Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (Målgruppe, skolebaseret undervisning, tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 23. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
den fri ungdomsuddannelse
(Målgruppe, skolebaseret undervisning,
tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)
[af
undervisningsministeren (Margrethe Vestager)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.
behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 5.
marts 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 231. Den 28. marts
2001 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet,
INTERSPROG og
Læs alt
Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Den Fri Ungdomsuddannelse,
Fællesrådet, og Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler
for Den Fri Ungdomsuddannelse mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet i et samråd med udvalget den 22. maj 2001.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Oplysninger fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
»
Formålet
med lovforslaget er at øge optaget af unge, der har udtalte behov for
at få styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, og som
af forskellige årsager ikke benytter en ordinær ungdomsuddannelse
eller integreres i arbejdsmarkedet. Med henblik herpå skal
vejledningsindsatsen om og i den fri ungdomsuddannelse styrkes, og muligheden
for at tilrettelægge uddannelsesforløb som holdundervisning for
elever med særlige behov skal synliggøres. Samtidig er det et
selvstændigt formål at styrke kvaliteten af indholdet i de
enkelte uddannelsesforløb.
Desuden foreslås det bl.a. lovfæstet, hvilke
forløb der kan indregnes som skolebaseret undervisning. Bemyndigelsen
efter gældende lov til undervisningsministeren om at fastsætte
nærmere regler om uddannelsens indhold, herunder om omfanget af
skolebaseret undervisning i forhold til det samlede uddannelsesforløb,
videreføres, idet bemyndigelsen foreslås udvidet til at
fastsætte regler også om varigheden af de enkelte
uddannelsesdele, herunder om den samlede varighed af uddannelsesdele i
udlandet, uanset om udlandsundervisningen udgøres af skolebaseret
undervisning eller anden undervisning.
Målgruppen for den fri ungdomsuddannelse skal
fortsat være den samme bortset fra de to begrænsninger, der
ligger i lovforslaget, idet uddannelsen afgrænses til unge, der ikke er
fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, og til unge, der ikke
har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra
erhvervsgrunduddannelsen. Derfor skal der som hidtil være bredde i
tilbudene i den fri ungdomsuddannelse, så uddannelsen fortsat kan
være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som
uddannelsen henvender sig til.
Afgrænsningen til unge under 25 år, der ikke
har gennemført nogen ordinær ungdomsuddannelse, er ikke nogen
reel begrænsning i forhold til lovens målgruppe. Der er
ifølge det oplyste i øjeblikket få personer, der efter
det fyldte 25. år påbegynder den fri ungdomsuddannelse (8,6 pct.
af dem, der påbegynder en fri ungdomsuddannelse), hvilket bl.a.
hænger sammen med, at der er mange andre tilbud, hvor
forsørgelsesgrundlaget også er bedre end det, som den fri
ungdomsuddannelse kan give grundlag for. Når den fri ungdomsuddannelse
er blevet anvendt af personer over 25 år, er det derfor ofte af
personer, der også har et andet forsørgelsesgrundlag. Det er
vigtigt, at der også for personer over 25 år med behov for en
fleksibel uddannelse svarende til den fri ungdomsuddannelse fortsat er
forskellige tilbud med det rigtige forsørgelsesgrundlag.
Hovedsigtet med den fri ungdomsuddannelse er at øge
andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en
ungdomsuddannelse. Det er dette hovedsigte, der ønskes fastholdt
gennem indførelsen af en aldersgrænse ved uddannelsens
begyndelse. For personer over 25 år står en lang række
uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder åbne, såvel formelt
kompetencegivende som ikke formelt kompetencegivende. På det
kompetencegivende område omfatter det bl.a. forberedende
voksenundervisning, almen voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser.
På erhvervsuddannelsesområdet kan personer, der er fyldt 25
år, forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige
kompetence ved at gennemføre en normal erhvervsuddannelse, en
voksenerhvervsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne efter en
kompetencevurdering på en godkendt skole. Herudover er der en meget
lang række af ikke formelt kompetencegivende uddannelsestilbud på
de folkeoplysende skoler, f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler
og oplysningsforbundenes undervisningstilbud.
