd. Kirkegaard
(KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.
Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner
(FP) Elisabeth Arnold (RV)
Glønborg (KRF)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand Retsinformation · 22. december 1999
- 1992 BTL 303 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF LEDNINGSFØRT VAND NR L 303 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer Retsinformation · 15. januar 1999
- 1996 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER NR L 106 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- 1985 BTL 112 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEGRÆNSNING AF FRADRAGSRETTEN FOR LØBENDE YDELSER) NR L 112 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 570 Retsinformation · 21. maj 1988
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 6. december 1999