Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (Målgruppe, skolebaseret undervisning, tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)

2000/1 BTL 211Betænkning over lovforslagFolketinget25. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

den fri ungdomsuddannelse

(Målgruppe, skolebaseret undervisning,

tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)

[af

undervisningsministeren (Margrethe Vestager)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.

behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 5.

marts 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 231. Den 28. marts

2001 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet,

INTERSPROG og

Læs alt

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Den Fri Ungdomsuddannelse,

Fællesrådet, og Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler

for Den Fri Ungdomsuddannelse mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet i et samråd med udvalget den 22. maj 2001.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

»

Formålet

med lovforslaget er at øge optaget af unge, der har udtalte behov for

at få styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, og som

af forskellige årsager ikke benytter en ordinær ungdomsuddannelse

eller integreres i arbejdsmarkedet. Med henblik herpå skal

vejledningsindsatsen om og i den fri ungdomsuddannelse styrkes, og muligheden

for at tilrettelægge uddannelsesforløb som holdundervisning for

elever med særlige behov skal synliggøres. Samtidig er det et

selvstændigt formål at styrke kvaliteten af indholdet i de

enkelte uddannelsesforløb.

Desuden foreslås det bl.a. lovfæstet, hvilke

forløb der kan indregnes som skolebaseret undervisning. Bemyndigelsen

efter gældende lov til undervisningsministeren om at fastsætte

nærmere regler om uddannelsens indhold, herunder om omfanget af

skolebaseret undervisning i forhold til det samlede uddannelsesforløb,

videreføres, idet bemyndigelsen foreslås udvidet til at

fastsætte regler også om varigheden af de enkelte

uddannelsesdele, herunder om den samlede varighed af uddannelsesdele i

udlandet, uanset om udlandsundervisningen udgøres af skolebaseret

undervisning eller anden undervisning.

Målgruppen for den fri ungdomsuddannelse skal

fortsat være den samme bortset fra de to begrænsninger, der

ligger i lovforslaget, idet uddannelsen afgrænses til unge, der ikke er

fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, og til unge, der ikke

har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra

erhvervsgrunduddannelsen. Derfor skal der som hidtil være bredde i

tilbudene i den fri ungdomsuddannelse, så uddannelsen fortsat kan

være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som

uddannelsen henvender sig til.

Afgrænsningen til unge under 25 år, der ikke

har gennemført nogen ordinær ungdomsuddannelse, er ikke nogen

reel begrænsning i forhold til lovens målgruppe. Der er

ifølge det oplyste i øjeblikket få personer, der efter

det fyldte 25. år påbegynder den fri ungdomsuddannelse (8,6 pct.

af dem, der påbegynder en fri ungdomsuddannelse), hvilket bl.a.

hænger sammen med, at der er mange andre tilbud, hvor

forsørgelsesgrundlaget også er bedre end det, som den fri

ungdomsuddannelse kan give grundlag for. Når den fri ungdomsuddannelse

er blevet anvendt af personer over 25 år, er det derfor ofte af

personer, der også har et andet forsørgelsesgrundlag. Det er

vigtigt, at der også for personer over 25 år med behov for en

fleksibel uddannelse svarende til den fri ungdomsuddannelse fortsat er

forskellige tilbud med det rigtige forsørgelsesgrundlag.

Hovedsigtet med den fri ungdomsuddannelse er at øge

andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en

ungdomsuddannelse. Det er dette hovedsigte, der ønskes fastholdt

gennem indførelsen af en aldersgrænse ved uddannelsens

begyndelse. For personer over 25 år står en lang række

uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder åbne, såvel formelt

kompetencegivende som ikke formelt kompetencegivende. På det

kompetencegivende område omfatter det bl.a. forberedende

voksenundervisning, almen voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser.

På erhvervsuddannelsesområdet kan personer, der er fyldt 25

år, forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige

kompetence ved at gennemføre en normal erhvervsuddannelse, en

voksenerhvervsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne efter en

kompetencevurdering på en godkendt skole. Herudover er der en meget

lang række af ikke formelt kompetencegivende uddannelsestilbud på

de folkeoplysende skoler, f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler

og oplysningsforbundenes undervisningstilbud.