Vejledningen er væsentlig både i forhold til,
at uddannelsen bliver et reelt tilbud til de unge, der har brug for netop
dette tilbud, og til kvaliteten af de individuelt tilrettelagte
uddannelsesplaner. Vejlederen på den uddannelsesansvarlige skole
spiller en meget vigtig rolle, når det drejer sig om at vurdere, om en
ung bør påbegynde en fri ungdomsuddannelse, eller om der er
andre veje i uddannelsessystemet, som vejlederen i stedet bør
råde den unge til. Den enkelte uddannelsesplan fastsættes i en
aftale mellem vejlederen og den unge, så planen bedst muligt opfylder
den unges uddannelsesmål inden for de fastsatte rammer for en fri
ungdomsuddannelse. Dette overlader et betydeligt råderum til den unge
og den uddannelsesansvarlige skole, som det også hele tiden har
været meningen. Her må det understreges, at hvad der kan
være en velegnet uddannelsesdel for én person, kan være
useriøst og uegnet for en anden. Den uddannelsesansvarlige skole har
ansvaret for at sikre bl.a. seriøsitet og kvalitet i
uddannelsesplanen. Dette kan kun i begrænset omfang sikres gennem
regler. Derfor har vejledernes etik og holdninger stor betydning for
uddannelsen, og derfor er det også et krav til Fællesrådet
for Den Fri Ungdomsuddannelse, at det opprioriterer indsatsen over for
vejlederne på de uddannelsesansvarlige skoler gennem kursustilbud og
anden oplysning.
Det har været udgangspunktet for forslaget om at
forhøje tilskuddet til vejledning, at det skulle ske på et
udgiftsneutralt grundlag. Derfor er det foreslået, at supplerende
stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning
bortfalder i de forløb, hvortil der kan ydes tilskud efter den
gældende lovs § 11, stk. 1. Den takst, der i dag ydes til køb af
sådanne uddannelsesdele, søges imidlertid fastholdt. Hermed
tilgodeses også unge under 18 år, der ikke har adgang til
supplerende SU-stipendium. Prioriteringen af at forbeholde adgangen til
supplerende SU-stipendium til de uddannelsesdele, som er nævnt i de i
lovforslagets § 1, nr. 7, nævnte § 4, stk. 5, nr. 1-4, skal bidrage
til at forankre uddannelsen i det folkeoplysende, således som
uddannelsen også oprindelig var tænkt, og samtidig bidrage til at
sikre kvaliteten af de enkelte uddannelsesplaner, jf. bilag 2.
Hvis en større del af de unge, som hidtil har haft
store vanskeligheder i uddannelsessystemet, skal gennemføre en fri
ungdomsuddannelse, er det væsentligt ikke at forringe mulighederne for
at vælge alternative undervisningstilbud ved, at disse bliver
betydeligt dyrere. Som et vigtigt og væsentligt bidrag hertil
anerkendes også værdien af andre former for undervisning.
Provenuet ved lovrevisionen vil blive reduceret med ca. 11 mio. kr. svarende
til, at taksten til køb af uddannelsesdele, som ellers ikke er
offentligt finansierede, på finansloven søges fastholdt på
det nuværende niveau, samt at der afsættes midler til en
udviklingspulje, jf. nedenfor.
Kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en
uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel. Det vil
muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som
skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for
dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også
har behov for en betydelig del med praktikforløb. Det er dog ikke
tanken, at to tredjedele af en uddannelsesplan herefter kan udgøres af
praktikforløb. Mindst halvdelen af en uddannelsesplan skal fortsat
være undervisning. Der vil derfor samtidig blive fastsat regler om, at
forløb som praktik, projektarbejde og foreningsarbejde højst
kan udgøre halvdelen af en uddannelsesplan. Det svarer til, hvad der
gælder i dag som følge af, at halvdelen af en uddannelse skal
udgøres af skolebaseret undervisning.
