Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om afgift af ledningsført vand

1992/1 TBL 303Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget25. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Skatteudvalget den 22. juni 1993

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om afgift af

ledningsført vand

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder modtaget en henvendelse fra Nysted Kommune.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori

lovforslaget foreligger efter 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet mener, at skatter fratager mennesker den

personlige frihed. Idet Fremskridtspartiet ønsker størst mulig

personlig frihed, ønsker Fremskridtspartiet at reducere samtlige

skatter mest muligt.

Fremskridtspartiet mener, at skattepolitikken skal sikre,

at den kraftigt reducerede offentlige sektor kan finansieres med

færrest mulige tvangsopkrævede skatter og brugerbetaling. Men

målet må også være, at de få nødvendige

offentlige udgifter i størst muligt omfang finansieres gennem

frivillige bidrag.

Læs alt

Det er nødvendigt, at staten opkræver skatter

eller afgifter til finansiering af de politisk bestemte opgaver, som staten

og det offentlige skal udføre. Betingelsen for kraftige

skattelettelser er derfor politisk vilje til at nedbringe de offentlige

udgifter tilsvarende. Men selv om der er tale om politisk bestemte opgaver,

der dermed skal finansieres over de offentlige budgetter med

skatteindtægter, er det ikke nødvendigt, at de organer og

institutioner, der skal udføre opgaverne, er offentlige. Der kan i

meget vid udstrækning udliciteres opgaver fra det offentlige til privat

varetagelse.

Skatter ødelægger samfundsøkonomien og

de enkeltes privatøkonomi, da skatterne virker som tyveri fra den

enkeltes privatøkonomi. Hvis samfundsøkonomien skal forbedres,

er det nødvendigt at reducere skatterne mest muligt.

Spørgsmålet om skattelettelser er

snævert forbundet med den offentlige sektors udgiftsbehov. Jo

større de offentlige udgifter er, jo større må

indtægterne (skatterne) nødvendigvis være.

Fremskridtspartiet accepterer ikke større skattelettelser, uden at de

ledsages af modsvarende reduktioner i de offentlige udgifter, ellers

opnås bare store underskud.

Jo færre opgaver det politisk bestemmes at det

offentlige skal udføre, jo færre penge skal der opkræves i

skatter og afgifter. Derfor er det både nødvendigt med

omfattende privatiseringer, rationaliseringer og beskæringer af den

offentlige sektor.

Regeringen med embedsmandsapparatet i ryggen vil med den

foreliggende skattereform forsøge det umulige: Man vil beskatte

danskerne og gennem beskatningen skabe vækst og velfærdsfremgang.

Det er umuligt.

Visse enkeltelementer i lovforslagene indeholder dog gode

ideer, men desværre betyder helheden, at de positive elementer

undergraves og i værste fald gøres decideret negative. I

forbindelse med omlægningen af skatteskalaerne for personlig indkomst

er det glædeligt, at regeringen har indset nødvendigheden af at

nedsætte skatterne. I en situation med voksende behov for international

handel kædet sammen med den øgede internationale mobilitet for

såvel arbejdskraft, varer, serviceydelser som kapital og ikke mindst

med Danmarks forhold set i EF-sammenhæng er det en tvingende

nødvendighed at se på blandt andet skatteforholdene.

Fremskridtspartiet har i adskillige år

plæderet for lavere skatter. Regeringens lovforslag er udarbejdet med

baggrund i den særlige danske skattetradition, hvor skattelettelser

reelt kun består af skatteomlægninger.

Fremskridtspartiet ønsker derimod, at

skattelettelser skal udformes med et særligt strategisk sigte, der

både tager højde for den nuværende ledighedsudvikling og

de langsigtede muligheder for at påvirke danskernes

adfærdsmønster, der i dag er forvredet af det høje

skatteniveau. Mindretallet vil derfor foreslå, at skattelettelserne i

stedet sammensættes på en sådan måde, at de

tilgodeser en række kortsigtede såvel som langsigtede

målsætninger.

Lovforslaget er endnu et af de grønne

afgiftsforslag, der dels har til hensigt at sætte vandforbruget ned,

dels samtidig at finansiere skattelettelser på andre områder. Der

budgetteres således reelt stadig med en forøgelse af

forbruget.

Fremskridtspartiet kan acceptere, at der som et led i

markante personskattelettelser indføres miljøafgifter. Det er

rimeligt, at personer eller institutioner, der forringer eller

ødelægger miljøet, kompenserer og erstatter dette tab

gennem miljøafgifter.

Men det er vigtigt at bemærke, at

miljøafgifter er en erstatning og ikke et supplement.

Miljøafgifter kan og skal derfor ikke indføres, før de

fleste af de nuværende eksisterende skatter og afgifter er reduceret

markant.

Samtidig er det Fremskridtspartiets opfattelse, at

miljøafgifter eller grønne afgifter bør leve op til de

krav til miljøafgifter, der er nævnt i »Skattepolitisk

redegørelse«, august 1992, side 107:

Effektkravet: Miljøafgifter skal være den mest

hensigtsmæssige måde at løse et givet

eksternalitetsproblem på. (Der skal i den forbindelse lægges

vægt på, om afgifterne kan skabe en større

markedskonformitet).

Adfærdskravet: Afgifterne skal kunne virke positivt på

miljøet. (Dvs., at husholdningerne og virksomhederne i praksis skal

kunne reducere afgiftsbetalingen mærkbart ved at ændre

adfærd).

Skattetrykskravet: Indførelse af nye miljøafgifter

må ikke øge det samlede skattetryk. (Provenuet fra

miljøafgifter skal ikke være en særlig finansieringskilde

til øgede miljøudgifter. Tværtimod kan

miljøafgifter aflaste udgifter til direkte regulering m.v. Provenuet

skal, som anbefalet af blandt andet OECD, anvendes til at sænke skatter

med stort forvridningstab, herunder især de personlige

marginalskatter).

Konkurrencekravet: Miljøafgifter skal være forenelige

med en fortsat forbedring af konkurrenceevnen og dermed af

beskæftigelsen.

Administrationskravet: Afgifterne skal kunne administreres og

kontrolleres.

Koordinationskravet: Miljøafgifter bør koordineres

internationalt, således at de får reel effekt på

miljøtilstanden. (Der må ikke indføres afgifter, som blot

flytter emissionsstedet til andre lande, eller som risikerer at lede til

øgede samlede miljøproblemer. Afgifterne skal desuden

være EF- og GATT-medholdelige).

Det er ikke Fremskridtspartiets opfattelse, at de

fremsatte »grønne« lovforslag lever op til disse krav.

Hjortnæs (S) Klaus Hækkerup (S)

Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S)

Henning Nielsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jes Lunde (SF)

Jens Thoft (SF)

Bente Juncker (CD) Aagaard (KF)

fmd. Kirkegaard

(KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner

(FP) Elisabeth Arnold (RV)

Glønborg (KRF)

Lignende dokumenter