Vejledningen er væsentlig både i forhold til,

at uddannelsen bliver et reelt tilbud til de unge, der har brug for netop

dette tilbud, og til kvaliteten af de individuelt tilrettelagte

uddannelsesplaner. Vejlederen på den uddannelsesansvarlige skole

spiller en meget vigtig rolle, når det drejer sig om at vurdere, om en

ung bør påbegynde en fri ungdomsuddannelse, eller om der er

andre veje i uddannelsessystemet, som vejlederen i stedet bør

råde den unge til. Den enkelte uddannelsesplan fastsættes i en

aftale mellem vejlederen og den unge, så planen bedst muligt opfylder

den unges uddannelsesmål inden for de fastsatte rammer for en fri

ungdomsuddannelse. Dette overlader et betydeligt råderum til den unge

og den uddannelsesansvarlige skole, som det også hele tiden har

været meningen. Her må det understreges, at hvad der kan

være en velegnet uddannelsesdel for én person, kan være

useriøst og uegnet for en anden. Den uddannelsesansvarlige skole har

ansvaret for at sikre bl.a. seriøsitet og kvalitet i

uddannelsesplanen. Dette kan kun i begrænset omfang sikres gennem

regler. Derfor har vejledernes etik og holdninger stor betydning for

uddannelsen, og derfor er det også et krav til Fællesrådet

for Den Fri Ungdomsuddannelse, at det opprioriterer indsatsen over for

vejlederne på de uddannelsesansvarlige skoler gennem kursustilbud og

anden oplysning.

Det har været udgangspunktet for forslaget om at

forhøje tilskuddet til vejledning, at det skulle ske på et

udgiftsneutralt grundlag. Derfor er det foreslået, at supplerende

stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning

bortfalder i de forløb, hvortil der kan ydes tilskud efter den

gældende lovs § 11, stk. 1. Den takst, der i dag ydes til køb af

sådanne uddannelsesdele, søges imidlertid fastholdt. Hermed

tilgodeses også unge under 18 år, der ikke har adgang til

supplerende SU-stipendium. Prioriteringen af at forbeholde adgangen til

supplerende SU-stipendium til de uddannelsesdele, som er nævnt i de i

lovforslagets § 1, nr. 7, nævnte § 4, stk. 5, nr. 1-4, skal bidrage

til at forankre uddannelsen i det folkeoplysende, således som

uddannelsen også oprindelig var tænkt, og samtidig bidrage til at

sikre kvaliteten af de enkelte uddannelsesplaner, jf. bilag 2.

Hvis en større del af de unge, som hidtil har haft

store vanskeligheder i uddannelsessystemet, skal gennemføre en fri

ungdomsuddannelse, er det væsentligt ikke at forringe mulighederne for

at vælge alternative undervisningstilbud ved, at disse bliver

betydeligt dyrere. Som et vigtigt og væsentligt bidrag hertil

anerkendes også værdien af andre former for undervisning.

Provenuet ved lovrevisionen vil blive reduceret med ca. 11 mio. kr. svarende

til, at taksten til køb af uddannelsesdele, som ellers ikke er

offentligt finansierede, på finansloven søges fastholdt på

det nuværende niveau, samt at der afsættes midler til en

udviklingspulje, jf. nedenfor.

Kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en

uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel. Det vil

muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som

skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for

dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også

har behov for en betydelig del med praktikforløb. Det er dog ikke

tanken, at to tredjedele af en uddannelsesplan herefter kan udgøres af

praktikforløb. Mindst halvdelen af en uddannelsesplan skal fortsat

være undervisning. Der vil derfor samtidig blive fastsat regler om, at

forløb som praktik, projektarbejde og foreningsarbejde højst

kan udgøre halvdelen af en uddannelsesplan. Det svarer til, hvad der

gælder i dag som følge af, at halvdelen af en uddannelse skal

udgøres af skolebaseret undervisning.

Jeg vil endvidere bede Fællesrådet for Den Fri

Ungdomsuddannelse om nøje at følge virkningerne af

ændringerne med hensyn til den skolebaserede undervisning og anden

undervisning.

Jeg vil endelig søge bevillingen på

finansloven til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i forbindelse med

andre ungdomsuddannelser forhøjet. Formålet er at give de

uddannelsesansvarlige skoler mulighed for inden for skoleformens lovgivning

at udvikle undervisningstilbud, der særligt kan være attraktive

for den mindst uddannelsesmotiverede del af målgruppen. Det

forudsættes, at der afsættes et årligt beløb hertil

på 1 mio. kr.