Jeg vil endvidere bede Fællesrådet for Den Fri
Ungdomsuddannelse om nøje at følge virkningerne af
ændringerne med hensyn til den skolebaserede undervisning og anden
undervisning.
Jeg vil endelig søge bevillingen på
finansloven til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i forbindelse med
andre ungdomsuddannelser forhøjet. Formålet er at give de
uddannelsesansvarlige skoler mulighed for inden for skoleformens lovgivning
at udvikle undervisningstilbud, der særligt kan være attraktive
for den mindst uddannelsesmotiverede del af målgruppen. Det
forudsættes, at der afsættes et årligt beløb hertil
på 1 mio. kr.
Jeg vil følge uddannelsen og
virkeliggørelsen af de intentioner, der ligger i lovforslaget med
hensyn til uddannelsens målgruppe og kvalitet, herunder vejledningens
kvalitet. Der vil senest i folketingsåret 2005-06 blive
gennemført en evaluering af, hvordan intentionerne med lovforslaget er
opfyldt, og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret herom.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget
lægger vægt på, at selv om undervisningsministeren, som
oplyst mundtligt over for Uddannelsesudvalget, vil søge at fastholde
den takst, med hvilken der i dag kan ydes tilskud efter den gældende
lovs § 11, stk. 1, hvorved provenuet ved lovforslaget reduceres, så
ændrer dette ikke ved de væsentlige grundprincipper i
lovforslaget:
At vejledningsindsatsen styrkes, og vejlederansvaret
præciseres, således at vejlederen har fokus på den unges
»bedste vej« gennem uddannelsessystemet, herunder
sikring af bl.a. seriøsitet og kvalitet i den unges
uddannelsesplan.
At den fri ungdomsuddannelse alene kan påbegyndes af unge under
25 år.
At udlandsophold under den fri ungdomsuddannelse alene kan godkendes
som en del af uddannelsesplanerne med sammenlagt højst 1 års
varighed, og ministerens bemyndigelse til at fastsætte de nærmere
regler om uddannelsernes indhold udmøntes, så unges egne
projekter i udlandet bortfalder.
At det sikres, at minimum halvdelen af en uddannelsesplan fortsat
skal være undervisning, heraf størstedelen som skolebaseret
forløb.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti lægger endelig vægt
på, at det med opstramningen af den fri ungdomsuddannelse sikres, at
det alene er unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
bortset fra erhvervsgrunduddannelse (EGU), der kan optages på
uddannelsen.
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget gør opmærksom på, at en
støtte til lovforslaget ikke hindrer, at den fri ungdomsuddannelse
efterfølgende yderligere kan ændres.
Et mindretal i udvalget (SF) vil ved 3. behandling
af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
dog stemme for det stillede ændringsforslag.
SF s medlem af udvalget mener, at den fri
ungdomsuddannelse har været og er en succes ud fra sin
målsætning. Derfor er det SF s opfattelse, at der kun i
begrænset omfang er brug for justeringer af den fri ungdomsuddannelse,
og at det, der ligger i lovforslaget, er alt for vidtgående.
Derfor har det været SF s ønske at få
lavet betydelige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.
Samtidig har SF ønsket, at der kunne laves en aftale om den fri
ungdomsuddannelse (FUU), så man kan sikre, at FUU ikke fortsat skal
udsættes for risiko for voldsomme ændringer eller det, der er
værre.
Ud fra de betragtninger har SF været villig til at
se på aldersgrænsen for påbegyndelse af uddannelsen,
på mængden af ophold i udlandet samt på, med hvilken
vægt private uddannelser kunne indgå i uddannelsen. Omvendt har
SF også tilkendegivet, at deltagerbetalingen på private
uddannelser ikke må blive så høj, som lovforslaget
lægger op til, og at unge, der vil sammensætte deres uddannelse
af anden undervisning og praktik, ikke må komme i klemme. Endvidere har
SF problematiseret, at ændringer foreslås gennemført i
løbet af godt et halvt år.