Jeg vil følge uddannelsen og

virkeliggørelsen af de intentioner, der ligger i lovforslaget med

hensyn til uddannelsens målgruppe og kvalitet, herunder vejledningens

kvalitet. Der vil senest i folketingsåret 2005-06 blive

gennemført en evaluering af, hvordan intentionerne med lovforslaget er

opfyldt, og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret herom.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget

lægger vægt på, at selv om undervisningsministeren, som

oplyst mundtligt over for Uddannelsesudvalget, vil søge at fastholde

den takst, med hvilken der i dag kan ydes tilskud efter den gældende

lovs § 11, stk. 1, hvorved provenuet ved lovforslaget reduceres, så

ændrer dette ikke ved de væsentlige grundprincipper i

lovforslaget:

At vejledningsindsatsen styrkes, og vejlederansvaret

præciseres, således at vejlederen har fokus på den unges

»bedste vej« gennem uddannelsessystemet, herunder

sikring af bl.a. seriøsitet og kvalitet i den unges

uddannelsesplan.

At den fri ungdomsuddannelse alene kan påbegyndes af unge under

25 år.

At udlandsophold under den fri ungdomsuddannelse alene kan godkendes

som en del af uddannelsesplanerne med sammenlagt højst 1 års

varighed, og ministerens bemyndigelse til at fastsætte de nærmere

regler om uddannelsernes indhold udmøntes, så unges egne

projekter i udlandet bortfalder.

At det sikres, at minimum halvdelen af en uddannelsesplan fortsat

skal være undervisning, heraf størstedelen som skolebaseret

forløb.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti lægger endelig vægt

på, at det med opstramningen af den fri ungdomsuddannelse sikres, at

det alene er unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

bortset fra erhvervsgrunduddannelse (EGU), der kan optages på

uddannelsen.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget gør opmærksom på, at en

støtte til lovforslaget ikke hindrer, at den fri ungdomsuddannelse

efterfølgende yderligere kan ændres.

Et mindretal i udvalget (SF) vil ved 3. behandling

af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil

dog stemme for det stillede ændringsforslag.

SF s medlem af udvalget mener, at den fri

ungdomsuddannelse har været og er en succes ud fra sin

målsætning. Derfor er det SF s opfattelse, at der kun i

begrænset omfang er brug for justeringer af den fri ungdomsuddannelse,

og at det, der ligger i lovforslaget, er alt for vidtgående.

Derfor har det været SF s ønske at få

lavet betydelige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Samtidig har SF ønsket, at der kunne laves en aftale om den fri

ungdomsuddannelse (FUU), så man kan sikre, at FUU ikke fortsat skal

udsættes for risiko for voldsomme ændringer eller det, der er

værre.

Ud fra de betragtninger har SF været villig til at

se på aldersgrænsen for påbegyndelse af uddannelsen,

på mængden af ophold i udlandet samt på, med hvilken

vægt private uddannelser kunne indgå i uddannelsen. Omvendt har

SF også tilkendegivet, at deltagerbetalingen på private

uddannelser ikke må blive så høj, som lovforslaget

lægger op til, og at unge, der vil sammensætte deres uddannelse

af anden undervisning og praktik, ikke må komme i klemme. Endvidere har

SF problematiseret, at ændringer foreslås gennemført i

løbet af godt et halvt år.

SF finder det meget positivt, at undervisningsministeren i

denne betænkning over for udvalget har tilkendegivet, at

administrationen af loven vil blive anderledes, end det oprindelig var

tilkendegivet i lovforslagets bemærkninger.

SF er ligesom regeringen optaget af at øge optaget

af unge, der har udtalte behov for at få styrket deres faglige,

personlige og sociale kompetencer, og som af forskellige årsager ikke

benytter en ordinær ungdomsuddannelse eller integreres i

arbejdsmarkedet. Derfor har SF hele tiden fremhævet, at det er meget

positivt, at vejledningsindsatsen kan øges bl.a. gennem et

højere vejledningstilskud.

SF er tilfreds med, at ministeren har slået fast, at

målgruppen for den fri ungdomsuddannelse fortsat skal være den

samme bortset fra de to begrænsninger, og at uddannelsen fortsat skal

være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som

uddannelsen henvender sig til. SF kunne godt have undværet

aldersbegrænsningen til unge, der ikke er fyldt 25 år ved

uddannelsens påbegyndelse, men SF mener ikke, at det ændrer i

uddannelsens egentlige målgruppe, som er unge uden gennemført

ungdomsuddannelse. Der vil være en række andre uddannelser for

personer over 25 år, hvor forsørgelsesgrundlaget også er

bedre og mere relevant. SF mener, at det er i orden, at unge, der har

gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra

erhvervsgrunduddannelsen, ikke længere kan benytte sig af FUU.