SF finder det meget positivt, at undervisningsministeren i
denne betænkning over for udvalget har tilkendegivet, at
administrationen af loven vil blive anderledes, end det oprindelig var
tilkendegivet i lovforslagets bemærkninger.
SF er ligesom regeringen optaget af at øge optaget
af unge, der har udtalte behov for at få styrket deres faglige,
personlige og sociale kompetencer, og som af forskellige årsager ikke
benytter en ordinær ungdomsuddannelse eller integreres i
arbejdsmarkedet. Derfor har SF hele tiden fremhævet, at det er meget
positivt, at vejledningsindsatsen kan øges bl.a. gennem et
højere vejledningstilskud.
SF er tilfreds med, at ministeren har slået fast, at
målgruppen for den fri ungdomsuddannelse fortsat skal være den
samme bortset fra de to begrænsninger, og at uddannelsen fortsat skal
være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som
uddannelsen henvender sig til. SF kunne godt have undværet
aldersbegrænsningen til unge, der ikke er fyldt 25 år ved
uddannelsens påbegyndelse, men SF mener ikke, at det ændrer i
uddannelsens egentlige målgruppe, som er unge uden gennemført
ungdomsuddannelse. Der vil være en række andre uddannelser for
personer over 25 år, hvor forsørgelsesgrundlaget også er
bedre og mere relevant. SF mener, at det er i orden, at unge, der har
gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra
erhvervsgrunduddannelsen, ikke længere kan benytte sig af FUU.
SF er meget godt tilfreds med, at betalingen til private
uddannelser vil blive forhøjet i forhold til tilkendegivelserne i
lovforslaget. SF havde også gerne set opretholdelsen af SU-stipendier
til private uddannelser, idet ændringen i det mindste på kort
sigt kan give problemer for nogle unge.
SF finder det også positivt, at ministeren har
tilkendegivet, at kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en
uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel for at
muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som
skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for
dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også
har behov for en betydelig del med praktikforløb.
SF finder det tillige positivt, at der foreslås
afsat ekstra midler til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i
forbindelse med andre ungdomsuddannelser for at bøde på de
ændringer, som i øvrigt ligger i lovforslaget.
SF finder, at lovforslaget går for vidt i retning af
at begrænse mulighederne for unge under den fri ungdomsuddannelse.
Heldigvis er det blevet ændret ganske meget gennem de tilkendegivelser,
som ministeren er kommet med i denne betænkning. Det viser, at
regeringen har været lydhør over for nogle af de indvendinger,
der er kommet fra forskellig side. Der er dog fortsat flere
indskrænkninger i mulighederne i den fri ungdomsuddannelse, end SF kan
acceptere. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at forpligte et
flertal af partier i Folketinget til fortsat at sikre den fri
ungdomsuddannelse med denne lov. Derfor vil SF stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for
det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at den fri
ungdomsuddannelse har været en succes, siden den startede i 1995. Det
kan man læse ud af den evaluering af den fri ungdomsuddannelse, som
konsulentfirmaet PLS har lavet. Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at
få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse i og med, at 70 pct. af
de unge, der har brugt uddannelsen, ellers ikke ville have begyndt på
en uddannelse. Når unge er færdige med den fri ungdomsuddannelse,
er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med en uddannelse. Selv blandt de,
som falder fra uddannelsen, er 87 pct. i arbejde eller i uddannelse.
Selv om den fri ungdomsuddannelse har været en
succes, så er den for Enhedslisten ikke et mål i sig selv. Der
burde være plads til alle i det almindelige ordinære
uddannelsessystem, men så længe der ikke tilbydes
kompetenceudvikling og personlig udvikling til alle unge, er der et
brændende behov for den fri ungdomsuddannelse, produktionsskoler,
daghøjskoler m.v.