SF er meget godt tilfreds med, at betalingen til private

uddannelser vil blive forhøjet i forhold til tilkendegivelserne i

lovforslaget. SF havde også gerne set opretholdelsen af SU-stipendier

til private uddannelser, idet ændringen i det mindste på kort

sigt kan give problemer for nogle unge.

SF finder det også positivt, at ministeren har

tilkendegivet, at kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en

uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel for at

muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som

skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for

dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også

har behov for en betydelig del med praktikforløb.

SF finder det tillige positivt, at der foreslås

afsat ekstra midler til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i

forbindelse med andre ungdomsuddannelser for at bøde på de

ændringer, som i øvrigt ligger i lovforslaget.

SF finder, at lovforslaget går for vidt i retning af

at begrænse mulighederne for unge under den fri ungdomsuddannelse.

Heldigvis er det blevet ændret ganske meget gennem de tilkendegivelser,

som ministeren er kommet med i denne betænkning. Det viser, at

regeringen har været lydhør over for nogle af de indvendinger,

der er kommet fra forskellig side. Der er dog fortsat flere

indskrænkninger i mulighederne i den fri ungdomsuddannelse, end SF kan

acceptere. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at forpligte et

flertal af partier i Folketinget til fortsat at sikre den fri

ungdomsuddannelse med denne lov. Derfor vil SF stemme hverken for eller imod

lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for

det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at den fri

ungdomsuddannelse har været en succes, siden den startede i 1995. Det

kan man læse ud af den evaluering af den fri ungdomsuddannelse, som

konsulentfirmaet PLS har lavet. Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at

få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse i og med, at 70 pct. af

de unge, der har brugt uddannelsen, ellers ikke ville have begyndt på

en uddannelse. Når unge er færdige med den fri ungdomsuddannelse,

er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med en uddannelse. Selv blandt de,

som falder fra uddannelsen, er 87 pct. i arbejde eller i uddannelse.

Selv om den fri ungdomsuddannelse har været en

succes, så er den for Enhedslisten ikke et mål i sig selv. Der

burde være plads til alle i det almindelige ordinære

uddannelsessystem, men så længe der ikke tilbydes

kompetenceudvikling og personlig udvikling til alle unge, er der et

brændende behov for den fri ungdomsuddannelse, produktionsskoler,

daghøjskoler m.v.

For Enhedslisten har udgangspunktet hele tiden

været, at den fri ungdomsuddannelse bør være et tilbud til

alle unge, der ikke kan finde sig til rette i det almindelige

uddannelsessystem. Det gælder de unge, der kaldes ressourcesvage, men

det gælder også de unge, som er lidt »skæve« i forhold til

den disciplinerede, traditionelle undervisning. Men det gælder

også de ganske få unge, der måtte være fyldt 25

år og har et behov for den fri ungdomsuddannelse.

For Enhedslisten er det et grundlæggende princip, at

al undervisning skal være gratis og tilgængelig for alle uanset

pengepung. Enhedslisten synes, at det er yderst problematisk, at

reduktionerne af SU risikerer at medføre en øget egenbetaling

for de enkelte elever, og det burde også være problematisk for

regeringen, specielt når den fri ungdomsuddannelse nu skal

målrettes mod de allersvageste unge.

Lovforslaget, som det foreligger i dag, også efter

undervisningsministerens tilkendegivelser, der piller nogle få torne ud

af buskadset, vil begrænse den fri ungdomsuddannelses muligheder for at

være et alternativ til det ordinære uddannelsessystem.

Enhedslisten anser lovforslaget for at være et skridt i den forkerte

retning, hvorved færre unge kommer under uddannelse, hvorfor

Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af

§ 16, stk. 2, 2. pkt., udgår ordet »indtil«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer alene en sproglig

præcisering af, hvordan medlemmer, herunder formanden, udpeges til

fællesrådet.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Svend Erik Larsen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Marianne Stentebjerg (RV) Søren Kolstrup (EL)

Ulla Tørnæs (V) nfmd.

Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)

Gitte Lillelund Bech (V) Brian Mikkelsen (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 211

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra Landsforeningen af

Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

4

Henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri Ungdomsuddannelse,

Fællesrådet

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri

Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, til undervisningsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01

fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den

Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, fra undervisningsministeren

9

Spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil kunne

indregnes som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i udlandet der

fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, til

undervisningsministeren

Spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af

undervisningsforløb i udlandet, til undervisningsministeren

10

Spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på uddannelsesansvarlige

skoletyper, til undervisningsministeren

Spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole forskellige unge

vælger alt efter alder, ressourcer m.v., til undervisningsministeren

Spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en person at

gennemføre FUU, til undervisningsministeren

Spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3 og ikke 1/2 af

tiden på FUU, til undervisningsministeren

Spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke længere kan

være skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke længere

indgår som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig indgår som

skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er skolebaseret

undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør af den

skolebaserede undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år især

vælger, til undervisningsministeren

Spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af forskellige

uddannelsestilbud for unge under 18 år, til undervisningsministeren

Spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU der i gennemsnit anvendes på

uddannelser i udlandet, til undervisningsministeren

Spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt angår ophold i

udlandet, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret undervisning,

der kan godkendes, for så vidt angår ophold i udlandet, til

undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det 25. år,

til undervisningsministeren

Spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der bruger FUU, til

undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for mennesker over 25

år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, til

undervisningsministeren

Spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25 år, til

undervisningsministeren

Spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har ansvaret for,

til undervisningsministeren

Spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere der har 1-9

FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren

Spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder, til

undervisningsministeren

Spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange uddannelsessteder, der har

1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren

Spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde indgreb efter

lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde sted, til

undervisningsministeren

Spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1, nr. 12, kunne

have fundet anvendelse, hvis den havde være gældende, til

undervisningsministeren

Spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende lovs § 5, stk.

4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt, til

undervisningsministeren

Spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed for at

tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil forblive

uændret efter vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren

11

Spm. 32, om 25-års-grænsen for påbegyndelse af en

uddannelse er en generel grænse, til undervisningsministeren

Spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, til

undervisningsministeren

Spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer der skal

gå på FUU, til undervisningsministeren

Spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal være, til

undervisningsministeren

Spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage« i forhold

til det traditionelle uddannelsessystem, til undervisningsministeren

Spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, til

undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer i tilskud og

SU har for den enkelte elevs egenbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 39 om en stigende egenbetaling vil gøre det lettere eller

sværere for de »svage« unge at komme i gang med en

uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 40, om lovforslaget indebærer færre uddannelsessteder og

dermed færre individuelt tilrettelagte forløb, til

undervisningsministeren

12

Henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler

for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

13

Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af

Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren

14

Henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler

for Den Fri Ungdomsuddannelse

15

Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af

Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren

16

Svar på spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil

kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i

udlandet der fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af

undervisningsforløb i udlandet, fra undervisningsministeren

17

Svar på spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på

uddannelsesansvarlige skoletyper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole

forskellige unge vælger alt efter alder, ressourcer m.v., fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en

person at gennemføre FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3

og ikke 1/2 af tiden på FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke

længere kan være skolebaseret undervisning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke

længere indgår som skolebaseret undervisning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig

indgår som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er

skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør

af den skolebaserede undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år

især vælger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af

forskellige uddannelsestilbud for unge under 18 år, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU-uddannelsen der i

gennemsnit anvendes på uddannelser i udlandet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt

angår ophold i udlandet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret

undervisning, der kan godkendes, for så vidt angår ophold i

udlandet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det

25. år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der

bruger FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for

mennesker over 25 år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25

år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har

ansvaret for, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere,

der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange

uddannelsessteder, der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde

indgreb efter lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde

sted, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1,

nr. 12, kunne have fundet anvendelse, hvis den havde være

gældende, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende

lovs § 5, stk. 4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed

for at tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil

forblive uændret efter vedtagelse af lovforslaget, fra

undervisningsministeren

18

Svar på spm. 32, om 25-års-grænsen for

påbegyndelse af en uddannelse er en generel grænse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer

der skal gå på FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal

være, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage « i forhold

til det traditionelle uddannelsessystem, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer

i tilskud og SU har for den enkelte elevs egenbetaling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 39, om en stigende egenbetaling vil gøre det

lettere eller sværere for de »svage« unge at

komme i gang med en uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 40, om lovforslaget indebærer færre

uddannelsessteder og dermed færre individuelt tilrettelagte

forløb, fra undervisningsministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

22

Henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG

23

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG, til

undervisningsministeren

24

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra

INTERSPROG, fra undervisningsministeren

25

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

26

2. udkast til betænkning

27

3. udkast til betænkning

28

Samrådsspm. A om konsekvenserne for lovforslaget af det i 3. udkast

til betænkning anførte udkast til politisk aftale vedr. FUU, til

undervisningsministeren

29

Betænkningsbidrag

30

4. udkast til betænkning

Bilag 2

Bilag til oplysninger fra undervisningsministeren, jf. pkt.