For Enhedslisten har udgangspunktet hele tiden
været, at den fri ungdomsuddannelse bør være et tilbud til
alle unge, der ikke kan finde sig til rette i det almindelige
uddannelsessystem. Det gælder de unge, der kaldes ressourcesvage, men
det gælder også de unge, som er lidt »skæve« i forhold til
den disciplinerede, traditionelle undervisning. Men det gælder
også de ganske få unge, der måtte være fyldt 25
år og har et behov for den fri ungdomsuddannelse.
For Enhedslisten er det et grundlæggende princip, at
al undervisning skal være gratis og tilgængelig for alle uanset
pengepung. Enhedslisten synes, at det er yderst problematisk, at
reduktionerne af SU risikerer at medføre en øget egenbetaling
for de enkelte elever, og det burde også være problematisk for
regeringen, specielt når den fri ungdomsuddannelse nu skal
målrettes mod de allersvageste unge.
Lovforslaget, som det foreligger i dag, også efter
undervisningsministerens tilkendegivelser, der piller nogle få torne ud
af buskadset, vil begrænse den fri ungdomsuddannelses muligheder for at
være et alternativ til det ordinære uddannelsessystem.
Enhedslisten anser lovforslaget for at være et skridt i den forkerte
retning, hvorved færre unge kommer under uddannelse, hvorfor
Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af
§ 16, stk. 2, 2. pkt., udgår ordet »indtil«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer alene en sproglig
præcisering af, hvordan medlemmer, herunder formanden, udpeges til
fællesrådet.
Hans Peter Baadsgaard (S)
fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Svend Erik Larsen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Marianne Stentebjerg (RV) Søren Kolstrup (EL)
Ulla Tørnæs (V) nfmd.
Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)
Gitte Lillelund Bech (V) Brian Mikkelsen (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 211
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra Landsforeningen af
Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra
Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren
4
Henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri Ungdomsuddannelse,
Fællesrådet
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri
Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, til undervisningsministeren
6
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01
fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den
Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, fra undervisningsministeren
9
Spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil kunne
indregnes som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i udlandet der
fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, til
undervisningsministeren
Spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af
undervisningsforløb i udlandet, til undervisningsministeren
10
Spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på uddannelsesansvarlige
skoletyper, til undervisningsministeren
Spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole forskellige unge
vælger alt efter alder, ressourcer m.v., til undervisningsministeren
Spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en person at
gennemføre FUU, til undervisningsministeren
Spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3 og ikke 1/2 af
tiden på FUU, til undervisningsministeren
Spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke længere kan
være skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke længere
indgår som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig indgår som
skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er skolebaseret
undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør af den
skolebaserede undervisning, til undervisningsministeren
Spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år især
vælger, til undervisningsministeren
Spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af forskellige
uddannelsestilbud for unge under 18 år, til undervisningsministeren
Spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU der i gennemsnit anvendes på
uddannelser i udlandet, til undervisningsministeren
Spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt angår ophold i
udlandet, til undervisningsministeren
Spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret undervisning,
der kan godkendes, for så vidt angår ophold i udlandet, til
undervisningsministeren
Spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det 25. år,
til undervisningsministeren
Spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der bruger FUU, til
undervisningsministeren
Spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for mennesker over 25
år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, til
undervisningsministeren
Spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25 år, til
undervisningsministeren
Spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har ansvaret for,
til undervisningsministeren
Spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere der har 1-9
FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren
Spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder, til
undervisningsministeren
Spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange uddannelsessteder, der har
1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren
Spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde indgreb efter
lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde sted, til
undervisningsministeren
Spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1, nr. 12, kunne
have fundet anvendelse, hvis den havde være gældende, til
undervisningsministeren
Spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende lovs § 5, stk.