3 i betænkningen.

Mulige uddannelsesdele i en fri ungdomsuddannelse

Både efter den gældende lov og efter

ændringen af den gældende lov vil det være muligt at

sammensætte en fri ungdomsuddannelse af mange meget forskellige dele.

En fastsat andel af en uddannelsesplan skal dog bestå af skolebaseret

undervisning; efter de gældende regler er det halvdelen af

uddannelsesugerne. I det følgende opstilles de mulige

undervisningsdele i rækkefølge efter graden af offentlig

indflydelse på indholdet, og det angives også, hvordan disse dele

finansieres. Af praktiske grunde indeholder oversigten alene danske

undervisningstilbud.

Oversigt over uddannelsesdele, som anerkendes som

skolebaseret undervisning i en FUU:

Skoleområde

Indholdsbestemmelser

Offentlig finansiering

Egenbetaling

1. Skoleformer med offentlige prøver

Hf enkeltfag

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

gebyr for grundfag

deltagerbetaling for øvrige fag

Erhvervsuddannelser (EUD)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

staten

nej

Landbrugsuddannelser

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

staten

kun i tilfælde af betaling for kostskoleophold

Social- og sundhedsuddannelser (SOSU)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

nej

Almen voksenuddannelse

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

gebyr for grundfag

deltagerbetaling for øvrige fag

Forberedende voksenundervisning (FVU)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

nej

2. Skoleformer der kan tilbyde offentlige prøver

Kommunal ungdomsskole, prøveforberedende undervisning.

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

kommunerne

nej

Kommunal ungdomsskole, heltidsundervisning

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

kommunerne

nej

Efterskoler

UVM fastsætter bkg.,

tilbyder folkeskolens

prøver

staten

ja, stat og kommune yder elevstøtte til nedbringelse af

egenbetalingen

Husholdnings- og håndarbejdsskoler

UVM fastsætter bkg.,

kan tilbyde folkeskolens prøver

staten

ja, kommunerne yder elevstøtte til nedbringelse af egenbetaling for

elever u/ 18 år

3. Skoleformer uden offentlige prøver

Daghøjskoler

UVM fastsætter bkg.

staten + kommunalt grundtilskud

ja, i begrænset omfang

Produktionsskoler

UVM fastsætter bkg.

staten + kommunalt grundtilskud

nej

Skoleområde

Indholdsbestemmelser

Offentlig finansiering

Egenbetaling

Folkehøjskoler

UVM fastsætter bkg.

(få indholdsregler)

staten

ja, kommuner kan yde elevstøtte, hvilket sker i få

kommuner

Kommunal ungdomsskole

almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret

kommunerne

nej

Folkeoplysende voksenundervisning

almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret

kommunerne

ja

Specialundervisning for voksne

UVM fastsætter bkg.

undervisning, der har til formål at kompensere for et handicap el.

lign.

amtskommunerne

nej

4. Private uddannelsestilbud

Private uddannelsestilbud

SU-godkendte

nej

ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11,

stk. 1.

Private uddannelsestilbud Vil efter lovændringen ikke kunne

være skolebaseret uv.

uden offentlig regulering

nej

ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11,

stk. 1.

Bemærkninger:

Nogle af de anførte uddannelsesformer tilbyder

deltagelse på andre kurser end deres ordinære uddannelser som

indtægtsdækket virksomhed. Det kan også gælde andre

uddannelsesinstitutioner. I så fald er der ikke nødvendigvis

tale om de indholdsmæssige krav, der er reguleret ved love og regler,

og så falder det heller ikke ind under den ordinære

finansieringsform. Det kan derved udløse tilskud efter FUU-lovens §

11, stk. 1.

Med hensyn til dele af EUD, landbrugsuddannelser og SOSU

er det ikke så almindeligt, at de indgår i FUU-planer, og

optagelse sker kun på visse dele, f.eks. på

introduktionsforløb. Endvidere vil der være grund til, at

skolerne afviser FUU-elever med henvisning til, at det ikke skal være

muligt at opnå noget, der ligner en faglig uddannelse via FUU, uden det

er det.

Lignende dokumenter