4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt, til
undervisningsministeren
Spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed for at
tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil forblive
uændret efter vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren
11
Spm. 32, om 25-års-grænsen for påbegyndelse af en
uddannelse er en generel grænse, til undervisningsministeren
Spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, til
undervisningsministeren
Spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer der skal
gå på FUU, til undervisningsministeren
Spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal være, til
undervisningsministeren
Spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage« i forhold
til det traditionelle uddannelsessystem, til undervisningsministeren
Spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, til
undervisningsministeren
Spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer i tilskud og
SU har for den enkelte elevs egenbetaling, til undervisningsministeren
Spm. 39 om en stigende egenbetaling vil gøre det lettere eller
sværere for de »svage« unge at komme i gang med en
uddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 40, om lovforslaget indebærer færre uddannelsessteder og
dermed færre individuelt tilrettelagte forløb, til
undervisningsministeren
12
Henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler
for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren
13
Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af
Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren
14
Henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler
for Den Fri Ungdomsuddannelse
15
Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af
Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren
16
Svar på spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil
kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i
udlandet der fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af
undervisningsforløb i udlandet, fra undervisningsministeren
17
Svar på spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på
uddannelsesansvarlige skoletyper, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole
forskellige unge vælger alt efter alder, ressourcer m.v., fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en
person at gennemføre FUU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3
og ikke 1/2 af tiden på FUU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke
længere kan være skolebaseret undervisning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke
længere indgår som skolebaseret undervisning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig
indgår som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er
skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør
af den skolebaserede undervisning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år
især vælger, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af
forskellige uddannelsestilbud for unge under 18 år, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU-uddannelsen der i
gennemsnit anvendes på uddannelser i udlandet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt
angår ophold i udlandet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret
undervisning, der kan godkendes, for så vidt angår ophold i
udlandet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det
25. år, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der
bruger FUU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for
mennesker over 25 år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25
år, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har
ansvaret for, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere,
der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange
uddannelsessteder, der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde
indgreb efter lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde
sted, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1,
nr. 12, kunne have fundet anvendelse, hvis den havde være
gældende, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende
lovs § 5, stk. 4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed
for at tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil
forblive uændret efter vedtagelse af lovforslaget, fra
undervisningsministeren
18
Svar på spm. 32, om 25-års-grænsen for
påbegyndelse af en uddannelse er en generel grænse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer
der skal gå på FUU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal
være, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage « i forhold
til det traditionelle uddannelsessystem, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer
i tilskud og SU har for den enkelte elevs egenbetaling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 39, om en stigende egenbetaling vil gøre det
lettere eller sværere for de »svage« unge at
komme i gang med en uddannelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 40, om lovforslaget indebærer færre
uddannelsessteder og dermed færre individuelt tilrettelagte
forløb, fra undervisningsministeren
19
1. udkast til betænkning
20
Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra
Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren
21
Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra
Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren
22
Henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG
23
Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG, til
undervisningsministeren
24
Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra
INTERSPROG, fra undervisningsministeren
25
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
26
2. udkast til betænkning
27
3. udkast til betænkning
28
Samrådsspm. A om konsekvenserne for lovforslaget af det i 3. udkast
til betænkning anførte udkast til politisk aftale vedr. FUU, til
undervisningsministeren
29
Betænkningsbidrag
30
4. udkast til betænkning
Bilag 2
Bilag til oplysninger fra undervisningsministeren, jf. pkt.
3 i betænkningen.
Mulige uddannelsesdele i en fri ungdomsuddannelse
Både efter den gældende lov og efter
ændringen af den gældende lov vil det være muligt at
sammensætte en fri ungdomsuddannelse af mange meget forskellige dele.
En fastsat andel af en uddannelsesplan skal dog bestå af skolebaseret
undervisning; efter de gældende regler er det halvdelen af
uddannelsesugerne. I det følgende opstilles de mulige
undervisningsdele i rækkefølge efter graden af offentlig
indflydelse på indholdet, og det angives også, hvordan disse dele
finansieres. Af praktiske grunde indeholder oversigten alene danske
undervisningstilbud.
Oversigt over uddannelsesdele, som anerkendes som
skolebaseret undervisning i en FUU:
Skoleområde
Indholdsbestemmelser
Offentlig finansiering
Egenbetaling
1. Skoleformer med offentlige prøver
Hf enkeltfag
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
amtskommunerne
gebyr for grundfag
deltagerbetaling for øvrige fag
Erhvervsuddannelser (EUD)
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
staten
nej
Landbrugsuddannelser
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
staten
kun i tilfælde af betaling for kostskoleophold
Social- og sundhedsuddannelser (SOSU)
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
amtskommunerne
nej
Almen voksenuddannelse
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
amtskommunerne
gebyr for grundfag
deltagerbetaling for øvrige fag
Forberedende voksenundervisning (FVU)
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
amtskommunerne
nej
2. Skoleformer der kan tilbyde offentlige prøver
Kommunal ungdomsskole, prøveforberedende undervisning.
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
kommunerne
nej
Kommunal ungdomsskole, heltidsundervisning
UVM fastsætter bkg.,
herunder om prøver
kommunerne
nej
Efterskoler
UVM fastsætter bkg.,
tilbyder folkeskolens
prøver
staten
ja, stat og kommune yder elevstøtte til nedbringelse af
egenbetalingen
Husholdnings- og håndarbejdsskoler
UVM fastsætter bkg.,
kan tilbyde folkeskolens prøver
staten
ja, kommunerne yder elevstøtte til nedbringelse af egenbetaling for
elever u/ 18 år
3. Skoleformer uden offentlige prøver
Daghøjskoler
UVM fastsætter bkg.
staten + kommunalt grundtilskud
ja, i begrænset omfang
Produktionsskoler
UVM fastsætter bkg.
staten + kommunalt grundtilskud
nej
Skoleområde
Indholdsbestemmelser
Offentlig finansiering
Egenbetaling
Folkehøjskoler
UVM fastsætter bkg.
(få indholdsregler)
staten
ja, kommuner kan yde elevstøtte, hvilket sker i få
kommuner
Kommunal ungdomsskole
almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret
kommunerne
nej
Folkeoplysende voksenundervisning
almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret
kommunerne
ja
Specialundervisning for voksne
UVM fastsætter bkg.
undervisning, der har til formål at kompensere for et handicap el.
lign.
amtskommunerne
nej
4. Private uddannelsestilbud
Private uddannelsestilbud
SU-godkendte
nej
ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11,
stk. 1.
Private uddannelsestilbud Vil efter lovændringen ikke kunne
være skolebaseret uv.
uden offentlig regulering
nej
ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11,
stk. 1.
Bemærkninger:
Nogle af de anførte uddannelsesformer tilbyder
deltagelse på andre kurser end deres ordinære uddannelser som
indtægtsdækket virksomhed. Det kan også gælde andre
uddannelsesinstitutioner. I så fald er der ikke nødvendigvis
tale om de indholdsmæssige krav, der er reguleret ved love og regler,
og så falder det heller ikke ind under den ordinære
finansieringsform. Det kan derved udløse tilskud efter FUU-lovens §
11, stk. 1.
Med hensyn til dele af EUD, landbrugsuddannelser og SOSU
er det ikke så almindeligt, at de indgår i FUU-planer, og
optagelse sker kun på visse dele, f.eks. på
introduktionsforløb. Endvidere vil der være grund til, at
skolerne afviser FUU-elever med henvisning til, at det ikke skal være
muligt at opnå noget, der ligner en faglig uddannelse via FUU, uden det
er det.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 211 Retsinformation · 28. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse Retsinformation · 10. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse Retsinformation · 1. juni 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af den fleksible ungdomsuddannelse Retsinformation · 13. oktober 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse) Retsinformation · 11. maj 2007